Voksenhandicap Gentænkt Borgercentre i lokalområderne. 1. december Høringsbilag

Transkript

1 Voksenhandicap Gentænkt Borgercentre i lokalområderne 1. december 2016 Høringsbilag

2 Voksenhandicap Gentænkt griber kernen i paradigmeskiftet på det sociale område, der indebærer, at indsatsen har borgerens drømme, mål og ambitioner for eget liv som udgangspunkt. Vi vil skabe et Voksenhandicap, hvor mennesker med et handicap først og fremmest ses som mennesker, der vil leve et godt liv på samme præmisser som alle andre. Den enkeltes mål, motivation, potentiale og livsperspektiv er udgangspunkt for den faglige indsats. Hjælpen til borgerne skal afspejle et Voksenhandicap, der rummer personer med forskellige funktionsniveauer. Borgeren er samarbejdspartner, tager medansvar og er medskaber af løsninger og indsatser, der både udfordrer og udvikler mestringen af eget liv. Voksenhandicap Gentænkt indebærer udvikling af en styrket og sammenhængende faglighed, en ændring af kulturen, kompetenceudvikling på alle niveauer samt en reorganisering af den nuværende centerstruktur i Voksen-handicap. Forandringen rummer også et fokus på øget brug af fleksible og mere varierede indsatser og stærkere opfølgning. Øget anvendelse af velfærdsteknologi samt øget fokus på sammenhængen mellem personens funktionsniveau, udviklingsmuligheder og niveauet for ydelse. Kulturændring handler om at skabe nye synergier. Vi skal styrke den faglige tilgang, udvikle vores samarbejde med borgerne og også det interne samarbejde mellem centrene. Samarbejdskulturen skal bygge på dialog, klar ansvarsfordeling og formulering af løsninger i fællesskab. Kulturændringen rummer også nye alliancer og stærke fællesskaber internt og eksternt og mennesker imellem. Vi vil styrke medborgerskab og inklusion ved at bygge bro mellem mennesker med handicap og det omkringliggende samfund. Det sker blandt andet ved at være inkluderende og styrke samarbejdet med erhvervslivet, skoler, uddannelsesinstitutioner, foreningslivet og dem der bor i lokalsamfundet. Vi skal i den forbindelse lade os inspirere af ideer fra andre områder. Kompetenceudviklingen tager udgangspunkt i et fælles fagligt grundlag. Vi vil tage afsæt i aktuelt bedste viden og arbejde med metoder, som vi ved er meningsfulde og virker for dem, der modtager vores tilbud. Den faglige indsats skal bygge på livsmestring og tage udgangspunkt i den enkeltes styrker og potentialer og støtte dennes udvikling. Samtidig vil vi udvikle og afprøve nye og utraditionelle tilgange og samarbejdsformer og inddrage velfærdsteknologiske løsninger i langt højere grad. Et bærende fokus vil være at binde det fælles faglige grundlag sammen med metoder og tilgange på handicapområdet for børn, således at der sikres smidige overgange, herunder skal der også være opmærksomhed på overgangene til ældreområdet. Det gentænkte Voksenhandicap orienterer sig efter fire pejlemærker, hvor borgeren står som det centrale mærke omgivet af fagligheden, samfundet og den konkrete organisation. De fire pejlemærker udfoldes i afsnit 1. Det er forventningen, at de fire pejlemærker udvikler sig til fire grundsten for Voksenhandicap. I det gentænkte Voksenhandicap modtager borgerne hjælp og støtte fra fire geografisk afgrænsede borgercentre og et bydækkende rådgivnings- og visitationscenter. Den geografiske opdeling indebærer centre i Nord, Vest, Syd og Midtbyen. Centrenes grænser følger i store træk Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs (MSO) syv områder. Centrene skal være tilgængelige og åbne for alle der bor i området og være en aktiv part i lokalsamfundet. Som et led i opbygningen af et gentænkt Voksenhandicap tænkes det at flytte dele af autismeområdet fra Voksenhandicap til Socialpsykiatri og Udsatte voksne. Dette element indgår i den nye centermodel. Centermodellen beskrives i afsnit 2. Afsnit 3 rummer en gennemgang af Voksenhandicaps professionelle sa-marbejdsparter og fokuserer på centrale emner for samarbejdet fremover. SIDE 2

3 I det gentænkte Voksenhandicap styrkes fagligheden og den enkelte medarbejders og leders kompetencer med henblik på at kunne løfte den centrale opgave i forhold til borgeren. En stor del af det enkelte centers økonomi lægges ud i en ramme som styrker muligheden for at agere fleksibelt og løbende tilpasse de samlede tilbud til det aktuelle behov hos dem der modtager støtte. Dette og øvrige ressourcemæssige forhold beskrives i afsnit 4. SIDE 3

4 1. Pejlemærker Det gentænkte voksenhandicap vil se mennesker med handicap som mennesker, der har ret til et liv på samme præmisser som andre med de drømme, håb og udfordringer, der ligger i livet og mestringen af det. Borgeren skal være vores udgangspunkt, og den enkelte skal tilbydes læring og udvikling så langt, som den enkeltes potentiale rækker og støttes i at deltage, bidrage og leve et aktivt og meningsfyldt liv. Borgerens familie og venner og øvrige netværk indgår som centrale parter i det enkelte menneskes liv, og indsatsen skal have fokus på, at relationer og nære bånd vedligeholdes, udvides og udvikles. Det gentænkte voksenhandicap har fokus på, at Aarhus skal være En god by for alle, hvor der er plads til forskelligheder og lige muligheder for alle. Aarhus skal være en by, hvor de fysiske rammer støtter borgere i at kunne leve og i at kunne deltage i samfundet og fællesskaberne. Opgaven fordrer, at det sociale ansvar løftes i et fællesskab mellem kommune, erhvervsliv, uddannelser, foreningsliv og organisationer, og at der bliver arbejdet med at fortælle og udbrede de gode historier og skabe et positivt og nuanceret blik på forskelligheder i bylivet. Det gentænkte voksenhandicap arbejder både med mestring og omsorg med henblik på at støtte den enkelte i at realisere egne mål og drømme samt udvikle sine personlige ressourcer og muligheder for at handle. Den faglige tilgang tager udgangspunkt i aktuelt bedste viden og de metoder og tilgange, der er meningsfulde og virker for borgeren. Samtidig skal der være mod til at prøve utraditionelle og nye veje. Det gentænkte voksenhandicap åbner sig mod samfundet og skaber nye stærke alliancer og fællesskaber. Der skal være tæt kontakt til lokalsamfundet, og Voksenhandicap skal være SIDE 4

5 åbent og synligt i kommunikationen med dem, der bor i området og være let at komme i kontakt med. Voksenhandicap skal arbejdet effektivt, tværsektorielt og skabe størst mulig effekt for borgerne. Dette sker blandt andet gennem sikker styring, relationel koordinering, kompetenceudvikling og fokus på trivsel. Handicappolitik og værdier Det gentænkte Voksenhandicap tager udgangspunkt i Aarhus Kommunes fælles mål om en god og mangfoldig by for alle og i kommunens Handicappolitik. Aarhus Kommunes værdier troværdighed, respekt og engagement er sammen med Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelses værdi om sammenhæng bærende elementer i Voksenhandicap. Værdierne giver både udsyn og et sikkert ståsted, når vi skal formulere indsatser og indgå i relationer med andre. Værdierne er således bærende for udvikling af den faglige indsats og den sociale kapital. 2. Centermodellen Det gentænkte Voksenhandicap organiseres i fire geografiske borgercentre og et bydækkende rådgivningsog visitationscenter. De selvejende tilbud med driftsoverenskomst er selvstændige enheder, men samarbejder med borgercentret i det geografiske områder, hvor tilbuddet ligger. Voksenhandicap er i dag organiseret i seks kommunale udførercentre, tre selvejende tilbud og en Myndighedsafdeling. Med den nye organisering sammenlægges de seks udførercentre til de fire borgercentre, myndighedsafdelingen bliver til rådgivnings- og visitationscenter. De tre selvejende forbliver selvstændige enheder, men placeres organisatorisk under det borgercenter i hvis geografiske område, de ligger. 2.1 Borgercentre i lokalområderne Borgercentret tilbyder boliger, læring og beskæftigelse til borgere med handicap, der bor i centrets geografiske område. Det gør det muligt for dem, der bor i området at få en bolig og andre tilbud i tilknytning til deres lokalområde og netværk. Borgercentret tilbyder også åben rådgivning og vejledning om tilbud og muligheder tæt på borgerne. Ønsker en person en bolig et andet sted i byen, rådgiver borgercentret om mulighederne og støtter og hjælper denne, indtil der er plads i den nye bolig. Den geografiske organisering af tilbuddene i byen skaber således nærhed til borgeren. Borgercentret skal have en højere grad af borgerdemokrati end i dag. Der etableres Borgerråd med deltagelse af mennesker med handicap og repræsentanter fra Borgercentret (medarbejdere og ledelse). Herudover kan borgere fra det lokale civilsamfund inviteres til at deltage i Borgerrådet. Når den nye centerstruktur er etableret, vil der også blive gennemført mindre forsøg med borgerbudgetter for udvalgte borgere. Målet er at få erfaring med, hvordan en borgerbudgetordning samlet kan håndteres. Borgercentret åbner sig mod det omgivende lokalsamfund. Centret inviterer til og indgår samarbejder med civilsamfundet herunder lokale foreninger, organisationer, virksomheder, frivillige og andre med henblik på at styrke mangfoldighed og rummelighed i området og skabe lige muligheder for alle. Samarbejdet vil kunne skabe grundlag for deltagerbudgetprojekter, hvor for eksempel botilbuds fysiske rammer indgår i et samskabelsesprojekt. SIDE 5

6 Borgercentret skal have mulighed for at tilbyde for eksempel små hjælpemidler og kurser til borgere og pårørende. Derudover skal det tilbyde pædagogisk vejledning til frivillige, pårørende og andre, der har berøring med eller tilknytning til mennesker med handicap i lokalområdet. Et Borgercenter har tilbud til alle med udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelse og senhjerneskade/fysisk handicap. Centret skal kunne tilbyde følgende til dem, der bor i området: Et åbent Rådgivnings- og vejledningstilbud Hotline med mulighed for 24/7 hjælp og støtte Læring og beskæftigelse Samarbejde/relationer til og med lokalsamfundet Visitation i døren inden for udvalgte områder Digitale løsninger (fx videosamtale) Henvisning til lokale og frivillige tilbud og muligheder Botilbud både med og uden døgnstøtte Bostøtte Ledsagerordning Praktisk hjælp og pleje ( 83). Centret er baseret på en afgrænsning, der følger Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs lokalcentre, således der nemt og enkelt kan etableres samarbejde om relevante indsatser mellem Voksenhandicap og Sundhed og Omsorg. Det kan for eksempel være omkring sundhedsindsatsen og overgangen fra voksen til senior. Bydækkende specialisering Med udviklingen i Voksenhandicap med stadigt flere pladser i kommunen og en stigende andel personer med specialiseret behov er det helt centralt, at den viden og erfaring, der allerede er opbygget inden for forskellige områder, bliver fastholdt og udviklet. Det vil ske gennem en organisering, hvor hvert af de fire borgercentre og rådgivnings- og visitationscentret får ansvar for et specialiseret område eller et fagområde. Således får de ansvar for at fastholde og udvikle fagligheden inden for området på tværs af og i tæt samarbejde med de øvrige fire centre. Fordelingen af specialiserings-ansvaret tager udgangspunkt i, hvor der allerede i dag er opbygget specialiseret viden og praksis og tager højde for, hvor der er udviklingskraft, og hvad der er behov for at have specialiseret viden om i hele organisationen. Ansvaret for et specialiseret område indebærer, at centret fortsat udvikler området. Gennem en samarbejdsorganisering skal centret sikre, at viden og erfaring deles, at den faglige specialisering udvikles og omsættes til gavn for borgerne i det enkelte borgercenter. Det specialiseringsansvarlige borgercenter skal ligeledes understøtte kompetenceudvikling i centrene gennem interne kurser og mulighed for faglig sparring. De enkelte specialiserede områder har, ud over ansvar for viden- og erfaringsdeling, også ansvar for samarbejde og udvikling af faglige specialkompetencer. SIDE 6

7 Fordelingen af ansvar for de enkelte specialiserede områder foreslås at være som følger: Borgercenter Midtbyen: Senhjerneskade Borgercenter Nord: Læring og beskæftigelse, herunder Open Colleges Network som dokumentation af læringsresultater Borgercenter Syd: Kriminalitetsforebyggelse, misbrug og domfældte udviklingshæmmede Borgercenter Vest: Autisme Rådgivnings- og visitationscentret: Koordinering, opfølgning og retssikkerhed. Området for senhjerneskade skal have tæt samarbejde med Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Region Midtjylland og Beskæftigelsesforvaltningen om modtagelse, behandling og støtte. Området skal understøtte den samlede indsats for rehabilitering på senhjerneskadeområdet i borgercentrene. Området for læring og beskæftigelse skal have tæt samarbejde med Beskæftigelsesforvaltningen om den samlede beskæftigelsesindsats og øvebaner i forhold til at opnå jobrelevante kvalifikationer. Området skal i samarbejde med de øvrige borgercentre medvirke til, at Open College Network metoden (OCN) implementeres i lærings- og beskæftigelsestilbud og i botilbud, bostøtte og andre tilbud, hvor det er relevant. Området for kriminalitet, misbrug og domfældte skal have samarbejde med de øvrige botilbud og med andre relevante parter i kommune, region og på landsplan. Området skal fokusere på forebyggelse og tidlig indsats blandt andet gennem tæt samarbejde med Familie, Børn og Unge, og på mulig udslusning fra tilbud for domfældte til andre botilbud. Området for Autisme skal samarbejde med Socialpsykiatri og Udsatte Voksne og Region Midtjylland med henblik på videndeling og erfaringsudveksling og for at sikre relevant støtte til borgerne. Området skal have klare aftaler om personer i snitfladen mellem Socialpsykiatri og Udsatte Voksne og Voksenhandicap. Området skal samarbejde med Familie, Børn og Unge om overgangen fra barn til voksen. Området for koordinering og opfølgning skal gennem tværgående samarbejde internt og eksternt sikre, at der er fokus på den enkeltes ressourcer og udvikling, og at denne støttes i at deltage og bidrage og leve et aktivt og meningsfyldt liv. Området har særlig fokus på dialogen med borgeren og på at fastholde og udvikle tilliden mellem borger og kommune. Endelig har området ansvar for borgerens retssikkerhed. Åben rådgivning og vejledning Borgercentret har en åben Rådgivning og vejledning, hvor personer, der bor i lokalområdet kan søge rådgivning og vejledning om mulighederne for tilbud og støtte i lokalområdet. Formålet er, at mennesker med handicap og deres familier i højere grad kan få hjælp, når de har behov for det. Rådgivningen holder åbent et antal dage om ugen i et annonceret tidsrum og gerne uden for normal arbejdstid. Den åbne Rådgivning og vejledning skal både have overblik over, hvad der findes i området af frivillige tilbud, foreninger, fritidstilbud med videre, og hvilke muligheder for støtte og hjælp borgeren i øvrigt kan søge. Den åbne Rådgivning og vejledning kan opsøges, før borgeren modtager ydelser fra kommunen, og skal også kunne tilbyde kurser og pædagogisk rådgivning til for eksempel pårørende, frivillige og det netværk, den enkelte har. Den åbne Rådgivning og vejledning kan henvise til lokale tilbud og visitere til udvalgte kommunale tilbud som ledsagelse, 83, let bostøtte og eventuelt tilbud inden for læring og beskæftigelse. Tilsvarende bliver samarbejdet med Borgervejledere i kommunen og med øvrige relevante samarbejdspartere væsentlig. SIDE 7

8 Den åbne Rådgivning og vejledning bemandes med en medarbejder fra det bydækkende rådgivnings- og visitationscenter, en til to medarbejdere fra borgercentret og med tiden med borgerguider. Borgerguider er mennesker med handicap, der yder vejledning til andre mennesker. Guiden kan enten være frivillige eller ansat i flexjob eller job med løntilskud på særlige vilkår. Den åbne Rådgivning og Vejledning på borgercentrene skal ligge i tilknytning til de øvrige fælles funktioner på Borgercentret. Visitationen i den åbne Rådgivning og vejledning varetages af det bydækkende rådgivnings- og visitationscenters fremskudte medarbejder i samarbejde med ledelsen i Borgercentret. Organisatorisk knyttes den åbne Rådgivning og vejledning til Fælles funktion og ledelsen heraf. Fælles funktion Centrenes ledelse, administration, den åbne Rådgivning og vejledning, faglig udvikling og specialisering, ledsagelse samt bostøtten samles i en Fælles funktion, der placeres centralt i centrets lokalområde. Fælles funktion støtter centrets ledelse og drift, sikrer den specialiserede viden og erfaring samt koordinerer faglig udvikling i centret. Fælles funktion åbner sig mod dem, der bor i området gennem den åbne Rådgivning og vejledning og bostøtten. Følgende kompetencer skal være til rådighed i Fælles funktion: Rådgivning, vejledning og undervisning Bostøtte Ledsagelse Viden om specialisering Faglig udvikling og projektstyring Controller (økonomi- og effektstyring) Regnskab, it og ledelsesbetjening HR og kommunikation Borgeradministration Samarbejde Arbejdsmiljø Sagsbehandling. Fælles funktion bemandes med et antal faste medarbejdere, og derudover kan fagligt personale tilknyttes efter behov. 2.2 Selvejende tilbud med driftsoverenskomst Voksenhandicap har i dag driftsoverenskomst med tre selvejende tilbud: Solbakken, Birkebakken og Stefanshjemmet. I det gentænkte Voksenhandicap vil de selvejende tilbud fortsat være selvstændige enheder. De vil indgå i et samarbejde med det borgercenter og dets ledelse i hvis geografiske områder, de ligger. Solbakken og Stefanshjemmet skal samarbejde med Borgercenter Midtbyen mens Birkebakken skal samarbejde med Borgercenter Vest. SIDE 8

9 Der indgås en tæt dialog med de selvejende tilbud om, hvordan der samarbejdes om de nye tilgange og pejlemærker for det gentænkte Voksenhandicap. 2.3 Bydækkende rådgivnings- og visitationscenter Rådgivnings- og visitationscentret skal bygge på en række principper, der tager sigte på det enkelte mennesker og på fagligheden i organisationen. Principper i forhold til mennesket med handicap: Tæt på og sammen med den enkelte - mindske bureaukrati Personens livsmestering Åbenhed og gennemsigtighed Midlertidighed. Faglig principper Fleksible løsninger Tilpassede ydelser tidsafgrænsning og omsorg Borgerens retssikkerhed Økonomisk ansvarlighed Koordination og opfølgning Tæt samarbejde med borgercentrene. Rådgivnings- og visitationscentret skal åbne sig mod borgerne og sikre god, gennemsigtig og tillidsfuld dialog og enkel og konkret kommunikation. Centret skal invitere borgeren med i håndteringen af egen sag og støtte denne i at få tilbud, der dækker personens behov. Centret skal have fuld fokus på den enkeltes potentiale for udvikling og på at styrke dennes livsmestring. Der skal arbejdes med at udvikle midlertidige og fleksible tilbud. Opfølgning skal ske oftere og med skarpere fokus på effekten af indsatsen. Opgaver i rådgivnings- og visitationscentret Rådgivnings- og visitationscentret skal i samarbejde med Borgercentrene sikre høj faglighed både i visitationen, i de tilbud borgeren modtager og i opfølgningen. Samtidig skal den økonomske ansvarlighed skærpes, uden at det går ud over borgerens retssikkerhed. Centret skal arbejde for, at personen får tilbud, der dækker personens behov, og som er mindst indgribende indsats. Centret skal have fokus på støtte og hjælp, der styrker og udvikler mennesket, før fastholdende og kompenserende hjælp og støtte. Centret skal have fokus på styrken ved tidsafgrænsede tilbud med klare mål og opfølgning samt indsatser, der støtter den enkeltes udvikling af livsmestring. Sammen med tilbuddet skal der være opmærksomhed på, at indsatsen i praksis støtter og udvikler borgeren i forhold til det mål, der er sat. SIDE 9

10 Centret skal arbejde kreativt og fleksibelt. Det kan ske gennem kobling af flere kortere forløb (pakker), samarbejde og koordinering mellem de forskellige tilbud, borgeren modtager, også på tværs af forvaltninger og magistratsafdelinger. Det kan ikke mindst ske ved at kombinere forskellige tilbud fra forskellige aktører herunder inddrage de muligheder, der ligger i civilsamfundet til et sammenhængende tilbud til det enkelte menneske. Centret skal have viden om tilbud internt og eksternt herunder alternative og tværgående tilbud inden for bolig, beskæftigelse, fritidsaktiviteter, velfærdsteknologi, samværs- og netværksaktiviteter, tilbud fra frivillige og lokale muligheder rundt om i byen. Centret varetager, tilsvarende i dag, opgaven med brugerstyret personlig assistance (BPA) gennem Hjælperordningen. Centret skal have en betydende rolle i udvikling af en prognosemodel for tilgangen af unge og voksne til Voksenhandicap. På lignende vis skal centret medvirke ved udarbejdelse af behovsanalyse og anlægsplan med faglig indsigt og perspektiv på de fremtidige behov for pladser og anlæg. Centret skal sikre dokumentation og opdaterede data til ledelsesinformationen fx ønskeliste og planlægningsliste. Centret sikrer udarbejdelse af 141 handleplan herunder formulering af mål med indsatsen, og skal have borgerens retssikkerhed for øje. Borgersamarbejdet Rådgivnings- og visitationscentret skal have blik for at komme borgeren i møde og blik for, hvordan borgeren møder kommunen og hvor. Rådgiver skal deltage i handleplansmøder med borgeren og medarbejder på Borgercentret. I tilgangen til borgeren skal der være fokus på den enkeltes muligheder for udvikling med udgangspunkt i egne ressourcer og ønsker. Målet for indsatserne er livsmestring. Samtidig skal der også være opmærksomhed på de mennesker med handicap, der har brug for omsorg og personlig støtte. Borgeren inviteres så vidt muligt med i hele visitationsprocessen det vil sige fra ansøgning over udredning og til beslutning om tilbud. Formålet er at sikre åbenhed og gennemsigtighed og understøtte en tillidsfuld dialog med borgeren om muligheder og behov. Bydækkende og lokal Rådgivnings- og visitationscentret rummer en central enhed og deltager derudover i borgercentrenes åbne Rådgivning og vejledning. Den centrale enhed bliver på Myndighedsafdelingens nuværende adresse på Grøndalsvej 1 og varetager her fra visitation til omfattende botilbud, eksterne tilbud, BPA, merudgiftsydelse og tandpleje. Centrets ledelse er ligeledes placeret her. BPA Hjælperordningen knyttes så vidt muligt tæt op på den centrale enhed i centret. SIDE 10

11 Der etableres herudover åben Rådgivning og vejledning i hvert af de fire borgercentres lokalområder. Rådgivningen bemandes med rådgivere og pædagogisk personale fra Borgercentret i et antal timer hver uge. I den åbne Rådgivning og vejledning kan dem, der bor i lokalområdet få vejledning og rådgivning om støttemuligheder og tilbud, både kommunale tilbud og andre tilbud i området, og rådgiver kan tilrettelægge rådgivning og vejledning i borgerens eget hjem. Eksternt køb Rådgivnings- og visitationscentret har ansvaret for køb af eksterne pladser. Der skal udvikles en model for tæt fagligt samarbejde med borgercentrene om kvalificering af købet af pladser herunder faglig kvalificering af opfølgningen. Borgercentrene har faglige kompetencer, der med fordel kan drages ind i vurderingen ved ekstern køb. Der skal således være en udbygget dialog mellem rådgivnings- og visitationscentret og Borgercentrene ved køb af pladser eksternt. Dette også for at styrke mulighederne for at løfte opgaven internt som alternativ til det eksterne køb. Køb af pladser uden for kommunen skal således være et fælles ansvar mellem alle parter. Visitation Rådgivnings- og visitationscentret arbejder med en visitationsmodel med to spor; Visitation til bostøtte, ledsagelse, dagtilbud og 83 og Visitation til botilbud, BPA, merudgift. Visitation til bostøtte, ledsagelse, dagtilbud og 83 Visitation foregår gennem den åbne Rådgivning og vejledning på Borgercentrene. Der er opmærksomhed på, at ydelserne kan bevilges som tidsafgrænsede og udviklingsorienterede tilbud. Visitationen varetages i den åbne Rådgivning og vejledning i et samarbejde mellem Borgercentrets ledelse og rådgiver. Ud over visitation til servicelovsydelser kan der, i den åbne Rådgivning og vejledning, henvises til andre typer af tilbud, som findes i lokalområdet, herunder tilbud om kurser og pædagogisk vejledning fra den åbne Rådgivning og vejledning. Visitation i den åbne Rådgivning og vejledning omfatter: Bostøtte 85 Lette bofællesskaber 85 Læring og beskæftigelse 103/ 104 Ledsagelse efter 97 Praktisk hjælp og pleje 83. Visitation til botilbud, BPA, merudgift Visitation foregår i det bydækkende rådgivnings- og visitationscenters centrale enhed. Der visiteres til både tidsafgrænsede og udviklingsorienterede tilbud og mere omfattende og længerevarende tilbud, der også har fokus på udvikling og vedligeholdelse af færdigheder hos det enkelte menneske, samt mere omsorgsorienterede ydelser. Visitationen forberedes af centralt placerede rådgivere. Ved interne sager forberedes sagen i tæt samarbejde med det relevante borgecenter. Ved eksterne sager skal borgercentrene involveres dels med alternative tilbud dels med faglig sparring. SIDE 11

12 Visitation i den centrale enhed gælder for: Botilbud i bofællesskaber (bofællesskaber med natdækning, boformslignende bofællesskaber) Boform (varigt og midlertidigt) Evt. særlige dagtilbud BPA Merudgiftsydelse Tandpleje. Al visitation skal fremover ske i et tæt samarbejde mellem Rådgivnings- og visitationscentret og Borgercentrene for dels at styrke den faglige kvalitet, og dels at sikre det fælles ansvar for udnyttelse af pladser og det eksterne køb. Der etableres et visitationsudvalg med deltagelse af de fire borgercenterchefer og chefen for rådgivnings-og visitationscentret til visitation af mere omfattende sager. 2.3 Autismeområdet Som et led i gentænkningen af Voksenhandicap flyttes dele af opgaven med støtte til mennesker med autisme fra Voksenhandicap til Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Den støtte, der foreslås flyttet, er støtten til mennesker med autisme, mens støtten til borgere med dobbeltdiagnose inden for autisme og udviklingshæmning forbliver i Voksenhandicap. Mennesker med autisme har et funktionsniveau, der samlet set matcher med borgerne i socialpsykiatrien i forhold til støttebehov og indsats. Mennesker med autisme har for manges vedkommende kvalifikationer til at gennemføre uddannelse og vil i større omfang end mennesker med udviklingshæmning og senhjerneskade komme i enten ordinær beskæftigelse eller i fleksjob. De har således gavn af en beskæftigelsesindsats, der har fokus på dette. Der er i dag et velfungerende samarbejde med Beskæftigelsesforvaltningen om en fremskudt virksomhedskonsulent, der skaffer borgere i SORAS regi i beskæftigelse. Endelig vil en flytning af dette område sikre en mere skarp profil i forhold til borgerens funktionsniveau i Voksenhandicap. Dermed skabes der grundlag for større klarhed om den samlede faglige indsats. Grundprincipperne ved overflytningen er: At borger og økonomi følges ad At der overføres myndighedsressource svarende til opgavens størrelse At der i overgangsfasen træffes beslutninger om konkrete sager i et samarbejde mellem de to driftsområder. Området for mennesker med autisme i Voksenhandicap består i dag af bofællesskaberne Kilebo og Tingagergården, boformen Snåstrup Vestergaard med tilhørende aktivitetstilbud, aktivitetstilbuddet Kileparken, SORAS bostøtten, SORAS start og ungdomsboliger (Vestgaarden) og SORAS samværstilbud. Hertil kommer et større eksternt køb. De personer, der modtager bostøtte og samværstilbud i SORAS, og dem, der bor i SORAS start- og ungdomsboliger (Vestgaarden), flyttes til Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Det bemærkes, at personer, der modtager bostøtte, også er knyttet til samværstilbuddet, hvorfor de to tilbud bør holdes samlet. Voksenhandicap beholder indsatsen for de mennesker med autisme og udviklingshæmning, der i dag er i målgruppen for Kilebo, Tingagergården og Snåstrup Vestergaard. SIDE 12

13 3. Professionelle samarbejdsflader Driftsområdet og herunder det enkelte Borgercenter og rådgivnings- og visitationscentret vil på forskellig vis have samarbejde med Familie, Børn og Unge, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne, Beskæftigelsesforvaltningen, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Magistratsafdelingen for Børn og Unge og Region Midtjylland. Familier, Børn og Unge (FBU) I forhold til FBU handler samarbejdet primært om at sikre en god overgang fra barn til voksen herunder medvirke til, at den unge og dennes pårørende på alle områder er forberedt på voksenlivet og de nye krav og forandringer, det indebærer i den samlede livssituation. Konkret vil der blive samarbejdet om projekt Klar til voksenlivet og om 16 og 17½ års mødet. Der vil også blive igangsat et projekt om at udvikle et prognoseværktøj, der kan give et mere retvisende indblik i, hvilke typer af borgere, der er på vej fra børne- og ungeområdet til voksenområdet. Derudover skal der udvikles et lokalt samarbejde på borgercenterniveau, som har fokus på at øge kendskabet til de børn og unge i lokalområdet, der kan forventes at efterspørge tilbud fra Voksenhandicap. Der kan med tiden også udvikles samarbejde om åben rådgivning og vejledning. Socialpsykiatri og Udsatte Voksne (SUV) Voksenhandicap og SUV har løbende drøftelser om borgere i snitfladen mellem de to områder. Dette samarbejde kan udbygges både centralt og i lokalområder, ligesom der kan udvikles samarbejde om lokale indsatser fx aktivitets- og beskæftigelsesindsats. Med flytningen af dele af autismeområdet bliver der øget behov for tæt samarbejde. SUV er også lokalt organiseret i forhold til bostøtten, og der kan eventuelt på længere sigt udvikles samarbejde om bostøtten. Beskæftigelsesforvaltningen (BEF) Voksenhandicap har et velfungerende samarbejde med BEF om beskæftigelse, som skal fortsætte og gerne udbygges blandt andet med kvalificerede øvebaner og helhedsfokusering i indsatsen over for borgeren. Samarbejdet skal have fokus på, at den enkelte udfordres i forhold til uddannelse og beskæftigelse. I forhold til personens læring og udvikling er Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) et centralt felt, hvor der fortsat er behov for samarbejde om og optimering af indsatsen. Der bør samarbejdes om at udvikle STU tilbuddet i takt med udviklingen i borgergruppen, og botilbuddet bør samtænkes endnu bedre med uddannelsestilbuddet. I forhold til ressourceforløbene i BEF kan der samarbejdes om indholdet i forløbene og mulighederne for at arbejde forebyggende ved at krydse tilbud mellem BEF og Voksenhandicap til gavn for borgeren. Magistratsafdelingen Sundhed og Omsorg (MSO) Der er en række naturlige samarbejdsflader mellem Voksenhandicap og MSO. Det gælder overgangen voksen til senior, praktisk hjælp og pleje, hele sundhedsindsatsen både den generelle sundhed og behandlings- SIDE 13

14 delen, indsatsen over for mennesker med senhjerneskade og det velfærdsteknologiske område. Det er områder, hvor der i dag enten er et velfungerende samarbejde, eller hvor der er i gang med at blive etableret et tættere samarbejde. Der kan derudover etableres et udbygget samarbejde i lokalområderne om frivillighed og aktivitet og samvær, og herunder skal der være fokus på, at den enkelte får den rette sundhedsindsats og udfordres i forhold til motion og idræt. Der iværksættes et udviklingsprojekt om overgangen voksen til senior med fokus på de årige, hvor MSO og Voksenhandicap vil indgå et tæt samspil for at kvalificere indsatsen og forberede borgeren på seniortilværelsen. Magistratsafdelingen Børn og Unge (MBU) Samarbejdet med MBU skal udbygges. Det gælder dels i forhold til overgang barn voksen herunder projekt Klar til voksenlivet, hvor MBU har en rolle både i forhold til den unge og dennes pårørende og i forhold til den unges dannelse. Derudover skal MBU inddrages i arbejdet med at udvikle en prognosemodel, da MBU har relevant viden om de unges baggrund og behov. Region Midtjylland (RM) Voksenhandicap samarbejder med RM på en række områder i forhold den specialiserede indsats generelt. Der er derudover et tæt samarbejde om senhjerneskade indsatsen, herunder især samarbejde om overgangen fra behandling til botilbud/rehabiliteringstilbud og samarbejde med regionens Institut for Kommunikation og Handicap. Der er behov for udbygget samarbejde om oligofreniområdet, hvor borgercentrene vil have et stort behov for bedre adgang til psykiatrisk bistand. Der er endelig behov for at styrke samarbejdet på sundhedsområdet i forhold til at sikre lighed i sundhed i særdeleshed for mennesker med udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelser, men også mennesker med senhjerneskade, der er på varige tilbud i Voksenhandicap. 4. Ressourcer Faglighed og kompetence Voksenhandicap har allerede i dag en stærk faglighed på en lang række områder, og medarbejdergruppen udgør således et godt fundament for gentænkningen af området. Fagligheden er et kernepunkt i det gentænkte Voksenhandicap. Det er gennem en stærk fælles forståelse af tilgangen til borgeren og en tydelighed i det relationelle arbejde, at styrken i det gentænkte Voksenhandicap skal vise sig. Personen skal opleve læring, udvikling og meningsfuld støtte, og tilbuddene skal være mere målrettede og have et tydeligt fokus på indsatsens effekt for den enkelte. Det gentænkte Voksenhandicap skal bygge på et fælles fagligt grundlag, der tager udgangspunkt i en dialektisk handicapforståelse, og som baserer sig på en mestringstilgang, der også viser det enkelte menneske omsorg. SIDE 14

15 Den faglige tilgang inddrager metoder og tilgange, der er meningsfulde og virker for borgerne, for eksempel Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP), Open College Network (OCN) og Åben Dialog. Der skal være fokus på den enkeltes muligheder for at udvikle personlige ressourcer og handlemuligheder, og på at mobilisere det overskud, som giver borgerne lyst og energi til at lære og opleve nyt. Det gentænkte Voksenhandicap skal have mod til at gå nye veje. Når centre og medarbejdere udvikler og afprøver nye og måske utraditionelle tilgange, teknologier og samarbejdsformer, skal viden og erfaringer dokumenteres. Ligesom det - sammen med det enkelte menneske skal tydeliggøres, om vi når nærmere målet. Det fælles faglige grundlag skal udvikles i den nye organisation i samarbejde med medarbejdere og ledere og med inddragelse af borgerne. Ledelse og medarbejdere Borgercentrene og rådgivnings- og visitationscentret ledes alle af en centerchef. Den samlede ledelse støttes af en række fælles funktioner, der også i et vist omfang betjener personer for eksempel i forhold til deres økonomi. Centerchefen og Fælles funktion placeres centralt i centrets område. De enkelte afdelinger i centret ledes af en afdelingsleder, der har det daglige ansvar for afdelingen og dets personale. I det gentænkte Voksenhandicap effektiviseres og styrkes ledelsen, dels ved en smallere ledelsesstruktur med færre ledere, dels gennem en systematisk internt kompetenceudvikling af den enkelte leder. Derudover samles de nuværende administrative funktioner, og medarbejderne, der løfter disse opgaver, i større enheder i de nye borgercentre. Der vil forekomme en reduktion i den samlede ledelse over de kommende år blandt andet som et resultat af færre centerchefer. Der vil også blive et større ledelsesspænd for afdelingsledere på medarbejdere. Denne tilpasningen vil foregå efter centerdannelsen og inden for det første år af borgercentrets virke. Der vil også kunne forekomme reduktioner på medarbejdergrupper, der ikke er en del af det direkte pædagogiske arbejde med borgeren. Ligeledes vil der også være potentialer ved samdrift i større enheder på tværs af tilbuddene samt større fleksibilitet i tilbuddene. Medarbejderne på de enkelte tilbud fastholder deres nuværende placering og i udgangspunktet også de nuværende opgaver. Med introduktionen af pejlemærkerne for det gentænkte Voksenhandicap vil opgaverne dog ændre sig, ligesom medarbejdernes kompetencer vil bliver styrket via kurser og uddannelse. De faglige konsulenter i den nuværende myndighedsafdeling vil blive flyttet ud på Borgercentrene. Her skal de løfte opgaver knyttet til varetagelsen af det specialiserede ansvar og øvrige konsulent- og udviklingsopgaver. Økonomi I det gentænkte Voksenhandicap tilpasses principperne for økonomistyring til området. En større del af økonomien bliver rammestyret, hvilket betyder, at der ikke længere vil ske afregning for de enkelte borgerindsatser. Ved at tildele det enkelte borgercenter et rammebudget får centret mulighed for at agere fleksibelt i forhold til tilbuddene til den enkelte. Centret kan, inden for rammen, tilpasse ydelserne efter de konkrete behov og regulere, når antallet af personer ændres, eller når borgeren udvikler sig, og behovet for hjælp falder. SIDE 15

16 Udfordringen er, at rammen skal kunne dække alle der bor i området, der har behov for ydelser, inden for de tilbud rammen dækker. Rammestyringen fastholdes på de områder, som allerede i dag er rammestyrede. Således vil lærings- og beskæftigelsestilbuddene fortsætte som rammestyrede, men rammen vil blive udvidet med de tillægsydelser, der i dag gives til borgere, som også i dagtimerne har et stort behov for støtte. Rammen vil herefter ligge fast, som det kendes fra bostøtten. Bostøtten videreføres også som rammestyret, men udvides med specialbostøtten, som i dag afregnes. Derudover vil følgende nye områder overgå til rammestyring: Ledsagelse, hvor langt størstedelen i dag er placeret som køb i Myndighedsafdelingen. Fremadrettet bliver budgettet for ledsagelse placeret i de nye borgercentre som en ramme. Hjælpen til personlig pleje og praktisk hjælp (opgaver overtaget fra Sundhed og Omsorg i 2015) vil også budgetmæssigt blive placeret i de nye borgercentre, selvom Sundhed og Omsorg eller private leverandører, hvor der er frit valg, stadig vil stå for en stor del af udførelsen. Det sker for at sikre en mere helhedsorienteret indsats til borgerne, da det er medarbejderne i borgercentrene, der er tættest på borgerne. Det foreslås, at Rådgivning og visitationscentret beholder den del, der knytter sig til mennesker, der modtager en BPA eller har et aflastningstilbud. Bofællesskaberne til mennesker med et mindre støttebehov vil blive rammestyret i borgercentrene, som det kendes i dag i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Endelig forbliver 95 i rådgivnings og visitationscentret i tilknytning til 96 (BPA). Rådgivnings- og visitationscentret og Borgercentrene skal i samarbejde sikre høj faglighed både i visitationen, i de tilbud borgeren modtager internt og eksternt og i opfølgningen. Samtidig skal den økonomske ansvarlighed skærpes, uden at det går ud over borgerens retssikkerhed. Styring og incitament Det gentænkte Voksenhandicap skal skabe økonomiske gevinster gennem, sikker styring, en klar ansvarsfordeling mellem centrene samt et styrket tværgående samarbejde. Der skal være fokus på incitamenterne for økonomistyring på alle niveauer. Den ændrede økonomistyring rummer en højere grad af rammestyring for Borgercentrene. Rammestyring styrker fleksibiliteten og giver bedre mulighed for at samtænke løsninger for borgerne, der er mere helhedsorienterede. Andelen af rammestyring svarer til ca. 80% af ydelserne til borgere i Voksenhandicap. Rammestyringen betyder, at der ikke længere vil ske afregninger for de enkelte borgerindsatser. Borgerafgang vil således ikke betyde, at ressourcer skal flyttes tilbage til rådgivnings- og visitationscentrets budget. Borgertilgang vil omvendt skulle håndteres inden for samme budgetramme. Fordelingen af rammestyringen bliver gældende for opbygningen af de nye budgetter for centrene. Effektivisering Som det angives i Voksenhandicapanalysen, er det en forudsætning for, at Voksenhandicap kan opnå balance mellem udgifter og budget, at der løbende arbejdes med effektiviseringer i hele området. Derfor vil der allerede fra 2017 blive lagt en effektivisering svarende til 1% af budgetrammen ud til Borgercentre, Selvejende institutioner og rådgivning og visitationscentret. SIDE 16

17 Der vil blive lagt op til, at de nye Borgercentre og Selvejende institutioner arbejder hver især med at finde effektiviseringer, som giver mening decentralt og i forhold til arbejdet med de enkelte personer. Ligeledes vil effektiviseringerne på borgercentrene bidrage til det takstfald, som Aarhus Kommune har forpligtet sig på i rammeaftalen mellem kommunerne i Region Midtjylland og Regionen. For rådgivnings- og visitationscentret vil en del af effektiviseringen komme gennem borgercentrenes lavere takster, men det er ligeledes aftalt, at de øvrige kommuner i Region Midtjylland reducerer deres takster, hvorfor det forventes, at en betydelig del af effektiviseringen på det eksterne køb vil kunne findes den vej. Reorganisering Gennem reorganiseringen forventes det, at der kan findes yderligere reduktioner af udgifterne. Der vil forekomme en reduktion i den samlede ledelse over de kommende år blandt andet som et resultat af færre centerchefer. Der vil også blive et større ledelsesspænd for afdelingsledere på medarbejdere. Denne tilpasningen vil foregå efter centerdannelsen og inden for det første år af borgercentrets virke. Der vil også kunne forekomme reduktioner på medarbejdergrupper, der ikke er en del af det direkte pædagogiske arbejde med borgeren. De selvejende institutioner vil ligeledes forholdsmæssigt skulle optimere. Tættere samarbejde Med Voksenhandicap Gentænkt lægges der op til en styrkelse af samarbejdet mellem Borgercentrene og rådgivning og visitationscentret. Der vil blive arbejdet med at finde samarbejdsformer, der styrker den enkeltes udvikling og sikrer behovet for støtte. I forlængelse heraf vil der også skabes økonomiske incitamenter, der understøtter det arbejde, blandt andet ved at opgaverne løses internt frem for ved eksternt køb. Således skal der, i forbindelse med konvertering fra eksterne til interne løsninger af opgaverne, udarbejdes en systematik, hvor en del af gevinsten ved at løfte opgaven internt frem for eksternt placeres i en fælles tværgående kompetenceudviklingspulje for medarbejdere og ledere i driftsområdet. Det forventes, at det styrkede samarbejde vil give en tættere og systema-tisk opfølgning af indsatserne til borgerne i samarbejde med borgercentrene. Tilsvarende forventes det, at det, som påpeget i en analyse af myndighedsarbejdet, foretaget af BDO, også løbende vil bidrage til en bedre udnyttelse af de samlede ressourcer i Voksenhandicap. Geografi og fysisk placering Det gentænkte Voksenhandicap organiseres i fire borgercentre, hvis geografiske opdeling, sammen med de enkelte tilbuds placering, fremgår af kortet nedenfor. Rådgivnings- og visitationscentret er bydækkende og har også en medarbejder placeret i åben Rådgivning og vejledning i de fire borgercentre. De enkelte bo-, læring og beskæftigelses- og uddannelsestilbud, som eksisterer i Voksenhandicap i dag, fastholdes på deres nuværende fysiske adresse. I de kommende anlægsplaner for Voksenhandicap bliver der taget højde for den nye tilgang og organisering i Voksenhandicap. Til hvert center knyttes en Fælles funktion, som rummer ledelse, økonomi, styring, udvikling, åben Rådgivning og Vejledning og bostøtte. Fælles funktion placeres centralt i borgercentret helst på en eksisterende adresse. Der er iværksat et arbejde med henblik på at afsøge konkrete fysiske placeringer. De fire Borgercentre Borgercenter Midtbyen Postnummerområder: 8000, 8210, 8230, Svarende til MSO områderne: Midt, Marselisborg og en del af Viby-Højbjerg SIDE 17

18 Eksisterende botilbud: Opgangsbofællesskab Grundtvigsvej, Grundtvigvej 10-12,16, Viby J Møllevangs Allé Bofællesskab, Møllesvangs Allé 62-64, Aarhus V Bostedet Nordbyvænget, Stensagervej 50, Viby J Bofællesskab Myrholmsvej, Myrholmsvej 83, Viby J Bofællesskabet Nagelsvej, Nagelsvej 15, Højbjerg Bostøtte til udviklingshæmning, senhjerneskade og udviklingsforstyrrelse. Kommende botilbud: Generationernes Hus, Aarhus Ø Knudrisgade, Aarhus C. Læring og beskæftigelse: Aktivitetscenter Abildhus, Abildgade 23, Aarhus N. Borgercenter Nord Postnumre: 8200, 8240, 8250, 8380, 8520, 8530, 8541 Svarende til MSO områderne: Christiansbjerg og Nord Eksisterende botilbud: Bofællesskabet Skejbyparken, Skejbyparken 53, Aarhus N Bofællesskabet Børglumvej, Børglumvej 39, Risskov Bofællesskabet Hjortshøj med beskæftigelsestilbud, Gammel Kirkevej 80, Hjortshøj Bofællesskabet Skødstrup med intern aktivitetstilbud, Tronkærgårdsvej 102, Skødstrup Lyngå Kollegiet, Gramham Bells vej 18, Aarhus N Bofællesskabet Lisbjerghus, Marie Belows Vej 6, Aarhus N Bofællesskabet Elev/Engelstoft med intern aktivitetstilbud, Engelstoft 121, Elev Skovlund med aktivitetstilbud, Skejbygårdsvej 37, Risskov Bostøtte til udviklingshæmning, senhjerneskade og udviklingsforstyrrelse. Kommende botilbud: Risskovbrynet, Aarhus N. Læring og beskæftigelse: Værkstedet Aarhus Nord, Katrinebjergvej 83, Aarhus N Karavana, Graham Bells Vej 1, Aarhus N Klub Nord, Katrinebjergvej 83, Aarhus N Havkær Idrætscenter, Skejbyvej 29, Risskov. SIDE 18

19 Uddannelsestilbud: Lyngåskolens Ungdomsuddannelse, motorik og kommunikation og STU4, Grahams Bells vej 1A, Aarhus N. Borgercenter Syd Postnumre:8260, 8270, 8310, 8320, 8330, 8340, 8355, 8361 Svarende til MSO områderne: Syd, en del af Viby-Højbjerg og den del af Vest, der ligger syd for Brabrand søen. Eksisterende botilbud: Bofællesskabet Mallinglund, Fløjstrupvej 42, Malling Bofællesskabet Stenhøj, Byvej 63, Beder Bofællesskabet Mariendal (aktivitetscenter), Ørnevænget 31, Beder Botilbuddet Majvænget, Nygårdsvej 43, 91.93, Højbjerg Bofællesskabet Annehuse, Fløjstrupvej 46, Malling Bofællesskabet Kolt, Bavnebakken 117, Hasselager Bofællesskabet Hasselager, Skovhøj 1E, Hasselager Bocenter Tranbjerg, Trankærgårdsvej 108, Tranbjerg J Bo- og arbejdsfællesskabet Hvilstedhus, Hvilstedvej 16, Solbjerg Boformen Nygårdsvej med intern aktivitetscenter, Nygårdsvej 1A, Højbjerg Bofællesskab Søstjernen, Bispevænget 14, Viby J Bofællesskabet Stautruphus, Stavtrupvej 183, Viby J Bostøtte til udviklingshæmning, senhjerneskade og udviklingsforstyrrelse. Kommende botilbud: Mårslet. Læring og beskæftigelse: Bøgeskovgård Aktivitetscenter, Bøgeskov Høvej 5, Viby J. Borgercenter Vest Postnumre: 8220, 8381, 8462, 8471 Svarende til MSO områderne: Vest minus området syd for Brabrandsøen. Eksisterende botilbud: Snåstrup Vestergaard med intern dagtilbud, Silkeborgvej 939, Harlev J Bofællesskabet Harlev, Rødlundsvænget 2, Harlev J Boformen Tingagergården, Tilst Skolevej 17, Tilst Kilebo Bo-døgn, Havkærparken 47-41, Tilst Bofællesskabet Albertsvænge, Tilst Skole Vej 15 E, Tilst Bofællesskabet Bronzealdertoften, Bronzealdertoften 24, Aarhus V SIDE 19

20 Bofællesskabet Vintervej med intern dagtilbud, Vintervej 96, Aarhus N Bostøtte til udviklingshæmning, senhjerneskade og fysiskhandicap. Læring og beskæftigelse: Aktivitetstilbud Kileparken, Kileparken 21, Tilst Aktivitetshuset Havkærparken, Havkærparken 45, Tilst. Andet: Tilsyn med Domfældte. Selvejende tilbud Birkebakken (samarbejder med Borgercenter Vest) Bofællesskabet Birkebo, Hejredalsvej 144, Brabrand Bofællesskabet Birkedalen, Hejredalsvej 144, Brabrand Bofællesskabet Birkelunden, Hejredalsvej 144, Brabrand. Solbakken (samarbejder med Borgercenter Midtbyen) Bofælleskabet Absalonsgade, Absalonsgade 30A-F, Aarhus C Bofællesskabet Karetmagertoften, Karetmagertoften 54A, Højbjerg Bofællesskabet Pottemagertoften, Pottemagertoften 110C, Højbjerg Boenheden i Odder, Randlevvej 44, Odder Kopitryk (aktivitetstilbud), engtoften 5, Viby J. Stefanshjemmet (Samarbejder med Borgercenter Midtbyen) Bofællesskab, Carl Nielsens Vej 2, Aarhus C Aktivitetstilbud, Carl Nielsens Vej 2, Aarhus C Bostøtte specialbostøtte Stefanshjemmet, Carl Nielsens Vej 2, Aarhus C. Rådgivnings- og Visitationscenter Bydækkende rådgivning og visitation Åben rådgivning og vejledning Rådgivning og visitation, Grøndalsvej 1, Viby J: Rådgivning tæt på borgeren Åben rådgivning ude i centrene. Rådgivere bemander de Åbne rådgivninger i centrenes lokalområder. Der skal ligeledes arbejdes med rådgivning i personens hjem. Visitation til alle servicelovsområder. Paragrafferne 83, 97, 103, 104 og dele af 85 visiteres i samarbejde med borgercentrene i Åben rådgivning og Vejledning. Tilbud: BPA hjælperordning, Sonnesgade 9, Aarhus C 100 merudgift, Grøndalsvej 1, Viby J Tandpleje, Grøndalsvej 1, Viby J. SIDE 20

21 Eksisterende botilbud Kommende botilbud Læring og beskæftigelse Uddannelsestilbud Fælles funktion Selvejende SIDE 21