Snart færdig med studiet hva så?

Transkript

1 Snart færdig med studiet hva så? Trine Fredtoft, Marie Gjerum og Lise Kristensen Studenterrådgivningen 2006 Studenterrådgivningen

2 Snart færdig med studiet hvad så? Indhold Forord Fra studieliv til voksenliv Hvad kræves der for at klare et sådant skift? Hvad skal du huske, når du er færdig med studiet? Hvornår er din uddannelse afsluttet? Vigtige informationer hvis du har et studiejob Tilmeld dig Arbejdsformidlingen A-kasse/dimittendsats Hvor længe kan du få dagpenge? Dimmitendsats og barselsdagpenge Kontanthjælp i venteperioden Har du svært ved at blive færdig? Studenterrådgivningen

3 Forord Mange studerende har sommerfugle i maven, når et langt liv i rollen som»elev«skal forlades. Det er paradoksalt, at når man endelig er blevet færdig med sin uddannelse, så opdager man, at man endnu en gang i sit liv skal til at være nybegynder/debutant som nyansat. Overgangen fra studieliv til arbejdsliv kan være overvældende, da mange praktiske, sociale, personlige og arbejdsmæssige forhold ændres. Denne pjece er et forsøg på at give dig svar på nogle af de praktiske spørgsmål, du eventuelt står med, og oplysning om, hvor du kan søge yderligere hjælp. Studerende, som har behov for yderligere information, råd eller vejledning er velkomne til at rette telefonisk eller personlig henvendelse til Studenterrådgivningen. Pjecen er udarbejdet af psykolog Trine Fredtoft, socialrådgiver Marie Gjerum og socialrådgiver Lise Kristensen. Direktør for Studenterrådgivningen Else-Marie Stilling Januar 2006 Studenterrådgivningen 2

4 Fra studieliv til voksenliv At nærme sig afslutningen på ens studium er ikke altid lige let. For de allerfleste kræves der under alle omstændigheder en betydelig faglig indsats præget af usikkerhed omkring, hvorvidt man er dygtig nok, om man kan nå det, om ens forhold til kæreste og venner kan bære det osv. Derudover afslører selve processen med at færdiggøre sin uddannelse ofte, at livet som studerende måske har været meget mere betydningsfuldt, end man egentlig var klar over. Usikkerheden omkring dét ikke mere at være studerende, kan derfor blive skræmmende, ikke bare fordi fremtidsudsigterne måske er usikre, men også fordi man måske slet ikke føler sig tilstrækkeligt forberedt på dem For de fleste studerende gælder det, at de gennem en lang årrække på år har vænnet sig til en tilværelse som elev, en tilværelse præget af, at der altid var andre der vidste bedre og mere end en selv, at disse andre som autoriteter på godt og ondt havde ret til at belære én - og at man selv havde en eller anden form for pligt til at lytte og lære. Disse autoriteter har samtidig hele tiden kunnet vurdere én, man har skullet lære at»aflæse«dem og finde forskellige måder at tilpasse sig dem, udfordre dem eller gøre oprør mod dem. Samtidig har en del af ens studier undertiden snarere været præget af at ville sikre sig en god vurdering eller karakter end egentlig at blive klog eller tilfredsstille ens nysgerrighed. Mod afslutningen af ens studium konfronteres man med, at ens opfattelse af afslutningen ændres. I årevis har afslutningen på studiet været det, man har knoklet for, set frem til med stor forventning og måske lidt afsavn for. Nu står målet mere eller mindre for døren, og man oplever en vis tøven og usikkerhed. Er jeg egentlig klar til det? Var det egentlig det, jeg ville? Var det det værd? Kan jeg mon leve op til de forventninger jeg selv og andre har om at være færdig? Er det virkelige liv uden for uddannelsen måske ikke alt for utrygt og præstationsorienteret? Er der et job til mig? På mange måder kan denne situation sammenlignes med at»blive voksen«. De fleste studerende har, inden de færdiggør deres studie, oplevet forskellige brud i deres tilværelse (f.eks. at flytte hjemmefra eller at slå op med en kæreste), hvor de bagefter måtte stå på egne ben og klare sig selv. Som en eller anden stabil tryghed i dette - et sted at høre hjemme, noget at være koncentreret om osv. - har man kunnet have sin uddannelse og visheden om at være i gang med noget,»på vej«til noget, snarere end forpligtet i forhold til et arbejde, hvor man skal præstere og gøre karriere. Ved afslutningen af ens studium forsvinder også denne tryghed, og man skal nu virkelig klare sig på det, man kan - mere eller mindre alene. Studenterrådgivningen 3

5 Hvad kræves der for at klare et sådant skift? I første omgang kan man sige, at der kræves en god portion selvtillid. Den er ikke altid lige let at fremskaffe, for netop det hårde arbejde med at afslutte studierne kan indimellem tære voldsomt på selvtilliden. Og selvtillid er for øvrigt heller ikke meget værd, hvis den ikke har dækning i realiteterne. Den kan ikke fremskaffes ved et hurtigt snuptag eller smarte tricks, men vil ofte skulle udvikles via et sejt arbejde med nederlag og sejre i studielivet, såvel som ude i det»virkelige«liv. Snarere end at satse på selvtillid bliver det måske derfor vigtigt at kunne forudse vigtige forhold i forbindelse med det liv, man kan komme til at føre, når man er færdig. I første omgang ved at projicere billeder af sig selv ud i fremtiden. Det betyder, at det er vigtigt at kunne danne sig ikke alt for urealistiske eller skræmmende billeder af sig selv som færdiguddannet eller»voksen«. At man kan have rimelige billeder og fornemmelser af, hvordan man selv vil agere sammenlignet med de andre voksne, som man måske beundrer, frygter, foragter eller keder sig over. Hvordan vil man f.eks. passe ind i det billede og de forventninger andre - og måske man selv - har af færdiguddannede som nogle, der har en fast partner, en ordentlig bolig, et job, et barn og en vovse? Hvordan vil man have det med ikke at passe ind? Hvad nu hvis man ikke kan synkronisere sit liv med disse forventninger? Hvad nu hvis underviserne, som man hidtil har omgåedes og sammenlignet sig med - eller ens forhold til dem - gør, at man slet ikke har lyst til at være som dem, eller det kræver en hel del tvivl og eftertanke før man vil? Hvad nu hvis man er førstegenerations akademiker eller førstegenerations dansker og pludselig skal til at leve et voksenliv, man slet ikke rigtig kender til? Vil man kunne klare det? Vil ens forældre blive stolte og glade, eller vil de føle sig detroniserede? Hvad nu hvis ens far har en topstilling i et lignende fagområde? Hvem skal man så sigte efter - en klon af ens far eller en ganske anden? Spørgsmålene optager mange, mens de er ved at færdiggøre deres studier. Det kan opfattes som forstyrrende, fordi det får en til at falde i staver over hovedopgaven eller specialet, får en til at gå helt i stå i perioder og fortvivle, fordi man mener, at man har valgt helt galt for sit liv, fordi man tror man aldrig vil kunne leve op til ens egne eller andres forventninger etc. Kan det, man har lært, overhovedet bruges til noget? Ryger man ud i en langvarig arbejdsløshed? Mon de andre overhovedet kan se, at man er den fødte direktør eller professor. Skulle jeg mon ikke hellere finde et job som ufaglært? Hvad ligger der på den anden side af den hyperaktive eksamenstid? Tomhed, eller er det måske en udfrielse? Undertiden kommer den slags problemer helt bag på én, på ens venner og familie og på ens lærere. Mange lærere har for længst glemt, at de selv har været igennem lignende processer, og at disse kan være helt afgørende, ikke bare som personlig modning, men tillige for at den studerende overhovedet kan udføre en tilfredsstillende faglig Studenterrådgivningen 4

6 præstation. Og det kommer bag på de fleste, at dette nærmest»usynlige«identitetsarbejde tager sin tid, og undertiden kan smide grus i maskineriet, forlænge studiet helt uforholdsmæssigt eller sågar endda helt afbryde det. Imidlertid er et sådant identitetsarbejde ikke noget, man bare kan lade ligge, når det trænger sig på. At skjule det eller at skubbe det foran sig til»der bliver tid«, forstærker ofte usikkerheden, forvirringen og handlingslammelsen med konsekvenser som skriveblokeringer, ustruktureret studieplanlægning, forglemmelser, kaos. Selvom det er vanskelige spørgsmål, er det vigtigt at tage fat på dem. Hvad skal du huske, når du er færdig med studiet? Når du står for at skulle afslutte din uddannelse, rejser der sig også en række praktiske spørgsmål. Nogle af disse vil du kunne læse om i det følgende: HUSK! Meld dig ind i en a-kasse så snart du afslutter uddannelsen Tilmeld dig Arbejdsformidlingen (AF) Bestil i god tid en tid på Socialforvaltningen, hvis du er uden indtægt i perioden frem til, du får din første dagpengeudbetaling Vær opmærksom på fribeløb efter uddannelsen. Se Vær opmærksom på reglerne omkring tilbagebetaling af studielån. Se Hvornår er din uddannelse afsluttet? Som udgangspunkt er din uddannelse afsluttet, når al studieaktivitet er ophørt, og når alle karakterer er offentliggjort. Ofte går der flere uger før, du får dit eksamensbevis det skal du ikke vente på! Meld dig i stedet ind i a-kassen med det samme. Du kan blive optaget i en a-kasse, når én af følgende betingelser er opfyldt: Afslutter du uddannelsen med en mundtlig eller skriftlig eksamen, er dimissionsdagen den dag, hvor den sidste karakter offentliggøres eller eksamensbeviset er udstedt. Der kan være ventetid fra den sidste eksamen til offentliggørelsen. Du kan henvende dig i dit studiesekretariat og få en foreløbig bekræftelse på, at du er helt færdig med dit studium. Denne bekræftelse er tilstrækkelig dokumentation for, at du kan melde dig ledig og søge om dagpenge. Datoen for udstedelse af bachelorbeviset kan også være dimissionsdagen, hvis du beder om det i forbindelse med sidste eksamen på din BA-uddannelse Studenterrådgivningen 5

7 Afslutter du studiet med et mundtligt forsvar af afhandlingen, er dimissionsdatoen den dag, hvor forsvaret finder sted. Udstedelsesdato for eksamensbeviset kan også være afslutningsdatoen. Vigtige informationer hvis du har et studiejob Har du et studiejob ved studiets afslutning, skal du være opmærksom på følgende: Hvis du er fratrådt arbejdet, før du indmelder dig i en a-kasse, giver arbejdsophøret ikke karantæne (udsat udbetaling af dagpenge). Hvis du opsiger jobbet, efter du indmelder dig i a-kassen, er det selvforskyldt ledighed og du får karantæne. Hvis du ønsker at fortsætte studiejobbet, imens du er ledig, er der mulighed for supplerende dagpenge afhængigt af antal timer, du arbejder. Tal med a-kassen om reglerne. Tilmeld dig til Arbejdsformidlingen Den første dag du er ledig, skal du henvende dig på Arbejdsformidlingen (AF). Det kan ske på to måder: Den første og mest bekvemme mulighed er, at du foretager tilmeldingen som ledig via AF s hjemmeside Det kræver dog, at du har mulighed for at printe den kvittering ud, som du modtager efter at have tilmeldt dig AF på den måde. Du skal også kunne skrive et dagpengekort ud, men den kan du formentlig finde på din a-kasses hjemmeside. Ellers skal du ringe til a-kassen og bede dem sende et til dig. Du kan også møde personligt op på AF. Adressen på det relevante AF-kontor kan du også finde på adressen Du vil på AF få udleveret et dagpengekort, som bliver forsynet med datoen for, hvornår du har tilmeldt dig. A-kasse/dimittendsats Når du bliver meldt ind i en a-kasse som dimittend, vil du være berettiget til den såkaldte dimittendsats, som svarer til 82 % af den maksimale dagpengesats. Dimittendsatsen udgør 547 kroner pr. dag i Det gælder dog kun, hvis du husker at melde dig ind i a-kassen rettidigt, altså inden 14 dage efter, du afslutter din uddannelse. Du har ret til dagpenge præcis én måned efter uddannelsens afslutning, men du skal være opmærksom på, at dagpengene betales bagud. Der kan derfor gå op til 2 måneder før, du modtager de første dagpenge. Forløbet kan se sådan ud: Du afslutter dit studium den 12. juni, og a-kassen skal have modtaget din ansøgning senest den 26. juni. Du får dagpengeret fra den 13. juli. Første dagpengeudbetaling dækker perioden fra den 13. til den 20. juli (næstsidste søndag i juli måned), og pengene vil typisk være til disposition den sidste hverdag, altså den 31. juli. Den næste udbetaling vil dække perioden fra den 21. juli til den 24. august, og her vil du kunne råde over pengene den 29. august. Studenterrådgivningen 6

8 Der er stor forskel på den service, de forskellige a-kasser tilbyder deres medlemmer, f.eks. med hensyn til karriererådgivning, kurser osv. Du bør derfor altid gennemlæse deres informationsmateriale det er også en god ide, hvis du kontakter nogle forskellige a-kasser og beder dem oplyse, hvorfor du lige netop skal vælge dem! Du kan også tale med din studievejleder eller med andre i dit netværk, for de har givetvis gode som dårlige erfaringer med de forskellige a-kasser. Du kan også holde udkig efter opslag om orienteringsmøder og andre tiltag, som a-kasserne arrangerer på din uddannelsesinstitution. Hvor længe kan du få dagpenge? Når du bliver ledig første gang i 2006, har du ret til dagpenge eller ydelser, der træder i stedet for dagpenge, i sammenlagt 4 år. Som hovedregel har du altså ret til dagpenge i sammenlagt 208 uger (4 år du får en slags klippekort med 208 klip. Klippekortet kan bruges i en periode på i alt 6 år. Du bruger af din dagpengeret, for hver uge du modtager dagpenge, feriedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, SVU (voksenuddannelsesstøtte) og sygedagpenge i en periode på mindre end 6 uger. Hvis du deltager i aktivering, f.eks. jobtræning eller uddannelse, forbruger du af din dagpengeret på samme måde. Hvis du er syg længere end 6 uger, vil sygeperioden, som ligger udover 6 uger, ikke forbruge af din dagpengeret. Hvis du er ledig i mere end 12 måneder, har du ret og pligt til aktivering, som du aftaler med AF. Er du under 25 år, skal AF tilbyde dig aktivering efter 6 måneder. Der kan være tale om korterevarende kurser, arbejdspraktik eller ansættelse med jobtilskud. Dimittendsats og barselsdagpenge Hvis du er gravid og afslutter studiet inden fødslen, kan du blive optaget i en a-kasse efter samme vilkår, som gælder for andre dimittender. Du vil så være berettiget til barselsdagpenge fra kommunen du vil få udbetalt barselsdagpenge med dimittendsatsen. Hvis du afslutter uddannelse efter fødslen, opnår du umiddelbart efter ret til barselsdagpenge, såfremt du er indmeldt i en a-kasse. Barselsdagpengene har samme størrelse som dimmitendsatsen, du ellers ville være berettiget til. Husk at indmelde dig i a-kasse i begge tilfælde. Som mor til barnet har du ret til barselsorlov fire uger før forventet termin og op til et år efter fødslen. Som far til barnet kan du holde to ugers barselsorlov inden for barnets første 14 uger. Fra barnet er 14 uger gammelt, har moderen og faderen tilsammen ret til 32 ugers forældreorlov med fulde dagpenge, som I frit kan fordele mellem jer. I kan vælge at holde orloven sammen eller i forlængelse af hinanden. Du kan få nærmere information om barselsreglerne ved henvendelse til din hjemkommune eller på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside Hvis du er far og studerende se Du kan også læse i Studenterrådgivningens barselspjece, hvis du vil vide mere om reglerne for barsel. Pjecen kan ses på Studenterrådgivningens hjemmeside. Studenterrådgivningen 7

9 Kontanthjælp i venteperioden Når du ikke længere modtager SU, endnu ikke modtager dagpenge, eller når du har fået job, men endnu ikke har modtaget din første løn, kan du muligvis være berettiget til kontanthjælp. Du skal henvende dig på din lokale socialforvaltning. Bestil gerne tid inden du afslutter din uddannelse, da der kan være lang ventetid. Kontanthjælp er en trangsbestemt ydelse i modsætning til dagpengene, der er en retsbestemt ydelse. Det betyder, at du skal opfylde en række betingelser for at være berettiget til kontanthjælp: 1. Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. være tilmeldt AF (eller være sygemeldt). 2. Du må ikke have en formue over kr. hvis du er enlig, og ikke over kr. hvis du er gift. Der ses bort fra formue, som er nødvendig for at bevare eller opnå nødvendig boligstandard (f.eks. skift fra kollegium til egen lejlighed) eller midler, som bør bevares af hensyn til erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Du optjener ret til kontanthjælp fra henvendelsestidspunktet, og kontanthjælpen udbetales bagud. Det vil sige, at du først modtager kontanthjælpen en måned efter, du har henvendt dig. Derfor er det en god ide at lave en aftale med socialforvaltningen, så snart du er færdig. Et eksempel: Afslutter du f.eks. uddannelsen d. 26. juni, vil du, såfremt du er rettidigt indmeldt i en A-kasse, være berettiget til dimittendsatsen fra d. 26. juli. I tidsrummet fra d. 26. juni til 30. juni vil du forsat være dækket af den SU, du fik udbetalt for juni måned. Fra d. 1. juli til d. 26. juli kan du få kontanthjælp, som udbetales sidst i juli måned. På denne måde vil du ikke få noget udbetalt til at dække udgifterne i juli måned, og derfor kan socialforvaltningen vurdere, om du kan modtage engangshjælp. Lov om aktiv socialpolitik 25a. (Takster for engangshjælp kan ses på Studenterrådgivningens hjemmeside). Du skal være opmærksom på, at de fleste kommuner vil kræve, at du aktiveres, f.eks. deltager i beskæftigelse i den periode, du modtager kontanthjælp og engangshjælp. Kontanthjælp og engangshjælp udbetales som almindelig skattepligtig indtægt. Du bruger skattekortets fradrag samt trækprocent til at beregne din nettohjælp. Du skal ikke betale de 8 % i arbejdsmarkedsbidrag. Kontant- og engangshjælpen er som hovedregel ikke tilbagebetalingspligtig. Socialforvaltningen foretager dog i hver enkelt sag en individuel vurdering af, om du skønnes at være i stand til at tilbagebetale. Det afhænger bl.a. af, om du får et job og til hvilken løn. Hvis hjælpen gøres tilbagebetalingspligtig, vil der ikke kunne stilles krav om aktivering. Studenterrådgivningen 8

10 Afdrag på tilbagebetalingspligtig hjælp kan starte, så snart socialforvaltningen skønner, at du har midler nok. Der er som nævnt tale om et skøn. Du kan anke afdragssatsen, hvis du finder den urimelig. Socialforvaltningen er pligtig til at give dig klagevejledning. Hvis du har indtægt i den periode, du modtager kontanthjælp, f.eks. løn og feriepenge, vil de blive fratrukket hjælpen. Feriepenge fratrækkes hjælpen med antal dage, du har feriepenge til med mindre et fratræk af det samlede beløb vil stille dig bedre. Ægtefælleindtægter vil ligeledes nedsætte hjælpen. Til mødet med socialforvaltningen skal du medbringe: Dokumentation for afsluttet uddannelse Dokumentation for tilmelding på Arbejdsformidlingen Skattekort Dokumentation for arbejdsindtægter, samt evt. ægtefælles indtægter Dokumentation for alle huslejeudgifter (huslejekvitteringer, á konto udgifter til varme, el, gas m.v.) Ring til din socialforvaltning og hør om de kræver anden eller yderligere dokumentation end det her nævnte! Lidt om kontanthjælp Se takster på Studenterrådgivningens hjemmeside. Kontanthjælp afhænger om du er over eller under 25 år: Er du gravid og under 25 år, vil du efter 12. svangerskabsuge få den ydelse, der gælder for personer over 25 år. Dette gælder desuden, hvis du har forsørgerpligt over hjemmeboende børn. For gifte: Kontanthjælpen beregnes som ægtepar (2 x sats). Ægtefælles løn fratrækkes. Hvis ægtefællen modtager SU og lån eller anden offentlig støtte, beregnes hjælpen som enlige. Særlig støtte - Lov om aktiv socialpolitik 34: Som supplement til den almindelige kontanthjælp er der mulighed for særlig støtte, som er en hjælp til særlig høje bolig- eller forsørgerudgifter. Ydelsen er ikke skattepligtig. Det er en betingelse for ydelsen, at der ikke kan skaffes en rimelig billigere bolig. Se takster på hjemmesiden. Nettoboligudgiften er udgift til leje, el/gas, afdrag på boliglån fratrukket boligstøtte. For ejer og andelsbolig medregnes udgift til vand, forsikring, fællesudgifter, skat af overskud af egen bolig og terminsudgifter (renter og afdrag) fratrukket værdien af skattefradraget. Den del af hjælpen, som er til renter og afdrag er tilbagebetalingspligtig. For samlevende beregnes boligudgiften med halvdelen til hver, med mindre det er rimeligt at skævdele pga. hidtidige indtægtsforskelle. For ejerboliger beregnes en boligudgift svarende til tinglyst andel. Studenterrådgivningen 9

11 Har du svært ved at blive færdig? For nogle studerende bliver tidspunktet for afslutning af uddannelsen skudt længere og længere ud. Hænger du fast i studiet, er din økonomiske situation kaotisk, er du gået i stå i en opgave, udskyder du igen at gå til eksamen eller dumper du igen? Så læs videre her. Måske skulle du også overveje at kontakte Studenterrådgivningen. Er problemet penge? Undersøg via dit stipendiekontor: Om du har flere SU-klip i klippekortet Om der er mulighed for at søge ekstra SU-klip pga. deltagelse i rådsarbejde eller pga. sygdom tidligere i studiet Om du kan få slutlån Om du kan få lån fra Dansk Studiefond. Hvis du som»snart færdig studerende«er i en særlig fastlåst situation, kan du søge socialforvaltningen om økonomisk hjælp til færdiggørelse af studiet, også kaldet revalideringsydelse. Som eksempler på en særlig situation kan nævnes graviditet, sygdom, skilsmisse og fysisk eller psykisk handicap. Du kan evt. søge råd og vejledning i Studenterrådgivningen om dine muligheder i denne forbindelse. Sidder du fast i specialet? Hvis du sidder fast i en opgave og har svært ved at se, hvordan du skal kunne komme videre, er det måske på tide at søge hjælp. Det er forskelligt fra studie til studie, hvilken type hjælp der kan blive tale om. Nogle studier har tilknyttet skrivekonsulenter, andre har oprettet et formidlingscenter, som kan rådgive dig om skriveprocessen og evt. hjælpe dig ind i en skrivegruppe, hvor du kan møde andre opgaveskrivere. Det kan under alle omstændigheder være en god ide at kontakte Studievejledningen eller Studenterrådgivningen, hvis du sidder fast. Har du eksamensskræk? Hvis det er eksaminerne, der er stopklodsen for dig, kan du måske have gavn af at deltage i en eksamensgruppe. Studenterrådgivningen opretter løbende eksamensgrupper, hvor du lærer at takle din eksamensskræk bedre. Hvis du synes, det lyder som noget for dig, kan du rette henvendelse til Studenterrådgivningen. Du kan også arbejde med din nervøsitet selv. Begynd f.eks. med at læse pjecerne»stress«og»eksamen«. Se andet sted på hjemmesiden. Studenterrådgivningen 10

12 Er det noget helt andet, der gør det vanskeligt at afslutte studiet? Hvis det er personlige eller sociale forhold, der vanskeliggør færdiggørelsen af studiet, kan du kontakte Studenterrådgivningen, som vil kunne tilbyde dig rådgivning om din situation og enten tilbyde dig hjælp i rådgivningen eller henvise dig til andre hjælpemuligheder. Studenterrådgivningen 11

13 Angst- og panikanfald Hvor kan du finde Studenterrådgivningen? København og omegn Kompagnistræde Kompagnistræde 21, København K kompagnistraede@studraadgiv.dk Aalborg Århus Ryesgade 23, Århus C århus@studraadgiv.dk KUA Njalsgade 80, lokale S kua@studraadgiv.dk Aalborg Aalborg Vesterbro 50, Aalborg C aalborg@studraadgiv.dk Handelshøjskolen/CBS Howitzvej 13, st. tv Frederiksberg DTU Anker Engelundsvej 1, bygn. 101 E, 1 dtu@studraadgiv.dk Roskilde RUC Universitetsvej 1, bygn Roskilde Esbjerg Esbjerg Kongensgade 77, 2 th Esbjerg esbjerg@studraadgiv.dk Hjørring Hjørring Skolevangen Hjørring Hovedkontor og sekretariat ruc@studraadgiv.dk Sekretariat Kompagnistræde 21, København K sekretariatet@studraadgiv.dk Odense Odense Hinderupgård Niels Bohrs Alle Odense M odense@studraadgiv.dk Du kan også finde os på nettet Hvis du vil læse mere om Studenterrådgivningen, kan du finde os på Her kan du bl.a. downloade vores pjecer, læse mere udførlige beskrivelser om de problemer, vi kan hjælpe med samt finde råd og ideer til at komme videre. Studenterrådgivningen -