Vejledning om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser mv. i folkeskolen.
|
|
- Kirsten Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den fulde tekst Vejledning om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser mv. i folkeskolen. I henhold til 16 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 6. oktober 1998 kan dele af undervisningen organiseres og tilrettelægges som ekskursioner uden overnatning eller som lejrskoler med overnatning, jf. stk. 7. Endvidere kan folkeskolen give mulighed for skolerejser med overnatning, jf. stk. 8. Ekskursioner som lejrskoler og skolerejser kan foregå i ind- og udland. Kommunalbestyrelsen har i henhold til folkeskolelovens 40, stk. 1, kompetence til at fastsætte nærmere mål og rammer for den enkelte skoles virksomhed, og kan herunder fastlægge nærmere retningslinjer for de enkelte skolers ekskursions-, lejrskole- og skolerejseaktiviteter. Inden for disse rammer er det i henhold til folkeskolelovens 44, stk. 2, nr. 5, overladt til den enkelte skolebestyrelse at fastsætte nærmere principper for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden. Inden for de givne rammer er det den enkelte skole, som gennem en konkret, faglig vurdering af formålet med og indholdet af en påtænkt rejseaktivitet afgør, om aktiviteten skal være en integreret del af undervisningen, hvilket har sammenhæng med spørgsmålet om, hvorvidt der skal være mødepligt for eleverne, eller om aktiviteten skal være et for eleverne frivilligt alternativ eller supplement til undervisningen. Det følger af folkeskoleloven, at skolens leder, de enkelte lærere og det konkrete skolehjemsamarbejde har et betydeligt ansvar for at tilgodese, at elevernes og forældrenes rettigheder sikres, herunder at skolens rejseaktiviteter kan forberedes og gennemføres på en etisk forsvarlig måde. Denne vejledning indeholder en nærmere beskrivelse af, hvilke aktiviteter der efter ministeriets opfattelse hører under henholdsvis ekskursioner, lejrskoler og skolerejser, hvorledes disse aktiviteter finansieres, samt eksempler på, på hvilken måde forældre og elever i henhold til 50, stk. 9, ved fælles indsamling eller på anden måde i fællesskab kan tilvejebringe midler til dækning af udgifter, der ikke dækkes af kommunen. Ekskursioner Indhold Inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer, jf. 40, og inden for de af skolebestyrelsen fastsatte principper, jf. 44, kan dele af undervisningen organiseres som ekskursioner, der kan strække sig fra en enkelt lektion til hele dagen. Normalt vil det være skolens leder, der træffer beslutning om afholdelse af en ekskursion efter forslag fra skolens lærere, elever og evt. forældre. Ekskursioner skal efter deres formål og indhold ligge inden for folkeskolelovens rammer. Da en ekskursion normalt vil være en del af den daglige undervisning, kan forberedelsen og opfølgningen foregå i undervisningstiden, og der er mødepligt for eleverne. For elever, der er mødt i skole, men som ikke deltager i ekskursionen, tilrettelægger skolen anden undervisning. Eksempler: 3. klasse tager i faget natur/teknik til en nærliggende sø i to timer for at indsamle forskellige ting, som efterfølgende studeres på skolen 7. klasse tager i biografen en eftermiddag for at se en film, der indgår i danskundervisningen Hele skolen holder idrætsdag sidste dag før efterårsferien. 6. klasse besøger en domkirke som led i historie eller kristendomsundervisningen. Finansiering
2 Det følger af lovens 50, stk. 6, at kommunen skal betale alle de udgifter, hvis afholdelse er en forudsætning for gennemførelsen af ekskursionen. Hvis formålet med ekskursioner fx kræver, at eleverne skal transporteres med bus eller tog til en bestemt lokalitet, eller at der skal betales entré til et museum, hvor et besøg er et led i ekskursionens formål, er det derfor kommunen, der skal afholde disse udgifter. Det vil i praksis sige, at det er den enkelte skole, der betaler af de midler, der på skolens budget er afsat til dette. Der er intet til hinder for, at forældrene gennem fx en»klassekasse«, jf. nedenfor, kan bidrage til udgifter, som kommunen ikke er forpligtet til at afholde, fx en is eller sodavand mv. Det følger af lovens 40, stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan kræve, at den enkelte elevs forældre selv sørger for elevens forplejning på ekskursioner. Beføjelsen til at træffe beslutning herom kan overlades til skolebestyrelsen, der i så fald afgør, om forældrene selv skal sørge for mad og drikke på turen, eller om skolen sørger herfor. Skolen kan kun kræve betaling af forældrene, hvis der er indgået aftale med forældrene herom, dvs. at forældrene selv må beslutte, om de fx vil give deres barn madpakke med. Lejrskoler Indhold Inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer, jf. 40, og inden for de af skolebestyrelsen fastsatte principper, jf. 44, kan dele af undervisningen organiseres og tilrettelægges som lejrskoler, der i modsætning til ekskursioner indebærer mindst én overnatning. Normalt vil det være kommunalbestyrelsen/skolens leder, der træffer konkret beslutning om, hvorvidt, hvornår og i hvilket omfang undervisningen kan organiseres og tilrettelægges som lejrskole. Ved et lejrskoleophold forstås i denne forbindelse undervisning over flere skoledage henlagt til en lokalitet uden for skolen med det formål at give eleverne lejlighed til på stedet at gøre erfaringer, som ikke kan gøres i skolen med hensyn til emner og fagområder, der har tilknytning til den daglige undervisning. Lejrskoler kan tilrettelægges med indkvartering i private hjem eventuelt i samarbejde med en skole i en venskabsby el. lign. Ved privat indkvartering er eleverne ikke undergivet skolens tilsynspligt, og eleverne betragtes i forsikringsmæssig henseende som gæster hos værtsfamilien. Det kan anbefales, at der lokalt fastsættes nærmere retningslinjer for indkvarteringen. Da lejrskoler efter deres formål og indhold er et integreret led i den samlede løbende undervisning i en bestemt klasse eller på et bestemt hold, er der mødepligt for eleverne. Selv om eleverne har mødepligt, antages det imidlertid, at skolen ikke kan gennemtvinge en udvidelse af undervisningstiden til også at omfatte overnatning ude for den elev, der af særlige grunde ikke ønsker dette. For elever, der ikke deltager i lejrskolen, tilrettelægger skolen anden undervisning. Eksempel 1: En klasse tager en uge til en anden egn af landet. Eleverne bor på vandrerhjem eller i en af kommunens ejendomme. Temaet for lejrskolen er grundigt forberedt i de respektive fag, der indgår. Temaet kan fx være: a) natur/miljø b) erhverv/landbrug/industri/service c) boligforhold/levevis d) lokalhistorie/kunst/fortælletraditioner. Under disse temaer kan der fx arbejdes med interviews, iagttagelser, undersøgelser og analyser i lokalmiljøet, som herefter danner basis for sammenligning med eget miljø, og dermed giver indblik i og forståelse for andres levevilkår. Temaerne skal indeholde emner, der både i omfang og dybde er væsentlige elementer af undervisningen i folkeskolens fag. Efter lejrskolen fortsætter temaet i undervisningen og kan fx munde ud i produkter så som rapporter, dagbøger, en video, en forældreaften, avisartikler, pjecer og opretholdelse af nyskabte kontakter.
3 Eksempel 2: 4. klasse tager på hyttetur til en spejderhytte i en skov. Turens formål indgår som led i faget natur/teknik, hvor der arbejdes med skovens økologi, herunder plante- og dyreliv. Efter hjemkomsten samles materialet i en fælles rapport, der danner baggrund for den efterfølgende undervisning. Eksempel 3: 9. klasse tager på udvekslingsrejse til et andet land. Forinden rejsen finder sted, har klassen gennem længere tid haft kontakt med elever på tilsvarende klassetrin i det andet land. Man har udvekslet breve på fremmedsproget om eleverne selv og deres baggrund, lokale forhold mv. Eleverne indkvarteres evt. privat og følger værts-eleverne i skoletiden. De fremmede elever vil senere kunne komme på genbesøg her i landet. Finansiering Det følger af lovens 50, stk. 6, at kommunen afholder alle udgifter, der er nødvendige for lejrskolens gennemførelse. Det indebærer, at kommunen skal betale alle udgifter, der er forbundet med lærernes deltagelse, samt alle udgifter, der er forbundet med elevernes transport, ophold, entréudgifter og lignende. I praksis vil kommunalbestyrelsen ofte have tillagt den enkelte skole kompetencen til at træffe afgørelser herom og besluttet, at udgifterne skal afholdes af skolens budget. Ud over en eventuel forplejning (se nedenfor) vil der ikke påhvile forældrene nogen pligt til at bidrage økonomisk i forbindelse med deres børns deltagelse i en lejrskole. Der er imidlertid intet til hinder for, at forældrene gennem fælles opsparing eller på anden måde i fællesskab kan have tilvejebragt midler, der kan dække udgifter, der ikke dækkes af kommunen eller skolen. Der tænkes på tilfælde, hvor man samler ind eller afholder aktiviteter, hvorved man tjener penge, der kan give eleverne mulighed for yderligere oplevelser på turen, fx i den periode, der må betegnes som elevernes fritid. Som eksempel kan nævnes en biograf- eller teatertur, der ligger uden for lejrskolens undervisningsmæssige formål. I så tilfælde kan der ud over udgifter til billetter til eleverne måske også blive tale om en ekstra befordringsudgift, der for elevernes vedkommende i begge tilfælde må dækkes af private midler, hvis kommunen ikke betaler. Skolerejser Indhold Inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer, jf. 40, og inden for de af skolebestyrelsen fastsatte principper, jf. 44, kan skolen give mulighed for skolerejser, der indebærer mindst én overnatning. Normalt vil det være klassens lærere, elever og forældre, der stiller forslag om afholdelse af en skolerejse og ansøger om kommunal medfinansiering inden for de givne rammer. Det er kommunalbestyrelsen eller skolens leder, der inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte rammer godkender forslag om gennemførelse af en skolerejse. I modsætning til lejrskoler er det væsentlige formål med en skolerejse ikke undervisning i et emne eller lignende som led i den daglige undervisning. Formålet er i højere grad at skabe et supplement af mere samværs- og oplevelsesmæssig karakter til den daglige undervisning, Skolerejser er derfor et skolebaseret supplement/alternativ til den almindelige undervisning. Det indebærer, at formålet med rejsen skal ligge inden for folkeskolelovens formål og rammer uden at være en integreret del af den klasse- eller holdbaserede undervisning. Elevernes deltagelse må ikke være en nødvendig forudsætning for at kunne følge klassens eller holdets undervisning, og de elever, der ikke deltager vil derfor ikke miste noget i undervisningsmæssig henseende. Hvis der er objektive resultater af en skolerejse som fx fotos, souvenirs eller andet, der kan inddrages i undervisningen, er der naturligvis intet til hinder herfor, når blot det kan ske under skyldig hensyntagen til de eventuelle elever, der ikke har været med på rejsen. Det er frivilligt for eleverne at deltage i disse rejser, men alle elever, som rejsen retter sig imod, har ret til at deltage, uanset om eleven eller dennes forældre har medvirket til at dække de udgifter, der ikke dækkes af kommunale midler. Skolerejser er ikke begrænset til at være et tilbud for skolens ældste klassetrin, men kan efter lokale ønsker og behov finde sted på alle klassetrin.
4 Eksempel 1: 4. klasse tager af sted på hyttetur i 2-4 dage, hvor indholdet er organiseret som leg, vandreture, madlavning, oplæsning, fiskeri eller sportsaktiviteter. Turen kan evt. være arrangeret som en weekend-tur, hvor forældrene deltager helt eller delvist. Turen har til formål at skabe et godt sammenhold i klassen, som kan danne grundlag for den videre undervisning. Aktiviteten er ikke en integreret del af undervisningen, men ligger inden for folkeskolens formål og rammer således, at man vil kunne begrunde, at skolerejsen helt eller delvist foregår i undervisningstiden. Eksempel 2: 7., 8., 9. eller 10. klasse tager til udlandet i en uge på fx overlevelsestur eller på storbybesøg. Disse ture har til formål at øge den mellemfolkelige forståelse gennem kendskab til fremmede kulturer og sprog, at afprøve egne grænser mv. Eksempel 3: Skolens kor, der består af elever fra skolens forskellige klassetrin, deltager i en konkurrence i en anden egn af landet eller i udlandet. Elever, der ønsker at deltage i en skolerejse, vil ofte være involverede i planlægningen af disse rejser. Her tænkes på budgetlægning, rejseplaner, kontakter til lokalbefolkningen eller institutioner, forberedelse af små foredrag i forbindelse med sightseeing, udarbejdelse af træningsprogrammer i forbindelse med fysiske aktiviteter, madplaner mv. Finansiering Det følger af lovens 50, stk. 7, at kommunen afholder alle udgifter til lærernes deltagelse. Det er overladt til kommunens afgørelse, om kommunen vil dække yderligere udgifter i forbindelse med rejsen, eller om forældre og elever selv skal finansiere den resterende del af udgifterne. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, inden for hvilke økonomiske rammer der kan afholdes udgifter til skolerejser. Denne beføjelse kan overlades til den enkelte skolebestyrelse, jf. 40, stk. 4. Ved beslutningen om at gennemføre skolerejser, der er betinget af ikke kommunale midler, må der tages højde for de fastsatte økonomiske rammer. Der må ved afgørelserne på den enkelte skole derfor tages hensyn til, om finansieringen er sikret. Det medfører, at gennemførelsen af en rejse, uanset om den har været planlagt gennem længere tid, vil kunne komme til at afhænge af, om der er penge til formålet på den relevante del af budgettet, når beslutningen endeligt træffes. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kan gives et forhåndstilsagn om et tilskud af en bestemt størrelse til en klasse, eventuelt under visse betingelser vedrørende rejsemål og anden finansiering. Der vil ikke kunne opkræves en individuel elevbetaling for deltagelse i en skolerejse, bortset fra udgiften til forplejning. Der vil imidlertid være mulighed for at supplere kommunens betaling til rejsen med frivilligt indsamlede midler. En indsamling kan fx have form af bidrag over længere tid til en klassekasse. Her bør det tilstræbes, at modtagelse af bidrag fra indsamlinger og fælles arrangementer mv. organiseres på en sådan måde, at ingen elever eller forældre føler sig mindreværdige. Bidragene vil fx kunne gives anonymt eller på en måde, hvor det kun er den pågældende, der forestår indsamlingen, der har kendskab til de enkeltes bidrag. Midlerne kan efter aftale benyttes til at afholde visse fælles udgifter for klassen. Ud over muligheden for at oprette klassekasser, jf. nedenfor, vil forældre og elever, evt. i samarbejde med skolen, kunne foretage fælles indsamlinger eller gennemføre forskellige aktiviteter så som teaterforestillinger eller café mv., for på denne måde at tjene penge til rejsen. Såfremt et rejseselskab yder»frirejser«til lærerne, anbefales det, at den samlede rejseudgift fordeles på samtlige deltager, således at skolen betaler den del, der vedrører lærerne. Den samme model anbefales, hvis et rejseselskab yder skolen en kontant bonus i forbindelse med køb af en rejse. Udgifter til forplejning på lejrskoler og skolerejser Det følger af lovens 50, stk. 8, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de enkelte forældre skal afholde udgiften til elevens forplejning. Beføjelsen til at træffe beslutning herom kan overlades til skolebestyrelsen, jf. 40, stk. 4. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået sparet hjemmeforbrug, der i 1998 ligger på mellem 30 og 50 kr. pr. dag. Beløbet er fastsat ud fra Forbrugerstyrelsens oplysninger om et rimeligt forbrug. Betalingen kan foregå på en sådan måde, at skolen efterfølgende opkræver et beløb hos forældrene svarende til de afholdte udgifter, dog begrænset til det sparede hjemmeforbrug. Hvis skolen for at begrænse sine udlæg i forbindelse med arrangementet vælger på forhånd at opkræve et beløb, svarende til den forventede kostudgift, kan en elev ikke udelukkes, fordi elevens forældre ikke har betalt på forhånd, jf. nedenfor under generelt. Der må ikke afkræves forældrene et højere beløb til kosten, end det, som udgiften hertil reelt udgør. Forskudsvis opkrævning må derfor ske på grundlag af et forsigtigt skøn.
5 I tilfælde af forældrenes manglende betaling til forplejningen vil den manglende betaling kunne opkræves efter de sædvanlige regler om inkasso. Praktikophold Hvis en kommune eller skole giver mulighed for, at en eller flere elever på klassetrin kan komme i praktik i henhold til folkeskolelovens 9, stk. 4, uden for lokalområdet i ind- eller udland, sker det efter de bestemmelser, der gælder for skolerejser. Dvs. at kommunen eller skolen altid skal betale for de udgifter, der er forbundet med en eventuel lærers deltagelse. Kommunen eller skolen beslutter desuden, hvor mange kommunale midler, der i øvrigt skal afsættes til formålet. Hvis de kommunale midler ikke er tilstrækkelige til at dække alle udgifter, kan praktikopholdet kun gennemføres med hel eller delvis egenbetaling efter reglerne om skolerejser. Generelt. En elevs deltagelse i skolens rejseaktiviteter mv. kan ikke forhindres på grund af handicap, ligesom elevens deltagelse ikke må indebære merudgifter for elevens forældre. For alle skolens rejseaktiviteter gælder, at elevernes deltagelse ikke kan gøres betinget af, at forældrene har bidraget til udgifterne hertil. Det gælder såvel betaling for elevernes forplejning, jf. 50, stk. 8, hvor der individuelt af forældrene kan afkræves et beløb, som for medvirken til den fælles opsparing og lignende, der skal dække den del af udgiften, der ikke dækkes af kommunen eller skolen, jf. 50, stk. 9. Der vil intet være til hinder for, at også andre kan bidrage til dækning af de udgifter, som kommunen ikke er forpligtet til at afholde af kommunale midler. Uanset om midlerne kommer fra elever, forældre eller andre, må frivillige bidrag imidlertid ikke modtages af skolen, såfremt de indebærer en særbehandling af enkeltelever og dermed kan påvirke skolens øvrige beslutninger, der ikke har noget med pengenes anvendelse at gøre. Der henvises til Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 521 af 6. juli 1998 om den kommunale og amtskommunale momsudligningsordning, 5, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Der henvises i øvrigt til Undervisningsministeriets cirkulære om fribefordring af skoleelever m.fl. Til orientering kan det oplyses, at Forbrugerstyrelsen har udgivet Forbrugerombudsmandens vejledning om Børn, unge og markedsføring, der bl.a. behandler spørgsmålet om virksomheders og organisationers tilbud om gratis undervisningsmaterialer mv. til skolerne. Indsamlinger Fælles aktiviteter, der foregår i skolens regi med henblik på at indsamle midler til fx en skolerejse, skal organiseres og tilrettelægges på en sådan måde, at det ikke går ud over den daglige undervisning. Aktiviteter, hvis formål bl.a. kan være at indsamle midler til en skolerejse, vil imidlertid, hvor det findes hensigtsmæssigt og pædagogisk forsvarligt, kunne inddrages i undervisningen. Endvidere vil aktiviteter, der inddrager forældrene, kunne medvirke til et øget og forbedret skole-hjemsamarbejde. Det bør tilstræbes, at modtagelsen af bidrag fra indsamlinger og fælles arrangementer mv. organiseres på en sådan måde, at ingen elever eller forældre føler sig mindreværdige. Midlerne kan efter aftale benyttes til at afholde visse fællesudgifter for klassen. Administration af indsamlede midler I loven er der ikke fastsat nærmere regler om, hvordan indsamlede midler skal administreres. Det foreslås, at administrationen beror på, hvor store beløb der skal administreres, og til hvilke formål pengene er indsamlet. Det anbefales endvidere, at kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere administrationsregler herfor bl.a. af hensyn til den kommunale revision. Det anbefales, at skolebestyrelsen ved den enkelte skole inddrages ved fastsættelsen af retningslinjer for indsamlinger og administration heraf, herunder for klassekasser, jf. nedenfor. Klassekasser En lærer eller evt. to kan efter aftale på forældremøder eller lignende administrere mindre beløb, der samles til en klassekasse. Disse penge vil kunne bruges som supplement i forbindelse med klassens ekskursioner og lejrskoler, jf. ovenfor, eller til at»forsøde«klassens hverdag med fx en is eller sodavand. Da der normalt vil være tale om mindre beløb, foreslås det, at der i forbindelse med en elevs fraflytning og i andre situationer, der udelukker en elev fra at nyde godt af midlerne, fra begyndelsen indgås en aftale om, at der ikke kan stilles krav om tilbagebetaling af erlagte beløb.
6 Større beløb indsamlet til konkrete formål For at undgå, at en lærer kan risikere at blive sat i en ubehagelig situation, anbefales det, at større beløb administreres af skolens leder, eller en anden, som skolens leder har udpeget som administrator af indsamlede beløb, og at der sikres en registrering af indebetalingerne. Der vil fx kunne oprettes en særskilt girokonto, hvor bidragydere, arrangører af loppemarkeder mv. og andre kan indbetale beløb, der er direkte beregnet til en konkret skolerejse for en klasse eller et hold. I forbindelse med indgåelse af aftale om tilvejebringelse af midler til rejsen bør det samtidig aftales, hvordan man skal forholde sig med de indsamlede midler, hvis rejsen ikke bliver gennemført, såfremt enkelte af de tilmeldte elever ikke deltager, en elev flytter mv. Overgangsregel Det følger af lovens overgangsregel, jf. lov nr. 488 af 1. juli 1998, at ydelser, som forældre eller andre før lovens ikrafftræden gyldigt har erlagt eller givet tilsagn om at ville betale, kan anvendes som aftalt til ekskursioner, lejrskoler og skolerejser. Hvis det drejer sig om en ekskursion eller lejrskole, er det dog en betingelse, at turen i øvrigt ligger inden for de gældende rammer og retningslinjer på skolen. Herudover er det en forudsætning, at den enkelte elevs deltagelse ikke er betinget af, at forældrene har bidraget til udgifterne til rejsen. Hvis der er tale om en skolerejse, hvor elevernes deltagelse er frivillig, er der intet til hinder for, at de opsparede midler kan bruges som aftalt, under forudsætning af, at der foreligger en gyldig aftale herom. Undervisningsministeriet, den 23. februar 1999 P.M.V.\Ivan Sørensen Styrelseschef /Kirsten Krogstrup
Udgifterne til folkeskolen
Kapitel 8 Udgifterne til folkeskolen 49. Alle udgifter til folkeskolens undervisning m.v., herunder specialundervisning og specialpædagogisk bistand i henhold til 20, stk. 3, sygeundervisning i henhold
Læs mereEt princip må ikke formuleres som et diktat.
Til Skolebestyrelsen for Skolen ved Sundet. Fra Jan Mørk Christensen Forælder til Danielle i 7u 2007-09-28 Angående de vedtagne principper for betaling ved skolerejser og lejrskoler. Jeg har tidligere
Læs mereVelkommen i forældrerådet
Langå Skole Velkommen i forældrerådet Guide til arbejdet i forældrerådene Udarbejdet af skolebestyrelsen på Langå Skole August 2016 Velkommen Du sidder med denne folder, fordi du er interesseret i arbejdet
Læs merePrincip for hyttetur, lejrskole og skolerejse:
Princip for hyttetur, lejrskole og skolerejse: Hindsholmskolen ønsker, at eleverne i løbet af deres skoletid oplever ture/ ekskursioner i den omgivende verden. I skoleforløbet tilstræbes, at der planlægges
Læs mereBrugerbetaling og sponsorering i folkeskolen
Danmarks Lærerforening Vandkunsten 12 1467 København K September 2010 Brugerbetaling og sponsorering i folkeskolen Det er DLF s opfattelse, at folkeskolen er et fælles ansvar. Undervisningen er gratis
Læs mereVedtagne principper i Skolebestyrelsen, Distrikt Syd.
Vedtagne principper i Skolebestyrelsen, Distrikt Syd. 1. Kontinuitetsprincip Alle nugældende principper, vedtaget af de 3 skolebestyrelser før august 2016, er gældende efter juli 2016, indtil der vedtages
Læs merePrincipper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen
Sdr. Vang Skole Dato: 19. marts 2018 Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen GRUPPE A: REGNSKAB OG BUDGET Fagudvalgene udarbejder budgetønsker, som afleveres i december. I begyndelsen
Læs mereVedtagne principper i Skolebestyrelsen, Distrikt Syd.
Vedtagne principper i Skolebestyrelsen, Distrikt Syd. 1. Kontinuitetsprincip Alle nugældende principper, vedtaget af de 3 skolebestyrelser før august 2016, er gældende efter juli 2016, indtil der vedtages
Læs mere4. Evaluering af åben skole Ad. 4. God opbakning fra forældre og børn. Vi kunne godt have ønsket, at der kom flere besøgende
Click here to enter text. Dagsorden d. 10-oktober-2011 «edocaddresscivilcode» Møde Skolebestyrelsesmøde Tid 10. oktober 2011, kl. 19.00 Sted Deltagere Afbud Bislev Skole Skolebestyrelsen, medarbejder Marianne
Læs mereI medfør af 25, stk. 2 i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen fastsættes:
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 14. maj 2003 om foranstaltninger til sikring af undervisningens gennemførelse samt om skolens tilsyn med eleverne i skoletiden. I medfør af 25, stk. 2 i landstingsforordning
Læs mereNotat om delegation. Generelt om delegation
Departementet Afdelingen for Grundskole, Ungdoms- og Voksenuddannelser Notat om delegation Dette notat tager udgangspunkt i de beføjelser, der i folkeskoleloven udtrykkeligt er henlagt til kommunalbestyrelsen.
Læs mereBilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune. Indholdsfortegnelse
Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune Indholdsfortegnelse Oversigt 2 Målsætninger for skolevæsenet 2 1. Skolepolitik og målsætninger for skolevæsenet 2 Skolestruktur og indhold
Læs merePrincipper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen
Sdr. Vang Skole Dato: 28. januar 2015 Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen GRUPPE A: REGNSKAB OG BUDGET Fagudvalgene udarbejder budgetønsker, som afleveres i december. I begyndelsen
Læs mereNotat om. Skoleledernes
Notat om Skoleledernes tilsyns ansvar 2013 tilsynsansvar Skolelederforeningen har udarbejdet et notat som en hjælp for medlemmerne til at få afklaret skoleledernes tilsynsansvar over for eleverne ved skolerejser
Læs mereUdover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:
Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.
Læs mereVejledning om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden
Side 1 af 6 Vejledning om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden VEJ nr 10 af 10/01/1995 (Gældende) LBK Nr. 730 af 21/07/2000 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens
Læs merePRINCIPPER FOR GJELLERUPSKOLEN
PRINCIPPER FOR GJELLERUPSKOLEN Definition af et princip Et princip er en grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig. Princippet skal være formuleret
Læs mereTil kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster. Kære kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster
Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster Kirkeministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 3390 Fax 3392 3913 E-mail km@km.dk www.km.dk Kære kommunalbestyrelser,
Læs mereNyhedsbrev 24. november 2015.
Nyhedsbrev 24. november 2015. Velkommen til Studsgård Friskole, en lille vestjysk lokal friskole beliggende i landsbyen Studsgård ikke langt fra Snejbjerg, Kibæk og Herning. Her er højt til loftet, god
Læs merePrincipper vedtaget af Skolebestyrelsen
Principper for skole/hjem-samtale Skolebestyrelsen ser samarbejdet mellem skole og hjem som et helt afgørende fundament for elevens muligheder i folkeskolen. Det er vigtigt at sikre dialogen gennem arrangementer
Læs mereTilsynet Statsforvaltningen Storetorv 10 6200 Aabenraa. Den 20. november 2013. Aarhus Kommune
Tilsynet Statsforvaltningen Storetorv 10 6200 Aabenraa Den 20. november 2013 Den Vedrørende 11. november journal 2013 NR.: 2013-613/1054 Statsforvaltningen har i skrivelse af 16. oktober 2013 rettet henvendelse
Læs mereGåsetårnskolen. Et godt klasseråd, gør vores børns skolegang endnu bedre!
Gåsetårnskolen Et godt klasseråd, gør vores børns skolegang endnu bedre! Formålet, antal og valg : Formålet med et klasseråd er at der skal skabes et godt socialt virke for eleverne og for deres forældre.
Læs mereEkskursioner og studierejser på Struer Statsgymnasium
Gældende fra 1.12.2016 Ekskursioner og studierejser på Struer Statsgymnasium Formålet med disse fælles retningslinjer er at sikre gode faglige ekskursioner og studieturer. Ekskursioner og studierejser
Læs mereBekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen
Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen I medfør af 26, stk. 7, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 25. april 1994, som ændret ved lov nr. 1140 af 21. december 1994 fastsættes:
Læs mereKlasserådets rolle på Ølgod Skole
Klasserådets rolle på Ølgod Skole Udarbejdet af skolebestyrelsen Klasserådet og klassens trivsel Hvis eleverne i dit barns klasse trives, så lærer de mere, fordi de ikke skal bruge energi på at spekulere
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven
Læs mereOmbudsmanden rejste en sag af egen drift over for Undervisningsministeriet om elevers brug af egen computer i undervisningen i folkeskolerne.
2010 18-1 Folkeskoler kan ikke kræve at elever bruger egen computer i undervisningen Ombudsmanden rejste en sag af egen drift over for Undervisningsministeriet om elevers brug af egen computer i undervisningen
Læs mereOverordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren
Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Dette notat beskriver den overordnede kompetencefordeling inden for folkeskolen under mellemformstyret. Specielt er der lagt vægt på byrådets, rådmandens
Læs mereHurup Skoles Forældreråd
Hurup Skoles Forældreråd Skolebestyrelsen juni 2014 Velkommen i forældrerådet Hvad er et Forældreråd? Forældrerådet består af 3-4 personer, der vælges i begyndelsen af skoleåret blandt forældrene til klassens
Læs mereLov om kommunale internationale grundskoler
LOV nr 609 af 06/05/2015 Udskriftsdato: 28. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 025.88S.541 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1534 af 11/12/2015
Læs merePrincipper(Revideret efterår 2013)
Principper(Revideret efterår 2013) Principper for skole/hjem-samarbejde bestyrelsen, skolens ledelse, pædagoger og lærerne arbejder for, at skole/hjem samarbejdet har gode rammer og muligheder. 1. ns ledelse
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...
Læs merePrincipper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen
Sdr. Vang Skole Dato: 8. juni 2016 Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen GRUPPE A: REGNSKAB OG BUDGET Fagudvalgene udarbejder budgetønsker, som afleveres i december. I begyndelsen
Læs mereVejledning om reglerne for sygeundervisning
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR-nr.: 29634750 Vejledning om reglerne for sygeundervisning 17.
Læs mereSkolestyrelsesvedtægt
Skolestyrelsesvedtægt 2013-1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kommunalbestyrelsen...side 03 Skolebestyrelsen...side 03 Skolebestyrelsens beføjelser...side 05 Pædagogisk Råd...side 06 Elevråd...side 07 Samråd...side
Læs mereKÆRE KLASSEFORÆLDRERÅD
KÆRE KLASSEFORÆLDRERÅD Som forældre er vi naturligvis interesserede i, at vores børn får så god en skolegang som overhovedet muligt. En af de vigtigste forudsætninger for at opnå dette er, at alle forældre,
Læs mereVelkommen i forældrerådet
Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry Hjemmeside: moelleskolen-ry.dk moelleskolen@skanderborg.dk 87 94 31 00 Velkommen i forældrerådet Vejledning og idé-katalog Mølleskolens skolebestyrelse august 2011
Læs mereVejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Læs mereFundraising Juridisk ABC. Fundraising Juridisk ABC
Fundraising Juridisk ABC Fundraising Juridisk ABC Kolding Kommune Analyse og Udvikling Indhold Indledning... 3 Crowdfunding/Indsamlinger... 5 Særligt for Folkeskolerne!... 6 Særligt for daginstitutioner!...
Læs mereVejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Læs mereTil Holstebro Kommune. Att. Thomas Born Schmidt. Skolebestyrelsen i Holstebro Kommune
Til Holstebro Kommune Att. Thomas Born Schmidt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR-nr.: 29634750
Læs merePolitikerspørgsmål vedr. ledsagelse og støtte i ferier mv. til borgere i sociale botilbud mv.
Socialforvaltningen Adm. Direktør Henrik Appel Esbensen, MB 31. januar 2014 Sagsnr. 2014-0018483 Dokumentnr. 2014-0018483-7 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 22. januar 2014, hvor du
Læs merePuljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud
Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR
Læs mereByrådets beslutninger om delegation af beslutningskompetence præciseres nedenfor i kompetencefordelingsskema.
ilag 2: Kompetencefordeling og ledelsesstruktur [til top] 1. Kompetencefordeling yrådets beslutninger om delegation af beslutningskompetence præciseres nedenfor i kompetencefordelingsskema. Hovedpunkterne
Læs mereStyrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen. Byrådet
Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen Byrådet 1 Byrådet har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen
Læs mereMAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010
Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag
Læs merePrincipper for Virum Skole
Principper for Virum Skole Vedtaget af Virum Skoles bestyrelse Principper for undervisningens organisering 1. Formålet med organiseringen er at danne dynamiske, kompetente og fleksible team. 1. Der udarbejdes
Læs mereVedtagne principper i Skolebestyrelsen, Distrikt Syd.
Vedtagne principper i Skolebestyrelsen, Distrikt Syd. 1. Kontinuitetsprincip Alle nugældende principper, vedtaget af de 3 skolebestyrelser før august 2016, er gældende efter juli 2016, indtil der vedtages
Læs mereNotat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag
Notat Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Nedenstående oversigtsskema er udarbejdet ud fra Sundhedsministeriets Orientering
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om egenbetaling - midlertidigt botilbud - integreret del af botilbuddet
KEN nr 10332 af 20/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2016-2126-01628 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereRetsgrundlaget for undervisning i opholdssteder og døgninstitutioner uden intern skole, ministeriets sagsnr. 17/15588
Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Retsgrundlaget for undervisning i opholdssteder og døgninstitutioner uden intern skole, ministeriets sagsnr. 17/15588 04-10-2018 1. Indledning
Læs mereOrientering om regler for afholdelse af pædagogiske dage/weekends, omlægning af undervisningstiden samt regler for skoleovertagelser.
Orientering om regler for afholdelse af pædagogiske dage/weekends, omlægning af undervisningstiden samt regler for skoleovertagelser. Lovgrundlag Folkeskoleloven 15 : Skoleåret begynder den 1. august og
Læs mereGærum Skole. Princip for fællesarrangementer. Ide
Gærum Skole Brønderslevvej 99, Gærum 9900 Frederikshavn Tlf: 98 45 75 25 Fax: 98 48 62 73 www.gaerumskole.frederikshavn.dk gaerumskole@frederikshavn.dk Princip for fællesarrangementer. Ide At skabe åbenhed
Læs mereVedtægt for styrelse af Svendborg kommunes folkeskoler
Bilag 3 Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Vedtægt for styrelse af Svendborg kommunes folkeskoler I nedenstående er
Læs mereLovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen.
Ændringer af folkeskoleloven pr. 1.8.09 1. Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen mv. Undervisningsministeriet har foretaget en vurdering af behovet for at præcisere bestemmelserne i folkeskoleloven
Læs mere1. SKOLENS ORGANISERING: 3 2. HOLDDANNELSE/DELETIMER 3 3. SKEMALÆGNING 3 4. BUDGETPROCEDURE 3 5. RESSOURCEANVENDELSE 4 6. SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE 4
Principper November 2017 Indholdsfortegnelse 1. SKOLENS ORGANISERING: 3 2. HOLDDANNELSE/DELETIMER 3 3. SKEMALÆGNING 3 4. BUDGETPROCEDURE 3 5. RESSOURCEANVENDELSE 4 6. SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE 4 7. SUPPLERENDE
Læs merePRINCIPPER STILLING SKOLE
PRINCIPPER STILLING SKOLE 1. Undervisningens organisering Vedtaget den 08.12.2017 Jævnfør Folkeskolens 44 stk. 2 skal skolebestyrelsen fastsætte principper for undervisningens organisering og herunder
Læs mereAlle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende.
Skolebestyrelsen ved Torslev Skole består af 7 forældrevalgte, skolens leder, souschef, afdelingsleder, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrådsrepræsentanter. Skolebestyrelsen holder møde ca. 1 gang
Læs merePrincipper for Virum Skole
Principper for Virum Skole Vedtaget af Virum Skoles bestyrelse Principper for undervisningens organisering Formålet med organiseringen er at danne dynamiske, kompetente og fleksible team. 1. Der udarbejdes
Læs mereForældrerådets mappe. Indhold. 1. Forord
Forældrerådets mappe Indhold 1. Forord 2. Generelt om forældrerådene: a. Introduktion til forældrerådene b. Idéer til arrangementer med årgangen c. Idéer/emner til forældremøder 3. Forældrerådet i årgang:
Læs mereFælles udmelding om mulighederne for fleksibilitet i brug af hjælpere for børn med nedsat funktionsevne
29. marts 2019 Fælles udmelding om mulighederne for fleksibilitet i brug af hjælpere for børn med nedsat funktionsevne Udarbejdet i samarbejde mellem - KL - Danske Regioner - Undervisningsministeriet -
Læs mereStyrelsesvedtægt. Folkeskolen i Skive Kommune
Styrelsesvedtægt Folkeskolen i Skive Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1... 3 Indledning... 3 Kapitel 2... 3 Skolebestyrelsen... 3 Sammensætning og valg... 3 Mødevirksomhed... 3 Forretningsorden... 4
Læs mereAlmindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole
Den åbne skole Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole 2.1.5. Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større
Læs mere215 Planlægning og forældresamarbejde
Denne side indeholder en opsamling af spørgsmål og svar i relation til Aarhusaftalen pr. 1. august 2017. Parterne bag Aarhusaftalen er enige om svarene og om, at indholdet på denne side er bindende for
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereStyrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen
Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen Byrådet 1 Byrådet har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen
Læs mereBekendtgørelse af lov om kommunale internationale grundskoler
LBK nr 159 af 08/02/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 26. november 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/01175 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereSkolebestyrelsen Ølsted Skole. Dagsorden og referat
Skolebestyrelsen Ølsted Skole Dagsorden og referat til møde den 13. januar 2009 kl. 19.00 til 21.30 i mødelokalet 1/7 Medlemmer: Klaus Jakobsen, formand Lyng Grundtvig Bente Davidsen Henrik Tolstrup Nielsen
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx om tilskud til udvekslingsophold
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx. 2019 om tilskud til udvekslingsophold I medfør af 20 a i Landstingslov nr. 13 af 5. december 2008 om efterskoler, som ændret ved Inatsisartutlov
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereLov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge
Den fulde tekst Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget
Læs mereRevision Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen
Notatark Revision 2018 Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen Denne styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Kolding Kommune er vedtaget af Byrådet i Kolding efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne.
Læs mereI det følgende redegør forvaltningen for mulighederne for at forkorte skoledagen, herunder de juridiske og økonomiske rammer.
Notat Vedrørende: Afkortning af skoledagenes længde Sagsnavn: Skoledagens længde. Mulighed for kortere skoledage Sagsnummer: 17.00.00-G01-20-16 Skrevet af: Erik Kragelund Larsen/Jørn Sørensen/Torben Bugge
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. x af x. xxxxxxxx 2013 om tilskud til udvekslingsophold
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. x af x. xxxxxxxx 2013 om tilskud til udvekslingsophold I medfør af 20a, stk. 2 i landstingslov nr. 13 af 15. december 2008 om efterskoler som ændret ved Inatsisartutlov
Læs mereStyrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen
Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen Indhold KAPITEL 1 2 KOMMUNALBESTYRELSEN 2 SKOLEBESTYRELSEN 2 SAMMENSÆTNING OG VALG 2 MØDEVIRKSOMHED 4 KAPITEL 2 6 SKOLEBESTYRELSENS BEFØJELSER 6 KAPITEL
Læs mereIndhold Bilag U1: Ungdomsskolens struktur og styring... 2 1.2 Undervisningssteder ... 2 2.1 Frit skolevalg
Indhold Bilag U1: Ungdomsskolens struktur og styring... 2 1.2 Undervisningssteder... 2 2.1 Frit skolevalg... 3 Bilag U3: Undervisningens ordning og omfang... 3 3.1 Målgruppe... 4 3.2 Holddannelse... 5
Læs merePrincipper for Bakkeskolen
Principper for Bakkeskolen 1 PRINCIPPER OMTALT I FOLKESKOLELOVENS 44:... 2 2 ARBEJDETS FORDELING MELLEM LÆRERNE... 4 3 KLASSESAMMENLÆGNINGER... 5 4 DEN UGENTLIGE ARBEJDSPLAN... 6 5 KOMMUNIKATIONEN MELLEM
Læs mere9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole
9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole et med kurset er, at den studerende får erfaring med at planlægge, gennemføre og evaluere et lejrskoleophold. At den studerende kan få kvalitative oplevelser
Læs mereDanska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af om social service Kapitel 4. Dagtilbud til børn
Skjal B Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af 17.01.2000 om social service 7 26. Kapitel 4 Dagtilbud til børn 7. Kommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereREJSEFOLDER
REJSEFOLDER 2019-2022 I 1.g tager eleverne på sprogrejse med deres 2. fremmedsprog; tysk, fransk eller spansk. Sprogrejserne ligger i foråret i 1.g. 1.g Elever, der har valgt kinesisk som 2. fremmedsprog,
Læs mere1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5
Principper Indholdsfortegnelse 1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 7. RESSOURCEANVENDELSE 5 8. SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE
Læs mereBilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune
Indholdsfortegnelse Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune (Ændringer er markeret med gult) Oversigt 2 Målsætninger for skolevæsenet 2 1. Skolepolitik og målsætninger for skolevæsenet
Læs mereRetningslinjer for den maksimale kommunale andel af udgifterne ved rejser arrangeret af klubber og ungdomsskoler.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 4. juni 2014 Økonomiske rammer for klubrejser Retningslinjer for den maksimale kommunale andel af udgifterne ved rejser arrangeret af
Læs mereFørste skoledag efter sommerferien, sidste dag inden jul og sidste skoledag før sommerferien:
PALS: Skolen arbejder med modellen PALS se skolens hjemmeside. Ved introduktionsmødet til 0. klasse orienteres om PALS. Første skoledag efter sommerferien, sidste dag inden jul og sidste skoledag før sommerferien:
Læs mere4. Forslag til vedtægter (6 sider) Forslag af 6. maj 2010 til VEDTÆGTER FOR. Genanvendelse Syd I/S
4. Forslag til vedtægter (6 sider) Forslag af 6. maj 2010 til VEDTÆGTER FOR Genanvendelse Syd I/S Vedtaget på stiftelsesmøde den xx.xx.2010 1 1. Navn, hjemsted og deltagere 1.2 Selskabets navn er Genanvendelse
Læs mereStyrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune
Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Forår 2019 Indhold Kapitel I: Indledning... 3 Kapitel II: Skolebestyrelsen... 3 Sammensætning og valg... 3 Mødevirksomhed... 4 Skolebestyrelsens
Læs merePrincipper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse
Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Emneoversigt: - Inklusion - Sponsorering - Trivselscentret - Elevplaner - Vikardækning - Evaluering af elever - Holddannelse - Socialpædagogisk
Læs mereSundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.
Indholdsfortegnelse Sundhedsvisioner for børn og unge i Mejrup.....side 2 Handleplan Mejrup Skole Kost..side 3 Handleplan Mejrup Skole Bevægelse..side 4 Handleplan Mejrup Skole Naturen side 5 Handleplan
Læs mereModel B for revision af Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes Skolevæsen og Bilag til Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Skolevæsen
Bilag 4 11. november 2016 Sagsbeh.:ADG J.nr.: 17.01.00-P24-1-16 Skoleafdelingen Model B for revision af Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes Skolevæsen og Bilag til Styrelsesvedtægt for Frederiksberg
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2013 om tilskud til efterskoleophold i Danmark. Kapitel 1. Tilskudsformer og understøttende aktiviteter
Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2013 om tilskud til efterskoleophold i Danmark I medfør af 20, stk. 2 i Landstingslov nr. 13 af 5. december 2008 om efterskoler som ændret ved Inatsisartutlov nr.
Læs mereLove og standarder for ledsagelse og brugerbetaling til borgere, der modtager ydelser under 85 og 108 i Guldborgsund Kommune.
1 LEDSAGELSE OG BRUGERBETALING PÅ 85 OG 108 Love og standarder for ledsagelse og brugerbetaling til borgere, der modtager ydelser under 85 og 108 i Guldborgsund Kommune. RESUMÉ Der er i 2014 sat fokus
Læs mereVEDTÆGTER FOR MUSIKSKOLEN I VALLENSBÆK KOMMUNE. Center for Børn og Kultur. September 2013 KAPITEL 1 KOMMUNALBESTYRELSEN
VEDTÆGTER FOR MUSIKSKOLEN I VALLENSBÆK KOMMUNE Center for Børn og Kultur September 2013 KAPITEL 1 KOMMUNALBESTYRELSEN 1. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens musikskole og fastlægger
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud
Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 20, stk. 7 og 8, 22, stk. 6, 30 a,
Læs mere