Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Total hoftealloplastik (THA)

Transkript

1 Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Total hoftealloplastik (THA) Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter og fysioterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 23. oktober 2015 Bilag Forløbsbeskrivelse

2 Formålet med retningslinjen Retningslinjen har til formål at beskrive den ergo- og fysioterapeutiske intervention til borgere med hoftealloplastik, med henblik på: At sikre, at borgeren oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i genoptræningsforløbet. At sikre kvalitet i de ergo- og fysioterapeutiske ydelser. At sikre implementering af tilgængelig evidens i træning og behandling. At sikre, at alle ergo- og fysioterapeuter i det ortopædkirurgiske team i Træningsenheden Aalborg kommune har kendskab til fremgangsmåden for og indholdet af den typiske genoptræning af denne specifikke borgergruppe. Teoretisk baggrund En hofteprotese består af to dele. En del som erstatter hofteskålen og en del som erstatter lårbenshovedet. Protesedelen i hofteskålen er ucementeret. Den består af en ydre metalskal, som er ru på den side, der vender ind mod knoglen, således at knoglen kan vokse ind i metaloverfladen. Inden i metaldelen sættes en plastikdel som udgør sliddelen i hofteskålen. Protesedelen i lårbenet er fremstillet af metal og sættes fast i marvhulen på lårbenet den kan være enten cementeret eller ucementeret. For den ucementerede protese gælder, at den kiles fast i knoglen, og øverst har en ru overflade, som knoglen kan vokse ind i og hermed låse protesen fast. Den cementerede protese er glat og fastgøres med knoglecement, der binder som en slags lim og er med til at fordele belastningen på protesen. De ucementerede proteser bruger man primært til yngre patienter med stærke knogler, hvorimod cementen er nødvendig til lidt ældre patienter eller til patienter, som har lidt svagere knogler (Aalborg UH, Farsø sygehuse, 2015; Aalborg UH, Frederikshavn sygehus). Borgergruppen Borgerere som får indsat THA har oftest et eller flere af følgende symptomer; smerte, funktionspåvirkning og forringet livskvalitet. Smerterne kan variere fra lette igangsætningssmerter til svære hvilesmerter og funktionstabet fra forsagelse af sportsaktivitet til afhængighed af kørestol. Det væsentligste objektive fund er bevægelsesindskrænkning. De radiologiske forandringer er ledspaltereduktion som tegn på destruktion af brusken, samt efterfølgende sklerosering af den subkondrale knogle, cyste- og osteofytdannelse samt ultimativt caput nekrose. Disse kliniske tegn kan gradueres, men det er ikke muligt at fastsætte en præcis grad af forandringer, der vil udløse et tilbud om hoftealloplastik. Dette skyldes at der ofte kan være en dårlig sammenhæng mellem objektive forandringer og subjektive symptomer. Det eneste der definitivt kan fastslås er, at der skal være objektive kliniske og radiologiske tegn til stede i en eller anden grad for, at der er indikation for hoftealloplastik (DOS & DSHK, 2006). Den hyppigste diagnose ved operation med THA er idiopatisk artrose, der udgør cirka 80 % af den samlede diagnosegruppe. Diagnosen idiopatisk artrose kan hos nogle af borgerne skyldes følger efter impingement 2

3 og måske dysplasi. I 2011 var incidensen for THA 155 pr indbyggere, hvilket er et lille fald i forhold til 2010 (160 pr indbyggere) (DHR, 2012). Særlige forhold og regimer for borgergruppen Det er normalt at der efter en THA-operation opstår hævelse af det opererede ben og hævelsen kan vare ved i flere måneder. Det er vigtigt at borgeren benytter ganghjælpemiddel så længe der er behov for det, det vil sige ind til borgeren kan gå uden halten og uden at få tiltagende smerter. Anbefalingen fra Aalborg Universitetshospital og Farsø Sygehus er at benytte to albuestokke i mindst 14 dage. Når borger kan gå med én albuestok skal den være ved den raske side. De væsentligste komplikationer efter operationen er: Betændelse. Luksation. Dyb venetrombose. Forskel i benlængde. At ischiasnerven påvirkes De sene komplikationer efter operationen er: Betændelse At hofteprotesen kan løsne sig Af ovenstående komplikationer er betændelse den alvorligste og det ses ved cirka 1 % af operationerne. Tegn på betændelse kan være vedvarende sivning, rødme omkring såret, vedvarende feber og forværring af smerter. Opstår der mistanke om betændelse skal der med det samme tages kontakt til sygehuset hvor borgeren er opereret (Aalborg UH, Farsø sygehus; Aalborg UH, Frederikshavn sygehus). Efter operationen skal følgende restriktioner overholdes for at mindske risikoen for luksation. Restriktionerne er desuden beskrevet i pjecerne som borger gives med hjem fra sygehuset (Aalborg UH,Farsø sygehus, 2015; Aalborg UH, Frederikshavn). I pjecerne beskrives desuden almene råd i forhold til fysisk aktivitet efter operationen for eksempel vigtigheden af at anvende skråpude og at borger ikke selv må køre bil de første 6 uger efter operationen. Følgende restriktioner er gældende med henvisning til hvad der fremgår af GOP hhv. de første 3 måneder eller 6 uger. Vær opmærksom på at der er forskel i restriktionerne fra de forskellige sygehuse (Aalborg UH, Farsø sygehus, 2015; Aalborg UH, Frederikshavn). Benene må ikke lægges over kors. Hoften må ikke indadroteres. Hoften må ikke flekteres over 90 o. (dette er ikke længere en restriktion jf. pjecen fra Farsø sygehus) 3

4 Følgende restriktioner er gældende for resten af livet (Aalborg UH, Farsø sygehus, 2015; Aalborg UH, Frederikshavn sygehus, 2014) Benene må ikke lægges over kors. Borger må ikke lave bevægelser der kombinerer: kraftig bøjning i hofteleddet samtidig med at benene krydses og/eller knæet drejes indad Overordnet fremgangmåde Gældende administrative praksis følges. Borgeren gives tid til individuel undersøgelse. Ældre/svage borgere ses oftest i eget hjem efter udskrivelsen fra sygehuset. Yngre borgere tilbydes oftest træning på center, eventuelt suppleret med enkelte hjemmebesøg. Borgeren tilbydes som udgangspunkt træning på hoftehold på center. Sideløbende med holdtræningen aftales eventuelt individuelle sessioner hvis der er behov for specifik manuel behandling. Ergo- og fysioterapeuten følger op på det, af sygehuset udleverede, træningsprogram. Borgeren skal udføre øvelser minimum 2 gange dagligt hjemme. Ved bevægelighedsproblematikker eller smerte i vægtbærende øvelser, der besværliggør landjordstræning kan borgeren tilbydes træning på hoftehold i bassin. Undersøgelse og intervention Dokumentation af funktionsniveau ved start og slut Ved opstart og afslutning af forløbet benyttes HOOS (Hip disability and Osteoarthritis Outcome Score) til at dokumentere borgerens aktuelle selvoplevede fysiske funktionsniveau. HOOS er patientadministreret og tager cirka 10 minutter at udfylde. Hvis skemaet bliver udfyldt forud for en konsultation, kan det anvendes som en del af anamnesen med hensyn til de symptomer og problemer som patienten oplever (Ewa Roos, 2012). HOOS er et spørgeskema, der indeholder 5 underskalaer; smerte, andre symptomer, ADL, sport og fritidsfunktion og hofterelateret livskvalitet. Når spørgeskemaet besvares skal der tages udgangspunkt i den forgangne uge. Til hvert spørgsmål er der fem svarkategorier der scores fra 0 til 4, og ved udregning kan der gives score mellem 0 og 100, hvor 100 er en symptomfri hofte. Ved udregning af score for HOOS, skal der udregnes for hver underskala (Ewa Roos, 2012). Der kan midtvejs eller i forbindelse med afslutning af træningsforløbet udarbejdes en AMPS test med henblik på at vurdere og afdække borgerens funktionsevne. Som alternativ eller supplement til ovenstående test kan der benyttes Patient Specific Functional Scale (PSFS). Testen benyttes til at vise ændringer i funktionsniveau ved den enkelte borger på baggrund af forskellige borgervalgte aktiviteter. Borgeren skal vælge 3-5 forskellige funktioner eller aktiviteter, som de har problemer med at udføre på grund af den lidelse, man ønsker at vurdere. Borgeren skal angive, hvor store problemer, der er med at udføre aktiviteten ved at score den på en 11-punkts numerisk skala (0-10). En score på 0 svarer til, at borgeren er ude af stand til at udføre aktiviteten, en score på 10 svarer til at 4

5 borgeren, kan udføre aktiviteten på samme niveau som før problemets opståen (Donnelly C, 2002; Stratford P, 1995) Fysioterapeutisk undersøgelse Formålet med undersøgelsen forud for genoptræning er, at vurdere borgeren med henblik på at tilpasse den fysioterapeutiske intervention til den enkeltes problematik. Her vurderes borgerens helbredstilstand specielt med henblik på muskelfunktion, smerte og bevægelighed i hofteregionen. Desuden er formålet at vurdere borgerens ressourcer og samarbejdsevner. Der tages udgangspunkt i Den Fysioterapeutiske Undersøgelse (Hingebjerg P, Pallesen H, Riis B., 1998). Indledende undersøgelse Anamnese: Smerter, herunder intensitet og varighed, smertens karakter, døgnrytme, provokerende og aflastende faktorer. Funktions- og aktivitetsniveau herunder ADL-problematikker og erhvervssituation før/efter protese. Eventuelle symptomer fra samme sides knæ/fod, den anden UE samt columna. Andre diagnoser. Borgerens forventninger til fysioterapi og mål med genoptræningen. Inspektion (liggende og stående): Form, symmetri, cikatriser, muskelfylde og atrofi. Ødemer. Benlængde. Vægtbæring. Funktionsundersøgelse: Observation af borgerens spontane bevægemønstre med fokus på allignment, herunder ganganalyse med eller uden ganghjælpemiddel, forflytninger ind i/ud af seng, forflytninger i seng, rejse/sætte sig og trappegang. På baggrund af funktionsundersøgelserne vurderes hvilke delundersøgelser der er relevante. Delundersøgelser Bevægelighed: Aktiv ROM i hofteleddet sammenlignet med den raske side. (OBS regime/restriktioner). Muskelfunktion: TUG. Rejse/sætte sig test. Eventuelt grov muskeltest over hofteleddet og knæleddet. Stabilitet/balance: Tandem eller etbens-stand. Træde op og ned af trin. 5

6 Ergoterapeutisk undersøgelse Formålet med undersøgelse forud for genoptræning er at vurdere borgeren med henblik på at tilpasse den ergoterapeutiske intervention til den enkelte. Den ergoterapeutiske undersøgelse søger at afdække borgerens krops, -aktivitets- og deltagelsesproblematikker. Indledende undersøgelse Anamnese. Funktionsundersøgelse jævnfør fysioterapeutisk undersøgelse, med fokus på gangfunktion, vægtbæring samt ledbevægelighed. Opmærksomhed ved mistanke om infektion, urinvejsinfektion, lav blodprocent med mere. Ved mistanke om dette kontaktes borgers egen læge. Interview om borgernes aktivitetsproblematikker ud fra COPM eller ADL taxonomi. Delundersøgelser Observation af udførelse af daglige aktiviteter især med fokus på: Rejse/sætte sig. Færdes i boligen for eksempel med rollator. Påklædning. Bad med de udleverede småhjælpemidler. Madlavning; for eksempel smøre mad. Færdes udenfor. Ind og ud af bil. Afprøve øvrige ADL-opgaver. Eventuel udarbejdelse af AMPS test i forhold til specifikke aktivitetsproblematikker eller komplekse forløb. Mål for fysio- og ergoterapeutisk genoptræning Der konkluderes på den ergo- og fysioterapeutiske undersøgelse. Med baggrund heri vurderes behovet for den ergo- og fysioterapeutiske intervention og dennes tilrettelæggelse. Konklusionen/mål for genoptræningen dokumenters, som startstatus, i Care. Der konkluderes løbende på undersøgelserne med fokus på borgerens funktionsniveau og motivation. Genoptræningsforløbet tilpasses med baggrund heri. Målene for genoptræningen sættes ud fra: Bevilling/genoptræningsplan. Den faglige undersøgelse. Borgerens mål og tidligere funktionsniveau. ICF. 6

7 Fysioterapeutisk intervention Formålet med den fysioterapeutiske intervention er at borgeren opnår bedst mulig funktionsniveau, indenfor egen omsorg, arbejde og fritid, samt at sikre, at regimet/restriktionerne efterleves. Information Informationen har til formål at give borgeren viden om og forståelse for baggrunden for genoptræningen, samt at motivere borgeren til at tage ansvar for selvtræning. Fysioterapeuten informerer borgeren om: Formål med genoptræningen. Forløb og indholdet af genoptræningen. Forventeligt niveau efter genoptræningen. Informationen har særligt fokus på: Dianosen total hoftealloplastik, herunder årsagssammenhænge i forbindelse med regimet/restriktionerne. Anatomien omkring hoften. Musklernes funktion, herunder konsekvensen af nedsat eller ophævet funktion omkring den afficerede hofte. At smerter under træning er forventeligt, men at det skal aftage efterfølgende. At genoptræningen er en langvarig proces. At den største del af genoptræningen vil bestå i daglig selvtræning ud fra øvelsesprogram (også efter forløbet med terapeuten er afsluttet). Øvelsesterapi Øvelserne har som udgangspunkt til formål at genvinde tidligere funktionsniveau med fokus på bevægelighed, muskelstyrke, stabilitet, udholdenhed og balanceevnen. Fysioterapeuten gennemgår det fra sygehuset udleverede øvelsesprogram og afprøver øvelserne sammen med borgeren. Fysioterapeuten guider borgeren i øvelserne samt afprøver og tilpasser udgangsstillinger med fokus på kontrol og kvalitet. Der arbejdes hen imod at borger kan udføre den enkelte øvelse med gentagelser minimum 2 gange dagligt. Træningen progredieres i forhold til antal gentagelser, ændring af udgangsstilling, belastning, nye øvelser og så videre. Funktionstræning: Træning af funktioner herunder forflytninger, gang, trappegang og så videre. Manuel behandling Den manuelle behandling har til formål at medvirke til normalisering af bevægelighed og muskeltonus samt til facilitering af muskelaktivitet. Der kan ved behov foretages følgende: Udspænding eller massage af kontrakte, ømme muskler. 7

8 Cikatricebehandling. Venepumpeterapi. Kinesiotapening. Ergoterapeutisk intervention Formålet med den ergoterapeutiske intervention er at borgeren opnår bedst mulig krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau som før aktuelle skade indenfor egen omsorg, arbejde og fritid. Den ergoterapeutiske intervention kan foregå i borgerens eget hjem eller i samarbejde med fysioterapeuten ved træning på center på hold. Indhold På baggrund af undersøgelser og analyse vurderes hvilke af følgende interventioner, der er behov for i forhold til den enkelte borger, herunder: Instruktion og opfølgning på det af sygehuset udleverede hjemmetræningsprogram. Vejledning, herunder opfølgning på regimet. Træning af konkrete krops-, aktivitets- og deltagelsesproblematikker. Tiltag ved permanent funktionsnedsættelse. Vejledning Vejledning med baggrund i den enkelte borgers konkrete situation med det formål at give information om de daglige aktiviteters betydning for genoptræning, herunder: Opmærksomhed fra terapeutens side om hvorvidt borgeren har forståelse for vigtigheden af overholdelse af regimet. Bevidstgøre og normalisere bevægemønstre i aktiviteter ud fra en tilpasset pædagogisk tilgang under hensyntagen til det eventuelle regime. Opmærksomhed på uhensigtsmæssig kompensation og manglende inddragelse af afficerede kropsdel. Smerter og pausers betydning. Træning af konkrete aktivitets- og deltagelsesproblematikker Bevidstgøre og forankre hensigtsmæssige bevægemønstre i daglige aktiviteter. Hensigtsmæssige kompensationsteknikker. Tiltag ved permanent funktionsnedsættelse Information om og afprøvning af hensigtsmæssige arbejdsstillinger/teknikker. Eventuel videreformidling af hjælpemiddelansøgning. Relevant tværfagligt samarbejde Ved behov samarbejdes med ergo- og fysioterapeuter fra Træningsenheden, Aalborg Kommune, og desuden andre relevante samarbejdspartnere som for eksempel pårørende, egen læge, sygehuspersonale samt internt i kommunen. 8

9 Ønsker samarbejdspartnere som for eksempel socialrådgivere og jobkonsulenter en udvidet status, er dette mod beregning. Afslutning af træningsforløbet Når borgeren har nået det fastsatte mål for genoptræningen, eller har nået et niveau, hvor denne selv kan nå til målet, afsluttes genoptræningsforløbet og HOOS udfyldes på ny. Der udarbejdes en slutstatus som dokumenters i Care, og ved behov fastlægges en fortsat plan med borgeren, med henblik på at fastholde/videreudvikle det opnåede niveau. Hvis det er relevant, kontaktes det lokale aktivitetscenter med henblik på at viderebringe information, så borgeren kan fortsætte i et vedligeholdende motions-/aktivitetsforløb. Såfremt borgeren ikke umiddelbart kan opnå det aftalte mål vurderes: Om borgeren ved egen hjælp kan fortsætte træningsforløbet og herved arbejde videre mod målet. Om genoptræningsforløbet skal forsættes, eller borger kan overdrages til anden træning/aktivitet, hvorigennem der kan arbejdes videre mod målet. Om der mistænkes at være strukturelle problemer der gør, at borgeren skal sendes til kontrol på sygehuset. 9

10 Kildehenvisning Aalborg UH, Farsø Sygehus, ortopædkirurgisk afdeling. Indsættelse af kunstigt hofteled ger/unders%c3%b8gelser%20og%20behandlinger_pjecer/pjecer_nye/kunstigt%20hofteled/inds%c3%a6tte lse%20af%20kunstigt%20hofteled_fars%c3%b8.ashx Aalborg UH, Frederikshavn sygehus, ortopædkirurgisk afdeling. Indsættelse af Kunstigt hofteled ger/unders%c3%b8gelser%20og%20behandlinger_pjecer/pjecer_nye/kunstigt%20hofteled/inds%c3%a6tte lse%20af%20kunstigt%20hofteled_fr.havn.ashx Aalborg UH, Farsø sygehus, ortopædkirurgisk afdeling. Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled ger/unders%c3%b8gelser%20og%20behandlinger_pjecer/pjecer_nye/kunstigt%20hofteled/tr%c3%a6nings program,%20r%c3%a5d%20og%20vejledning,%20n%c3%a5r%20du%20skal%20have%20et%20kunstigt%20 hofteled.ashx Aalborg UH, ortopædkirurgisk afdeling. Efter din hofteoperation ger/unders%c3%b8gelser%20og%20behandlinger_pjecer/pjecer_nye/kunstigt%20hofteled/efter%20din%2 0hofteoperation.ashx DHR. Dansk Hoftealloplastik Register. Årsrapport Ewa Roos, Questionnaires, user s guides and scoring files. HOOS. [ ] Lokaliseret på: Donnelly C, Carswell A. Individualized outcome measures: a review of the literature. Can J Occup Ther 2002; 69(2): DOS & DSHK Total Hoftealloplastik Referenceprogram

11 Hingebjerg P, Pallesen H, Riis B. Den fysioterapeutiske undersøgelse. Holstebro skolen gelse.pdf Stratford P, Gill C, Westaway M, et al. Assessing disability and change on individual patients: a report of a patient specific measure. Physiother Can 1995;47: