Seminarrække om udeskole, det udvidede klasserum og den åbne skole

Transkript

1 Seminarrække om udeskole, det udvidede klasserum og den åbne skole - forskning, teori og praksis Camilla Roed Otte og Mads Bølling, KU Tirsdag 6. december 2016 kl

2 Inklusion og læring i udeskole -er der én sandhed om udeskole? To mål for eftermiddagens seminar 1) Viden om inklusion og læring i matematik og dansk i udeskole 2) Virkelighedens muligheder og realiteter i udeskoleforskning

3 Inklusion og læring i udeskole -er der én sandhed om udeskole? Når du går her fra a) Hvordan inklusioni udeskole kan forstås teoretisk? b) Hvad ved vi om læring i udeskole? c) Hvorfor det er vigtigt at være særligt opmærksom /skeptisk omkring konklusioner i udeskole forskning?

4 Institut for Idræt og Ernæring TrygFondens udeskole-forskningsprojekt TEACHOUT Bevilling fra TrygFonden på 6,78 mio. År Opnå viden om styrker og svagheder ved udeskole vs. almindelig undervisning Partnerskab

5 Institut for Idræt og Ernæring Delstudie 1 Elevernes fysiske aktivitet v. Mikkel Bo Schneller (SDU/SHPC) Delstudie 2 Elevernes læringsprocesser v. Camilla Roed Otte (IGN, KU) Delstudie 3 Elevernes sociale relationer v. Mads Bølling (NEXS, KU) Delstudie 4 Lærernes undervisning og didaktik v. Karen Barfod (NEXS/VIA UC) 4 delstudier 4 ph.d.-studerende

6 Samspil, sammenhæng og samarbejde Studie 2 Læringprocesser Studie 1 Fysisk aktivitet Studie 3 Sociale relationer mv. Studie 4 Lærernes undervisning og didaktik Institut for Idræt og Ernæring

7 Plan for eftermiddagens seminar 1. Hvordan defineres udeskole? 2. Hvad er inklusion? 3. Hvad ved vi om social inklusion i udeskole? 4. Hvad ved vi om faglig inklusion i udeskole? 5. Mulighed for at evaluere egen praksis 6. Et kritisk blik på udeskole forskning

8 Hvad er udeskole? Har vi brug for at definere udeskole? I praksis? "regelmessigaktivitet utenfor klasserommet [...] i en integrert undervisning hvor ute-og inneaktivitetehar nær sammenhæng" (Jordet, 1998, s. 24) Politisk? "at arbejde med læringsmålstyretundervisning i vekselvirkning mellem inde-og uderum [ ] regelmæssigt og over længere tid" (UVM, 2015*) Forskning? "compulsory educational activities take place outside the walls/buildings of the school and are done on a regular basis" and "integrated with indoor teaching" (Bentsen et al., 2009; Bentsen, 2010) *

9 06/12/ En folkeskole med plads til alle Den nye skolereform (Regeringen, Venstre, & Dansk Folkeparti, 2013) Inklusionseftersyn (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016) Salamanca Erklæringen (Unesco, 1994) Kilde.: Ejbye-Ernst, Mygind, & Bentsen,2016)

10 Hvad erinklusion? Fysisk Social Psykologisk Inklusion At være tilstede Eksklusion At være fraværende Inklusion At deltage Eksklusion Ikke at deltage Inklusion Egen oplevelse af inklusion Eksklusion Egen oplevelse af eksklusion (Qvortrup & Albrecthsen, 2014)

11 06/12/ Varieret undervisning (at ændre miljøet jf. Tetler, 2015) -et forsøg på inklusion Varieret og understøttende undervisning - Alsidige færdigheder i spil - Nyhedsværdi - Bevægelse - Interpersonel kompetence Social, psykisk og adfærdsmæssig trivsels Indre motivation for skolearbejde (e.g. Gutman& Vorhaus, 2012; Gutman et al., 2010) Faglig kompetence og uddannelsespararthed.

12 06/12/ Bred og snæver inklusions-diskurs i udeskole og education outside the classroom Bred inklusions-diskurs Plads til alle elever i det faglige og sociale fællesskab. (e.g. Metropol, 2014) En mere meningsfuld skoledag for flere elever. (e.g. Ejbye-Ernst, Mygind, & Bentsen, 2016) Snæver inklusions-diskurs Elever med lav akadelmisk kompetence (Fägerstam, 2014) Fysisk urolige elever (e.g. Norḥdahl & Jóhannesson) Elever med særlige behov (Fox & Avramidis, 2003)

13 Inklusion i UDESKOLEfor nogen børn, der har brug for et pusterum fra det traditionelle undervisningsmiljø i klassen, eller for elever, som har behov for en anden tilgang til det faglige stof. (Kromann,2013, s.18)

14 Faglig of sociale inklusion i UDESKOLE når det slår fejl (Jensen et al, 2016) 1. Afkodning er en udfordring (for alle) 2. Manglende anerkendelse af fagligt stærke elever 3. Det sjove overskygger det faglige 4. Sociale grupper selvforstærkes (fx transport)

15 Faglig inkluderende læringsmiljøer Interesserer sig for elevers erfaringer forforståelser At understøtte perspektivrige erfaringer gennem kontinuitet At bringe elevernes erfaringer og forståelser i samspil med den kulturelle viden indenfor feltet At kvalificere hverdagsviden gennem elevernes eget arbejde i dialog med underviser, andre elever og omverdenen Plads til elevers forskellige fagligheder

16 Læring i udeskole Vygotsky ( ) Dewey ( ) Jean Piaget ( ) John Hattie (1950- ) Man må ikke tvinge et barn til at sidde stille, når det vil gå, eller til at gå, når det vil sidde stille De skal have lov til at hoppe, løbe og råbe så meget de har lyst Rosseau 1762 Foto: Martin Zakora Haver til Maver

17 Øget motivation for at læring (Rickinson et al., 2004; Fägerstam 2012) 06/12/ Udeskole og læringsprocesser Sprogbrug: mere varieret sprogbrug i uderummet (Herholdt, 2003) Øget læsekompetence, da udeskole kan fordre børns forståelse af begreber (Guthrie, 2004) Øget langtidshukommelse (Rickinson et al, 2004; Fägerstam 2012; Björklund 2012) Udeskole kan fremme læring, særligt for de yngste elever og når udeskole strækker sig over en længere periode (Hattie, 2009) Hvis lærerne bruger udeskole rigtigt, så øger det læring (Hyllested 2007)

18 Hukommelsesdomæner Ved alsidige videnformer påvirkes mange forskellige dele af hjernen og der dannes flere komplekse neurale forbindelser (neuropædagogik) Episodisk hukommelse narrativ - man husker let, hvad man oplever, at der skete på udeskoledagen Procedural hukommelse kropslig som også er tavs Semantisk hukommelse sproglig og faktuel

19 06/12/ Mulighed for at evaluere (egen) praksis 5 min Tænk den sidste gang du havde / observerede /oplevede udeskole praksis og skriv 5-10 stikord til, hvor der virkede hhv. Fremmende/ hæmmende på den sociale eller faglige deltagelse. 5 min Fremlæg jeres cases for hinanden. 10 min Feed-back: Stil fremadrettede spørgsmål til hvad der kan sikre øget sociale eller faglige deltagelse næste udeskole gang.

20 06/12/ Hvorfor det er vigtigt at være særligt opmærksom/skeptisk omkring konklusioner i udeskole forskning? 1. Hvad: Forskellige mål 2. Hvorfor: Forskellige formål 3. Hvordan: Forskellige organisationsformer 4. Hvor: Forskellige steder og rummeligheder 5. Kontekst: Internationale, nationale og lokale, kulturelle og politiske forskeligheder

21 Udeskole (i emperisk forskning) og påvirkningen på basale psykologiske behov Elev-centreret undervisning (fravær af voksne) [1] Induktive/undersøgende og problembaserede læringsstile [2] Samarbejde [3] Fysisk (fysiologisk) aktivitet [4] Hands-on (konkrete) arbejdsmetoder [5] (1) fx Jacobsen, 2005b; Bentsen, et al., 2009 (2) fx Jordet, 2008 (3) fx Jordet, 2008 (4) fx Mygind, 2007 (5) fx Hartmeyer & Mygind, 2015; Jacobsen, 2005b (6) fx Mygind, 2009; Waite, Rogers, & Evans, 2013 Leg og spil [6]

22 Udeskole (og outdoor learning) - Ligheder, men forskelle 06/12/

23 06/12/ The fruit smoothie of outdoor learning (og udeskole) (Waite et al. 2015) Generelle konklusioner fx feltarbejde, skole og samfunds projekter (jf. Rickinson et al., 2004) der baserer sig på lidt forskning om mange grupper og typer af lærings aktiviteter i uderummet (Fiennes et al., 2015)

24 Andel af klasser 30% TEACHOUT monitorering af udeskole - Timer udeskole i gennemsnit per uge 25% 20% 15% 10% EOtC-classes Udeskole-klasser (n=28) (n=28) Non-EOtC-classes Parallel klasser (n=20) 5% 0% (>0, <1) 1-2 (>=1, <2) 2-3 (>=2, <3) 3-4 (>=3, <4) 4-5 (>=4, <5) 5-6 (>=5, <6) 6-7 (>=6, <7)

25 TEACHOUT monitorering af udeskole - Timer af udeskole hvor en typen af sted har været anvendt (eksl. transport tid) 6% Natur og grønne områder 28% 37% Virksomheder Skolens arealer Kultur og samfundsinstitutioner Naturskoler 24% 5%

26 Institut for Idræt og Ernæring TEACHOUT -KONFERENCE 4. oktober 2017 Ceres Auditoriet, Campus C VIA Ceresbyen 24, Århus