Projekt Træning der trækker Evaluering

Transkript

1 Projekt Træning der trækker Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal Maj 2012

2 Indhold Indledning... 3 Sammenfatning og konklusion... 3 Sammenfatning... 3 Konklusion... 6 Kommentarer fra konsulenterne... 7 Programteori... 9 Evalueringsspørgsmål... 9 Kilder som opbygger programteorien... 9 Skematisk fremstilling af programteorien Metodevalg Skematisk metodeoversigt Opgørelse af sygefravær udtræk af data Trivselsundersøgelse - spørgeskema Interview med sundhedsambassadørerne - fokusgruppeinterview Monitorering af motionsaktiviteter - logbøger Resultater Baseline Interview med sundhedsambassadører Monitorering (logbøger) Fokusgruppeinterview Afsluttende måling Samlet resultat trivselsundersøgelse Resultat sygefraværs statistik Feed-back vindue Bilagsoversigt Bilag 1 Spørgeskema til trivselsundersøgelse Bilag 2 Interviewguide sundhedsambassadører Bilag 3 Logbøger Bilag 4 Trivselsundersøgelse baseline Bilag 5 Resultat af trivselsundersøgelse afsluttende Bilag 6 Resultat af trivselsundersøgelse - samlet Bilag 7 Interviewguide fokusgruppeinterview Bilag 8 Resultat af fokusgruppeinterview... 47

3 Indledning Evalueringsplanen er udarbejdet på baggrund af projektbeskrivelsen for projekt Træning der trækker. Det er evalueringens hensigt, at besvare projektets formål og succeskriterier: Formålet med projektet er, at gøre fysisk aktivitet til en ny fælles vane i hverdagen med henblik på at forbedre den enkeltes sundhed og at øge sammenhold, trivsel og arbejdsglæde. Succeskriterier: - at mindst 75 % af medarbejderne deltager aktivt i projektet ved, at deltage i den enkelte gruppes valgte motionsaktiviteter - at mindst 75 % af de deltagere, der gennemfører projektet oplever, at de får mere fysisk overskud, samt øget trivsel og arbejdsglæde - at sygefraværet reduceres med 30 % - at tilvejebringe beslutningsgrundlag for evt. implementering af motion i arbejdstiden i Vordingborg Kommune Til frembringelse af evalueringsplanens programteori er taget udgangspunkt i Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Krogstrups: Nye Veje i Evalueringen, Systime, Århus, 2003 og Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Krogstrup: Tendenser i evaluering, Syddansk Universitetsforlag Til udarbejdelse af spørgeskema er taget udgangspunkt i Henning Olsen: Guide til gode spørgeskemaer, SFI, KBH, 2006, samt Nationalt center For Arbejdsmiljø s korte spørgeskema til kortlægning af psykisk arbejdsmiljø, NFA, Sammenfatning og konklusion Sammenfatning Der blev foretaget en trivselsundersøgelse blandt medarbejderne i form af et spørgeskema med henblik på at afdække medarbejdernes subjektive oplevelse af sammenhold, trivsel og arbejdsglæde, samt motionsadfærd. Sammenhold, trivsel og arbejdsglæde blev afdækket under ét. Spørgeskemaundersøgelsen blev foretaget i september og oktober 2010, samt i januar Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen viste hvorvidt medarbejderne havde ændre motionsadfærd og/eller oplevet ændringer i sammenhold, trivsel og arbejdsglæde efter interventionen. 3

4 Der er før projektstart 66% af de medarbejdere, der har deltaget i trivselsundersøgelsen, der dyrker motion i 3 timer eller mere om ugen. I januar 2012 er det 63%. Da spørgeskemaerne er anonyme, vides det ikke om det er de samme medarbejdere der har svaret ultimo 2010 og primo Der har i projektforløbet også været talt om, hvad der forstås ved motion, og opfattelsen kan være ændret til en mere stram opfattelse. Resultatet er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Ud fra trivselsundersøgelsen ser det således ud til at antallet af timer, der dyrkes motion, ikke er øget i projektperioden. Der ses et fald i antallet af ansatte der modtager hjælp og støtte, mens der er en lille stigning i antallet - til 100% -, der opfatter deres arbejdsopgaver som meningsfulde. Stort set alle medarbejdere svarer i 2012, at de har mulighed for at lære nyt på deres arbejde, og at de har indflydelse på beslutninger om eget arbejde. Det er en stigning på henholdsvis 15% og 30%. Der ses ligeledes en stigning på 10% op til 99 % der føler sig retfærdigt behandlet af ledelsen. Monitoreringen af motionsaktiviteter foregik i ugerne 24, 36/37 og 48/49. Monitoreringen foregik vha. logbøger. I uge 24 udfyldte 30 personer logbøgerne, i uge 36/37 udfyldte 29 personer logbøgerne og i uge 48/49 udfyldte 23 personer logbøgerne. Resultatet viste, at der i uge 24 blev brugt knap 1 time / uge på motion i arbejdstiden. I fritiden blev der i gennemsnit brugt godt 6 timer / uge. I uge 36/37 blev der brugt i gennemsnit godt 5 timer / uge på motion i arbejdstiden. I fritiden blev der brugt knap 8 timer / uge. I uge 48/49 blev der brugt knap 1 time / uge i arbejdstiden. I fritiden blev der brugt ca. 4,5 timer / uge. Sundhedsambassadørerne er meget tilfredse med den uddannelse, de har modtaget. Alle emner i uddannelsen var relevante og særligt pegede ambassadørerne på, at det var godt, at der kom konsulenter fra kommunen og fortalte om kommunens konkrete tilbud og tiltag. Den løbende vejledning og coaching i forløbet fra de eksterne konsulenter var nyttig og brugbar, og gruppen af 4

5 sundhedsambassadører har også hjulpet og støttet hinanden meget. Ambassadørerne peger på, at flere korte dage til uddannelse ville være godt (i stedet for få lange), at interventionsperioden med fordel kunne have været længere for at få forandringer til at forankre sig, og at projektet måske blev sat for tidligt i gang i forhold til netop overstået organisationsændringer med fyringer til følge. Mange medarbejdere var ved projektstart stadig meget berørte over de nylig foretagne organisationsændringer. Der blev afholdt fokusgruppeinterviews med repræsentanter fra indegrupper, udegrupper, sundhedsambassadører og ledelse. Interviewene viste, at projektet har bidraget til at styrke sammenhold og trivsel. Det er blevet lettere at hjælpe hinanden på tværs af huset, og der bliver nu arrangeret sammenkomster udenfor arbejdstiden modsat tidligere, hvor man ikke lavede noget sammen efter arbejdstid. Nu snakker vi sammen. (Indegrupperne) Projektet har også haft en afsmittende effekt på sundheden generelt. Flere er begyndt at bruge kommunens generelle sundhedstilbud, flere går til zumba sammen i fritiden, flere er begyndt at cykle til arbejde og rundt mellem borgerne og nogle er stoppet med at ryge. Jeg er blevet gladere for mig selv og for livet. (Sundhedsambassadør) Af de igangsatte og tilbudte aktiviteter har især pausegymnastikken været en succes. Der har også været fin tilslutning til powerwalk og i nogen omfang til løb og easywalk. Særligt indegrupperne i dagvagt har gjort brug af tilbuddene, mens udegrupper og aftenvagter kun i begrænset omfang har benyttet sig af muligheden for motion. Nattevagterne har ikke benyttet sig af tilbuddene. Især har gruppen af sundhedsambassadører markant ændret sundhedsadfærd i projektperioden. Der blev undervejs i projektet afholdt 2 fælles legedage med motion og teamarbejde. Den første fællesdag var midtvejs i interventionsperioden i Gerlev Legepark og den anden fællesdag var i Kirkeskoven i Vordingborg. Alle fremhæver de fælles legedage i Gerlev Legepark og Kirkeskoven som rigtigt gode og som en styrke for fællesskabet. Som barriere for at deltage i de planlagte aktiviteter, blev der peget på, at det kunne være svært at gå fra afdelingen/arbejdet, at der har været skuffelse over, at de 2 5

6 timer, som blev meldt ud, at der var afsat til motion i arbejdstiden, viste sig ikke at holde, at aktiviteterne har været placeret på nogle uhensigtsmæssige tidspunkter og at tilbuddene ikke har været brede/varierede nok. Af gode ideer til hvad der evt. kunne være gjort anderledes peger informanterne på, at der kunne være uddannet flere sundhedsambassadører med en mere indpiskende, fremtrædende rolle, at ambassadørerne kunne være udtaget efter andre kriterier, at aktiviteterne udelukkende skulle have været placeret i arbejdstiden og at tilbuddene kunne have været bredere f.eks. zumba 60+ hvor der ikke er så mange vrid og hop, rundbold og fælleslege. Konklusion De gennemførte motionsaktiviteter udspringer af ønsker indsamlet blandt alle medarbejdere. Selvvalgte fælles motionsaktiviteter i arbejdstiden bidrager til at gøre fysisk aktivitet til en ny vane i hverdagen og medvirker til øget sammenhold, trivsel og arbejdsglæde. Desuden bidrager fælles motion i arbejdstiden til ændret sundhedsadfærd på andre sundhedsområder, ligesom sammenholdet udvides til fælles motionsaktiviteter i fritiden. Opfyldelse af succeskriterier: Det første succeskriterie fastsatte at mindst 75 % af medarbejderne skulle deltage aktivt i projektet ved, at deltage i den enkelte gruppes valgte motionsaktiviteter. Motionsaktiviteterne blev ikke valgt i den enkelte gruppe, men af medarbejderne i fællesskab. Der har været enkeltaktiviteter, konkrete aktiviteter og fællesaktiviteter. Det er ikke muligt præcist at udregne deltagelse, da der ikke har været navneregistrering ved enkeltaktiviteterne og de konkrete aktiviteter. Men fra fællesaktiviteterne vides af der begge gange har være ca. 70% medarbejder deltagelse. Det vides ikke om det er de samme medarbejdere, der har deltaget begge gange. Det andet succeskriterie fastsatte at mindst 75 % af de deltagere, der gennemfører projektet oplever, at de får mere fysisk overskud, samt øget trivsel og arbejdsglæde. Parametrene i trivselsundersøgelsen der er målrettet dette succeskriterie, var ved projektstart så høje, at det ikke var muligt at 75% fik mere af dette. Der ses en stigning på alle parametre, og ved projektafslutning lå alle tæt ved eller på 100% Det tredje succeskriterie var, at sygefraværet skulle reduceres med 30 %. Sygefraværet er faldet med 23,3% % i forhold til 2009 og 34,1% i forhold til Det fjerde og sidste succeskriterie var at tilvejebringe beslutningsgrundlag for evt. implementering af motion i arbejdstiden i Vordingborg Kommune. Projektets resultater vil blive fremlagt på ledelsesmøde i august måned 2012 af Plejecenter 6

7 Rosenvangs leder og tillidsrepræsentant. Herefter vil der blive taget stilling til, hvordan resultaterne skal implementeres i Vordingborg Kommune. Kommentarer fra konsulenterne Der har fra opstart været høj grad at motivation for projektet hos såvel ledelse, styregruppe og sundhedsambassadører. Ved opstart af projektet var medarbejderne stadig præget af den nylige omstrukturering, men samtidig trivedes et stor andel af medarbejderne rigtig godt. Dette er blevet endnu bedre i projektperioden. Sundhedsambassadørerne har sat en del aktiviteter i gang i perioden, men det har ikke været muligt at tiltrække, så mange medarbejdere som ønsket. Der har været stor tilfredshed med og høj deltagelse i pausegymnastik og fællesarrangementerne. Ud over hvad evalueringen, viser kan der drages procesmæssig læring i projektet, som vil kunne anvendes såvel ved fremtidige projekter som ved implementering i de daglige aktiviteter. - Sundhedsambassadørordningen Sundhedsambassadørerne har mange gode ideer, og en del er blevet sat i værk. For at ordningen kan styrkes kan det anbefales, at der på arbejdspladsen er en koordinerende sundhedsambassadør, der kan varetage organisering og iværksættelse af aktiviteter, og som løbende kan følge op på status. Det kan også anbefales, at sundhedsambassadører rekrutteres efter nøje fastsatte kriterier, således at de er helt klar over hvad der kræves af dem i funktionen og at det sikres, så godt som det er muligt, at de vil kunne leve op til disse krav. Evt. ved uddannelse, coaching og lign. - Aktiviteter Selv om det som udgangspunkt er muligt at deltage i motion i arbejdstiden, viser det sig i praksis at være svært at gennemføre, så snart aktiviteterne foregår ude af huset. Pausegymnastik og andre aktiviteter, der kan gennemføres, mens man er til stede på afdelingen, kan stærkt anbefales. Fællesdage, hvor man får rørt sig og bliver rystet sammen, har vakt stor glæde, og givet en fælles oplevelse, som man kan leve længe på, og har ligeledes medført at medarbejdere har fået skabt kontakter, som videreføres til motion i fritiden. Der har ligeledes været et stort ønske om fællesaktiviteter, som kan gennemføres i mindre målestok eks. Et spil rundbold med efterfølgende fælles kaffe. - Adfærd Implementering og ændring af kulturen (til mere motion) tager tid. Vi har fået en del kommentarer, der indikerer dette. Eks. er der gjort meget for at opfordre medarbejderne til og gøre det muligt for dem, at sætte bilen og køre på cykel 7

8 mellem borgerne. At få dette indført i praksis er en længere proces. Derfor bør succeskriterier ikke sættes for højt i starten, og interventionen skal foregå over længere tid. - Trivsel Da vi første gang mødte ledelse og personale på Rosenvang, havde de et ønske om et sundhedsprojekt, som kunne være til gavn for trivslen, og som varetog en aktivitet, som alle har behov for nemlig motion. Dette har projektet i høj grad varetaget. Vores vurdering er at det har været et rigtig valg, at gøre motionen til omdrejningspunktet. Det har været muligt, gennem aktivitet, at skabe glæde og kontakter, som vil bære arbejdspladsen videre. 8

9 Programteori Programteorien for projektet er udarbejdet ud fra evalueringsspørgsmålene, og skal afdække hvorfor og hvordan selvvalgt fælles motion i arbejdstiden virker på sammenhold, trivsel og arbejdsglæde, og på at gøre motion til en ny vane i hverdagen. Til udarbejdelse af programteorien er opstillet følgende evalueringsspørgsmål: Evalueringsspørgsmål Medvirker selvvalgte fælles motionsaktiviteter i arbejdstiden til at gøre fysisk aktivitet til en ny fælles vane i hverdagen? Medfører selvvalgte fælles motionsaktiviteter i arbejdstiden øget sammenhold, trivsel og arbejdsglæde? Kilder som opbygger programteorien Programteorien forudsætter, at selvvalgt fælles motion i arbejdstiden vil øge sammenhold, trivsel og arbejdsglæde, samt gøre fysisk aktivitet til en ny fælles vane i hverdagen. Det er dokumenteret, at fysisk aktivitet har en gavnlig effekt på sundhed og trivsel (Forebyggelseskommisionen: Vi kan leve længere og sundere, Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed, København, 2009 og Sundhedsstyrelsen: Fysisk Aktivitet og Evidens, København, 2006), samt på stress, søvn og evnen til at overkomme livets opgaver (SST; Fysisk aktivitet og Evidens, SST 2006). Samtidig vides, at én af barriererne for at dyrke fysisk aktivitet er mangel på tilbud, og at tilbud ikke kan lade sig gøre, hverken tidsmæssigt eller geografisk (ibid). Det giver derfor god mening at tilbyde motion på arbejdspladsen. Vi ved også, at projekter med henblik på at styrke helbredsfremmende adfærd fx fysisk træning - har størst gennemslagskraft, hvis de med en moderat grad af intervention og rådgivning kan målrettes mod risikogrupper på massebasis med sigte på at skabe varig selvaktivitet (Glanz, K., et al. [eds.]: Health behavior and health education, 2nd ed., Jossey-Bass Publishers, San Francisco, 1997). 9

10 Skematisk fremstilling af programteorien Medarbejderne motionerer Motion er sjovt Mere overskud fysisk og psykisk Motion bliver en ny vane i hverdagen Nedsat sygefravær Selvvalgt motion i arbejdstiden Sjove selvvalgte aktiviteter laves sammen Vi har noget sammen som vi synes er sjovt Øget trivsel Øget sammenhold Øget arbejdsglæde DATA TEORI DATA

11 Metodevalg Med henblik på at besvare evalueringsspørgsmålene i programteorien er følgende evalueringsmetoder valgt: Opgørelse af sygefravær udtræk af data Trivselsundersøgelse i.f.t. sammenhold, trivsel, arbejdsglæde og motionsadfærd - spørgeskema Interview med sundhedsambassadørerne - fokusgruppeinterview Monitorering af motionsaktiviteter og deltagelse i aktiviteter logbøger Skematisk metodeoversigt Evalueringsaktivitet Tidspunkt Ansvarlig Sygefraværsdata Trivselsundersøgelse Interview med sundhedsambassadører. For årene 2009, 2010 og Data opgøres halvårsvis. September - oktober 2010 (baseline). Første kvartal Første kvartal Rosenvang trækker data og fremsender til P&B. P&B opgør, anvender og analyserer data. P&B. P&B. Løbende monitorering. Hele P&B udarbejder logbøger og informerer om brug af logbøger. Medarbejdere på Rosenvang fører logbøgerne i uge 24, 36/37 og 48/49. P&B anvender og analyserer data fra logbøger. 11

12 Opgørelse af sygefravær udtræk af data Sygefraværet opgøres før projektstart (for kalenderåret ), samt efter interventionen (for kalenderåret 2011). Sygefraværs data trækkes af Plejecenter Rosenvang, og data fremsendes til Plambech & Bøgedal. Trivselsundersøgelse - spørgeskema Der blev foretaget en trivselsundersøgelse i form af et spørgeskema med henblik på at afdække medarbejdernes subjektive oplevelse af sammenhold, trivsel og arbejdsglæde, samt motionsadfærd. Sammenhold, trivsel og arbejdsglæde blev afdækket under ét. Spørgeskemaundersøgelsen blev foretaget i september og oktober 2010, samt i januar Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen vil tilvejebringe viden om, hvorvidt medarbejderne ændre motionsadfærd og/eller oplever ændringer i sammenhold, trivsel og arbejdsglæde efter interventionen. Der blev udarbejdet et kort spørgeskema med få spørgsmål til at belyse ovenstående parametre. Undersøgelsen var anonym. Spørgeskemaerne blev udleveret til samtlige 100 medarbejdere af en konsulent fra P&B i forbindelse med et arbejdsgruppemøde d Det blev pointeret mundtligt og skriftligt - at deltagelse er frivillig og anonym. Svarperioden løb fra til Det konkrete spørgeskema kan ses i bilag 1. Gentagelse af spørgeskemaundersøgelsen blev foretaget i januar Spørgeskemaerne blev udleveret først i januar og blev afleveret d. 24. januar. Deltagelse var frivillig og anonym. Interview med sundhedsambassadørerne - fokusgruppeinterview Med henblik på at dokumentere sundhedsambassadørernes parathed og evne til at varetage deres funktion på baggrund af deres uddannelse til sundhedsambassadør samt den coaching, som de har modtaget, blev foretaget semistrukturerede fokusgruppe interviews med ambassadørerne i januar Af praktiske årsager var det ikke muligt for de to ambassadører fra udegrupperne at deltage i interviewet. Interviewguiden fremgår af bilag 2. 12

13 Monitorering af motionsaktiviteter - logbøger Med henblik på at opgøre motionsaktiviteterne, samt omfanget af deltagelse i aktiviteterne, blev der foretaget monitorering i ugerne 24, 36/37 og 48/49 ved hjælp af logbøger. Logbøger kan ses i bilag 3. Resultater Baseline Baseline består af sygefraværsdata samt trivselsundersøgelse foretaget i september og oktober I alt 70 medarbejdere deltog i trivselsundersøgelsen ved at besvare spørgeskemaet. Resultaterne viste: at 8 % dyrker motion under 1 time om ugen, 26 % 1 2 timer pr. uge, 36 % 3 4 timer pr. uge og 30 % over 4 timer pr. uge at 49 % oplever at de i høj grad fik hjælp og støtte fra kollegaer, 48 % at de fik hjælp og støtte i nogen grad og 3 % at de kun i ringe grad fik hjælp og støtte at 62% mener de i høj grad har meningsfulde opgaver, 35 % i nogen grad og 3 % i ringe grad at 37 % mener de i høj grad bliver retfærdigt behandlet, 61 % i nogen grad og 2 % i ringe grad at 42 % mener de i høj grad bliver anderkendt af ledelsen, 48 % i nogen grad, 9 % i ringe grad og 1 % slet ikke at 19 % i høj grad finder, at de har mulighed for at lære nyt, 68 % i nogen grad og 13 % i ringe grad at 18 % altid føler, at de har indflydelse på beslutninger om deres arbejde, 56 % ofte følte det og 26 % sjældent følte det For en fuldstændig oversigt over baseline for trivselsundersøgelsen henvises til bilag 4. Sygefraværsdata viste at fraværet i 2009 var på 7,3 % og i 2010 på 8,5 %. 13

14 Interview med sundhedsambassadører Sundhedsambassadørerne er meget tilfredse med den uddannelse de har modtaget. Alle emner i uddannelsen var relevante og særligt pegede ambassadørerne på, at det var godt, at der kom konsulenter fra kommunen og fortalte om kommunens konkrete tilbud og tiltag. Den løbende vejledning og coaching i forløbet fra de eksterne konsulenter var nyttig og brugbar, og gruppen af sundhedsambassadører har også hjulpet og støttet hinanden meget. Ambassadørerne peger på, at flere korte dage til uddannelse ville være godt (i stedet for få lange), at interventionsperioden med fordel kunne have været længere for at få forandringer til at forankre sig, og at projektet måske blev sat for tidligt i gang i forhold til netop overstået organisationsforandringer med fyringer til følge. Mange medarbejdere var ved projektstart stadig meget berørte over de nylig foretagne forandringer. Monitorering (logbøger) Monitoreringen foregik i ugerne 24, 36/37 og 48/49. Monitoreringen foregik vha. logbøger. I uge 24 udfyldte 30 personer logbøgerne, i uge 36/37 udfyldte 29 personer logbøgerne og i uge 48/49 udfyldte 23 personer logbøgerne. Resultatet viste, at der i uge 24 blev brugt i gennemsnit 54 min / uge på motion i arbejdstiden fortrinsvist på pausegymnastik. I fritiden blev der brugt i gennemsnit 6 timer og 10 min / uge. Fortrinsvis på gang, cykling og havearbejde. I uge 36/37 blev der brugt i gennemsnit godt 5 timer / uge på motion i arbejdstiden. Fortrinsvist på pausegymnastik og cykling. I fritiden blev der brugt knap 8 timer / uge - fortrinsvist på cykling, zumba og havearbejde. I uge 48/49 blev der brugt i gennemsnit 57 min / uge i arbejdstiden. Fortrinsvist på pausegymnastik. I fritiden blev der brugt ca. 4,5 timer / uge fortrinsvist på gang, zumba og i motionscenter. Trods mundtlige og skriftlige opfordringer var det ikke muligt at motivere flere medarbejdere til at foretage registrering i logbøgerne. For at få en større indsigt i, hvilke resultater aktiviteterne evt. havde medført, blev det besluttet af foretage 4 fokusgruppeinterview med repræsentanter for henholdsvis ledere, indegrupper, udegrupper og sundhedsambassadører. 14

15 Fokusgruppeinterview Forinden fokusgruppeinterviewene blev udarbejdet 4 hovedspørgsmål med tilhørende underspørgsmål. Interviewguide fremgår af bilag 7. Fokusgruppeinterviewene blev foretaget i december Resultaterne af interviewene viste, at projektet har bidraget til at styrke sammenhold og trivsel. Det er blevet lettere at hjælpe hinanden på tværs af huset, og der bliver nu arrangeret sammenkomster udenfor arbejdstiden modsat tidligere, hvor man ikke lavede noget sammen efter arbejdstid. Nu snakker vi sammen. (Indegrupperne) Projektet har også haft en afsmittende effekt på sundheden generelt. Flere er begyndt at bruge kommunens generelle sundhedstilbud, flere går til zumba sammen i fritiden, flere er begyndt at cykle til arbejde og rundt mellem borgerne og nogle er stoppet med at ryge. Jeg er blevet gladere for mig selv og for livet. (Sundhedsambassadør) Af de igangsatte og tilbudte aktiviteter har især pausegymnastikken været en succes. Der har også været fin tilslutning til powerwalk og i nogen omfang til løb og easywalk. Særligt indegrupperne i dagvagt har gjort brug af tilbuddene, mens udegrupper og aftenvagter kun i begrænset omfang har benyttet sig af muligheden for motion. Nattevagterne har ikke benyttet sig af tilbuddene. Især har gruppen af sundhedsambassadører markant ændret sundhedsadfærd i projektperioden. Der blev undervejs i projektet afholdt 2 fælles legedage med motion og teamarbejde. Den første fællesdag var midtvejs i interventionsperioden i Gerlev Legepark og den anden fællesdag var i Kirkeskoven i Vordingborg. Alle fremhæver de fælles legedage i Gerlev Legepark og Kirkeskoven som rigtigt gode og som en styrke for fællesskabet. Som barrierer, for at deltage i de planlagte aktiviteter, blev der peget på, at det kunne være svært at gå fra afdelingen/arbejdet, at der har været skuffelse over, at de 2 timer, som blev meldt ud, at der var afsat til motion i arbejdstiden, viste sig ikke at holde, at aktiviteterne har været placeret på nogle uhensigtsmæssige tidspunkter og at tilbuddene ikke har været brede/varierede nok. Af gode ideer til hvad der evt. kunne være gjort anderledes peger informanterne på, at der kunne være uddannet flere sundhedsambassadører med en mere indpiskende, fremtrædende rolle, at ambassadørerne kunne være udtaget efter andre kriterier, at aktiviteterne udelukkende skulle have været placeret i arbejdstiden og at tilbuddene kunne have været bredere f.eks. zumba

16 hvor der ikke er så mange vrid og hop, rundbold og fælleslege. Resultaterne af interviewene fremgår af interviewrapporten i bilag 8. Afsluttende måling Den afsluttende måling består af sygefraværsdata samt trivselsundersøgelse foretaget i januar I alt 70 medarbejdere deltog i trivselsundersøgelsen ved at besvare spørgeskemaet. Resultaterne viste: at 14 % dyrker motion under 1 time om ugen, 23 % 1 2 timer pr. uge, 24 % 3 4 timer pr. uge og 39 % over 4 timer pr. uge at 46 % oplever at de i høj grad fik hjælp og støtte fra kollegaer, 43 % at de fik hjælp og støtte i nogen grad, 5 % at de kun i ringe grad fik hjælp og støtte og 6% at de ikke modtager hjælp at 76% mener de i høj grad har meningsfulde opgaver og 24 % i nogen grad at 49 % mener de i høj grad bliver retfærdigt behandlet, 47 % i nogen grad og 4 % i ringe grad at 58 % mener de i høj grad bliver anderkendt af ledelsen, 41 % i nogen grad og 1 % i ringe grad at 40 % i høj grad finder, at de har mulighed for at lære nyt, 59 % i nogen grad og 1 % i ringe grad at 28% altid føler, at de har indflydelse på beslutninger om deres arbejde, 64 % ofte følte det og 8 % sjældent følte det For en fuldstændig oversigt over trivselsundersøgelsen 2012 henvises til bilag 5. Samlet resultat trivselsundersøgelse Der er før projektstart 66% af de medarbejdere der har deltaget i trivselsundersøgelsen, der dyrker motion i 3 timer eller mere om ugen. I januar 2012 er det 63%. Før projektstart svarer 97% at de i høj eller nogen grad får hjælp og støtte fra kollegaer samt at deres arbejdsopgaver er meningsfulde. I januar 2012 er det henholdsvis 89% og 100% 16

17 Før projektstart svarer 98% at de i høj grad eller nogen grad bliver retfærdigt behandlet på arbejdspladsen og 90% at de i højgrad eller nogen grad bliver anerkendt af ledelsen. I januar 2012 er det henholdsvis 96% og 99%. Før projektstart svarer 87% at de i høj eller nogen grad har mulighed for at lære nyt på deres arbejde og 64% føler at de altid eller ofte har indflydelse på beslutninger om deres arbejde. I januar var dette henholdsvis 99% og 92%. Resultat af trivselsundersøgelsen ses af bilag 6. Resultat sygefraværs statistik Sygefraværsdata viste at fraværet i 2011 var på 5,6 %. Sygefraværsdata viste at fraværet i 2009 var på 7,3 % og i 2010 på 8,5 %. Sygefraværet er således faldet med 23,3% i forhold til 2009 og 34,1% i forhold til

18 Feed-back vindue På det afsluttende styregruppemøde gave styregruppen der umiddelbare reaktion på hvad i projektet der gik og hvorfor samt hvad der ikke gik så godt, samt hvad der fremtidigt kan gøres for at gøre det bedre. Opgørelsen af denne øvelse ser således ud: Hvad er gået godt? Hvorfor gik det godt? - Fælles aktivitetsdage - Morgen gym., som har samlet os alle - Fællesskab og samarbejde er styrket - Fælles følelse - Interesse Hvad er ikke gået så godt? - Andre tiltag som eks. rundbold og yoga - Sundhedsambassadørrollen - Frafald på aktiviteter - Fastholdenheden - Redskaber - Aktiviteter der ikke er kommet i gang - Stor deltagelse - Ukendt indhold - God planlægning - Hold fast - Den gode sag smitter - Følelsen af det virker - Fælleshed - Fordi vi var sammen på en anden måde inde/ude og på tværs - Alle har kunne deltage - Ingen har været til grin Hvad skal det medføre af ændringer? - 1 aktivitet om måneden - Vi skal hverve nøglepersoner på en anden måde - Styrke sundhedsambassadørerne - Større ansvar fra sundhedsambassadørerne - information om aktiviteter - bedre udmelding om hvornår aktiviteter foregår arbejdstid/fritid 18

19 Bilagsoversigt Bilag 1 Spørgeskema trivselsundersøgelse Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Interviewguide sundhedsambassadører Logbøger til monitorering Trivselsundersøgelse - baseline Resultat af trivselsundersøgelse afsluttende Resultat af trivselsundersøgelse - samlet Interviewguide fokusgruppeinterview Resultat af fokusgruppeinterview 19

20 Bilag 1 Spørgeskema til trivselsundersøgelse Vi vil blive meget glade for, hvis du vil udfylde dette spørgeskema og aflevere det til 14. oktober. Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet. Din besvarelse vil være et vigtigt bidrag til arbejdet med motion og arbejdsglæde i Distrikt Rosenvang. Deltagelse er naturligvis frivillig og din besvarelse er anonym. På vegne af styregruppen Ulla Krøger Motion tænk på, hvordan dine motionsvaner gennemsnitligt har været indenfor det sidste halve år: 1. Hvor mange timer om ugen dyrker du motion? (regn også gåture, cykelture og lign. med). Under 1 time 1 2 timer 3 4 timer mere end 4 timer Sammenhold, trivsel og arbejdsglæde tænk på, hvordan du oplever det lige nu: 2. Modtager du hjælp og støtte fra dine kollegaer, når du har behov for det? Slet ikke i ringe grad i nogen grad i høj grad 20

21 3. Er dine arbejdsopgaver meningsfulde? Slet ikke i ringe grad i nogen grad i høj grad 4. Bliver du retfærdigt behandlet på din arbejdsplads? Slet ikke i ringe grad i nogen grad i høj grad 5. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? Slet ikke i ringe grad i nogen grad i høj grad 6. I hvor høj grad har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? Slet ikke i ringe grad i nogen grad i høj grad 7. Har du indflydelse på beslutninger om dit arbejde? Aldrig/næsten aldrig sjældent ofte altid 21

22 Bilag 2 Interviewguide sundhedsambassadører Baggrund Med henblik på at dokumentere sundhedsambassadørernes parathed og evne til at varetage deres funktion på baggrund af deres uddannelse til sundhedsambassadør samt den coaching/vejledning, som de har modtaget, foretages fokusgruppeinterview med ambassadørerne d. 25. januar Interviewet foretages af Plambech & Bøgedal. Interviewet vil være centreret omkring 3 hovedtemaer udformet som 3 hovedspørgsmål med tilhørende underspørgsmål. Hovedtemaerne er: 1. Uddannelsens indhold, længde og opbygning. 2. Den løbende coaching/vejledning i forhold til rollen som sundhedsambassadør. 3. Parathed og evne til at varetage funktionen som sundhedsambassadør. Hovedspørgsmålene er: - at undersøge hvordan sundhedsambassadørerne vurderer uddannelsens indhold, længde og opbygning. - at undersøge hvordan sundhedsambassadørerne vurderer værdien af den løbende coaching/vejledning i forhold til deres rolle som sundhedsambassadør. - at undersøge hvordan sundhedsambassadørerne vurderer, at de har været parat og evnet at varetage funktionen som sundhedsambassadør. Resultaterne fra interviewet skal bidrage til den samlede evaluering med henblik på at vurdere sundhedsambassadørernes opfattelse af den undervisning og vejledning, som de har modtaget og deres rolle og funktion som sundhedsambassadør, samt evt. pege på mulige forbedringer ift. uddannelsen til sundhedsambassadør. 22

23 Selve interviewet Interviewene foretages af P&B. 1. Stikord til konteksten: Interviewet foretages som led i projekt træning der trækker. Formålet med interviewet er at vurdere Jeres egen opfattelse af den undervisning og vejledning, som i har modtaget, og den rolle og funktion I har haft som sundhedsambassadører, samt pege på eventuelle mulige forbedringer i forhold til uddannelsen til sundhedsambassadør. 2. Stikord til selve interviewet: Interviewet varer max 1 time. Der vil være én interviewperson, samt én person som noterer, hvad der bliver sagt, så forslag, input og erfaringer fastholdes. Interviewet vil være bygget op omkring 3 hovedemner (uddannelsens indhold, længde og opbygning, den løbende coaching/vejledning I har modtaget og Jeres parathed og evne til at varetage funktionen som sundhedsambassadør). Vi vil stille jer spørgsmål og alle deltagere i interviewet kan svare. I må også gerne drøfte indbyrdes under interviewet. Der er ca. 20 min til hvert af de 3 hovedspørgsmål. Vi siger til, når vi går videre til næste spørgsmål. - Spørgsmål: 1. Hvordan vurderer du uddannelsens indhold, længde og opbygning? Var emnerne de rigtige, var der noget du manglede, noget som kunne være udeladt? Blev emnerne dækket grundigt nok, for detaljeret? 2. Hvordan vurderer du den løbende coaching/vejledning (møderne hvor konkrete problemstillinger blev drøftet/håndteret)? Har det været muligt i tilstrækkeligt omfang at modtage vejledning når der har været behov for det? Er der noget du har savnet i vejledningen, noget som du gerne ville have var håndteret anderledes? 23

24 3. Hvordan synes du at undervisning og coaching/vejledning har gjort dig i stand til at varetage funktionen som sundhedsambassadør? Har du forslag til ændringer i forhold til uddannelse / coaching, som ville have gjort dig bedre i stand til at varetage funktionen som sundhedsambassadør? Har du andre forslag til, hvad der evt. kunne have gjort dig endnu bedre i stand til at varetage funktionen som sundhedsambassadør? - Afrunding af interviewet Stikord til afrunding: Tak for Jeres deltagelse. De oplysninger som I er kommet med vil blive medtaget sammen med øvrige oplysninger og resultater som fremkommer i forbindelse med projektet. Efter interviewet Data skal sorteres, grupperes og analyseres. Som metode til analysen anvendes meningskondensering (udsagn trækkes sammen til kortere formuleringer = interviewteksten reduceres til kortere, mere koncise formuleringer) og meningskategorisering (udsagn grupperes = interviewteksten reduceres og struktureres evt. samles i tabeller og figurer). Når data er sammenskrevet fremlægges de for styregruppen og indgår som en del af den samlede evaluering, som danner baggrund for hvordan motion i arbejdstiden kan planlægges og udføres mest hensigtsmæssigt. Til udformning af denne guide er anvendt Kvale, Steinar: Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag, Kbh.,

25 Bilag 3 Logbøger Træning der trækker - Logbog Motion på arbejde min Type motion Uge Motion i fritiden min Type motion Skridt

26 Bilag 4 Trivselsundersøgelse baseline Motion tænk på, hvordan dine motionsvaner gennemsnitligt har været indenfor det sidste halve år: 8. Hvor mange timer om ugen dyrker du motion? (regn også gåture, cykelture og lign. med). 70 besvarelser. 26

27 Sammenhold, trivsel og arbejdsglæde tænk på, hvordan du oplever det lige nu: 9. Modtager du hjælp og støtte fra dine kollegaer, når du har behov for det? 69 besvarelser. 27

28 Sammenhold, trivsel og arbejdsglæde tænk på, hvordan du oplever det lige nu: 10.Er dine arbejdsopgaver meningsfulde? 68 besvarelser. 28

29 Sammenhold, trivsel og arbejdsglæde tænk på, hvordan du oplever det lige nu: 11.Bliver du retfærdigt behandlet på din arbejdsplads? 67 besvarelser. 29

30 Sammenhold, trivsel og arbejdsglæde tænk på, hvordan du oplever det lige nu: 12.Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? 67 besvarelser. 30

31 Sammenhold, trivsel og arbejdsglæde tænk på, hvordan du oplever det lige nu: 13.I hvor høj grad har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? 69 besvarelser. 31

32 Sammenhold, trivsel og arbejdsglæde tænk på, hvordan du oplever det lige nu: 14.Har du indflydelse på beslutninger om dit arbejde? 68 besvarelser. 32

33 Bilag 5 Resultat af trivselsundersøgelse afsluttende Motion tænk på, hvordan dine motionsvaner gennemsnitligt har været indenfor det sidste halve år: Hvor mange timer om ugen dyrker du motion? (regn også gåture, cykelture og lign. med). 74 besvarelser. 33

34 Modtager du hjælp og støtte fra dine kollegaer, når du har behov for det? 74 besvarelser 34

35 Sammenhold, trivsel og arbejdsglæde tænk på, hvordan du oplever det lige nu: Er dine arbejdsopgaver meningsfulde? 74 besvarelser. 35

36 Sammenhold, trivsel og arbejdsglæde tænk på, hvordan du oplever det lige nu: Bliver du retfærdigt behandlet på din arbejdsplads? 74 besvarelser 36

37 Sammenhold, trivsel og arbejdsglæde tænk på, hvordan du oplever det lige nu: Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? 73 besvarelser 37

38 Sammenhold, trivsel og arbejdsglæde tænk på, hvordan du oplever det lige nu: I hvor høj grad har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? 73 besvarelser 38

39 Sammenhold, trivsel og arbejdsglæde tænk på, hvordan du oplever det lige nu: Har du indflydelse på beslutninger om dit arbejde? 39

40 Bilag 6 Resultat af trivselsundersøgelse - samlet 40

41 41

42 42

43 Bilag 7 Interviewguide fokusgruppeinterview Baggrund For at supplere oplysningerne i de indkomne logbøger i forbindelse med monitoreringen, foretages 4 fokusgruppeinterview af max 1 times varighed. Grupperne består af repræsentanter for ledere, indegrupper, udegrupper og sundhedsambassadører. Interviewene foretages d. 14. december Det er Rosenvang, som forestår den praktiske planlægning af selve interviewene (tid, sted, varsling af medarbejdere osv.). Plambech & Bøgedal (P&B) foretager interviewene. Interviewundersøgelsen vil blive udformet som et fokusgruppeinterview centreret omkring 3 hovedtemaer udformet som 4 hovedspørgsmål med tilhørende underspørgsmål. Hovedtemaerne er: 4. Omfanget af motionsaktiviteter i hverdagen. 5. Oplevelse af sammenhold, trivsel og arbejdsglæde på baggrund af deltagelse i motionsaktiviteter. 6. Ændring i sundhedsvaner Hovedspørgsmålene er: - at undersøge i hvilket omfang medarbejdere på Rosenvang har deltaget i afholdte motionsaktiviteter på arbejdspladsen - at undersøge hvilke barrierer der evt. har været i forhold til at deltage i planlagte aktiviteter på arbejdspladsen - at undersøge om projektet har medvirket til andre ændringer i den enkeltes sundhedsvaner (f.eks. motion i fritiden, rygning, kost, andet) - at undersøge om og hvordan projektet har haft indvirkning på sammenhold, trivsel og arbejdsglæde Resultaterne fra interviewet skal bidrage til den samlede evaluering med henblik på at vurdere effekten af projektet. 43

44 Selve interviewet Interviewene foretages af P&B. - Kort præsentationsrunde (navn, baggrund) - Forklaring til informanterne om interviewet og den kontekst interviewet foregår i. 1. Stikord til konteksten: Interviewet foretages som led i projekt træning der trækker, og er et supplement til den monitorering som har foregået i ugerne 24, 36/37 og 48. Projektets formål er, at gøre fysisk aktivitet til en ny fælles vane i hverdagen mhp at forbedre den enkeltes sundhed, og at øge sammenhold, trivsel og arbejdsglæde. I efteråret 2010 blev projektet planlagt og i 2011 har der været tilbud om motion i arbejdstiden (f.eks. løb, pausegymnastik, powerwalk osv.). 2. Stikord til selve interviewet: Interviewet varer max 1 time. Der vil være én interviewperson, samt én person som noterer, hvad der bliver sagt, så forslag, input og erfaringer fastholdes. Interviewet vil være bygget op omkring 3 hovedemner (dels omfanget af motionsaktiviteter i hverdagen og dels projektets indvirkning på sammenhold, trivsel og arbejdsglæde samt ændringer i sundhedsadfærd). Vi vil stille jer spørgsmål og alle deltagere i interviewet kan svare. I må også gerne drøfte indbyrdes under interviewet. Der er ca. 15 min til hvert af de 4 hovedspørgsmål. Vi siger til, når vi går videre til næste spørgsmål. - Spørgsmål: 44

45 1. Hvilket indtryk har du af, hvor mange som har deltaget i de afholdte motionsaktiviteter på Rosenvang? 2. Hvilke barrierer tror du der evt. kan have været i forhold til at deltage i de planlagte motionsaktiviteter? Har du forslag til hvordan disse barrierer evt. kunne være imødekommet? Var der noget som du synes ledelsen kunne have gjort/medarbejderne kunne have gjort/de eksterne konsulenter kunne have gjort? 3. Har projektet bidraget til at ændre sundhedsvaner for dig selv eller dine kollegaer? Hvilke ændringer har det ført til? Hvad i projektet har medført netop disse ændringer? 4. Har projektet bidraget til ændringer i sammenhold, trivsel og arbejdsglæde? På hvilken måde har projektet bidraget til ændringerne? Hvilken betydning har det efter din vurdering - for de involverede? - Afrunding af interviewet Stikord til afrunding: Tak for Jeres deltagelse. De oplysninger som I er kommet med vil blive medtaget sammen med øvrige oplysninger og resultater som fremkommer i forbindelse med projektet. Tilsammen vil de danne baggrund for hvorvidt motion på arbejdspladsen kan planlægges og udføres mest hensigtsmæssigt i fremtiden. Efter interviewet Data skal sorteres, grupperes og analyseres. Som metode til analysen anvendes meningskondensering (udsagn trækkes sammen til kortere formuleringer = interviewteksten reduceres til kortere, mere koncise formuleringer) og 45

46 meningskategorisering (udsagn grupperes = interviewteksten reduceres og struktureres evt. samles i tabeller og figurer). Når data er sammenskrevet fremlægges de for styregruppen og indgår som en del af den samlede evaluering, som danner baggrund for hvordan motion i arbejdstiden kan planlægges og udføres mest hensigtsmæssigt. Til udformning af denne guide er anvendt Kvale, Steinar: Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag, Kbh.,

47 Bilag 8 Resultat af fokusgruppeinterview Projektet har bidraget til at styrke sammenhold og trivsel. Det er blevet lettere at hjælpe hinanden på tværs af huset, og der bliver nu arrangeret sammenkomster udenfor arbejdstiden modsat tidligere, hvor man ikke lavede noget sammen efter arbejdstid. Nu snakker vi sammen. (Indegrupperne) Projektet har også haft en afsmittende effekt på sundheden generelt. Flere er begyndt at bruge kommunens generelle sundhedstilbud, flere går til zumba sammen i fritiden, flere er begyndt at cykle til arbejde og rundt mellem borgerne og nogle er stoppet med at ryge. Jeg er blevet gladere for mig selv og for livet. (Sundhedsambassadør) Af de igangsatte og tilbudte aktiviteter har især pausegymnastikken været en succes. Der har også været fin tilslutning til powerwalk og i nogen omfang til løb og easywalk. Særligt indegrupperne i dagvagt har gjort brug af tilbuddene, mens udegrupper og aftenvagter kun i begrænset omfang har benyttet sig af muligheden for motion. Nattevagterne har ikke benyttet sig af tilbuddene. Især har gruppen af sundhedsambassadører markant ændret sundhedsadfærd i projektperioden. Alle fremhæver de fælles legedage i Gerlev Legepark og Kirkeskoven som rigtigt gode og som en styrke for fællesskabet. Som barriere for at deltage i de planlagte aktiviteter bliver der peget på, at det kan være svært at gå fra afdelingen/arbejdet, at der har været skuffelse over, at de 2 timet, som der blev meldt ud at der var afsat til motion i arbejdstiden, viste sig ikke at holde, at aktiviteterne har været placeret på nogle uhensigtsmæssige tidspunkter og at tilbuddene ikke har været brede/varierede nok. Af gode ideer til hvad der evt. kunne være gjort anderledes peger informanterne på, at der kunne være uddannet flere sundhedsambassadører med en mere indpiskende, fremtrædende rolle, og at ambassadørerne kunne være udtaget efter andre kriterier, at aktiviteterne udelukkende skulle have været placeret i arbejdstiden og at tilbuddene kunne have været bredere f.eks. zumba 60+ hvor der ikke er så mange vrid og hop, rundbold, fælleslege. Kondensering og kategorisering 47

48 Data fra interviewene er sorteret og grupperet med anvendelse af meningskondensering og meningskategorisering (Kvale, Steinar: Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag, Kbh., 2002). 48

49 Nedenfor er data opgjort i et skema hvor spørgsmål og svar fra interviewene fremgår. Ledere Sundhedsambassadører Indegrupper Udegrupper Hvilket indtryk har du af, hvor mange som har deltaget i de afholdte motionsaktiviteter på Rosenvang? Pausegymnastik: Fast 25 deltagere i dagvagt. Sporadisk for aftenvagt og ingen deltagere for nattevagt. Udegr. deltager ca. halvdelen. Pausegymnastik: % af dagvagterne deltager. Udegrupperne og aften er deltagelse faldet fra ca %. Nattevagterne deltager ikke. Pausegymnastik: deltager fast af dagvagterne. Aftenvagten deltager hvis ledelsen er der. Pausegymnastik: Fra udegr. har der i gennemsnit været 7 8 deltagere, men nu er der ingen. Powerwalk / easywalk: 10 deltager kontinuerligt i powerwalk og 5 når vi er mange i easywalk. Powerwalk / easywalk: 4 10 faste deltagere på power og 3 5 på easy. Powerwalk / easywalk: Powerwalk meget populært. Powerwalk / easywalk: Ca. 4 deltager i powerwalk og easywalk. Zumba: Har været afholdt 3 gange med ml Zumba: deltagere. Zumba: 3 4 fra udegrupperne deltog.

50 deltagere. Powerhoop: Bruges sporadisk inde både dag og aften. Løb: I foråret ca. 8 personer, men nu er der ingen som løber. Powerhoop: Blev brugt flittigt i starten. Løb: I starten var vi 4, nu er der ikke nogen. Powerhoop: Har været brugt en hel del. Cykler: Der er 6 10 personer som cykler hver dag. Cykler: Der er mange som cykler fordi de ikke vil bruge deres bil. Andet: Ladywalk og walkathon i fritiden. Andet: Der er opstartet

51 beboergymnastik. Yoga og rundbold er ikke blevet til noget. Hvilke barrierer tror du der evt. kan have været i forhold til at deltage i de planlagte motionsaktiviteter? Vil ikke gå fra arbejdet / afdelingen. Ønsker ikke at blive svedig. Kulturen er en barrierer. Tiden i det hele taget og tidspunktet for de planlagte aktiviteter, men selvom tidspunkter er blevet ændret er der ikke kommet nogen. Nogen ønsker ikke at optræde i stramt sportstøj. Vil ikke gå fra arbejdet / afdelingen. Vil ikke bruge fritid. Nogen ønsker bevidst ikke at dyrke motion. Vil ikke gå fra arbejdet. Tidspunktet det er placeret. Efter arbejde. Der skulle have været vikardækning. Det går ud over borgerne. For få tilbud hvis man ikke vil gå/løbe. Skuffelse over at der ikke var de 2 timer i arbejdstiden som der var stillet i udsigt. Vi tabte nogle af de faste på skridttællerkonkurrencen.

52 Hvad kunne være gjort anderledes? Flere sundhedsambassadører med en anden defineret rolle (indpiskere, lederkasket). Kræver en meget synlig og aktiv ledelse. Sundhedsambassadørerne skulle udtages efter andre kriterier. De lovede 2 timer i arbejdstiden. Mere anerkendelse og deltagelse fra ledelsens side. Aktiviteterne skulle ligge udelukkende i arbejdstiden og det skulle ikke gå ud over afd. at man går. Evt. Zumba 60+ hvor der ikke er så mange hop og vrid. Flere forskelligartede tilbud. Vikarer ind når man går fra. Sundhedsambassadørerne skulle sætte sig mere igennem. Har projektet bidraget til at ændre sundhedsvaner for dig selv eller dine kollegaer? Flere har deltaget i kommunens sundhedsfremme tiltag. Flere går til zumba og fitness i fritiden. Flere er holdt op med at ryge. En skal opereres mod overvægt. Jeg er blevet gladere for mig selv og for livet. Det er blevet lettere at tale om sundhed f.eks. vægttab. Viden har gjort det lettere at komme i gang. Tænker mere på sundhed. Vi er næsten en hel afd. som dyrker zumba sammen. Der gik sport i det med skridttællerne. Flere cykler til arbejde og i arbejdstiden. Flere er begyndt at gøre noget og flere snakker sundhed. Flere cykler på arbejde.

53 Har projektet bidraget til ændringer i sammenhold, trivsel og arbejdsglæde? Flere sammenkomster udenfor arb.tiden. Trivslen er gået fra 1(2) 5 på det år (på en skala fra 0-10). Især legedagene har været geniale. Folk har fundet mere sammen og vi er mere sammen på tværs. Der er ikke en barrierer ift. at springe rundt i huset. Flere gør mere sammen i fritiden. Vi har fået mere fællesskab. Nu snakker vi sammen. Vi har kontakt med hinanden fordi vi mødes hver morgen og laver gymnastik. Det er blevet lettere at hjælpe hinanden og især fællesdagene har rystet sammen og været gode. De som er svære at nå ift. fællesskab nås heller ikke med det her projekt. Det har ikke rykket ved fællesskab og trivsel.