Genoptræning med borgere med hoftenær fraktur.
|
|
- Nicklas Fischer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Genoptræning med borgere med hoftenær fraktur. Udarbejdet af: Anne Nors, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med en knæ-/ hofteproblematik Bjarne Sommer Sørensen, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med en knæ-/ hofteproblematik, MedAC Ikrafttrædelse dato: Lone Bossen, fysioterapeut og faglig koordinator Godkendt af: Rehabiliteringschef Lykke Jensen Ansvarlig for revidering: Lone Bossen, fysioterapeut og faglig koordinator Dato for næste revision: (gældende, under revision) Seneste revisionsdato: Formål Formål med at beskrive træningstilbuddet på MSO/OGC til borgere, der har pådraget sig en hoftenær fraktur er at sikre, at hver enkelt borger gives et ensartet kvalitativt tilbud. Målet med indsatsen er, at borger opnår den størst mulige grad af tidligere funktionsevne i dagligliv og arbejdsliv. Borgergruppe/Borgerforløb/Andet Borgere som udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan efter en operativt behandlet hoftenær fraktur. Definitioner Vidensgrundlag: Nærværende Social- og sundhedsfaglige procedure er baseret på den teoretiske viden og den erfaringsbaserede praksisviden, som UE teamet på MSO/OGC arbejder ud fra. Der er således i teamet konsensus om indholdet. Der er ikke foretaget litteratursøgning eller - vurdering, ligesom evidensgradueringer heller ikke er beskrevet. Dette forventes af en fremtidig Klinisk Retningslinie for området. Hoftenære frakturer omfatter: Fractura colli femoris: Frakturlinien er placeret medialt for linea intertrochanterica femoris og typeinddeles efter Gardens typeinddeling. Fractura pertrochanterica femoris: Brudlinien er lateralt for linea intertrochanterica og proksimalt for trochanter minor og typeinddeles efter Evans typeinddeling. Fraktura subtrokanterica femoris: Er lokaliseret i området ud for og fem cm nedenfor trochanter minor (1). Hoftebrud inddeles overordnet i intrakapsulære (collum femoris fraktur) og ekstrakapsulære 1
2 brud (pertrochantære og subtrochantære brud). Behandlingen af borgere med hoftebrud er langt overvejende operativ, idet konservativ behandling primært vælges til borgere uden præoperativ gangfunktion, og/eller hvor der er solide kontraindikationer for operation. Sigtet med den operative behandling er, at borgeren hurtigst muligt kan mobiliseres, og hurtigst muligt genvinder den bedst mulige funktionsevne, med en så lille risiko for postoperative immobilitetskomplikationer som muligt. Intrakapsulære brud (collum femoris fraktur) kan principielt behandles med intern fiksation eller hoftealloplastik. Behandling med Total Hofte Alloplastik (THA) tilbydes typisk til aktive ældre med lang forventet restlevetid, og er formentligt den bedste løsning i forhold til at genvinde en god funktionsevne post operativt. Desuden er der ved THA mindst risiko for reoperation. Pertrochantære brud behandles som hovedregel med intern fiksation (Glideskrue, marvsøm) Subtrochantære brud behandles som udgangspunkt med låst marvsøm, der alt efter fraktur typen kan være korte eller lange med låsning såvel proksimalt som distalt (1). VAS/NRS: Visuel Analog Scale/Numerisk Rating Scale. AROM/PROM - Active Range Of Motion/ Passive Range Of Motion SMARTE-mål: SMARTE-metoden går ud på, at det mål, der skal formuleres for genoptræningsforløbet, beskrives så det bliver: Specifikt Målbart Attraktivt Realistisk Tidsbestemt Evaluerbare Fremgangsmåde: Træningsregimer: Genoptræningen med borgere med hoftenære frakturerafhænger af hvilken frakturtype, der er tale om: o o De intrakapsulære frakturer betragtes som stabile efter indsættelse af osteosyntese materiale, og tåler derfor fuld vægtbæring. De extrakapsulære frakturer tåler af stabiltetsmæssige årsager ikke fuld vægtbæring. Hvis borgeren har fået en Total Hofte Alloplastik (THA - disse er ikke beskrevet i nærværende SFV) skal de sædvanlige retningsliner for genoptræning ved hofteprotese følges. Det er særligt vigtigt at borger i minimum de første 3 mdr (2) ikke adducerer benet over kroppens midtlinie (heller ikke i bevægelser eller almindelige funktioner) ikke flekterer over 90 grader i hoften ikke indadroterer - eller alle tre i kombination 2
3 aflaster med stokke Borgere henvises til OGC med en Genoptræningsplan i de tilfælde, hvor borger lider af konkurrerende sygdomme eller har behov for forsigtighed ved vægtbæring i rehabiliteringen. Genoptræningen følger altid det regime/de restriktioner, som måtte være beskrevet i genoptræningsplanen. For alle variationer af forløb foregår genoptræningen med respekt for smerterne, og progredieres løbende. UNDERSØGELSE: Anamnese, ætiologi og årsag til operationen afdækkes, bi-diagnoser, konkurrende lidelser og evt. behandling beskrives. Funktionsanamnese før operativt indgreb (ind til et år før nuværende) og efter operativt indgreb beskrives, smerter, ADL, gangdistance, sygemelding, fritidsaktiviteter og grad af selvhjulpenhed. Forventninger og motivation for aktiv deltagelse i genoptræningsforløbet, og borgers ønsker og behov for sit genoptræningsforløb afdækkes. Smerteanamnese, smertestillende medicin hvad og hvor meget, smerter i hvile og aktivitet beskrives med NRS/VAS, hvordan er nattesøvnen, døgnvariationer og hvor er der smerter? Generel inspektion holdningsanalyse, ganganalyse med opmærksomhed på belastning og evt. restriktioner i forbindelse dermed. Funktionsanalyse af definerede funktioner som f.eks. gang, tå- og hælgang, sidelæns gang, rejse/sætte sig, ét-bens stand mm. Lokal inspektion af hudens trofik og farve, varicer, evt. ødems størrelse og udbredning, cicatricer, atrofi. Ledbevægelighed AROM/PROM måles med Goniometer og endfeel vurderes. Bevægeligheden i knæled og ankelled screenes. Cicatricens smidighed palperes, spændthed og stramhed i lårets muskler vurderes. Ober og Thomas test bruges. Ødem måles ved omfangsmåling på individuelt udvalgte punkter, og målene sammenlignes med sig selv. Benlængden udmåles på både det opererede og modsatte ben i liggende og stående. Muskelstyrke testes efter Muskeltest 0-5, senere i forløbet vurderes muskelstyrken funktionelt eks. trappegang. Særlig opmærksom rettes mod m. Gluteus Medius og -Maximus. Trendelenburg test bruges. Muskel styrken i m. Quadriceps testes i siddende med 90. gr. flekteret hofte og med rejse/sætte sig test. Balancen screenes ved gang på ujævnt terræn og/eller ét bensstand. Sammen med borger identificeres de væsentligste funktionsevnetab i hverdagsliv, arbejdsliv og fritidsliv. Der udspørges mhp. afdækning af behovet for tilknytning til TKI. Der opstilles sammen med borger funktionelle mål (SMARTE-MÅL). 3
4 TUG benyttes til at beskrive borgers funktionsniveau ved begyndelsen og slutningen af genoptræningen. (BILAG 1). Komplikationer - gennem hele genoptræningsforløbet observeres for protesenær fraktur, osteosynteseskred, manglende heling, caputnekrose (gælder ved collum femoris fraktur), luksation (gælder især for alloplastikker - se femtidig SFV for Hofteproteser), infektion, smerter og benlængdeforskel. FAGLIGE MÅL er at borger: sammen med terapeuten identificerer meningsfulde funktions mål opnår et forbedret/normaliseret funktionsniveau herunder forbedret ledbevægelighed og muskelstyrke opnår smertelindring opnår ødemreduktion opnår viden og indsigt i smertehåndtering opnår oplevelsen af motivation for at træne opnår indsigt i hensigtsmæssig brug af hofte og krop opnår indsigt i copingstrategier til håndtering af en ændret livssituation FAGLIG INTERVENTION: Brug af stokke instruktion i korrekt højde og brug af stokke ved gang, og progression i afvikling af brug af stokke. Ledbevægeligheden trænes med multiple ubelastede aktive øvelse, manuel udspænding og massage af bløddele omkring leddet, mobilisering af cicatricer, forsigtig ledmobilisering, når smerterne tillader det (tidligst 9 uger post op), kinesiotape, cykling, bassintræning og instruktion i hjemmeøvelser. Muskelstyrken trænes med ledet aktive og aktive øvelser, særligt fokus på glut med/max. Kinesiotape, el-stimulation, bassintræning, MTT, styrke-/udholdenhedstræning med og uden vægtbæring, funktionel træning med vægtbæring, udetræning. Balancen trænes både statisk og dynamisk, ét-bens øvelser, bassinøvelser, eller øvelser på mobilt underlag og udetræning. Ødem instruktion i venepumpe øvelser, lejring + isbehandling, comprilanbandagering, kinesiotape, multiple ubelastede øvelser eks. cykling. Smertelindring isomslag, kinesiotape, el-stimulation, smertemodulerings-træningsconcept (MTT), bassintræning, akupunktur, generel aktivitet. Smertehåndtering dialog om det forventelige naturlige forløb og de tilknyttede smerter, der som minimum kan vare i indtil 3 mdr. efter operation. En stationær tilstand kan ikke forventes førend tidligst et år efter operation. Erfaring med tilvænning til belastning og egne grænser, som løbende skal udfordres. Forståelse af sammenhængen mellem belastning og smerter, og forståelsen for forskellen mellem gode og dårlige smerter. Funktionstræning i funktioner, som relaterer sig til hverdagsliv, arbejdsliv eller fritidsliv. Reflekterende dialog med borgeren om træningens overførbarhed til hverdagens gøremål. vejledning i hensigtsmæssig brug af benet i hverdagen. 4
5 Dialog med borger om dennes tilgang og muligheder for mestring af en forandret hverdag og borgers rolle i den. Rådgivning om midlertidige og varige hensyn ved brug af hoften i hverdagsliv, arbejdsliv og fritidsliv. Borgeren opfordres til at orientere sig om de restriktioner/leveregler, der evt. måtte være beskrevet af det opererende hospital. ORGANISERING: Borgere henvises til genoptræning på MSO/Ortopædisk GenoptræningsCenter med en genoptræningsplan. Som regel tilbydes borgeren genoptræning individuelt og instrueres samtidigt i hjemmetræning. I starten af træningsforløbet tilbydes træning 1 gang om ugen og senere i forløbet sjældnere - vurderet efter hver enkelt borgers behov. Borgere kan sideløbende deltage i bassintræning, udetræning, akupunktur behandling eller selvtræning efter et aftalt træningsprogram. Afslutning af træningsforløbet sker, når træningsmålene er opnået, typisk 3-6 måneder efter operation. OGC bestiller transport til og fra træning, når der er behov for det, jf. gældende lovgrundlag (6). Hver anden uge mødes UE teamet på OGC mhp. erfaringsudveksling, videndeling og udvikling af området. Ansvar og kompetencekrav På MSO/Ortopædisk Genoptrænings Center varetages genoptræning med borgere efter hoftenær fraktur af autoriserede fysioterapeuter med specifik viden og kompetence indenfor det ortopædiske speciale. Indsigt i nærværende Social- og sundhedsfaglige procedure. Dokumentation og kvalitetsovervågning: For hver individuel træningsgang dokumenteres i borgers elektroniske journal vedr.: - ændringer i borgers funktionsstatus beskrevet dels med afsæt i borgers oplevelse, erfaring og viden om egen situation, og dels med afsæt i terapeutens nye undersøgelsesfund og evalueringer. - informationer om interventionen For hver træningsgang på hold registreres typisk kun fremmøde, aflysning eller udeblivelse. Ved særlige eller handlingskrævende problematikker dokumenteres dette i journalen. Sammen med borger udarbejdes der regelmæssigt status mhp. kontinuerlig evaluering af samarbejdet hen imod målene. Der udarbejdes altid afsluttende status (epikrise), som sendes til egen læge, hvis samtykke er givet dertil. 5
6 Samtykke til videregivelse af slutstatus til egen læge dokumenteres. Måleredskaber Under genoptræningen bruges følgende undersøgelsestests: Ober, Thomas, Trendelenburg og Rejse/sætte sig. Og følgende måleredskaber anvendes: NRS/VAS, muskeltest 0-5, Goniometer. Resultatet af interventionen måles og dokumenteres ved hjælp af TUG og (BILAG 1). SKS-kodning er integreret i det elektroniske bookingsystem i borgerjournalen, som anvendes på OGC. Der foreligger procedure for anvendelse og registrering af SKS kodning. INDIKATOR FOR IMPLEMENTERING: at medarbejdere, som arbejder med borgere med hoftenær fraktur kender og anvender denne vejledning. INDIKATOR FOR KVALITETSOVERVÅGNING: der gennemføres årligt journalaudit vedr. spørgsmålet Er der dokumentation for, at borgeren har haft indflydelse på fastsættelsen af træningsmålene. INDIKATOR FOR KVALITETSFORBEDRING: det er et ledelsesansvar at iværksætte konkrete tiltag til kvalitetsforbedringer, om nødvendigt, på baggrund af kvalitetsovervågningen. Referencer 1) Sneppen, O.; Ortopædisk Kirurgi, 6 udg FADL s Forlag 2) Referenceprogram for patienter med hoftebrud under Fag og Forskning, FFY. 3) Regional retningslinie til hoftenær fraktur 4) Kursus i DF: Fysisk træning til patienter med mobilitets- og basismobilitetsproblemer: aerob, styrke- og funktionstræning ) Ortopædisk GenoptræningsCenter/UE-udviklingsteamet/mappen hofte og knæfraktur/protese 6) Århus Kommunes Kørselsvejledning Baggrundsmateriale: Kæstel, E. & Andersen, B.: Værdigrundlag og Arbejdsmodel, med fokus på borgerens aktive deltagelse og indflydelse på eget genoptræningsforløb, 2012 (kommer snarest på portalen) BILAG 1. TUG 6
Sundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter proksimal
Sundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter proksimal humerus fraktur. Udarbejdet af: Lone Bossen, fysioterapeut og faglig koordinator Godkendt af: Ansvarlig for revidering: Navn(e) og
Læs mereSundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter operation med skulderprotese.
Sundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter operation med skulderprotese. Udarbejdet af: Anja Kjeldsen, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med en
Læs mereTræningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hoftenære femurfrakturer
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hoftenære femurfrakturer Retningslinjeansvarlig Helle Thøgersen Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter
Læs mereGenoptræning med borgere efter dekompressions operation i ryggen.
Genoptræning med borgere efter dekompressions operation i ryggen. Udarbejdet af: Troels Balskilde Stoltenborg, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med rygproblematik,
Læs mereTræningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hoftenære femurfrakturer
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hoftenære femurfrakturer Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter og fysioterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 11.
Læs mereSundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter rekonstruktion af rotator cuff læsion
Sundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter rekonstruktion af rotator cuff læsion Udarbejdet af: Anja Kjeldsen, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere
Læs mereHoftenær fraktur. Borgere med hoftealloplastik efter hoftenær fraktur indgår ligeledes i denne retningslinje.
Hoftenær fraktur Borgere der efter et traume har pådraget sig en hoftenær fraktur, uanset hvor frakturen er placeret, og hvilken operativ behandling borgeren har fået. Borgeren har modtaget en genoptræningsplan
Læs mereFysioterapi og genoptræning - TKA
Fysioterapi og genoptræning - TKA DET AKTIVE PATIENTFORLØB - kort fortalt Fokus på sundhed frem for sygdom patienterne informeres om, at de betragtes som raske, der har behov for hjælp til at få udskiftet
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræningsplaner
[Skriv tekst] Kvalitetsstandard Genoptræningsplaner [Skriv tekst] Side 0 Fanø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 3 2.0 Formål... 3 3.0 Hvad er en genoptræningsplan?... 3 4.0 Målgruppe - Hvem kan få en
Læs mereModel for fysioterapeutens arbejdsjournal
J. nr. 6.2.6 FIA_30-09-09 los/ebo Model for fysioterapeutens arbejdsjournal Fysioterapeutuddannelsen i Århus Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Gældende fra september 2009 1 Model for
Læs mereBrud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi
Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet
Læs mereKvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1
Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Målgruppe Ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse er midlertidigt svækkede. Udover denne
Læs mereKvalitetsstandard Træning
Kvalitetsstandard Træning Fanø Kommune Vedtaget i Fanø byråd den (dato) Indhold 1.0 Lovgrundlag...3 2.0 Formål...3 3.0 Hvordan søges om træning?...4 3.1 Sagsbehandlingstid og iværksættelse...4 3.2 Klageadgang...4
Læs mereHOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereHOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1
HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse
Læs mereBrud på anklen. - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi
Brud på anklen - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver behandling. Formålet
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræningstilbud efter udskrivelse fra sygehus
Kvalitetsstandard for genoptræningstilbud efter udskrivelse fra sygehus Lovgrundlag Sundhedsloven 140 Hvad er formålet med Formålet med er, at du efter indlæggelse modtager et genoptræningstilbud med henblik
Læs mereOverrivning af akillessenen
Din akillessene er revet over, og derfor er din fod i en Walker-støvle med 3 kiler under hælen. Senen aflastes, når foden holdes helt strakt i spidsfod. Overrevet akillessene (foto: IK) Nyere undersøgelser
Læs mereYdelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.
Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter
Læs mereArbejdsdelingen på træningsområdet
Arbejdsdelingen på træningsområdet Sundhedsstyrelsens konference 2. nov. 2007 Lars Folmer Hansen, Kalundborg Kommune Formand projektgruppen vedr. træning Inger Helt Poulsen, Region Sjælland Kontaktperson
Læs mereTOTAL KNÆ ALLOPLASTIK
TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig
Læs mereIntroduktion til. v. medlemmer fra arbejdsgruppen
Introduktion til Anbefalinger om kommunal mobilisering og genoptræning til borgere med hoftenært benbrud v. medlemmer fra arbejdsgruppen Karin L. Kappel, udviklingsterapeut, Nordfyns Kommune Christine
Læs mereKvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning
Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning
Læs mereSocial og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016
Social og Sundhed Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune Maj 2016 Baggrund Genoptræningsområdet i Morsø Kommune er organiseret i Sundhedsafdelingen og har udgangspunkt
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2014
Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 02.01.2014 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning, Aktivitet og Rehabilitering.
Læs mereAnvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune.
Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune. Fysioterapi til borgere med Total skulder alloplastik Indholdsfortegnelse FORMÅL... 2 DEFINITION AF BEGREBER... 2 BESKRIVELSE... 2 PATIENTGRUPPE...
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning
Center for Ældre og Omsorg 6 Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140. 2019 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse med
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86
Kvalitetsstandard og vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86 Lovgrundlag og baggrundsmateriale Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner udgivet af Ministeriet
Læs mere23 Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning
Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 23 Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning Serviceloven 86 stk. 2 2018 Indledning Fredensborg Kommune yder vedligeholdelsestræning* til kommunens pensionister.
Læs mereGenoptræning efter Sundhedsloven
Ydelsestype Genoptræning efter sundhedsloven Ydelsens Formålet med ydelsen Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet
Læs mereKvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi efter Sundhedslovens 140a
Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi efter Sundhedslovens 140a Lovgrundlag og baggrundsmateriale Sundhedslovens 140a - Kommunal bestyrelsen tilbyder vederlagsfri fysioterapi behandling hos praktiserende
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn
Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2018 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til
Læs mereKvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.
1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig
Læs mereIndsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne
Indsatsområde: Funktions- og ADL-udredning Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne Lovgrundlag Lov om Social Service 1, 86 og 88 stk. 3. Funktionsniveau for bevilling af indsatsen: Hvem
Læs mereKvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86
Kvalitetsstandard 86 Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 1. Hvad er ydelsens Servicelovens 86, stk. 1 og stk. 2 Borgeren udfylder og underskriver et ansøgningsskema.
Læs mereKvalitetsstandard 2015
Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 07/10-2014 Kvalitetsstandard 2015 Genoptræning efter sundhedslovens 140 uden for det 3-kommunale samarbejde Albertslund Kommune 1 Indhold Forord 3 Mål for genoptræning
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud
Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2017
Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Elsebeth Elsted Sundheds-og Omsorgsudvalgsmøde d. 13.3 2017 Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Område Sundhed
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Læs mereKvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning
Center for Ældre og Omsorg 23 Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning Lov om social service 86 stk. 2. 2019 Indledning Fredensborg Kommune yder vedligeholdelsestræning* til kommunens pensionister.
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2017
Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: Godkendt på Sundheds-og Omsorgsudvalgsmøde d. 2017 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Område
Læs mereAlment svækkede. Lovgrundlag: 140 (Almen med/kirurgisk), 86,1 eller 86,2 (Se kvalitetsstandarder i håndbog for ældre og sundhedsområdet)
Alment svækkede Målgruppe Alment svækkede ældre med en eller flere af følgende karakteristika: Med nedsat funktionsevne fysisk og/eller kognitivt, flere samtidige sygdomme, svær sygdom, forringet ernæringstilstand,
Læs mereKvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune
2013 Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentret er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp til at genvinde funktionsevnen.
Læs mereKvalitetsstandarder for træning
Kvalitetsstandarder for træning Indledning: De bærende principper i levering af kerneydelser inden for Ældre-, sundheds- og rehabiliteringsområdet i Nordfyns Kommune er: Sundhedsfremme og forebyggelse
Læs mereKvalitetsstandarder for træning
Kvalitetsstandarder for træning Indledning: De bærende principper i levering af kerneydelser inden for Ældre-, sundheds- og rehabiliteringsområdet i Nordfyns Kommune er: Sundhedsfremme og forebyggelse
Læs mereIndsatskatalog. Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 stk.1 og stk.2
Indsatskatalog Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 stk.1 og stk.2 Træningsenheden i Sundhedscentret Godkendt i Sundhedsudvalget 09.08.16 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn
Center for Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140. Lov om social service 11 og 44. 2019 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til børn,
Læs mereOverordnet rehabiliteringsprotokol for ACL rekonstruktion
Overordnet rehabiliteringsprotokol for ACL rekonstruktion Jeg har valgt at lave denne træningsprotokol for at skabe et overblik over progressionen i et ACL (forreste korsbånd) genoptræningsforløb. I protokollen
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusophold Sundhedslovens 140. Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusophold Sundhedslovens 140 Lovgrundlag og baggrundsmateriale Sundhedslovens 140 Bekendtgørelse nr. 1088 af 6. oktober 2014 om genoptræningsplaner og om patienters
Læs mereKvalitetsstandard 2015 Center Sundhed
Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Til politisk behandling marts 2015 Genoptræning efter sygehusindlæggelse Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har
Læs mereKvalitetsstandard 2014 Træningsområdet
Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus
Læs mereYdelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning
Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning Serviceloven 86 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning efter Sundhedslovens 140
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for genoptræning efter Sundhedslovens 140 2 Kvalitetsstandard for genoptræning efter Sundhedslovens 140 Formålet med hjælpen
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1
Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger
Læs mere2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune
2011 Vallensbæk Kommune Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentrene er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning
Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 5 Kvalitetsstandard for Genoptræning Serviceloven 86.stk 1 2018 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til
Læs mereKvalitetsstandard for træning
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for træning 2 Kvalitetsstandard for træning Formålet med træning Formålet med træningen er, at du helt eller delvist bliver
Læs mereet forpligtet multidisciplinært behandlingsteam
et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam 1. Læringsseminar LKT Hoftenære Lårbensbrud Scandic Bygholm Park 17. maj 2018 Frank Farsø Nielsen, Aarhus Patient med hoftenær fraktur Patient med hoftenær
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for genoptræning efter Sundhedslovens 140
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for genoptræning efter Sundhedslovens 140 2 Kvalitetsstandard for genoptræning efter Sundhedslovens 140 Formålet med hjælpen Hvem kan få hjælp? Hvad består
Læs mereSundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter lumbal discusprolapsoperation
Sundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter lumbal discusprolapsoperation Troels Balskilde Stoltenborg, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med rygproblematik,
Læs mereTræningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning
Træningscenter Øst og Vest Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning 1/15 Genoptræning efter Sundhedsloven 140 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven Sundhedsloven
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 17 Kvalitetsstandard for Genoptræning Serviceloven 86.stk 1 2016 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 21 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2016 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning*
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter
S o c i a l o g S u n d h e d Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter August 2014 Baggrund Kvalitetsstandarden tjener det formål at
Læs mereKvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fanø Kommune
[Skriv tekst] Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fanø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 3 2.0 Formål... 3 3.0 Hvordan søges vederlagsfri fysioterapi?... 3 4.0 Målgruppe hvem kan få vederlagsfri
Læs mereÆldre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning
Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning 1 Kvalitetsstandard for genoptræning Område Lovgrundlag Ældre & Sundhed Træning,- og hjælpemiddels afd. Spodsbjergvej 129 A 5900 Rudkøbing Loven om Social
Læs mereYdelseskatalog for genoptræning efter sygehusindlæggelse Lov om Sundhedsloven 140
Ydelseskatalog for genoptræning efter sygehusindlæggelse Lov om Sundhedsloven 140 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning efter udskrivning fra sygehus Indledning
Læs mereBrud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit
Brud på anklen -operativ/konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Brud på anklen Anklen kaldes også fodleddet. Det er i
Læs mereØvelser til patienter der har fået en ny hofte
Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer
Læs mereGenoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard
Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard 2014-01-28 Retningslinjer og kvalitetsstandard Baggrund Genoptræning efter Sundhedslovens 140 er i Mariagerfjord Kommune
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2016 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræning efter sundhedsloven 140 Juni 2016
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sundhedsloven 140 Juni 2016 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus
Læs mereINDSÆTTELSE AF KUNSTIGT HOFTELED (HOFTEALLOPLASTIK)
INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT HOFTELED (HOFTEALLOPLASTIK) Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 Operation med indsættelse af en hofteprotese udføres oftest, når et hofteled er ødelagt af slidgigt,
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud
Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for træning
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for træning 2 Kvalitetsstandard for træning Formålet med træning Formålet med træningen er, at du helt eller delvist bliver i stand til at klare dine daglige
Læs mereMålgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov:
Kvalitetsstandard: Træning Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Borgere, der efter sygdom er midlertidigt svækkede Borgere, der har behov for træning
Læs mereKvalitetsstandard. Træning. Omsorg og Sundhed
Kvalitetsstandard Træning Omsorg og Sundhed Godkendt af Social- og Forebyggelsesudvalget 17. januar 2017 Genoptræning efter Lov om Social Service 86 stk. 1 Lovgrundlag for Lov om Social Service 86, stk.
Læs mereTræningen kan foregå i hold eller individuelt og tildeles efter konkret individuel vurdering.
Deloitte 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov herfor tilbydes almen
Læs mereKvalitetsstandard for træning
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for træning Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig og dine pårørende
Læs mereSeneforlængelse med Z-plastik
På ydersiden af benet har man en muskel, som har et meget langt seneblad (fascia lata). Dette seneblad går lige ned over det sted på hoften, hvor lårbensknoglen har et stort fremspring (trochanter major).
Læs mereet forpligtet multidisciplinært behandlingsteam
et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam Ledelsesseminar LKT Hoftenære Lårbensbrud Hotel Nyborg Strand 4. april 2018 Frank Farsø Nielsen, Aarhus Patient med hoftenær fraktur Patient med hoftenær
Læs mereSundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk
Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk
Læs merePertrochantær fraktur Definition FRACTURA PERTROCHANTERICA FEMORIS
Definition FRACTURA PERTROCHANTERICA FEMORIS Kjeld Andersen Ortopædkirurgisk Afdeling E Aarhus Universitetshospital (ÅKH) AO-kursus Middelfart 2015 Klassifikation AO/Evans - behandling Før ca. 1950 - konservativ
Læs mereYdelseskatalog for genoptræning efter sygehusindlæggelse
Ydelseskatalog for genoptræning efter sygehusindlæggelse Lov om Sundhedsloven 140 Ydelseskatalog for genoptræning efter udskrivning fra sygehus Indledning og formål Ydelseskatalog er et arbejdsredskab
Læs mereKvalitetsstandard. Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Sundhedslovens 140 Genoptræning 2019 1 Kommunal genoptræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål Formålet er, at Tønder Kommune kan tilrettelægge og tilbyde borgerne sammenhængende og effektive
Læs mereDansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog
Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Uoplyst 1 Præoperativ optimering
Læs mereBehandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereKvalitetsstandarder træning Center Sundhed, Kultur og Fritid
Kvalitetsstandarder træning 2019 Center Sundhed, Kultur og Fritid Genoptræning efter sygehusindlæggelse Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har et lægefagligt
Læs mereØvelser til patienter der har fået et nyt knæ
Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer
Læs mereTilsynsrapport 2017 Lov om Social Service 86, stk. 1. og 2.
Tilsynsrapport 2017 Lov om Social Service 86, stk. 1. og 2. Kommunen har jf. Lov om Social Service 151, stk. 1 pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83, 83a og 86 løses i overensstemmelse
Læs mereTræningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Total hoftealloplastik (THA)
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Total hoftealloplastik (THA) Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter og fysioterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret
Læs merePRIMÆR PROTESEFORSYNING
Protesevurderingsskema til UE PRIMÆR PROTESEFORSYNING Opdateret: 27.09.19 Version: 10 Borger: Udfyldt af: CPR: - Sted: Dato: Tidl. test post-operativt BAMS: / 8 Dato: / - 20 Ét-ben-stand test (bedst af
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 i Morsø Kommune
Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 i Morsø Kommune Baggrund Træningsområdet i Morsø kommune er organiseret i Sundhedsafdelingen og har udgangspunkt fra Sundhedscenter Limfjorden. Områdets
Læs mere2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer
2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,
Læs mereKvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.
Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal
Læs mere