KONFERENCE OM LEGALISERING AF HASH

Transkript

1 KONFERENCE OM LEGALISERING AF HASH Program Baggrundsmateriale Elementer til forsøgsordning med legalisering af hash i København Fakta: Brugen af hash Fakta: Cannabislovgivning i udvalgte lande KØBENHAVNS RÅDHUS den 15. marts 2013

2 Program Velkommen ved overborgmester Frank Jensen Introduktion ved sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen og socialborgmester Mikkel Warming Præsentation af Elementer til en model for legalisering af hash i København ved vicekontorchef i Socialforvaltningen Eva Stokbro Oplæg fra Washington State om den valgte model for legalisering i staten samt erfaringer og anbefalinger omkring legalisering af hash ved Peter S. Holmes, City Attorney i Seattle, Staten Washington Oplægget holdes på engelsk Pause Erfaringerne fra Holland ved Roel Kerssemakers Senior Health Education Officer, Jellinik Instituttet, Holland Hvordan bør modellen justeres med henblik på håndtering af hash-turisme minimering af kriminalitet minimering af risiko for hash-psykoser strategisk arbejde med forebyggelse og behandling, herunder forebyggelse af overgang til hårdere stoffer. Oplægget holdes på engelsk Reduktion af organiseret kriminalitet ved Kim Møller, adjunkt, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Hvad bør man tage højde for i en forsøgsordning, så den kriminelle aktivitet fra hashmarkedet ikke blot flytter over i andre kriminelle aktiviteter det legale marked videst muligt udkonkurrerer det illegale marked de legale produkter giver færrest mulige skader Forebyggelse og behandling blandt unge ved Dan Orbe, souschef og dokumentationskoordinator i U-turn, Københavns Kommunes åbne, anonyme rådgivning for unge, der ryger hash eller tager stoffer Hvordan bør modellen justeres, så den ikke øger tilgangen af brugere og forbruget blandt hashbrugere, men mindsker tilgang og forbrug den ikke øger risiko for, men mindsker risiko for misbrug og eksklusion blandt udsatte unge den styrker mulighederne for rådgivning og behandling Vil cannabiskulturen overleve legalisering? ved Willy Pedersen, professor i sociologi, Oslo Universitet Hvad kendetegner ungdomstrends knyttet til cannabisbrug? Hvordan vil disse ungdomstrends blive påvirket af en legalisering af cannabis? Har forskellige reguleringsalternativer forskellige konsekvenser? Oplægget holdes på norsk Pause Spørgsmål fra panelet og evt. fra salen Afrunding og tak for i dag ved/ overborgmester Frank Jensen

3 Elementer til forsøgsordning med legalisering af hash i København Borgerrepræsentationen har i Budget 2013 afsat kr. til afholdelse af konference, der skal kvalificere et konkret og troværdigt beslutningsgrundlag for implementering af en forsøgsordning med et legaliseret hashmarked i København fra produktion til salg. Københavns Borgerrepræsentation ønsker en forsøgsordning med legalisering af hash i København, fordi den nuværende lovgivning for ikke har formået at forhindre det omfattende forbrug, misbrug og kriminalitet, som er knyttet til hash. Det er Borgerrepræsentationens formodning, at et legalt salg af hash vil give mindre bandekriminalitet, mere forebyggelse og et bedre liv for almindelige brugere af hash. En embedsmandsgruppe sammensat af medarbejdere fra Økonomiforvaltningen, Socialforvaltningen samt Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har identificeret nedenstående elementer, der skal tages stilling til i udarbejdelsen af et koncept for forsøgsordningen. Embedsmandsgruppen har forholdt sig indledningsvist til punkterne, som i øvrigt skal kvalificeres af konferencen d Endvidere er udkastet til forsøgsordning sendt i høring hos en række videnspersoner på området. De modtagne høringssvar fremgår af baggrundsmaterialet til konferencen. Engrosleddet Hvor skal den legale hash komme fra? Et vigtigt mål med en legalisering af hash i København er at undergrave den sorte økonomi og den dertil knyttede kriminalitet. Derfor bør en Københavnermodel omfatte lovlig hash i engrosleddet. Mulige leverandører: Eksisterende udenlandske producenter Nyetablerede lokale producenter Umiddelbar vurdering: Eftersom der er tale om en forsøgsordning, vurderes etablerede udenlandske producenter at være det mest hensigtsmæssige valg. Mulige leverandører kan være producenter af hash til medicinsk brug eller producenter fra staten Washington eller Colorado, som netop har lovliggjort hash til rekreativt brug. Udfordring til yderligere afklaring: Internationale konventioner forhindrer som udgangspunkt transport af hash internationalt. Der kan findes løsninger herfor jf. den etablerede import af heroin til heroinklinikken. Denne del skal afklares, såfremt det besluttes, at hashen skal importeres. 3

4 Detailleddet Hvem skal sælge hashen? For at undergrave det illegale marked skal udsalgsstederne opleves som attraktive for køberne. Herunder er særlige fokuspunkter åbningstider geografisk spredning For ikke at tilskynde til øget forbrug, bør udsalget ikke i sig selv være attraktivt, herunder ikke tilbyde en særlig kultur eller stemning, som tiltrækker nye brugere. Derfor anbefales ikke hashcaféer/coffeeshops. For at sikre optimalt kontakt med brugerne, skal udsalgsstedet kunne danne ramme for oplysning og forebyggelse. Mulige salgssteder: Privat Eksisterende forretningskæde med et tilpas antal udsalgssteder og hensigtsmæssigt brand Nyetableret forretning, der tilpasser sig produktet Offentligt o Kommunale udsalgssteder etableret til formålet Umiddelbar vurdering Salg fra en eksisterende privat kæde vil formentlig være lettere at etablere for en projektperiode end opbygning af et nyt evt. kommunalt udsalgssystem. Alternativt kan anvendes salg fra kommunale udsalgssteder. Fordelene er, at der er bedre muligheder for oplysning, brobygning til behandling og kontrol med brugerne kommunen får bedre indblik i og kendskab til brugergruppen og kan dermed målrette forebyggelses- og behandlingsindsatser Ulempen er, at etableringsomkostningerne vil være forholdsvist store, særligt set i forhold til, at der er tale om en tidsbegrænset forsøgsperiode driftsomkostningerne kan blive relativt store, medmindre der kan udtænkes ansvarlig samlokalisering og heraf følgende stordriftsfordele 4

5 Produktet Hvad skal sælges? Produktet skal i sin udformning og pris balancere mellem på den ene side at være konkurrencedygtigt i forhold til det sorte marked og på den anden side ikke være så attraktivt, at kommunen bidrager til at øge salget eller tiltrækker købere unødigt. Umiddelbar vurdering Ift. pris, kan balancen findes ved at lægge en pris på det offentlige salg, der er identisk med prisen på det sorte marked. Det legale marked skal kunne tilbyde produkter med en vis variation i type og styrke. Der skal være varedeklaration og produktkontrol, så det er transparent for køberen, hvor stærk hashen er. Ift. produktets variation, type og styrke, skal markedet undersøges nærmere for at kunne vurdere, hvilket udbud, der bør tilbydes. Køberen Hvem kan købe hashen? I forhold til køberne, skal forsøgsordningen tage højde for to elementer: Der må ikke sælges til mindreårige Forsøgsordningen skal ikke medføre hashturisme Umiddelbar vurdering Der bør sættes en aldersgrænse på 18 år Fordelen er, at o der sendes med aldersgrænsen et signal i lighed med det, som sendes i forhold til tobak og alkohol. Dette er væsentligt også i forhold til hash, da forskning peger på, at særligt brug i de helt unge år er skadelig Ulemperne er, at o en aldersgrænse åbner for et illegalt marked for dem, som er under aldersgrænsen o kommunen opnår ikke fordel af øget kendskab til den yngste målgruppe, hvorfor forebyggelses- og behandlingsindsatsen for denne gruppe ikke i samme grad som for de øvrige vil blive styrket af en legalisering Der bør sættes en geografisk grænse, så kun danske borgere må købe hashen i den københavnske forsøgsordning. Der skal således fremvises sygesikringsbevis ved køb. Dette registreres ikke i øvrigt. Fordelen er, at der ikke åbnes for hashturisme Ulempen er, at begrænsningen, ligesom det gør sig gældende med aldersgrænsen, åbner for et parallelt illegalt marked 5

6 Forebyggelse og behandling Forsøgsordningen skal tilrettelægges, så der opnås det fulde udbytte af legaliseringen og kontakten til køberne i forhold til at kunne tilbyde information, rådgivning og behandling. En mulighed kunne være, at kommunen udvikler anbefalinger for omfang af hashrygning lig dem Sundhedsstyrelsen udstikker for alkohol. Derudover bør der være adgang til information og henvisning til rådgivning på salgsstederne. Økonomi Det er ikke muligt at beregne udgifter og indtægter ved forsøgsordningen, før delelementerne er besluttet. Kim Møller, Center for Rusmiddelforskning, vurderer, at det illegale marked i København aktuelt omsætter for minimum 0,5 milliard kr. årligt. Det anbefales, at et eventuelt provenu går ubeskåret til forebyggelses- og behandlingsindsatser. Jura Iværksættelse af en forsøgsordning forudsætter ny lovgivning, herunder retningslinjer for import eller fremstilling fastlæggelse af række krav til import eller fremstilling og salg, der skal sikre, at produktet ikke bliver genstand for anden omsætning end den forudsatte afklaring af nærmere omstændigheder som: o maksimal privat besiddelse o rammer for indtagelse i det offentlige rum o promillegrænser Lovgivningen for forsøgsprojektet kan ske på samme måde som der lovgives omkring satspuljeprojekter, når nye tiltag uden eksisterende lovhjemmel skal afprøves. 6

7 Evaluering Legalisering af hash bør besluttes på et i videst muligt omfang evidensbaseret grundlag. Herunder skal forsøget evalueres med henblik på kvalificeret stillingtagen til eventuel permanentgørelse. Evalueringen skal måle på legaliseringens formål, herunder bekymringer for negative bieffekter. Nedenstående overvejelser er udgangspunkt for en kvalificering og udførelse af evalueringen, der bør ske ved en ekstern, uhildet forskningsinstitution: Ændringer i eksperimenterende brug og forbrug Befolkningsundersøgelser af særligt unges eksperimenterende brug og forbrug af hash. Undersøgelsesdesign skal gentages fra eksisterende undersøgelser, så resultaterne er sammenlignelige med hidtidig udvikling. Undersøgelsesdesign kan enten være fra ESPAD-undersøgelsen, SUSY-undersøgelsen og/ eller Københavns Sundhedsprofil. Undersøgelserne bør foretages i København og i en kontrolkommune som fx Århus. Undersøgelserne bør foretages før igangsættelse af projektet og en gang om året i projektperioden. Ændringer i misbrug af hash Årlig gentagelse af Center for Rusmiddelforsknings undersøgelse af problematisk forbrug af rusmidler. Undersøgelsen dækker udover bydele i København også andre kommuner, der kan fungere som kontrolgrupper. Ændringer i akutte skader i relation til hashbrug Antal sygehuskontakter med hash som hoved-/bidiagnose. Antal sygehuskontakter med hash og psykose som hoved-/bidiagnose. Ændringer i hash-relateret kriminalitet Målepunkter må udvikles i samarbejde med politiet men kunne være antal domfældelser blandt unge, antal domfældelser i relation til hash-salg, antal skyderier og drab. Københavns Kommunes Tryghedsindeks kunne ligeledes være en om end indirekte - indikator for den reelle og oplevede kriminalitet. Ørige forhold Udviklingen i omegnskommuner og sydsvenske kommuner bør i et eller andet omfang være omfattet af evalueringen. 7

8 Brugen af hash Befolkningens brug af hash kan opgøres i kategorierne: Prøvet hash, bruger hash eller har et misbrug af hash. Dertil kommer akutte skader i form af fx udløste psykoser. Prøvet hash Som det fremgår af nedenstående dokumentation, har en høj andel af befolkningen prøvet hash. For de årige er landsgennemsnittet 41,5 % af (6). For aldersgruppen år er andelen tilnærmelsesvis ligeså høj: 32,7 % (2), hvilket indikerer, at eksperimenterende brug af hash er et ungdomsfænomen. Unge københavnere er mere eksperimenterende end landsgennemsnittet. For københavnere i aldersgruppen år er det således 39,9 %, der har prøvet hash (2). Blandt de yngre københavnere på 15 år, er det 15,1 %, der har prøvet hash (3). Bruger hash Det er kun en mindre andel af dem, der prøver hash, der fortsætter med et forbrug af hash. Således er det 8,9 % af gruppen årige, der har brugt hash inden for det sidste år. Heraf har lidt over en tredjedel (3,5 %) brugt hash sidste måned (1). Blandt de unge københavnere på år er andelen af brugere højere. Her har 23,9 % prøvet hash inden for det sidste år. Heraf har op mod halvdelen (9,9 % af den samlede gruppe) prøvet det inden for den seneste måned (2). Blandt de 15 årige københavnere er det 7,6 %, der har brugt hash mere end en gang og 2,2 % der bruger hash mindst en gang om måneden (3). Misbrug af hash Nogle af ovenstående brugere af hash har eller får et forbrug, der kan karakteriseres som et misbrug forstået som et forbrug, der forvolder skade fysisk, psykisk og/eller socialt. Sundhedsstyrelsens skønner, at der er personer med et misbrug af hash på landsplan. Skønnet var i 2005 på personer (1). Der er ikke skøn over antallet af hashmisbrugere i København. Der er imidlertid tal for, hvor mange der søger behandling for hashmisbrug i Københavns Kommunes behandlingssystem. I løbet af 2012 var der således indskrevet 679 personer med hash som det væsentligste misbrugsstof ( hovedstof ) (4). Når man alene ser på personer, som søger behandling i det københavnske behandlingssystem for første gang ( nye brugere i behandling ), er der gennem årene en stærk stigende tendens af borgere, der søger behandling med hash som hovedstof (5). I 2012 var andelen oppe på 67 % af samtlige nye brugere i behandling. Det er i øvrigt en tendens, som også kendes på landsplan (1). 8

9 Akutte skader Sundhedsstyrelsen opgør antallet af indlæggelser på psykiatriske afdelinger med en cannabisrelateret hoveddiagnose til at være 643 og cannabisrelateret bidiagnose til 2011 på landsplan (6). Sundhedsstyrelsen opgør antallet af indlæggelser på psykiatriske afdelinger med en cannabisrelateret hoveddiagnose til på landsplan at være 651 (6). Tallene omfatter alene forgiftninger m.m., der har ført til kontakt med skadestue og eller sygehus. 1. Narkotikasituationen i Danmark 2011, Sundhedsstyrelsen 2. National Sundhedsprofil unge 2011, Sundhedsstyrelsen 3. Børnesundhedsprofil for Københavns Kommune 2009, Grundrapport, Københavns Kommune Københavns Kommunes Status-Forskningssystem (trukket i LIS ledelsesinformation d ). 5. Socialforvaltningens status- forskningssystem, trukket februar Narkotikasituationen i Danmark 2012, Sundhedsstyrelsen Tabel Den procentvise andel af de årige, der sidste måned, sidste år og nogensinde har brugt hash i 1994, 2000, 2005, 2008, og 2010 Brugt Hash 1994 (n = 2.521) 2000 (n = 6.878) 2005 (n = 4.440) 2008 (n = 2.219) 2010 (n = 5.748) Sidste Måned 2,4 4,3 4,0 3,5 3,5 Sidste år (sidste måned medregnet) 7,4 9,8 8,4 9,1 8,9 Nogensinde (sidste måned medregnet) 37,2 42,4 46,1 45,1 41,5 9

10 Tabel.4 Brug af hash i de fem regioner i Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark Prøvet hash 39,9 31,3 31,9 30,3 24,2 32,7 - Inden for den seneste måned - Inden for det seneste år (Men ikke inden for den seneste måned) 9,9 4,9 5,7 3,8 5,2 6,2 14,0 11,9 16,7 10,3 8,5 12,8 - Tidligere 16,0 14,5 9,5 16,2 10,6 13,7 Aldrig prøvet hash 60,1 68,8 68,1 69,7 75,8 67,3 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner

11 Hovedstof blandt nye stofmisbruger i behandling København Hash Kokain Opiat 11

12 CANNABISLOVGIVNING I UDVALGTE LANDE LAND BESIDDELSE SALG TRANSPORT DYRKNING NOTE DANMARK Ulovligt Ulovligt Ulovligt Ulovligt ØSTRIG Ulovligt Ulovligt Ulovligt Lovligt Siden 2008 har det være lovligt at dyrke cannabis til medicinsk brug eller forskning. Dyrkningen er kontrolleret af Det østrigske sundheds- og fødevaresikkerhedsorgan AGES ( Österreichische Agentur für Gesundheit und Ernährungssicherheit) BELGIEN Afkriminaliseret Ulovligt Ulovligt Afkriminaliseret Siden 2003 har brug, besiddelse og dyrkning været lovligt i Belgien. Dog skal en række betingelser være opfyldt, såsom at man ikke må ryge offentligt eller foran mindreårige TJEKKIET Afkriminaliseret Lovligt Afkriminaliseret Afkriminaliseret I 2012 blev det besluttet, at det skal være lovligt at købe medicinsk cannabis fra apoteker. Loven forventes at træde i kraft I løbet af 2013 ESTLAND Ulovligt Ulovligt Ulovligt Ulovligt Siden 2002 er gentagent brug og besiddelse til eget forbrug af cannabis blevet fjernet fra listen over kriminelle overtrædelser. I dag anses besiddelse og personligt brug som en mindre forseelse. 12

13 LAND BESIDDELSE SALG TRANSPORT DYRKNING NOTE FINLAND Ulovligt Ulovligt Ulovligt Ulovligt FRANKRIG Ulovligt Ulovligt Ulovligt Ulovligt TYSKLAND Lovligt Ulovligt Ulovligt Lovligt/ afkriminaliseret Flere steder I Tyskland er det lovligt at besidde mindre mængder af hash til eget forbrug samt dyrke planter GRÆKENLAND Ulovligt Ulovligt Ulovligt Ulovligt UNGARN Ulovligt Ulovligt Ulovligt Ulovligt ISLAND Ulovligt Ulovligt Ulovligt Ulovligt IRLAND Ulovligt Ulovligt Ulovligt Ulovligt ITALIEN Afkriminaliseret Ulovligt Ulovligt Ulovligt NORGE Ulovligt Ulovligt Ulovligt Ulovligt POLEN Ulovligt Ulovligt Ulovligt Ulovligt I 2011 blev der indført en lov, der gjorde, at man ikke længere vil retsforfølge folk, der er i besiddelse af en mindre mængde af cannabis til eget forbrug PORTUGAL Afkriminaliseret Ulovligt Afkriminaliseret Ulovligt SPANIEN Afkriminaliseret Ulovligt Ulovligt Lovligt SVERIGE Ulovligt Ulovligt Ulovligt Ulovligt TYRKIET Afkriminaliseret Ulovligt Ulovligt Ulovligt STOR BRITANNIEN Ulovligt Ulovligt Ulovligt Ulovligt SLOVENIEN Ulovligt Ulovligt Ulovligt Ulovligt Besiddelse anses kun som en mindre overtrædelse af loven og straffes med bøde 13

14 LAND BESIDDELSE SALG TRANSPORT DYRKNING NOTE LUXEMBORG Ulovligt Ulovligt Ulovligt Ulovligt Såfremt der ikke er skærpende omstændigheder, takseres særligt cannabis-relaterede overtrædelser med bøde CYPERN Ulovligt Ulovligt Ulovligt Ulovligt LITAUEN Ulovligt Ulovligt Ulovligt Ulovligt Besiddelse anses kun som en mindre overtrædelse af loven LETLAND Ulovligt Ulovligt Ulovligt Ulovligt Besiddelse anses som en administrativ overtrædelse, der takseres med bøde SLOVAKIET Ulovligt Ulovligt Ulovligt Ulovligt KROATIEN Ulovligt Ulovligt Ulovligt Ulovligt Besiddelse anses som en administrativ overtrædelse, der takseres med bøde ARGENTINA Afkriminaliseret Ulovligt Ulovligt Ulovligt ARMENIEN Ulovligt Ulovligt Ulovligt Ulovligt Besiddelse anses som en administrativ overtrædelse, der takseres med bøde AUSTRALIEN Afkriminaliseret Ulovligt Ulovligt Afkriminaliseret I flere stater er cannabis afkriminaliseret, mens det i andre stadig er ulovligt BRASILIEN Afkriminaliseret Ulovligt Ulovligt Ulovligt Besiddelse af små mængder til eget forbrug er afkriminaliseret CHILE Afkriminaliseret Ulovligt Ulovligt Ulovligt Besiddelse og brug af cannabis udelukkende til eget forbrug er afkriminaliseret 14

15 LAND BESIDDELSE SALG TRANSPORT DYRKNING NOTE COLUMBIA Afkriminaliseret Ulovligt Ulovligt Ulovligt Besiddelse til eget forbrug er afkriminaliseret MEXICO Afkriminaliseret Ulovligt Ulovligt Ulovligt Besiddelse til eget forbrug er afkriminaliseret PARAGUAY Afkriminaliseret Ulovligt Ulovligt Ulovligt Besiddelse af under 10 gram til eget forbrug er afkriminaliseret PERU Afkriminaliseret Ulovligt Ulovligt Ulovligt Besiddelse af under otte gram til eget forbrug er afkriminaliseret RUSLAND Afkriminaliseret Ulovligt Ulovligt Ulovligt Besiddelse af små mængder til eget forbrug er afkriminaliseret URUGUAY Lovligt/ afkriminaliseret Besiddelse har aldrig været kriminelt i Uruguay. Landet er netop i gang med at se på, om cannabis kan legaliseres fuldt ud; fra produktion til salg SCHWEIZ Afkriminaliseret Ulovligt Det kommer an på omstændighederne Det er lovligt visse steder i Schweiz USA Lovligt/ulovligt Lovligt/ ulovligt Lovligt/ulovligt Lovligt/ ulovligt Rekreationel brug af cannabis er lovligt i to stater, mens medicinsk brug af cannabis er lovligt i en række stater. Andre steder er cannabis ulovligt, men alligevel er brugen af det afkriminaliseret. *Afkriminalisering: fjernelse af straffebestemmelser eller indførelse af lavere strafferammer (nedkriminalisering). (Kilde: Denstoredanske.dk Gyldendals Åbne Encyklopedi) 15