KORT OG GODT OM STRESS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KORT OG GODT OM STRESS"

Transkript

1 KORT OG GODT OM STRESS ET ØVELSESHÆFTE TIL DIG OG NETVÆRKSGRUPPEN

2 2006. Hæftet er udarbejdet af Birgitte Wärn Christiansen, Wärn - Kompetenceudvikling, for IDA, Ingeniørforeningen i Danmark

3 Indholdsfortegnelse Side 1. Introduktion 5 2. Afdækning af symptomer og stressfaktorer 7 Opgave A: Afdækning af symptomer på stress 8 Opgave B: Afdækning af stressfaktorer Ressourceafdækning 15 Opgave A: Ressourceoversigt 18 Opgave B: Den positive situation Stresshåndtering på det personlige plan 23 Opgave A: Den personlige anti-stress plan 24 Opgave B: Opfølgning på den personlige anti-stress plan 28 Opgave C: At sige fra over for opgaver m.m Stresshåndtering på gruppeplan 33 Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø 34 Opgave B: Kollegial støtte 36 Opgave C: At spørge til en kollegas stress-situation Stresshåndtering på organisationsplan 43 Opgave A: Forebyggelse på organisationsplan 44 Opgave B: Håndtering: Stresspolitik og handlingsplan 45

4

5 Introduktion Kort og godt om stress er et øvelseshæfte til brug for netværksgrupper, der ønsker at arbejde konkret og praksisorienteret med stresshåndtering. Målgruppen er netværk, hvor medlemmerne som udgangspunkt kommer fra forskellige arbejdspladser. Af samme grund er vægten lagt på den personlige stresshåndtering. Samtidig er det vigtigt at understrege, at der i forhold til stress er såvel et personligt som et gruppe- og et organisationsplan, både i forhold til årsager og håndtering. I forlængelse heraf er hæftet bygget op over 5 kapitler/områder: 1. Afdækning af symptomer og stressfaktorer 2. Afdækning af ressourcer 3. Forebyggelse og håndtering af stress ideer til den personlige antistress plan 4. Forebyggelse og håndtering af stress på gruppeplan 5. Forebyggelse og håndtering af stress på organisationsplan Hvert kapitel indeholder 2-3 øvelser i forhold til emnet. Øvelserne tager mellem 45 og 75 minutter alt efter opgavens udformning. Har I tid og lyst, kan I godt arbejde med flere øvelser i løbet af én mødegang. Det er en fordel at arbejde med indholdet i den angivne rækkefølge, men ingen forudsætning. God arbejdslyst!

6

7 2. AFDÆKNING AF SYMPTOMER OG STRESSFAKTORER

8 8 OPGAVE A: SYMPTOMER PÅ STRESS Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og behandle stress er at blive opmærksom på egne og andres eventuelle symptomer. Symptomerne på stress kan deles op i 3 områder: psykiske, fysiske og adfærdsmæssige symptomer. Psykiske symptomer Manglende lyst til opgaver og samvær, man normalt sætter pris på. Træthed Hukommelsesbesvær Koncentrationsbesvær Rastløshed Nedsat humoristisk sans Depression Angst (generel følelse) Angst (bundet til bestemte situationer) Lav selvtillid Lav selvfølelse Nervøsitet Uønskede tanker Fysiske symptomer Hjertebanken Hovedpine Svedeture Indre uro Maveproblemer (diarré eller forstoppelse) Svimmelhed Hyperventilation (overfladisk vejrtrækning) Hyppig vandladning Hyppige infektioner Forværring af kronisk sygdom Forhøjet blodtryk Kolde hænder/fødder Åndedrætsbesvær Adfærdsmæssige symptomer Søvnløshed (eller modsat: sover meget) Manglende engagement Ubeslutsomhed Øget brug af stimulanser (kaffe, te, cigaretter m.m.) Øget brug af medicin Øget sygefravær Manglende eller øget appetit Glemsomhed (fx aftaler, opgaver, ting...) Negativ indstilling til forandringer Isolerer sig socialt Nedsat evne til at præstere Aggressivitet Irritabilitet (ift. kunder, kolleger, familie...)

9 9 Sådan gør I: 1. Hver deltager bruger 5 minutter på følgende: Sæt kryds ud for de symptomer, som du har oplevet i løbet af de sidste 14 dage. Du kan eventuelt bruge en skala fra 1-10 for at angive sværhedsgraden af symptomet, hvor 1 er udtryk for, at du har oplevet symptomet i meget mild grad og 10 i meget voldsom grad. 2. Sæt jer dernæst sammen 2 og Vælg, hvem der først skal have sparring det er fokuspersonen. 4. Spørgeren skal nu hjælpe fokuspersonen til at reflektere over sine symptomer ud fra følgende spørgsmål: a. Kunne du genkende nogle af symptomerne og i så fald hvilke? b. I hvilke situationer har du især mærket symptomerne? c. Er der et mønster i hvornår og i hvilke situationer, du oplever symptomerne? d. Hvad er det ved de(n) konkrete situation(er), du oplever som stressende? 5. Dernæst skal spørgeren hjælpe fokuspersonen med at overveje, hvorvidt han/hun kan tackle situationerne på måder, som ville være mindre stressende. 6. Skift fokusperson og gentag øvelsen. I skal bruge ca. 20 minutter på hver person.

10 10 OPGAVE B: AFDÆKNING AF STRESSFAKTORER Sådan gør I: 1. Hver deltager bruger 5-10 minutter på at lave en brainstorm over alle de ting, der stresser vedkommende (brug evt. nedenstående skema) 2. Gå derefter sammen 2 og Vælg, hvem der først skal have sparring det er fokuspersonen. 4. Spørgeren skal nu hjælpe fokuspersonen med at dele vedkommendes stressfaktorer op i 2 grupper: (se skema) De ting, du kan gøre noget ved (enten nu eller på sigt) De ting, du ikke har magt til at ændre 5. Spørgeren skal derefter hjælpe fokuspersonen med at tænke over og eventuelt lave en plan for, hvordan vedkommende kan handle/forholde sig i forhold til begge grupper af stressfaktorer (brug gerne skemaerne på de næste sider). I forhold til de ting, man kan gøre noget ved, kunne hjælpespørgsmål fx være: Hvilke handlemuligheder har du i forhold til...? Kunne en mulighed være, at du...? Hvad ville der ske, hvis du...? Hvad ville være den optimale løsning for dig ift...? Hvad kan du gøre for at få det til at ske? Hvordan vil du kunne mærke/se, at tingene har ændret sig til det bedre?

11 11 I forhold til de ting, man ikke har magt til at ændre, kan man fx spørge ind til, hvorvidt det handler om at acceptere tingenes tilstand eller om at tage konsekvensen af en uholdbar situation og komme ud af den og hvordan man i så fald gør det? 6. Skift fokusperson og gentag øvelsen på ny. I skal bruge ca. 20 minutter på hver. Brainstorm over stressfaktorer:

12 12 Af ovenstående stressfaktorer kan jeg gøre noget ved følgende: Af ovenstående stressfaktorer kan jeg ikke ændre følgende:

13 13 Handlingsplan i forhold til de ting, jeg kan gøre noget ved: Plan for hvordan jeg vil forholde mig i forhold til de ting, jeg ikke kan ændre:

14

15 3. RESSOURCE AFDÆKNING

16 16 3. RESSOURCEOVERSIGT Et vigtigt led i bekæmpelsen af stress er at blive bevidst om sine ressourcer. Ved at trække på, pleje og udvikle disse områder i ens liv øger man sin modstandskraft over for de negative konsekvenser af stress. Ressourcer kan være mange ting, lige fra personlighedstræk til faglig formåen, personlige relationer, steder, aktiviteter m.m. Med andre ord er ressourcer de aspekter ved os selv og ved vores liv (både arbejdsliv og privatliv), som giver os en følelse af velvære, kompetence, tryghed og styrke. Indre ressourcer: personlighedstræk som fx intelligens, udholdenhed, kreativitet, opfindsomhed, analytisk sans, overblik, humor, empati, evne til begejstring m.m. Ydre ressourcer: mennesker, situationer, aktiviteter, ting m.m. som giver energi og støtte (fx navne på venner, familie, yndlingssteder, fritidsaktiviteter m.m.) Udfordringer: Med til ressourceafdækning hører også at være bevidst om de områder, hvor man mangler eller er udfordret på sine ressourcer (fx for mange arbejdsopgaver, for lidt tid med familie og venner, manglende selvtillid m.m.)

17 17 Eksempel på et delvist udfyldt ressourceskema Indre ressourcer Fx: God til at overskue og analysere problemstillinger God til at tage initiativ og få ting gjort Osv. Ydre ressourcer Fx: Min kone, Gitte. Mine børn, Asger og Sofie Sommerhuset At ordne haven Fodbold med old-boys holdet om sommeren osv. Udfordringer Fx: For nylig blevet flyttet til en ny afdeling. Føler mig usikker på de nye kolleger og opgaver. Har svært ved at sove for tiden og ved at slappe af i det hele taget. Osv.

18 18 OPGAVE A: RESSOURCEOVERSIGT Sådan gør I: 1. Hver deltager bruger ca. 15 minutter på at udfylde ressourceskemaet (næste side) 2. Gå derefter sammen 3 og Vælg, hvem der først skal have sparring det er fokuspersonen. 4. Vælg en tidtager. I skal sætte 15 minutter af til hver person. 5. Fokuspersonen fortæller nu de to andre om sin ressourceprofil. De to andre giver sparring til fokuspersonen med det formål at hjælpe vedkommende til at: blive (endnu mere) bevidst om egne ressourcer (måske kan I se ressourcer hos vedkommende, som han/hun ikke selv er bevidst om?) tænke over, hvordan ressourcerne kan bruges til at kompensere for/ hjælpe på mangelområderne I det viste eksempel kunne man fx spørge vedkommende, hvorvidt hans evne til tage initiativ kunne bruges til at foreslå en kom-sammen for kollegerne på den nye arbejdsplads? Eller om han for at stresse af også kunne begynde at spille fodbold om vinteren? 6. Skift fokusperson og gentag øvelsen, til alle har været på.

19 19 Personligt ressourceskema: Indre ressourcer Ydre ressourcer Udfordringer

20 20 OPGAVE B: DEN POSITIVE SITUATION Sådan gør I: 1. Hver deltager sætter sig og bruger 5-10 minutter på at skrive om en situation, hvor man føler, at man har haft succes/er lykkedes. Det kan være både småt og stort, i forhold til arbejdsopgaver, familie, relationer m.m. Det er vigtigt, at det er en situation, du selv har haft indflydelse på og ikke bare noget, der er sket dig. 2. Sæt jer dernæst sammen 3 og 3. I skal nu skiftes til at være på, mens de to andre fungerer som sparringspartnere. Hver person er på i 15 minutter. 3. Vælg, hvem der først skal have sparring det er fokuspersonen. 4. Vælg en tidtager. 5. Fokuspersonen starter med at fortælle sin positive oplevelse. 6. Dernæst hjælper de 2 andre personen med at sætte ord på, hvilke styrker/ressourcer han/hun har trukket på i den beskrevne situation 7. Fokuspersonen fortæller dernæst om en situation, der stresser vedkommende. 8. De to andre hjælper fokuspersonen med at overveje, hvorvidt vedkommende kan trække på ressourcerne fra den tidligere historie i forhold til det, der stresser. Fx: Hvordan kan du bruge de ressourcer, du tidligere talte om i forhold til xxxx? 9. Skift fokusperson og gentag øvelsen, til alle har været på.

21 21 En positiv historie: Ressourcer:

22

23 4. STRESSHÅNDTERING PÅ DET PERSONLIGE PLAN

24 24 OPGAVE A: DEN PERSONLIGE ANTI-STRESS PLAN 1. Start med at hele netværket er samlet. Kig på listen med input til stresshåndtering og tal om 1) hvilke af teknikkerne, I på forhånd kender til og eventuelt allerede har positive erfaringer med 2) om I kan tilføje flere punkter til listen? Brug ca. 15 minutter på denne del af øvelsen. 2. Hver deltager bruger 10 minutter på at skrive et udkast til sin egen antistress plan for den næste periode (eventuelt perioden indtil netværket mødes igen) 3. Sæt jer derefter sammen 3 og Vælg, hvem der først skal have sparring det er fokuspersonen. 5. Vælg en tidtager. (I skal sætte 15 minutter af til hver sparring.) 6. Fokuspersonen fortæller om punkterne i sin anti-stress plan, og de to andre hjælper vedkommende med at tænke over, hvordan han/hun kan støtte sig selv i at følge planen, og om der eventuelt er flere punkter, der kunne være værd at tage med. 7. Gentag øvelsen, til alle har været på.

25 25 Input til hvordan man kan håndtere stress i dagligdagen: 1. Sørg for åndehuller i løbet af dagen (pauser, hvor du tænker på noget andet end arbejdet: meditér, gå en tur i frokostpausen, tal med kolleger om andet end arbejde!) 2. Få arbejdsbyrden tilpasset dine ressourcer. Gør dig klart, hvad du kan overkomme og meld ud om, hvad du kan påtage dig og hvad du ikke kan, både over for ledelse og kolleger. 3. Undgå for lange arbejdsdage og undlad at arbejde i din fritid. Sluk evt. helt for computer og mobiltelefon uden for arbejde. 4. Strukturér din arbejdsdag. Start gerne dagen med at lave en liste over de opgaver, du skal nå (husk at være realistisk!). Prioritér dem dernæst med de vigtigste først og giv dig selv fornøjelsen ved at krydse opgaverne af én efter én efterhånden, som du når igennem dem. Slut gerne dagen af med at bruge 5 minutter på at gøre status over, hvad du har nået. 5. Drop stimulanser: kaffe, te, cigaretter, alkohol. Stimulanser forværrer stress, fordi de øger produktionen af adrenalin. 6. Dyrk motion/bevæg dig. Brug trapperne i stedet for elevatoren, tag cyklen på arbejde, gå ture Meditér og/eller lav afspændingsøvelser. Både meditation og afspænding dæmper produktionen af stresshormoner og der findes efterhånden et væld af instruktionsbånd, hvis man ikke har tid til at lære det på anden vis. 8. Skriv dagbog. At skrive om det, der plager én, er en meget effektiv måde at reducere stress på. 9. Dyrk glæden. Opsøg aktiviteter, mennesker og sammenhænge, der giver dig en følelse af glæde. Mor dig så meget som muligt, latter og glæde producerer nemlig hormoner, der neutraliserer stresshormonerne. 10. Brug og styrk dine relationer. Sørg for at være sammen med familie, venner og kolleger i stedet for at isolere dig. Tal med dem om det, der belaster dig, og tag imod deres støtte. 11. Søg eventuelt professionel hjælp: læge, psykolog, stress-coach, psykoterapeut m.m.

26 26 Personlig anti-stress plan for For at dæmpe stress og øge mit velvære vil jeg:

27 27

28 28 OPGAVE B: OPFØLGNING PÅ DEN PERSONLIGE ANTI-STRESS PLAN (Opgaven forudsætter, at man på et tidligere møde har arbejdet med den personlige anti-stress plan og haft tid til at følge den i en periode) Sådan gør I: 1. Sæt jer i de samme grupper, som da I arbejdede med den personlige anti-stress plan. 2. Vælg, hvem der først skal have sparring det er fokuspersonen. 3. Vælg en tidtager. I skal bruge 15 minutter på hver sparring. 4. Fokuspersonen fortæller nu, hvordan og om vedkommende har fulgt sin egen anti-stress plan. De to andre hjælper vedkommende med at reflektere over: a. Hvordan er planen blevet fulgt? b. Hvad har været let/ svært og hvorfor? c. Hvad har virket? d. Skal nogle punkter ændres? e. Skal der tilføjes nye punkter? 5. Gentag øvelsen til alle har været på 6. Brug afslutningsvis 10 minutter på at drøfte, hvordan I kan holde jer selv og hinanden fast på, at I følger jeres planer? Et eksempel kunne være, at I aftaler at maile til en eller flere fra netværket i løbet af ugen og fortælle, hvordan det går jer hver især.

29 29 OPGAVE C: AT SIGE FRA OVER FOR OPGAVER M.M. Et af de vigtigste midler mod stress er evnen til at kunne sige fra over for opgaver, man af den ene eller anden grund ikke føler, at man kan påtage sig. Samtidig er netop det at sige fra vanskeligt for mange mennesker, ikke mindst på arbejdspladsen hvor man kan være bange for, at et nej vil blive tolket som udtryk for manglende kompetence eller samarbejdsvilje. Overordnet kan man bruge følgende skabelon for et konstruktivt afslag: A. Formulér et positivt udgangspunkt og/eller forståelse for den andens situation. B. Kom med dit afslag og begrund det C. Sig, hvad du rent faktisk kan tilbyde, enten nu eller i fremtiden. Ex: Jeg kan godt se, at vi er i en trængt position efter, at Peter har sagt op, og jeg vil som sagt gerne hjælpe. Pt. kan jeg bare ikke tage flere opgaver ind, men jeg vil gerne fungere som sparringspartner for Lise, hvis du sætter hende på opgaven. Jeg er glad for, at I tænkte på mig til opgaven. Pt. har jeg dog så mange projekter kørende, ikke mindst i forhold til kunde xxxx, at jeg ikke føler, at jeg kan påtage mig flere. I er dog meget velkomne til at spørge igen en anden gang.

30 30 Sådan gør I: 1. Sæt jer sammen i grupper af Start med hver især at tænke på en situation, hvor I ville ønske, at I havde sagt fra. Kan I slet ikke komme på en konkret situation, så forestil jer en mulig situation i fremtiden. 3. Vælg, hvem der først skal have sparring. Det er fokuspersonen. 4. Vælg en tidtager. I skal bruge 15 minutter på hver. 5. Fokuspersonen fortæller om situationen, hvor vedkommende ville ønske, at han/hun havde sagt fra. 6. De andre skal dernæst hjælpe fokuspersonen med at reflektere over, hvordan vedkommende med udgangspunkt i modellen - kan sige fra over for en lignende situation en anden gang. Skriv gerne forslag til formuleringer ned (se skemaet på næste side). 7. Skift fokusperson og gentag øvelsen, til alle har været igennem. 8. Overvej til slut, hvad der skal til for, at I hver især får sagt fra næste gang, I bliver bedt om at påtage jer opgaver, som I føler, at I ikke kan overskue pga. tidspres, manglende ressourcer, informationer eller lignende.

31 Forslag/input til formulering af afslag: 31

32

33 5. STRESSHÅNDTERING PÅ GRUPPEPLAN

34 34 OPGAVE A: DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress, både for gruppen og for den enkelte medarbejder. Udover at arbejde med stresshåndtering på det personlige plan er det derfor vigtigt også at arbejde med forebyggelse og håndtering af stress på gruppeplan. Sådan gør I: 1. Hele netværket diskuterer hvilke forhold i personalegrupper, der kan skabe dårligt psykisk arbejdsmiljø og stress? (fx: hård omgangstone, mobning, chikane m.m.) I skal bruge ca. 15 minutter på denne del af øvelsen. 2. Diskuter dernæst, hvad I mener karakteriserer et godt psykisk arbejdsmiljø i en personalegruppe og eventuelt også i jeres netværksgruppe. Hvad kendetegner kommunikationen, omgangsformen, samarbejdsrelationerne, forholdet til kolleger? (Er det fx vigtigt, at man husker at hilse om morgenen, at der er tid til også at tale om private forhold, at man spørger til hinandens velbefindende?) I skal bruge ca. 20 minutter på denne del af øvelsen. 3. Skriv de forskellige input op (enten på en tavle eller i skemaet på næste side) 4. Sæt jer derefter sammen 3 og 3 og del med hinanden, hvordan I vil karakterisere det psykiske arbejdsmiljø i jeres respektive personalegrupper, og hvad I hver især kan gøre for at fremme et godt psykisk arbejdsmiljø? Brug ca. 30 minutter på denne del.

35 Input til kendetegn for et godt psykisk arbejdsmiljø: 35

36 36 OPGAVE B: KOLLEGIAL STØTTE Flere undersøgelser viser, at social støtte modvirker stress og fremmer velvære og trivsel. Det er dog meget forskelligt hvilken form for støtte, den enkelte har brug for og hvilken form for støtte, der er tradition for på de forskellige arbejdspladser. Overordnet kan man tale om 4 forskellige former for kollegial støtte: 1. Praktisk støtte Handler om at give og modtage praktisk hjælp til løsning af opgaver 2. Følelsesmæssig støtte Handler om i hvor høj grad, man taler med og lytter til sine kolleger, når man selv eller de har følelsesmæssige problemer i forbindelse med arbejdet. 3. Bedømmelsesstøtte Handler om at give og modtage konstruktiv feedback kolleger imellem på udførte arbejdsopgaver. 4. Sammenholds-støttte Handler om følelsen af et godt sammenhold blandt kollegerne, og at man generelt hjælper hinanden og interesserer sig for hinandens arbejde.

37 37 Sådan gør I: 1. Sæt jer sammen 2 og 2 og interview hinanden ud fra følgende spørgsmål: 2. Fortæl om en konkret situation/opgave, som du synes er krævende og som stresser dig. 3. Hvilken form for støtte kunne du have brug for? a. Fra dine kolleger? b. Fra netværket? c. Fra din sparringspartner i øvelsen? 4. Hvordan kan du blive bedre til at få/bede om den støtte, du har brug for? I skal bruge ca. 20 minutter på hver af jer, dvs. 40 minutter i alt.

38 38 OPGAVE C: AT SPØRGE TIL EN KOLLEGAS STRESS-SITUATION Man vil ofte være klar over det, hvis en kollega er i farezonen for at gå ned med stress. Samtidig er mange i tvivl om, hvordan de skal gribe situationen an. Emnet kan være svært at nærme sig og alt for ofte sker det, at usikkerheden om, hvad man skal gøre, fører til, at man intet får gjort. Overordnet kan man bruge følgende model for, hvad man kan kalde omsorgssamtalen. A. Indled med at anerkende vedkommendes arbejdsindsats B. Giv udtryk for din bekymring og for formålet med samtalen C. Klargør evt. roller og rammer (fortrolighed m.m.) D. Referér til observerbare facts vedr. vedkommendes adfærd E. Kom med din fortolkning af situationen og spørg til, om det er korrekt opfattet F. Hvis ja spørg til behov og løsningsmuligheder G. Informér om muligheder, både internt og eksternt H. Aftal eventuel opfølgning

39 39 Eksempel på omsorgssamtalen A) Jeg har lagt mærke til den indsats, du har gjort i forbindelse med xxx. B) Samtidig er jeg også bekymret for dig. Så jeg vil bare gerne høre, hvordan du har det, og om der er noget, jeg kan gøre. C) Det bliver selvfølgelig mellem os, med mindre du ønsker andet. D) Jeg har lagt mærke til, at du ikke længere kommer ned til frokost og at du har måttet gå hjem med migræne flere gange i løbet af de seneste uger. E) Det har virket på mig som om, at du ikke har haft det så godt/har været stresset. Er det også sådan, du har haft det? F) Hvad har du brug for/ hvad vil kunne hjælpe dig? G) Jeg vil gerne tage ønsket op i samarbejdsudvalget. Jeg kunne forestille mig, at andre sidder med samme frustration (hvis det fx handler om organisering af arbejde m.m.) Og/eller: Jeg ved, at virksomheden har en ordning med xxx om anonym psykologhjælp. Kunne det være en mulighed? H) Skal vi så sige, at jeg tager det op i samarbejdsudvalget, og at du sideløbende kontakter xxx s psykolog?

40 40 Sådan gør I: Trin 1: 1. Hele netværket diskuterer, hvorfor det kan være svært at tage en samtale med en stresset kollega om vedkommendes situation. 2. Drøft derefter modellen for omsorgssamtalen. Hvilke fordele - og eventuelle ulemper kan der være ved at gribe det an på den skitserede måde? (modellens styrker og svagheder) Trin 2: I skal nu give hinanden sparring på konkrete situationer med en stressramt kollega. Det kan være en tidligere hændelse, hvor vedkommende måske ligefrem er blevet sygemeldt. Eller det kan være en nuværende situation, hvor du har en klar fornemmelse af, at en af dine kolleger er stresset i en sådan grad, at det påvirker vedkommendes arbejdsevne, velbefindende og sociale kontakt. 1. Del jer op i grupper af Vælg, hvem der først skal have sparring. Det er fokuspersonen. 3. Vælg en tidtager. I skal bruge ca. 15 minutter på hver.

41 41 4. Fokuspersonen fortæller og de andre giver sparring ud fra følgende fokuspunkter: Hvad var/er situationen? Hvordan kunne/kan du se, at vedkommende var/er stresset? Hvad gjorde du? / hvad kan du gøre? Hvordan greb du en evt. samtale an?/ Hvordan kan du gribe en samtale an? Kan du bruge modellen for omsorgssamtalen eller dele af den? Og i så fald hvordan? 5. Skift fokusperson og gentag øvelsen, til alle har været på.

42

43 6. STRESSHÅNDTERING PÅ ORGANISATIONS- PLAN

44 44 OPGAVE A: FOREBYGGELSE PÅ ORGANISATIONSPLAN Det er ofte på organisationsplanet, at de dybereliggende årsager til stress blandt medarbejdere skal findes. Med organisationsplan forstås organisationens opbygning, forretnings- og kommunikationsgange samt fordeling af ansvar/magt/beføjelser/ledelse m.m. Sådan gør I: Hele netværket diskuterer følgende: (skriv gerne input ned for hvert punkt) 1. Hvilke forhold på organisationsplan kan stresse? (fx i forhold til kommunikation og information, rolledefinitioner, forretningsgange, indflydelsesmuligheder, fælles forståelse af mål m.m.) Tag gerne udgangspunkt i jeres konkrete organisationer. 2. Hvilket ansvar og hvilken interesse mener I, at en ledelse helt overordnet har i forhold til at forebygge stress på en arbejdsplads? 3. Hvilke konkrete tiltag kan en ledelse gøre for at forebygge stress blandt medarbejdere? 4. Hvordan kan I som medarbejdere medvirke til, at stress forebygges på organisationsplan? I skal bruge ca. 45 minutter på øvelsen samlet.

45 45 OPGAVE B: HÅNDTERING: STRESSPOLITIK OG - HANDLINGSPLAN En af måderne at håndtere stress på organisationsplan kan være at udforme en decideret stresspolitik og -handlingsplan. En sådan politik og handlingsplan skal gerne som minimum indeholde følgende punkter: 1. En beskrivelse af virksomhedens holdning til medarbejdere med stress. 2. Angivelse af ledelsens ansvar, både på et overordnet plan og i forhold til en konkret situation og medarbejder. Hvad skal vedkommendes leder gøre og hvornår? 3. Angivelse af kollegernes ansvar. Hvem forventes at gøre hvad og hvornår? 4. Angivelse af den stressramte kollegas eget ansvar for at gøre noget ved sin situation. 5. Beskrivelse af hvilke hjælpeforanstaltninger, der kan iværksættes internt (fx omlægning af arbejdsopgaver, nedsat tid m.m.) 6. Beskrivelse af eksterne hjælpeforanstaltninger (fx tilbud om psykologhjælp, herunder retningslinier for i hvilken udstrækning virksomheden vil betale for hjælpen og hvorvidt det skal være muligt for medarbejdere at henvende sig anonymt. 7. Retningslinier for tilbagevenden til arbejde efter en eventuel sygdomsperiode. Fx mulighed for nedsat tid eller omlægning af arbejdsopgaver (hvis der er tale om en overgangsperiode), eller flex- eller skånejob, hvis der er tale om en permanent situation.

46 46 Sådan gør I: 1. Del jer i grupper på 4 5 deltagere i hver. 2. Diskutér, hvad de forskellige punkter kunne indeholde i en konkret stresspolitik og -handlingsplan. Skriv gerne stikord ned for hvert af de 6 punkter. Brug evt. skemaet på de næste sider. (Fx: Hvad vil I foreslå, at der skal stå omkring en ledelses holdning til stressramte medarbejdere? Hvad mener I, at en leder skal gøre og hvornår? Osv.) Hensigten med diskussionen er ikke, at I nødvendigvis skal blive enige, men at I får drøftet de forskellige punkter. 3. Diskutér dernæst, hvorvidt I mener, at en stresspolitik er nødvendig på jeres arbejdspladser? Hvorfor / hvorfor ikke? Hvis nogen af jer arbejder steder, hvor der allerede er en politik på området, er det så jeres erfaringer, at den virker efter hensigten? Hvorfor / hvorfor ikke? Hvis der er en politik, men den ikke efterleves i praksis, hvad kan I så gøre for at medvirke til, at der bliver skabt overensstemmelse mellem hensigt og handling? 4. Hvis I mener, at en stresspolitik er hensigtsmæssig, og I ikke har en, hvordan kan I så hver især medvirke til at få en stresspolitik realiseret på jeres respektive arbejdspladser? I skal bruge ca. 75 minutter på øvelsen.

47 47 Input til en stresspolitik og -handlingsplan En beskrivelse af virksomhedens holdning til medarbejdere med stress Ledelsens ansvar

48 48 Input til en stresspolitik og -handlingsplan (fortsat) Kollegernes ansvar Den stressramte kollegas ansvar

49 49 Interne hjælpeforanstaltninger Eksterne hjælpeforanstaltninger

50 50 Input til en stresspolitik og -handlingsplan (fortsat) Retningslinier for tilbagevenden til arbejde

51

52 UDGIVET AF IDA INGENIØRFORENINGEN I DANMARK SEPTEMBER 2006 Kalvebod Brygge København V Telefon Fax ida@ida.dk Regionskontorer: Aalborg Vestre Havnepromenade 1B, 2. sal 9000 Aalborg Fax Århus Værkmestergade 25, 9. etage 8000 Århus C Fax Odense Englandsgade Odense C Fax Design: sylvester hvid & co. Tryk: IDAs PrintCenter.

Stresshåndtering på det personlige plan Øvelsen er delt i opgave A, opgave B og opgave C

Stresshåndtering på det personlige plan Øvelsen er delt i opgave A, opgave B og opgave C Stresshåndtering på det personlige plan Øvelsen er delt i opgave A, opgave B og opgave C Opgave A: Den personlige anti-stress plan 1. Start med at hele plenumgruppen er samlet. Kig på listen med input

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

KORT OG GODT OM STRESS

KORT OG GODT OM STRESS KORT OG GODT OM STRESS ET ØVELSESHÆFTE TIL DIG OG DINE KOLLEGER 2006. Hæftet er udarbejdet af Birgitte Wärn Christiansen, Wärn - Kompetenceudvikling, for IDA, Ingeniørforeningen i Danmark Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

Ressourceafdækning øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Ressourceafdækning øvelsen er delt i opgave A og opgave B Ressourceafdækning øvelsen er delt i opgave A og opgave B Et vigtigt led i bekæmpelse af stress er at blive bevidst om sine ressourcer. Ved at trække på, pleje og udvikle disse områder i ens liv øger man

Læs mere

Stresshåndtering på organisationsplan øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Stresshåndtering på organisationsplan øvelsen er delt i opgave A og opgave B Stresshåndtering på organisationsplan øvelsen er delt i opgave A og opgave B Det er ofte på organisationsplanet, at de dybdeliggende årsager til stress blandt medarbejdere skal findes. Med organisationsplan

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Stress. Organisationen under forandring. Stress

Stress. Organisationen under forandring. Stress Organisationen under forandring 1. Hvad er stress? 2. Symptomer på stress 3. belastninger for akademikere 4. Forebyggelse 5. Når skaden er sket Hvad er stress? Ubalance mellem oplevede krav og egen formåen

Læs mere

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt? Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

WORKSHOP OM DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

WORKSHOP OM DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ WORKSHOP OM DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ HVEM ER JEG? Gertrud Lindberg Tefre Chef for Udvikling & Arbejdsmiljø, 12 års erfaring som HR-faglig 10 års erfaringer som leder og praktiker i forhold til det gode

Læs mere

Guide til praktisk stresshåndtering

Guide til praktisk stresshåndtering Aalborg Esbjerg København Guide til praktisk stresshåndtering Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1 Fakulteterne ønsker både at forebygge og minimere stress.

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften

Læs mere

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske

Læs mere

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995 2005 2014 Mænd Kvinder Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske mænd

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Stress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1

Stress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1 Stress Mads Lindholm Erhvervspsykolog Google: 154.000.000 resultater på 0,5 sekunder Hver 10. dansker føler sig ofte stresset WHO: Stress og depression blandt de største sygdomsfaktorer i 2010 1 Oplevelse

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL:

AARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL: 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL: 20434391 E-MAIL: CATO@AU.DK UNI VERSITET AGENDA 1. Viden om stress- hvad er stress og hvad er ikke stress? 2.

Læs mere

Vejledning i forebyggelse og håndtering af stress

Vejledning i forebyggelse og håndtering af stress Vejledning i forebyggelse og håndtering af stress Skanderborg Kommune arbejder målrettet med at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og trivsel i tråd med personalepolitikkens strategispor

Læs mere

Opsamlingsark til gruppearbejde Trivselsspillet

Opsamlingsark til gruppearbejde Trivselsspillet Nr. 1 - Har du det godt med dine kolleger i afdelingen? Skriv en liste på 3-5 ting, som er vigtige for gode kollegiale relationer. Begrund og prioritér dem. Drøft og notér 2 konkrete eksempler på en situation,

Læs mere

Stress, sygdom og sygefravær

Stress, sygdom og sygefravær Stress, sygdom og sygefravær Viborg Stift, Viborg 13. august 2019 www.ppclinic.dk Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med. Forebyggelse, udredning og behandling Vi tror ikke på sygemelding som behandling

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Tilbage på arbejde efter stresssygemelding

Tilbage på arbejde efter stresssygemelding Tilbage på arbejde efter stresssygemelding Er din kollega eller en af dine ansatte sygemeldt med arbejdsrelateret stress? Vil du være bedre rustet til at hjælpe vedkommende tilbage på job, til gavn for

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Stress. Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle 18/08/16. Hvad kan du som leder være opmærksom på. Tlf.: dahl.dk

Stress. Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle 18/08/16. Hvad kan du som leder være opmærksom på. Tlf.: dahl.dk Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle Tlf.: 51 35 51 32 anja@anja- dahl.dk Arbejder indenfor områderne: Psykisk arbejdsmiljø Organisationsudvikling Lederudvikling 18. august 2016 www.anja- dahl.dk 1 Stress

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Rikke Mejlgaard Psykolog Program Hvad er stress? Stress-definition Forskellige

Læs mere

STRESSPOLITIK FOR PERSONALET

STRESSPOLITIK FOR PERSONALET STRESSPOLITIK FOR PERSONALET GULDBORGSUND KOMMUNE DECEMBER 2007 Stresspolitik for personalet i Guldborgsund Kommune I Guldborgsund Kommune ved vi, at gode medarbejdere giver god service. Gode medarbejdere

Læs mere

BYRÅDET STRESSPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET STRESSPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET STRESSPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 Indhold 1.0 Målsætning 3 2.0 Fakta om stress 4 3.0 Målinger og indikatorer på stress 5 4.0 Konsekvenser for arbejdspladsen 5 5.0 Forebyggelse på arbejdspladsniveau

Læs mere

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Aftenens program Hvad er stress? Hvem får stress? Hvad får vi stress af? Konsekvenser af stress PAUSE Hvad gør vi ved det? Spørgsmål og svar 3 Hvad er stress? Stress

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Sådan spotter du stress og mistrivsel

Sådan spotter du stress og mistrivsel Sådan spotter du stress og mistrivsel Kend de små tegn og reager v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen IGLO: Stress kommer til udtryk og skal håndteres på flere niveauer på arbejdspladsen Individ Gruppe

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

NÅR LANDMÆND FÅR STRESS

NÅR LANDMÆND FÅR STRESS NÅR LANDMÆND FÅR STRESS Klaus Jørgensen, mælkeproducent KVÆGKONGRES 2019 Helt almindelig Foto: Colourbox Før stressen ramte Tiden med stress Foto: Colourbox STRESS-METER Hvor er jeg på vej hen? Kan jeg

Læs mere

Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads

Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ på din arbejdsplads www.detdumærker.dk OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Klik ind på www.detdumærker.dk

Læs mere

Psykiske signaler på stress

Psykiske signaler på stress stress guiden hvad er stress? Denne guide giver dig en introduktion til, hvad stress er og ikke er. Formålet er at gøre dig klogere på, hvornår noget er bekymrende stresssignaler, og hvornår noget er helt

Læs mere

IDA Mentor. 1:1 sparring

IDA Mentor. 1:1 sparring IDA Mentor 1:1 sparring IDA Mentor Større indsigt i og bedre muligheder for udvikling af dig selv Søger du erfaringsudveksling og personlig udvikling i en fortrolig atmosfære, er du på rette vej med en

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

TAG HÅND OM TRIVSLEN OPNÅ BONUS PÅ BUNDLINJEN

TAG HÅND OM TRIVSLEN OPNÅ BONUS PÅ BUNDLINJEN TAG HÅND OM TRIVSLEN OPNÅ BONUS PÅ BUNDLINJEN Christina Pedersen og Ann Cathrine Lebech Hobro, 7. maj 2019 9.00 11.00 DAGENS PROGRAM Dagens program 9.00-9.15: Velkomst og kort introduktion til Cabi bedre

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

TRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019

TRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019 TRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019 Vi dækker hele Danmark! Aarhus København Om Cabi Selvejende virksomhed under Beskæftigelsesministeriet 32 medarbejdere Inspirerer virksomheder og jobcentre

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

TRIVSEL EN GOD FORRETNING København den 4. juni 2019

TRIVSEL EN GOD FORRETNING København den 4. juni 2019 TRIVSEL EN GOD FORRETNING København den 4. juni 2019 Vi dækker hele Danmark! Aarhus København Om Cabi Selvejende virksomhed under Beskæftigelsesministeriet Non profit 32 medarbejdere Inspirerer virksomheder

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Stresspolitik for Middelfart Kommune

Stresspolitik for Middelfart Kommune - udkast til økonomiudvalg Stresspolitik for Middelfart Kommune Baggrund Med en stresspolitik vil Middelfart Kommune øge opmærksomheden og forståelsen for arbejdsbetinget stress hos ledere og medarbejdere

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning...

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning... Stress Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! Formål. At man får en viden omkring stress og stresshåndtering At man får nogle redskaber til håndtering af stress At man bliver opmærksom

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Aalborg Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Formålet med denne folder er at give inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af mobning.

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende

Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende Arbejdsglæde og trivsel Balance mellem krav og ressourcer Klare forventninger og krav Indflydelse Der skal være mere af det

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom U - FU Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Opfølgningsskema regionmidtjylland FU HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred.

Læs mere

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør

Læs mere

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Sådan forebygger spotter og håndterer du stress

Sådan forebygger spotter og håndterer du stress MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan forebygger spotter og håndterer du stress LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events BEVIDSTHED Du skal blive så bevidst om dig selv og din omverden,

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?

Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Mental sundhed. - Håndtering af stress

Mental sundhed. - Håndtering af stress Mental sundhed - Håndtering af stress Indhold Hvad er stress? 3 Hvem har ansvaret? 4 Hvordan forebygger man udviklingen af stress som arbejdsplads? 6 Hvordan forebygger man udviklingen af stress som medarbejder?

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? Din e-guide til mere OVERSKUD Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? For at hjælpe dig på vej med at finde dit overskud har jeg formuleret 7 vigtige spørgsmål.

Læs mere

Forandring, stress og trivsel

Forandring, stress og trivsel Side 1 af 11 Forandring, stress og trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Dato 12-03-2014 Side 2 af 11 Forandring, stress og trivsel forebyggelse og håndtering af stress Denne vejledning fortæller

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik.

Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik. Bekymringssamtalen Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik Hav det overordnede formål med samtalen for øje: Tidlig/rettidig indsats Forandring Mobilisering af den unges egne og familiens

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Jeg jo ikke lige psykolog men

Jeg jo ikke lige psykolog men Jeg jo ikke lige psykolog men v/ Arbejds- og Organisationspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø:

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE. Stressforebyggelsespolitik. Informationspjece for medarbejdere ved

PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE. Stressforebyggelsespolitik. Informationspjece for medarbejdere ved Informationspjece for medarbejdere ved PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE Stressforebyggelsespolitik En vejledning om hvordan vi forebygger og håndterer stress. Udarbejdet af sikkerhedsgruppen februar 2008. 12

Læs mere