2. december Henrik Appel Esbensen, MB. Sagsnr Dokumentnr Kære Henrik Appel Esbensen

Transkript

1 Henrik Appel Esbensen, MB 2. december 2011 Sagsnr Dokumentnr Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse i mail af 23. november 2011, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Spørgsmål om legalisering af hash På bagrund af den kommende behandling på Socialudvalgets møde af SF s forslag om en legalisering af hashhandel er der behov for, at følgende bliver belyst, bl.a.. gennem Justits-, Udenrigs- og Sundheds- Spm. 1: ministeriet samt Europa-Kommissionen: Sundhedsstyrelsen skriver i Narkotikasituationen i Danmark 2010, at Blandingsbrug er dominerende i dobbeltdiagnoseproblematikken. Ses der på enkeltstoffer, er hashdet dominerende stof. Antallet af personer, der indlægges til psykiatrisk behandling med et stofre- der tale om hashmisbrug, er der godt 160 lateret diagnose, og hvor 0 i 2009, og antallet er op modtredoblet over de seneste 10 år. Hvordan kan det sikres, at en legalisering af hashhandel ikke forøger problemet med blandingsmisbrug? Kilde: Narkosituationen i DK, x.htm Spm. 2: Sundhedsstyrelsen skriver i Narkotikasituationen i Danmark 2010, at Data fra alle år viser, at det især er de unge, der udgør ny- og deres misbrugsproblem er tilgangen til behandlingen, typisk hash og/eller centralstimulerende stoffer. I 2009 havde mere end 2/3 (70 %) af de unge mellem 18 og 24 år i behandlingen hash som hovedmisbrugsstof, mens 12 % og 5 % af de unge var i behandling for henholdsvis amfetamin og kokain som hovedmisbrugsstof. Udover det stigende brug af de illegale stoffer op igennem 90 erne må det antages, at den øgede behandlingskapacitet, behandlingsgarantien samt de! " # $ #% $& '( )* +++

2 bedre og mere målrettede behandlingstilbud har medvirket til den dokumenterede stigning i tilgangen til stofmisbrugsbehandlingen. Hvordan kan det sikres, at legalisering af hashhandel ikke forøger problemet med unges misbrug? Spm. 3: I Holland er der i Amsterdam og andre byer mulighed for legal hashrygning på særlige hashcaféer. Det hollandske Institut for forskning i trafiksikkerhed, SWOV, har den 27. september 2011 offentliggjort resultaterne af en undersøgelse, der viser, at hashbrugere i Holland oftere kører bil end de gør i andre EU-lande. SWOV skriver i en pressemeddelelse den pågældende dag, at The number of Dutch drivers who drive under the influence of alcohol is lower than the European average. Driving after having taken medication also shows a lower average in the Netherlands than in the other EU countries. Driving after the use of cannabis and amphetamines, however, is higher in the Netherlands than the EU average. Hvilke foranstaltninger vil det kræve at sikre, at legalisering af hashhandel ikke belaster trafiksikkerheden i Københavnsområdet? Kilde: SWOVundersøgelse: DRUID.html Spm. 4: Københavns Politi beslaglagde sidste år over et ton hash (1.101,54 kg i flg. Københavns Politis statistik over Mængde af beslaglagt narkotika 2010). Det må anses for sandsynligt, at den faktiske mængde hash, der er i omløb, er markant større. Hvor store mængder hash skønnes det, at legalisering af hashhandel vil sætte i omløb? Kilde: Politiets statistik, A1EF-E E82/0/Beslagsstatistik2010m%C3%A6ngde.pdf Spm.5: EF-domstolen har i en præjudiciel kendelse den 16. december 2010 (sag C-137/09, Josemans modburgemeester van Maastricht) fastslået, at bekæmpelsen af narkoturismen og de dermed forbundne belastninger er en del af kampen mod narkotika. Den har forbindelse såvel til opretholdelsen af den offentlige orden som til beskyttelsen af borgernes sundhed, både på medlemsstatsplan og EU-plan. Side 2 af 9

3 Når henses til de forpligtelser, som Unionen og medlemsstaterne har påtaget sig, er der ingen tvivl om, at de ovennævnte hensyn er lovlige hensyn, som i princippet kan begrunde indskrænkninger i de forpligtelser, der er pålagt ved EU-retten, også hvis de følger af en grundlæggende frihed, såsom den frie udveksling af tjenesteydelser. Betyder denne afgørelse, at Danmark er forpligtet juridisk eller politisk til at sikre, at kun danske statsborgere legalt kan handle hash. Kilde: Maastricht-dom, p=jurtfp&numaff=c- 137/09&nomusuel=&docnodecision=docnodecision&allcommjo=allc ommjo&affint=affint&affclose=affclose&alldocrec=alldocrec&docde cision=docdecision&docor=docor&docav=docav&a mp;docsom=docsom&docinf=docinf&alldocnorec=alldocnorec&docn oor=docnoor&docppoag=docppoag&radtypeord=on&newform=newf orm&docj=docj&docop=docop&docnoj=docnoj&typeord=all&dom aine=&mots=&resmax=100&submit=rechercher Spm 6: Hvis Danmark, jf. spørgsmål 5, er juridisk eller politisk forpligtet til at sikre, at legalisering af hashhandel ikke omfatter andre end danske statsborgere, hvordan skal en sådan restriktion så håndhæves? Spm. 7: Socialforvaltningen anmodes om at afklare de svenske rigs- og lokalmyndigheder, herunder især Malmø og Helsingborgs myndigheders holdning til legalisering af hashhandel tæt på den dansk-svenske grænse. Spm. 8: Socialforvaltningen anmodes om at indhente kommentarer fra Justitsog Udenrigsministerierne samt Europa-Kommissionen om konsekvenserne for Schengen-samarbejdet ved en legalisering af hashhandel. Spm. 9: Cannabis er optaget på A-listen over euforiserende stoffer, der i h.t. lov om euforiserende stoffer 1 stk. 1 er udstedt af indenrigs- og sundhedsministeren. A-listen omfatter de stoffer, der ikke må forefindes i Danmark, med mindre ministeren har givet særlig tilladelse. Er det korrekt, at cannabis skal fjernes fra A-listen, hvis det skal ske en legalisering af hashhandel? Kilde: Lov om euforiserende stoffer: 1 (Se 1 stk. 1) Side 3 af 9

4 og Bekendtgørelse om euforiserende stoffer: (Se bilag 1) Spm.10: I h.t. Færdselslovens 54 s.m. justitsministerens Bekendtgørelse om klassificering af færdselssikkerhedsfarlige stoffer klassificeres cannabis som farligt for færdselssikkerheden. Det sker med henvisning til lov om euforiserende stoffer og den tilhørende A-liste i bilag 1 til bekendtgørelsen. (Se spm. 9) Vil legalisering af hashhandel medføre, at færdselslovens forbud mod kørsel i hashpåvirket tilstand ophæves? Spm. 11: Hvilke modeller ser Socialforvaltningen for en reguleret legaliseret handel med hash? Spm. 12: Nødvendiggør regulering af en legaliseret hashhandel restriktioner for, hvem der kan købe og sælge? Spm. 13: Anser Socialforvaltningen det for nødvendigt at pålægge en legaliseret handel med hash aldersrestriktioneraf hensyn til beskyttelsen af børn og unge? Spm. 14: Er det Socialforvaltningens opfattelse, at restriktioner på en legaliseret hashhandel indebærer mulighed for,at der alligevel kan eksistere et ulovligt hashmarked? Spm. 15: Anser Socialforvaltningen det for nødvendigt at udstrække de eksisterende restriktioner på rygning på offentlige steder til også at omfatte hashrygning? Spm. 16: Socialforvaltningen anmodes om at give en redegørelse for de erfaringer, der kan hentes fra den nuværende ordning i Holland med legaliseret rygning af hash på særlige hashcaféer, herunder den hollandske regerings motiver til at foreslå indskrænkninger af den eksisterende ordning. Side 4 af 9

5 Spm. 17: Socialforvaltningen anmodes om at undersøge, om andre forvaltninger, herunder især sundhedsforvaltningen, forudser et større ressourcebehov som følge af en legaliseret handel med hash. Spm. 18: Socialforvaltningen anmodes om at indhente kommentarer fra Justitsministeriet og Københavns politi om konsekvenserne af legalisering af hashhandel for de bander, der på nuværende tidspunkt opererer på narkotikamarkedet. Spr. 19: Socialforvaltningen anmodes om en vurdering af hvor mange ressourcer, det vil kræve at svare på de spørgsmål, der i besvarelsen beskrives som liggende udenfor SOFs opgavefelt. Socialforvaltningens svar Ad spørgsmål 1: Der findes ikke undersøgelser, der kan påvise en sammenhæng mellem legalisering af hashhandel og en forøgelse af problemet med blandingsmisbrug. Undersøgelser fra Holland viser, at der siden 1960-erne her har været store udsving i antal brugere og i intensiteten i brugen af hash. En sammenlignende analyse har vist, at udviklingen i udsvingene af brugen af hash i Holland har været på linje med udviklingen i andre europæiske lande. Priserne på hash ser ud til at have været faldende i de fleste lande, og tilgængeligheden ses at være uændret, når man ser bort fra Holland. En fransk undersøgelse fra 2005 har vist, at årsagen til, at hashbrugere ophørte med brugen af hash, var manglende interesse for stoffet. Sidstnævnte skal muligvis ses i sammenhæng med et fald i antallet af tobaksrygere. På grundlag af ovenstående vurderer Socialforvaltningen, at den hollandske ordning med let adgang til hash ikke er afgørende for, hvor mange, der bruger hash, og hvor meget hash, den enkelte bruger. Socialforvaltningen vurderer derfor, at en legalisering af hash ikke vil føre til en forøgelse af problemet med blandingsmisbrug. Det er i imidlertid ikke muligt at sikre, at det ikke bliver tilfældet, men udviklingen de sidste 10 år viser, at den nuværende lovgivning heller ikke sikrer det. Ad spørgsmål 2: Socialforvaltningen finder ikke, at der nødvendigvis er en sammenhæng mellem antallet af unge, der søger behandling, og antallet af Side 5 af 9

6 unge, der bruger hash. Det stigende antal unge, der søger behandling, antages ikke mindst at have sammenhæng med, at tilbuddene til unge er blevet bedre. Socialforvaltningen vurderer, at muligheden for unge for at skaffe sig hash i dag er så stor, at en legalisering ikke vil ændre afgørende på tilgængeligheden. Derfor antager Socialforvaltningen ikke, at en legalisering vil forøge problemet med unges misbrug. Ad spørgsmål 3: Socialforvaltningen vurderer, at muligheden for at komme i besiddelse af hash i dag er så stor, at en legalisering ikke vil have væsentlig indflydelse på trafiksikkerheden i københavnsområdet. Rådet for Større Trafiksikkerhed med flere bør dog indlemme hash i deres kampagner, hvis hash bliver legaliseret. Ad spørgsmål 4: Socialforvaltningen vurderer, at en legalisering ikke vil medføre en forøgelse af mængden af hash i omløb, men bringe omløbet fra illegal handel til reguleret handel. Ad spørgsmål 5: Besvarelsen af dette spørgsmål ligger umiddelbart udenfor Socialforvaltningens opgavevaretagelse. Ad spørgsmål 6: Besvarelsen af dette spørgsmål ligger umiddelbart udenfor Socialforvaltningens opgavevaretagelse. Ad spørgsmål 7: Besvarelse af dette spørgsmål forudsætter, at Socialforvaltningen kan præsentere svenskerne for et konkret forslag. Opgaven hører derfor til i processen omkring høring i forbindelse med fremsættelse af lovforslag. Spørgsmålet kan derfor ikke besvares på nuværende tidspunkt. Ad spørgsmål 8: Besvarelse af dette spørgsmål ligger umiddelbart udenfor Socialforvaltningens opgavevaretagelse. Besvarelse af spørgsmålet hører til i processen omkring udarbejdelse af lovforslag, og kan derfor ikke besvares på nuværende tidspunkt. Ad spørgsmål 9: Besvarelse af dette spørgsmål ligger umiddelbart udenfor Socialforvaltningens opgavevaretagelse. Besvarelse af spørgsmålet Side 6 af 9

7 hører til i processen omkring udarbejdelse af lovforslag, og kan ikke besvares på nuværende tidspunkt. Ad spørgsmål 10: Besvarelse af dette spørgsmål ligger umiddelbart udenfor Socialforvaltningens opgavevaretagelse. Besvarelse af spørgsmålet hører til i processen omkring udarbejdelse af lovforslag, og kan ikke besvares på nuværende tidspunkt. Ad spørgsmål 11: Socialudvalget har tidligere taget stilling til en model for legalisering af hash, der dannede grundlag for en behandling i Borgerrepræsentationen den 9. december Den model, der var til drøftelse på daværende tidspunkt, byggede på en egentlig legalisering, men ikke en kommercialisering, autoriserede udsalgssteder og kontrol med fremstilling, import og salg af hash og med begrænsninger i adgangen til at købe hash. Borgerrepræsentationen besluttede på sit møde den 17. november 2011 at oversende et medlemsforslag til Socialudvalget om, at Borgerrepræsentationen pålægger Socialforvaltningen at rette henvendelse til justitsministeren med henblik på at igangsætte en forsøgsordning med regulering af lovlig hashhandel. Socialforvaltningen planlægger på baggrund heraf at udarbejde en indstilling til Socialudvalget med forslag om, at Socialudvalget drøfter hvilke komponenter, der skal indgå i en eventuel model for regulering af lovlig hashhandel. Socialudvalgets beslutning vil danne grundlag for en henvendelse til justitsministeren. Ad spørgsmål 12: Socialforvaltningen vurderer, at en hashordning bør indeholde begrænsninger om hvem, der kan sælge og købe hash. En forsøgsordning med legalisering af hash skal omfatte alle de led, der er forbundet med dyrkning, import, distribution og salg. Det betyder, at kun særlig autoriserede personer vil kunne forestå disse opgaver, og at salget tænkes at foregå via særlig autoriserede salgssteder Køberne af hash tænkes alene at kunne købe hash i begrænsede mængder således at legaliseringen på køberside alene omfatter besiddelse af hash i en fastlagt begrænset mængde. Man kunne overveje en ordning, hvor man ved køb skal legitimere sig. Endvidere bør der fastlægges en aldersgrænse for, hvem der kan købe hash - f.eks. på 18 år. Side 7 af 9

8 Ad spørgsmål 13: Socialforvaltningen vurderer, at en hashordning bør indeholde begrænsninger om en aldersgrænse for, hvem der kan være omfattet af ordningen. Ad spørgsmål 14: Socialforvaltningen kan ikke give sikkerhed for, at en hashordning vil kunne udelukke eksistensen af et ulovligt hashmarked. Selvom der er aldersbegrænsning på køb af alkohol, kan man på samme måde ikke undgå, at ældre køber til yngre. Ad spørgsmål 15: Spørgsmålet om den retslige regulering af reglerne om tobaksrygning ligger umiddelbart udenfor Socialforvaltningens område. Ad spørgsmål 16: I flere hollandske byer har man oprettet private hashcaféer, hvor personer over 17 år kan købe hash til eget forbrug. Caféerne er private, men reguleres af myndighederne, og det kræver en offentlig bevilling at drive en café. Herved opnår man legalisering i detailleddet, men man står med et bagdørsproblem. Den hash, som købes af cafeerne til videresalg, er uændret omfattet af forbuddet, og også Holland har bandeopgør om hashmarkedet. Det er værd at bemærke, at forbruget i Holland er lavere end i flere andre europæiske lande inklusive Danmark. Fordelen ved den hollandske model er, at man opnår kontrol med, hvilke produkter der sælges, og hvor meget der må sælges. Man får endvidere adskilt salget af hash fra salget af mere sundhedsskadelige rusmidler (heroin, kokain, m.fl.), og man sælger ikke til børn og unge. Den hollandske model påvirker derimod ikke det illegale marked og den kriminalitet, der knytter sig til dette. Så vidt Socialforvaltningen er orienteret, er den hollandske regerings motiver til at foreslå restriktioner i den hollandske ordning begrundet i et stigende antal stofturister. Regeringen har derfor nedsat de mængder hash, som kan købes. Side 8 af 9

9 Ad spørgsmål 17: Socialforvaltningen vurderer ikke at kunne formidle spørgsmålet til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forud for, at der er udarbejdet et konkret forslag. Socialforvaltningen vurderer derfor ikke at kunne besvare spørgsmålet på nuværende tidspunkt. Ad spørgsmål 18: Socialforvaltningen vurderer ikke af kunne formidle spørgsmålet til Justitsministeriet og Københavns politi forud for, at der er udarbejdet et konkret forslag. Socialforvaltningen vurderer derfor ikke at kunne besvare spørgsmålet på nuværende tidspunkt. Ad spørgsmål 19. Spørgsmålet angår spørgsmål 5, 6 og 15. Da Socialforvaltningen ikke er i besiddelse af det fornødne kendskab til de emner, som spørgsmålene angår, er der nogen usikkerhed forbundet med at fastslå tidsforbruget ved spørgsmålenes besvarelse. Socialforvaltningen estimerer, med det nævnte forbehold, at skulle anvende mellem 1 2 måneder til at svare på disse spørgsmål. Venlig hilsen Anette Laigaard Side 9 af 9