Kvinders arbejdsmiljø Arbejdstid. Helene Garde

Transkript

1 Kvinders arbejdsmiljø Arbejdstid Helene Garde

2 Overblik Lidt historie Arbejdstidens længde Arbejdstidens placering

3 Menneskerettighedserklæringen

4 Date Event Regulering af arbejdstid 1784 Ten-hour day proposed (England) 1802 First Factory Act (Health and Morals of Apprentices) 1818 Document asking for the establishment of working hours restrictions throughout Europe in order to stop unfair competition was rejected as lunatic Ten-hour Day Act (normal working day) 1840 First strike for an eight-hour day Wellington, New Zealand The first child labour law introduced in the USA Maximum working day of 12 hours for adults and 6.5 hours for children (UK) 1868 US law limiting daily working time to eight hours for federal employees Resolutions on child labour, women and children in mining, and night work Eight Hours Act (New South Wales, Australia) Universal eight-hour day (Russia) ILO Convention 47: 40-hour week 1936 Two-weeks paid vacation each year and a 40-hour week (France) EC Council Recommendation on the 40-hour maximum working week and 4 weeks paid holiday. (75/457/EEC) 1993 EC Directive on working time (93/104/EC). 48-hour week limitation (averaged), but with voluntary opt out by employees in some member states Maximum normal working week of 35 hours (France) New consolidated Working Time Directive (2003/88/EC).

5 Arbejdstidens længde I 2014 rapporterer deltagerne, at de i gennemsnit har en ugentlig arbejdstid på 37,6 timer. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 39,7 timer for mænd og 35,2 timer for kvinder. Den korteste ugentlige arbejdstid ses blandt jobgrupper præget af mange kvindelige og ufaglærte deltagere. AH2014,

6 Arbejdstid og arbejde-privatlivsbalance Lang arbejdstid er associeret med dårligere balance mellem arbejde og privatliv (26/30 studier) Mønsteret gælder især for kvinder (9/9 studier) og er ikke så udtalt for mænd (2/6 studier) Stærk videnskabelig evidens for at overtidsarbejde er associeret med dårligere balance mellem arbejde og privatliv (7/7 studier) Overtidsarbejde er problematis for både fuldtids- og deltidsansatte Albertsen et al. SJWEH suppl. (2008)

7 Dårlig balance mellem arbejde og privatliv fører til ændret arbejdstid Jansen et al. Chronobiol. Int. 2010

8 Længde af barselsorlov ILO, Working conditions laws report 2012

9 10 erhverv med flest ansatte udenfor fast dagarbejde

10 Arbejdstidens placering 5,8 % af kvinderne har fast natarbejde. Det samme gælder for 8,5 % af mændene. Jobgrupper inden for transport eller sikkerheds/sundhedsberedskab svarer oftere end gennemsnittet, at de har andet end fast dagarbejde, eller at de har natarbejde. AH2014,

11 Mange natarbejdere oplever: Kort søvn Træthed Mave-tarmbesvær Humørforandringer Irritabilitet, nedtrykthed Flere fejl Flere ulykker Sociale problemer

12 Brystkræft Skifteholdsarbejde med forstyrret døgnrytme er en sandsynlig kræftrisiko for mennesker (IARC-gruppe 2A) Trods adskillige nyere studier diskuteres det stadig om skiftearbejdet er den egentlige årsag og hvordan skiftearbejde kan tilrettelægges bedst muligt for at minimere en evt. risiko for sygdom

13 Natarbejde og søvn Sover ca. 1 time efter arbejdet slutter 2-4 timers mindre søvn efter natarbejde ifh. normalt Mindre let og REM søvn Dyb søvn uændret Vågner for tidligt Vågner let, men er ikke udhvilet Åkerstedt et al., 2003

14 Melatonin hypotesen Lys om natten Nedsat melatonin udskillelse Øget østrogen udskillelse Øget risiko for brystkræft

15 Hypotese om forstyrrede døgnrytmer

16 Prioriteret arbejdstid Lederen definerer løbende bemandingsbehovet Medarbejdere angiver løbende ved brug af IT: Hvilke dage de ønsker at arbejde, og Hvilke dage de ønsker at have fri (veto) Ca medarbejdere fra 28 arbejdspladser i socialog sundhedssektoren og finanssektoren. 14 arbejdspladser indførte prioriteret arbejdstid 3 interventionsgrupper (A-C) og en referencegruppe

17 Andel som har (meget) høj grad af indflydelse på deres arbejdstid Indflydelse på egen arbejdstid 80% 70% * * 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% A B C Ref H. Hvid, A. H. Garde, H Lund, J. Ajslev, J. Møller, K. Albertsen, and Å. M. Hansen. Frit valg som aflastning og belastning - selvvalgt arbejdstid i døgnbemandet arbejde. Tidsskrift for Arbejdsliv 13 (3):80-97, 2011.

18 1 = aldrig; 5 = altid Brug for restitution 2 * * 1,5 1 A B C Ref A. H. Garde, K. Albertsen, K. Nabe-Nielsen, I. G. Carneiro, J. Skotte, SM Hansen, H Lund, H. Hvid, and Å. M. Hansen. Implementation of self-rostering (the PRIO-project): Effects on working hours, recovery, and health. Scandinavian Journal of Work Environment & Health 38 (4): , 2012.

19 60 50 Andel som oplever at arbejdet helt sikkert eller til en hvis grad tager energi fra privatlivet (%) * A B C Ref Albertsen et al. Under revision, 2013

20 Prioriteret arbejdstid - konklusion De fleste medarbejdere og ledere er glade for prioriteret arbejdstid, og der er flere positive effekter for selvrapporteret helbred og trivsel. Men der er mange måder at lave prioriteret arbejdstid og effekterne afhænger af hvad udgangspunktet er, hvordan prioriteret arbejdstid indføres og hvorfor.

21 Anbefalinger om tilrettelæggelse af nattevagter Moderat evidens fra videnskabelige studier: Formindsk forekomsten af natarbejde Roter med uret (reducer kort tid mellem to vagter) Begræns antal år med nattevagt Mindre evidens især baseret på viden om biologiske mekanismer: Reducer antallet af nattevagter i træk Kvinder med (tidligere) brystkræft bør ikke arbejde nat. Bonde et al. SJWEH 2012

22 Tak for opmærksomheden