Stresspolitik for Middelfart Kommune

Transkript

1 - udkast til økonomiudvalg Stresspolitik for Middelfart Kommune Baggrund Med en stresspolitik vil Middelfart Kommune øge opmærksomheden og forståelsen for arbejdsbetinget stress hos ledere og medarbejdere samt give redskaber og metoder til identificering, håndtering og forebyggelse af arbejdsbetinget stress. Stresspolitikken er en delpolitik under arbejdsmiljøpolitikken 1. Stress er et af de største problemer på arbejdsmiljøområdet. Selvom der er individuelle forskelle i stressoplevelsen, er det vigtigt, ikke at betragte arbejdsbetinget stress som et individuelt problem, men som et arbejdspladsproblem. Stress må ikke opleves som en daglig del af arbejdet og må ikke være årsagen for sygdom for Middelfart Kommunes ansatte. Derfor skal stress ikke være et tabu, og vi skal have en fælles holdning til stress. Identificering, håndtering og forebyggelse af arbejdsbetinget stress er et fælles ansvar for ledere, medarbejdere, organisationen og politikere, som skal højt prioriteres. Når arbejdspladserne og organisationen går aktivt ind mod stress kan medarbejdernes trivsel øges og stressrelaterede problemer mindskes væsentligt: Sygefraværet reduceres, arbejdsglæden øges, produktivitet, kreativitet og kvalitet i arbejdet bevares, fejl i arbejdet undgås, og udgifter til større personaleomsætning formindskes. Derudover kan man på arbejdspladserne gennem en aktiv indsats undgå samarbejdsproblemer og konflikter forårsaget af stress. Vision og mål I Middelfart Kommune sætter vi trivsel blandt medarbejderne i centrum af vores bestræbelser på at skabe et godt arbejdsmiljø på de kommunale arbejdspladser. Det betyder bl.a. at vi i Middelfart Kommune ønsker at gå aktivt ind for at modvirke og forebygge arbejdsbetinget stress. Middelfart Kommunes politiske vision og gældende (kommende) personalepolitiske værdier har en central betydning for vores måde at håndtere og forebygge stress blandt kommunens medarbejdere. Det er vores mål At sænke sygefraværet forårsaget af stress blandt Middelfart Kommunes ansatte. At øge viden omkring arbejdsbetinget stress blandt ledere og medarbejdere. Hvad er stress? A) Definitioner/Holdninger Begrebet stress er blevet en del af dagligsproget, hvor det ofte bruges som udtryk for at have lidt for travlt. Der bruges også begreber som positiv stress, som udtryk for drivkraft og arbejdsglæde eller negativ stress, som udtryk for anspændthed og ulyst. Det er vigtigt, at man på de enkelte kommunale arbejdspladser forholder sig til stress på et bevidst plan for at kunne spore, om der faktisk foreligger stress eller om der blandt medarbejdere er ved at opstå en negativ stress-spiral. Kort og neutralt defineret er stress en ubalance mellem et menneskes ressourcer og de krav, som personen udsættes for

2 Stress er ikke en sygdom, men kan føre til sygdom. Stressreaktioner er organismens naturlige og grundlæggende sunde svar på belastning, som viser sig i en kombination af fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner. Den kortvarige eller akutte stress kan være en hensigtsmæssig reaktion, som giver ekstra energi til at håndtere udfordringer og krav. Stoppes eller reduceres kravet eller belastningen er man relativt hurtigt i balance igen. Den enkelte er i stand til at håndtere stress i kortere perioder, hvilket kan ses som noget positivt, fordi den kan bringe den enkelte til at yde en ekstra præstation. Den langvarige stress kan dog få alvorlige konsekvenser for den enkeltes helbred, præstationer og livskvalitet. Korterevarende intensive belastninger evt. med traumatiske oplevelser (ulykker, vold, kriser) kan også give anledning til længerevarende sundhedsskadelige stressreaktioner. Det er de to former for stress, der kan føre til sygdom, som fx åreforkalkning, højt blodtryk, mavesår, infektionstendens og opblussen af en i forvejen bestående kronisk sygdom. Det er den langvarige og intensive form for stress, der stiller krav til de enkelte arbejdspladser og til hele organisationen i Middelfart Kommune. B) Stresssignaler og konsekvenser Det er individuelt, hvilke forventninger den enkelte har til sin arbejdsplads, hvilke ressourcer han/hun har til at udføre sit arbejde, og hvilke personlige redskaber den enkelte benytter for at håndtere stressende arbejdssituationer. Det er forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvor mange risikofaktorer for stress der findes. Og endeligt er der individuelle forskelle på, hvordan vi oplever stress og hvornår og hvordan vi reagerer på stress. Når der foreligger stress, kan der opstå følgende symptomer: Fysiske kendetegn: Hjertebanken, anspændthed, hovedpine, svedeture, svimmelhed, mavesmerter, appetitløshed, nedsat immunforsvar, hyppige infektioner, forværring af kronisk sygdom som f. eks. psoriasis og sukkersyge. Psykiske kendetegn: Ulyst, træthed, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, indre uro, rastløshed, nedsat humør, angst, følelse af udmattelse. Langvarig stress kan resultere i udmattelsesdepression eller udbrændthed. Udbrændthed er en alvorlig form for stress. Udbrændthed er en tilbagetrækningsreaktion, der opstår efter langvarige følelsesmæssige belastninger, som optræder især i arbejdet med andre mennesker. Adfærdsmæssige kendetegn: Søvnløshed, uengagerethed, lav selvfølelse, vrede, aggressivitet, irritabilitet, ubeslutsomhed, ændrede spisevaner, øget brug af stimulanser som f. eks. kaffe, cigaretter og alkohol. Dertil kommer en manglende erkendelse af stress. For arbejdslivet kan det betyde, at den enkelte medarbejder fx har mindre overskud til nye opgaver, overser informationer, begår fejl og overser signaler fra kolleger og borgere. Medarbejderen er måske uengageret, hvilket viser sig i at han/hun ikke overholder aftaler, bliver dårligere til at klare sociale relationer eller søger væk fra virksomheden. Medarbejderen kan have øget sygefravær. Oplevelsen af stress kan have negative konsekvenser for både medarbejdernes familieliv og omgangskreds på den ene side og arbejdspladsen og karrieren på den anden side. Arbejdsbetinget stress kan være med til at skabe eller forstærke problemer i medarbejdernes private liv og omvendt kan stress i privatlivet påvirke arbejdet. Arbejdsgiveren er forpligtet til at reagere på stress i privatlivet, hvis arbejdet bliver påvirket af det. 2

3 Udmøntning i praksis Det overordnede mål er, at stress på alle Middelfart kommunens arbejdspladser skal kunne identificeres, håndteres og forebygges. Det er de enkelte arbejdspladsers ansvar at der anvendes konkrete metoder og værktøjer (som fx APV en) dertil. A) Identificering af stress på arbejdspladsen En målrettet indsats for at håndtere og forebygge arbejdsbetinget stress forudsætter, at ledelsen, tillidsvalgte og medarbejderne er i stand til at identificere stress, dvs. har kendskab til, hvad stress er, til symptomer herpå og risikofaktorer/årsager hertil. For at identificere stress på individniveau skal den enkelte medarbejder, kolleger, tillidsvalgte og ledelsen være opmærksomme på stresssymptomer og adfærdsændring, som beskrevet for oven. Stress kan ramme alle, såvel medarbejdere som ledere. Lægger man mærke til, at der er optrapning til stress hos én selv, er det vigtigt at sige fra til tiden og gå i dialog med nærmeste leder. Den person, der er ved at ophobe stress, er dog selv ofte den sidste, der bliver bevidst om situationen. Derfor er det vigtigt, at alle på arbejdspladsen reagerer på stresssignaler. Hvis man iagttager stresssymptomer hos en kollega eller lederen, taler man med vedkommende eller henvender sig til sikkerhedsrepræsentanten eller nærmeste leder. På denne måde sikrer man, at der officielt bliver taget hånd om den pågældende kollegas stressreaktioner. For at identificere stress på arbejdspladsniveau bør ledere og tillidsvalgte være opmærksomme på højt fravær, lavere produktivitet, kvalitetsforringelse, nedsat kreativitet, flere fejl, dårlig atmosfære, dårlig kommunikation, klager fra ansatte eller borgere, hyppige samarbejdsproblemer og optrappede konflikter samt øget personaleudskiftning. Der findes en række risikofaktorer for arbejdsbetinget stress. Det er vigtigt at kende dem i forhold til at opspore årsager for stress og til at kunne forebygge dem. o For lave eller for høje krav o Ringe indflydelse på eget arbejde o Ringe kollegial eller ledelsesmæssig støtte og feedback o Arbejde med mennesker, især med mennesker som har svære personlige, sociale eller helbredsmæssige problemer o Skifteholdsarbejde, som påvirker kroppens naturlige døgnrytme o Manglende belønning fx i form af anerkendelse eller karrieremuligheder o Manglende mening i arbejdet, som får medarbejderen til at fokusere på problemer o Mangel på forudsigelighed fører til uvished og stress o Hyppige forandringer o Arbejde under tidspres o Uklare roller og ansvarsfordeling o Manglende udviklingsmuligheder o Hjemmearbejdsplads, hvis man har fornemmelsen af at være på hele tiden o Uoverensstemmelser og konflikter o Fysiske forhold støj, arbejde ved høje eller lave temperaturer, bevidstheden om at udfører helbredsskadeligt arbejde o Overvågning og kontrol o Jobusikkerhed o Mobning og seksuel chikane o Traumatiske begivenheder, herunder vold, ulykker, kriser For at identificere stress på både individ- og virksomhedsniveau kan ledere og tillidsvalgte benytte bl.a. følgende værktøjer og metoder: 3

4 Arbejdspladsvurdering APV MUS-/GRUS-/LUS-samtaler Sygefraværssamtaler ( se sygefraværspolitik) Sygefraværet registreres og vurderes i forhold til stress. Sygefraværsstatistikker Medarbejdertilfredshedsundersøgelser Uformelle omsorgssamtaler som naturlig tilkendegivelse af interesse for medarbejderen/kollegaen B) Håndtering For at håndtere stress på arbejdspladsniveau skal den enkelte arbejdsplads jævnligt følge op på APV-handlingsplanen eller på resultaterne fra en medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Det drejer sig om at få synliggjort de forhold på arbejdspladsen, som kan medføre arbejdsbetinget stress. MED-udvalget skal derefter vurdere, hvorledes arbejdsforholdene kan ændres og hyppige stressfaktorer reduceres. For at håndtere stress på individniveau kan en omsorgssamtale mellem medarbejder og leder/sikkerhedsrepræsentant/tillidsrepræsentant være nødvendig. Derudover tilbydes der i Middelfart Kommune gratis og anonym psykologhjælp til alle ansatte gennem Sundhed Indefra 2. Denne ordning er bedst egnet, når man kan fornemme optrapning til stress. Sundhed Indefra 3 har derudover flere motionstilbud. Det er dokumenteret, at motion er effektiv både i forebyggelse og behandling af stress. Ens egen læge kan derudover også være behjælpelig med rådgivning eller behandling. Hvis stresssymptomerne er forårsaget af vold eller ulykker på arbejdspladsen eller hvis de er så alvorlige at de fx viser sig som et sammenbrud, kan det være nødvendigt med akut psykologisk rådgivning og behandling. Middelfart Kommune har indgået en aftale med Dansk Krisekorps (DKK) om rekvirering af akut psykologhjælp. Vurderer nærmeste leder, at der er behov for akut psykologisk krisehjælp, kontakter lederen Dansk Krisekorps. Dette sker i samråd med kriseramte. Døgnvagt: eller Se nærmere i Procedure for vold, ulykker og kriser, hvor man bl.a. også kan læse om psykisk førstehjælp. [Link til fremtidig procedure for vold, ulykker, kriser] Endvidere kan proceduren for sygefravær i Middelfart Kommunes sygefraværspolitik anvendes 4. C) Forebyggelse Forebyggelse af arbejdsbetinget stress er mest effektivt i en dialog, hvor ledelse og medarbejdere kan drøfte forholdene og ad den vej når frem til fælles aftaler. Forebyggelsen handler i høj grad om, at der i det daglige arbejde skabes et godt arbejdsmiljø med god trivsel og et velfungerende samarbejde. Det er MED-udvalgets ansvar, at sætte stressproblematikken i fokus, at skabe forudsætninger for en effektiv stresshåndtering og at sikre forbyggende tiltag. På arbejdspladsen er de vigtigste måder til at forebygge arbejdsbetinget stress følgende: Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø indgår som fast emne i APV er og MUSsamtaler. Sikkerhedsgruppen udarbejder, gennemfører og følger op på APVhandlingsplanen

5 Ledere og medarbejdere har et fælles ansvar for at skabe gode samarbejdsrelationer og gode fysiske arbejdsforhold. Alle på arbejdspladsen kender til og er opmærksomme på begyndende stresssymptomer. Medarbejdere i Middelfart Kommune er selvorganiserende, så de sammen med lederen kan tilrettelægge arbejdet hensigtsmæssigt. En fælles tilrettelæggelse af arbejdet har til hensigt at skabe eller forbedre sammenhæng mellem kravene og medarbejdernes ressourcer, og at den enkeltes arbejde derigennem opleves meningsfuldt. Der skal være et passende informationsniveau på de enkelte arbejdspladser, dvs. at informationer, der fx videreformidles via , undersøges for relevans for at medarbejderne hverken får for få eller for mange informationer. Den enkelte medarbejder kompetenceudvikles, så at han/hun er i stand til at udfylde de funktioner han/hun har på arbejdspladsen. Leder og kollegaer sikrer faglig og psykisk støtte til den enkelte medarbejder i form af fx udveksling af erfaringer, konstruktive tilbagemeldinger, konkret hjælp til at prioritere arbejdsopgaver. Gode samarbejds- og kommunikationsformer fremmes ved fx supervision og teambuilding, som forebygger uoverensstemmelser og konflikter. Arbejdspladserne kan i forbindelse med deres decentrale personalepolitik overveje retningslinier for at modvirke bagtalelse, mobning og chikane. Hovedudvalg udarbejder en procedure for vold, trusler og kriser. Den kan tilrettes lokale forhold eller suppleres. Ledere anvender forskellige former for belønning i form af anerkendelse, karrieremuligheder etc. Alle medarbejder kender til deres ansvars- og kompetenceområder, til mål og del- mål for deres arbejdsopgaver samt til de forventninger, der stilles til dem. Medarbejdere informeres altid klart og tydeligt i forbindelse med væsentlige ænforudsigelighed og tryghed. dringer i virksomheden (fx organisationsforandring, udlicitering, nedskæringer) for at undgå stress pga. mangel på Sikkerhedsgruppen tager sig bl.a. af de fysiske påvirkninger på arbejdspladsen, der forårsager stress, som fx støj. Medarbejderen tilrettelægger arbejdet sammen med lederen på en måde der skaber mest mulig balance mellem arbejdsliv og privatliv. Medarbejdere opfordres til fysisk aktivitet, som er den bedste form for forebyggelse for stress. Det afgørende er, at motionen er konditionsfremmende. I takt med at konditionen stiger, vil man få mere overskud til at løse dagens opgaver. D) Ansvarsfordeling Det er den enkelte medarbejders og lederens pligt at reagere og handle på stresssymptomer, når han/hun iagttager dem hos sig selv, en kollega eller lederen. Den enkelte medarbejder har selv ansvar for at håndtere og forebygge stress i privatlivet. Oplever man som medarbejder/leder ændringer eller kriser i privatlivet, der virker som stressorer, har man ansvar for at kontakte nærmeste leder og i samarbejde med arbejdspladsen håndtere stresspåvirkningen, for at få mest mulig balance mellem arbejds- og privatliv. Det er lederens ansvar at hjælpe medarbejderen med at tilrettelægge arbejdet på en måde, så medarbejderen kan udføre sit arbejde hensigtsmæssigt. Ledelsen sikrer de nødvendige ressourcer til håndtering og forebyggelse af stress på arbejdspladsen. Lede- tematiserer stress og trivsel i MUS-samtaler og sikrer at stressrelateret information ren videreformidles på arbejdspladsen. Sikkerhedsgruppen og det lokale MED sørger for at der sættes fokus på stressproblematikken og at informationsniveauet omkring stress øges på arbejdspladsen. Sikkerheds- 5

6 gruppen og det lokale MED sørger desuden for at medarbejdernes trivsel medtages i APV en og at stresspolitikken efterleves på den enkelte arbejdsplads. Stabens arbejdsmiljøteam holder sig orienteret om udviklingen på arbejdsmiljøområdet i forhold til stress og formidler ny viden via MED-systemet til hele organisationen. Stabens arbejdsmiljøteam iværksætter i samarbejde med Sundhed Indefra projekter omkring identificering, håndtering og forebyggelse af stress på tværs af de kommunale institutioner i Middelfart Kommune. ForvaltningsMED vurderer løbende, om og hvordan stresspolitikken efterleves på de enkelte arbejdspladser. Hovedudvalg vurderer løbende, hvordan stresspolitikken efterleves i Middelfart Kommune og opstiller mål for de overordnede indsatsområder. Indsatsområder For at leve op til målsætningen skal der arbejdes på følgende indsatsområder: o Ledere kompetenceudvikles i stresshåndtering og forebyggelse i forbindelse med lederuddannelsen. o Sikkerhedsorganisationen/MED-udvalget sørger for at kendskab til tilbuddene fra Sundhed Indefra øges hos medarbejderne. o Information om arbejdsbetinget stress gøres tilgængeligt på de enkelte arbejds- skaber dialog om det fælles ansvar for pladser. o Sikkerhedsorganisationen/MED-udvalget trivsel og tryghed på arbejdspladsen på fx personalemøder. o Sikkerhedsorganisationen/MED-udvalget sørger for opfølgning på APV er i forhold til stress. Evaluering For at leve op til målene skal Stabens arbejdsmiljøteam og Sundhed Indefra evaluerer løbende på fraværsstatisktikker på stressområdet fra Jobcentret. Gennem medarbejdertilfredshedsundersøgelser evalueres der på, om vidensniveauet på stressområdet er øget hos den enkelte medarbejder. 6