Overenskomstfornyelse 2017

Transkript

1 NOTAT MANI KONTAKT: Martin M. Nielsen - [email protected] - TLF: Overenskomstfornyelse 2017 Forligsmandens mæglingsforslag blev torsdag den 20. april tiltrådt og satte sammen med Finanssektorens indgåede aftaler punktum for hovedparten af overenskomstfornyelsen på det private arbejdsmarked. Fleksibilitet, uddannelse, familievenlige tiltag og seniorordninger blev hovedtemaerne. Højere lønstigninger end ved forrige overenskomster. Målrettet kompetenceudvikling, fuld løn under forældreorloven, mulighed for 32 seniordage om året, men også mulighed for en 42 timers arbejdsuge er resultatet af overenskomstfornyelse på det private arbejdsmarked, som er treårig. Finansforbundets medlemmer stemte med 95,4 pct. for den nye overenskomst den 30. marts, og efterfølgende er forligsmandens mæglingsforslag torsdag den 20. april vedtaget med 57 pct. af stemmerne blandt lønmodtagerne. Derved er der sat punktum for størstedelen af årets overenskomstforhandlinger. Målrettet og mere kompetenceudvikling Uddannelse skal sikre fremtidige jobmuligheder i en tid, hvor automatisering og digitalisering fylder, og hvor intet job i princippet er uberørt. Ved 2007 fik man kompetenceudviklingsfondene og kompetenceudvikling, og udvikling af fondene har været et tema ved hver overenskomstfornyelse siden. Men trods tiltagene er der stadig mange lønmodtagere, der ikke deltager i efter- og videreuddannelse. Dansk Metal foretog fx i 2016 en undersøgelse, der viser, at 50 pct. af danskerne ikke har deltaget i efter- eller videreuddannelse inden for de seneste tre år, og ca. 30 pct. har slet ikke noget ønske om at videreuddanne sig. I takt med den øgede digitalisering og øget behov for flere faglærte og uddannede er overenskomsterne for 2017 præget af fokus på kompetenceudvikling. I Industriforliget har man aftalt, at særlige efter- og videreuddannelsesaktiviteter, som er angivet i en positivliste, kan modtage særlig støtte fra Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF), og der er øremærket 200 mio. kr. af fondens midler til formålet. Side 1 af 9

2 Aftalen giver et tredobbelt uddannelsesløft, ansatte med læse- og skriveudfordringer gives færdigheder, ufaglærte løftes til faglærte, og faglærte og funktionærer løftes til videregående niveau. Samtidig får tillidsrepræsentanten en større rolle i forbindelse med aftalt uddannelse. Støtten til aftalt uddannelse finansieres via IKUF og hæves i perioden fra 50 øre pr. time til 60 øre pr. time i Der etableres en konsulenttjeneste til at understøtte arbejdet med efter- og videreuddannelse. Tjenesten skal yde sparring omkring uddannelsesplanlægning og hjælp med tilmelding til uddannelse og hjemtagning af støtte i form af lovregulerede løntabsgodtgørelser mv. Tjenesten finansieres af midler fra Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond. I Transportforliget igangsættes et udviklingsarbejde om at understøtte kompetenceudvikling i virksomhederne i relation til digitalisering. Parterne har dog allerede ved aftaleindgåelse udpeget særlige områder i branchen, som er udfordret af digitalisering, og som kræver særlig kompetenceudvikling, fx i delvist eller fuldt automatiserede lagre, terminaler og havne, selvkørende eller stærkt teknologistøttede trucks, lastbiler og busser. Der oprettes endvidere en konsulenttjeneste til at sikre flere faglærte i transport- og logistikbranchen. Bidrag til HTSK fonden hæves fra 20 øre pr. præsteret time med 10 øre i overenskomstperioden. Finanssektoren fik det første forlig på normallønsområdet og overhalede derved Transportsektoren, som traditionelt har indgået det første forlig på området. Her er det aftalt, at Kompetencepuljen gøres permanent og forhøjes med 10 mio. kr. årligt, som målrettes virksomhedsprojekter med fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling. Uddannelsesbidraget forhøjes med 50 kr. til i alt 900 kr. årligt pr. medarbejder. Dermed bliver der i alt ca. 200 mio. kr. til kompetenceudvikling i hele overenskomstperioden. Med overenskomstfornyelsen 2017 bliver der for alvor sat fokus og fart på kompetenceudvikling og uddannelsesløft i den private sektor. Det viser, at arbejdsmarkedets parter for alvor er ved at ruste sig til den øgede digitalisering. Den danske model viser med aftalerne sin fulde styrke til at ruste arbejdsmarkedet til fremtiden og understreger, at kompetenceudvikling ikke alene er et anliggende for arbejdsgivere og den enkelte ansatte. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 2 af 9

3 Familievenlige tiltag 2017 er året, hvor fuld løn under forældreorlov for alvor kommer ind på det private arbejdsmarked. Både i Industri- og Transportforliget har man således aftalt, at der gives fuld løn under forældreorloven på i alt 13 uger for medarbejdere med mindst ni måneders anciennitet. Reglerne for barns første sygedag ændres, så medarbejdere får ret til frihed resten af den dag, forælderen modtager besked om barnets sygdom, samt den efterfølgende dag. Bestemmelsen gælder for børn under 14 år. Medarbejdere får også med aftalerne mulighed for to børneomsorgsdage pr. ferieår. Men medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Bestemmelsen gælder for børn under 14 år. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til 7,4 normaltimer fra frit-valgs lønkontoen. Reglerne for frihed i forbindelse med børns hospitalsindlæggelse udvides, så de også omfatter indlæggelse i hjemmet for børn under 14 år. Finanssektoren har i forvejen aftalte forhold som er tilsvarende eller bedre end dem som er aftalt i Industri- og Transportforliget. I Finanssektoren er der denne gang aftalt øget fleksibilitet ved afvikling af fædre- og forældreorlov. På assurandørområdet ændres rammeoverenskomsten således, at fædreorloven på op til 4 uger kan holdes i to uafbrudte perioder à 2 uger og også efter uge 14 efter udløbet af de 14 ugers barselsorlov. Tilsvarende er aftalt i standardoverenskomsten. Endvidere kan forældreorloven holdes i to uafbrudte perioder på 5 uger inden for uge efter fødslen. Det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt både inden for specifikke fag, hvor kvinder hovedsageligt arbejder med mennesker og mænd med teknik, og inden for sektorer, hvor kvinder er ansat i den offentlige sektor og mænd i den private. Aftalen om fuld løn under forældreorlov giver således især mænd bedre muligheder og incitament for af holde mere af forældreorloven, hvor netop loftet på betalingen under orloven er fremhævet som en væsentlig barriere for en mere ligelig fordeling af orloven mellem kønnene. Fordelingen af omsorgsopgaven mellem kønnene styrkes også med aftalerne, da især mænd nu også får mulighed for omsorgsdage og bedre rettigheder i forbindelse med barns sygdom og kan således styrke ligestillingen og familie- og arbejdslivsbalancen for begge køn. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 3 af 9

4 Seniorordninger I Industriforliget gives nu ret til seniorordning. Tidligere var ordningen en kan-bestemmelse. Medarbejderne får ret til at købe sig til seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Seniorordningen består af en arbejdstidsreduktion i form af seniorfridage eller fast reduktion i den ugentlige arbejdstid. Medarbejderen skal selv finansiere seniorordningen gennem fritvalgsordningen og evt. konvertering af pensionsindbetaling. Herudover kan det aftales lokalt, at der 10 år før folkepensionsalderen kan opspares værdien af ikke-afholdte feriefridage, som kan komme til udbetaling i forbindelse med yderligere seniorfridage. I Transportforliget har der siden overenskomstfornyelse 2014 været en ret til seniorordning. Her er det nu aftalt, at også den særlige opspring - udover hele eller dele af pensionsbidraget - kan indgå i finansieringen af seniorfridage. I alt kan begge ordninger give op til 32 seniordage om året. FA og Finansforbundet er enige om at sætte yderligere fokus på "Det holdbare arbejdsliv" i overenskomstperioden. Af Kommissorium for Det holdbare Arbejdsliv i finanssektoren fremgår, at det er aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra FA og Finansforbundet, som skal arbejde med følgende spørgsmål: Hvordan sikrer vi et attraktivt finansielt arbejdsmarked i fremtiden for medarbejdere og virksomheder med specifikt fokus på rammerne for et holdbart arbejdsliv for medarbejderne og et stærkt rekrutterings- og fastholdelsesgrundlag for virksomhederne, både nationalt og internationalt. Med seniorordningerne og indførelse af omsorgsdage til børn indføres større valgfrihed for den enkelte, og det giver bedre mulighed for at tilrettelægge sit arbejdsliv i et livsfaseperspektiv. Særordningerne kan naturligvis også sikre, at nedslidte medarbejdere kan have en arbejdsmarkedstilknytning til folkepensionering. Men det øgede fokus på anvendelse af pensionsmidler til finansiering af seniorfridage øger også det politiske pres på at få løst samspilsproblemerne i pensionssystemet, hvor udbetalinger af pensionsopsparinger bliver modregnet i offentlige ydelser som eksempelvis ældrecheck og pensionstillæg. Netop modregningen har været benyttet som argument for at indføre seniorordninger finansieret ved egen pensionsbidrag. Hvis ordningerne udbredes, kan det øge presset på de offentlige finanser. Finansforbundet og FA har i sted valgt at fokusere på et holdbart arbejdsliv hele livet. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 4 af 9

5 Vikarer Vikarer var et emne ved OK14 forhandlingerne på industriområdet. Baggrunden var et stigende forbrug af vikarer på store industrivirksomheder. Det førte til en aftale, der gav tillidsrepræsentanterne ret til informationer om, hvilke lokalaftaler og kutymer der skal overholdes for de arbejdsfunktioner, vikarerne udfører på virksomheden. Der er kommet flere vikarer siden overenskomstfornyelsen i Problemet med vikaranvendelsen er ikke, at overenskomster bliver brudt eller omgået, men at en mere usikker ansættelsesform vinder frem. Ved overenskomstfornyelsen i 2017 er der i Industri- og Transportforliget derfor aftalt, at vikarer sikres bedre ved, at ancienniteten bevares, hvis man skifter fra brugervirksomhed til vikarbureau - eller omvendt, ved længere tids ansættelse i vikarbureauet eller på samme virksomhed. Med henblik på hurtig afklaring, om der i konkrete tilfælde er tale om vikararbejde, kan tillidsrepræsentanten nu anmode virksomheden om oplysninger vedrørende udefra kommende virksomheder, der udfører arbejde, som ellers kunne udføres af virksomhedens ansatte medarbejdere. Med aftalen om bedre vilkår for vikarer sikres de naturligvis. Men også fastansatte kan komme til at blive stillet bedre, idet økonomisk spekulation i vikaranvendelse og anciennitetsbestemmelser begrænses. Bedre vilkår for tillidsrepræsentanter I både Industri- og Transportforliget er der aftalt bedre vilkår for tillidsrepræsentanter. Tillidsrepræsentanter, som aftaler med virksomheden at tage en erhvervsuddannelse som voksenlærling, kan fortsætte med at være tillidsrepræsentant, mens de er under uddannelse. Tillidsrepræsentanter, der har været tillidsrepræsentant i mindst tre år, får ret til faglig opdatering, når deres tillidshverv ophører, og ophørte tillidsrepræsentanter får udvidet deres opsigelsesvarsel med seks uger i et år efter ophøret, hvis de har været tillidsrepræsentant mindst et år. Endvidere er der aftalt vederlag til tillidsrepræsentanter. Finansforbundet og FA har aftalt bedre vilkår for det faglige arbejde i forbindelse med lønreduktioner og tid til det faglige arbejde. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 5 af 9

6 Aftalerne for tillidsrepræsentanterne på det private arbejdsmarked giver i nogle tilfælde bedre rettigheder end der i dag gælder for de offentligt ansatte tillidsrepræsentanter. Fx er der på det kommunale og regionale område aftalt, at faglig efteruddannelse under tillidsrepræsentanthvervet og i forbindelse med hvervets ophør skal drøftes og er således mindre forpligtigende. Og en medarbejder har ikke nogen særlig afskedigelsesbeskyttelse efter ophør af tillidsrepræsentanthvervet. Social dumping Opstartsmøderne op til overenskomstfornyelse 2017 viste, at social dumping fortsat var et emne, man ønskede taget op i forhandlingerne, og de efterfølgende forhandlingerne om Transportforliget skal være forsinket grundet uenighed om området. Parterne er dog blevet enige om, at virksomheder på anmodning fra tillidsrepræsentant eller 3F s transportgruppe skal oplyse, hvilke underleverandører der udfører opgaver for virksomheden indenfor overenskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal indgå virksomhedsnavnet og adressen, som underleverandøren har oplyst til virksomheden. Ingen af de udleverede oplysninger om underleverandører kan videregives eller gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse. Social dumping var forventet at fylde mere ved overenskomstfornyelsen Den mindre vægtning er benyttet af Stem Nej kampagnen mod det fremsatte mæglingsforslag, og der menes at være behov for at stoppe brugen af social dumping i virksomhederne enten ved direkte kædeansvar eller lignende brugbare ordninger, og at dette krav på ingen måde er indfriet. Systematisk overarbejde og fleksible overenskomster Arbejdsgiverne havde vanen tro færre krav end lønmodtagersiden op til overenskomstfornyelse Arbejdsudbuddet og fleksibilitet syntes at have stor prioritet, da forbedringerne i den økonomiske situation allerede nu viser sig i kraft af manglende uddannet arbejdskraft. DA udtalte i november 2016, at Når det er svært at rekruttere arbejdskraft, er den eneste udvej, at vi øger arbejdstiden for dem, der allerede er på arbejdsmarkedet. Fra Finanssektorens arbejdsgiverforening var målsætningen for OK17 også klar; overenskomster skal være langt mere agile og fleksible, så de understøtter virksomhedernes konkurrencekraft. I Industri- og Transportforliget er det aftalt, at overarbejde så vidt muligt skal undgås, men at der kan være forhold, der nødvendiggør overarbejde af hensyn til virksomhedens drift eller FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 6 af 9

7 rettidige færdiggørelse af indgåede ordrer mv. Som en nyskabelse ved overenskomstfornyelse 2017 er det aftalt, at der i virksomheder med varierende produktionsbehov, og hvor de lokale parter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig arbejdstid, kan varsles systematisk overarbejde. Det systematiske overarbejde kan dog maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag. Overarbejdet skal lægges i tilknytning til den enkelte medarbejders normale arbejdstid. Overarbejdet skal, medmindre andet aftales, afspadseres som hele fridage indenfor en 12 måneders periode efter dets udførelse. Mellem Finansforbundet og FA er det aftalt, at virksomhedsoverenskomsterne får større lokal aftalefrihed med hensyn til arbejdstidsregler. Dermed får de lokale parter flere muligheder for at skræddersy arbejdstidsreglerne til forholdene i deres virksomhed. Særligt muligheden for en 42 timers arbejdsuge er blevet benyttet af Stem Nej til den fælles mæglingsskitse kampagne. Men aftalen inddæmmer et allerede eksisterende fænomen og regulerer nu dette ved at fastsætte en grænse for overarbejdets volumen og placering. Aftalen kan have en positiv effekt på såvel arbejdsmiljø som ligestillingen, idet overarbejdet som udgangspunkt nu skal afspadseres og ikke udbetales. Den økonomiske ramme Ønsket om lønstigninger gik igen i mange af kravene fra andre forbund, men spørgsmålet har ikke samme betydning for alle. For minimal- og mindstebetalingsoverenskomsterne, der dækker hovedparten af LO og DA området, bliver den faktiske løn forhandlet på de enkelte virksomheder, efter at de centrale forlig på områderne er indgået. Hvorimod de centrale overenskomster for normalområderne i høj grad fastsætter den faktiske løn på virksomhederne. Lønspørgsmålet har derfor større betydning ved forhandlingerne på normallønsområdet. Lønstigninger forhandles både på minimalløns- og normallønsområdet som kronestigninger til de eksisterende timelønssatser, hvorimod fx fritvalgsordninger og særydelser forhøjes med procenter. Oversættelsen af kronestigninger til procenter afhænger af udgangspunktet for beregningen. Procentstigninger beregnet på baggrund af overenskomsternes minimalløns betaling vil således have større stigninger, end hvis beregningen fx tager udgangspunkt i den faktiske gennemsnitsløn på området. Beregningen vanskeliggøres særligt på minimallønsområdet, hvor det er usikkert, hvorledes mindstebetalingen slår igennem i forhandlingerne på de enkelte industriarbejdspladser. Afhængig af beregningsmetode vurderes de indgåede forlig at have en samlet ramme mellem 6,0 og 7,3 pct. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 7 af 9

8 I industriforliget hæves mindstebetalingssatsen med 2 kr. den 1. marts 2017, med 2 kr. den 1. marts 2018 og med 2 kr. den 1. marts Satserne for genetillæg hæves med 1,6 pct. hvert år. Fritvalgslønkontoen hæves med 2 pct. i alt. Fra 2 pct. til 2,7 pct. den 1. marts 2017, til 3,4 pct. den 1. marts 2018 og endelig til 4 pct. den 1. marts I Transportforliget hæves timebetalingen med 2,50 kr. pr. år i alt 7,5 kr. i overenskomstperioden, og den særlige konto, der svarer til fritvalgskontoen, stiger fra 2 til 4 pct. Særydelserne stiger generelt med 1,6 procent pr. år. Mellem Finansforbundet og FA er der i standardoverenskomsten aftalt generelle lønstigninger på 5,85 pct. i overenskomstperioden. De generelle lønstigninger fordeler sig pr. 1. juli 2017 med 1,90 pct., 1. juli 2018 med 1,95 pct. og 1. juli 2019 med 2 pct. I virksomhedsoverenskomsterne er der afsat 4,2 pct. i overenskomstperioden til generelle lønstigninger til alle medarbejdere, samt en lokal økonomisk ramme på 1,65 pct. Anvendelsen af den lokale økonomiske ramme aftales lokalt. Fordelingen af rammen er identisk med fordelingen for standardoverenskomsten. Mange af FTF s medlemsorganisationer, der forhandlede efter Transportforligets indgåelse, blev mødt med nedenstående ramme. som er opgjort på baggrund af en gennemsnitlige direkte løn plus genetillæg på 169,69 kr. samt genebetalinger excl. overtid på 6,26 kr. En stigning på 7,50 kr. giver en procentvis stigning på 4,26 pct. År 1 År 2 År 3 Perioden Lønstigninger 1,5 1,5 1,25 4,25 Særlig opsparing 1,65 Genetillæg 0,27 Andet 0,13 I alt 6,3 For ordninger uden fritvalgsordning var rammen 2 pct., 2 pct. og 1,9 pct. i de 3 år. Overenskomstfornyelsen for 2017 har givet større lønstigninger end de to foregående overenskomstfornyelser, og det må forventes, at stigningerne som minimum sikrer reallønnen. Det FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 8 af 9

9 seneste skøn fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomiske Redegørelse fra december 2016 skønner en samlet prisudvikling på 4,3 pct. i overenskomstperioden. Det økonomiske Råd skønnede i Dansk økonomi fra efterår 2016 en prisudvikling for overenskomstperioden på 5,6 pct. Dog er skønnet for 2019 ikke angivet, hvorfor værdien fra 2018 er benyttet herfor. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 9 af 9