Dansk forskning i udeundervisning i folkeskolen

Transkript

1 Dansk forskning i udeundervisning i folkeskolen Erik Mygind, København Udeskole konference Avnø Naturcenter 28. August 2008 Dias 1 Udeskole og naturklasser i Danmark Definitioner og lærernes begrundelse for at starte en naturklasse i 2000 Forskning. Et case studie på Rødkilde Skole Forskergruppen og forskningsprojektets forskellige vinkler. Udvalgte resultater en sundhedsfaglig synsvinkel Nyere forskningsinitiativer i Danmark Naturklasser i byens grønne områder Udbredelse af udeskole i DK i 2007 samt læreres erfaringer med udeundervisning Dias 2 En naturklasse modtager skemalagt og obligatorisk undervisning over længere tid i naturen, hvor det faglige indhold indgår i vekselvirkning med undervisningen på skolen og i klasseværelset (Mygind, 2005; Bentsen et al., 2007). Naturklasse Udeskole Definition Udeskole er skoleformer, hvor lærere og elever regelmæssigt flytter undervisningen uden for klasseværelset, hvor kulturelle institutioner såvel som natur benyttes i de nære omgivelser (Jordet, 1998). Se i øvrigt definition af naturklasser på under temaet økobaser. Dias 3 1

2 Naturklassen på Rødkilde Skole Et græsrodsprojekt skabt af to lærere Interessante aspekter: Tid, omfang, kontinuitet samt udnyttelse af to undervisningskontekster. Et 3-årigt udviklingsprojekt 20 % af elevernes undervisningstid gennemføres i naturen hver uge Undervisningen er obligatorisk Sammenhæng i undervisning inde og ude Dias 4 Naturklassen 5 drenge og 14 piger Undervisning i naturen i alle fag bortset fra idræt, musik og engelsk Dias 5 Naturklassens ugentlige rejse Lille Hareskov Rødkilde Skole Vanløse Dias 6 2

3 Lærernes kritik af den traditionelle skole - argumenter for at bruge naturens rum i undervisning Hvordan bevares nysgerrighed, engagementet og motivation for at lære i skolens hverdag? Hvordan fremmes en undervisning der i højere grad rummer elever, der har det svært med en meget boglig og teoritung undervisning. Dias 7 De fælles lærings- og rummelighedsproblemer Fraværet af oplevelser og erfaringer det manglende samarbejde mellem hjerne, krop og følelser Fraværet af elevmedansvar for egen læring - det demokratiske underskud Dias 8 Et oplevelsesrigt læringsmiljø skaber selvmotiveret opmærksomhed! Lærerne 2. Beslutter 1. Opdager 3. Planlægger 5. Evaluerer Dias 9 4. Udfører Eleverne 3

4 Kønsspecifikke lærings- og rummelighedsproblemer Den kropslige inaktivitet er tilsyneladende sværere at udholde for drengene. Det samme gælder skolens ubændige trang til at teoretisere - sætte ord på alt. Skolens emner er pigernes mere end drengenes. Dias 10 De individuelle lærings- og rummelighedsproblemer via høresansen via bevægelse via synssansen via følesansen Vi er som enkeltindivider forskellige med hensyn til hvordan vi lærer Dias 11 Danske læreres erfaring med naturklasser på bogform Dias 12 4

5 Forskning i udeskole Hvordan påvirkes eleverne? Hvordan påvirkes lærernes didaktiske valg og undervisningsmetoder? Hvilke holdninger har forældrene til 3 år med udepædagogik? Dias 13 Kap.1. Kap.2. Om udeskolens didaktik Elevernes aktivitetsniveau Kap. 3. Elevernes sprogfunktioner Kap.10. Billedanalyse af læringsmiljøet 8 forskere Skemalagt ugentlig undervisning Kap.4. Elevernes relationer til naturen Kap. 5. To læringsmiljøers indflydelse på pædagogiske praksis Kap.9. Forældrenes holdninger til udeskole Dias 14 Kap.8. Lærernes refleksioner om udeundervisning Obligatorisk undervisning 4 specialestuderende Kap. 7. Lærerrollen Lærer-elev forholdet Kap. 6 Elevernes opfattelse af inde- og udeundervisning Sundhedsstyrelsen konkluderede i en opsummerende litteraturgennemgang i marts 2001, at omkring 1/3 af den danske befolkning bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed (Fysisk aktivitet og sundhed, Sundhedsstyrelsen 2001) Et skøn er, at % blandt de årige og måske helt op til 25 % af de, der står på tærsklen til voksenlivet, har et aktivitetsniveau, der er så lavt, at selvom de opfylder anbefalingerne, så påvirkes deres fysiske udvikling og deres risikofaktormønster for kronisk sygdom i negativ retning (Børn og unge fysisk aktivitet, fitness og sundhed, Klarlund Pedersen & Saltin, 2005, s. 33) Dias 15 5

6 Aktivitetsmåling med accellerometer Skoledage Skoledag med idræt Skoledage i skoven Dias 16 Udeskole ud fra et sundhedsperspektiv Hvilken forskel er der på aktivitetsniveauet på normale skoledage sammenlignet med undervisningsdage i skoven? Dias 17 Observation skoledagen mandag 4. december Julestue i nabo klasse. Julehistorie. Sang 8.30 Julestue i egen klasse, gaveudpakning, afsluttes fra med at klippe og klistre færdig på nisser, mv. gå, rejse sig, sætte sig 9.30 Frikvarter 9.50 Arbejde med regning, matematik, metermål Alle skal i gang med at måle hinanden, skridt, højde, armlængde, Generelt alle aktive i denne proces Frikvarter Regning fortsat Dagen slutter. Dias 18 6

7 Normal skoledag, dreng - december 2000 cps Aktivitetsniveau :00 09:00 10:00 11:00 12:00 Tid Dias 19 Skovdagen, dreng - december cps6 500 Aktivitetsniveau :00 08:40 09:20 10:00 10:40 11:20 12:00 12:40 13:20 14:00 14:40 Tid Dias Skovdages procentuelle aktivitetsniveau sammenlignet med normale skoledage uden idræt på skemaet (skoledags aktivitetsniveau = 100%) dec-00 maj-01 % Dias 21 AN MO DA MT MI AM LI JB RI TR MA MJ VI CH CA MR ID JS BE CH 7

8 Hvor højt er elevernes aktivitetsniveau på en normal skoledag med idræt på skemaet sammenlignet med skovdagen? Dias 22 Aktivitetsniveau - Skoledag med idræt 2500 Pige idræt - marts Dias :00 08:23 08:46 09:09 09:32 09:55 10:19 10:42 11:05 11:28 11:51 12:14 12:38 13:01 Aktivitetsniveau - Skoledag i skoven 2500 Pige skov - marts Dias :00 09:32 10:04 10:36 11:08 11:40 12:12 12:44 13:16 13:48 14:20 14:52 8

9 Sammenligning Skoledag med idræt og skovdag cps10 Gennemsnitlige aktivitetsniveau marts skoledag med idræt skovdag ama mik dan mart moh mat mar bet jus jub maj rik tri cha vib ida Dias 25 Norsk studie i 2007 Fysisk aktivitet hos åringar i skulen Målgruppe: Målemetode: Resultat: 6. Klasse Pulsmåler Traditionel skoledag (klasserumsundervisning + idræt): 104 slag pr. min. (N=14) 5% over 160 slag pr. min. Udeskoledag (skov): (Forflytning til og fra skov + undervisning) 136 slag pr. min. (N=14) 18% over 160 slag pr. min. Konklusion: Væsentlig øget aktivitet på udeskoledage med gunstig effekt på aerob kapacitet. (Grønningsæter et al. 2007, Tidsk Nor Lægeforen 2007; 127: ) Dias 26 Traditionel skoledag + idræt (dreng) (Grønningsæter et al., 2007) Dias 27 9

10 Udeskoledag i nærliggende skov (dreng) (Grønningsæter et al., 2007) Dias 28 Opsummering Eleverne i naturklassen på Rødkilde Skole var gennemsnitlig mere end dobbelt så aktive, når undervisningen blev gennemført i skoven sammenlignet med en normal skoledag. Alle elever var uden undtagelse mere aktive både ved sommer som vintermålinger, men med store individuelle variationer. En skoledag med idræt på skemaet viste samme gennemsnitlige aktivitetsniveau som en skovdag Et norsk case studie finder, at en udedag (skov) medfører et markant højere aktivitetsniveau end en skoledag med idræt og en markant højere påvirkning af den aerobe kapacitet Dias 29 Elevernes holdning til undervisning, sociale relationer og fysisk aktivitet Spørgeskema udleveret i klasseværelset 10 udsagn om sociale forhold undervisning fysisk aktivitet Spørgsmål om legerelationer i frikvarteret på normale skoledage Spørgeskema udleveret i skoven 10 udsagn om sociale forhold undervisning fysisk aktivitet Spørgsmål om legerelationer i frikvarter på skovdage 3 specifikke spørgsmål til elevernes trivsel på skovdagene Dias 30 10

11 Konklusion Eleverne i naturklassen udtrykte generelt stor glæde ved skolelivet og undervisningen i både klasseværelset og skoven. Vurderet ud fra den samlede 3 årige periode udtrykte eleverne en signifikant større tilfredshed med skovmiljøet, dvs. at være i skoven undervisningen i skoven opleves mindre støjende mindre sjusk med skolearbejde mere socialt samvær mere fysisk aktive i både undervisning og frikvarter i skoven Dias 31 Konklusion fortsat. I skovmiljøet var der en tendens til. mindre uvenskab mindre drilleri Ca. 2/3 dele af eleverne etablerede andre kammeratrelationer i frikvarteret i skoven sammenlignet med frikvartererne i skolegården set over den 3-årige periode projektet varede. Stor tilfredshed med undervisningen i begge undervisningsmiljøer, hvor flere udsagn tydede på en afsmittende effekt mellem de to undervisningsmiljøer. Dias 32 Holdning til naturklasseprojektet da det blev introduceret Ubesvaret Lidt negativ 3% 13% Forældrenes holdning Lidt positiv 19% Holdning til naturklasseprojet efter 3½ måned M eget positiv 65% Lidt positiv 9% Holdning til naturklassen efter 3 år Meget positiv Lidt positiv Lidt negativ Meget negativ Ved ikke Meget positiv 91% Meget positiv ; 100% Dias 33 11

12 Læringsmiljø i grønne områder ved skoler i bymiljø - et tværvidenskabeligt Forsknings- og Udviklingsprojekt om uderummet og udeundervisning Projekt Team N. Zahles Seminarium: Klaus Bruun og Inge Regnarsson KU, Skov og Landskab: Ulrika Stigsdotter, Berit Ipsen Hansen, Richard Hare, Thomas Randrup KU, : Erik Mygind Dias 34 Rudersdal Friskole Figuren illustrerer en vurdering af lærernes erfaring med udeskole og udeundervisning indplaceret. Frederiksundsvejskole Stor erfaring Rådmandsgadeskole Guldbergskole Urban Suburban Dias 35 Ingen erfaring Gerbrandsskole Gerbrandskole Amager Fælled Sundbyvester Park Amager Strandpark Dias 36 12

13 Udeundervisning og brug af grønne områder i skolen rammer, muligheder og barrierer Ph.d. stud. Peter Bentsen Center for Skov og Landskab LIFE Dias 37 Formål Projektets primære formål er - at beskrive og forstå den pædagogiske praksis og brug af uderum i relation til udeskole- og naturklasseundervisning i Danmark. - at beskrive og forstå planlægningen og forvaltningen af uderum i relation til udeskole- og naturklasseundervisning i Danmark. Dias 38 Fordeling af 290 skoler i Danmark der i 2007 arbejder med naturklasser (Bentsen 2007) Dias 39 13

14 Tak for Jeres opmærksomhed Dias 40 Udvikling af naturklasser i den danske folkeskole Økobaseideen udvikles i København fra midt 90 erne Hjemmesiden oprettes i 1999 i København 1999 udvikledes naturklasseideen på Rødkilde Skole af to lærere og fra blev det første danske naturklasseprojekt gennemført følger forskerteam naturklassen på Rødkilde Skole 2001 oprettes hjemmesiden etableres hjemmesiden Forskning i naturklasser og anvendelse af Københavns grønne rum Ph.d. projekt om udbredelse af naturklasser i Danmark samt læreres opfattelse af udeundervisning Hvornår opstår kulturklasser, hvor bymiljøet integreres regelmæssigt i folkeskolens undervisning? Dias 41 Eksempel på udbredelse af naturklasser i 2004 Udbredelse i 2008? Dias 42 14

15 Hjemmesider der for alvor har sat udeskole og naturklasser på dagsordenen siden 2006 Dias 43 15