Lær Flensborg Avis at kende GRATIS i 4 uger

Transkript

1 SYDSLESVIGMAGASIN

2 Lær Flensborg Avis at kende GRATIS i 4 uger Nyheder fra Sydslesvig hver dag! Navn/fornavn Adresse Postnr. Telefon Underskrift Gratis avis i fire uger bedes sendt til: By Klip denne side ud og send den i en lukket kuvert til Flensborg Avis. Leveringen stopper automatisk efter fire uger. Jeg bekræfter, at jeg ikke har holdt Flensborg Avis de seneste 6 måneder. Levering af Flensborg Avis sker via Zustellgesellschaft Schleswig Holstein mbh, Wyker Str , Rendsburg. Abonnenters navne og adresser bliver udelukkende videregivet til brug for levering af avisen. Mit der Zustellung von Flensborg Avis haben wir die Zustellgesellschaft Schleswig Holstein mbh, Wyker Str , Rendsburg beauftragt. Nur zu diesem Zweck geben wir Ihren Namen und Anschrift an die Zustellgesellchaft Schleswig Holstein mbh weiter. Flensborg Avis Postfach 2662 D Flensburg eller Flensborg Avis postboks 70 DK-6330 Padborg

3 Lejrskoleophold på Skipperhuset i Tønning Et lejrskoleophold på Skipperhuset i Tønning giver enestående muligheder for at berige biologi-, geografi -, sprog- og historieundervisningen. Huset var tidligere skipperskole ind til midt i 1800-tallet var Tønning og København de eneste steder, man kunne tage en dansk navigatøruddannelse Men tilhører nu det danske mindretal i Sydslesvig. Det ligger ved den gamle havn i Tønning en gammel købstad på bredden af Ejderen cirka 75 kilometer fra grænsen ved Frøslev. Med udgangspunkt i Skipperhuset kan man udforske marskens og vadehavets natur og kultur. Grænselandets sproglige og kulturelle mangfoldighed og landsdelens danske mindretal der er sprællevende, men også har en spændende historie. Sydslesvigsk Forening hjælper gerne med at formidle kontakter i forbindelse med ophold på Skipperhuset. Overnatningskapaciteten er 34 elever og 4 lærere. Pris: DKK 210,- pr. person pr. dag, inkl. 3 måltider. Og inklusive transport fra grænsen til Tønning. t/r. Booking og nærmere oplysninger Kerstin Pauls tlf. +49 (0) Mail: kerstin@syfo.de

4 November 2013 Udgiver: Flensborg Avis Ansv. Chefredaktør: Bjarne Lønborg Redaktion: Jens A. Christiansen, Bernd Engelbrecht, Peter Hansen, Viggo Jacobsen og Bjarne Lønborg Layout: Trine Nørhaven-Hansen Sydslesvigsk Forening Dansk Generalsekretariat Norderstraße Flensburg Post til: Postfach Flensburg Telefon: +49 (0) Sydslesvig Magasin Sydslesvig Magasin er et fællesprojekt mellem Sydslesvigsk Forening, det danske mindretals kulturelle hovedorganisation, Flensborg Avis, der er mindretallets dagblad, Dansk Kirke i Sydslesvig og Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger. Magasinet bliver sendt til en række beslutningstagere og meningsdannere i Danmark. Vi har stræbt efter at lave et magasin, der giver danske i Danmark et billede af vilkårene for de danske i Tyskland

5 4 Nej til pegefingre - ja til efterskoler Mindretallet må selv definere sin danske identitet, siger Grænseforeningens formandskandidat. 14 Grænseløst samarbejde Samarbejdet har udviklet sig godt, men det skal udvides, siger venstremanden Carl Holst, formand for Region Syddanmark. 8 Mindretallene vil anerkendes Den europæiske sammenslutning af nationale mindretal kræver anerkendelse i EU. 18 Dansk-tysk salmebog på vej Præster i Grænselandet arbejder ihærdigt på en ny dansk-tysk salmebog. 9 Store lande afviser mindretal Frankrig og Tyrkiet nægter, at der findes nationale mindretal. 22 Her betyder det danske noget Hjemvendt sydslesviger reflekterer over forskellene på at være dansk nord og syd for grænsen. 10 Danske gadenavne 80 kilometer fra grænsen I Tønning ved Ejderens bred har to villaveje danske navne. Rømøvej og Skærbækvej års dagen for stormen på Dybbøl En markering af 150 års historie og en fælles fremtid i det dansktyske grænseland 12 Dybbøl bliver til digital undervisning Historiebøger må vige til fordel for lommefilm, når elever og lærere skal lære om Dybbøls betydning. 30 Det var 10 gode år Dieter Paul Küssner glæder sig over kollektivt arbejde og fælles resultater i hans formandstid. 3

6 Nej til pegefingre ja til efterskoler Grænseforeningens formandskandidat slår fast, at mindretallet selv må definere sin danske identitet. Hun vil arbejde for, at en 10. klasse fra en dansk efterskole bliver adgangsgivende til gymnasiale uddannelser i Tyskland. Af Peter Hansen Mette Bock vil hvis hun bliver valgt som Grænseforeningens formand - lægge vægt på, at det er mindretallet selv, der definerer mindretallets danske identitet. - Det ville være respektløst, hvis vi i Danmark sidder og gør os kloge på, hvordan man skal være dansk syd for grænsen, siger formandskandidaten. Men at definere sin egen danskhed er dog ikke blot en ret, mindretallet har, mener Mette Bock. Hun er overbevist om, at der stadig er et levende mindretal om tyve år. - Men det siger sig selv, at dets styrke og størrelse hænger meget på, om mindretallet er sig sin identitet bevidst. Mette Bock sad med i panelet, da mindretallets informationsoffensiv overfor Danmark var til debat på Flensborghus. Foto: Lars Salomonsen 4

7 Og den bevidsthed kan sagtens være både afklaret og tilpasset de forandringer, vilkårene vil undergå. - Alt andet forandrer sig, så det gør mindretallet også. Det skal jo heller ikke være et frilandsmuseum, siger Mette Bock. Leve med to kulturer men i den ene Hun minder om, at mindretallet netop har bevist sin levedygtighed ved stadig at være der og stadig bekende sig til dansk kultur, skønt dets medlemmer i det daglige er omgivet af tysk sprog og kultur, og derfor også lever med i den. Og formandskandidaten ser ikke nogen modsætning deri. - Man kan sagtens have en afklaret national identitet, selv om man lever i to kulturer, siger Mette Bock. Måden, man føler sig dansk på, vil fastslår hun naturligt være påvirket - Det ville være respektløst, hvis vi gør os kloge på, hvordan man skal være dansk syd for grænsen. Tidligere mediechef og nuværende folketingsmedlem, Mette Bock er klar til at sætte sig for bordenden i Grænseforeningen. Foto: Lars Salomonsen Mette Bock har fulgt Grænselandets mindretal. Her besøger hun det tyske mindretal i Sønderjylland. Foto: Flensborg Avis 5

8 af, at man lever i et tysk samfund og i et grænseland. - Men der er også forskel på, hvordan man føler sig dansk i Lemvig og i Rungsted, siger formandskandidaten. Som sydslesviger må man stedse vælge For et par år siden løftede en årsmødetaler bryn over, at for mange ikke aner en pind om, hvad der sker i Danmark og hylder sig ind i en eller anden romantisk forestilling. Taleren slog til lyd for, at mindretallet i langt højere grad skulle være interaktivt med de danske i Danmark, så det ikke blot blev en enklave. Mette Bock medgiver, at det vel må være en naturlig følge af at kalde sig dansk, at man også følger med i, hvad der optager sindene nord for grænsen. Men hun advarer mod at sætte det i for faste formler, som eksempelvis at løfte pegefingre overfor de mange, der læser til lærer i Haderslev for at - Man kan sagtens have en afklaret national identitet, selv om man lever i to kulturer. Der skal arbejdes for, at sydslesvigske børn fortsat kan komme på ophold i Danmark, mener Mette Bock. Foto: Daniel Dürkopp 6

9 De danske efterskoler - her Nordborg Slot - kunne spille en større rolle i unge sydslesvigeres interaktion med Danmark. Foto: Lars Salomonsen kunne pendle fra Sydslesvig dertil frem for at flytte til Danmark. - Husk nu lige, at de unge, der gør det, trods alt træffer et andet valg, end de der tager deres uddannelse i det tyske system, siger Mette Bock. Men formandskandidaten er yderst opmærksom på værdien af, at unge sydslesvigere kommer på kortere eller længere ophold i Danmark. - Bevidstheden om sin egen identitet fremmes, når man får noget at sammenligne med, siger Mette Bock. Efterskolernes rolle Hun beklager, at det i dag kniber med at skaffe ferieværter. - Der skal arbejdes på at skaffe flere, men også på andre løsninger, der kan supplere det, siger Mette Bock. Hun mener, at efterskolerne her kunne spille en større rolle. - Netop i teenageårene sættes der et livsvarigt præg på vores sprog, kultur og identitet, siger formandskandidaten. Men hun har stor forståelse for, at der er unge og forældre som vælger den mulighed fra, fordi de unge alligevel skal gå 10. årgang om, hvis de vil videre med en gymnasial uddannelse i Sydslesvig. - Det ville være oplagt at arbejde på at få det ændret, så en 10. klasse fra en dansk efterskole blev adgangsgivende, siger Mette Bock. Oplysning nord for grænsen - Der er også forskel på, hvordan man føler sig dansk i Lemvig og i Rungsted. Hun sad med i panelet, da der i forbindelse med årsmøderne i år blev holdt debatmøde på Flensborghus om, hvordan man oplyser om mindretallet i Danmark. - Der skal langt mere oplysning om Sydslesvig ind i de danske medier, men også i folkeskolen og ungdomsuddannelserne, siger formandskandidaten. Om end hun medgiver, at der kan være visse oplysninger, der får en anden vægt, når de bliver fortalt af mindretallet selv, kaster hun sig nødig ind i striden om, hvorvidt oplysning om mindretallet nord for grænsen skal foreståes af Grænseforeningen eller af mindretallet. - Det må være en fælles opgave, som man løser hånd i hånd, mener Mette Bock. Formandskandidaten er opmærksom på de debatter, der fra tid til anden popper op om Grænseforeningens nye aktivitetsområder. Hun afviser, at her skulle være fare for en udvanding. - Kulturmødeambassadørerne for eksempel inddrager jo også unge netop fra Sydslesvig. Det er ikke at forlade sin kerneaktivitet, men at finde nye veje til at få flere til at forstå den, siger hun. 7

10 Mindretallene vil anekendes Federal Union of European, FUEN, Nationalities kræver anerkendelse i EU Af Bernd Engelbrecht De nationale mindretal i EU og deres solidariske venner opgiver ikke at gøre brug af de spæde ny-demokratiske muligheder i EU, når det gælder sikringen af nationale mindretal, også når afgørelser går dem imod. På et velbesøgt og informativt møde - et europæisk dialogforum med EUparlamentets intergroup for nationale mindretal og mindretalsunionen FUEN i Bruxelles for nylig i øvrigt åbent for alle interesserede EU-parlamentarikere drøftedes konsekvenserne af EU-Kommissionens afvisning af de nationale mindretals ansøgning om EU-borgerinitiativet Minority Safe- Pack. Man havde søgt om Kommissionens godkendelse af mindretalsprojektet gående ud på at samle 1 million underskrifter som så skulle forpligte Kommissionen til at blive aktiv på området mindretalssikring. Mindretallene havde gjort brug af en ny mulighed i EU, nemlig et såkaldt EU-borgerinitiativ, men Kommissionen havde afvist godkendelsen med den begrundelse, at mindretalsspørgsmål ikke sorterer under den. Politisk afvisning FUEN antager, at der er politiske, snarere end formelle grunde til afvisningen. Den afvisning kunne FUEN og mindretallene ikke godtage. Og også i det politiske rum i Slesvig-Holsten og Danmark, og til en vis grad også i Berlin og Bruxelles, har den skabt stor forundring og hovedrysten. Ihukommende, at Frankrig og Grækenland samt nogle østeuropæiske lande tidligere har afvist, at der eksisterer nationale mindretal i deres lande, antager FUEN og mindretallene, at der ikke ligger juridiske grunde bag afvisningen men rent og skært politiske. Derfor agter man heller ikke at gå rettens vej ved at klage til Den Europæiske Domstol i Luxembourg. Man går den politiske vej, prøver det seje træk og håber, at det på sigt giver pote. Endnu i år tilskrives regeringschefer, parlamentarikere og andre nøglepersonligheder i hele Europa for at informere dem om sagen og udbede deres syn på mindretal og mindretalsrettigheder. FUEN og mindretallene skønner, at EU-Kommissionen i det lange løb ikke vil kunne ignorere den kendsgerning, at hver 7. europæer har en national mindretals-baggrund, alt i alt omkring 100 millioner mennesker. Informations- og debatmødet i Bruxelles, som også repræsentanter for SSF deltog i, blev forestået af formanden for EU-Parlamentets intergroup for nationale mindretal, Csaba Tabajdi - med ryggen til. Foto: Julia Marx 8

11 Store lande afviser mindretal Europarådets konvention om beskyttelse af nationale mindretal fylder 15 år - men der er stadig store og vigtige lande, som ikke har tiltrådt den. Mindretal. Af Jens Nygaard Generelt synes jeg, at det er blevet mere sikkert at være med i et af de europæiske mindretal i de seneste 15 år - men ofte har de ikke fået flere rettigheder, siger professor Francesco Palermo fra universitetet i Verona i Italien. Han er vicepræsident i den komite, der ser på, om de lande, der har skrevet under, opfylder deres forpligtelser. Men der er stadig store og vigtige lande, som ikke har tiltrådt den. - Det er først og fremmest Frankrig, der er den store stopklods, siger generalsekretæren i det ungarske parti, RMDSZ, i Rumænien, Peter Kovacs. på at kalde dem»bjergtyrkere«. - Det er sådan lidt af et paradoks: Det drejer sig om lande, der til daglig beskæftiger sig en del med deres mindretal, siger Francesco Palermo. Han mener, at det ville være et godt skridt at tiltræde konventionen. - Men det første skridt er mentalt. Man må vedkende sig i det hele taget at have mindretal, siger han. Flere lande har i første omgang underskrevet konventionen - men de har ikke endeligt tiltrådt den med en Man må først vedkende sig, at man overhovedet har et mindretal. beslutning i parlamentet. Det gælder blandt andet Grækenland. Storbritannien har også tiltrådt konventionen, men har knyttet den til det faktum, at landet huser racemæssigt forskellige grupper, som det også er defineret i landets love. Det betyder for eksempel, at de keltiske mindretal i specielt Wales og Cornwall ikke er omfattet. De er stadig ikke officielt anerkendt som mindretal. - Det er temmelig dumt. Det er et faktum, at stort set alle lande i Europa er multi-etniske. I stedet for at benægte dette vil det være mere fornuftigt at se det i øjnene og arbejde ud fra dette faktum, siger Francesco Palermo. Bjergtyrkere Men der er også et andet stort land, som godt nok ligger i udkanten af Europa, men ikke desto mindre forhandler om optagelse i EU, der ikke har skrevet under. Det er Tyrkiet, der blandt andet har en stor kurdisk befolkning. Den tyrkiske regering insisterer stadig officielt I Bretagne skilter man tosproget. Men Frankrig nægter alligevel, at bretonerne er et nationalt mindretal. Foto: FLA 9

12 Danske gadenavne 80 kilometer fra grænsen I Tønning ved Ejderens bred gav man for 15 år siden to villaveje danske navne. Stavet på dansk Af Peter Hansen Hækkene er blevet høje og fyldige nok til at skærme mod nysgerrige blikke, når beboerne nyder fritiden i haven. Men de kan langtfra skjule, at det er store og pæne huse, der ligger her. Og forholdsvis nye. Villakvarteret blev byggemodnet i 1998 og da var det også, at vejene fik deres navne. To af dem er danske. Skærbækvej og Rømøvej. Og de er - såvel i byrådsbeslutningen fra dengang som på vejskiltene stavet på dansk. Med æ og ø og vej i stedet for Weg. - Mindretallets parti, SSW, er jo den tredjestørste gruppe i byrådet, og de gik meget ivrigt ind for, at nogle af de nye veje skulle have danske navne, siger byens borgmester, Frank Haß. Resten af byrådet kunne dog også godt se ideen, husker han. - Så længe jeg husker, er gadenavne altid blevet vedtaget enstemmigt i Tønning Byråd, siger Frank Haß. Det er ikke blot Skærbæk og Rømø, der har fået veje i Tønning opkaldt efter sig. I selv samme nybyggerkvarter ligger også en Swinemünder Straße. Men altså ikke en Ulica winoujcie, som den vistnok ville have heddet på polsk. De danske gadenavne var en enstemmig beslutning. Skærbæk var tidligere Tønnings venskabsby, fortæller borgmester Haß. Foto: Peter Hansen. 10

13 Det er langt fra nogen tilfældighed, at det netop blev Rømø og Skærbæk, man opkaldte veje efter i Tønning. Lige så lidt som det var fordi man partout ville have noget med æ og ø i. Venskabsby - Skærbæk var før de danske kommuner blev lagt sammen Tønnings venskabsby, siger Frank Haß. Og da Rømø var en del af Skærbæk Kommune var det jo nærliggende også at tage den med. Det fortælles i Tønning, at det til at begynde med voldte lidt bøvl på den kommunale forvaltning, når man skulle skrive til beboerne på Skærbækvej og Rømøvej. Der var hverken æ eller ø på tastaturerne. Men har det været tilfældet, har man åbenbart ikke belemret borgmesteren med problemet. Frank Haß har ikke hørt om det. Men han kan godt forestille sig, at det for tyske, der kommer længere sydfra, kan knibe med at regne ud, hvordan de to vejnavne mon nu skal udtales. - Heroppe ved folk godt, at det er som ä og ö, men en gæst fra Nordrhein-Westphalen vil nok komme lidt ud at køre, siger borgmesteren. Selv har han da også lidt svært ved det bløde j i slutningen af vejnavnene. Oftest bliver det til Skærbækve. Og da Rømø lå i Skærbæk Kommune, var det nærliggende at den også fik sin villavej i Tønning. Så kunne man også få en med danske ø er. Foto: Peter Hansen Her ved folk godt, at æ skal udtales som ä. 11

14 Dybbøl bliver til digital undervisning Historiebøger må vige til fordel for lommefilm, når elever og lærere i foråret 2014 bliver udsat for helt ny undervisning i Dybbølslaget og dets betydning for identitet og demokrati i regionen Af Bernd Engelbrecht Væk med historiebøgerne og ind med Instagram og andre sociale medier. Op mod 500 danske og tyske unge kan i 2014 se til frem at blive klogere på Dybbøl-slaget i 1864 og dets konsekvenser, men ikke på traditionel vis med en bog, en tavle og en lærer. Derimod ved hjælp af lommefilm under temaet Demokrati fra 1864 til fremtiden samt en fælles ungdomscamp, hvor historien igen bearbejdes ved hjælp af nye digitale værktøjer for eksempel ved at debattere demokrati over facebook. Det sker som en del af projektet Future Borders Young Minds in Digital Action, som Region Syddanmark har støttet med 1,8 mio. kr. fra den særlige pulje til Dybbøl-aktiviteter i De unge er regionens fremtid, og det er vigtigt, at de kender historien og formår at uddrage det bedste af den. Det er spændende, at projektet vil formidle regionens historie og kultur på en ny måde, som forhåbentlig forplanter sig i de unge og giver dem lyst til at engagere sig aktivt i Den Dansk-Tyske Regions udvikling fremover, siger regionsrådsformand Carl Holst (V). Undervisere på skolebænken En gang var Dybbøl Mølle et ærke-symbol på gamle Danmark. Nu er den med i den digitale satsning. 12 Det er ikke kun de unge, som skal klædes på til online-historiefortælling. Også lærere på ungdomsuddannelser i hele regionen får mulighed for at hente inspiration til, hvordan de kan kombinere de lidt tungere temaer med nye undervisningsformer. Derfor er otte af de dygtigste forskere fra ind- og udland inviteret til Sønderborg for at give såkaldte masterclasses i temaer som demokrati og filosofi for underviserne. På den baggrund skal de genere nye idéer til undervisningsforløb, som efterfølgende deles blandt kollegerne samt på projektets hjemmeside så den nye viden forhåbentlig spreder sig rundt på områdets skoler. - Alle undervisere i Region Syddanmark og Slesvig-Holsten er velkomne til at deltage, hvis de melder sig til på projektets hjemmeside elever, siger Charlotte Sahl-Madsen, der er direktør for Kunsthallen i Sønderborg, som står bag projektet.. Her kan lærerne også finde referater

15 Charlotte Sahl-Madsen kender sit grænseland. Her gratulerer hun danske Simon Faber med valget til overborgmester i Flensborg. Foto: SPT af den nyeste forskning inden for undervisning på sociale medier. - Målet er at klæde lærerne så godt på, at den nye viden spreder sig som ringe i vandet også til kommende generationer, siger Charlotte Sahl-Madsen. Den første af foreløbig otte masterclasses er i gang, men der er plads til flere på de følgende. Den store ungecamp for de danske og tyske elever, som har lyst til at deltage i projektet, finder sted i Sønderborg fra 12. til 16. april Læs mere om projektet, temaer og tilmeldingsfrister på eller på facebook-gruppen Young Digitals students eller Young Digitals teachers. De unge er regionens fremtid, og det er vigtigt, at de kender historien. Målet er at klæde lærerne så godt på, at den nye viden spreder sig som ringe i vandet. 13

16 Grænseløst samarbejde Formanden for Region Syddanmark er varm fortaler for det grænseoverskridende samarbejde, selv om det ikke altid har været lige nemt. Carl Holst ser dog positivt på fremtiden. Af Henrik Dürr - Det grænseoverskridende samarbejde kom langsomt fra start. Det må jeg sige. Men i dag er jeg positiv over for udviklingen. Regionsrådsformand i Region Syddanmark, Carl Holst (V), har været med hele vejen, og han har i sin lange politiske kar- - Hellere vågne i en tysk ambulance end slet ikke vågne. Carl Holst var også med, da der blev holdt debatmøde på Flensborghus om, hvordan man gør mindretallet mere kendt i Danmark. Foto: Lars Salomonsen 14

17 Carl Holst ser sammen med Slesvig-Holstens kulturminister, Anke Spoorendonk; Nordfrieslands landråd, Dieter Harrsen og formand for Region Sjælland, Steen Bach Nielsen frem til nye grænseoverskridende projekter. Foto: Flensborg Avis riere bevidst arbejdet for at udvikle det grænseoverskridende samarbejde, men det var ikke helt nemt i starten. - Jeg oplevede som ung politiker i amtsrådet, at politikerne var uenige om, hvor samarbejdet skulle føre hen, og jeg husker især, at en politiker sagde, at som sønderjyde har man krav på at vågne op i en dansk ambulance, siger Carl Holst. Til det svarede Region Syddanmarks formand, at han hellere ville vågne op i en tysk ambulance end slet ikke at vågne op, og den bemærkning blev - Slaget ved Dybbøl var starten på den tyske nationalstat. han efterfølgende irettesat for. - Retfærdigvis skal det også siges, at det danske mindretal i starten var imod Region Sønderjylland-Schleswig, men siden er der sket utrolig meget, siger Carl Holst. Sundhed og slagmark, kræft og kultur Det er især på sundhedsområdet, at det grænseoverskridende samarbejde i dag for alvor folder sig ud. Det gælder blandt andet det dansk-tyske ambulancesamarbejde, samarbejdet om kræftbehandling og samarbejdet om en fælles redningshelikopter, men Carl Holst ser gerne, at det bliver udvidet. - Samarbejdet har udviklet sig godt, 15

18 men det skal udvides, så det også tæller områder som erhverv, kultur og uddannelse. Vi har ikke råd til at lade være, siger Carl Holst. Foruden at være regionsrådsformand er Carl Holst også formand for Syddansk Dybbøl-Forum, som lige nu arbejder på højtryk med planlægningen af 150-året for Slaget på Dybbøl 18. april næste år, og her spiller det grænseoverskridende naturligvis også en rolle. - De mange planlagte Dybbøl-aktiviteter vil foregå over hele året, og jeg håber, at folk i hele Danmark og også syd for grænsen vil bakke op om aktiviteterne. På selve dagen forventer vi tusindvis af mennesker, siger Carl Holst. For regionsrådsformanden er markeringen af Slaget på Dybbøl en vigtig begivenhed, og det gælder både i Danmark og Tyskland. To nationer fødtes - Det dansk-tyske grænselands historie og kultur er unik - Det er en markering af en historisk begivenhed. Samtidig kan man sige, at slaget har været med til at forme den danske nationalstats tænkning. Og for Tyskland var slaget også skelsættende, da det var starten på den tyske nationalstat, siger Carl Holst, der har en klar forhåbning om, hvad Dybbøldagen næste år skal føre med sig. - Jeg håber, at man ved 175-året vil se tilbage på 150-året, hvor man endegyldigt fik cementeret, at man kiggede fremad, og at man ser muligheder i det grænseoverskridende samarbejde, siger Carl Holst. På nuværende tidspunkt er der planlagt omkring et halvt hundrede aktiviteteter, der næste år på forskellig vis skal markere 150-året for Slaget på Dybbøl men også det voksende grænseoverskridende samarbejde. Regatta, rock og højskole På begge sider af den dansk-tyske grænse vil kultur- og sportsfolk eksempelvis sørge for, at 150-året for Slaget på Dybbøl bliver omsat til nutidige oplevelser på tværs af grænsen. Det gælder blandt andet en regatta på fjorden Slien med danske og tyske roklubber, dansk-tyske læsekredse, udstillinger og koncerter i regi af den dansk-tyske folkemusikfestival, FolkBaltica. - Den dansk-tyske region vrimler med Holst er på hat med det meste af Grænselandet. Her hyggesludrer han med Slesvig-Holstens ministerpræsident, Torsten Albig under et besøg på Mads Clausen Instituttet. Foto: Martina Metzger 16

19 Carl Holst er en efterspurgt taler på begge sider af grænsen. Her fra det danske årsmøde i Ladelund i Foto: Manfred Bauch engagerede mennesker, og 150-året giver os en chance for at vise regionens unikke kultur og historie frem. Vi skal mødes på tværs af grænsen, siger Carl Holst. Et andet projekt, som regionsrådsformanden også har store forventninger til, involverer 100 unge, der skal komme med deres bud på grænselandets fremtid. I sommerferien 2014 mødes 50 danske og 50 tyske unge til et højskoleophold i Aabenraa og Læk, hvor de via workshops,»fremtidsværksteder«og oplæg fra blandt andet historiekyndige personer og virksomhedsrepræsentanter skal komme med deres egne bud på, hvad der skal karakterisere det dansk-tyske samarbejde fremover. - Vi skal bruge den historiske mærkedag til at se fremad, og derfor skal de unge naturligvis inddrages. Jeg glæder mig over, at netop højskolerne tager opgaven på sig og tilbyder de unge en oplevelse for livet, samtidig med at vi politikere kan få nye ideer til det dansk-tyske samarbejde ud af det, siger Carl Holst. 17

20 Dansk-tysk salmebog på vej Tosproget salmebog skal gøre det lettere at synge sammen i kirken. På trods og på tværs af alle sprogbarrierer. Af sognepræst, Ea Dal. Kan du skaffe mig en oversættelse til tysk af salmerne Lover den Herre, Nu takker alle Gud og Gak ud, min sjæl, spurgte en dansk præst nord for grænsen den tyske præst i Haderslev. - Jeg skal bruge dem til et dansk-tysk bryllup. Den tyske kollega måtte svare, at hun ikke kunne skaffe en oversættelse, men at hun da godt kunne sende hende de tyske originaltekster til sal- Den grænseoverskridende salmebogsredaktion i arbejde. Artiklens forfatter, Ea Dal i midten. Foto: Freya Deutz 18

21 Der er tidligere udgivet dansk-tyske salmebøger. Foto: Ea Dal merne, som er tre af de mest brugte tyske salmer overhovedet. Det kan man smile lidt af, hvis man ved bedre, men det viser, at de færreste formodentligt lægger mærke til, hvor salmerne i salmebogen stammer fra. De står der, vi kender en del af dem, og vi synger dem til gudstjenester og kirkelige handlinger. At der var brug for oversættelser af nogle salmer til et bryllup viser også, at det er godt at kunne synge sammen, selvom vi ikke taler det samme sprog. De færrested ved vist, hvor salmerne i salmebogen egentlig stammer fra. Det gælder ikke mindst i grænselandet. Nord og syd for grænsen synges der samtidigt på dansk og tysk, når mennesker med forskellige modersmål fejrer livets højdepunkter i kirken, eller når menigheder mødes til fælles gudstjeneste. Tosproget salmesang i årevis Det har i mange år været muligt takket være salmebogen Salmer på dansk og tysk, som indeholder en række danske og tyske salmer på begge sprog. Bogen udkom i 1995, og at det var muligt, skyldes især det store og fortjenstfulde arbejde, som en gruppe danske præster 19

22 lagde i at oversætte danske salmer til tysk. Gruppen kaldte sig Grundtvig Værkstedet efter den største danske salmedigter N.F.S. Grundtvig. Tiden løb fra numrene Nummereringen af salmerne i Salmer på dansk og tysk fulgte numrene i Den danske Salmebog, og det viste sig hurtigt at blive et problem, fordi der i 2002 kom en ny dansk salmebog med andre numre. Det betød, at man kun med besvær kunne bruge de to bøger sammen. Der var også en række nye salmer i den nye salmebog, som man gerne ville kunne synge også på tysk, så Grundtvig-Værkstedet fortsatte oversættelsesarbejdet. Da der udkom en ny, dansk salmebog, passede numrene ikke længere overens. På begge sider af grænsen mødes danske og tyske til fælles, kirkelige begivenheder. Der er ofte brug for en tosproget salmebog. Foto: DKS 20

23 Det blev hurtigt et ønske også at få en ny dansk-tysk salmebog med de nye oversættelser og numre som i den nye danske salmebog, så i 2008 blev der nedsat et redaktionsudvalg, som bestod af de sydslesvigske præster Cecilie Brask, Søren Agersnap og Ea Dal, der supplerede sig med organist Stephan Krüger, der er organist i både i Helligåndskirken og i Christuskirche i Mørvig. Senere kom også Christa Hansen, der er tysk præst i Haderslev med, fordi vi mente, at vi havde brug for endnu et medlem med tysk som hovedsprog. Danske på tysk og omvendt Efterhånden nåede udvalget frem til, at bogen skulle indeholde et udvalg af salmerne i Den danske Salmebog og derudover et tillæg med salmer fra den tyske salmebog, Evangelisches Gesangbuch, med danske oversættelser, som ikke står i Den danske Salmebog. På den måde kan bogen nå ud til bredere kredse, for eksempel de tyske menigheder i Nordslesvig. Det lyder måske enkelt, men det viste sig at være mere kompliceret end som så. Ganske vist forelå Grundtvig Værkstedets oversættelser, men vi forsøgte derudover at skaffe os et overblik over, hvad der ellers findes af tyske oversættelser af danske salmer. En væsentlig kilde er et duplikeret samleværk af Th. Aaholm, der indtil 1957 har samlet alt, hvad han kunne finde af den slags. Denne samling har Grundtvig Værkstedet også af og til hentet inspiration i. Nogle måtte oversættes Vi bad også professor Jürgen Henkys om at oversætte enkelte salmer; han har oversat flere af de skandinaviske salmer, der findes i den tyske salmebog. Samtidig arbejdede især Stephan Krüger med at finde tyske originaler til oversatte salmer, der ikke findes i nutidens tyske salmebøger, men har overlevet i den danske. Stephan Krüger udarbejdede en stor database, som vi har kunnet redigere ud fra. Et ganske særligt problem er melodierne til salmerne. De er nemlig mindst ligeså vigtige som teksterne. Man kan jo synge hvilke ord, det skal være, hvis man bare kender melodien. Da vi begyndte arbejdet, håbede vi, at salmebogen kunne udkomme med noder, men det viste sig snart alt for kompliceret. Ganske vist har den danske og den tyske kirke mange fælles melodier, vi bruger dem bare ikke til de samme salmer. Julesalme som sommersang Nogle gange bruger vi samme melodi til vidt forskellige salmer Det kan sommetider give signalforvirring, som da en tidligere præst ved den tyske kirke i København, der sommetider kommer til gudstjeneste i Sct. Hans danske Kirke, på en herlig sensommerdag efter gudstjenesten udbrød: Nu er jeg da rigtigt kommet i julestemning! Vi havde sunget Op, alle, som på jorden bor, en tysk salme af Paul Christa Hansen, der er tysk præst i Haderslev, her sammen med Hinrich Jürgensen formand for Bund Deutscher Nordschleswiger, er også med i redaktionen. Foto: Haro Hallmann. Gerhardt med en festlig tysk melodi som i den tyske kirke bruges til en julesalme med en helt anden tekst. Nu udarbejder vi så nogle noter til hver salme, så man i de tilfælde, hvor det er muligt, kan finde frem til en melodi, der bruges i begge kirker. Udvalget håber, at det har et trykklart manuskript klar om et par måneder. Det bliver så sendt til Det danske Bibelselskab, der vil udgive bogen, om end vi selv skal betale for det. Så der skal søges nogle fonde og bestilles nogle salmebøger, før en dansk-tysk salmebog bliver til fysisk virkelighed. Men det er håbet, at den kan blive til gavn og glæde for både mindretal og flertal syd og nord for grænsen. Lad den være kirkernes bidrag til 150-års fejringen af 1864! 21

24 Her betyder det danske noget At være dansk i Sydslesvig er noget, man tænker over. Det gjorde Björn Schindhelm sjældent i de godt tyve år, han havde sin hverdag i Danmark. Af Peter Hansen - Her føler man sig dansk. I Danmark er det ikke noget, man er synderligt bevidst omkring, siger Björn Schindhelm Petersen, nyansat skoleleder på Bredsted Danske Skole på Sydslesvigs vestkyst. Og han ved, hvad han taler om. Født og opvokset i Husum, gymnasietid i Flensborg og Aabenraa, læreruddannelse i Haderslev og årelang erfaring som lærer på Nordborg Skole på Als. - Også børn, forældre og lærere, er bevidste om det at være dansk Grænselandet er Björn Petersens hjem. Lige som huset på Als. Foto: Lars Salomonsen 22

25 Havørrederne lang Als kyster er nok ligeglade med, om den der fanger dem kommer fra den ene eller anden side af grænsen. Foto: Lars Salomonsen. Der var mange børn i gaden i bydelen Rödemis i Husum. Kun to af familierne var danske, men der var ingen, der så skævt til nogen eller fandt det underligt, husker han. Selv fandt han det heller ikke underligt. Det var naturligt, at være en del af det danske fællesskab i en tysk by, men det var noget, man tænkte over. - Jeg har helt fra ganske lille følt en tilknytning ikke blot til det danske, En tysk embedsmand der kommer her på skolen må indrette sig på, at her er vi danske og dus men til Danmark, siger Björn Schindhelm. Så for ham føltes det ikke som at emigrere, da han efter 1 G. flyttede til Aabenraa for at gøre gymnasiet færdigt der. - De mest mærkbare forskelle var vel, at slippe for bustransporten hver morgen og at vi talte dansk med hinanden i pauserne, siger han. Efter lidt betænkning medgiver han dog endnu en forskel. Björn Schindhelm mener at kunne huske, at der var større krav til elevernes faglige 23

26 niveau på Duborg-Skolen end på gymnasiet i Aabenraa. Men som lærer og nytiltrådt skoleleder oplever Björn Schindhelm Petersen nogle markante forskelle på at drive dansk skole nord og syd for grænsen. - Det er ikke kun mig selv men også børn, forældre og lærere, der er bevidste om det at være dansk og at dyrke dansk kultur og danske traditioner, siger han. Om end han oplevede skolehjem-samarbejdet på Nordborg Skole som godt, har han en klar fornemmelse af, at forældrene på de danske skoler i Sydslesvig generelt bakker skolen meget mere op end i Danmark. - De føler, at det er deres skole, siger Björn Schindhelm. I Danmark ville en forælder ikke klage over sit barns karakterer Men han medgiver også, at det kan have lidt at gøre med, at de jo selv har valgt den. - En dansk folkeskole har forældre og børn fået tildelt efter bopæl. Den skal de aktivt vælge fra, mens en dansk skole i Tyskland er et aktivt tilvalg, siger den hjemvendte skoleleder. Dansk ånd til tysk lov Netop som skolemand oplever han forskellen mellem dansk i Danmark og dansk i Sydslesvig som en balance- Tilknytning til det danske indebærer også tilknytning til Danmark, mener Björn Petersen. Foto: Lars Salomonsen 24

27 gang mellem normer og regler. - Vi prøver at drive skolerne så dansk som muligt, men er nødt til for at de bevarer deres anerkendelse, at følge tyske regler, siger Björn Schindhelm. Og tyske regler og normer kan også få indflydelse på forældresamarbejdet. Skønt lærere og skoleledere syd for grænsen i noget højere grad end i Danmark anses for autoriteter, kan det forekomme, at en forælder klager over den karakter, et barn har fået. - Det ville ikke finde sted i Danmark. Men når man skal uddanne sig i Tyskland betyder karakteren også langt mere end i Danmark, siger Björn Schindhelm. Også mange ligheder Han advarer mod at overfortolke de tilsyneladende forskelle, man nogle gange mener at have fået øje på. For de kan lige så vel skyldes forskelle på store og små skoler eller på by- og landskoler. Og om end der er forskelle, ser Björn Schindhelm også mange ligheder. Mange tegn på i hvert fald når det gælder skolevæsen at det danske i Sydslesvig adskiller sig betydeligt mere fra det tyske end fra det danske i Danmark. For på tysk er takt og tone noget andet. Det er Sie og Herr og efternavn. - Men på Bredsted Danske Skole føles det af og til som om vi er en stor familie, siger Björn Schindhelm Petersen. Og det er ikke en opfattelse, han er ene om. - Jeg har i hele min skolegang opfattet mine lærere som en ekstra familie, sagde en tidligere elev, Keld Knuthen, da han i sommer holdt årsmødetale i Bredsted. Björn Schindhelm hører også fra adskillige forældre, at de er godt tilpas med den afslappede tone, der hersker på den danske skole. Og han nøjes ikke med at registrere det, men dyrker det aktivt: Hvis jeg kommer på en offentlig forvaltning, siger jeg også De, men kommer deres embedsmænd her, må de indrette sig på, at her er vi danske og dus, siger skolelederen. - På en dansk skole er man dus. Ligesom i Danmark. Foto: Lars Salomonsen. 25

28 150-års dagen for stormen på Dybbøl En markering af 150 års historie og en fælles fremtid i det dansktyske grænseland og et program, der rummer bl.a. foredrag, egnsspil, løb, erhvervs- og kulturmøder, ungekonferencer ikke kun 18. april men hele året, og som løbende opdateres på www. dybboel2014.dk Af Bernd Engelbrecht Region Syddanmark, den slesvigholstenske landsregering, Industri- og Handelskamret Flensborg, Sønderjyllands Udviklingsråd og Interreg4A/ Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. markerer som projektpartnere 150 års historie og den fælles fremtid for grænseregionen med et stort arrangement på Dybbøl på årsdagen for Slaget på Dybbøl den 18. april I Kongeskansen på Dybbøl Banke har blandt andre H.M. Dronning Margrethe 2., statsminister Helle Thorning Schmidt og officielle gæster fra indog udland meldt deres deltagelse. Dagen igennem vil der være forskellige aktiviteter i Dybbøl Skanser. Tyske og danske soldater mindes de tabte med en militær ceremoni ved fællesgravene på Dybbøl Banke, biskopperne fra Slesvig og Haderslev holder en fælles gudstjeneste i Sct. Marie Kirke i Sønderborg, og der vil efterfølgende blive afholdt en civil Unge boltrer sig på ruiner fra Foto: Lene Esthave 26

29 Dybbøl Mølle. Foto: Lene Esthave ceremoni i Kongeskansen ved Dybbøl. Desuden arbejdes der på at gennemføre et større arrangement i Koncertsalen Alsion om aftenen. Mindretal og kulturmøde Sydslesvigsk Forening samarbejder med Folketingets præsidium om et programpunkt, og mindretalsunionen FUEN afvikler sin kongres 2014 den 1. maj i det dansk-tyske grænseland. Gennem hele 2014 summer Den Dansk-Tyske Region af kulturtilbud. Borgere og turister i regionen kan se frem til et år fyldt med musik, teater, kunst, udflugter, sanseoplevelser, sport og spil på begge sider af grænsen. Nogle arrangementer er historisk forankrede, men de fleste peger fremad og viser det mangfoldige kulturliv, som findes i regionen i dag, og som kan skabes i fremtiden. Erhvervsmøde En erhvervsdag og en innovationspris skal fremme det dansk-tyske erhvervssamarbejde. Virksomheder nord og syd for grænsen står over for en række fælles udfordringer, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser. Samtidig har regionen et stort potentiale, hvis det dansktyske erhvervsliv forstår at samarbejde på tværs og udnytte hinandens styrker. Den 3. april 2014 inviterer Region Syddanmark, Industri- og Handelskammeret i Flensborg - IHK Flensburg -, Udviklingsråd Sønderjylland og det slesvigholstenske ministerium for økonomi, arbejde, transport og teknologi derfor til en stor erhvervsdag. Den skal gennem foredrag, debatter og workshops være med til at synliggøre vækstpotentialet i et fortsat stærkt erhvervssamarbejde hen over grænsen. Den internationale erhvervsdag skal bidrage til at åbne og synliggøre regionale udviklingspotentialer for Region Syddanmark og Slesvig-Holsten i det globaliserede samfund, vi lever i. I denne sammenhæng vil der specielt blive lagt vægt på innovation Dronningen og statsministeren er blandt talerne. 100 danske og tyske unge skal danne nye venskaber på tværs af grænsen og iværksætteri, som er grundpillerne i fremtidens vækst. Ungdomsmøde Den Dansk-Tyske Regions fremtid ligger i de unges hænder. For at få del i deres tanker om, hvordan potentialet i den grænseoverskridende region ud- 27

30 nyttes bedst, sætter ungdomsmødet jung zusammen 2014 i sommeren 2014 fokus på de unges visioner for den regionale udvikling. På et 14-dages højskoleophold inviteres 100 danske og tyske unge til at mødes, danne nye venskaber henover grænsen og arbejde konkret med de muligheder og udfordringer, der ligger i samarbejdet på tværs af grænsen. Opholdet afsluttes med et ungdomsparlament, der giver deltagerne mulighed for at fremlægge konkrete beslutningsforslag til den regionale udvikling for politikere i Syddanmark og Nordtyskland. Højskoleophold Et højskoleophold, der markerer 150-årsdagen finder sted på Højskolen Østersøen i Aabenraa og Nordsee Akademie i Læk/Leck i perioden 19. juli-2. august De danske og tyske unge mellem 18 og 25 år mødes her i højskolens ånd til samvær, oplevelser, inspirerende undervisning, kreativ udfoldelse, debat samt personlig og fælles udvikling. Mødet på tværs af grænsen giver deltagerne mulighed for at knytte bånd, danne nye venskaber og få en oplevelse for livet. jung zusammen 2014 er derudover en unik chance for at præsentere egne tanker, ideer og ønsker for den dansk-tyske regions fremtid. Gennem undervisning i den udvikling, regionen har gennemgået siden krigen i 1864, opnår deltagerne et fælles udgangspunkt en fælles forståelse af regionens historie der gør det muligt at skue fremad og identificere regionens kulturelle, sproglige og udviklingsmæssige potentialer og imødegå dens udfordringer. I programmet indgår ture, spændende undervisning og workshops på lige fod med hygge, sociale aktiviteter og festligt samvær. Derudover får jung zusammen 2014 besøg af en række prominente gæster med tilknytning til grænseregionen. Ved at møde repræsentanter fra erhvervslivet, uddannelsessektoren og kulturinstitutioner får deltagerne derudover indblik i de muligheder, der allerede i dag findes i den dansktyske region. Højskoleopholdet gennemføres i tæt samarbejde med Grænseforeningen. Ungdomsparlament Som afslutning på højskoleopholdet udarbejder deltagerne på baggrund af deres visioner konkrete løsningsforslag til Den Dansk-Tyske Regions nuværende og fremtidige udfordringer. Undervejs får de unge mulighed for at diskutere deres ideer med danske og tyske beslutningstagere fra bl.a. politik- og erhvervsområdet. Til sidst fremlægger og debatterer deltagerne deres beslutningsforslag i landdagen i Slesvig-Holsten, hvor der den 31. juli 2014 afholdes et såkaldt ungdomsparlament. Beslutningsforslagene bliver derefter fremlagt for den slesvig-holstenske landdag og regionsrådet i Region Syddanmark. jung zusammen 2014 giver således deltagerne en enestående mulighed for at få indblik i politiske beslutningsprocesser og indflydelse på konkrete beslutninger. Danske soldater på Dybbøl 18. april Foto: Dansk Centralbibliotek 28

31 29

32 Det var 10 gode år Dieter Paul Küssner går af som formand for Sydslesvigsk Forening efter ti år i formandsstolen og i alt 16 år i foreningens hovedstyrelse. Af Bernd Engelbrecht Forud for og også parallelt med engagementet i kulturforeningen var der naturligt nok faglige opgaver, der bestemte Küssners karriere han var højskolelærer og senere -forstander. Privatlivet og familien skulle også passes, og også de semiprofessionelle hobbies: arkæologi, oldtidsforskning, antikviteterne, kunst, Egypten og Grønland. Stadig knyttet til Danmark Hvor, synes du, at det danske mindretal i almindelighed og SSF i særdeleshed står i dag på falderebet til 150-året for begivenhederne i 1864? - Det danske mindretal er i 150- Mindretallet står i sin kulturelle mangfoldighed bundet til dansk sprog og kultur Dieter Paul Küssner taler ved et besøg i Folketinget. Foto: SSF 30

33 Vi har opnået fremragende kontakter til Folketinget året for den statslige adskillelse fra Danmark et stabilt og tilforladeligt mindretal, der fortsat holder fast i folkefællesskabet med Danmark, og som Danmark derfor generøst og trofast støtter og holder fast i. Mindretallet står i sin kulturelle mangfoldighed bundet til dansk sprog og kultur, og mindretallet er samtidig brobygger for den mellemfolkelige forståelse, der gavner regionens mennesker og det gode naboskab mellem Danmark og Tyskland. Sameksistens Vi er sammen med Danmark gået vejen fra nederlag og afgrænsning til konstruktivt og respektfuldt samarbejde for et grænseland, der i sin kulturelle mangfoldighed er en Forstander Küssner viser Slesvig-Holstens daværende undervisnings- og kutlrutminister, Ekkehard Klug rundt på Jaruplund Højskole. Foto: Lars Salomonsen 31

34 Dieter Paul Küssner i Forbundsdagen sammen med Judith Wald, der er sekretariatsleder i forbundsrepublikkens mindretalssekretariat og det sorbiske mindretals forretningsfører, Bernhard Zisch. Foto: Mindretalssekretariatet. vejviser for Europa. SSF har spillet en væsentlig rolle i mindretallets medvirken til fremme af det samarbejdende grænseland i et med hianden og for hinanden. At SSF også i dag er mindretallets største folkelige kulturforening og derved også ambassadør og garant for mindretallets danske ansigt udadtil, skyldes medlemmernes vedholdende og trofaste binding til dansk sprog og kultur. Som i 1864 således også i dag findes og lever mennesker i grænselandet, der af tilbøjelighed foretrækker at være danske. Bedre kontakter til Danmark Det er ikke formanden, men et stærkt kollektiv, der skal afstikke mål og midler for mindretallet. Når du ser tilbage på alle de mange år i specielt SSFs tjeneste - for du har altid opfattet engagementet i SSF som en kær pligt og tjeneste - hvad har du opnået for foreningen og dermed ud fra SSFs opfattelse for mindretallet? - Hver tid har sine udfordringer; og den nuværende ledelse har udbygget den mellemfolkelige åbenhed, som et mindretal nødvendigvis må være en del af. For hovedstyrelsen og forretningsudvalget har der de seneste år især været fokus på den danske forbindelse - altså de livsvigtige forbindelser til Danmark. Vi har opnået fremragende kontakter til Folketinget og samarbejder med Grænseforeningen for en bredere synlighed i det danske folk. Væsentligt er også, at vi foruden engagementet i FUEV, de europæiske mindretals interesseorganisation, har været med til at skabe Dialog- ForumNorden, et debatforum for grænselandets mindretal og flertal, og ikke mindst engageret os i solidariteten mellem Tysklands fire nationale mindretal, der ud over os selv tæller friserne, sorberne og sinti & roma. Ved både at have adgang til Folketinget og have et fælles mindretalssekretariat i Berlin står vi stærkt, når det gælder at sikre mindretallets synlighed og medskabende kraft. 32

35 Hvad vil du helst huskes for i foreningssammenhænge? - For en stor kulturforening, der siden 1920 har taget ansvar for mange overordnede mindretalsspørgsmål, kræver det, at formandsskabet vil og tør stå imod de snævre egeninteresser, der let kommer til at præge et så mangfoldigt og oganisationspræget mindretal som vores. Heller ikke SSF kan sige sig fri for tilbøjeligheden for egennytten, men for mig har hensynet til helheden i mindretallet stedse været i fokus. Jeg har ikke noget imod konsensus, men åbenhed og ærlige standpunkter må ikke mangle. Efter alle de mange år på ansvarlige poster i SSF, der ligesom hele det danske mindretal er i en opbrudstid rent kommunikations- og informationsteknisk, er det et godt tidspunkt at gå af på? Som nævnt er det ikke formanden for SSF, men et stærkt kollektiv af beslutningstagere i mindretallet, der må og skal afstikke mål og midler for mindretallets sikre vej ind i fremtiden. I den sag udgør de aktuelle overvejelser om en moderniseret kommunikations- og informationsstrategi kun et vigtigt skridt på vejen mod den livsnødvendige forbindelse mellem det danske folk og dets mindretal. Vi skal kende os selv Langt vigtigere er vores egen selvforståelse af at være et dansk mindretal; og hvordan kan vi binde nye generationer ind i mindretallets fællesskab, så grundholdningen fortsat er at ville fællesskabet med Danmark også ud fra en flerkulturel eller tilvalgt baggrund. Information om mindretallet nytter ikke noget, hvis vi selv opgiver ståsted og identitet. Der er mange veje ind i mindretallet, men vælger man tilhørsforholdet kræver det medleven. Et mindretal uden vilje til dansk sub- Küssner i den daværende forstanderbolig på Jaruplund Højskole. Portrættet af ham er malet af den færøske maler, Thorbjørn Olsen, der er en ven af Küssner. 33

36 Formand Küssner er blandt andet kendt som en blændende taler. Her taler han ved indvielsen af List danske kultur- og forsamlingshus i april, Foto: SSF stans er nok et mindretal, men uden danske bindinger har det ingen ret til danske tilskud. Hvilke ønsker giver du SSF med på vej fremover? Lykke til! SSF er en nødvendig og vigtig formidler af mindretallets aktuelle eksistens. Med et givtigt samarbejde mellem SSW, SdU og Skoleforeningen kan vi sikre Sydslesvig synlighed og medbestemmesle i egne anliggender: i Kiel, København og Berlin og måske med tiden i Bruxelles. Som mindretal må vi ville de andre uden at opgive os selv. Et mindretal uden vilje til dansk substans er nok et mindretal, men uden danske bindinger har det ingen ret til danske tilskud. 34