Genoptræning med borgere efter dekompressions operation i ryggen.

Transkript

1 Genoptræning med borgere efter dekompressions operation i ryggen. Udarbejdet af: Troels Balskilde Stoltenborg, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med rygproblematik, Dip.MDT. Lisa Rønne, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med rygproblematik. Anja Kjeldsen, fysioterapeut med specifik kompetence indenfor rehabilitering med borgere med rygproblematik. Ikrafttrædelse dato: Lone Bossen, fysioterapeut og faglig koordinator Godkendt af: Ansvarlig for revidering: Lone Bossen, fysioterapeut og faglig koordinator Dato for næste revision: (gældende, under revision) Seneste revisionsdato: Formål Formålet med at beskrive træningstilbuddet på MSO/OGC til borgere efter dekompressions operation i lænderyggen er at sikre, at hver enkelt borger gives et ensartet kvalitativt tilbud. Målet med indsatsen er at borger opnår den størst mulige grad af funktionsevne i dagligliv og arbejdsliv. Borgergruppe/Borgerforløb/Andet Borgere der er henvist til MSO/Ortopædisk GenoptræningsCenter med en genoptræningsplan efter en dekompressions operation i lænderyggen på baggrund af lumbal spinal stenose. Definitioner Vidensgrundlag: Denne Social- og sundhedsfaglige procedure er baseret på den teoretiske viden, den erfaringsbaserede viden, og den nyeste viden fra klinisk forskning (1, 2) om effekten af forskellige træningsmetoder, som Ryg-teamet på OGC arbejder ud fra. Der er således i gruppen konsensus om indholdet. Endvidere foretages der i gruppen løbende litteratursøgning og vurdering, og eksperimenterende videreudvikling af praksis. Spinal Stenose: Spinalstenose kan defineres som en absolut eller relativ forsnævring af spinalkanalen og/ eller foramina resulterende i kompression af de neurale strukturer. En sådan forsnævring af spinalkanalen kan give anledning til funktionsrelaterede neurologiske udfaldssymptomer i form af pareser og sensibilitetsforstyrrelser. En række tilstande såsom degeneration og spondylolistese kan forårsage forsnævring af spinalkanalen. Incidensen af operationskrævende lumbal stenoser er ca per per. År., og antallet forventes atl stige med den generelle øgede levealder 1

2 (3). Lumbal dekompressions operation: Central, unilateral eller bilateral segmentel dekompression på relevant niveau med fjernelse af hypertrofiske facetled, ligamentum flavum samt andre degenerative strukturelle forandringer (operationsbeskrivelsen vil præcisere, hvilke strukturer det aktuelle indgreb har berørt og bør via borger indhentes). VAS/NRS: Visuel Analog Scale/Numerisk Rating Scale. TKI: Tværfaglig Koordineret Indsats, hvor terapeut og sagsbehandler med myndighed har et tæt samarbejde med borger med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Fremgangsmåde: FORLØBSDIAGRAM Borgere som har fået foretaget en dekompressions operation i lænderyggen henvises til Ortopædisk Genoptræningscenter med henblik på opstart af genoptræningen 4 uger efter operation. Træningsregimer: Fra 0-4 uger efter operationen følger borger de træningsinstruktioner og bevægerestriktioner, 2

3 der er beskrevet i informationspjecen, som udleveres fra hospitalet (4). Derefter følges generelle retningslinjer for genoptræning efter lumbal dekompressions operation, som anbefaler at variere mellem at ligge, stå, gå og sidde. Borger informeres om at være opmærksom på kroppens signaler og finde en balance mellem aktivitet og hvile. Vanlige aktiviteter kan gradvist genoptages, såfremt disse ikke provokerer stærke eller jagende smerter i ryggen eller ud i benene. Efter 4 uger er der ingen absolutte eller relative restriktioner efter operation. Genoptræningen følger altid det regime/de restriktioner, som måtte være beskrevet i genoptræningsplanen. For alle variationer af forløb foregår genoptræningen med respekt for smerterne, og progredieres løbende. FAGLIGE MÅL: at borger i dialog med terapeuten opnår en afstemning af sine forventninger og ønsker i forhold til det foreliggende genoptrænings tilbud at borger opnår fornemmelsen af tryghed ved brug af sin ryg at borger opnår viden og indsigt i smertehåndtering at borger opnår viden og forståelse for og accept af egen situation, så han/hun ved afslutning er rustet til at tage ansvar for det videre forløb og for forebyggelse af evt. tilbagefald at borger opnår viden og indsigt i hensigtsmæssig brug af ryggen at borger opnår forståelse af vigtigheden af daglig generel aktivitet at borger har en personlig strategi og en plan for tilbagevenden til dagligliv og evt. arbejdsliv Alle borgere, som har fået foretaget en dekompressions operation i lænderyggen tilbydes en individuel undersøgelse og samtale som indeholder: a) undersøgelse og status over borgers funktionsevne og symptomer b) en pædagogisk intervention til understøttelse af borgers håndtering af egen livssituation c) en faglig visitations intervention, hvor genoptræningens videre forløb aftales med borger. a) UNDERSØGELSE (BILAG 1): Anamnese, borgers familiære relationer, hverdagsliv og fritidsaktiviteter beskrives. Ætiologi og årsag til operation afdækkes, bi-diagnoser, evt. tidligere ryglidelser, konkurrende lidelser og evt. behandling beskrives. Nuværende sygehistories omfang og varighed uddybes. Borgers almenbefindende og fornemmelse af egen krop afdækkes. Funktionsanamnese, funktionsevne og funktionsevnebegrænsninger før og efter operation og aktuelt beskrives. Borgers oplevelse af effekten af operationen, og borgers håndtering af tidligere og nuværende sygdomsforløb beskrives. Borgers forventninger til genoptræningen afstemmes i dialog med terapeuten. Smertenamnese, smerter i hvile og aktivitet, hvordan og hvor beskrives med NRS, døgnvariationer, smertestillende medicin (hvor meget og hvad), indsigt i det som lindrer eller fremprovokerer smerterne beskrives, håndtering af smerterne. Gule Flag, der udspørges mhp. at identificere bio-psyko-sociale faktorer, som kan hæmme genoptræningsforløbet - evne til at håndtere en ændret livssituation, sygdomsadfærd, so- 3

4 cial tilbagetrækning, følelsesmæssige problemer, utilfredshed med arbejdet, en verserende arbejdsskadessag eller familieforhold, som enten overbeskytter eller ignorer borgers sygdom. Generel inspektion af gang, holdning, siddestilling og venden sig rundt på briksen. Holdes ryggen stiv og usmidig uden kropsrotation i bevægelse? Går borger med eller uden halten (Positiv Trendelenburg), med eller uden ganghjælpemiddel? Virker borger umiddelbart forpint ved at bevæge sig? Bevægeligheden i ryggen screenes: fleksion, ekstension, rotation og sidebøjning og kombinationen sideglid, højre og venstre. Balancen testes ved et-bens stand i 15 sekunder. Neuromotorisk kontrol undersøgelse: Ryggens stabilitet screenes dynamisk eller statisk, hvor ryggens primære stabiliserende muskler vurderes ved at holde stillingen i lænden i forskellige funktionelle udgangsstillinger. Neurologisk undersøgelse mhp. at afdække/ beskrive den aktuelle status af symptomer. o Nervetensionstests o Test af sensibilitet o Test af muskelkraft med muskeltest 0-5 o Test af reflekser (se Individuel Undersøgelse i OGC s rygmappe for HOLD-TRÆNING efter discusprolaps/ dekompressions operation i ryggen. (Litt.:5,6)). Røde Flag, der udspørges mhp. at identificere alvorlig patalogi i ryggen svært tidligere traume, utilsigtet vægttab eller feber, konstante, progredierende evt. natlige smerter, tidligere malign sygdom, udbredte neurologiske udfald eller stofmisbrug, HIV. BORGERDEFINERET FUNKTIONSMÅL (BILAG 2) udfyldes sammen med borger og anvendes både som et retningsgivende interventions redskab, og som et måleredskab til at beskrive borgers ændrede tilstand under genoptræningsforløbet. Skemaet udfyldes som minimum ved første og sidste konsultation. Der udspørges mhp. afdækning af behovet for tilknytning til TKI Komplikationer - Ved atypiske forløb kan der forekomme nyopståede, vedvarende og/eller tiltagende smerter i ryg og ben, progredierende neurologiske udfaldssymptomer eller nedsat funktionsniveau. I denne situation foretages en udvidet fysioterapeutisk undersøgelse mhp. at afdække årsagen (se Individuel Undersøgelse i OGC s rygmappe for HOLD- TRÆNING efter discusprolaps/dekompressions operation i ryggen. (Litt.:5,6)). Er der mistanke om Gule Flag (se tidl.) bør der rettes henvendelse til egen læge. Er der mistanke om Røde Flag (se tidl.) skal der rettes henvendelse til opererende hospitals afdeling. Ved mistanke om neural sensibilisering, som afføder en vedvarende smerteproblematik kan borger henvende sig til egen læge, som kan henvise til smerteklinik. b) FAGLIG INTERVENTION: Borger og terapeut udfylder sammen Borgerdefineret Funktionsmål. Udlevering af og introduktion til DAGBOG FOR AKTIVITET OG TRÆNING. Dialog om borgers oplevelser og erfaringer med at håndtere tidligere sygdomsforløb og 4

5 om forventninger til genoptræning og fremtid. Dialog om smerter, opfattelsen, forståelsen og tolkningen af smerter, forklaring om, at smerter ikke altid er ensbetydende med skader i ryggen, opmærksomhed mod progression eller regression af smerterne. Dialog om betydningen af at observere og forstå forskelligheden i smerter og i andre symptomer fra ryggen. Og om vigtigheden af at vende fokus fra smerterne til fokus på vellykkede/succesfulde aktiviteter eller funktioner. Dialog om ryggens opbygning og funktion og deraf forståelse for nødvendigheden af at være aktiv i hverdagen. Borgers egne erfaringer med daglige aktiviteter understøttes eller evt. nedtones. Introduktion til strategien for gradvis opbygning og progression af hverdagens aktiviteter og gøremål (pacing). Introduktion og dialog med borger om muligheden for at vælge specifikke øvelser i genoptræningen, ændre uhensigtsmæssig kropsholdning, afprøve afspændingsteknik og diverse hvilestillinger. Dialog med borger vedrørende hans/hendes tanker om tilbagevenden til aktuelle hverdagsliv/arbejdsliv. I dialog med borger aftales det videre genoptræningsforløb (jf. FORLØBSDIAGRAM). c) FAGLIG VISITATION efter individuel undersøgelse og samtale anbefales: de borgere, som ikke nødvendigvis har behov for superviseret genoptræning - at træne med DAGBOG FOR AKTIVITET OG TRÆNING (BILAG 3). Som redskab giver denne et overblik og en systematik til genoptræning i hverdagen og ved hjælp af hverdagen. Hjemmetræningen understøttes af 1-3 individuelle konsultationer med fysioterapeuten. de borgere, som har en svær smerteproblematik, et dårligt funktionsniveau eller andre komplicerende lidelser - at deltage helt eller i et modificeret omfang på HOLD-TRÆNING efter stivgørende operation i ryggen (se OGC s rygmappe for HOLD-TRÆNING efter stivgørende operation i ryggen). Evt. understøttet af en eller to individuelle konsultationer med fysioterapeut. de borgere, som har et velfungerende funktionsniveau, men som er utrygge ved at bruge ryggen i hverdagen - at deltage helt eller i et modificeret omfang på HOLD-TRÆNING efter diskusprolaps operation (se OGC s rygmappe for HOLD-TRÆNING efter diskusprolaps operation i ryggen). Såfremt borger er tilknyttet TKI, tilbydes SAMTRÆNING dvs. selvtræning i træningssalens MTT udstyr under supervision af en fysioterapeut samtidigt med andre borgere, som er sygemeldte fra arbejde. ORGANISERING: Borgere med en genoptræningsplan henvises til genoptræning på Ortopædisk GenoptræningsCenter. Alle borgere tilbydes en individuel undersøgelse og samtale. Herfra visiteres borger som hovedregel til træning med DAGBOG FOR AKTIVITET OG TRÆNING, understøttet af enkelte individuelle konsultationer med fysioterapeuten. Ved særlige omstændigheder visiteres borger til prædefineret HOLD-TRÆNING, eller til individuelt modificeret HOLD-TRÆNING. 5

6 Afslutning af træningsforløbet sker, når borger har forstået at bruge DAGBOG FOR AKTI- VITET OG TRÆNING, eller når HOLD forløbet er afsluttet. OGC bestiller transport til og fra træning, når der er behov for det, jf. gældende lovgrundlag (10). Hver anden uge mødes RYG teamet på OGC mhp. erfaringsudveksling, videndeling og udvikling af området. Én gang hvert halve år afholdes et tværsektorielt rygnetværksmøde med fysioterapeuter på OGC og ortopædkirurgiske og neurokirurgiske ryglæger og terapeuter fra Aarhus Universitetshospital mhp. videndeling. Ansvar og kompetencekrav På MSO/OGC varetages genoptræningen med borgere, der har fået en dekompressions operation i ryggen af autoriserede fysioterapeuter med specifik viden og kompetence inden for det ortopædiske speciale. Indsigt i nærværende Social- og sundhedsfaglige procedure. Dokumentation og kvalitetsovervågning: For hver individuel træningsgang dokumenteres i borgers elektroniske journal vedr.: - ændringer i borgers funktionsstatus beskrevet både med afsæt i borgers oplevelse, erfaring og viden om egen situation, og med afsæt i terapeutens nye undersøgelsesfund og evalueringer. - informationer om interventionen For hver træningsgang på hold registreres typisk kun fremmøde, aflysning eller udeblivelse. Ved særlige eller handlingskrævende problematikker dokumenteres dette i journalen. Der udarbejdes altid afsluttende status (epikrise), som sendes til egen læge, hvis samtykke er givet dertil. Samtykke til videregivelse af slutstatus til egen læge dokumenteres. Måleredskaber I genoptræningen anvendes følgende måleredskaber: NRS/VAS, muskeltest 0-5, Neurologiske tests. Resultatet af interventionen måles og dokumenteres ved hjælp af Brugerdefineret Funktionsmål (BILAG 2). SKS-kodning er integreret i det elektroniske bookingsystem i borgerjournalen, som anvendes på OGC. Der foreligger procedure for anvendelse og registrering af SKS kodning. INDIKATOR FOR IMPLEMENTERING: at medarbejdere, som arbejder med borgere efter dekompressions operation i ryggen kender og anvender denne vejledning. 6

7 INDIKATOR FOR KVALITETSOVERVÅGNING: der gennemføres årligt journalaudit vedr. succesmålet: 90 % af alle borgere som er henvist til OGC efter dekompressions operation i lænderyggen er introduceret til træning med DAGBOG FOR AKTIVITET OG TRÆNING. INDIKATOR FOR KVALITETSFORBEDRING: det er et ledelsesansvar at iværksætte konkrete tiltag til kvalitetsforbedringer, om nødvendigt, på baggrund af kvalitetsovervågningen. Referencer 1. Randi Holm ( ), Rehabilitering efter diskus- og dekompressionsoperation i ryggen, Regionshospitalet Silkeborg Kirurgisk Terapiafsnit. 2. Tom Pedersen, Lars Jensen (2009). Rehabilitering efter lumbal diskusprolapsoperation. Fag og Forsknings Otto Sneppen, Cody BÜnger, Ivan Hvid (2006). Ortopædisk Kirurgi. 6. Udgave. FADL s forlag. 4. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen. Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden, Patientinformation (2011). Aarhus Universitetshospital 5. Per Lind (2004). Ryggen: Undersøgelse og behandling. 1. Udgave. FADL s forlag 6. Mckenzie,R and May,S, The Lumbar Spine: Mechanical Diagnosis and Therapi, Vol. One.Two Waikanae: spinal Publications new Zealand Lfd. 7. Annette Roed Ottesen, Sanne Stæhr Nielsen, Helle Puggård (2008). Complex Regional Pain Syndrome- En klinisk vejledning for ergo- og fysioterapeutisk behandling af CRPS. Ergo- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus Aarhus Kommunes Kørselsvejledning Baggrundsmateriale: Kæstel, E. & Andersen, B.: Værdigrundlag og Arbejdsmodel, med fokus på borgerens aktive deltagelse og indflydelse på eget genoptræningsforløb, 2012 (kommer snarest på portalen) 7

8 Bilag 1 8

9 9

10 Bilag 2 10

11 Bilag 3 11

12 12

13 13

14 14

15 15

16 16

17 17