- notatdoc. Notat om mulige sundhedsrisici ved brug af mobiltelefoner

Transkript

1 e Notat om mulige sundhedsrisici ved brug af mobiltelefoner Rapporten fra en ekspertgruppe nedsat af den engelske sundhedsminister blev den Il. maj 2000 offentliggjort ved et pressemede i Westminster, London. Rapporten kan i sin fulde ordlyd hentes fia Internettet på adressen -m.iemd.ore.uk Rapportens forfattere er alle udpeget af den engelske sundhedsminister som anerkendte og respekterede videnskabsfolk, - flere med en meget lang erfaring med sundhedsfaglige vurderinger. Rapporten er på 125 sider med en række tilherrende bilag og en omfattende litteraturliste. I et særskilt afsnit gennemgås konklusioner og anbefalinger. Disse vil &mg& afdet fulgende. Grenseværdier I England (U.K.) anvendes de nationale grænseværdier, som er fastlagt af National Radiologid Protection Board, W B. NRPB må betragtes som en særdeles kompetent international autoritet indenfor fastsættelse af eksponeringsniveauer for ioniserende stråling (radioaktiv) og for ikke-ioniserende stråling (elektromagnetiske felter). I rapporten anbefales det at England tilslutter sig the International Commission on Non-Ionizing Radiation's, ICNIRP retningslinier for eksponering. Den engelske rapport Rapportens overordnede konklusion er, at der ikke er bevis for at eksponering for radiofrekvente elektromagnetiske felter under de niveauer, der anbefales af NRPB og ICMRP medfører utilsigtede sundhedsproblemer i befolkningen som helhed. Der er dog dokumentation for, at der kan opstå effekter, altså påvirkning af biologiske systemer, under de niveauer, som anbefales af de to førnævnte institutioner. Den 30. november 2000 J.nr Amaiiegade 13 Postboks Kebenhavn K Telafon Direkie 3348 FaX E-W Film: F:\hbi\mobiiieieioner - notatdoc

2 I - b 2 -c _- Det er derfor ikke muligt at erklære, at elektromagnetiske felter i det radiofrekvente område er fuldstændig uskadeligt og mangelen på konkret viden retfærdiggør at et forsigtighedsprincip bringes i anvendelse indtil mere detaljeret og videnskabelig set robust viden om mulige sundhedseffekter er etableret. Herudover anbefales at førere-af motorkiaretøjer ikke må anvende mobiltelefoner, hverken som almindelige hånd-holdte telefoner, eller som såkaldte hånd-fii sæt, hvor fmeren af koretøjet kan samtale under samtidig kmsel. Ekspertgruppen mener, at der er dokumentation for at begge former for anvendelse af mobiltelefoner sger sandsynligheden for ulykker. 1. o Herefter følger en udredning vedrarende opsættelse af antenner (base stations). I England kan operatmeme frit opsætte master, der er under i 5 meter høje, og det har givet anledning til en række problemer. Set i lyset af denne meget liberale lovgivning foreslår ekspertpppen en række tiltag, der skal sikre at antenner er korrekt placeret, ikke emitterer stsrre energimængder end tilladt, og at der oprettes sikkerhedszoner omkring antenner. Rent praktisk bliver området omkring antennen afspærret, og der opsættes et piktogram, der advarer mod at gå ind på området. Ekspertgruppen anbefaler desuden, at der påsættes oplysning om den konkrete energi der udgår fra telefonen på telefonens indpakning, i en informationsfolder i indpakningen, som en menu mulighed på display'et, på selve telefonen og endelig pf~ en national web-side. Ekspertgruppen mener, i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, at den udbredte anvendelse af mobiltelefoner blandt b m bør begrænses, (..., we believe that the widespread use of mobile phones by children for non-essential calls should be discouraged (citat slut)). Dette bygger på den kendsgerning, at hjernen hos børn er i vækst og derfor vil der være større absorption af energi i nervevævet og samtidig vil b m ik flere års eksponering kumuleret gennem et liv. Ekspertgruppen anbefaler at den engelske regering husstandsomdeler en pjece der skal informere om den teknologi der anvendes ved mobil telefoni og de mulige sundhedsaspekter af teknologien inklusiv problemer ved at anvende telefonerne under anvendelse af motorkeretejer. Herudover anbefales det, at der oprettes en ombudsmands funktion, der kan afgsre tvist i sager vedrørende opsætning af antenner, og en-

3 3 delig at der oprettes et nationalt kontor til afprøvning af alle former for beskyttelsesudstyr - mod elektromagnetiske felter fra mobiltelefoner. Ekspertgruppen anbefaler, at der iværksættes et forskningsprogram der skal løbe over mindst en fem-&rig periode, og som skal finansieres med 50 % af industrien og med 50 % af regeringen. Anbefalinger fra WHO (Verdenssundhedsorganisationen) a i ventetiden på resultater af igangsat forskning på området har WHO i juni 2000 anbefalet bl.a. følgende: Neje overholdelse af sundhedsbaserede retningslinjer (intemationale grænseværdier). Forholdsregler af forsigtighedshensyn: Reducere eksponeringen fra radiofiekvente kilder gennem fyivillige aftaler. Information til borgerne om, at de, såfremt de er bekymrede, kan vælge at begrænse deres egen eller deres børns brug af mobiltelefoner. WHO s adresse på Internettet bringer den fulde tekst, O Den videnskabelige evidens Sundhedsstyrelsen har gennemgået den faglige litteratur der i k g t foreligger og skal bemærke feilgende: Mobiltelefoner har fået en eksplosiv udbredelse i hele verden. Man må således forudse, at mobiltelefonudstyr i Ieibet af fem år vil være den mest anvendte teknologi inden for personkommunikation her i landet. På baggrund af, at der i dag er mellem 2 og 3 millioner danskere, som i større eller mindre omfang anvender en mobiltelefon, synes dette udsagn at være realistisk. En såkaldt Global System Mobile (GSM)-mobiltelefon sender i frekvensområdet omkring 900 MHz og med en effekt, der er mellem 20 milliwatt og 2 W afiængigt af sende- og modtageforhold. Sædvanligvis er effekten under 2 W, idet otte samtidige telefonsamtaler anvender samme kanal. Når der bliver talt i eller modtaget på telefonen,

4 4 dannes der et elektromagnetisk felt med maksimum omkring spidsen af antennen. Står telefonen på stand-by er magnetfeltet af samme sterrelse, men dannes kun når telefonen med mellemrum orienterer sig om sendemastemes beliggenhed. Mistanken om, at brug af mobiltelefonudstyr skulle øge risikoen for hjernekræft, bliver med jævnz-mellemm diskuteret såvel i den internationale som i den nationale presse. Dette bygger på, at en række studier af effekter af elektromagnetiske felter i det radiofrekvente område appliceret på cellekulturer ogfors0gsdyr har vist, at det er muligt at påvirke mekanismer i celler og væv, der er knyttet til de biologiske mekanismer, der vides at være aktive i kræftprocessen. I juli måned 1996 blev der offentliggjort et dyrestudie, der påviste øget forekomst af enkelt- og dobbeltstrengs-dna-brud i hjerneceller hos rotter eksponeret for radiofrekvente felter. Senere forsøg på at gentage denne observation lykkedes dog ikke. Når væv udsættes for elektromagnetiske vekselstrømsfelter, fremkaldes der elektriske spændinger og strømme i det eksponerede væv, og der afsættes energi, som afhænger af det applicerede elektromagnetiske felts strømstyrke og svingningsfiekvensen. Reaktionen kan vise sig ved en forandring af naturlige cellulære funktioner som fx. en ændring i cellens kationtransport, forandring af det elektrokemiske potentiale over cellemembranen og som en temperaturstigning i vævet. Fortsætter eksponeringen, vil der opstå behov for varmeledning bort fra området, og den applicerede energi vil påvirke blodgennemstramningen i det aktuelle område. Der er endnu ikke påvist reaktioner i celler eller væv, som er unikke for en eksponering for radiofrekvente felter. Da der kun foreligger spredte rapporter vedrørende sammenhængen mellem brug af mobiltelefoner og eventuelle sundhedsskader har man set på andre områder, hvor der sker en udsættelse for elektromagnetiske felter i frekvensområder der ligger wt på det der anvendes af mobiltelefoner. Det skal imidlertid påpeges at energien i de elektromagnetiske felter der indgår i disse undersegelser er større end ved bmg af mobiltelefoner. Der foreligger spredte rapporter om mennesker, der efter udsættelse for massiv eksponering af elektromagnetiske felter fia eksempelvis radaranlæg har pådraget sig alvorlige forbrændinger, ligesom utilsigtet eksponering fra mikrobølgeovne har fremkaldt forbrændinger. Der er endvidere set kataraktlignende forandringer hos mennesker, som erhvervsmæssigt har faet eksponeret øjnene for radiofrekvente felter af en intensitet på mere end 0,1W/cm2. Der er ikke på nuværende tids-

5 ic- _- punkt rapporteret om kataraktforandringer hos brugere af mobiltelefoner. I undersøgelser af kromosomforandringer i leukocytter hos eksponerede persongrupper er der rapporteret meget divergerende resultater; det samme er tilfældet for undersøgelser af en eventuel påvirkning af graviditetsudfald hos erhvervsmæssigi eksponerede kvinder. Flere undersøgelser af graviditetsudfald hos kvindelige fysioterapeuter, der anvender radiofrekveiicudstyr, har ikke været konklusive. En norsk undersøgelse af kvindelige autoriserede radiooperatører eksponeret i fi-ekvensområdet 405kHz - 25MHz viste en signifikant 50% forøget risiko for brystkræft, mens en undersøgelse, der inkluderede relativt grove eksponeringsoplysninger af over ansatte ved Motorola fabrikkeme i USA ikke påviste en øget forekomst af kræft i en 20-årig periode. En svensk undersøgelse der sammenlignede hjernekræftpatienter med raske fandt ingen samlet øget risiko for hjernekræft sammenhængende, med brug af mobiltelefoner. I ejeblikket er der tre store undersegelser af sammenhængen mellem brug af mobiltelefoner og risiko for kræft ved at blive offentliggjort i internationale videnskabelige tidsskrifter. Resultaterne af disse undersøgelser kendes ikke, men Sundhedsstyrelsen følger nøje udviklingen på området. Der er så vidt vides ikke i øjeblikket ved at blive gennemført undersøgelser af, hvorvidt b m der far diagnosticeret kræft har en højere anvendelse af mobiltelefoner sammenlignet med raske børn. Samtidig er der ikke blandt b m gennemført undersøgelser af forekomsten af neurologiske sygdomme eller symptomer hos brugere af mobiltelefoner. Der er netop Offentliggjort to oversigtsartikler i det ansete videnskabelige tidsskrift The Lancet, der foretager en gennemgang af den epidemiologiske viden og en gennemgang af de videnskabelige resultater, der peger på en eller flere mekanismer, der kan medføre en eventuel helbredseffeki ved eksponering for elektromagnetiske felter i det radiofrekvente område. Der er ikke tale om egentlige undersøgelser, og indholdet af de to oversigtsartikler ændrer ikke ved det videnskabelige grundlag for den sundhedsfaglige vurdering. Der er derfor ingen konklusive resultater af de hidtil gennemførte videnskabelige undersøgelser. 5

6 6 Sundhedsstyrelsens vurdering Sundhedsstyrelsen har udbedt sig en faglig vurdering af rapporten fra Sundhedsstyrelsens egne sagkyndige samt fra ekspertise indenfor epidemiologisk kræftforskning. Det er den samstemmende opfattelse, at rapporten er overordentlig gennemarbejdet og sammenhængende, særdeles velskrevet og danner et godt udgangspunkt for det fortsatte reguleringsarbejde indenfor dette område. e Spørgsmålet er, om der på nuværende tidspunkt foreligger tilstrarkkelig evidens til at anbefale at wdig eksponering undgh, og særligt at børn undgår unndig eksponering, da deres hjemevæv sandsynligvis er følsomt overfor eksterne eksponeringer, som det f.eks. sker gennem den minimale opvarmning af den perifere hjernebark der er et resultat af brug af mobiltelefoner Det må naturligvis overvejes om forsigtighedsprincippet bm anvendes i denne sammenhæng. Forsigtighedsprincippet oversat fra precautionnry principle blev indført som et princip for regulering på miljøområdet ved Nordsnkonferencen i Bremen O Forsigtighedsprincippet medfnrer at eksponering for ikke fuldt dokumenterede risici kan reguleres, fordi man antager derigennem at kunne forebygge potentielle skader. Under forudsætning af nnsket om et højt beskyttelsesniveau kan forsigtighedsprincippet tillægges stor vægt. Forebyggelse sigter generelt mod at nedsætte forekomsten af sygdom, men ofte vil der ved anvendelsen af princippet være tale om forebyggelse af mistænkte skadevirkninger, hvor der endnu ikke foreligger sikker videnskabelig evidens &a hverken celle-, dyre- eller menneskestudier. Anvendelsen af princippet er derfor i modsætning til såkaldt evidensbaseret forebyggelse, hvor en kausal sammenhæng mellem en given eksponering og en effekt er dokumenteret og et dosis-respons forhold er etableret. Anvendelse af forsigtighedsprincippet ved regulering af befolkningens eksponering for en given faktor kræver normalt, at der er rejst en mistanke om en sammenhæng mellem den pågældende eksponering og sygdom.

7 .. I Spørgsmålet er, hvilke forhold der i en sådan situation skal være tilstede for at anvende forsigtighedsprincippet i den sundhedspolitiske regulering. Behovet for anvendelse af forsigtighedsprincippet er efter Sundhedsstyreisens opfattelse sterre: i. jo st0rre usikkerhed der er om effekternes omfang. 2. jo alvorligere af natur de mistænkte effekter er 3. jo hejere beskyttelsesniveau der tilstræbes. e e En begrundet mistanke om en sammenhæng kan fx bygge på: o Analogibetragtninger baseret på kendte effekter indenfor nært beslægtede områder. F.eks ved at unddrage helbredseffekter, der opstår efter eksponering fra kilder der ligner den kilde der er under mistanke Viden der indirekte peger på et potentielt problem, selvom det kausale forhold ikke kendes Konsekvensen af ikke at forebygge og den antagne skade (mod forventning) opstår Mistanken om at b0rn skulle være i fare for at fa neurologiske symptomer eller kræftsygdom i hjernen bygger ikke på observationer blandt mennesker. Men mobiltelefoners elektromagnetiske felter kan påvirke visse funktioner. I to mindre undersøgelser er det vist, at koncentrationsevnen kortvarigt kan forbedres og blodtrykket bringes til kortvarig stigning ved eksponering for radiofrekvente felter fra mobiltelefoner Vores viden bygger derfor overvejende på celle- og dyrestudier, hvor der i eksperimentelle situationer er vist en effekt, der enten direkte eller indirekte er koblet til hjernekræftsygdom. Dog er der også undersøgelser, der i et forssg på at eftervise disse effekter ikke har genfundet denne sammenhæng. Der er i den videnskabelige litteratur og i den engelske rapport kun f3 referencer til denne hypotese. Det vil sige at det videnskabelige grundlag for en anvendelse af forsigtighedsprincippet er relativt udokumenteret. Kon kiusion Der er ikke et sundhedsfagligt belæg for et evidensbaseret indgreb i brugen af mobiltelefoner. Men selvom der ikke er sikker videnskabelig dokumentation for de mistænkte effekter kan den rejste tvivl - i ventetiden på fremkomst af mere sikker viden - medfme at man m- sker at gere brug af forsigtighedsprincippet. Såkernt man ønsker et

8 8 højt beskyttelsesniveau kan man henvise til de engelske anbefalinger i det omfang de kan finde anvendelse i Danmark. Sundhedsstyrelsens evrige bemærkninger Danmark henholder sig allerede til de anbefalinger vedrørende grænseværdier for eksponering, s6i den engelske rapport foreslår følges for hele UK (ICNIRP guidelines). Danmark har i lighed med de Bvnge medlemmer af det europæiske fællesskab tiltrådt direktivet om befolkningens udsættelse for elektromagnetiske felter. e Det europæiske fællesskab har mandateret CENELEC til at varetage standardiseringsarbejdet indenfor det elektriske område. Der er i 0Jeblikket ved at blive vedtaget standarder der omfatter emission af elektromagnetiske felter fia mobiltelefoner, basisstationer og mærkning af mobiltelefoner. I Danmark er det forbudt an anvende hånd-holdt telefon under bilkarsel, men tilladt at anvende såkaldte hånd-fii sæt. Spørgsmålet henh0- rer under Trafikministeriet I Danmark er det Telestyrelsen, der giver tilladelse til opsætning af antenner, og dette spørgsmål bm derfor rettes til Telestyrelsen. Spørgsmålet om en ombudsmandsfunktion i forbindelse med opsætning af antenner hører ligeledes under Telestyrelsen a Der er ikke regler om konkret mærkning af mobiltelefoner i Danmark. Reglerne om markedsføring, herunder mærkning af mobiltelefoner i Danmark henhmer under Telestyrelsen og eventuelt Forbrugerstyrelsen I Danmark er der særdeles gode muligheder for at gennemfore den type forskning, som anbefales i rapporten, men der ikke afsat økonomiske midler til dette. Det har tidligere fremgået af dagspressen, at operatører og producenter af mobilt telefonudstyr ikke mener, at den samlede industri har ansvar for at gennemføre egentlig forskning af de eventuelle sundhedsskadelige effekter.