Kapitalfonde i 2011/12 Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde

Transkript

1 Danish Venture Capital and Private Equity Association Kapitalfonde i 2011/12 Årsskrift fra DVCA om god selskabsledelse i kapitalfonde TEMA Danmark som investeringsland

2 Væsentlige begivenheder for DVCA i 2011 Januar Regeringen præsenterer en vækstpakke, hvor regeringen og pensionsselskaberne stiller ca. 4,8 mia. kr. til rådighed for venturefonde og mindre kapitalfonde. Pengene skydes ind i det nyoprettede Dansk Vækstkapital. Marts Tredje udgave af Nordic Fundraising Summit afholdes. Internationale forvaltere af mere end 650 mia. kr. møder over 40 nordiske venture- og kapitalfonde. April Nordic Capital sælger Falck til Lundbeck Fonden og KIRKBI. Dansk Vækstkapitals bestyrelse præsenteres. Lars Nørby Johansen udnævnes til formand. Maj DVCA præsenterer sit store vækstkatalog, Hva nu Vækstdanmark?. Kataloget indeholder 27 vækstforslag for bedre generelle rammevilkår i Danmark, ligesom der præsenteres forslag til bedre vilkår for både kapital- og venturefonde samt business angels. Vækstkataloget fremhæver skattestabilitet og en ny skattekredit som konkrete forslag. Regeringen og forligspartier bliver enige om en vækstreform: Danmark som vækstnation. Juni DVCA s tredje årsskrift viser, at i 2010 præsterede de kapitalfondsejede virksomheder en organisk vækst på hele 14,6%. DVCA opdaterer samtidig kapitalfondenes retningslinjer for ansvarligt ejerskab og god selskabsledelse og kan konstatere, at de fonde, der i 2011 er omfattet af retningslinjerne, lever 100% op til dem. Juli Tre fonde får betingede tilsagn om 775 mio. kr. fra Dansk Vækstkapital, der skal bruges på investeringer. De betingede tilsagn fra Dansk Vækstkapital udgør 400 mio. kr. til Maj Invest Equity Fund 4 K/S, 200 mio. kr. til Sunstone Life Science Ventures Fund III K/S og 175 mio. kr. til Sunstone Technology Ventures Fund III K/S. September Folketingsvalg i Danmark. En ny S-SF-R-regering vælges. Oktober Den nye regerings regeringsgrundlag lægger op til en fjernelse af iværksætterskatten. November Regeringens finanslovsudspil indeholder DVCA s foreslåede skattekredit. Iværksætterskatten bibeholdes dog. Dansk Vækstkapital giver tilsagn om 400 mio. kr. til Capidea Kapital II K/S. Dermed har Dansk Vækstkapital samlet givet tilsagn på 1,2 mia. kr. December Østre Landrets dom stadfæster frifindelsen af ISS i sag anlagt af SKAT. Indhold 02 Kapitalfondes rammevilkår 04 Overholdelse af retningslinjer 07 Afkast og vækst i kapitalfonde 12 Kapitalfonde og skat 14 TEMA: Danmark som investeringsland 20 Interview med Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn 24 Rundtur hos kapitalfonde 30 Oversigt over kapitalfonde omfattet af retningslinjerne Redaktion og projektledelse: Joachim Sperling Forretningsudvikling og Kommunikation ApS og Maria Kehlet Hansen, DVCA Dataindsamling og bearbejdning: Bill Haudal og Anders Christian Broberg, Deloitte Design og produktion: Branded Design ApS Foto: Pernille Ringsing, Per Morten Abrahamsen og virksomhederne Korrektur: Borella projects

3 Forord Danmark som investeringsland Du sidder nu med DVCA s årsskrift 2011/2012 i hænderne. Det er fjerde gang, at DVCA offentliggør årsskrift om god selskabsledelse i kapitalfonde, og det er med tilfredshed, at vi kan præsentere et årsskrift med flere gode nyheder. Kapitalfonde skaber flotte resultater fortsat bedre end sammenlignelige børsnoterede selskaber. Samtidig kan vi i år fremlægge nye beregninger på skatteområdet, som viser, at det aktive ejerskab netto bidrager med 640 mio. kr. årligt i ekstra skatteprovenu. Opdaterede retningslinjer Vi har nu i en årrække arbejdet for at skabe åbenhed og gennemsigtighed i kapitalfondsbranchen en branche med stadigt stigende betydning for dansk erhvervsliv. Sidste år præsenterede vi derfor opdaterede retningslinjer for ansvarligt ejerskab og god selskabsledelse i kapitalfonde, ligesom vi satte en deadline for, hvornår kapitalfondene og deres selskaber skulle overholde disse i fuld udstrækning. Med nærværende rapportering er det første gang, vi tager udgangspunkt i de nye retningslinjer. Det er derfor positivt, at vi kan meddele, at kapitalfondene siden 1. juli 2011 og deres porteføljeselskaber siden 1. januar 2012 har levet op til disse retningslinjer. Det er en milepæl, som DVCA har nået, men langt fra lig med, at arbejdet for fortsat åbenhed stopper her. Vi vil også i fremtiden arbejde for at være en branche, der følger de retningslinjer, som er essentielle for offentligheden og for fremtidige ejere af kapitalfondenes porteføljeselskaber. For så vidt angår årets tema, Danmark som investeringsland, er det med en vis bekymring, at vi ser, at investeringsklimaet i Danmark har ændret sig negativt. Det afspejles især i tallene for, hvor mange penge Danmark investerer i udlandet, kontra hvor mange kroner vi trækker tilbage i investeringer i Danmark. Her ses en klar skrævvridning, hvorfor DVCA også med dette årsskrift ønsker at sætte fokus på, hvordan vi får gang i væksten i Danmark. Undersøgelser bekræfter, at kapitalfondsmodellen skaber værdi Samme bekymring gjorde vi opmærksom på tilbage i maj 2011, hvor DVCA s store vækstkatalog, Hva nu Vækstdanmark?, udkom. Det indeholdt 27 konkrete forslag til, hvordan vi skaber mere vækst i Danmark. Her satte vi emner som skattestabilitet, iværksætterskattens afskaffelse og bedre finansieringsmuligheder på dagsordenen emner, som har fyldt i både vækst- og mediedebatten lige siden. DVCA ønsker med dette årsskrift fortsat at puste til vækstdebatten og holde ild i diskussionen om, hvordan vi skaber fremtidens vækst. Der er ingen tvivl om, at kapitalfondene også vil spille en stor og aktiv rolle i fremtiden, og derfor er det vigtigt, at vi kan præsentere denne rapport, hvor tal for kapitalfondenes præstationer samt skattebetalinger, medarbejderantal m.m. fremlægges. Dermed skabes rammerne for en åben og faktabaseret dialog om kapitalfondenes arbejde med deres porteføljeinvesteringer og hvordan de også skaber vækstbaseret udvikling igennem aktivt ejerskab. God læselyst. København, 27. juni 2012 Ole Steen Andersen Formand, DVCA Jannick Nytoft Adm. direktør, DVCA 1

4 Rammevilkår: Kapitalfonde er vejen til vækst Fjerde rapportering fra DVCA Rapporteringen viser for fjerde gang, at kapitalfonde er vigtige for den økonomiske vækst og jobskabelsen i Danmark. De mange fakta, som er kommet frem både fra universiteter og andre kilder i de seneste tre år, har afkræftet mange af myterne om kapitalfonde især fyringsmyterne. Konklusionen er klar: Kapitalfondenes investeringer og aktive ejerskab i danske virksomheder er med til at skabe nye, vigtige arbejdspladser ikke det modsatte. Kapitalfondenes investorer modtog også i 2011 høje afkast, hvilket bidrager til, at danskerne får højere pensioner. Med mere attraktive rammevilkår og muligheder ville kapitalfondene sandsynligvis øge deres investeringer i danske virksomheder. Det åbne spørgsmål til politikerne i Folketing, regering og EU-system er: Er omfattende regulering af kapital- og venturefonde med AIFMD, Solvens 2, IORP, FATCA, CRD4, osv., osv. tiltag, der forbedrer fondenes muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser? Vækstfremmende regulering er vigtig Kapitalfonde er aktive investorer, som investerer kapital fra f.eks. pensionskasser, men samtidig er tvunget til at investere egne midler. I dagligdagen fungerer kapitalfonde som mange børsnoterede og familieejede virksomheder, som igennem aktivt ejerskab udvikler deres virksomheder for at skabe et afkast. Alligevel har kapitalfondene med det såkaldte AIFM-direktiv mærket en sand regulerings-tsunami. AIFM-direktivet er for DVCA et eksempel på væksthæmmende regulering. Reguleringen vil medføre, at venture- og kapitalfonde i hele Europa vil blive ramt af administrative byrder og ekstraomkostninger. For eksempel skal venture- og kapitalfonde fremover have en depositar, som bl.a. skal: Overvåge venture- eller kapitalfondens (ikke managementselskabets) cash-flow. Sikre, at hver enkelt porteføljeselskabs ejerbog er ført korrekt. Varetage dialogen med offentlige registre. Det store problem er, at markedet for depositarer meget lille i Danmark. Faktisk er DVCA af den opfattelse, at risikoen for et monopol er meget stor. Det er uheldigt. Kapitalfonde er en af Danmarks absolut væsentligste kilder til udenlandske investeringer. Et forsigtigt skøn fra DVCA er, at kapitalfondene i årenes løb har tiltrukket 40 mia. kr. til danske virksomheder. Et andet eksempel på væksthæmmende regulering i AIFM-direktivet er kravene til risikostyring. Fra 22. juli 2013 skal venture- og kapitalfonde have en risikostyringsfunktion ligesom bankerne. Denne funktion skal være funktionsadskilt fra investeringsmedarbejderne i fonden. De ansatte i risikoafdelingen må derfor ikke deltage i det aktive ejerskab med at udvikle virksomhederne og må ikke modtage bonus på baggrund af at have skabt gode resultater i arbejdet med virksomhederne. Det relevante er, at venture- og kapitalfonde allerede i dag er særdeles opmærksomme på risikostyring. Derudover vil de nye regler betyde administrative byrder, der i sidste ende kun vil kunne bæres af kapitalfondenes investorer, som i Danmark primært for en stor dels vedkommende er pensionskasser og dermed den almindelige lønmodtager. En kapitalfond har en levetid på typisk 10 år, hvor den køber, udvikler og sælger virksomheder. I Danmark er det gennemgående små og mellemstore virksomheder. Dermed er der ikke tilnærmelsesvis så stor en risiko, som man ser i den finansielle sektor med store balancer og mange noterede handler. 2 Danish Venture Capital and Private Equity Association

5 Rammevilkår Rammevilkårene kan forbedres De forværrede rammevilkår med bl.a. AIFM er blot et eksempel på, at politikerne gør det vanskeligere for kapitalfondene at operere. Et kig i arkivet viser flere eksempler: I 2007 begrænsede regeringen virksomheders rentefradragsret, hvilket ramte mange kapitalfondsejede virksomheder. I 2008 ændredes den skattemæssige klassifikation af skattetransparente selskaber. I 2009 indførte regeringen ekstrabeskatning af investeringsmedarbejderne i kapitalfonde. Det hæmmer muligheden for at tiltrække de bedste til at gennemføre investeringerne. Derfor mener DVCA, at der er behov for forbedringer af kapitalfondenes rammevilkår. Skattemæssig stabilitet og internationale investeringer hænger sammen Hvis man synes, at kapitalfonde og skat ofte nævnes i samme sætning, så er det helt korrekt og årsagen er meget enkel. Kapitalfonde er på både porteføljeselskabs- og investeringssiden internationale. Det gør skatteretten og specielt forholdet til udenlandske samarbejdsparter vigtige for DVCA s medlemmer. Kapitalfonde er en af Danmarks absolut væsentligste kilder til udenlandske investeringer. Et forsigtigt skøn fra DVCA er, at kapitalfondene i årenes løb har tiltrukket 40 mia. kr. til danske virksomheder. Investeringerne foregår via professionelle kapitalforvaltere og andre pengetanke. Deres vigtigste krav, førend de overhovedet vil diskutere en investering i en dansk kapitalfond, er skattemæssig stabilitet og regler, der sikrer, at de kun beskattes ét sted af deres investering nemlig i deres hjemland. Hver eneste gang Folketinget ændrer kapital- og venturefondenes beskatningsregler, bemærker investorerne det. Og hver eneste gang stilles spørgsmålet: Tør vi give en dansk fond rådighed over vores penge i de næste 10 år? Kapitalfondes resultater dokumenteret Adskillige undersøgelser viser kapitalfondenes samfundsmæssige afkast, når det går godt. I 2009 dokumenterede en række forskere fra bl.a. Harvard og Columbia University på baggrund af et uddrag på ca virksomheder, som kapitalfonde har investeret i, at kapitalfonde er bedre til at skabe ekspanderende virksomheder i opgangstider og markant bedre til at holde på medarbejderne i nedgangstider sammenlignet med andre ejerformer. I 2010 viste en undersøgelse fra CBS, at danske kapitalfondsejede virksomheder har haft en væsentligt bedre udvikling i rentabilitet end andre sammenlignelige selskaber gennem finanskrisen. Forskerne fra CBS finder heller ikke tegn på flere fyringer eller nedgang i aktivmassen. I 2011 viste en undersøgelse fra Münchens Tekniske Universitet, at kapitalfonde er en mere effektiv ejerform sammenlignet med det børsnoterede ejerskab. Lige vilkår er nødvendige For at fremme væksten er vi derfor nødt til at forbedre kapitalfondes rammevilkår. Kapitalfonde skal kunne konkurrere på lige vilkår med udlandet fordi vi er en lille, åben økonomi med et beskedent hjemmemarked, der er stærkt afhængigt af internationale investeringer. 3

6 DVCA s retningslinjer: rapport fra komiteen for god selskabsledelse i kapitalfonde Overholdelse på kapitalfondsniveau I 2011 er seks danske kapitalfonde fuldt omfattet af DVCA s retningslinjer for god selskabsledelse og aktivt ejerskab. Det er to færre end i de foregående år, og det skyldes, at Dania Capital i løbet af 2011 har meldt sig ud af DVCA, og at DKA Capital (tidligere Dansk Kapitalanlæg) er blevet overtaget af Argentum, som er en norsk fund-offunds. DKA Capital er derfor i lighed med de øvrige 11 internationale fonde, der er medlem af DVCA og opererer i Danmark, delvist omfattet af retningslinjerne. Kontrollen med overholdelse af retningslinjerne på fondsniveau har omfattet en gennemgang af de danske kapitalfondes hjemmesider med henblik på at vurdere, hvorvidt de 16 elementer i anbefalingerne til information på kapitalfondens hjemmeside er opfyldt. Gennemgangen viste, at stort set alle informationer er tilgængelige på de danske kapitalfondes hjemmesider pr. 1. juni Derudover har kapitalfondene indrapporteret en vurdering af, hvorvidt de mener, at retningslinjernes krav til kommunikation med interessenter ved køb og salg af virksomheder, til kommunikation med investorerne samt relationer til industrielt netværk er efterlevet. Resultatet heraf er positivt, idet fondene vurderer, at de i meget høj grad har levet op til retningslinjerne. Tabel 1. Oversigt over fondenes overholdelse af DVCA s retningslinjer Retningslinjer på kapitalfondsniveau Overholdelse 1. Bekræftelse af, at man følger comply or explain-princippet i forbindelse med disse retningslinjer. Ja 2. Redegørelse for, i hvilket omfang kapitalfonden afviger fra disse retningslinjer, med en begrundelse for den pågældende afvigelse. Ja 3. Beskrivelse af fondens historie og oprindelse. Ja 4. Beskrivelse af fondens ledelse og organisation, inkl. General Partners og bestyrelse på personniveau, hvoraf det fremgår, Ja hvilke væsentlige bestyrelsesposter og øvrige hverv de enkelte besidder. 5. Mulighed for at downloade managementselskabets regnskab. Delvist 1 kapitalfond lever ikke op til anbefalingen 6. I det omfang, at carried interest-programmet for General Partners afviger væsentligt fra det markedskonforme, skal der gives Ja en overordnet beskrivelse af programmet. 7. Overordnet strategi for fonden, herunder beskrivelse af fondens arbejdsmetode samt strategi for udvikling af virksomheder, Ja eksempelvis fokusering, omstrukturering eller ekspansion mv. 8. Politik for social ansvarlighed. Beskrivelse af fondens principper for social ansvarlighed i investeringspolitikken. Ja 9. Investeringskriterier: a. Fondens geografiske fokusområde Ja b. Fondens industrielle fokusområde. Ja 10. Investorerne fordelt på type og land. Opdelingen skal på type være efter andel pensionskasser, forsikringsselskaber, Ja banker, funds of funds, industrielle investorer, SWF er, private investorer mv. Landeopdelingen skal være Danmark, øvrige Norden, øvrige Europa, USA, resten af verden. 11. En redegørelse for aktiver under forvaltning (assets under management). Ja 12. Beskrivelse af fondens virksomheder med angivelse af: a. Geografisk placering (Danmark, øvrige Norden, øvrige Europa, USA, resten af verden) Ja b. Branche (f.eks. landbrug, fødevarer, tekstil, kemisk, etc., jf. Danmarks Statistik) Ja c. Kontaktpersoner og henvisninger til virksomheders hjemmeside, nøgletal for virksomhederne Ja d. Eksempler på, hvordan fonden har skabt værdi i relation til dens investeringer. Ja 13. Årlig redegørelse på overordnet niveau om udviklingen i porteføljeselskaberne. Hvis væsentlige ændringer er indtruffet Delvist i porteføljeselskaber, redegøres der herfor. 1 kapitalfond lever ikke op til anbefalingen 14. Oversigt over afhændede investeringer fordelt på branche, fond og exit-år. Beskrivelse af, hvem virksomheden er solgt til. Ja 15. Mulighed for at downloade en årsrapport fra porteføljeselskaberne (evt. som et link til porteføljeselskabets hjemmeside). Ja 16. Tilgængelig pressekontakt. Ja 4 Danish Venture Capital and Private Equity Association

7 Retningslinjer Tabel 2. Overholdelse af retningslinjerne i porteføljeselskabernes årsrapporter Positivt nævnt i ledelsesberetningen, at selskabet er omfattet af retningslinjerne 83% 78% 73% Henvisning i ledelsesberetningen til DVCA s hjemmeside 71% 53% 44% Årsrapport tilgængelig på virksomhedens hjemmeside umiddelbart efter offentliggørelsen 79% 83% 66% Omtale af økonomisk udvikling i forhold til strategi 79% 88% 82% Oplysning om finansielle og øvrige risici vedrørende kapitalstruktur 81% 90% 78% Redegørelse for reglerne for medarbejdervalg og for selskabets anvendelse heraf i selskaber, hvor 74% 68% 52% medarbejderne har valgt at benytte selskabslovgivningens regler om medarbejderrepræsentation Note: Procenten angiver, hvor stor en andel af de udvalgte selskaber der opfylder retningslinjerne. Tabel 3. Overholdelse af oplysninger om corporate governance i porteføljeselskabernes årsrapporter Oplysning om, hvilken kapitalfond der ejer virksomheden og med hvilken ejerandel 77% 79% 85% Oplysning om, hvem de enkelte medlemmer i det øverste ledelsesorgan (bestyrelsen) er indstillet af 55% 56% 63% Oplysning om det enkelte bestyrelsesmedlems aktuelle stilling 69% Oplysning om det enkelte bestyrelsesmedlems øvrige ledelseshverv, herunder poster i direktioner, 73% bestyrelser og tilsynsråd, inklusive ledelsesudvalg, i danske og udenlandske virksomheder samt krævende organisationsopgaver Oplysning om det øverste ledelsesorgans arbejde (antal bestyrelsesmøder, brug af bestyrelsesudvalg mv.) 69% 78% 76% Bestyrelsens og direktionens direkte aktiebeholdning som samlede grupper, hvis den overstiger 86% 86% 71% 5% på balancedagen Note: Procenten angiver, hvor stor en andel af de udvalgte selskaber der opfylder retningslinjerne. Overordnet set er det komiteens konklusion, at de danske kapitalfonde med enkelte undtagelser har levet op til DVCA s retningslinjer. Derudover har der med ganske få undtagelser været fuld overholdelse af retningslinjerne omkring indrapportering af nøgletal til DVCA. Overholdelse på virksomhedsniveau 32 virksomheder var omfattet af retningslinjerne i 2011 mod 37 i De væsentligste afgange er Falck, Stofa, Contex og Ferrosan. Deloitte har kontrolleret, at virksomhedernes indrapportering af nøgletal og compliance er i overensstemmelse med de aflagte årsrapporter og oplysninger på hjemmesiderne. Resultatet af vores undersøgelse viser, at de indtastede svar i al væsentlighed er korrekte. Overordnet set er det komiteens konklusion, at de danske kapitalfonde med enkelte undtagelser har levet op til DVCA s retningslinjer. Årets undersøgelse viser, at den samlede efterlevelse af retningslinjerne er uændret på de områder, hvor retningslinjerne ikke er ændret. Korrigeret for til- og afgange er andelen af overholdelse af retningslinjerne 69%. Kvaliteten i rapporteringen varierer i lighed med sidste år i et vist omfang med fondsejerskabet. 5

8 Retningslinjer Tre nye elementer i retningslinjerne på virksomhedsniveau I forbindelse med revisionen af de oprindelige retningslinjer fra 2008 er der kommet tre nye elementer ind i retningslinjerne for ansvarligt ejerskab og god selskabsledelse i kapitalfonde i Danmark. Disse relaterer sig alle til corporate governance på virksomhedsniveau og omfatter: Samfundsansvar Ledelsesudvalg Risikostyring og intern kontrol Samfundsansvar Det anbefales, at kapitalfondsejede virksomheder vedtager politikker for samfundsansvar. Hvis anbefalingen følges, medfører dette, at virksomhederne i henhold til årsregnskabslovens 99a ligeledes i årsrapporten eller på hjemmesiden skal redegøre for, hvorledes virksomheden omsætter politikkerne til handling samt give en vurdering af effekten heraf. Selvvurderingen og Deloittes kontrol har vist, at ca. 50% af selskaberne har taget initiativ til at vedtage et sæt politikker for samfundsansvar. Det er komiteens vurdering, at det er ganske tilfredsstillende og vidner om, at virksomhedernes holdning til samfundsansvar er i positiv udvikling. Komiteen forventer, at andelene af virksomheder, der efterlever denne anbefaling, vil stige over de kommende år. Ledelsesudvalg Det anbefales, at virksomhederne etablerer et revisionsudvalg, som enten varetages af et underudvalg til bestyrelsen eller af den samlede bestyrelse. DVCA s komite for god selskabsledelse i kapitalfonde: Erik Holst Jørgensen Adm. direktør, Deloitte Ole Steen Andersen Formand, DVCA Lars Nørby Johansen Bestyrelsesformand Ca. 20% af virksomhederne har valgt at etablere et revisionsudvalg enten i form af den samlede bestyrelse eller et underudvalg til bestyrelsen. Yderligere ca. 30% har drøftet forholdet på et bestyrelsesmøde, men endnu ikke vurderet det relevant at implementere. Komiteen anser det for afgørende, at bestyrelsen i de respektive selskaber har en drøftelse af forholdet og giver en fornuftig forklaring ( explain ) på den manglende etablering af et revisionsudvalg. Det aktive ejerskab kan nemlig sagtens i mange virksomheder overflødiggøre et revisionsudvalg. Risikostyring og intern kontrol Endelig er der også kommet nye anbefalinger til risikostyring og interne kontroller samt åbenhed herom i årsrapporten. Det fremgår af Tabel 5, at efterlevelsen på dette område allerede i det første år er meget høj. Det er i overensstemmelse med komiteens forventninger og udtryk for det aktive ejerskabs fokus på risici og styring heraf. Tabel 4. Overholdelse af anbefalinger om processer for risikostyring Det centrale ledelsesorgan identificerer mindst en gang årligt de væsentligste forretningsmæssige risici, der er forbundet med realiseringen af 79% selskabets strategi og overordnede mål, samt risici i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Det centrale ledelsesorgan rapporterer løbende til det øverste ledelsesorgan om udviklingen inden for de væsentlige risikoområder og 75% overholdelsen af eventuelle vedtagne politikker, rammer mv. med henblik på, at det øverste ledelsesorgan kan følge udviklingen og træffe de nødvendige beslutninger. Tabel 5. Overholdelse af anbefalinger om åbenhed omkring risikostyring og interne kontroller Det anbefales, at selskabet i lighed med børsnoterede selskaber i ledelsesberetningen beskriver virksomhedens interne kontrol- og 72% risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. Det anbefales, at selskabet som supplement til ovenstående beskrivelse i ledelsesberetningen oplyser om virksomhedens interne kontrol- og 72% risikostyringssystemer vedrørende forretningsmæssige risici. 6 Danish Venture Capital and Private Equity Association

9 Aktiviteter i fonde 2011 blev et mellemår for kapitalfondsejede virksomheder Marked præget af stop-go 2011 blev et mellemår for kapitalfondsejede virksomheder, der opererer i Danmark. De kapitalfondsejede selskaber tjener fortsat gode penge, men den økonomiske krise, som Danmark har været igennem i den seneste periode, har sat sit præg på aktivitetsniveauet i form af mindre organisk vækst i selskabernes omsætning. Markedet for virksomhedshandler er i øjeblikket præget af stop-go. Anden halvdel af 2010 så meget positiv ud, og den gode udvikling fortsatte ind i første halvdel af 2011, hvorefter der indtrådte en afmatning, der først nu her i 2012 ser ud til at være afløst af fornyet optimisme. Men samlet tegner der sig et billede af et marked, der med jævne mellemrum er på standby, og som er præget af usikkerhed, bl.a. på grund af de usikre politiske og økonomiske forhold i EU. Den verserende gældskrise er således med til at svække kreditmulighederne og bidrager også til usikkerhed om virksomhedernes afsætning. For første gang siden 2003 ligger antallet af exits højere end antallet af opkøb. Der var 16 betydelige exits, herunder Axcels salg af Netcompany og EskoArtwork, Altors salg af Ferrosan og Nordic Capitals salg af Falck. Ser vi på de større opkøb, dvs. hvor selskaberne er omfattet af DVCA s retningslinjer, var der 9 opkøb. Blandt opkøbene var Polaris' investering i Avanti Wind Systems, Axcels investering i Cimbria, FSN s investering i HusCompagniet, Capideas investering i Klokkerholm samt Odins investering i Novia. For første gang siden 2003 ligger antallet af exits højere end antallet af opkøb. Der var 16 betydelige exits, herunder Axcels salg af Netcompany og EskoArtwork, Altors salg af Ferrosan og Nordic Capitals salg af Falck. Det lave antal transaktioner sætter også sine spor rent volumenmæssigt. Værdien af opkøbene var således kun på 2 mia. kr., hvilket ligger under det i forvejen lave niveau fra sidste år. Det kan have flere årsager. Det er fortsat vanskeligt at opnå finansiering i bankerne, og samtidig har vi gennem de seneste år set stadig flere tegn på, at industrielle aktører kan have en forventning om at realisere synergier ved opkøb. Sammenligner vi disse tal med det svenske marked, ser det fortsat trangt ud. I 2011 blev der ifølge den svenske brancheforening, SVCA, således opkøbt 43 virksomheder Figur 1. Antal opkøb og exits foretaget af kapitalfonde i Danmark Mia. USD Opkøb Exits Note: Baseret på tal fra DVCA. I opgørelsen medtages ikke investeringer i minoritetsandele. Af den årsag stemmer ovenstående opgørelse ikke med oversigten på side

10 Aktiviteter i fonde Tabel 6. Samlet købspris for kapitalfondsejede selskaber Mia. kr. Før ,9 6,2 131,7 6,3 15,0 5,2 4,1 2,5 2,0 for i alt 31 mia. svenske kroner (26 mia. danske kroner). Selv når man tager højde for, at den svenske økonomi er større end den danske, og at flere kapitalfonde opererer i Sverige end i Danmark, er det en nærmest uforståelig forskel. I 2011 investerede Dansk Vækstkapital samlet ca. 1,17 mia. kr. i Maj Invest Equity og Capidea, og dermed nåede den samlede tilsagte kapital i danske kapitalfonde op på 31,5 mia. kr. Regeringen og Forsikring & Pension, ATP og LD blev i januar 2011 enige om at stille ca. 4,8 mia. kr. til rådighed som risikovillig kapital for iværksættere og små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale. Dansk Vækstkapital er en privat investeringsfond, der foretager kommercielle investeringer i smallcap-, midcap-, ventureog mezzaninkapitalfonde. Kapitalen kommer fra danske pensionsselskaber. Heraf er 3/4 ydet som lån, der investereres gennem Vækstfonden. I 2011 investerede Dansk Vækstkapital samlet ca. 1,2 mia. kr. i Maj Invest Equity og Capidea, og dermed nåede den samlede tilsagte kapital i danske kapitalfonde op på 31,5 mia. kr. Forrige år ændrede DVCA sin metode til opgørelse af den udenlandske tilsagte kapital. Frem for at angive skøn over, hvor meget udenlandske fonde kunne tænkes at investere i Danmark, har vi målt den investerede kapital ud fra fondenes angivelser til Deloitte. Som følge af salg af Ferrosan og Falck, som ikke er blevet modsvaret af opkøb, er den investerede kapital faldet med 1,3 mia. kr. i 2011, så den nu ligger på 37 mia. kr. Tilsagt kapital Omsætningen i de kapitalfondsejede selskaber steg endnu engang i 2011 og er nu på knap 219 mia. kr. En stor del af denne omsætning skyldes imidlertid Wrist-gruppen, TDC og ISS. Navnlig ISS og Wrist-gruppen har en stor del af deres omsætning uden for Danmark, så fraregnes den udenlandske omsætning, kommer omsætningen ned på 64 mia. kr., hvilket dog stadig er et stort beløb. Figur 2. Tilsagt kapital til kapitalfonde i Danmark Mia. kr , ,5 30,1 38,3 31, Danske fonde Udenlandske fonde Note: Det er ikke muligt at opgøre den tilsagte kapital for udenlandske fonde, da disse normalt trækker på fonde, der opererer i flere lande. Vækstfonden har tidligere skønnet tilsagnet ved at vurdere, hvad udenlandske fonde fremover vil investere i Danmark baseret på deres tidligere investeringer. 8 Danish Venture Capital and Private Equity Association

11 Aktiviteter i fonde Den organiske vækst (dvs. væksten i omsætningen fraregnet tilkøb) i de kapitalfondsejede selskaber lå også i 2011 over væksten i såvel de børsnoterede midcapselskaber som i den private sektor set under ét. Fraregnes de tre store selskaber, ser billedet imidlertid lidt anderledes ud, idet væksten ligger på niveau med de øvrige. Fortsat høj indtjening i kapitalfondsejede selskaber Selvom den organiske vækst faldt i 2011, lykkedes det at fastholde indtjeningen i de kapitalfondsejede selskaber, idet EBIT-marginen blev på 7,1%. Ser man imidlertid bort fra TDC, ISS og Wrist-gruppen, var EBIT-marginen på 10,6%, hvilket ligger klart over resultatet i det sammenlignelige midcap-indeks. Dermed klarede de kapitalfondsejede selskaber sig for tredje gang i træk bedre end sammenlignelige virksomheder. Det er afgørende for kapitalfonde, at de virksomheder, der er i porteføljen, er sunde og stærke. Derfor kan der være behov for at investere ny kapital i selskaberne, for at de kan udvikle sig i den ønskede retning. Det kan både være i forbindelse med tilkøb til eksisterende investeringer og almindelige kapitalførsler til selskaber, der måtte have behov herfor. Fondene trækker også løbende udbytte ud af deres selskaber. I 2011 modtog fondene 361 mio. kr. og investerede 769 mio. kr. Tabel 7. Udbytte og investeret kapital i kapitalfondsejede selskaber Mio. kr Modtaget udbytte Investeret kapital Tabel 8. Nettoomsætning i kapitalfondsejede selskaber Inkl. TDC, ISS og Wrist-gruppen Ekskl. TDC, ISS og Wrist-gruppen Mia. kr Nettoomsætning Heraf i Danmark Organisk vækst ,9 7,9-1,5 2,3 Organisk vækst i % 12,3% 15,3% -10,0% 9,2% 7,2% 26,5% -3,0% 4,7% Omsætningsvækst i midcap-selskaber 6,7% 1,7% -11,6% Omsætningsvækst i den private sektor 7,5% 2,3% -12,7% 2,5% Note: Der indgår i alt 42 virksomheder i undersøgelsen. Tabel 9. Indtjening i kapitalfondsejede selskaber Inkl. TDC, ISS og Wrist-gruppen Ekskl. TDC, ISS og Wrist-gruppen EBIT i mia. kr. 15,5 13,3 10,2 12,5 5,2 5,1 3,2 2,8 EBIT-margin 7,1% 6,9% 6,0% 6,6% 10,6% 10,6% 6,5% 5,8% EBIT-margin i midcap-selskaber 6,9% 5,7% 4,3% 4,4% Note: EBIT-marginen er beregnet på baggrund af udviklingen i de selskaber, som både har indrapporteret regnskabsoplysninger for indeværende og forrige regnskabsår. 9

12 Aktiviteter i fonde Beskæftigelsen steg i de kapitalfondsejede selskaber Beskæftigelsen steg i de kapitalfondsejede selskaber i 2011, hvilket navnlig skyldes global vækst i ISS. Det er også ISS, der bringer antallet af medarbejdere så højt op, da ISS i 2011 havde ca medarbejdere. Ser vi alene på udviklingen i Danmark, var der en positiv ændring i beskæftigelsen, og der er nu ca danske beskæftigede, hvilket svarer til 2,9% af beskæftigelsen i den private sektor. Væksten i beskæftigelsen kunne tyde på, at de kapitalfondsejede selskaber har tillid til fremtiden. 1 I 2011 betalte kapitalfondsejede selskaber 2,2 mia. kr. i skat, svarende til en skatteprocent på 37,7, hvilket er klart over selskabsskatteprocenten på 25. Kapitalfondsejede selskabers skattebetalinger ligger generelt i den høje ende på grund af bestemmelserne i skattelovgivningen om tynd kapitalisering og andre tiltag, der i de senere år har begrænset deres rentefradragsret. Antages det, at fondenes skattebetalinger i Danmark udgør ca. 60% 2 af de samlede skattebetalinger, bliver der betalt ca. 1,3 mia. kr. i selskabsskat i Danmark. Skattebetalingerne fra kapitalfondsejede selskaber modsvarer dermed 3,6% af det samlede selskabsskatteprovenu, hvilket er højt, navnlig set i forhold til, at kapitalfondsejede selskaber kun beskæftiger ca. 2,9% af det samlede antal beskæftigede i den private sektor i Danmark. Det indikerer, at kapitalfondsejede selskaber har en forholdsvis høj indtjening, men også, at de betaler en høj skat på grund af de specifikke skattemæssige indgreb rettet mod dem. Tabel 12 viser egenkapitalandelen i de kapitalfondsejede selskaber fra 2004 og frem til Egenkapitalandelen er faldet fra 64% i 2010 til 48% i de transaktioner, der er gennemført i Det viser, at det fortsat er muligt at finansiere transaktioner, men det hører med til historien, at resultatet hviler på ganske få observationer i forhold til sidste år, hvor flere mindre transaktioner indgik. Tabel 10. Beskæftigelse i kapitalfondsejede selskaber Inkl. TDC, ISS og Wrist-gruppen Ekskl. TDC, ISS og Wrist-gruppen Antal ansatte globalt (1.000) Gns. antal ansatte i Danmark (1.000) Gns. vækst i kapitalfondsejede selskaber i Danmark 3% 6% Beskæftigelsesvækst i Danmark 0% -2% -4% Beskæftigelsesvækst i den private sektor i Danmark 1% -3% -5% 2% Note: Beskæftigelsestal kan kun sammenlignes ét år tilbage, da der løbende købes og sælges virksomheder. For at kunne beregne væksten er beskæftigelsestallene beregnet med udgangspunkt i de samme virksomheder, således at nye og frasolgte virksomheder ikke tæller med. Tabel 11. Skattebetalinger i kapitalfondsejede selskaber Inkl. TDC, ISS og Wrist-gruppen Ekskl. TDC, ISS og Wrist-gruppen Resultat før skat i mia. kr. 8,3 5,9 4,9 2,7 3,5 3,1 1,3 1,2 Aktuel skat i mia. kr. 2,2 1,5 3,2 1,5 0,4 1,3 0,5 1,0 Skatteprocent 37,7 52,6 52,6 66,3 29,2 30,5 33,8 85,3 Samlet selskabsskatteprovenu i mia. kr. 36,4 31,9 26,4 33,5 Note: Efter store goodwillnedskrivninger i 2008 og 2009 var skatteprocenten i 2010 ved at være normaliseret. Goodwillnedskrivninger påvirker skatteprocenten i opadgående retning, idet de reducerer det regnskabsmæssige resultat, men ikke giver et skattemæssigt fradrag. Kilde: Selskabsskatteprovenuet er baseret på oplysninger fra Skatteministeriet. 10 Danish Venture Capital and Private Equity Association

13 Aktiviteter i fonde Tabel 12. Egenkapitalandel i kapitalfondsejede selskaber på købstidspunktet Før % 32% 30% 37% 33% 43% 51% 64% 48% Note: 2005-tal er inkl. TDC. Den gennemsnitlige egenkapitalandel er uvægtet. Analyse af afkast i kapitalfondsejede selskaber Denne analyse er foretaget af ATP-PEP på baggrund af rapportering fra de enkelte kapitalfonde (DVCA-medlemmer), som er blevet bedt om at levere afkastdata (cash flow) for alle de investeringer, der er fuldt realiseret efter 31. december Datasættet antages at indeholde langt størstedelen af den samlede volumen på det danske marked inden for analysens fokusområde: investeringer realiseret efter 31. december Datasættet indeholder ikke ventureinvesteringer, men det har været op til de enkelte kapitalfonde at vurdere, hvilke transaktioner der på denne baggrund ikke blev medtaget i analysen. DVCA har imidlertid været i dialog med de enkelte fonde om, hvilke udvælgelseskriterier der skulle anvendes. Kapitalfondes afkast af realiserede investeringer er meget højt i IRR er beregnet ved hjælp af to forskellige metoder: 1. En lang pengestrøm, som følger de faktiske tidspunkter. Investeringstidspunkterne er dermed forskellige og varierer fra 1990 til 2006 (jf. ovenstående). 2. Alle investeringer antages at være foretaget pa samme tidspunkt, år 0. Metode 2 viser, at afkastet er steget betydeligt til 36% fra 32,6% i Årets afkastberegning indeholder transaktioner som PANDORA, Chr. Hansen, Falck og TDC, hvilket bidrager til, at afkastet i 2011 ligger på et højere niveau end sidste år. Tabel 13. Afkast i kapitalfondsejede selskaber Metode 1 29,5% 28,4% 29,3% 29,5% 29,0% Metode 2 36,0% 32,6% 34,3% 36,3% 37,0% 1. I løbet af 2011 blev Falck og Ferrosan solgt fra. Disse to virksomheder beskæftigede tilsammen ca personer, og derfor er det samlede antal ansatte i kapitalfondsejede virksomheder faldet. 2. Der er normalt god overensstemmelse mellem andelen af beskæftigede i Danmark og den andel af selskabsskatten, der bliver betalt i Danmark. Arbejder halvdelen af de beskæftigede i en virksomhed i Danmark, betales halvdelen af selskabsskatten normalt også i Danmark. Fraset ISS arbejder ca. 2/3 af de beskæftigede i kapitalfondsejede virksomheder i Danmark. 11

14 Aktiviteter i fonde Aktivt ejerskab giver 640 mio. kr. ekstra i skatteprovenu År efter år har DVCA dokumenteret, at der betales en høj selskabsskat Der bliver ofte fokuseret på, hvad kapitalfondsejede selskaber betaler i selskabsskat. År efter år har DVCA dokumenteret, at der betales en høj selskabsskat, men for yderligere at nuancere billedet har vi gennemført en beregning af, hvad kapitalfondsejede selskaber skaber af samlede skatteindtægter. Ud fra disse beregninger viser det sig, at aktivt ejerskab bidrager med 1 mia. kr. ekstra i statskassen årligt. Der tages udgangspunkt i følgende skattekilder: Selskabsskat A-skat fra ansatte i de kapitalfondsejede selskaber Moms genereret fra salg fra de kapitalfondsejede selskaber Energiafgifter og andre afgifter Aktivt ejerskab bidrager med 1 mia. kr. ekstra i statskassen årligt. Samlet bidrager kapitalfonde med 11,4 mia. kr. til statskassen. Lægges disse poster sammen, betalte kapitalfondsejede selskaber i 2011 i alt 11,4 mia. kr. i skat. Af tabellen nedenfor fremgår det, at kapitalfondsejede selskaber i 2011 skabte en samlet merværdi til statskassen på 640 mio. kr. som følge af det aktive ejerskab. Effekten i 2011 er dog lavere end i de forudgående år. Havde man taget udgangspunkt i 2010, ville effekten have været på 1,5 mia. kr. (nettovæksten var på 12,9%), og i 2009 ville den have været 1 mia. kr. (nettovæksten var på 8,6%). Set over en treårig periode kan det derfor konkluderes, at kapitalfonde i gennemsnit bidrager med 1 mia. kr. til statskassen som følge af det aktive ejerskab. Tabel 14. Skatteprovenu fra kapitalfondsejede selskaber Skattepost Beregningsmetode Provenu Selskabsskat Indberettet fra Deloitte Online. Samlet beløb er 2,2 mia. kr. Det antages, at 60% heraf betales i Danmark. 1,3 mia. kr. A-skat De ansatte modtager ca. 250 kr. i timen i gennemsnit, hvilket giver en gennemsnitlig årsløn 6,7 mia. kr. på kr. Det giver en samlet lønsum på 15,6 mia. kr. Der betales 43% heraf i personskat. Moms Det samlede momsprovenu er 174 mia. kr. Der beregnes 1,8% heraf. 3,1 mia. kr. Energiafgifter De samlede energiafgifter, der betales af erhvervslivet, er vurderet til 7 mia. kr. (kilde: DI). 210 mio. kr. Der tages 3% heraf, da energiafgifter hovedsagelig betales af det private erhvervsliv. Andre afgifter Det vurderes konservativt, at erhvervslivet betaler 3 mia. kr. i øvrige afgifter. 90 mio. kr. Der tages 3% heraf, da disse afgifter hovedsagelig betales af det private erhvervsliv. I alt 11,4 mia. kr. Organisk vækst Den organiske vækst er den vækst, der fremkommer i de kapitalfondsejede selskaber uden tilkøb. 12,3% Vækst i midcap Væksten i midcap-selskabernes omsætning er beregnet. Det antages, at det er den vækst, der alligevel 6,7% ville have været i selskaberne, hvis ikke de var blevet overtaget af en kapitalfond. Nettovækst Nettovæksten er den mervækst, der skabes af kapitalfondsejede selskaber i forhold til sammenlignelige 5,6% selskaber (midcap-selskaber), dvs. 12,3% minus 6,7%. Kapitalfondsbidrag Kapitalfondsbidraget fremkommer ved at gange nettovæksten på det skatteprovenu, som betales af de 640 mio. kr. til skat i 2011 kapitalfondsejede selskaber (5,6% af 11,4 mia. kr.) Note 1: Som gennemgået i forrige afsnit indberetter de kapitalfondsejede selskaber en lang række oplysninger til Deloitte Online. Af disse opgørelser fremgår det, at der i 2011 arbejdede personer i de kapitalfondsejede selskaber. Da der i alt er 2,17 mio. fuldtidsbeskæftigede personer, svarer det til, at 1,8% af arbejdsstyrken arbejder i et kapitalfondsejet selskab. Der er 1,3 mio. fuldtidsbeskæftigede i den private sektor, hvilket svarer til, at 3% af den private arbejdsstyrke arbejder i kapitalfondsejede selskaber. Note 2: Den gennemsnitlige personskatteprocent for lønmodtagere i Danmark er 43 inkl. AM. 12 Danish Venture Capital and Private Equity Association

15 Aktiviteter i fonde: opkøb og exits Opkøb og exits i 2011/12 Selskab Branche Involveret kapitalfond Omsætning på opkøbstidspunkt Opkøb 2011 (mio. kr.) Avanti Wind Systems Global underlev. til vindmølleindustrien Polaris 289 Cimbria Kornhåndteringsudstyr Axcel 700 Copenhagen Airports (30,8%) Lufthavn Ontario Teachers Pension Plan Board DDD-Diagnostic A/S Nuklear-medicinske gammakameraer Industri Udvikling Herning Shipping a.s. Transport af petroleum, olie og kemikalier Triton Partners 850 HusCompagniet Parcelhuse FSN Capital Klokkerholm Autoreservedele Capidea 190 Progressive IT A/S It-infrastrukturløsninger Greystone Capital A/S 55 R2 Group Salg af ingredienser, kemikalier og foder Maj Invest Equity 577 Ribe Jernindustri Radiatorer Industri Udvikling Saxo Bank A/S (30%) Bank TPG Capital Sophion Bioscience Integrerede løsninger til automatisk patch clamping Ratos 83 Stofa (Canal Digital kabel-tv) Kabel-tv Ratos 83 Thomson Reuters Corporation Juridisk og skatte-/regnskabsforretning GMT Communications Partners LLP Uno Danmark Holding A/S Dametøj i naturmaterialer Industri Udvikling Exits 2011 Aalborg Industries Producent af kedler til skibe Maj Invest Equity/Altor Bisca Producent af småkager, kiks og kager Maj Invest Equity 557 Bladt Industries Stålkonstruktioner til vindenergisektoren Maj Invest Equity 250 Brdr. A. & B. Andersen (Invitan ApS) Entreprenørvirksomhed Industri Udvikling Butler Networks Udbyder af faste netværk Norwest Equity Partners Copenhagen Airports Lufthavn Macquarie Airports ESKO-Graphics (nu EskoArtwork) Maskiner og software til papemballagetryk Axcel 820 Falck Redningstjeneste og assistance Nordic Capital, ATP PEP Ferrosan Helseprodukter og medicinske præparater Altor (solgt til Pfizer Inc.) 910 Glud & Marstrand Metalemballage AAC Capital GoViral A/S Reklamebureau Kennet Partners Limited Netcompany Portaler, e-handel, CRM Axcel 130 Novia Service på land (lufthavn) Odin Equity Partners, Aviator 400 Nycomed International Lægemidler Avista Capital Partners Management GmbH R82 Tekniske hjælpemidler til handicappede børn Maj Invest Equity 230 RTO Holding Børnetøj og sportstøj Capman Saxo Bank A/S (25%) Investeringsplatform General Atlantic LLC SGD-Bera Stilladser til byggebranchen CW Obel A/S SMEF Group Maskiner og tilbehør til trævareindustrien Capman 450 SSG Leverandør af skadeservice Maj Invest Equity 109 Superfos Emballage IK Investment Partners, Ratos Opkøb 2012 Bladt Industries Stålkonstruktioner til vindenergisektoren Nordic Capital EET Nordic It-distribution Capidea Haarslev Slagterimaskiner Altor 320 JKF Producent af ventilationssystemer Maj Invest Equity Mita-Teknik Styringssystemer til bl.a. vindmølleindustrien Axcel SubC Partner Servicering af offshore- og olie-/gasinstallationer Maj Invest Equity 150 Vega Sea Forarbejdning af laks Maj Invest Equity Exits 2012 Haarslev Slagterimaskiner Odin Equity Partners 320 Download den fulde liste på DVCA s analyseunivers på

16 TEMA Danmark som investeringsland Investeringsniveauet i Danmark er faretruende lavt Danske virksomheder investerer massivt i udlandet, men udlandets investeringer i Danmark er gået i stå siden Samtidig falder investeringsniveauet i danske virksomheder. Vi tager temperaturen på Danmark som investeringsland og taler med to eksperter: Robert Spliid og Peter Birch Sørensen. Danske virksomheder afskriver mere, end de investerer i nye maskiner, ny teknologi og bygninger. Siden 2007 er bruttoinvesteringerne i dansk erhvervsliv faldet med næsten 100 mia. kr., eller mere end en fjerdedel, og investeringsniveauet var i 2010 det laveste i mange årtier. Det produktionsapparat, som skaber job og velstand i Danmark, holdes altså ikke tilstrækkeligt ved lige. Det er uundgåeligt, at en lav investeringstakt på sigt kommer til at koste job og velstand i Danmark, hvis udviklingen ikke vendes, og især hvis investeringsklimaet og investeringsmulighederne i Danmark er betydeligt ringere end i andre lande omkring os. Den lave investeringsaktivitet har ført til, at Danmark har underskud på den såkaldte investeringsbalance, som er forholdet mellem danske virksomheders investeringer i udlandet og udenlandske virksomheders investeringer i Danmark. Danske virksomheder investerer stadig mere i udlandet, mens udenlandske virksomheder er tilbageholdende med at investere i Danmark. Dermed går Danmark glip af den dynamik, som udenlandske investeringer normalt tilfører et land. Hvad er udfordringen? Hvis Danmark fortsat skal udvikle sig i den rigtige retning, er det nødvendigt, at vores eksporterhverv til stadighed udvikler sig positivt. Udviklingen de sidste 10 år er gået den gale vej, når det handler om at styrke vores vigtige eksporterhverv som landbrug og industri. Vi havde ca industrijob i 1980, men nærmer os hastigt Når industrien forsvinder, så forsvinder fundamentet for mange job, som understøtter industrien. Derimod har der været vækst i den offentlige sektor og i hjemlige serviceerhverv. Den udvikling vækker bekymring. Det er de mindre og mellemstore virksomheder, som har udfordringerne, og hvor væksten ikke kommer, medmindre udviklingen vender, og investeringerne vokser. Vores store internationale virksomheder klarer sig generelt godt i den internationale konkurrence, og de investerer også i fremtiden. Det er de mindre og mellemstore virksomheder, som har udfordringerne, og hvor væksten ikke kommer, medmindre udviklingen vender, og investeringerne vokser. Det er i høj grad de mindre virksomheder, der er fundamentet for kapitalfondes aktiviteter, for det er disse virksomheder, der skal vokse sig store og stærke, så de kan komme på kapitalfondenes radar. Hvis der bliver investeret for 1 mia. kr. ekstra, svarer det nogenlunde til, at der skabes BNP-værdi for ca. 500 mio. kr. og knap 500 job. 1 Det viser det positive vækstbidrag, økonomien får, ved at der foretages investeringer i danske virksomheder. Tager man 1. Ifølge Finansministeriets ADAM-beregninger i forbindelse med fremlæggelse af skattereformen. Beregningen er baseret på, at investeringerne foretages i materiel og ikke bygge og anlæg. Da beskæftigelseseffekten er større for bygge- og anlægsinvesteringer, undervurderes beskæftigelseseffekten dermed i ovenstående beregning. 14 Danish Venture Capital and Private Equity Association

17 ydermere højde for den ekstra værdi, som opstår ved, at de opkøbte virksomheder bliver mere produktive og dermed klarer sig bedre i den globale konkurrence, er samfundsnytten betydeligt højere. Regeringen har anerkendt betydningen af kapitalfonde via oprettelsen af Dansk Vækstkapital og investeringsvinduet i det netop fremlagte forslag til skattereform. Men der skal mere til. Vækstgabet er langt større, hvilket fremgår af oversigtsfigurerne nedenfor. Figur 3. Gabet i den danske investeringsbalance Beholdning af udenlandske investeringer (pr. enhed BNP) Beholdning af udenlandske investeringer (pr. enhed BNP) 0,90 0,90 0,80 0,70 0,60 Danske virksomheders investeringer i udlandet 0,80 0,70 0,60 Svenske virksomheders investeringer i udlandet 0,50 0,50 0,40 0,30 0,20 Udenlandske virksomheders investeringer i Danmark 0,40 0,30 0,20 Udenlandske virksomheders investeringer i Sverige 0,10 0, Kilde: Copenhagen Economics og Axcelfuture.dk Sverige har været bedre end Danmark til at tiltrække udenlandsk kapital i de senere år. Derfor har svenskerne ligevægt på investeringsbalancen. 15

18 Danmark som investeringsland Figur 4. Investeringer i industrien taber terræn 3,5% 3,0% 3,1% 3,3% 3,3% 2,7% Privat sektor i alt Industri 2,5% Et ekstra industrijob skaber flere job i servicesektoren, men et ekstra job i servicesektoren har ikke samme spredningseffekt. 2,0% 1,5% 2,1% 2,0% 1,3% 1,0% 0,5% 0,6% 1970 erne 1980 erne 1990 erne 2000 erne Note: Figuren viser den procentvise gennemsnitlige årlige vækst i nettobeholdningen af fast realkapital (i 2005-priser). Kilde: Copenhagen Economics og Axcelfuture.dk En del af forklaringen på det lavere investeringsniveau i industrien er, at der er ved at ske en strukturel forskydning fra industri over mod serviceerhverv. Men industrien er fortsat afgørende for vores eksport og dermed vores velstand. Derfor er det vigtigt at beholde den. Et ekstra industrijob skaber flere job i servicesektoren, men et ekstra job i servicesektoren har ikke samme spredningseffekt. Figur 5. Gennemsnitlig vækst Nogle industribrancher er mere udsatte end andre. Tekstil og læder, olieraffinaderi, kemisk industri samt træ og papir er hårdest ramt, mens maskiner og medicinal klarer sig godt. Tekstil og læder -3,3% Gennemsnit i private erhverv Olieraffinaderi -1,9% 1,3% pr. år Kemisk -1,4% Træ og papir -1,3% Elektrisk udstyr -0,8% Møbel mv. -0,7% Transportmiddel -0,4% Plast mv. 0,5% Metal 0,9% Fødevarer 1,4% Elektronik 1,7% Maskiner 2,2% Medicinal 4,1% -4% -3% -2% -1% 0% 1% 2% 3% 4% 5% Kilde: Copenhagen Economics og Axcelfuture.dk Nogle industribrancher er mere udsatte end andre. Tekstil og læder, olieraffinaderi, kemisk industri samt træ og papir er hårdest ramt, mens maskiner og medicinal klarer sig godt. 16 Danish Venture Capital and Private Equity Association

19 Figur 6. Antal beskæftigede i danske fremstillingserhverv Beskæftigelsen er truet i en lang række danske industrier. Tusind ,9% -2,1% job job -0,5% -2,9% job job 1,8% -8,5% Kilde: Copenhagen Economics og Axcelfuture.dk Der er kommet langt færre job i industrien, og udviklingen er accelereret i de senere år. Faldet vil fortsætte, hvis ikke investeringskrisen løses. 17

20 Danmark som investeringsland: Robert Spliid Den danske model er unik måske lidt for unik Robert Spliid er en af Danmarks førende eksperter inden for kapitalfonde. I 2007 udkom hans bog om kapitalfonde, der førte til en ph.d.-afhandling om kapitalfondenes kompetencer ved CBS i København, hvor han i dag er ekstern lektor. Han er derudover Head of Market Relations hos Nykredit Markets. Robert Spliid Hvad gør Danmark til et specielt land at investere i, hvad kapitalfonde angår? I modsætning til de fleste andre lande har man i Danmark muligheden for at etablere et skattetransparent kommanditselskab (K/S) med stor sikkerhed for, at beskatning kun finder sted hos den endelige investor. I de andre nordiske lande kan kommanditselskaber også etableres, men her er reglerne mere tvetydige, og der er ingen garanti mod dobbeltbeskatning. Det er derfor, at Axcel og Polaris ikke placerer deres fonde offshore altså på Guernsey eller Jersey, som man eksempelvis ser det i de store svenske fonde. Så vi er lidt specielle her i Danmark? Ja og det er både godt og skidt. På mange måder har det været en fordel for både Axcel og Polaris, at de har kunnet opretholde en dansk struktur. Det giver fondene en højere grad af legitimitet, hvis de ikke behøver at gå offshore, og hvis du har mange danske investorer, er det givetvis også mere enkelt at administrere. Til gengæld er jeg ret overbevist om, at den danske model også skræmmer nogle internationale investorer væk. De skal jo sætte sig ind i en masse lokale regler og må leve med risikoen for ændringer i det skattemæssige setup. Den risiko løber man ikke i en offshorestruktur. Men hvad betyder det i praksis? Nu skal man jo være varsom med at konkludere alt for håndfast, men i Danmark udgjorde den nationale del af den rejste kapital til kapitalfonde 79% i perioden , den var 82% i og faldt så til 65% i , hvor det lykkedes både Axcel, Polaris og Odin at få flere internationale investorer. Men hvor 1/3 af investorerne i danske kapitalfonde altså er internationale i de senest rejste fonde, ligger det tilsvarende tal for Sverige på 81%. Norge ligger på 57%, mens Finland ligger på 66%. Mange investorer har den holdning, at det skal være simpelt at investere, og de vælger måske Danmark fra af den årsag. Man kan bestemt ikke udelukke, at den forholdsvis lave andel udenlandske investorer i Danmark hænger sammen med vores K/S-model. Mange investorer har den holdning, at det skal være simpelt at investere, og de vælger måske Danmark fra af den årsag. En anden årsag kan være, at de danske kapitalfonde har begrænset investeringsuniverset til Danmark og Sverige, mens de store svenske fonde er noget mere internationale. Hvordan står vi i forhold til fundraising generelt? Kan de indenlandske investorer kompensere for de manglende udenlandske investeringer? Det kan man ikke påstå. Danmark har i de sidste fire år kun stået for 7% af den samlede fundraising i Norden, og vi er dermed det land i Norden, der har rejst mindst kapital. Det hører dog med til historien, at Sverige er ganske usædvanlig, da det svenske marked har samme størrelse som det tyske. Hvordan ser det ud med investeringsniveauet, hvis vi sammenligner os med de andre nordiske lande? Også her ligger de danske fonde noget lavere, selvom der endnu ikke er nogen, der har det fulde overblik. I havde vi de store transaktioner TDC, ISS og Falck men her var danske fonde jo ikke med. Udenlandske fonde har været meget usynlige i de senere år i Danmark, og da danske fonde jo har færre penge, end de har i de øvrige nordiske lande, er aktivitetsniveauet desværre også klart mindre. 18 Danish Venture Capital and Private Equity Association