Korridor 3 eller - jernbanegods på vej til de varme lande

Transkript

1 Korridor 3 eller - jernbanegods på vej til de varme lande Rejsen begynder: Stockholm banegård Status og fremtidsperspektiver v./chefkonsulent Knud Elm-Larsen, TS TØF og Trafikstyrelsen, Banegodsseminar: 21. august /KE-L

2 I. Problemerkendelsen - Markedsåbning (fra 91/440 over 1. jernbanepakke til Recast ) - Teknisk interoperabilitet (Interoperabilitetsdirektivet og TSI er) - Finansiering (fra TEN-T rådsbeslutning til forordning) - Vidt forskellig gennemførelse af bestemmelserne i medlemsstaterne - Tidligere forsøg på at fremme jernbanegodstransporterne ved at etablere korridorer og forbedrede rammebetingelser. - TERFN TEN-T/ERTMS implementeringsplan - I Hvidbogen 2011 fastslås, at den hidtidige indsats ikke har medført de ønskede ændringer og forbedringer Sverige 2/KE-L

3 Målsætning: - I Hvidbogen opstilles mål for den fremtidige indsats: - Senest i 2030 bør 30 % af den del af vejgodstransporten, som transporteres ca. 300 km og derover, overføres til andre transportformer såsom jernbane eller vandveje. - Målet forhøjes til 50 % senest i Danmark - Der etableres et fuldt funktionelt og EU-dækkende basisnet af transportkorridorer med faciliteter, som sikrer en effektiv overførsel mellem transportformer (TEN-T-basisnet) senest i 2030, et højkapacitetsnet af høj kvalitet senest i 2050 og et tilhørende sæt af informationstjenester. 3/KE-L

4 II. Godskorridorerne: En koncentreret indsats - Den enkelte korridor samler og organiserer tiltagene i ét projekt og etablerer én struktur til gennemførelsen. Tyskland - Korridorerne er juridisk forankret i to beslutningssæt: - Den vedtagne Europæiske Implementeringsplan for ERTMS og i sammenhæng hermed den af medlemsstaternes ministre undertegnede Letter of Intent on ERTMS deployment on corridor B (Stockholm Hamburg Munich Naples) of 11 June Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) Nr. 913/2010 af 22. september 2010, om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (EØS-relevant tekst). Forordningen etablerer en godskorridor 3 fra Stockholm gennem Malmö København Hamburg Innsbruck Verona til Palermo. 4/KE-L

5 De 9 jernbanekorridorer: Danner et banenet for konkurrencebaseret godstransport 5/KE-L

6 Korridorerne: Samling og organisering. - I Kommissionens oprindelige udspil fik korridorledelsen kun bestående af infrastrukturforvalterne en meget uafhængig overstatslig rolle. - Medlemsstaterne krævede et kontrolorgan i form af en bestyrelse (repræsentanter for medlemsstaterne), med den opgave: - at være ansvarlig for fastlæggelse af de generelle mål for godstogskorridoren, for overvågning og for iværksættelse af foranstaltninger som foreskrevet i en række artikler i godsforordningen. - Infrastrukturforvalterne, samarbejder i ledelsesudvalget, som det udførende led i korridoradministrationen. - Kommissionen ønskede og fik desuden etableret to rådgivende udvalg bestående af: - jernbanevirksomheder der agter at anvende korridoren - Kombiterminaler ved korridoren 6/KE-L

7 Korridorens (fusionerede) organisation Bestyrelsen Medlemsstater Ledelsesudvalget Infrastrukturforvaltere Rådgivende gruppe: Jernbanevirksomheder Rådgivende gruppe: Terminaler Udførende Arbejdsgrupper 7/KE-L

8 Korridor 3: Klar 10. november 2015* Fusioneret godskorridor 3 og ERTMS korridor-b Korridor B & Korridor 3 Korridor 3 Evt. Korridor 3 udvidelse * ERTMS: Installeres inden /KE-L

9 III. Korridororganisationens opgaver - Korridorbestyrelsen: Fastsætter mål og er beslutnings- og kontrolorgan. Rapporterer. Beslutninger skal være enstemmige - Ledelsesudvalget skal - - Beslutte sin retlig status (evt. som EØFG/EEIG) - Udarbejde en transportmarkedsundersøgelse - Udarbejde en iværksættelsesplan, herunder målsætninger for korridoren (kapacitet, præstationer, servicekvalitet) - Koordinere indførelse af interoperable IT-systemer (eks. ERTMS) - Udarbejde en infrastrukturinvesteringsplan - Etablere en OSS og sikre forhåndsreserverede kanaler - Vurdere behovet for kapacitet til godstog. Prioritering og optimering - Høre berørte parter - Udarbejde en Netredegørelse for korridoren og terminaler - Etablere rådgivende grupper (jernbanevirksomheder og terminaloperatører) - Samarbejde med de rådgivende grupper Østrig 9/KE-L

10 Dansk problemstilling Modsætninger og samarbejde: - På den ene side er en styrkelse af mulighederne for godstransport ad jernbane en del af den danske transportpolitiske profil. - På den anden side er der et permanent modsætningsforhold mellem kapacitetstildeling til passagertog og godstog - Endelig er der - ikke mindst fra svensk side stærke interesser for at bruge danmarksvejen som en ren transitstrækning. (substitution vej>bane: +, infrastrukturudbygningskrav: ) - Dansk opgave: At modvirke del og hersk ved etablering af en dansk positionsgruppe (synkroniserings og forventningsafstemnings-gruppe bestående af TS, BDK og TRM) - Positionsgruppen bør gennem kontakt med erhvervsorganisationerne medvirke til at skabe den bedst mulige kommercielle danske udnyttelse af korridoren 10/KE-L

11 De 9 Korridorer Korridor-nr. til færdiggørelse per 10. november i årene: Færdig år: Land nr Antal NL 1 NL NL NL 3 BE 2 BE BE BE 3 DE 3 DE DE DE 3 IT 4 IT IT IT IT 4 LU 5 LU 1 FR 6 FR FR FR 3 SE 7 SE 1 DK 8 DK 1 AT 9 AT AT AT 3 PT 10 PT 1 ES 11 ES ES 2 PL 12 PL PL 2 CZ 13 CZ CZ CS 3 SK 14 SK SK SK 3 SI 15 SI SI 2 HU 16 HU HU 2 RO 17 RO 1 BG 18 BG 1 EL 19 EL 1 LT 20 LT 1 Dog først ERTMS på korridor 3 i /KE-L

12 Udfordringer - Flere EU-MS er involveret i flere korridorer med hver sin korridororganisation. - Risiko for afvigende korridorregler - Jernbanevirksomheder anvender ofte flere korridorer i samme transport - Harmoniseringsindsats er derfor allerede nu påkrævet Italien - Forskellig nationale prioriteringer med hensyn til udgiftskrævende forbedringer af infrastrukturen - Eksempelvis udviser det centrale transitland - Tyskland stor modvilje mod at følge den tiltrådte ERTMS implementeringsplan - Forskellige opfattelser af eks. Prioritering, regularitet og nødvendigt kapacitetsniveau. - Afmatningen i de økonomiske konjunkturer isæt i Sydeuropa kunne resultere i en nedprioritering af de kommende års korridorprojekter trods muligheden for TEN-T støtte. 12/KE-L

13 Perspektiver - Etableringen af en selvstændig administration for korridorerne giver en ny dimension i arbejdet med at forbedre forholdene for godstransport på jernbane - Adgangen for godkendte ansøgere til at reservere jernbaneinfrastrukturkapacitet kunne medvirke til en skærpet interesse for at bruge jernbanen - I sidste ende er det transporternes pris og kvalitet, der er afgørende for, at jernbanen vælges som transportform. - Vi har lov til at være optimistiske og tro på, at korridororganisationen kan levere varen, men det bliver ikke en let tur mod de varme lande. Jernbanefærge, Messinastrædet 13/KE-L

14 Ved vejs ende Palermo centralstation - Tak for opmærksomheden 14/KE-L