STRUER KOMMUNE 2001 STRUER KOMMUNEPLAN TEMAPLAN AREALUDLÆG TIL BYUDVIKLING

Transkript

1 STRUER KOMMUNE 2001 STRUER KOMMUNEPLAN TEMAPLAN AREALUDLÆG TIL BYUDVIKLING

2 INDHOLD 1 INDLEDNING 3 AREALUDLÆG TIL BYUDVIKLING 1.1 PLANSTRATEGI BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANREVISIONEN OG REVISIONSPROCEDUREN EMNEVALG DEN REVIDEREDE KOMMUNEPLANS STRUKTUR TEMAET BYVÆKST BOLIGER ERHVERV 4 2 BOLIGER OG BYUDVIKLING STATUS BOLIGBYGGERIETS RELATIVE FORDELING BOLIGUDBUD OG EFTERSPØRGSEL MÅL STRATEGI UDLÆG AF AREALER TIL BOLIGUDBYGNING GIMSING VESTBYEN BREMDAL HAVNEN ASP-LINDE HJERM HUMLUM 10 3 ERHVERVSOMRÅDER STATUS ERHVERVSGRUNDEUDBUD OG EFTERSPØRGSEL MÅL STRATEGI UDLÆG AF OMRÅDER TIL ERHVERVSUDVIKLING VESTER GIMSINGVEJ HAVNEN ASP-LINDE HJERM HUMLUM 15 2

3 1 INDLEDNING Temaplanen Arealudlæg til byudvikling, som omhandler udlæg af arealer til byvækst for boliger og erhverv i Struer og lokalcentrene Humlum, Hjerm og Asp-Linde, er vedtaget af Byrådet i Temaplanen skal først og fremmest være med til at give råderum for, at der kan ske en udbygning af et boligområde syd for Gimsing. Endvidere skal temaplanen anskueliggøre, hvor der senere vil kunne udlægges arealer til boliger og erhverv, samt hvor arealers funktioner kan ændres, når nuværende funktioner ikke længere har det samme arealbehov. Temaplanen omhandler ligeledes arealudlæg i lokalcentrene Humlum, Hjerm og Asp-Linde. At et område er vist i denne temaplan er ikke ensbetydende med, at det er optaget i kommuneplanens rammer. Områder kan også være vist i temaplanen for at indikere langsigtede udviklingsmuligheder. Alle kommuneplanens rammeområder og bestemmelserne er derfor samlet i kommuneplanens rammedel. Disse rammeområder er det reelle udtryk for byudviklingsmulighederne i planperioden. 1.1 PLANSTRATEGI BAGGRUND FOR KOMMUNE- PLANREVISIONEN OG REVI- SIONSPROCEDUREN En aktuel, vedkommende og anvendelig kommuneplan kalder på en revision med korte intervaller eller endog en løbende revision. De seneste ændringer i Planloven muliggør en revisionsprocedure, der i høj grad imødekommer de ønsker Byrådet har til revisionsprocessen. Der er ikke længere et krav om, at hele kommuneplanen skal revideres fra ende til anden. Der er i stedet åbnet mulighed for, at der kan udvælges og foretages revisioner af emneområder, der ønskes tildelt en særlig bevågenhed, eller som menes at have et særligt behov for revision EMNEVALG Udvælgelsen af emnerne til debat og revision i 2001 skal ses på baggrund af Byrådets udmeldinger samt planberetningens påpegning af problemstillinger, aktuelle behov for planlægning og perspektiver for handlinger. Byrådet har ved revisionen af kommuneplanen i 2001 sat særligt fokus på følgende tre emner: Hvordan skal Struer vokse? Hvad vil vi med bymidten og havnen? Hvordan skal landsbyer og det åbne land udvikle sig? Denne temaplan er afledt af emnet Hvordan skal Struer vokse? DEN REVIDEREDE KOMMUNE- PLANS STRUKTUR Den reviderede kommuneplan vil for en stor dels vedkommende bestå af genvedtagne temaer i en samlet hovedstruktur, mens de ovenstående tre debatemner giver anledning til tre temaplaner. Det er intentionen, at der løbende udarbejdes og revideres temaplaner, således at det samlede kommuneplanværk på sigt kommer til at bestå af en række temaplaner. AREALUDLÆG TIL BYUDVIKLING TEMAPLAN: AREALUDLÆG TIL BYUDVIKLING 3

4 INDLEDNING 1.2 TEMAET BYVÆKST Op igennem 1990 erne har Struer Kommune oplevet en stigende efterspørgsel efter attraktivt beliggende grunde til såvel boliger som erhverv BOLIGER Efterspørgslen efter velbeliggende byggegrunde og boligbyggeaktiviteten generelt igennem 1990 erne har bevirket, at der på det nærmeste er udsolgt af de attraktivt beliggende parcelhusgrunde. Indenfor eksisterende rammer i Struer Kommuneplan udskrev Struer Kommune i 2000 en konkurrence for et boligområde ved Strandbjerggård i Bremdal, ligesom der blev iværksat byggemodning af et mindre antal parcelhusgrunde i tilknytning til eksisterende boligområder ERHVERV Arealudlægget til erhverv har været tilstrækkeligt, og der er da også udstykningsmuligheder for erhvervsgrunde af de efterspurgte størrelser og typer i en årrække endnu indenfor rammerne udlagt i Struer Kommuneplan Denne temaplan inddrager således ikke nye arealer i byzone til erhvervsudvikling. For at være på forkant med udviklingen og for at orientere jordbesidderne om Byrådets fremtidige planer for Struers vækst, indikerer denne temaplan dog også hvilke områder, der kan forventes udlagt til erhvervsområder på langt sigt. For til stadighed at kunne tilbyde attraktive boligområder er det bl.a. målet med denne temaplan at sikre, at der kan ske en udvidelse af Struer by i sydlig retning i det kuperede og attraktive landskab syd for Gimsing Skole. 4 TEMAPLAN: AREALUDLÆG TIL BYUDVIKLING

5 2 BOLIGER OG BYUDVIKLING 2.1 STATUS BOLIGBYGGERIETS RELATIVE FORDELING I årene har den relative fordeling mellem de forskellige boligkategorier i Struer Kommune i gennemsnit været følgende: Åben /lav bebyggelse ca. 41% med stigende tendens i den sidste 1/3 af perioden. Tæt/lav bebyggelse ca. 38% med faldende tendens i den sidste 1/3 af perioden. Etageboliger ca. 21% med faldende tendens i den sidste 1/3 af perioden. Boligtyperne fordeler sig procentvist over år som vist i følgende diagram: AREALUDLÆG TIL BYUDVIKLING Struer Kommune havde 1. januar 2000 i alt 9273 boliger registreret i BBR. Boligmassen består primært af ejerboliger. Desuden findes private andelsboliger og private udlejningsboliger. Udviklingen i boligbyggeriet i kommunen er kommet i spring, der hænger nøje sammen med den historiske udvikling i og omkring Struer by: I perioden er opført i alt boliger og i perioden opført i alt 968 boliger, hvilket bl.a. hænger sammen med DSB s funktioner i byen. Det er bl.a. denne boligmasse, der nu er fokus på i forbindelse med byfornyelses- og boligforbedringsarbejdet i kommunen. Det næste store spring i boligbyggeriet kom i perioden , hvor der i kommunen opføres i alt 3184 nye boliger. Denne udvikling hænger bl.a. sammen med B&O s udvikling. Fra 1980 og frem til nu har tilvæksten af nye boliger været mindre. I perioden fra 1985 og frem til 1995 har der været en samlet tilvækst på 738 boliger, svarende til 67 boliger pr. år. I den sidste del af 1990 erne i årene er der færdiggjort 254 boliger svarende til ca. 63 boliger pr. år med 78 færdiggjorte i 1997 som det højeste antal i perioden BOLIGUDBUD OG EFTER- SPØRGSEL Boligefterspørgslen er i forhold til det faktiske udbud stor i Struer Kommune. Efterspørgslen i Struer by har især rettet sig imod bydele, der naturmæssigt og landskabeligt indeholder særlige kvaliteter og værdier (Bremdal) eller imod bydele der på anden måde ved gode offentlige service- og skoletilbud, infrastruktur m.m. har kvalificeret sig (Stentofterne). Også de bynære omgivelser har fra det almene boligbyggeri mærket en efterspørgsel på byggemuligheder, men mulighederne er begrænsede. De større landsbyer, der kan markedsføre sig med gode aktiviteter og et attraktivt miljø, kan også mærke en efterspørgsel på byggegrunde, medens den er mere beskeden i kommunens mindre landsbysamfund. TEMAPLAN: AREALUDLÆG TIL BYUDVIKLING 5

6 BOLIGER OG BYUDVIKLING Fremtidig byudvikling vil i de fleste mindre bysamfund kunne ske indenfor allerede udstukne rammer, mens en udvidelse af rammerne for byudviklingen af Struer by er nødvendig. 2.2 MÅL 1. Antallet af nye boliger i Struer Kommune skal øges, så der til stadighed er et passende og varieret udbud af alle boligtyper. 2. Der skal løbende udbydes byggegrunde i varierende størrelser, kvalitet og herlighedsværdi i alle kommunens bysamfund. 3. Da de nuværende boligområder snart kan ses fuldt udnyttet, og for til stadighed at have et varieret udbud, arbejdes der inden for planperioden på at tage nye boligområder ind. 2.3 STRATEGI En tilvækst på min. 56 boliger pr. år. Nybyggeri af 20 almene boliger i gennemsnit pr. år. Øget nybyggeri af min. 40 nye ejerboliger pr. år. Detailplanlægning og gennemførelse af byggemodning af grunde i forskellige størrelser, med let adgang til rekreative områder, dagligvarehandel, skoler og børneinstitutioner. Udarbejdelse af strategi for kontakt til institutionelle investorer med interesse for byggeopgaver i Struer Kommune. 6 TEMAPLAN: AREALUDLÆG TIL BYUDVIKLING

7 2.4.2 VESTBYEN 2.4 UDLÆG AF AREALER TIL BOLIGUDBYGNING INDENFOR EKSISTERENDE RAMMER I vestbyen er der mulighed for udstykning af ca. 30 parcelhusgrunde i et bælte mellem Stentofterne og Vester Ringgade GIMSING INDENFOR EKSISTERENDE RAMMER I Gimsingområdet er der ikke yderligere rummelighed til opførelse af nye boliger indenfor de eksisterende rammer. Gimsing Skole ej en broban Holste ej rm v Hje ej singv Vi nd er up Vin ve j de rup ba ne n Allé Park g Hjulma REKREATIVT OMRÅDE OMR DE UDENFOR EKSISTERENDE RAMMER På meget langt sigt må Vester Gimsingvej opfattes som en grænse for væksten af Struers vestlige bydel mod syd. Der er således i området mellem Vester Gimsingvej, Vester Ringgade, Højlundvej og Park Allé et stort område, der vil kunne inddrages til byformål for boliger, erhverv, institutioner og grønne områder. Inddragelse af et så stort område kræver, at der gøres grundige overvejelser omkring områdets anvendelse, udbygningstakt, vejføring samt landskabelige og rekreative forhold m.m. Stentofterne Ny vej BOLIGER ERHVERV r Veste gervej Hjulma lle REKREATIVT OMR OMRÅDE DE Park Allé n wte Drø BOLIGER Ves ter R ing Fælledv ej magerv Stentofterne BOLIGER OG BYUDVIKLING Ved en etablering af en ny vej fra rundkørslen på Holstebrovej mod øst og syd om Kelding Høj og krydsende Hjermvej, Kvistrup Møllebæk samt Holstebro- og Vinderupbanerne til Vinderupvej ved Nørskov, afskæres et område mellem den ny vej, Drøwten og Hjermvej. Beliggenheden af den nye vej fastlægges af Ringkjøbing Amt. Området, som afgrænses som beskrevet herover, ligger tæt på Gimsing Skole og har i kraft af sine landskabelige kvaliteter gode forudsætninger for at blive et fremtidigt, attraktivt boligområde. Området rummer mulighed for opførelse af såvel tæt-lavt som åbent-lavt boligbyggeri med grønne rekreative områder som et gennemgående element. Ves ter R ingg ade UDENFOR EKSISTERENDE RAMMER ej singv r Gim Veste j ingve Gims Struer Kommune vil derfor iværksætte udarbejdelsen af en masterplan, der kan danne grundlag for en prioriteret inddragelse af nye områder til byformål, hvor der anlægges et længere tidsperspektiv end en sædvanlig planperiode på 12 år. TEMAPLAN: AREALUDLÆG TIL BYUDVIKLING 7

8 BOLIGER OG BYUDVIKLING BREMDAL INDENFOR EKSISTERENDE RAMMER For området mellem Bremdal skole og aktivitetscenter og Strandbjerggårdvej, udskrev Struer Kommune i 2000 en arkitektkonkurrence for et nyt boligområde, der i kraft af sine landskabelige kvaliteter og kystnærhed forventes at komme til at nyde en høj status. Byggeri i området forventes at kunne påbegyndes i Thybanen Strandbjerggårdvejrdvej Fjordvejen Endvidere er der indenfor de eksisterende rammer mulighed for yderligere udstykning i området beliggende mellem Fjordvejen, Brombærbakken og Thybanen. Området har ad flere omgange været gjort til genstand for en uafsluttet planlægning, men vil fortsat kunne anvendes til boligformål UDENFOR EKSISTERENDE RAMMER Rummeligheden i Bremdal indenfor de eksisterende rammer skønnes tilstrækkelig for planperioden, hvorfor der ikke skønnes at være behov for yderligere arealudlæg i Bremdalområdet HAVNEN INDENFOR EKSISTERENDE RAMMER Arealerne på Holstebro-Struer Havn er for den overvejende dels vedkommende ejet af havnen, mens slagteriet ejer en stor del af de resterende arealer. Arealerne er udlagt til havneformål og erhvervsformål. På havneområderne findes da også en af Limfjordens største lystbådehavne samt erhvervshavnefunktioner og forskellige erhverv, der dog ikke for alles vedkommende er havnerelaterede UDENFOR EKSISTERENDE RAMMER I og med, at slagteriet på havnen lukker, og idet der henligger uudnyttede arealressourcer, vil dele af havnen kunne rumme andre og mere brede funktioner. Havnevej Idet mange søger det maritime miljø i forbindelse med bosætning, arbejde og rekreation, er det oplagt at søge at udnytte de uudnyttede potentialer, der ligger i havnearealerne, men med stadig hensyntagen til den fortsatte eksistensmulighed for de egentlige havnefunktioner og erhverv samt til lystbådehavnen og sejlklubbernes udvidelsesmuligheder. Muligheden for særdeles attraktive boliger er oplagt. Disse kunne placeres i området omkring lystbådehavnen samt nord for Godthåbsvej. Et nyt attraktivt og aktivt byområde på de kystnære byarealer skabes dog ikke alene ved at opføre boliger. Med erhvervslivets generelle udvikling mod servicevirksomheder og vidensbaserede produktionsvirksomheder er der ikke noget til hinder for at lokalisere boliger og erhverv tæt på hinanden. 8 TEMAPLAN: AREALUDLÆG TIL BYUDVIKLING

9 2.4.5 ASP-LINDE INDENFOR EKSISTERENDE RAMMER I Asp og Linde, der tilsammen udgør et lokalcenter, er der fortsat tilstrækkelig rummelighed til opførelse af yderligere boliger på udstykninger indenfor de eksisterende rammer UDENFOR EKSISTERENDE RAMMER Denne temaplan udlægger ikke yderligere arealer i Linde til boligformål. I Asp er der udtrykt ønske om mulighed for opførelse af tæt-lav boligbyggeri på et areal ved Kirketoft. Der udlægges derfor et areal på ca m 2 dertil mellem Kirketoft og Højrisvej. Øtoften Bækvej ASP Kirketoft Kirketoft Højrisvej jrisvej ASP HJERM INDENFOR EKSISTERENDE RAMMER I lokalcentret Hjerm er der mulighed for at foretage yderligere udstykninger i området vest for Haubovænget indenfor de eksisterende rammer. Hjermvej Haubovænget Skolevej Hjerm bæk Jernbanen UDENFOR EKSISTERENDE RAMMER Ved en forlængelse af Skolevej til Hjermvej afgrænses yderligere et mindre område på ca m 2, der vil kunne udlægges til boligformål i forbindelse med Haubovængets udbygning. BOLIGER OG BYUDVIKLING Hjermvej Haubovængetnget Hjerm bæk Jernbanen Skolevej Endvidere afgrænser Skolevej, Hjerm Bæk, jernbanen samt ejendommene Skolevej 8 og 8A et område på ca m 2, der vil kunne anvendes til boligformål under hensyntagen til afstandskravene på 50 m til jernbanen. TEMAPLAN: AREALUDLÆG TIL BYUDVIKLING 9

10 2.4.7 HUMLUM INDENFOR EKSISTERENDE RAMMER I lokalcentret Humlum er der fortsat tilstrækkelig rummelighed til opførelse af yderligere boliger på udstykninger indenfor de eksisterende rammer. BOLIGER OG BYUDVIKLING Rosenbjerg Vossevangen Vesterbrogade Chr. Gades Gades Vej Vej UDENFOR EKSISTERENDE RAMMER Denne temaplan udlægger derfor ikke yderligere arealer i Humlum til boligformål. Skanderborgvej Thybanen 10 TEMAPLAN: AREALUDLÆG TIL BYUDVIKLING

11 3 ERHVERVSOMRÅDER 3.1 STATUS Struer Kommune er præget af fremstillingsvirksomhed, hvilket navnlig skyldes kommunens tre store virksomheder: Bang & Olufsen A/S (2.780 ansatte i 2000), Danish Crown (340 ansatte i 2000) og Ericsson Diax (245 ansatte i 2000). Der er i gennemsnit dobbelt så mange arbejdspladser i fremstillingserhvervene i Struer som i den øvrige del af landet. Udover disse tre store virksomheder rummer kommunen en række mindre og mellemstore virksomheder inden for fremstillingserhvervene. Heraf har en betydelig andel udviklet særlige kompetencer som underleverandører til elektronikindustrien. I perioden har Struer Kommune haft en vækst på 233 beskæftigede på arbejdspladser i kommunen. Der var i alt beskæftigede i kommunen i De primære erhverv som f.eks. landbruget har haft en tilbagegang på 209 beskæftigede, og produktionssektoren har haft en fremgang på 232, mens beskæftigelsen i servicesektoren har haft en fremgang på 212. Et af kommunens betydeligste erhverv slagterierhvervet er alvorligt svækket af omstruktureringer. Først lukkede NOPAafdelingen, dernæst bebudedes slagteriet på havnen lukket. samtidigt kan det også repræsentere en mulig svaghed, idet netop forskningstunge og visionære virksomheder ses koncentrere sig i universitetsbyerne. I forbindelse med revision af Regionplan 2001 for Ringkjøbing Amt peges der på Struer som ét af tre centre i amtet for IT- og forskningsbaserede virksomheder med behov for optimal infrastruktur. Dette tiltag ses som en oplagt mulighed for styrkelse af Struer på IT- og elektronikområdet, ligesom muligheden for tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft til virksomhederne styrkes derved. Nedlæggelsen af slagteriarbejdspladser har berørt beskæftigelsen, men den samlede arbejdsløshed har siden midten af 1990 erne været faldende. Konsekvensen af den bebudede lukning af slagteriet på havnen er dog endnu ukendt ERHVERVSGRUNDEUDBUD OG EFTERSPØRGSEL Struer Kommune søger at efterstræbe målene om gode rammebetingelser for kommunens eksisterende og nye virksomheder ved til stadighed at kunne tilbyde et tilstrækkeligt og varieret udbud af erhvervsgrunde, som kan opfylde de fleste virksomhedstypers krav til beliggenhed og kvalitet. Salget af erhvervsgrunde i slutningen af AREALUDLÆG TIL BYUDVIKLING m 2 Med bortfald af størstedelen af arbejdspladserne i slagterierhvervet er elektronikindustrien med B&O som dominerende virksomhed Struers eneste klare styrkeposition. Erhvervet er ekspanderende, men 1990 erne er steget kraftigt, hvor der i i alt er solgt ca m 2 af periodens i alt ca solgte m 2. TEMAPLAN: AREALUDLÆG TIL BYUDVIKLING 11

12 ERHVERVSOMRÅDER 3.2 MÅL 1. Struer Kommunes skal fortsat skabe vækst og trivsel for erhvervslivet gennem en helhedsorienteret, tværsektoriel og langsigtet erhvervspolitik og medvirke til at skabe gode rammebetingelser for virksomhederne og deres medarbejdere. 3.3 STRATEGI Kommunens virksomheder gives optimale rammebetingelser med henblik på deres fortsatte udvikling. De mindre og mellemstore virksomheders udvikling fremmes med særlig opmærksomhed. Profilering af Struer i det regionale samarbejde er nødvendig. Struers innovative virksomheder vil kunne medvirke til etablering af nationalt medfinansierede kompetencecentre i regionen. Det konstruktive samarbejde med det private turisterhverv videreudvikles, så både de offentlige og de private aktører tager medansvar for turistområdet. Områdets reelle muligheder for udvikling af turismen skal løbende udvikles. 3.4 UDLÆG AF OMRÅDER TIL ERHVERVSUDVIKLING VESTER GIMSINGVEJ INDENFOR EKSISTERENDE RAMMER I området mellem Vester Gimsingvej, Holstebrovej, Bredgade Vest og Park Allé er der rummelighed til erhvervsudbygning i en årrække endnu. I dette område er det intentionen, at virksomheder med et særligt behov for en attraktiv beliggenhed, og som ønsker at profilere sig i kraft af sine bygningsmæssige kvaliteter, placeres langs Holstebrovej og Vester Gimsingvej. På parcellerne langs de interne veje i området, er der mulighed for placering af enhver type erhverv. Stentofterne BOLIGER REKREATIVT OMRÅDE ERHVERV Vester Gimsingvej Park Allé Hjulmagervej Vester Gimsingvej Drøwten UDENFOR EKSISTERENDE RAMMER På meget langt sigt må Vester Gimsingvej opfattes som en grænse for væksten af Struers vestlige bydel mod syd. Der er således i området mellem Vester Gimsingvej, Vester Ringgade, Højlundvej og Park Allé et stort område, der vil kunne inddrages til byformål for boliger, erhverv, institutioner og grønne områder. Inddragelse af et så stort område kræver, at der gøres grundige overvejelser omkring områdets anvendelse, udbygningstakt, vejføring samt landskabelige og rekreative forhold m.m. Det er intentionen, at virksomheder kun placeres langs Vester Gimsingvej, såfremt de har et særligt behov for en attraktiv beliggenhed. Dette princip anvendes i det eksisterende erhvervsområde som ovenfor beskrevet, og det bør derfor også følges ved yderligere udbygning med erhverv langs Vester Gimsingvej. Fælledvej lledvej 12 TEMAPLAN: AREALUDLÆG TIL BYUDVIKLING

13 Vester Ringga Ringgad Stentofterne BOLIGER REKREATIVT OMRÅDE ERHVERV Vester Gimsingvej Struer Kommune vil derfor iværksætte udarbejdelsen af en masterplan, der kan danne grundlag for en prioriteret inddragelse af nye områder til byformål, hvor der anlægges et længere tidsperspektiv end en sædvanlig planperiode på 12 år. Park Allé Hjulmagervej Vester Gimsingvej Fælledvej HAVNEN INDENFOR EKSISTERENDE RAMMER Arealerne på Holstebro-Struer Havn er for den overvejende dels vedkommende ejet af havnen, og arealerne er udlagt til havneformål og erhvervsformål. På havnen findes da også en af Limfjordens største lystbådehavne og erhvervshavnefunktioner samt forskellige typer erhverv, der dog ikke for alles vedkommende er havnerelaterede. Havnearealerne administreres af Holstebro-Struer Havn UDENFOR EKSISTERENDE RAMMER I og med, at havnens slagteri lukker, og idet der henligger uudnyttede arealressourcer, vil dele af havnen oplagt kunne rumme andre og mere brede funktioner, som det da også ses i en række andre havnebyer. Havnevej ERHVERVSOMRÅDER Idet mange søger det maritime miljø i forbindelse med bosætning, arbejde og rekreation er det oplagt at søge at udnytte de uudnyttede potentialer, der ligger i havnearealerne, men under hensyntagen til den fortsatte eksistensmulighed for de egentlige havnefunktioner og erhverv samt til lystbådehavnen og sejlklubbernes udvidelsesmuligheder. Muligheden for et mindre antal særdeles attraktive erhvervslokaliteter imellem boliger er oplagt ved lystbådehavnen. I området, hvor slagteriet idag ligger på Vralden, vil der kunne placeres vidensbaserede virksomheder. Med erhvervslivets generelle udvikling mod servicevirksomheder og vidensbaserede produktionsvirksomheder er der ikke noget til hinder for at kombinere lette erhverv og boliger på lystbådehavnen. TEMAPLAN: AREALUDLÆG TIL BYUDVIKLING 13

14 I forbindelse med udarbejdelsen af Forslag til Regionplan 2001 har Struer Kommune peget på havneområdet og Vralden som lokaliseringsmulighed for ét af tre centre i Ringkjøbing Amt med optimal infrastruktur for bl.a. IT- og videnbaserede virksomheder ASP-LINDE INDENFOR EKSISTERENDE RAMMER I Asp og Linde er der fortsat tilstrækkelig rummelighed til opførelse af yderligere erhvervsbyggeri på udstykninger indenfor de eksisterende rammer på Øtoften i Asp og Rødebrovej i Linde. ASP Øtoften Bækvej ASP ERHVERVSOMRÅDER LINDE Kirketoft Kirketoft Højrisvej jrisvej K Birkildvej Rødebrovej Langdyssen UDENFOR EKSISTERENDE RAMMER Denne temaplan udlægger således ikke yderligere arealer i de to byer til erhvervsformål. 14 TEMAPLAN: AREALUDLÆG TIL BYUDVIKLING

15 INDENFOR EKSISTERENDE RAMMER INDENFOR EKSISTERENDE RAMMER I Hjerm er der mulighed for at etablere yderligere erhverv i erhvervsområdet på Christiansborgvej indenfor de eksisterende rammer. I Humlum er der fortsat tilstrækkelig rummelighed til opførelse af yderligere erhvervsbyggeri på udstykninger indenfor de eksisterende rammer. enb jerg vej C es ad.g r h j Ve Ved en forlængelse af Skolevej til Hjermvej afgrænses yderligere et område på knapt m 2, der vil kunne udlægges til erhvervsformål. I forbindelse med lukningen af Humlum renseanlæg og for en hensigtsmæssig anvendelse af et tilstødende areal udvides erhvervsområdet på Skanderborgvej med et mindre areal. Ros enb jerg vej Skole Vesterbrogade nen ne k Thyba bæ Skanderborgvej Haub ov æ ng m en an rnb Je ej rmv Hje er Hj Vossevan gen UDENFOR EKSISTERENDE RAMMER et UDENFOR EKSISTERENDE RAMMER ERHVERVSOMRÅDER en Skole Vesterbrogade Thyba nen Ros k Skanderborgvej bæ an rnb Je ej rmv Hje m er Hj Vossevan gen HUMLUM H a ub ov æ n get HJERM Ch r es ad.g j Ve TEMAPLAN: AREALUDLÆG TIL BYUDVIKLING 15