Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik.
|
|
- Anders Christiansen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bekymringssamtalen Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik
2 Hav det overordnede formål med samtalen for øje: Tidlig/rettidig indsats Forandring Mobilisering af den unges egne og familiens ressourcer til at iværksætte og vedligeholde forandring Forberedelse
3 Hvilke kilder til oplysninger om den unge og familien har du? (personer, institutioner, databaser, rapporter) Hvad er observeret? Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet
4 Person-data, familiedata, skole, job, omgangskreds, interesser, mål Trivsel, diagnoser Tidligere bekymrende situationer Risikofaktorer Ressourcer og beskyttelsesfaktorer (netværk, mål, interesser, foranstaltninger) Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet
5 Er der allerede andre myndigheder, institutioner eller personer ind over (mentor, psykolog, rådgiver etc)? Hvilke øvrige personer med konkret viden eller ekspertviden bør inddrages i det forberedende arbejde? Lærere Sundhedsperson ale Gadeplansarbejdere Andre? Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet
6 Udfyld så godt som muligt ressourceskemaet på forhånd Udfyld / justér skemaet i tværsektorielt samarbejde Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet
7 Formulér din bekymring så kort og præcis som mulig Bekymring vedrørende? Hvad helt præcist? Hvilke risikofaktorer ser du? Bekymring vedrørende konkrete hændelser? Hvad helt præcist? Hvilke risikofaktorer ser du? Bekymringer vedrørende gruppetilknytning og/eller negativ social indflydelse (bander, rockere, radikaliserede grupper) Hvad helt præcist? Hvilke risikofaktorer ser du? Det er vigtigt at du udtrykker det i en kort overskuelig overskrift som den unge og familien kan forstå Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet Præliminært formål med samtalen Udtryk bekymringen i korte overskrifter: konkret adfærd og relevante risikofaktorer Udtryk forandringsmål i korte overskrifter: Tilværelsesændring og beskyttelsesfaktorer Udfyld et eller flere kompetencehjul Forbered justerende og uddybende spørgsmål, der skal afklares med familien
8 Formulér mål så kort og præcis som mulig Hvad synes du der bør eller skal ske af forandring ift din bekymring Hvilke risikofaktorer skal modvirkes? Hvilke ressourcer og beskyttelsesfaktorer kan der trækkes på? Det er vigtigt at du udtrykker det i en kort overskuelig overskrift som den unge og familien kan forstå Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet Præliminært formål med samtalen Udtryk bekymringen i korte overskrifter: konkret adfærd og relevante risikofaktorer Udtryk forandringsmål i korte overskrifter: Tilværelsesændring og beskyttelsesfaktorer Udfyld et eller flere kompetencehjul Forbered justerende og uddybende spørgsmål, der skal afklares med familien
9 Gennemtænk forandring og mål ved hjælp af kompetencehjulet og dermed hvilken struktur du foregriber som god for din samtale Få gerne sparing på denne del af forberedelsen også Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet Præliminært formål med samtalen Udtryk bekymringen i korte overskrifter: konkret adfærd og relevante risikofaktorer Udtryk forandringsmål i korte overskrifter: Tilværelsesændring og beskyttelsesfaktorer Udfyld et eller flere kompetencehjul Forbered justerende og uddybende spørgsmål, der skal afklares med familien Fem trin i hjælpeprocessen
10 Forbered nogle afklarende spørgsmål til samtalen Hjælp til at få afprøvet dine antagelser, og få nye oplysninger Hvad tænker den unge og familien om dine overvejelser: bekymringen, målformuleringen og risikofaktorer Hvad kan den unge og familien bidrage med af yderligere information og vinklinger Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet Præliminært formål med samtalen Udtryk bekymringen i korte overskrifter: konkret adfærd og relevante risikofaktorer Udtryk forandringsmål i korte overskrifter: Tilværelsesændring og beskyttelsesfaktorer Udfyld et eller flere kompetencehjul Forbered justerende og uddybende spørgsmål, der skal afklares med familien
11 Overvej hvem der skal med ud over dig selv Den unge? En eller begge forældre? Andre ressourcepersoner og specialister (bør drøftes med forældrene og overvej om det kan vente til næste gang)? Så få som muligt Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet Præliminært formål med samtalen Udtryk bekymringen i korte overskrifter: konkret adfærd og relevante risikofaktorer Udtryk forandringsmål i korte overskrifter: Tilværelsesændring og beskyttelsesfaktorer Udfyld et eller flere kompetencehjul Forbered justerende og uddybende spørgsmål, der skal afklares med familien Samtalerammen Hvem skal deltage? Hvor skal samtalen finde sted?
12 Hjemme: familien føler sig tryg og er på hjemmebane Stationen: du har mere styr på samtaleforløbet (bliver ikke bedt om at gå, kan lettere tage separate samtaler) Ordentlige fysiske rammer betyder mere end mange tror for den gode samtale Det udtrykker respekt og medvirker til positivt mindset (et rodet og forladt lokale er en no-go). Uforstyrret, men ikke nødvendigvis stille God plads til alle Mulighed for at skrive Kaffe, te, vand Varighed Afhænger af sagen, antal deltagere, barnet/den unge minutter (men hav mulighed for at flytte bagkanten) Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet Præliminært formål med samtalen Udtryk bekymringen i korte overskrifter: konkret adfærd og relevante risikofaktorer Udtryk forandringsmål i korte overskrifter: Tilværelsesændring og beskyttelsesfaktorer Udfyld et eller flere kompetencehjul Forbered justerende og uddybende spørgsmål, der skal afklares med familien Samtalerammen Hvem skal deltage? Hvor skal samtalen finde sted?
13 Vigtig med grundig saglig forberedelse Gør det muligt at være effektiv mht at informere og have mest mulig viden parat Frisætter opmærksomheden til at lytte og iagttage Finde ud af hvor du selv står Er der noget du er i tvivl om mht sagen og den forestående samtale? Oplysninger du mangler? Udlægning, tolkning af de data og oplysninger du har? Procedure? Retsforhold? Forbered åbne spørgsmål til samtalen! Vigtig med grundig mental forberedelse: Kan udfordre dine værdier og normer (etik og moral) hvilke tror du? Kan berøre dig følelsesmæssigt hvordan tror du? Hvad kan blive svært at sige, spørge om eller gøre? Vigtig med kollegial sparring Hvad specielt kunne der være godt at få sparring på Tal sagen igennem med en kollega Både mht. sagen og mh.t det mentale Forberedelse Visitationen Konkrete observationer og kilder Hvad vides i øvrigt om den unges tilværelse? Hvilke myndigheder har været / bør være ind over? Udfylde ressourceskemaet Præliminært formål med samtalen Udtryk bekymringen i korte overskrifter: konkret adfærd og relevante risikofaktorer Udtryk forandringsmål i korte overskrifter: Tilværelsesændring og beskyttelsesfaktorer Udfyld et eller flere kompetencehjul Forbered justerende og uddybende spørgsmål, der skal afklares med familien Samtalerammen Hvem skal deltage? Hvor skal samtalen finde sted? Personlig forhånds-refleksion Hvad kan du selv fagligt være i tvivl om? Hvad bliver personligt svært for dig? Hvilken sparing bør du opsøge på forhånd?
14 Overordnet formål Rettidig indsats Forandring Mobilisering ressourcer
15 Byd velkommen og præsenter dig eller jer selv Slå en venlig og hyggelig tone an med lidt small talk Udtryk positivt at det var godt at I lige kunne mødes Opstart Velkomst og præsentation
16 Forklar ganske kort om formålet med samtalen At den skal handle om en bekymring og hvad der kan gøres Hvor lang tid samtalen vil tage Hvem der skal deltage hvornår og hvordan Opstart Velkomst og præsentation Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet)
17 Uddyb hvad der er grunden og den konkrete anledning til samtalen Fortæl præcist og klart hvad der er observeret Undlad at generalisere til den unges personlighed ( han er en type som vi godt kender, hun har nogle træk som er foruroligende ). Hold dig til den konkrete adfærd og de konkrete situtationer der er observeret. Opstart Velkomst og præsentation Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet)
18 Forklar hvorfor du ser grunde til bekymring Er der noget klart ulovligt i adfærden eller situationen du går ud fra? Hvilke risikofaktorer ser du forbundet med adfærden eller situationen dvs hvilken uhensigtsmæssig udvikling de kan indikere Hvad tænker du der bør ske. Hvilke forandringer bør overvejes og indledes Ophør af konkrete adfærd Mere gennemgribende ændring af den unges tilværelse Formuleret ved hjælp af din analyse fra kompetencehjulet Opstart Velkomst og præsentation Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet)
19 Husk at det overordnede formål hele tiden er Rettidig indsats Forandring Mobilisering ressourcer I denne centrale del af samtalen skal du lade forældrene og den unge komme til orde: Hvordan ser de på På den konkrete situation og deler de bekymringen? Hvordan? Hvilke risikofaktorer ser de? Hvordan ser de på den unges og familiens generelle tilværelse Opstart Velkomst og præsentation Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet) Fælles dialog / afdækning Forældrenes og den unge syn på bekymringen og på risikofaktorer Fælles formulering af bekymringen? Eller uenighed?
20 I denne del af samtale skal I opsummere: hvad er i enige om og hvad er I uenige om Formuler kort og klart det I kan blive enige om (og tjek at alle faktisk er enige i formuleringen) Hvis der er enighed, så formulér kort og klart de forskellige synspunkter således at alle hver især kan genkende deres eget synspunkt Opstart Velkomst og præsentation Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet) Fælles dialog / afdækning Forældrenes og den unge syn på bekymringen og på risikofaktorer Fælles formulering af bekymringen? Eller uenighed?
21 Igen er det vigtigt at lade den unge og forældrene komme til orde Undersøg hvad de synes der skal gøres men hold sporet: Det skal handle om det der er grundlag for bekymringen Det skal handle om at tage ansvar for og stå inde for det man gør Det skal handle om mulig og realistisk forandring Det skal handle om motivation til forandring Opstart Velkomst og præsentation Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet) Fælles dialog / afdækning Forældrenes og den unge syn på bekymringen og på risikofaktorer Fælles formulering af bekymringen? Eller uenighed? Forandringsparathed og Handleplan Hvad forældre og den unge synes der bør/kan gøres Hvad du synes der kan/bør gøres - gør eksplicit eller implicit brug af Kompetencehjulet Udform en handleplan gør eksplicit eller implicit brug af Kompetencehjulet
22 Her klargør du din opfattelse af hvad der bør gøres I denne del af samtalen kan det være at du har fået flere nye vinkler og inputs som du nu må tage med i betragtning Tag udgangspunkt i din forhåndsanalyse Tag højde for de nye oplysninger og vinklinger Opsumér dit synspunkt på hvad der skal ske Brug hertil eksplicit eller implicit kompetencehjulet og dets systematik De fem skridt som handler om: Målet, kompetencer der skal i spil for at nå målet, personliggørelse, første skridt og basic five : Vil, kan, ydre muligheder, støtte, gør Opstart Velkomst og præsentation Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet) Fælles dialog / afdækning Forældrenes og den unge syn på bekymringen og på risikofaktorer Fælles formulering af bekymringen? Eller uenighed? Forandringsparathed og Handleplan Hvad forældre og den unge synes der bør/kan gøres Hvad du synes der kan/bør gøres - gør eksplicit eller implicit brug af Kompetencehjulet Udform en handleplan gør eksplicit eller implicit brug af Kompetencehjulet
23 Her skal I så vidt muligt lave give handleplanen en fælles udformning Du må meget gerne være guidende her men forhold dig hele tiden nysgerrigt undersøgende og åben over for den unges og forældrenes input Vær guidende ved hjælp af kompetencehjulets systematik Målet, kompetencerne De fem skridt for hver kompetence giver en gennemskuelig køreplan for forandringen basic five sikrer realisme og motivation Opstart Velkomst og præsentation Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet) Fælles dialog / afdækning Forældrenes og den unge syn på bekymringen og på risikofaktorer Fælles formulering af bekymringen? Eller uenighed? Forandringsparathed og Handleplan Hvad forældre og den unge synes der bør/kan gøres Hvad du synes der kan/bør gøres - gør eksplicit eller implicit brug af Kompetencehjulet Udform en handleplan gør eksplicit eller implicit brug af Kompetencehjulet
24 Opstart Velkomst og præsentation Opsummér kort hvad I har fundet frem til og hvad der skal gøres Aftal opfølgning Om I skal mødes igen Hvad du har pligt til at gøre mht opfølgning og hvordan du vil gøre det Hvad familien kan/bør gøre mht opfølgning og information Introduktion Formål og ramme for samtalen Konkrete observationer / konkret sag Mulige konsekvenser og oplæg til forandringsproces (på basis af kompetencehjulet) Fælles dialog / afdækning Forældrenes og den unge syn på bekymringen og på risikofaktorer Fælles formulering af bekymringen? Eller uenighed? Forandringsparathed og Handleplan Hvad forældre og den unge synes der bør/kan gøres Hvad du synes der kan/bør gøres - gør eksplicit eller implicit brug af Kompetencehjulet Udform en handleplan gør eksplicit eller implicit brug af Kompetencehjulet Opsummering
25 Kollegial sparring er tit noget der er svært at få/tage sig plads til i en travl hverdag 15-minuttes modellen er systematisk og tager ikke lang tid Første fem minutter er dine (kollegerne siger ikke noget men lytter kun): Fortæl om samtalen Fortæl om udfordringer fagligt og/eller personligt Formuler kort hvad du gerne vil have sparing på Næste fem minutter er kollegernes (du siger ikke noget men lytter kun) Giv sparring på lige præcis det du/i er blevet bedt om og ikke andet Sidste fem minutter er dine Reflekter på baggrund af sparring hvad du vil arbejde med hhv gøre fremover Formulér dette i en kort og klar overskrift Herefter kan kollegerne Brug aldrig mere end 3 x 5 minutter det handler om at blive skarp til at formulere det man har på hjerte og sparring Giv dig tid til refleksion efter samtalen Hvilket forløb fik samtalen Hvilke konkrete nye inputs og vinkler til sagen Hvad lærte du generelt om at have sådanne samtaler 15 minutters sparing med én eller flere kolleger
26 Det er meget vigtigt for den unges og familiens motivation at du gør det du har lovet og rapporterer om det Lov / påtag dig ikke mere end du kan overholde og/eller har mulighed for at gøre noget ved Generelt Følg sagen fremover i den systematiske og foreskrevne opfølgningsprocedure og ved hjælp af de givne rapporterings- og databasesystemer Konkret Udfør det konkrete opgaver som du har påtaget dig, hhv lovet den unge og familien og rapportér tilbage om hvordan det går med det
27 Bekymringssamtalen Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik TAKE AWAY Fire centrale elementer: forberedelse, selve samtalen, refleksion og sparring, opfølgning Kompetencehjulet kan bruges til både at systematisere forberedelsen, selve samtalen og den efterfølgende refleksion, sparring og opfølgning
Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Binde det hele sammen. trivsel. Adfærd og situationer. Tilhør og påvirkninger
Bekymringssamtalen trivsel Binde det hele sammen Bekymringssamtalen Forandringssamtalen baseret på at identificere risikofaktorer og dermed faktisk også beskyttelsesfaktorer trivsel Personfaktorer Omverdensfaktorer
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereCalgary-Cambridge Guide
Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn
Læs mereTilværelsespsykologi - bekymringssamtalen
Samtale stil: Generelt Kontaktskabende og åben Informativ og undersøgende Støttende og konfronterende Anerkendende ressourceorienteret (se også: Vi skal tale sammen) Samtalestil : generelt Kontaktskabende
Læs mereTilværelsespsykologi - bekymringssamtalen
Hjælpe den anden til: At lytte efter forandringsparathed I den motiverende samtale lytter man efter den andens parathed til at forandre sig selv og/eller forandre sin tilværelse Man lytter efter den andens
Læs mereTilværelsespsykologi - bekymringssamtalen
Motivation til Det der sker i mit liv er ikke bare noget der sker for mig. Jeg er selv med til at få det til at ske Jeg kan ændre/udvikle den jeg er og det jeg gør Den unge er ikke selv motiveret til at
Læs mereGODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereGODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?
Læs mereGuide til Medarbejder Udviklings Samtaler
Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det
Læs mere--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->
Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereTilværelsespsykologi - bekymringssamtalen
Uanset vores livshistoriske baggrund vores aktuelle situation eller tilstand (herunder diagnose) stræber vi alle efter at være med til at opbygge en god nok tilværelse for os selv og for hinanden. En god
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereSkab engagement som coach
Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj
Læs mereTilværelsespsykologi - bekymringssamtalen
Vinduer Hver kompetence er så at sige et vindue man kan åbne og gå i dybden med F.eks. en ung pige som gerne vil have at også det sociale fungerer på sin uddannelse 1 Den helt umiddelbare tilværelses-situation
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereDrejebog for håndtering af sygefravær
Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs mereJeg jo ikke lige psykolog men
Jeg jo ikke lige psykolog men v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø: Hvad er det for
Læs mereFormålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.
Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem
Læs mereVærktøj om Medarbejderudviklingssamtaler
Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereInspiration til den gode mentor/mentee relation.
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereBordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler
Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler - Med fokus på den lyttende og undersøgende dialog Oplever I på jeres skole, at medarbejderne bruger meget tid på kommunikation til og med forældre
Læs mereLEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16
LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16 Dagtilbud Holbæk VELKOMMEN OGSÅ TIL NYE TOVEHOLDERE AL 2016 NU SKAL VI SIKRE EN GOD FÆLLES OPSTART OG REALISTISK PLANLÆGNING AF AL I 2016 Fordi vi har lært hvad der er udfordrende:
Læs mereStresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D
Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,
Læs mereTal om Trivsel. genvej Til Trivsel
Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereFokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer
Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereU N D E R R ET NINGER
U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en
Læs mereGennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser
Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereTrivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.
Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme
Læs mereHvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?
Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen
Læs mere1. dag - Modul 1A. Velkomst og præsentation. Indflydelse og interessevaretagelse. Frokost (kl. 13-14) TR-spillet. Arbejdstid. Middag (kl.
1. dag - Modul 1A Velkomst og præsentation Indflydelse og interessevaretagelse Frokost (kl. 13-14) TR-spillet Arbejdstid Middag (kl. 18-19) Overraskelse (kl. 19.30-21) 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereHvad kræves af dig som samordner:
Hvad kræves af dig som samordner: Kunne beherske neutralitet i forhold til familien og forvaltningen Holde dig fri af familiens konflikter og alliancer Kunne afholde sig fra at give personlige mening til
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereSAMTALER OG INDSATSER, DER MODVIRKER LANGTIDSLEDIGHED. Kristina Venø Chef for analyse og evaluering
SAMTALER OG INDSATSER, DER MODVIRKER LANGTIDSLEDIGHED Kristina Venø Chef for analyse og evaluering DAGSORDEN Kort om projektet Læringspunkter midtvejs i projektet Pointer om de lediges oplevelser og perspektiver
Læs mereBilag 3. Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier
Bilag 3 Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier Indledning I det følgende beskrives det godkendelseskoncept, som socialtilsynet, jf. 5 a i lov om socialtilsyn, skal følge ved godkendelse af nye
Læs mereFORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 4. temadag 20. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materiale r-til-forloeb/rudersdal-kommune Ledelsesforløb
Læs mereTil Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015
Til Barn og Unges Beste Konference Norge 2015 Dagens agenda Fælles værdigrundlag Forebyggelsesstrategien Netværksmødet en ramme At skabe tryghed og sikkerhed Dialogen på netværksmødet Selve mødet helt
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereLøbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereArbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads
Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen
Læs mereStresshåndtering på det personlige plan Øvelsen er delt i opgave A, opgave B og opgave C
Stresshåndtering på det personlige plan Øvelsen er delt i opgave A, opgave B og opgave C Opgave A: Den personlige anti-stress plan 1. Start med at hele plenumgruppen er samlet. Kig på listen med input
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereProcesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser
1 Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser Hvert modul begynder med et check in og afsluttes med et check ud Nedenfor findes forslag til introduktion og velkomst af deltagere ved EVARS. Når modulerne
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Læs mereVi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.
Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere
Læs mereSammenhænge. Sammenhænge. ll l i ilj. Opretholdende. Opretholdende. Sammenhænge. Observeret adfærd. Sammenhænge. Opretholdende.
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med barnet? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Stikord
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 6.0 Marts 2015 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark
Beskæftigelsesregion Syddanmark Netværksmøde om implementering af føp/fleksreformen 13.dec. 2012 Beskæftigelsesregion Syddanmark Program for workshops 13.00-13.30: Drøftelse af opgaver og opmærksomhedspunkter
Læs mereTilværelsespsykologi. Løsningsfokusering. Relationer skal handle om noget
God relation Meningsfuld Forandring Relationer skal handle om noget Løgstrup: sødsuppe Et givet projekt Løsningsfokusering Forholde sig til de konkrete udfordringer Dagligdagens udfordringer de store livsvalg
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Hulahophuset
Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereSådan gennemfører du en god ansættelsessamtale
Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og
Læs mereFælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj.
Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj. Værdier for fælles personalepolitik i Distrikt Østerhøj: Respekt anerkendelse Udvikling faglighed Initiativ engagement Loyalitet ærlighed Humor arbejdsglæde
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs mereJeg jo ikke lige psykolog men
Jeg jo ikke lige psykolog men v/ Arbejds- og Organisationspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø:
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereEffektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:
et din vej til udvikling Indsatser Adfærd Resultater Strategi Få overblik over processen: Strategi Resultater Adfærd Indsatser EFFEKTKORT Hvad kan hæmme/fremme de ønskede resultater? EFFEKTKORTET 1 Sådan
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereGuide til den gode dialogsamtale
Guide til den gode dialogsamtale En klagesang er til for at høres, ikke en stil som skal rettes - Benny Andersen Hvorfor tilbud om dialogsamtale? En patient/pårørende har indgivet en skriftlig klage til
Læs mereJOBRETTET SAMTALE LOGBOG. Navn: Jobcenter:
JOBRETTET SAMTALE LOGBOG Navn: Jobcenter: INTRODUKTION Velkommen til projekt Jobrettet samtale. Denne logbog indeholder værktøjer, skabeloner og ark, som du vil få brug for i forløbet. Medbring logbogen
Læs mereDel II: Her kan du læse om hvordan, vi forstår og arbejder med de 6 lærerplans temaer.
Introduktion Velkommen til Børnehuset Sundby Algårds metodedel for 2016 og 2017. På de kommende sider kan du læse hvordan at vi går metodisk og systematisk til værks med de 6 lærerplanstemaer. Vi har valgt
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereSådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,
Læs mereFaglig refleksion. Dagtilbud Hasle (d ) Af Lykke Mose, Erhvervspsykolog, Perspektivgruppen. Tlf.
Faglig refleksion Dagtilbud Hasle (d. 24.09.16) Af Lykke Mose, Erhvervspsykolog, Perspektivgruppen lykke@perspektivgruppen.dk Tlf. 2684 2195 Kært barn har mange navne og dertil knyttet mange mentale modeller
Læs mereTRUS - TR-udviklingssamtale Guide
TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...
Læs merehjælpepakke til mentorer
forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereRedskab til forankringsproces
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGE LÆREPLAN Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede
Læs merePÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE
Oplæg PÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE Status, august 2017 Vist den 18. september handicaprådet Udarb af Elsebeth Kirk Muff ekm@sus.dk BAGGRUND OG PROCES Baggrund Mål: Tidligt blik for de børn
Læs mereIngeniørhøjskolen i Århus
Ingeniørhøjskolen i Århus Vejledning for Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) 03. marts 2006 1. INTRODUKTION TIL MUS 1.1 Hvad er en medarbejderudviklingssamtale? 3 1.2 Fordele ved en medarbejderudviklingssamtale
Læs mereTrin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher
Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe
Læs mereAntimobbestrategi for Spangsbjergskolen
Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen Gældende fra den 15. august 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker en skole med trivsel, positive relationer, faglighed og god adfærd, hvor
Læs mereTOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN
FORMÅL At give barnet de bedste forudsætninger for en god overgang ved at give relevant information om barnets trivsel, udvikling og læring via overgangsskemaet. Der tages udgangspunkt i barnets ressourcer
Læs mereBallerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Læs mere1. dag - Modul 1A. Velkomst og præsentation. Indflydelse og interessevaretagelse. Frokost (kl ) Områdeopdeling kommunal / privat
1. dag - Modul 1A Velkomst og præsentation Indflydelse og interessevaretagelse Frokost (kl. 13-14) Områdeopdeling kommunal / privat Overraskelse (kl. 18-19) Middag (kl. 19.30-21) 09-05-2017 SIDE 1 TR-kursus
Læs mereMEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE
MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,
Læs mereVelkommen til 2. undervisningsdag
Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Glostrup/Albertslund Torsdag d. 22. januar 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mere