Den neuropædagogiske indsats for ældre med apopleksi - erfaringer, udfordringer og udviklingsmuligheder

Transkript

1 Den neuropædagogiske indsats for ældre med apopleksi - erfaringer, udfordringer og udviklingsmuligheder Eva Meldal Foged, neuropsykolog Hjerneskadecentret BOMI

2 Kort om mig Neuropsykolog, cand.psych. (aut.) Hjerneskadecentret BOMI VISO-sager 2 dage ugentligt på rehabiliteringscenter i Roskilde Kommune Neuropsykologisk udredning Undervisning og rådgivning Samtaleforløb med hjerneskaderamte borgere og deres pårørende Tidligere: Glostrup Hospital, apopleksi-afsnit

3 Hvad er neuropædagogik? pædagogik, læren om den teori og praksis, der omhandler mål, midler, sammenhænge og forhindringer i relation til udvikling af værdier, viden og kunnen hos den enkelte Gyldendals Den Store Danske Neuro- : Nervesystemet, bl.a. hjernen Dvs. udvikling hos den enkelte med udgangspunkt i nervesystemets forhold

4 Hvad er neuropædagogik? En tilgang til borgere med kognitive vanskeligheder Erhvervet hjerneskade Neurodegenerative sygdomme Psykiatriske lidelser Aldersbetinget kognitiv svækkelse Ikke en videnskab i sig selv Baseret på de kognitive videnskaber samt viden fra neuropsykologien om hjernen og menneskelig adfærd En tilgang til hjerneskadede borgere i grænsefeltet mellem teori og praksis

5 Hvad er neuropædagogik? Generel viden om hjernen Specifik viden om hjerneskaden Specifik viden om individet og dets omgivelser

6 Generel viden om hjernen og hjerneskader Kognitive funktioner Hukommelse Koncentrationsevne Sprog Opmærksomhed Rum-retningsfornemmelse Overblik, planlægning, impulsstyring, opmærksomhedsstyring Initiativ, energi, personlighedsforandringer Ændringer i affektforvaltning

7 Generel viden om hjernen og hjerneskader Sanserne er måden vi oplever og erfarer verden på Kaldes perception Sansning Syn Lugt Følesans Hørelse Smagssans Øvrige: Muskel-led-sans, labyrintsans

8 Generel viden om hjernen og Perceptuelle vanskeligheder er ofte årsag til fysisk/psykisk ubehag, adfærdsmæssige vanskeligheder og/eller udadreagerende adfærd hos mennesker med hjerneskade og hjernesygdomme hjerneskader

9 Generel viden om hjernen og hjerneskader Sammenhæng mellem krop og hjerne Kognitionens indflydelse på anvendelse af kroppen Kognitionens indflydelse på adfærd Kognitionens indflydelse på individets samspil med omgivelserne Hvordan alt dette kan påvirkes af hjerneskade

10 Specifik viden om hjerneskaden Hvilken skade er der sket? Hvor i hjernen er den sket? Hvordan var tilstanden ved indlæggelsen? Fysisk Kognitivt Adfærdsmæssigt Psykisk Hvordan har tilstanden udviklet sig frem til nu?

11 Specifik viden om hjerneskaden Hvilken behandling har individet fået? Er der tilstødt andre lidelser (UVI, epileptiske anfald, øvrige infektioner, depression etc.) Havde individet andre lidelser før skaden? Somatiske Psykiatriske Misbrug

12 Specifik viden om individet og dets omgivelser Funktionsniveau før skaden Fysisk/somatisk Kognitivt Adfærdsmæssigt Psykisk, herunder mestringsstrategier Interesser, motivation, mening Personlighed Sociale forhold (netværk) Pårørende Vennekreds Individet og de pårørende som informanter

13 Specifik viden om individet Hvordan interagerer den hjerneskaderamte med sine omgivelser? Hvilke krav og forventninger mødes den hjerneskadede med af sine omgivelser? Hvordan mestrer den hjerneskadede disse? Hvornår ses positive/negative reaktioner? og dets omgivelser

14 Individualiseret tilgang Ingen one size fits all Oplysninger om skaden, om individet samt viden om hjernen og hjerneskade generelt integreres til en individualiseret tilgang til den enkelte hjerneskaderamte Tilgangen er Tværfaglig Koordineret Helhedsorienteret Hvad er Meningsfuldt Begribeligt Håndterbart

15 Koordineret tilgang Vigtigt at alle arbejder mod samme mål og på samme måde Vigtigt at være enige om, hvordan man gør, hvordan man kommunikerer og hvordan man er omkring den hjerneskaderamte person Ikke nødvendigvis enighed om sandheden, men enighed om tilgang og mål

16 Fænomenologisk/pragmatisk tilgang Justering Hypotese Evaluering Mål Planlægning

17 Teori / praksis Den neuropædagogiske tilgang er ikke kun teoretisk, men også erfaringsbaseret Praksis Erfaringer må være delte, så det ikke bliver tavs viden Kræver organisatorisk understøttelse Teori Tilgang Erfaring

18 Eksempler på elementer af den neuropædagogiske tilgang Forudsigelighed i hverdagen Kendt personale Faste rutiner, positive hverdagsrutiner Velkendt ugeprogram/dagsprogram Faste opgaver Forberedelse, når der skal ske noget nyt Viden om, hvad der giver ro hos den enkelte

19 Eksempler på elementer af den neuropædagogiske tilgang Positive oplevelser Hvad er positivt for den enkelte? Støtte til at planlægge og udføre Støtte til initiativ og igangsætning Støtte til at huske både fremadrettet (hvad skal der ske?) og bagudrettet (hvad er der sket?) Inddrage pårørende Både den hjerneskaderamte og de pårørende har behov for støtte til positive oplevelser

20 Eksempler på elementer af den neuropædagogiske tilgang Energiforvaltning Støtte til at bruge energi meningsfuldt (aktiviteter, besøg, opgaver) Støtte til opnå energi (hvile, fornuftig døgnrytme, genoplade batteriet ) HUSK Søvn Ernæring Væske

21 Eksempler på elementer af den neuropædagogiske tilgang Samarbejdet med de pårørende Kan være i sorg og krise mange år efter en hjerneskade Skifter karakter over tid Chok Lettelse Stress Depression/angst Sorg over bristede drømme Nyorientering

22 Eksempler på elementer af den neuropædagogiske tilgang Sorg og krise hos de pårørende kan have mange ansigter Grådlabilitet Vrede, aggression Utilfredshed, klager Går i stå, manglende initiativ Favorisering af enkeltpersoner Depression Pårørendesamarbejdet er et vigtigt element i det neuropædagogiske arbejde

23 Om at arbejde neuropædagogisk Det er ikke den hjerneskaderamte, der skal tilpasse sig en neuropædagogisk tilgang, men tilgangen der skal tilpasses den hjerneskaderamte Det er omgivelsernes opgave at opbygge en hverdag for den hjerneskaderamte, som er meningsfuld, begribelig og håndterbar

24 Om at arbejde neuropædagogisk Kan sagtens implementeres i plejecentrene Kan anvendes til alle borgere med kognitiv svækkelse, uanset alder og baggrund Men det kræver Commitment Organisatorisk støtte Kompetenceudvikling Løbende supervision

25 Fordele ved en neuropædagogisk Mennesker i trivsel tilgang Mindre udadreagerende adfærd Højere trivsel hos både hjerneskaderamt, pårørende og medarbejdere Bevæger sig på kanten af det enkelte individs kompetencefelt Dynamisk bevæger sig MED individets udvikling Respekt/værdighed for det enkelte individ

26 Fordele ved en neuropædagogisk Virker groundende tilgang Reducerer uhensigtsmæssig adfærd Aggression/frustration Tendens til at forlade plejecentrene ( dørsøgen ) Initiativsvækkelse ( sengekær, går i stå) Tristhed Giver grobund for et konstruktivt samarbejde med de pårørende

27 Fordele ved en neuropædagogisk tilgang Inddrager individet i hans/hendes egen livsførelse og mål i tilværelsen Tager udgangspunkt i individets baggrund og personlige præferencer og forudsætninger Individet er med til at definere, hvad der er meningsfuldt og ønskværdigt Omsættes til neurofaglig og neuropædagogisk praksis af det fagkompetente personale

28 Fordele ved en neuropædagogisk tilgang Harmonerer godt med den rehabiliterende tilgang At give det enkelte individ med funktionsnedsættelse så aktiv, meningsfuld og selvstændig livsførelse i hverdagslivet og samfundet som muligt. Fra Hvidbogen om rehabiliteringsbegrebet (2004): Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

29 Fordele ved en neuropædagogisk tilgang Harmonerer godt med værdighedsbegrebet Tager udgangspunkt i det enkelte individ Bygger på individets ressourcer Giver plads til en så høj grad af selvbestemmelse, som den enkelte hjerneskaderamte kan magte Har som formål at skabe livskvalitet for den enkelte hjerneskaderamte på trods af kognitiv, fysisk eller praktisk funktionsnedsættelse

30 Fordele ved en neuropædagogisk tilgang Harmonerer godt med ICF-modellens helhedstænkning Dynamisk syn på funktionsevne Indtænker biologiske, psykologiske og sociale forhold Indtænker sygdomsfaktorer, kropslige faktorer, aktivitet, omgivelser og personlige faktorer Muliggør forandring på trods af stationær funktionsnedsættelse

31 Udfordringer Viden om hjernen og hjerneskader Forskelligt fra kommune til kommune, plejecenter til plejecenter, individ til individ Nødvendigt med efteruddannelse for at have tilstrækkelig viden til at tilrettelægge en neuropædagogisk praksis og tilgang

32 Udfordringer Mangel på tilgængelig litteratur på dansk om hjernen, dens opbygning og funktion Anders Gade: Hjerneprocesser Peter Thybo: Neuropædagogik Hjerne, liv og læring Bo Hejlskov Elvén, Charlotte Agger & Iben Ljungmann: Adfærdsproblemer i ældreplejen

33 Udfordringer Viden om skaden Viden ofte ikke tilgængelig fra hospitalerne Svært læseligt stof, udfordrende at omsætte til praktisk tilgang Ofte den hjerneskaderamte og de pårørende, der fortæller om skaden fejlkilder? Fragmenterede beskrivelser svært at finde helhedsbeskrivelser af skaden Ofte ikke tilstrækkelige beskrivelser af de kognitive funktioner

34 Udfordringer Viden om individet Ofte ikke prioriteret Vigtigheden af individets baggrund, personlige forhold og præferencer anses ikke altid som vigtigt Den hjerneskaderamte kan have svært ved at redegøre for sin historie Spørge ind til aktiviteter, præferencer, sociale forhold, erhvervshistorie, hvordan hverdagen har været bygget op tidligere etc. Spørge åbent og nysgerrigt kan være svært for den hjerneskaderamte at medvirke til

35 Udfordringer Alliance med Den hjerneskaderamte De pårørende Kan være udfordret i en tid præget af krise og sorg Alliancen er noget, man aktivt skal arbejde på samt evaluere

36 Udfordringer Tid En individualiseret tilgang kræver tid Svært i en travl hverdag Vigtigt at investere tid i starten (ved indflytning eller lige efter en skade) Dette sparer tid på sigt well begun is half done Indsamle personlige oplysninger om skade og baggrund Tid til koordinering mellem medarbejderne Tid til målsætning og evaluering

37 Udfordringer Organisatorisk understøttelse Mødestruktur, der understøtter det neuropædagogiske arbejde Mødestruktur, der understøtter inddragelse af den hjerneskaderamte og de pårørende Vidensdeling sat i rammer og struktur Videnstilførsel/kompetenceudvikling af medarbejdere Tovholderfunktion, der sikrer helheden og fælles målsætning

38 Opsummering take home points Neuropædagogik er en udviklende og støttende tilgang til mennesker med kognitive vanskeligheder Neuropædagogik er individualiseret og tager udgangspunkt i viden om hjernen, viden om hjerneskaden og viden om det specifikke individ Den neuropædagogiske tilgang opstår i grænsefeltet mellem teori og praksis Pragmatisk tilgang: Hvad virker, og hvad virker ikke?

39 Opsummering take home points Kræver en tæt koordinering mellem medarbejdere Kræver organisatorisk understøttelse Masser af udfordringer..men overgås af fordelene med flere længder: Mennesker i trivsel En så høj grad af selvstændighed som muligt Livskvalitet, værdighed og selvværd

40