Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm"

Silje Axelsen
10 år siden
Visninger:

1 Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm

2 Aftenens program Hvad er stress? Hvem får stress? Hvad får vi stress af? Konsekvenser af stress PAUSE Hvad gør vi ved det? Spørgsmål og svar

3 3

4 Hvad er stress?

5 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre sygdom 5

6 Stresssymptomer: Fysiske Indre uro Hovedpine Hjertebanken Mavesmerter Appetitløshed Nedsat potens Vægttab Hyppige infektioner Forværring af kronisk sygdom 6

7 Stresssymptomer: Psykiske Ulyst Træthed Irritabilitet Hukommelsesbesvær Koncentrationsbesvær Angst Nedsat humoristisk sans Depression 7

8 Stresssymptomer: Adfærdsmæssige Søvnløshed Vrede Uengagerethed Hyperventilation Aggressivitet Nedsat præstationsevne Ubeslutsomhed Øget brug af stimulanser Øget sygefravær 8

9 Tre stresstilstande Kortvarig (timer/dage) belastning Langvarig (uger) krisesituation Kronisk (måneder/år) tilstand 9

10 3 pointer Vi har hver vores stresssymptomer. Lær dem at kende Stress øger risikoen for at blive syg af de sygdomme, vi har anlæg for Stresssymptomer er ikke specifikke for stress, men kan have andre årsager

11 11

12 Anspændthed Ulyst Adrenalin Blodtryk Kortisol 12

16 Hvem får stress?

17 Stress hos voksne danskere % Andelen der ofte er stressede 10 6,2 6,6 7,4 8,3 7,6 9,8 7,6 5 5,4 5,4 6, Kvinder Mænd Aldersgruppe: 16 år og derover. Kilde: DIKE/SIF. 2003

5,4 6,0 0 1985 1987 1990 1991 1995 1994 2000 2005 2010

18 Stress hos voksne danskere 2005 % Andelen, der ofte er stressede 15 14,2 10 9,9 11,0 10, ,8 8,4 2,0 1,0 0,8 0, alder Kvinder Mænd Kilde: DIKE/SIF

10,7 5 0 5,8 8,4 2,0 1,0 0,8 0,8 16-24 25-44

19 Hvad får vi stress af?

20 Stress - årsager Kravene overstiger, hvad man selv vurderer, man evner Mulighederne for at gøre noget ved det er ringe 20

21 Simpel definition Stress opstår når Krav > Ressourcer 21

22 22

23 Vilkår Arv Alder Køn Personlighed Ydre rammer

24 Stress og Personlighed Type A (aggressiv, mistroisk, udadvendt) Type D ( kan selv, lægger låg på) Den bekymrede Den opgivende Pige fra flinkeskolen 24

25 Positiv coping Hold pauser Sæt tempoet ned Gør arbejdet på en anden måde Diskuter med kolleger/ledelse Skift arbejde Kompenser i fritiden 25

26 STRESSORER Katastrofer - Krigshandlinger - Dødsfald hos pårørende - Skilsmisse - Trusler - Organisationsændringer - Lang arbejdstid - Tidspres og højt tempo i arbejdet - Lav grad af indflydelse på egen arbejdssituation - Akkordarbejde - Natarbejde - Dårligt socialt netværk på arbejdspladsen - Manglende anerkendelse for egen indsats i arbejdet - Jobusikkerhed - Oplevelse af uretfærdighed (mobning)

27 Krav kvantitative at arbejde hurtigt, over arbejdet hober sig op kognitive træffe beslutninger, huske meget, få ideer følelsesmæssige krav berørt følelsesmæssigt 27

28 Den ustressede bavian Kan skelne farligt fra ufarligt!

29 Den ustressede bavian Tager sagen i egen hånd!

30 Den ustressede bavian Ved hvornår han har vundet eller tabt!

31 Den ustressede bavian Afreagerer på andre, han ved han kan klare!

32 Stressorer med helbredseffekt Krav modificeres af Indflydelse Udviklingsmuligheder Social støtte Mening Rolleklarhed Tryghed Belønning Retfærdighed 32

33 Konsekvenser

34 Hvad gør stress ved kroppen? Puls og blodtryk øges Blodplader klæber sammen Blodsukkeret stiger Fedtindhold i blodet stiger Hvide blodlegemer bliver sløve Antistofdannelse falder 34

35 Er stress farligt? Akut Krisereaktion/PTSD Kun hvis syg i forvejen Kronisk Posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) Udbrændthed/depression Karoshi Hjertekarsygdom Andre (mavesår, fedme, infektioner mv) 35

36 Udbrændthed EMOTIONEL UDMATNING Tab af følelsesmæssige ressourcer Uengageret i personrelationer Træthed DEPERSONALISERING Kynisme Følelseskulde Negative holdninger overfor andre REDUCERET PRÆSTATIONSEVNE Negativ selvvurdering Slår ikke til i forhold til egne forventninger Hjælpeløshed 36

37 Advarselstegn Humørændringer Isolation Nedsat præstation Klatfravær 37

38 Hvad gør vi ved det?

39 3 handlemåder: Undgå at belastende situationer medfører stress Styrk modstandskraften over for stress Indret dig og påvirk omgivelserne 39

40 40

41 Kommuniker klart Enkle udsagn Hvorfor er du utilfreds Tag hensyn Reager på løftebrud Gør rede for konsekvenser Se på dit kropssprog 41

42 42

43 Styrk modstandskraften Motion ν ν 3 x uge med sved på panden i ½ time Mål: Op til 2.sal uden at blive forpustet Socialt netværk Stressråd nr. 1: Tal om det og find ud af hvad årsagen er Lær hinanden at kende og brug hinanden 43

44 Indret dig 1 Lær dine stress-symptomer at kende Nattesøvn, irritabilitet, hukommelse, fysiske symptomer mv Sæt dig klare mål I dag, i ugens løb, næste måneder Strukturer din tid Realistisk kalender, følg den Det vigtigste først Lad andre hjælpe til Det er ikke alt du kan nå og som er dit ansvar 44

45 Indret dig 2 Fordyb dig En ting ad gangen, få ro til det svære Tænk positivt Hvad fik du udrettet i dag? Styrk dine relationer Brug familie, venner og kolleger og hør på dem Undgå fortravlethed Stress smitter Vær til stede i nuet, vær mindfull 45

46 Psykisk arbejdsmiljø Meld ud, at det er vigtigt Lav en struktur, der fungerer (LSU/SIO) Kortlæg (spørg og vær ikke bange) Sæt etiketter på (kald en spade en spade) Lav en hurtig succes Lad strukturen køre processen Processen er livslang 46

47 Gruppeøvelse på personalemødet Hvordan forebygger vi stress hos os selv? Skriv 5 ord hver om hvad der ville øge din arbejdsglæde Diskuter dem i gruppen og fremlæg dem for alle Hvordan hos medarbejderne? Hvordan vil jeg håndtere min stressede medarbejder? Hvad vil jeg selv gøre og hvornår vil jeg henvise til andre?

48 Stressbehandling Nære relationer Nærmeste leder Professionel behandling: Stresscentret Kalmia

49 Behandling Udredning: hvad er der tale om? Behandling af symptomer Psykoedukation : Hvad er stress mv Stressorer: Hvor skal der sættes ind? Mål: Kort og lang sigt Værktøj: Plan, struktur, motion, mindfulness, socialt netværk mv Arbejdspladsen/familien: Kontakt, aftaler Dagligdagens genvordigheder: Håndtering Administrative forhold : Sygemelding, fyring

50 Gode råd på arbejdet 1 Læg en plan for, hvad du vil på længere sigt Vær fagligt klædt på til opgaverne Prioriter dine opgaver Planlæg og strukturer din tid med luft til det uventede Lær at sige fra

51 Gode råd på arbejdet 2 Uddelegér arbejde Lær dine kolleger at kende, og brug dem Brug din leder og kolleger som støtte Hold pauser Fokuser på det, du nåede

52 Gode råd til virksomheden 1 Lav en stresspolitik som led i personalepolitikken Giv medarbejderne indflydelse på, hvorledes arbejdet skal gøres Giv den enkelte mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt Lav funktionsbeskrivelse for den enkelte Gør arbejdet meningsfulgt

53 Gode råd til virksomheden 2 Informer om hvad der skal ske fremover Sørg for at rammer for socialt samvær er i orden Prioriter at tonen på arbejdspladsen er god Lav regler mod mobning Klæd lederne på til ledelse

54 Gode råd hjemme 1 Indret dit liv, så ambitionerne svarer til det realistiske Få styr på økonomien Brug fritiden på noget fornøjeligt Sørg for motion Prøv med meditation eller afspænding

Relaterede dokumenter

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre