Indholdsfortegnelse 1. FORORD 2 2. CENTRALADMINISTRATIONEN 3

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD 2 2. CENTRALADMINISTRATIONEN DEPARTEMENTET FOR SOCIALE ANLIGGENDER DEPARTEMENTET FOR KULTUR, UDDANNELSE, FORSKNING OG KIRKE DEPARTEMENTET FOR SUNDHED 5 3. KOMMUNERNE QAASUITSUP KOMMUNIA QEQQATA KOMMUNIA KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ KOMMUNE KUJALLEQ NGO ER I GRØNLAND PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET BEDRE BØRNELIV NANUBØRN NUIF ICYC (INUIT CIRCUMPOLAR YOUTH COUNCIL) FORENINGEN GRØNLANDSKE BØRN RED BARNET I GRØNLAND SORLAK 20

2 1. Forord Forskellige indsatstyper i kommunerne er nødvendige for, at også de udsatte børn og unge får tilgodeset deres behov og rettigheder. Ressourcerne skal bruges med omtanke og der, hvor de gør allermest gavn. Hvor er der allerede sat ind? Hvor er der behov? Og hvilke behov er der lokalt? Med denne kortlægning af den sociale indsats på børne-, unge- og familieområdet i Grønland ønsker Red Barnet at være med til at skabe det overblik, der kan målrette indsatsen lokalt. Denne kortlægning er ikke en videnskabelig kortlægning eller undersøgelse, men derimod et øjebliksbillede af igangværende indsatser, behov, ideer og forslag fra fagfolk i Grønland. Kortlægningen er til brug for alle både politikere og fagfolk samt alle andre, der bidrager til at sikre børn og unge nogle gode opvækstvilkår. Stor tak til alle i kommunerne, som har givet sig tid til at blive interviewet og dermed skabe et overblik. Tak for samarbejdet med Naalakkersuisut, Departement for Sociale Anliggender, som har stået for udarbejdelse, redigering, oversættelse og trykning af kortlægningen, og til MIPI Videnscenter om Børn og Unge, der har stået for dataindsamlingen. Red Barnet har modtaget støtte fra Kulturfonden Danmark Grønland til gennemførelse af kortlægningen. Mimi Jakobsen Generalsekretær, Red Barnet 2

3 2. Centraladministrationen Ressortdepartementerne fik tilsendt udkast til kortlægningen og kommenterede og redigerede herefter udkastet. Nedenstående oversigt skal give et overblik over indsatserne på social-, sundheds- samt skole- og fritidsområdet, og det er derfor ikke alle konkrete tiltag, der fremgår. 2.1 Departementet for Sociale Anliggender Departementet for Sociale Anliggender (IN) varetager de departementale opgaver på socialområdet. Sagsområderne er: Sikringsydelser Socialforsorg Sociale udbygningsplaner Døgninstitutioner Ældreomsorg Hjælp til personer med vidtgående handicap Ligestilling Landstinget vedtog i 2005 at igangsætte en særlig indsats for børn og familier. Siden 2006 har følgende tiltag været omfattet af denne indsats: Barnet i Centrum rum til familien o Oplysningskampagne med tværfaglige kurser lokalt i kommuner o TV-spot, dokumentarprogram, pjecer, radioudsendelser og hjemmeside Tilskud til familiecentre/familierådgivning Tilskud til afholdelse af familiehøjskole Anonym telefonisk familierådgivning Kriseberedskab/psykologisk krisehjælp Kursustilbud for alle gravide Særlige tiltag for plejefamilier Endvidere afholder departementet en række kurser for og efteruddannelser af ansatte inden for det sociale område i hele Grønland, herunder: Implementering af sociallovgivning Kommunalbestyrelsers rolle Børns rettigheder Kurser for ufaglærte i daginstitutioner Kurser for støttepersoner for handicappede Supervisoruddannelse Kurser for alle vordende forældre Kurser for plejefamilier Kurser for sagsbehandlere, der arbejder med plejefamilier og inden for socialområdet Rådgivningsassistentuddannelse (efteruddannelse for HK ere) Diplomuddannelse Der ydes tilskud til: 3

4 Drift af krisecentre Særlige socialpædagogiske tilbud og forsøgsprojekter inden for børne- og ungeområdet Væresteder Interesseorganisationer Som et led i en forbedret indsat på børne- og ungeområdet har det nye Naalakkersuisut afsat en ekstra bevilling på kr. 25 mio. på finansloven for Bevillingen er afsat til en række landsdækkede initiativer. I disponeringen af midlerne har Naalakkersuisut lagt vægt på: At midlerne hovedsagligt anvendes på tiltag rettet direkte mod børn og unge At både kort- og langsigtede tiltag igangsættes Formålet er at understøtte igangværende indsatser på børne- og ungeområdet samt igangsætte nye tiltag, der både har forbyggende og behandlingsmæssig karakter. Det forventes, at bevillingen anvendes inden for disse indsatsområder: 18,9 mio. kr. skal anvendes på følgende tiltag, direkte målrettet børn og unge: Behandling af seksuelt misbrug Oprettelse af et børnehus, hvor børn udsat for seksuelt misbrug kan modtage behandling Understøttelse af allerede igangværende tiltag på området Aktiviteter for børn o Naalakkersuisut har valgt at prioritere væresteder, venskabsfamilier og skolefeer Intensivering af eksisterende tiltag for ressourcesvage familier o Naalakkersuisut har valgt at prioritere familiecentre og -højskoler, hvor familier kan modtage støtte og behandling, samt krisecentre for voldsramte og deres børn Reserve til særlige situationsbestemte lokale tiltag på børne- og ungeområdet Disse tiltag skal allerede fra 2010 resultere i en forbedring af børns og unges vilkår. 6,1 mio. kr. skal anvendes på følgende tiltag, indirekte målrettet børn og unge: Oprettelse af et rådgivende organ på børneområdet, som skal virke som talerør for børn og varetage deres rettigheder Videns- og kompetenceudvikling på det sociale område Intern og ekstern kapacitetsopbygning Vidensopsamling og -deling Evaluering og monitering Program for holdningsbearbejdning med fokus på socialt medansvar Disse tiltag skal på lang sigt resultere i en mærkbar forbedring af børns og unges vilkår. MIPI Videnscenter om Børn og Unge i Grønland MIPI er et dokumentationscenter, som indsamler og systematiserer viden om børns og unges vilkår i Grønland. Der indsamles oplysninger med udgangspunkt i barnet, f.eks. sociale, familie-, sundheds-, skole-, og boligmæssige forhold. MIPI er politisk uafhængig og har dets egen bestyrelse. 4

5 2.2 Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (KIIIN) varetager de departementale opgaver inden for kultur, fritid, daginstitutioner, folkeskole, GU, videregående uddannelser, forskning og kirke, hvor Styrelsen for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke varetager de mere udøvende opgaver i forhold til fagområderne Kultur & Kirke, Forskning, Videregående uddannelser og Erhvervsuddannelser, inkl. kurser på erhvervsuddannelsesområdet. Indsats fra KIIIN KIIIN har som departement taget initiativ til en række uddannelsesreformer, hvor hovedsigtet er at forbedre vilkårene for børnenes og de unges læring, udvikling og trivsel. Således vedtog Landstinget en ny forordning for folkeskolen i 2002, hvor implementeringsarbejdet i dag varetages af Institut for Uddannelsesvidenskab under Ilisimartusarfik. Tilsvarende blev der vedtaget en ny forordning for førskoleområdet med virkning fra den 1. januar 2008, hvor implementeringsarbejdet i dag ligeledes varetages af Institut for Uddannelsesvidenskab. Ud over de nævnte områder er der nye initiativer i gang med hensyn til ny lovgivning på erhvervsuddannelsesområdet, de gymnasiale uddannelser og fritidsområdet. Fælles for reformerne på førskole- og skoleområdet er, at der i forbindelse med implementeringen af den nye lovgivning er igangsat en omfattende efter- og videreuddannelsesvirksomhed og kapacitetsopbygning blandt de personer, der arbejder direkte med børn og unge, for således at forbedre børnenes og de unges muligheder for læring og udvikling uanset etnisk, kulturel eller social baggrund, og har udgangspunkt i socio-kulturel forskning i læring og udvikling. Dette arbejde er stadig på et indledende stadium, men ud fra tilbagemeldinger fra skoler og børnehaver samt aftagere af folkeskolens elever, tegner der sig allerede nu et billede af en udvikling i positiv retning. Fri for Mobberi I 2009 har KIIIN indgået samarbejde med Mary Fonden, Red Barnet, KANUKOKA og alle kommuner om at udforme et antimobningsredskab til brug i undervisning i daginstitutionerne og skolerne, der er tilpasset forholdene i Grønland. Dette skal startes som pilotprojekt i skoleåret 2010 og 2011, hvor det så skal implementeres i alle daginstitutioner og skoler i 2011 (KIIIN, 2010). 2.3 Departementet for Sundhed Departementet for Sundhed er Grønlands øverste myndighed på sundhedsområdet. Departementet for Sundhed (PN) varetager følgende områder: Sundhedsvæsenets overordnede mål og strategier Sundhedsvæsenets organisation og funktion Prioritering i sundhedsvæsenet Sundhedsplanlægning og samarbejde Hjemtagning af specialer til Grønland Kvalitetsmåling og kvalitetsudvikling Sundhedsberedskabet Sundhedspersonalets uddannelse Sundhedsvæsenets årsberetning IT-anvendelse i sundhedsvæsenet Telemedicin Sundhedsinformatik og statistik 5

6 Nyhedsformidling og information Sundhedsportalen Peqqik og Peqqik Intranet Sundhedsvidenskabelige forskningsråd Sundhedsforskning og forskningssamarbejde Internationale samarbejdsrelationer Sundhedsvæsenet og herunder Center for Folkesundhed Paarisa er placeret i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse. Naalakkersuisut har i Folkesundhedsprogrammet Inuuneritta fremlagt sine strategier og målsætninger for perioden 2007 til Målene for Inuunerittas programperiode for børn og unge er: Tidlig indsats At spædbørnsdødeligheden falder Styrke indsatsen over for omsorgssvigtede børn og deres familier Skabe øget fokus på omsorg for hinanden særligt i forhold til børn og unge Udvikle børns og unges handlekompetencer i forhold til sund livsstil (Inuuuneritta 2007) Inuuneritta-pujlen uddeler midler to gange årligt. Herfra kan søges til lokale projekter målrettet aktiviteter for børn og unge. Se mere om Paarisa og Inuuneritta på Landslægen har direkte reference til Landsstyremedlemmet for Sundhed på linje med departementschefer. Derved understreges uafhængigheden mellem sundhedsvæsenet og Landslægeembedet. 6

7 3. Kommunerne Pr. 1. januar 2009 gennemførtes en kommunesammenlægning, hvor antallet af kommuner blev reduceret fra 18 til 4. Mange områder, bl.a. børne- og ungeområdet, er derfor under en omstrukturering og tilpasningsproces til den nye kommunale struktur, ligesom mange medarbejdere har fået nye jobfunktioner. Nedenstående gennemgang er baseret på telefonsamtaler med nøglepersoner fra kommunerne. Alle socialchefer eller ledende socialrådgivere i kommunerne er blevet ringet op, men efter at have talt med disse vurderede MIPI, at det var mest hensigtsmæssigt at tale med nøglepersoner i de enkelte byer. Efterfølgende blev en transskription af samtalen sendt til vedkommende. Oplysningerne er efterfølgende blevet brugt til at kortlægge igangværende indsatser og behov. Kortlægningen er dog ikke fuldt dækkende. 3.1 Qaasuitsup Kommunia Qaasuitsup Kommunia er den nordligste kommune i Grønland og har indbyggere, hvoraf er børn og unge mellem 0 og 24 år fordelt over 8 byer og 31 bygder. 1 Kommunalbestyrelsen består af 21 medlemmer, og hovedbyen i kommunen er Ilulissat. Organisatorisk har kommunen en socialdirektør, der er ansvarlig for den samlede sociale sektor. Ved siden af er der ansat en socialchef i hver enkelt by til at lede opgaverne på lokalt plan. Tabel 1. Befolkningen i Qaasuitsup Kommunia, fordelt på byer og bygder 1. jan Sted 0-24 år Hele befolkningen Qaanaaq by bygder Upernavik by bygder Uummannaq by bygder Ilulissat by bygder Aasiaat by bygder Qasigiannguit by bygder Grønlands Statistik statistikbank på pr. 1. januar

8 Qeqertarsuaq by bygder Kangaatsiaq by bygder I alt i kommunen Kilde: Grønlands Statistik 1. januar I 2010 er der bevilget ekstra midler til børne- og ungeområdet i Qaasuitsup Kommunia. Oversigt over tiltag i de enkelte byer Qaanaaq Ungdomsklub (Red Barnet) Fritidsklub Skolepasning Fælleshus for hjemløse unge forældre og enlige mødre Qaanaaq Komitéen Krisecenter Upernavik Klub (Red Barnet) Skolepasning Familiehøjskole i bygderne (familiehøjskoleforløb påbegyndes i Upernavik by i 2010) Krisehjælp til bygderne, f.eks. i forbindelse med sager om seksuelt misbrug Indsats for unge mødre (besøgsordning samt samtale med hjemmehosseren) Derudover er kommunen langt fremme med etableringen af et familiecentret, men mangler dog at finde passende fysiske faciliteter til centret. Uummannaq Familiehøjskole Samtale i stedet for vold Oplysningskampagner om bl.a. prævention Fritidsklub Kommunen er i gang med at etablere et familiehus (ansøgt om midler i samråd med Foreningen Grønlandske Børn). Ilulissat Værested Ungdomsklub 2 sagsbehandlerne er placeret fysisk på skolerne og er i daglig kontakt med børnene Behandlingsforløb af 2 uger for medafhængige Indsatser på plejefamilieområdet (f.eks. temamøder 1 gang om ugen) Tidlig indsats Temamøder om enkelte elever Fællesmøde afholdes med henblik på at få kendskab til behov på børne- og ungeområdet samt for fagpersonalet 8

9 Aasiaat Familiecenter Qaammaavik, der er specialiseret i behandling af seksuelt misbrug Tidlig indsats Værested for seksuelt krænkede børn (også åbent for andre børn) Ungdomsklub Derudover planlægger skolen at ansætte en socialrådgiver. Qasigiannguit Familieorienteret indsats, hvor børnene bl.a. får en støtteperson og tilbud om personlige samtaler Ungdomsklub Juniorklub Akutte plejeforældre Fokus på bygdebørn, der bor i skolehjem samt efterskole Qeqertarsuaq Villa Rosa (terapeutisk hus) Familiekursus med fokus på teenagerforældre Forebyggelseshus, hvor børn og unge kan henvende sig Ungdomsklub Tiltag for familier om seksuelle grænser, konsekvenser af at overskride disse m.m. Samtalepersoner i skolen på hvert klassetrin Forebyggelseskonsulenter Projekter i skoleregi om f.eks. mobning og seksuelle krænkelser Kangaatsiaq Ungdoms- og fritidsklub Kommunesammenlægningen i Qaasuitsup Kommunia Kommunesammenlægningen i Qaasuitsup Kommunia er ikke implementeret i fuldt omfang på børne- og ungeområdet. Det gælder både politisk og administrativt. Flere af de adspurgte efterspørger en samlet børne- og ungepolitik, og flere fremhæver, at byerne fortsat er præget af uensartede organisationsstrukturer og arbejdsformer. Set i forhold til den politiske ambition om øget koordination, samarbejde samt opstart af indsatser mellem centraladministrationen, kommunerne, ngo er/frivillige organisationer og andre aktører indikerer kortlægningen, at manglen på (uddannede) medarbejdere i kommunens centraladministration og i byerne kan besværliggøre nogle afgørende forudsætninger for et godt samarbejde, såsom løbende planlægning og kommunikation. Behov Nye indsatstyper o Der nævnes et behov for forældrekurser, samtalegrupper til unge og kriseberedskaber. o Qaammaavik (familiecentret i Aasiaat) bliver ofte nævnt som et velfungerende center, man godt kunne tænke sig i sin by. Qaammaavik er et familiecenter, der har specialiseret sig i børn udsat for seksuelle krænkelser. Socialchefen i Aasiaat foreslår, at et eventuelt børnehus i Grønland etableres i Aasiaat, i og med de kan 9

10 bygge på de gode erfaringer fra Qaammaavik og således støtte og hjælpe til i forbindelse med etablering og drift. Kompetenceløft blandt medarbejdere o Der er i byer og bygder i Qaasuitsup Kommunia mangel på uddannet personale. Det er karakteristisk, at det er de større byer, der har den højeste andel af uddannede medarbejdere. o Manglen på uddannede medarbejdere betyder, at der bliver iværksat færre sociale indsatser, og at det bliver sværere at skabe kontinuitet i indsatserne. Endvidere sker der en stor belastning af de uddannede medarbejdere, der er. o I samtlige byer bortset fra Qaanaaq og Qasigiannguit udtrykkes behov for kurser, og flere steder efterspørges løbende supervision. Fysiske faciliteter o Byerne mangler egnede fysiske faciliteter til f.eks. at etablere væresteder for børn, ungdomsklubber og familiecentre. Øget koordinering o En mere klar struktur og logistik på kommunalt plan fremhæves. o Kortlægningen indeholder en række ideer og forslag til indsatser fra socialchefernes side. Overtagelse af eksterne projekter De fleste byer vil gerne overtage eksterne projekter efter endt projektperiode, men flere af de adspurgte personer kan ikke svare på, om byen/kommunen har kapacitet til at overtage projekterne. Nogle peger på, at der i små samfund ikke må være for mange projekter i gang på én gang. Det anbefales også, at projekterne er fleksible, så de kan tilpasses dét, der er brug for i det enkelte samfund. Det understreges, at det er en ressource for byerne at få viden udefra, og at der startes nye initiativer med førnævnte fleksibilitet in mente. 3.2 Qeqqata Kommunia Der bor indbyggere. Kommunen består af byerne Maniitsoq og Sisimiut samt 6 bygder. Af de indbyggere er børn og unge i alderen 0-24 år. 2 Qeqqata Kommunia er den eneste kommune i Grønland, der har samlet uddannelses- og familieområdet under én direktør. Tabel 3. Befolkningen i Qeqqata Kommunia, fordelt på byer og bygder 1. jan Sted 0-24 år Hele befolkningen Sisimiut by bygder Maniitsoq by bygder I alt i kommunen Kilde: Grønlands Statistik pr. 1. januar Tiltag i de enkelte byer Sisimiut 2 Grønlands Statistik statistikbank på pr. 1. januar

11 Handleplan for gruppe af utilpassede drenge Familiecenter Tidlig Indsats Derudover skal TAPP (Teenage Power Program) igangsættes i Maniitsoq Familiecenter Familiehøjskole Forældrehøjskole Indsats over for ungdomsbande Tab-/traumatilbud i tilfælde af traumatiske begivenheder Miljøarbejdere laver opsøgende arbejde Derudover er der planlagt at lave kurser for forældre med børn mellem 0-3 år, debatter og oplysningskampagner i lokalradioen med især unge som målgruppe samt ansøgt om midler til en hytte og en båd til børn og unge. Kommunesammenlægningen i Qeqqata Kommunia De adspurgte personer bemærker, at der endnu ikke sker en koordinering af indsatser mellem Maniitsoq og Sisimiut. Der er endnu ikke gennemført en fælles børne- og ungepolitik i kommunen. Der er dog udarbejdet en ældrepolitik og en handicappolitik, og problemstillingerne søges løst i etaper. I Sisimiut har der ikke været mulighed for at igangsætte særlige indsatser inden for børne- og ungeområdet, bl.a. på grund af personalemangel og stor personaleudskiftning. I Sisimiut er man i gang med en planlægning og afdækning af byens behov på børne- og ungeområdet. Behov Blandt de adspurgte nævnes generelle behov i kommunen, herunder: Personale o Der har i Sisimiut længe været underbemanding på børne- og ungeområdet og stor udskiftning i det eksisterende personale, hvilket som nævnt ikke giver overskud til nye indsatser. o Begrænse udskiftningen blandt personalet. Øget prioritering af det tværfaglige samarbejde med instanser uden for kommunen Refleksion over, hvilke kurser der tilbydes o Det påpeges, at de kurser, der udbydes af Selvstyret, oftest tager udgangspunkt i behovet i Nuuk, i stedet for at tilpasse kurserne behovene lokalt. Fagligt løft qua kurser o Der er behov for et fagligt løft. F.eks. er der afholdt kurser for 2-3 år siden, og man føler det pågældnede sted, der er et behov for kurser igen. Der mangler redskaber omkring f.eks. lovgivning, servicering og retningslinjer. Der ønskes et løft for hele familieområdet i form af kurser. Overtagelse af eksterne projekter Sisimiut vil kunne overtage eksterne projekter, hvis det planlægges, og der etableres et samarbejde med de andre instanser, såsom politiet, sundhedsvæsnet, skolevæsnet og 11

12 kriminalforsorgen. I Maniitsoq gives ligeledes positive tilkendegivelser omkring overtagelsen af eksterne projekter, selvom der indimellem mangler ressourcer. I Sisimiut er der planlagt møde med de forskellige instanser om opstart af et indbyrdes samarbejde, da det ikke kun er det sociale område, der skal løfte dette område. 3.3 Kommuneqarfik Sermersooq Kommuneqarfik Sermersooq består af byerne Nuuk, Paamiut, Ivittuut, Grønnedal, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit samt bygderne Kapisillit, Qeqertarsuatsiaat, Arsuk, Kuummiut, Kulusuk, Tiniteqilaaq, Sermiligaaq, Isertoq, hvoraf de sidste 5 er beliggende i Østgrønland. Pr. 1. januar 2009 boede i alt personer i Kommuneqarfik Sermersooq. Nedenstående tabel viser kommunens befolkning fordelt på bygder og byer. Aldersgruppen 0-24 år er fremhævet for hver by og bygd. Tabel 5. Befolkning i Kommuneqarfik Sermersooq fordelt på byer og bygder 1. jan Sted 0-24 år Hele befolkningen Nuuk By Bygder Paamiut By Bygder Ivittuut Grønnedal Tasiilaq By Bygder Ittoqqortoormiit I alt Kilde: Grønlands Statistik 1. januar Oversigt over tiltag i de enkelte byer Nuuk 2 hovedområder: 1) Forebyggende indsatser baseret på 2 grupper af miljøarbejdere: 1. gruppe varetager oplysnings- og forebyggelsesarbejde, mens 2. gruppe arbejder målrettet med at opsøge utilpassede og kriminelle unge. 2) Anbringelser: Ny rekrutteringsmåde af plejefamilier samt uddannelse og undervisning er prioriteret (RUGO) Krisecenter Børne- og familiecenter med disse tilbud: samtaler, familieterapi for udsatte familier, samtalegrupper til børn og unge samt individuelle samtaler Tidlig indsats (undervisning og støttende samtaler med mødre samt 2 bofællesskaber, hvor der tilbydes pædagogisk hjælp og rådgivning) Idrætsklubber Ungdomsklubber Fritidsklubber Værested 12

13 Paamiut TAPP (Teenage Power Program) Forældrekusus for udsatte familier Familiecenter, herunder tilbud om selvhjælpsgrupper Paamiut Asasara (brugerstyret, helhedsorienteret forsknings- og kulturbaseret børne- og familieprojekt, der handler om at engagere borgerne i udviklingen af et lokalsamfund indefra for at skabe en bedre tilværelse) Klub Krisecenter for kvinder Derudover skal RUGO-uddannelsen implementeres. Ivittuut 3 Ingen tilbud til unge Tasiilaq Væresteder (også i bygderne) Tidlig indsats Familiecenter Arbejdet med seksuelt misbrugte børn fortsætter med byens fastansatte psykolog Derudover arbejdes der på at oprette et krisecenter i Ittoqqortoormiit Værested Kommunesammenlægning i Kommuneqarfik Sermersooq De adspurgte personer giver udtryk for, at kommunesammenlægningen stadigvæk er i implementeringsfasen. Der er udarbejdet en fælles børne- og ungepolitik. Sammenlægningen har givet flere muligheder for samarbejde og koordinering, idet kommunegrænserne ikke længere fungerer som en barriere. Samtidig har sammenlægningen med Nuuk givet de øvrige byer et fagligt løft, bl.a. i form af flere kursusmuligheder og faglig sparring. Det er i øvrigt kendetegnede, at tiltag påbegyndes i Nuuk og derefter udbredes til den resterende del af kommunen. Sammenlægning har dog også skabt større afstande, og det nævnes, at afstandene kan forsinke sagsgangene. Behov Der gives blandt de adspurgte udtryk for disse behov: Nye indsatstyper o Spædbørnshjem. o Tilbud, bl.a. væresteder, til utilpassede kriminelle unge samt unge med psykologiske og psykiatriske problemer, f.eks. cuttere, dvs. unge, der skærer i sig selv. o Fritidsaktiviteter. 3 Pga. byens tilknytning til Grønlands Kommando har byen en atypisk befolkningssammensætning og erhvervsstruktur, hvorfor der ikke det samme behov for sociale tiltag som i andre grønlandske byer. 13

14 Kompetenceforøgelse blandt medarbejdere o Behov for et fagligt løft i form af kontinuerlig uddannelse og kursus, herunder et nyt kursusområde for fagfolk, der arbejder med børn, unge og familier. o Mere faguddannet personale. Øget koordinering o Planlægning besværliggøres af, at tidsrummet fra beslutning til implementering er for langt samt knappe økonomiske ressourcer. o Øget internt samarbejde. Her foreslås et samarbejde mellem skoler og institutioner og det sociale område med fokus på forebyggelse. o Brug af konsekvenstænking, f.eks. medfører Tidlig indsats flere anbringelser, hvilket skal tænkes ind ved igangsættelse af tiltaget. Bedre fysiske faciliteter o I Nuuk er manglen på boliger en alvorlig hæmsko for indsatsen på det sociale område. o Flere steder nævner de adspurgte, at der mangler fysiske faciliteter, f.eks. til krisecenter og fritidsklubber. Overtagelse af eksterne projekter De adspurgte udtrykker interesse for at indgå i dialog vedrørende forpligtende aftaler med private organisationer/ngo er samt erhvervslivet. Det ønske bygger bl.a. på erfaringerne fra igangværende samarbejde med private organisationer/ngo er flere steder i kommunen. Der peges dog samtidigt på, at manglende økonomiske midler kan gøre det svært for kommunen at indgå forpligtende aftaler. 3.4 Kommune Kujalleq Der bor ca indbyggere i Kommune Kujalleq, fordelt på byerne Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik samt 11 bygder. Der er en socialforvaltning i kommunen med en socialchef, hvor der er ledende socialrådgivere i de 3 byer. Tabel 7. Befolkningen i Kommune Kujalleq fordelt på byer og bygder 1. jan Sted 0-24 år Hele befolkningen Nanortalik By Bygder Narsaq By Bygder Qaqortoq By Bygder I alt Kilde: Grønlands Statistik Oversigt over tiltag i de enkelte byer Qaqortoq 14

15 Familiecenter med åben børneafdeling Narsaq Selvhjælpsgruppe Isumaaluttarfik et netværk af fagfolk, der selvstændigt tager sager op, bestående af repræsentanter fra politiet, sygehuset, skolen og socialforvaltningen, og som fokuserer på aktuelle problemer med børn og unge Kriseberedskab ved større sager, f.eks. selvmord, ulykker m.v., som kan tilknyttes en psykolog A-21 aktivitetshus (kultur, sundhed og miljøhuset), som skoleklasser benytter sig af Multicenter Ujuaat (oplysningsarbejde for forældre og voksne) Uummataasaaraq (frivilliggruppe, der laver arrangementer for børnefamilier, enlige og ensomme i julen) Kammagiitta (antimobningsarbejde i samarbejde med private og offentlige instanser) Nanortalik Værested Derudover er der planer om at oprette et familiecenter med bl.a. selvhjælpsgrupper. Kommunesammenlægningen i Kommune Kujalleq I Kommune Kujalleq er arbejdet med at etablere nye arbejdsmetoder og finde fodfæste fortsat i gang efter kommunesammenlægningen. Kommunesammenlægningen har været medvirkende til, at der er skabt en mere omfattende dialog mellem fagfolk. Desuden er der etableret et bedre samarbejde, idet der i større omfang drages nytte af hinandens kompetencer og viden. Sammenlægningen har også medført udfordringer og nye opgaver, især nævnes, at der anvendes mere tid på samarbejde og koordinering. Behov Der gives blandt de adspurgte udtryk for konkrete praktiske behov, men ligeledes nævnes ønsker af en mere generel karakter; herunder: Nye indsatstyper o Der ønskes tiltag, der kan højne de ældste skolebørns niveau, og lære dem selvstændighed og øge deres selvværd, bevidsthed og ansvarsfølelse. Her tænkes især på børn og unge, der har koncentrationssvigt. Kompetenceforøgelse blandt medarbejdere o Der gives udtryk for, at Kommune Kujalleq tilbyder gode kurser for fagfolk. Men der er behov for kontinuerlige kurser og efteruddannelser. Der nævnes kurser i personlig udvikling og kompetenceudvikling. Årsagen til dette ønske er, at der er en del ufaglært personale i f.eks. Nanortalik og Narsaq, samt at dette vil kunne løfte niveauet for det sociale arbejde. o o Der er ingen mangel på fagpersonale i Qaqortoq, hvorimod dette er et problem i Narsaq og især i Nanortalik. Som eksempel kan nævnes, at Nanortalik har fået tilskud til et familiecenter, men dette kunne først iværksættes med ansættelsen af en relevant fagperson. Dette kan have den konsekvens, at der kan gå lang tid fra påbegyndelsen til den egentlige udførelse af en given opgave. Det er vanskeligt at igangsætte indsatser pga. personalemangel. 15

16 Øget koordinering o Der er behov for en øget koordinering af indsatser mellem skoler, kommune, fritidshjem m.m., da flere sager overlapper forskellige instanser. Overtagelse af eksterne projekter I kommune Kujalleq er der interesse i at overtage projekter, under forudsætning af at der for det første er en interesse og tro på projektet. For det andet skal der være ressourcer til projektet. Kommune Kujalleq efterlyser i den sammenhæng konsekvensanalyser mht. økonomiske aspekter, da kommunen ikke kan håndtere en større økonomisk byrde. Projekter risikerer at drukne, da de begrænsede ressourcer kan medføre, at der efterfølgende skal laves prioriteringer i de konkrete indsatser og projekter. Der gives endvidere udtryk for, at overtagelsen af projekter kun bør ske i det omfang, at de positivt bidrager til kommunens samlede indsats og er af forebyggende karakter. Overtagelsen af eksterne opgaver er således en balancegang imellem de ressourcer, der er til rådighed over for de opgaver, der kan løftes. 16

17 4. Ngo er i Grønland på børne- og ungeområdet På børne- og ungeområdet er der de seneste år, kommet flere frivillige organisationer, der entydigt har fokus på børn og unge. Nedenstående er udarbejdet ud fra oplysninger indsendt af organisationerne selv samt oplysninger fra organisationernes hjemmesider. 4.1 Bedre Børneliv Om Bedre Børneliv Meeqqat Inuunerissut eller Bedre Børneliv, forkortet MI/BB blev stiftet i januar Foreningen arbejder for at forbedre børns vilkår i Grønland. 4 Igangværende og kommende projekter I starten af januar 2009 igangsatte Bedre Børneliv konkurrencen Hvad er et godt børneliv? for alle Grønlands 6. klasser. Der kom respons fra skoleklasser i form af bl.a. tegninger, digte og aviser. Bidragene blev anvendt til Bedre Børneliv-postkort og et idékatalog med inspiration til tiltag på børne- og ungeområdet, som foreningen vil overdrage til Landstinget og kommunalbestyrelserne, (MIPI Tusaat/Nyt 2009 nr. 1: 9). Foreningen har arrangeret konferencen Et børnehus i Grønland, en konference, der skulle munde ud i anbefalinger til politikerne om, hvordan et børnehus 5 i Grønland skal se ud. Holdningsændringsindsats o Et projekt, der er ved at blive beskrevet, som fokuserer på et vidensløft blandt voksne i Grønland omkring børns rettigheder og voksnes ansvar. Desuden skal det bidrage til at formidle og udarbejde værktøjer til voksne. Projektet bygger i nogen grad på input fra børnekonkurrencen i Læs mere på Nanubørn Om Nanubørn Nanubørn er en frivillig organisation, der har til formål at forbedre hverdagen for børn og unge i Grønland. Igennem oplysningskampagne søges etableret en normændring i hele Grønland med henblik på at øge respekten, anerkendelsen og beskyttelsen af børn. Igangværende og kommende projektet Natteravnene i Nuuk 6 o Formålet er at øge trygheden og forebygge kriminalitet ved at være repræsenteret i lokalområdet. Børnenes jul Fra 5 Et børnehus er et koncept, man bl.a. har i Island og i USA. Det er et hus for børn, der har været udsat for seksuelle krænkelser. Et ét-dørs-princip, hvor alle instanser, der skal behandle en sådan sag, kommer til huset, i stedet for at barnet og familien skal opsøge alle instanserne (politi, sundhedsvæsen etc.). 6 Fra 17

18 o Formålet er at give familier mulighed for at afholde jul i hyggeligt samvær med andre ved at stille lokaler og andre ressourcer til rådighed. Projekt mobning o Formålet er at afhjælpe problemer med mobning ved at afholde lokale skolemøder, hvor andre unge fortæller om mobning og mobningens konsekvenser. Projekt væresteder o Formålet er at etablere steder, hvor børn kan være, sove, spise og lege uden forbehold, og ikke mindst etablere et sted, hvor det føles trygt at opholde sig. Læs mere på NUIF Om NUIF (Nuuk Ungdom i Fremdrift) Nuuk Ungdom i Fremdrift, i daglig tale NUIF, har kørt i en årrække. Der er igennem årene lavet forskellige projekter, bl.a. har foreningen fået bygget et ungdomscenter. Deres generelle formål er bl.a. at etablere forskellige aktiviteter for børn og unge i Nuuk. Igangværende og kommende projekter Der iværksættes løbende forskelligartede aktiviteter inden for bl.a. sport, musik mv. Læs mere på ICYC (Inuit Circumpolar Youth Council) Om ICYC ICYC er en ungdomsafdeling af ICC, Inuit Circumpolar Council. ICYC i Grønland er specielt aktive på børne- og ungeområdet. Igangværende og kommende projekter De har i 2009 arrangeret F-SOMBU mod seksuelt misbrug og desuden været med til at arrangere Hope and Resilience konferencen om selvmord i Arktis. 4.5 Foreningen Grønlandske Børn Om Foreningen Grønlandske børn Foreningen Grønlandske Børn er en organisation, som gennemfører projekter, der understøtter udsatte grønlandske børns og unges positive ressourcer og medvirker til at styrke deres kompetencer. 7 Igangværende og kommende projekter Rollespil om børns rettigheder o Formålet med projektet er at bidrage til, at børn og unge i Grønland igennem et undervisningsrollespil opnår indsigt i deres rettigheder, som de er formuleret i FN s Børnekonvention. Mentorprojektet Sapiik o Formålet med mentorforløbet er at bidrage til, at flere unge i Grønland, herunder særligt bygdebørn, påbegynder en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, og/eller at de har bedre forudsætninger for at søge ind på og gennemføre en uddannelse. 7 Fra 18

19 Modulbaseret uddannelsesrække for ufaglærte med fokus på omsorgssvigt o Projektets formål er at styrke og udvikle den lokale indsats over for omsorgssvigtede børn i Qaanaaq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit gennem målrettet opkvalificering af ufaglærte medarbejdere, der arbejder med børn og deres familier. Målet er at klæde medarbejderne på til at kunne understøtte børnene til et godt børneliv og til at bryde den negative sociale arv. Væksthuset Uummannaq o Det overordnede formål for væksthuset er at forebygge omsorgssvigt og mistrivsel blandt børnefamilier i Uummannaq og omegnsbygder. Herved forstås, at børn og familier støttes og rådgives, inden eventuelle vanskeligheder måtte udvikle sig til omsorgssvigt, og inden sociale foranstaltninger må iværksættes fra de sociale myndigheders side. Kontaktfamilie o Formålet med kontaktfamilieprojektet er at bidrage til, at flere børn sikres en bedre opvækst, herunder at børnenes trivselsproblemer mindskes, så der skabes bedre forudsætninger for at bryde med en potentiel negativ social arv. Medfinansiering af bæredygtige lokale projekter Red Barnet i Grønland Om Red Barnet Red Barnet kæmper for børns rettigheder og giver akut og langsigtede hjælp til udsatte børn over hele verdenen. Siden 2002 har Red Barnet støttet indsatsen for børn og unge i Grønland. Igangværende og kommende projekter Væresteder o Der bl.a. etableret 3 forskellige klubber/væresteder i henholdsvis Qaanaaq, Nuuk og Upernavik. Sirius Ihaaariaq i Qaanaaq (2002) o En fritidsklub for unge i alderen år, hvor formålet er at give børn og unge et aktivt fritidsliv i trygge rammer og mulighed for at deltage i kammeratlige fællesskaber og gode oplevelser. Sirius er en selvejende institution med egen bestyrelse. Red Barnet støtter driften, og kommunen og Red Barnet har indgået en samarbejdsaftale om finansiering. Børne- og ungehuset Mælkebøtten i Nuuk (2006) o Et værested for børn og unge i Nuuk. En kombination af et kreativt aktivitetscenter og et krisecenter for børn. Formålet er at forbedre vilkårene for omsorgssvigtede børn og unge i Nuuk og forebygge yderligere omsorgssvigt. Mælkebøtten er en selvejende institution med egen bestyrelse. Red Barnet har støttet etablering og drift. Klubbi Qaamaliaq i Upernavik (2009) o En fritidsklub for børn i alderen ca år og unge i alderen år. Formålet er, at alle børn og unge i Upernavik får mulighed for et godt og udviklende børne- og ungdomsliv i trygge rammer, hvor de kan deltage i kammeratlige fællesskaber og 8 Info fra Foreningen Grønlandske Børn. 19

20 være sammen om gode aktiviteter og oplevelser. Klubbi Qaamaliaq er kommunalt drevet. Red Barnet har etableret klubben og støtter de første års drift. Kommunen og Red Barnet har indgået samarbejdsaftale om finansiering. Red Barnet samarbejder med Mary Fonden om implementering af programmet Fri for Mobberi i grønlandske daginstitutioner og på skoler. I 2009 har Red Barnet ansat en udviklingskonsulent i Nuuk, som arbejder med faglig udvikling til de projekter Red Barnet støtter. Udviklingskonsulenter støtter Red Barnets lokalforeningers arbejde og skal bidrage til at udvikle nye initiativer for Red Barnet i Grønland. Red Barnet vil i de kommende år i nært samarbejde med myndigheder og andre lokale partnere intensivere indsatsen i Grønland. 4.7 Sorlak Om Sorlak Sorlak er Grønlands ungdoms fællesråd og er en paraplyorganisation for frivillige børne- og ungdomsorganisationer og foreninger og blev stiftet i De skal medvirke i samfundsdebatten og i løsningen af problemstillingerne om børn og unge i Grønland samt skabe opmærksomhed blandt de offentlige myndigheder og samfundet om børn og unges problemer. Sorlak skal ligeledes skabe debat blandt børns og unges egne organisationer og arbejde for en øget indflydelse for børn og unge i samfundsudviklingen. 9 Igangværende og kommende projekter Sorlak uddeler pulje B 10 under Tips- og lottomidlerne, der er placeret i Styrelsen for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, KIIIA, der hører under KIIIN. Højskole for unge mellem 14 til 17 af 3 ugers varighed, hvor 20 unge fra hele kysten skal deltage. Børnenes dag, den 1. juni. Ungdomsdag, den 30. september. 9 Fra 10 Tilskud til det ikke-idrætslige børne- og ungearbejde. Tilskuddet søges gennem SORLAK og kan søges af alle børneog ungeforeninger. 20