KLIMAÆNDRINGER ER ALLEREDE MÆRKBARE I LANDBRUGET
|
|
- Hedvig Petersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KLIMAÆNDRINGER ER ALLEREDE MÆRKBARE I LANDBRUGET Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4. oktober 2006
2
3 RESUME Landbrugsproduktionens størrelse og karakter er stærkt påvirket af de klimatiske forhold. Dansk landbrug vil umiddelbart være gunstigt stillet med hensyn til de forventede klimaændringers virkninger på produktionen. For mange afgrøder forventes klimaændringerne omkring 2050 at føre til stigninger i udbytterne på 10-20%. Klimaændringer vil dog føre til øget vandingsbehov samt øge risikoen for udledninger af kvælstof og fosfor fra landbrugsjorden til vandmiljøet. Samtidigt vil der være stigende forekomst af sygdomme og skadedyr i planteavlen, hvilket vil øge pesticidindsatsen. Prisen for det stigende udbyttepotentiale kan derfor blive en stramning af reguleringen af anvendelsen af gødning og pesticider i landbruget, hvilket kan reducere udbyttegevinsten. INDLEDNING På global plan varierer landbrugssystemerne betydeligt med hensyn til deres følsomhed over for klimaet og deres sårbarhed over for klimaændringer. De intensive landbrugssystemer i Vesteuropa har generelt en lav følsomhed for ændringer i klimaet, da ændringer i temperatur eller nedbør generelt kun har moderate effekter på udbytteniveauet (Chloupek et al., 2004), og fordi landbruget i dette område generelt har tilstrækkelige ressourcer til at sikre en effektiv tilpasning til klimaændringerne. Derimod kan en række lav-input landbrugssystemer placeret i marginale områder blive alvorligt påvirket af klimaændringer (Reilly and Schimmelpfennig, 1999; Darwin and Kennedy, 2000). Klimaændringer forventes at påvirke landbruget meget forskelligt i forskellige dele af verden (Parry et al., 2004). Resultatet afhænger af de fremherskende klima- og jordbundsforhold, ændringernes karakter og tilgængeligheden af ressourcer og infrastruktur til håndtering af ændringerne. Der er på det Europæiske kontinent en betydelig variation i klimatiske forhold, jordtyper, arealanvendelse, infrastruktur, politiske og økonomiske forhold (Bouma et al., 1998). Disse forskelle må forventes i betydelig grad at influere på klimaændringernes påvirkning af landbruget (Olesen og Bindi, 2002). Da Danmark i høj grad er en åben økonomi vil klimaændringerne ikke kun påvirke landbruget gennem den direkte virkning på produktionen, men også gennem påvirkninger på globalt og ikke mindst Europæisk plan. SCENARIER FOR KLIMAÆNDRINGER De menneskeskabte klimaændringer skyldes udledning af drivhusgasser, især kuldioxid, metan, lattergas og CFC. Den samlede udledning af disse gasser er stigende og forventes frem til år 2100 at føre til en stigning den globale middeltemperatur på mellem 1,4 og 5,8 C. Variationsbredden er udtryk for variation mellem en række mulige scenarier for udslip af drivhusgasser samt usikkerhed i klimamodellerne. FN s klimapanel (IPCC) har opstillet en række upslipsscenarierne samlet i fire hovedgrupper betegnet A1, A2, B1 og B2 (Nakicenovic et al., 2000). Ofte benyttes A2 og B2 scenarierne som udgangspunkt for analyser, hvor A2 betegner et globalt samfund fokuseret på forbrug, mens det globale samfund i B2 i højere grad er fokuseret på miljøbeskyttelse.
4 De menneskeskabte klimaændringer ventes for Danmark i år 2100 i forhold til 1990 for de nævnte udslipsscenarier at føre til stigninger i den årlige middeltemperatur vil på 3-5 C (Christensen og Christensen, 2006). Nedbøren i vinterperioden vil stige med 20-40%, mens nedbøren i sommerperioden vil falde med 10-25%. Der forventes samtidigt havspejlsstigninger på 25 til 50 cm. Ændringerne afhænger dog af såvel tidsperiode som udslipsscenario (tabel 1 og 2). Tabel 1. Ændringer i middeltemperatur ( C) i Danmark for kvartaler og på årsbasis. Scenario Periode DJF MAM JJA SON År A B Tabel 2. Ændringer i nedbør (%) i Danmark for kvartaler og på årsbasis. Scenario Periode DJF MAM JJA SON År A B Antagelserne omkring den fremtidige landbrugsmæssige arealanvendelse i Europa afhænger i betydelig grad af udviklingen og indpasningen af ny teknologi i landbruget (Rounsevell et al., 2005). Dette vil igen være koblet til forudsætninger omkring den fremtidige samfundsudvikling. For A2 scenariet forventes i 2050 således udbyttestigninger i kornafgrøderne på grund af bedre sorter på 81%, mens stigningen for B2 kun er 28%. Den forventede udvikling i udbytter i A2 scenariet ligner meget den nuværende udvikling i udbytter i store kornproducerende lande som England, Frankrig og Tyskland. I Danmark har udbyttefremgangen dog været aftagende i det seneste tiår svarende til situationen i B2 scenariet. Det kan formentlig tilskrives begrænsninger på anvendelse af gødning og pesticider i landbruget som følge af miljøreguleringerne. EFFEKTER AF KLIMAÆNDRINGER Jordbrugsproduktionen påvirkes af miljøet gennem effekter på de biologiske og fysiskkemiske processer i planter, dyr og jord (tabel 3). Den menneskeskabte udledning af drivhusgasser påvirker agroøkosystemet både direkte (især gennem effekter af CO 2 og troposfærisk ozon) samt indirekte via effekter af ændringer i klimaet (især temperatur og nedbør). De eksakte påvirkninger varierer betydeligt mellem forskellige økosystemer og afhænger desuden af de relative ændringer i de enkelte bestemmende faktorer.
5 Tabel 3. Effekter af CO 2, temperatur, nedbør og vind på forskellige dele af agroøkosystemet. Økosystem Effekter komponent CO 2 Temperatur Nedbør/vind Afgrøder Tørstof tilvækst Varighed af vækst Tørstoftilvækst Vandforbrug Husdyr Foderudbytte Vækst og reproduktion Sundhed Vand Jordvandindhold Vandingsbehov Grundvand Jord Omsætning af organisk stof i jord Omsætning i jord Næringsstofforsyning Vind- og vanderosion Sygdomme/ Kvalitet af biomasse for Generationstid Sygdomsoverførsel skadedyr skadegørere Tidlighed i angreb Ukrudt Konkurrence med afgrøden Effekt af herbicider Effekt af herbicider Effekter af øget CO 2 på plantevækst En øget CO 2 koncentration i luften kan have en betydelig vækststimulerende virkning på planter (Kimball et al., 2002.). Øget indhold af CO 2 i atmosfæren øger planternes fotosyntese og reducerer vandforbruget på grund af større modstand mod fordampning gennem planternes spalteåbninger. Resultatet er øgede udbytter samt stigende udnyttelse af lys, vand og kvælstof. Resultater fra en lang række forsøg viser samlet, at en fordobling af luftens CO 2 koncentration i gennemsnit vil øge kerneudbyttet i hvede med ca. 30%. Der er dog betydelige forskelle mellem plantearter. Således er der kun små produktivitetsstigninger i tropiske græsser (C 4 -planter) som f.eks. majs, mens der er fundet noget større udbyttestigninger ved stigende CO 2 koncentrationer i f.eks. kartoffel. Den stigende CO 2 koncentration vil især give øget produktion i bælgplanter, og dermed øge N-fikseringen i disse arter (Kimball et al., 2002). Dette giver især øgede udbytter i kløvergræsmarker på grund af en større kløverandel, men også mulighed for en større N-ubalance i kvægfoderet med et stort N-overskud om sommeren. Effekter af temperatur og nedbør på plantevækst Indstrålingen bestemmer hvor stor fotosyntesen, og dermed planternes produktion kan blive. Dette modificeres dog meget af temperatur og tilgængelighed af vand og næringsstoffer. Temperaturen spiller især ind ved at bestemme længden af vækstsæsonen. De lave temperaturer og lysmangel om vinteren forhindrer aktiv plantevækst. En temperaturstigning vil derfor øge længden af vækstsæsonen. Vækstsæsonens længde kan beregnes som længden af den periode, hvor middeltemperaturen overstiger 5 C. Den globale opvarmning vil for Nordeuropa føre til en længere vækstsæson. I Danmark vil en temperaturstigning på 1 C øge vækstsæsonens længde med mere end en måned. Der er i perioden observeret et betydelig forlængelse af vækstperioden, hvilket tilskrives højere gennemsnitstemperaturer (Stockli and Vidale, 2004). En længere vækstsæson vil især øge landbrugets produktivitet i forårsmånederne, hvor de lave temperaturer begrænser plantevæksten, hvorimod lyset er begrænsende i de sene efterårsmåneder.
6 Generelt vil højere temperaturer og deraf følgende højere fordampning sammen med mindre sommernedbør øge risikoen for vandmangel på de lettere jorder. På de fleste jordtyper vil ændringer i nedbøren dog især påvirke afstrømningen om vinteren. Landbrugsafgrøder Temperaturen påvirker to principielle processer i planter: udvikling og vækst (5). Planters udvikling er forløbet fra spiring af frøet over blomstring til dannelse af nye frø eller lagerorganer. Vækst er derimod optagelse af næringsstoffer fra jorden og produktion af kulhydrater i fotosyntesen. Det er den samlede effekt på de to processer, der afgør hvordan klimaændringer vil påvirke afgrødeproduktionen og udbyttet i planteavlen. I enårige landbrugsafgrøder som f.eks. korn og raps er planternes udviklingsforløb afhængig af temperatur og daglængde. En temperaturstigning vil i disse afgrøder reducere længden af den aktive vækstperiode, fordi afgrøderne vil modne tidligere (6). Dette vil alt andet lige reducere udbyttet. Reduktionen i udbytte er størst i vintersæd og mindre i vårsæd, hvor det er muligt at modvirke en del af effekten gennem tidligere såning, således at afgrøderne bedre udnytter de gunstige lysforhold om foråret (figur 9.3). Der kan være betydelige regionale forskelle i hvordan stigende CO 2 og ændrede klimaforhold påvirker afgrødernes udbytte. Dette er illustreret i tabel 2 med beregnede udbytteændringer for vinterhvede for forskellige scenarier i Vest- og Østdanmark. Der vil dog også være konsekvenser for udbyttekvaliteten, idet der formentlig i alle kornafgrøder vil være et faldende proteinindhold i kernerne forbundet med udbyttestigningerne. Tabel 4. Modelberegnede udbyttestigninger i vinterhvede (t/ha) for en lerblandet sandjord i Vest- eller Østdanmark under forskellige scenarier for klimaændringer (Olesen et al., 2004). Der indgår ikke teknologisk udvikling i beregninger af udbytteændringer. Det nuværende udbytte i vinterhvede ligger på ca. 7,5 t/ha. Periode Scenario Vestdanmark Østdanmark 2050 A2 1,5 2,6 B2 0,1 2, A2 2,6 3,8 B2 1,2 3,2 For afgrøder som græs og sukkerroer er afgrødens vækstperiode ikke begrænset af en modningsdato. Her er det længden af hele vækstsæsonen, der er afgørende for udbyttet, og temperaturstigninger vil være favorable for disse afgrøder. Dette vil derfor indebære betydeligt større udbyttestigninger i A2 scenariet end i B2 scenariet. Mulige negative effekter for disse afgrøder er øget risiko for sommertørke, som også vil påvirke græssende dyr og øge behovet for vanding. Den øgede længde af vækstsæsonen og de stigende temperaturer har især betydning for varmekrævende afgrøder. Under danske forhold begrænses især dyrkningen af majs af de kølige danske sommertemperaturer. Majs dyrkes under danske forhold til foder for malkekvæg, og dyrkningen af majs er øget betydeligt i de senere år. Mens arealet med majs var på 560 ha i 1975, var majsarealet i 2004 steget til over ha. Dette er især sket på bekostning af
7 dyrkningen af foderroer. Udvikling af nye sorter, der er tilpasset det danske klima, har bidraget til denne ændring, men en medvirkende årsag er også den stigende temperatur, som gør majsdyrkningen mere sikker under danske klimaforhold. Udnyttelse og tab af næringsstoffer Stigende udbytter i planteavlen som følge af varmere klima og højere CO 2 koncentration vil formentlig øge behovet for kvælstofgødskning, hvis kvaliteten i afgrøderne skal opretholdes og det større udbyttepotentiale realiseres. Samtidigt må det forventes, at øget omsætning af jordens organiske stof i efterårs- og vintermånederne vil øge frigørelsen af mineralsk kvælstof i jorden, hvilket kan føre til øget kvælstofudvaskning. En øget vinternedbør vil også øge risikoen for kvælstofudvaskning til vandmiljøet, formentlig især for sandjorde i Jylland (Olesen et al., 2004). Tab af fosfor fra landbrugsjorden til vandmiljøet sker enten i form af opløst fosfor eller som partikelbundet fosfor (Heckrath et al., 2000). I begge tilfælde transporteres fosfor typisk med vand via udvaskning, overfladisk afstrømning eller erosion til vandløb, søer og fjorde. De forventede klimaændringer med mere intens nedbør og større nedbørmængder uden for vækstperioden vurderes at kunne øge risikoen for fosfortab betydeligt, og det gælder alle de tabsprocesser, der vedrører vandbevægelse. Plantebeskyttelse De fleste sygdoms- og skadedyrsproblemer i planteavlen er nært knyttede til afgrødens art og klimaet. Omfanget og karakteren af sygdoms- og skadedyrsproblemer vil derfor ændre sig, hvis klimaændringer giver ændringer i afgrødevalget. Højere temperaturer vil mindske generationstiden hos både sygdomme og skadedyr, og mildere vintre kan også forbedre overlevelsen af både skadedyr og deres naturlige fjender. Det er sandsynligt, at højere temperatur vil øge planteværnsproblemerne i landbruget og dermed behovet for pesticider. Dette kan yderligere vanskeliggøre overholdelse af målsætningen om reduktion i behandlingsindekset i Pesticidhandlingsplanen (Bichel-udvalget, 1999). TILPASNING TIL KLIMAÆNDRINGER Dansk landbrug vil være gunstigt stillet med hensyn til de forventede klimaændringers virkninger på produktionspotentialet. Udnyttelse af dette potentiale forudsætter dog tilpasninger i landbrugets dyrkningspraksis. Der kan skelnes mellem kortsigtede tilpasninger, som sigter mod at optimere produktionen under de givne vilkår, og langsigtede tilpasninger, som involverer ændringer i landbrugets struktur, arealanvendelse, vandingssystemer m.v. samt udvikling og tilpasning af nye arter og sorter af afgrøder. De fleste af disse tilpasninger vil kunne foregå autonomt i sektoren, dvs. uden overordnet styring og planlægning. Dette forudsætter dog at klimaændringerne sker tilpas langsomt og at forskning, udvikling og rådgivningen inden for sektoren er opmærksom på at ændringerne i de klimatiske grundvilkår gør at ældre data og erfaringer skal bruges med varsomhed. Især inden for samspillet til landbrugets miljøpåvirkning vil der dog være brug for styring af tilpasningen. Dette skyldes den omfattende regulering inden for dette område. En overordnet
8 regulering og styring af tilpasningen forventes derfor især at være relevant inden for følgende områder: Afdræning af lavbundsarealer Vanding Gødskning Plantebeskyttelse Vandstandsstigninger og afdræning Den forventede øgede vinternedbør er ikke af et omfang, som i sig selv vil betinge et behov for øget dræning på højbundsarealer. Der kan dog være et samspil til de nødvendige tilpasninger i såtid i vintersædsdyrkningen, hvor et varmere klima generelt vil betinge en senere såning af vintersæden. Den senere såning og det vådere klima kan gøre det vanskeligt i visse år at etablere et godt såbed til vintersæden. Det bør undersøges, om det er muligt via forædling at fremavle sorter, som tillader tidlig såning også under varmere klima. En øget dræning på højbundsarealerne vil næppe løse problemet. På lavbundsarealer vil en øget efterårs- og vinternedbør give problemer med etablering af vintersæd, og her vil en øget dræningsindsats kombineret med andre tiltag til at sikre tilstrækkelig hurtig afvanding mange steder være nødvendig for at sikre en fortsat landbrugsproduktion. Samtidigt vil stigninger i vandstanden visse steder give anledning til oversvømmelser eller til så høj grundvandstand, at landbrugsmæssig udnyttelse umuliggøres. Dette kan være tilfældet langs nogle fjorde samt vandløb med meget lille fald. Problemet vil nogle steder kunne løses gennem digebyggeri, hvilket dog kan have negative konsekvenser for naturen. Alternativt kan disse arealer opgives til landbrugsmæssig udnyttelse. Dette vil for nogle landbrugsbedrifter kunne løses gennem mageskifte med andre bedrifter. En række af disse arealer vil også kunne tages permanent ud af drift i forbindelse med tilpasning af braklægningsordningerne eller indgå som andre miljøtiltag (f.eks. våde enge). Der er behov for en kortlægning af problemets arealmæssige omfang og af tidshorisonten. Vanding En stor del af danske sandjorder er vandede. Hertil kræves tilladelse til indvinding af vand til markvanding. Med højere sommertemperaturer og længere perioder med sommertørke kan behovet for markvanding øges. For en række enårige afgrøders vedkommende kompenseres dette dog af tidligere såning og/eller tidligere afmodning, således at planternes vandbehov ikke nødvendigvis øges og dermed er det heller ikke givet at vandingsbehovet øges. Især for græs må der dog forventes et større vandingsbehov, og da en stor del af mælkeproduktionen er placeret på sandjorder i Vestjylland kan klimaændringer formentlig især føre til øget vandingsbehov i denne region. Derudover vil der formentlig især inden for dyrkning af kartofler og frilandsgrønsager være et stigende vandingsbehov. Et stigende behov for vandindvinding til markvanding kan have konsekvenser for vandføringen i vandløb, især hvis der generelt bliver en større hyppighed af tørre forår og somre. Der kan medføre behov for at justere de eksisterende tilladelser til vandindvinding. Der er dog behov for en grundig analyse og kortlægning af problemets omfang.
9 Gødskning Under uændrede produktionsforhold og miljøregulering forventes en større udledning af fosfor og til dels kvælstof til vandmiljøet, hvis forudsætningerne i scenarierne for klimaændringer holder stik. Der er dog fortsat store usikkerheder omkring størrelsen af disse ændringer i udledninger, som ikke blot afhænger af ændringer i afgrødevalg og gødskningsniveau, men også er betinget af et delikat samspil mellem de biologiske effekter af stigende CO 2 koncentration og ændringer i temperatur og nedbørforhold. Det er endvidere formentlig muligt at øge næringsstofudnyttelsen i landbruget yderligere gennem øget forskning og udvikling. Der er et stort behov for en nærmere afklaring af størrelsen af disse usikkerheder. Stigende temperatur forventes samtidigt at føre til øget algeopblomstring og iltsvind i vandmiljøet og dermed en større sårbarhed af søer og fjorde over for udledninger af kvælstof og fosfor fra landbruget. Klimaændringerne forventes således både at føre til øget risiko for udledninger af næringsstoffer fra landbruget og øget sårbarhed i vandmiljøet over for udledningerne. Samlet set vil dette indebære behov for yderligere tiltag i forhold til VMP-III til reduktion af udledningerne af næringsstoffer fra landbruget, hvis miljøbeskyttelsen af danske søer, fjorde og indre farvande skal kunne leve op til EU's Vandrammedirektiv. En række af de eksisterende tiltag i vandmiljøplanerne, som f.eks. reduceret gødskning og anvendelse af efterafgrøder, vil også være effektive under et varmere klima (Olesen et al., 2004). For at reducere det mulige fremtidige fosfortab kan der være behov for allerede nu at mindske fosfortildelingen til mange danske landbrugsjorder. Plantebeskyttelse De forventede klimaændringer forventes at føre til stigende ukrudtsproblemer og større potentielle udbyttetab, såfremt ukrudtet ikke bekæmpes. Som følge heraf kan der forventes et stigende herbicidforbrug, men hvor store ændringer, der vil være tale om i forhold til det nuværende forbrug, er det ikke muligt at vurdere. Afhængigt af hvilke sygdomme der til en given tid vil dominere, vil jordbrugeren som normal praksis tilstræbe at reducere risikoen for udbyttetab bl.a. ved valg af resistente sorter eller sprøjtning med effektive fungicider. Nærmere studier af tabsstørrelserne i bl.a. Mellemtyskland kunne give et fingerpeg om, hvorvidt bekæmpelsesbehovet vil øges markant i forhold til det, vi har i Danmark i dag. Som udgangspunkt vurderes det, at de beskrevne klimaændringer kun vil give anledning til mindre justeringer i behovet for bekæmpelse af bladsygdomme og det heraf afledte fungicidforbrug, men at eventuelle ændringer vil være i opadgående retning. Den største usikkerhed findes omkring behovet for en aksbehandling imod Fusarium og måske rustsvampene. Samlet set vil det kunne betyde, at det bliver vanskeligere at nå målene i Pesticidplanen. For skadedyr forventes en temperaturstigning på omkring 1 ºC med stor sandsynlighed vil forøge behovet for anvendelse af insekticider til omkring det dobbelte, af hvad vi anvender i dag. Øges temperaturen yderligere vil behovet for insekticider øges endnu mere. En større anvendelse af pesticider kan føre til større risiko for tab til naturområder, vandløb og grundvand. Da en del af udvaskningen af pesticider sker ved transport i makroporer i forbin-
10 delse med kraftige nedbørhændelser, vil udvaskningen kunne øges med den forventede stigning i nedbørintensiteten. En del af problemerne med øget behov for plantebeskyttelse vil formentlig kunne løses gennem ny teknologi (f.eks. resistente afgrøder herunder genmodificerede afgrøder eller mindre persistente pesticider), men også mere alsidige sædskifter kan medvirke hertil. PERSPEKTIVER OG TIDSHORISONT Klimaet i Nordeuropa, herunder Danmark, er blevet varmere og vådere i løbet af de seneste år, svarende til en temperaturstigning på 0,6 C og en stigning i nedbøren på ca. 50 mm. Begge forhold har givet påvirket landbrugsproduktionen. Stigningen i temperaturen er således en af de meget betydende årsager til at der i løbet af de sidste 15 år er sket et totalt skifte i afgrødevalg i kvægbruget fra grovfoder baseret på græs, foderroer og helsæd til en foderproduktion baseret på græs og majsensilage, som meget ligner produktionen i Tyskland og Holland. De højere temperaturer er formentlig også medvirkende til at nye skadedyr som coloradobillen og sygdomme som bladplet og brunrust på hvede nu optræder almindeligt i Danmark, hvilket naturligvis har øget behovet for anvendelse af bekæmpelsesmidler. Stigningen i nedbøren har formentlig været en medvirkende faktor til den fortsat høje udledning af kvælstof fra landbruget til vandmiljøet. Klimaændringerne vil komme gradvis, og det er meget vanskeligt at sætte årstal på, hvornår ændringerne vil medføre væsentlige skift i dansk landbrugsproduktion. Det hænger dels sammen med, at der er betydelige usikkerheder omkring hastigheden i klimaændringerne, som jo bl.a. er betinget af, om der sker ændringer i udslippene af drivhusgasser. Dels skyldes det, at der på tidshorisonter over 10 til 20 år sker mange andre ændringer i markedsforhold og teknologi, som påvirker landbrugets produktion og miljøpåvirkning mindst lige så meget som klimaændringer. Klimaændringerne vil dog få afgørende betydning for fremtidens landbrugsproduktion i Europa og Danmark. Dette forhold bør derfor tænkes ind i fremtidige strategier for landbrugets udvikling og i fremtidige tiltag på jordbrug-miljø området. Hastigheden i de forventede klimaændringer vil formentlig komme til at ligne hastigheden i de ændringer i temperatur og nedbør, der er set over de seneste år. Afhængig af emissions-scenario kan hastigheden dog blive højere efter midten af den 21ende århundrede. REFERENCER Bouma, J., Varallyay, G., Batjes, N.H., Principal land use changes anticipated in Europe. Agriculture, Ecosystems & Environment 67, Bichel-udvalget, Rapport fra hovedudvalget. Udvalget til vurdering af de samlede konsekvenser af en hel eller delvis afvikling af pesticidanvendelsen. Miljøstyrelsen. Chloupek, O., Hrstkova, P., Schweigert, P., Yield and its stability, crop diversity, adaptability and response to climate change, weather and fertilisation over 75 years in the Czech Republic in comparison to some European countries. Field Crops Research.85, Christensen, J.H., Christensen, O.B., A summary of PRUDENCE model projections of changes in European climate by the end of this century. Climatic Change (in press). Darwin, R., Kennedy, D., Economic effects of CO 2 fertilization of crops: transforming changes in yield into changes in supply. Environmental Modeling and Assessment 5,
11 Heckrath G., Grant, R., Laubel, A., Jensen, M.B., Nedvaskning af fosfor. I Jacobsen, O.H. (red.) Tab af fosfor fra landbrugsjord til vandmiljøet. DJF rapport Markbrug 34, Kimball, B.A., Kobayashi, K., Bindi, M., Responses of agricultural crops to free-air CO 2 enrichment. Advances in Agronomy 77, Nakicenovic, N., Alcamo, J., Davis, G., de Vries, B., Fenhann, J., Gaffin, S., Gregory, K., Grübler, A., Jung, T.Y., Kram, T., Emilio la Rovere, E., Michaelis, L., Mori, S., Morita, T., Pepper, W., Pitcher, H., Price, L., Riahi, K., Roerhl, A., Rogner, H.-H., Sankovski, A., Schlesinger, M.E., Shukla, P.A., Smith, S., Swart, R.J., van Rooyen, S., Victor, N., Dadi, Z., Special report on emissions scenarios. Cambridge University Press, Cambridge, UK. Olesen, J.E., Bindi, M., Consequences of climate change for European agricultural productivity, land use and policy. European Journal of Agronomy 16, Olesen, J.E., Petersen, S.O., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H., Jacobsen, B.H., Vesterdal, L., Jørgensen, A.M.K., Christensen, B.T., Abildtrup, J., Heidmann, T., Rubæk, G., Jordbrug og klimaændringer - samspil til vandmiljøplaner. DJF rapport Markbrug nr Parry, M.L., Rosenzweig, C., Iglesias, A., Livermore, M., Fischer, G., Effects of climate change on global food production under SRES emissions and socio-economic scenarios. Global Environmental Change 14, Reilly, J., Schimmelpfennig, D., Agricultural impact assessment, vulnerability, and the scope for adaptation. Climatic Change 43, Rounsevell, M.D.A., Ewert, F., Reginster, I., Leemans, R., Carter, T.R., Future scenarios of European agricultural land use. II. Projecting changes in cropland and grassland. Agriculture, Ecosystems and Environment 107, Stockli, R., Vidale, P.L., 2004: European plant phenology and climate as seen in a 20-year AVHRR land-surface parameter dataset. International Journal of Remote Sensing 25(17):
12
Konsekvenser af klimaændringer for vandmiljøet
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Konsekvenser af klimaændringer for vandmiljøet Jørgen E. Olesen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereKlimaændringer og deres betydning for afgrødevalg
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereUniversity of Copenhagen
university of copenhagen University of Copenhagen Tilpasninger til klimaændringer i landbrug og havebrug Olesen, Jørgen E.; Jacobsen, Brian H.; Thorup-Kristensen, Kristian; Andersson, Niels; Kudsk, Per;
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereHvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?
Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så
Læs mereKlimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan
Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan Professor Jørgen E. Olesen Global middel temperatur stiger EEA (2017) Temperaturen i over land i Europa stiger hurtigere EEA (2017)
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Fødevareministeriet Vedrørende notat om Klimaændringers effekter på dansk landbrug og muligheder for tilpasninger Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 13. marts 2012 Direkte tlf.:
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereVand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn
Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereBibliografiska uppgifter för Plantebestand, kvaelstoftilførsel og plantebeskyttelse
Bibliografiska uppgifter för Plantebestand, kvaelstoftilførsel og plantebeskyttelse Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Utgivare SLU, Institutionen för växtvetenskap, Södra
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereOp og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI
MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige
Læs mereCLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project
CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication
Læs mereUdfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereSkitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.
Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider
Læs mereStrategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?
Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne
Læs mereGår jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereEuropaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget Til: Dato: Europaudvalget 15. januar 2008 Miljø- og Planlægningsudvalgets udtalelse til Europaudvalget om Kommissionens
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereHvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion
Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereSædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Baggrund Direktiv 2009/128/EC kræver at alle landmænd følger de 8 principper
Læs mereMuligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Læs mereKlimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger
Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Udgangspunkt i fælles europæisk klimaprojekt CLIWAT Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Historiske data
Læs mereFremtidens natur med klimaændringer
Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereHvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?
Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Svend Christensen Institutleder, professor Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Københavns Universitet Målrette
Læs mereHvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed
Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed Bent Tolstrup Christensen Afd. Plantevækst og Jord Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Indledning Jordens frugtbarhed tilhører sammen med beslægtede
Læs mereFremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS
Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereReduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereEr der vand nok til både markvanding og vandløb?
Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mereSammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium
Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium Jens Due Jensen - jensdue@life.ku.dk Ph.d.-studerende Institut for Plantebiologi og Bioteknologi Formål At belyse sammenhænge mellem mulige fremtidige
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2004 - august 2005 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen Vækståret som helhed var mildt med større stråling og lidt mere nedbør end normalt. Middeltemperaturen
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereHvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?
Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereLandbruget og pesticiderne
en faktuel og historisk oversigt Nærværende artikel giver en oversigt over udviklingen i landbrugets forbrug af pesticider og den hidtidige politik på området. Målt ved mængden af aktivt stof er landbrugets
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen
Læs mereLandbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen
Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereTilpasning til fremtidens klima i Danmark
Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs mereDen økologiske myte miljø- og miljøpåvirkning ved økologisk produktion Bente Andersen
Den økologiske myte miljø- og miljøpåvirkning ved økologisk produktion Bente Andersen 40229611 bea@plantekonsulenten.dk 1983: Cand agro. KVL 1983: Planteavlsassistent Skanderbog LBF 1984-1996: Landskontoret
Læs mereKlimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019
Klimaudfordringer Nationalt og globalt 21. JUNI 2019 Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD E-mail: ulll@niras.dk 1 2 Global temperaturændring 1880-2017 Vi har nået 1 grad 3 Global havvandsstigning Fra Rud
Læs mereVMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand
VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3 Halvering af P-overskuddet 50.000 ha randzoner langs
Læs mereKan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en
Læs mereGlobale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereOptimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl
Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl At lave ristet brød er let! Når det begynder at ryge skal det blot ha to minutter mindre Storm P. At styre vandingen er let!
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereSatellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft?
Satellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft? Lars Byrdal Kjær, Sektionsleder, Teknologisk Institut Vækst i rumerhvervet afslutningskonference 13. december 2018 Markforsøg, teknologi
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2015
Læs mereNye Perspektiver i Planteforædlingen. Asbjørn Børsting, formand CID
Nye Perspektiver i Planteforædlingen Asbjørn Børsting, formand CID Feeding the Future 16 26.9.2016 World Bank: Future of food (forside) Klimaforandringerne vil i 2050 reducere udbytterne i mange lande
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mereØkonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen
Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen Tørken 2018 Vanding 10. juli Tørkeramt vårbyg 5. maj Vårbyg 12. juli Rughøst 25. juli Tørkeskadet rug 9. juni Foto: Per Skodborg Nielsen
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereGår jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereKonsekvenser af et forbud mod glyphosat
Konsekvenser af et forbud mod glyphosat Hvad sker der i UK, Frankrig og Tyskland? Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Danmark Lidt historik Nyvurdering af glyphosat senest d. 30. juni 2016 I marts
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereVurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereDet økonomiske øko-sædskifte
Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske
Læs mereKlimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mere