7. Bigårdens indretning. Vandrebiavl
|
|
- Silje Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 7. Bigårdens indretning. Vandrebiavl Biavleren bestemmer selv, hvor godt hans bier skal havde det. Han kan solstege bierne, så de rømmer. Han kan afkøle dem, så tavlerne mugner, og bierne bliver syge. Endelig kan han behandle dem, så de trives - og så høster han rigelig løn af sin møje. Prisen for indretning af dårlige og gode bigårde er den samme! Hjemmebigården Mange biavlere har bigården hjemme. Nogle har den i en lille have i et villakvarter, andre på en særligt indrettet grund. Bigården placeres, så den får læ og passende sol. Begge ting opnås ved passende beplantning. Læ er vigtigt, fordi vinden afkøler bistaderne. Hvor vinden altid svøber om staderne, kommer udviklingen af yngel sent i gang, og bierne flyver mindre ud på indsamling, end hvor der er læ. Bierne måler temperaturen, før de forlader flyvebrædtet, og er den for lav, går de ind igen. Her er det værd at gøre opmærksom på begrebet mikroklima. Det er klimaet nær jorden, mellem planter, under trækroner og over vandbassiner. Den temperatur, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) opgiver, måles i 2 meters højde, Fig En februardag med solskin og 3 0 i 2 meters højde kan der være varmt nok til flyvning nær jordoverfladen, hvor blomsterne står. Flyver bierne over en vandpyt (3), kan de blive kuldelammede. Tal = temperaturer. og et hustermometer sidder næsten lige så højt. Disse temperaturer fortæller ikke meget om de temperaturer, bierne er udsat for. En solrig forårsdag kan lufttemperaturen være 8 0 i 2 meters højde. Alligevel er bierne ude i blomsterne, selvom de ikke flyver, før temperaturen er mindst 9 0. Imidlertid varmer solen jordoverfladen, og cm over jorden kan der være 15 0, mens luften lige over jorden er Bierne flyver da også lavt (fig. 157). En strålende sommerdag med 22 0 i 2 meters Fig Temperaturerne nær jordoverfladen er varm junidag. Meteorologerne siger 20 0 = temperaturen 2 m over jorden. Bierne færdes, hvor der er varmest, og de kan let finde varme steder. Bierne fra stadet i sol får meget længere aktivitetsperiode end bierne fra stadet i skygge (tv). Hvis lufttemperaturen i 2 meters højde er 12 0, flyver kun bierne fra stadet i sol. Bemærk: Det står delvist dækket af træet, så det står i halvskygge, når solen står højest. Det er godt for bierne. 112
2 højde kan en plet nøgen sandjord være 41 0 varm, i blomsterne ved siden af er der f.eks Bistadets front mod syd er 45 0, mens bagsiden er 23 0 (fig. 158). Disse mikroklimatiske målinger viser, at bierne har mulighed for at finde passende temperaturer. Men svøber vinden om bistadet og dets omgivelser, blandes luften, og temperaturen i 2 meters højde genfindes tæt ved jorden. Læhegn Læhegn giver godt mikroklima - også for planterne i haven og solbadende voksne og børn. Et tæt stakit giver dårligt læ, fordi vinden glider henover det og får luften til at hvirvle rundt på læsiden. Princippet i et læhegn er, at vinden skal brydes og slides op ved passagen gennem hegnet; den skal ikke stoppes. Det bedste læhegn har tætte lave buske forneden, derover en etage af høje buske eller små træer, og øverst store træer. Disse planter virker også om vinteren. De trerækkede læhegn, som Hedeselskabet planter i Vestjylland, er et udmærket eksempel. Skal man plante læhegn, kan man få god vejledning i Frode Olesen 1985 (fig. 160). Bistaderne har bedst af sol vinter og forår. Om sommeren bør de have halvskygge ved middagstid. Står de i solen i den varmeste tid, kan tavlerne blive bløde og skride sammen. I grusgrave bliver temperaturen undertiden så høj, at bierne rømmer for bestandig. Som træer over bistaderne kan anbefales eg og ask. De springer ikke ud før sidst i maj, og de kaster kun en mild skygge. Imidlertid vokser eg og ask langsomt. Mens man venter, kan pilebuske, birk, almindelig røn og lærk vokse op. Disse træer kaster også kun let skygge. Bøg, elm, hestekastanie og rødgran kaster for megen skygge. Læ og let skygge kan hurtigt opnås med høje urter, f.eks. solsikke, der vokser 4 cm om dagen, eller høje stauder. Terrænet Bistader står godt på bakketoppe, skråninger og flad mark. Derimod skal man sky lavninger, fordi kold luft samler sig i dem om natten. Selv i juli kan der være temperaturer på kort før solopgang (fig. 159). Våd jord bør undgås; der bør ikke være frit vand på jorden på noget tidspunkt. Fig Terrænets indflydelse på temperaturen. En juninat kan temperaturen fordele sig som vist, fordi den kolde luft samler sig i lavninger. Her kommer der tåge. Bierne i lavningerne udvikler sig dårligt. Tynde pile: Kold luftstrøm. Tykke pile: Varm luftstrøm. Beplantning Kan man plante foder til bierne, bør man gøre det. Mange træers blomster søges af bierne. Pilearter er meget vigtige, fordi de blomstrer i aprilmaj, hvor der er underskud af blomster. Der er arter at vælge imellem. Planter man flere arter, kan man have blomstrende pil fra tidligt i april til langt hen i maj. En pil er enten hanlig eller hunlig. Man bør kun plante hanner, fordi de både yder pollen og nektar. Hunnerne yder kun nektar (fig. 161). Mange urter og andre haveplanter yder også nektar og pollen. Listen side 114 giver eksempler på planter, som biavleren kan så og plante. Der bør være blomster i haven fra marts til oktober. Listen over haveplanter side 124 viser planter, der har stor næringsværdi for bierne. NB: Valmue, tulipan og rose har kun pollen, men i store mængder. Næsten alle planterne er almindelige i haver og kan købes som frø eller planter. Listen side 114 er inddelt efter blomstringstid. Blomstringstiden varierer noget indenfor de enkelte egne af landet. Listen er baseret på Finn Christensen 2003, Biplantekalender 2013 (Tidsskrift for Biavl april). Gjessing : Den store Biplanteboken. Fig Hedeselskabets trerækkede læhegn består af buske forneden (trekanter) og hurtigt voksende ammetræer (prikker), der hurtigt gør hegnet højt, samt langsomtvoksende træer, der giver hegnet langt liv (cirkler). 7. BIGÅRDENS INDRETNING. VANDREBIAVL 113
3 Vildtplantning, læhegn og grøftekanter Bierne er uundværlige ved bestøvning af hvidkløver, frugttræer, frugtbuske, og de forøger frøudbyttet i raps. De avlere, der har brug for bierne, bør også hjælpe dem i den tid, hvor ingen kulturplanter blomstrer. Bierne overlever resten af året på ukrudt, vilde blomster og haveplanter. Det er nok for meget forlangt, at avlerne skal så ukrudt til bierne. Men der er meget andet, de kan gøre. Mange landmænd har et stykke jord, der ikke egner sig til dyrkning. Det bør tilplantes, så det gavner vildtet, og samtidigt hjælper man bierne, for de bestøver de blomster, der sætter frugt til føde for vildtet. Man kan få tilskud til plantning af læhegn og remiser, spørg Landsforeningen Plantning og Landskab. Den sørger også for hjælp til naturog miljøprojekter: Særlige levesteder for dyrearter, Græsningsprojekter og Beskyttelse, etablering og genopretning af natur. Se Natur Erhvervstyrelsens hjemmeside, hvor stor set alle relern er samlet. Markvildtlav er dannet mange steder i Danmark for at ophjælpe især harer og agerhøns. Arbejdet kan også være til gavn for bierne. Spørg Jægerforbundet. Biavleren kan også støtte biavlen gennem Naturfredningsforeningen. Den søger at bevare oprindelig natur med dens mange blomster. Grøftekanterne langs de km veje i Danmark var tidligere rige på blomsterarter. Mange af grøftekanterne er nu groet til med vild kørvel, pastinak og græsser, der udkonkurrerer de fleste planter med insektbestøvede blomster. Grøftekanterne kan blive bedre, hvis landmændene undlader at sprøjte og gøde vejkanterne, og hvis vejmyndighederne plejer vejkanterne, så de bliver rige på blomster. Næringsrige vejkanter Liste over haveplanter Se teksten på forrige side. T:træ, B: busk, S: staude, F: 1-2 årig urt med frøformering 114
4 Fig Pileblomster sidder i rakler med flere hundrede blomster. Hanraklen: foto og tegning af en enkelt blomst til venstre, hunraklen: foto og tegning til højre. Blomsterne mangler krone og bæger, men har en nektarkirtel (pil). Bien ved hanraklen er gul af pollen over det hele, bien på hunraklen har intet pollen. Hanpilen yder pollen og nektar, hunpilen, kun nektar. bør slås om foråret lige efter at mælkebøtterne er aflomstret, og det afslåede plantemateriale fjernes. Der laves forsøg med at bruge materialet til biogas. Næringsfattige vejkanter med mange blomster og sommerfugle skal ikke slås før om efteråret. 10-meter randzonerne langs vandløb: Heraf må man så biplanter på 3 meter. Vildtstriber: Landmændende må gerne lave vildtstiber med gode planter til bierne og vildtet i de dyrkede marker og alligevel få arealstøtte til hele arealet. Striberne må være op til 6 meter brede og udgøre op til 10% af arealet. Mange kommuner planter på deres arealer. Tit kan biavleren få indflydelse på valget af træer og buske, hvis han eller den lokale biavlerforening kommer med forslag om beplantning. Braklægning Kravet om braklægning, der har været gældende i nogle år, er nu borte. Men landmanden får stadig arealstøtte, selvom han braklægger. Landmændene kan vælge mellem enårig brak på 15% af arealet, eller flerårig brak (mindst 5 år) på 18% af arealet. Vil man braklægge, kontakter man den lokale landboforening for at få de sidste nye regler. Det braklagte areal må ikke bruges til foderplanter eller produkter, der kan spises. Det må gerne anvendes til non-food planter, f.eks. hjulkrone (til medicinsk brug), vårraps med erucasyre i frøene (til smøreolie), og pil (til flis). De braklagte arealer må hverken gødes eller sprøjtes. De skal tilsås med græs, så der bliver et sammenhængende plantedække som værn mod erosion og kvælstofudvaskning. Der må sås 25% kløver og 25 % andre planter i græsset. Procenterne udregnes efter frøantallet. Det udregnes ved hjælp af vægten af 1000 frø (tusindkornsvægten), der opgives i frøkatalogerne. Biavlerne kan få meget ud af braklægningsordningen, hvis de taler med landmændene og måske betaler for en del af frøene. Det hjælper også, at det er tilladt at harve de braklagte arealer om foråret, hvorved man kan hjælpe nye planter i gang. Frøblandinger Danmarks Biavlerforening har udarbejdet lister over frøblandinger til brakmarker og giver vejledning om planterne. F.eks. kan man få at vide, at rundbælg egner sig til tør grus- og sandjord. Den giver godt udbytte af nektar og pollen. Alsikekløver tåler at blive oversvømmet. Blodkløver er lidt frostfølsom, men giver godt udbytte fra maj og flere måneder frem, hvis den sås i august. Tabellerne viser eksempler på frøblandinger (side 116). 7. BIGÅRDENS INDRETNING. VANDREBIAVL 115
5 Frøblanding I til 1 ha planteart tusindkornsvægt 2 kg engrapgræs 0,3 g 3 kg engsvingel 1,2 g 1 kg hvidkløver 0,7 g 0,33 kg rødkløver 1,8 g 0,33 kg stenkløver 2,0 g 0,33 kg blodkløver 3-4 g Kommentarer til frøblanding I: Rajgræs undgås, fordi den kvæler alt andet. Hvidkløver bør være af sorterne Milka eller Rivendels (Milkanova giver næsten kun blade). Rødkløver er toårig i en brakmark. Stenkløver spirer igen, hvis man harver hvert andet år. Alle kløverne er ærteblomstrede. Frøblandingen kan sås om efteråret. Frøblanding II til 1 ha planteart tusindkornsvægt 2 kg engrapgræs 0,3 g 3 kg rødsvingel 1,2 g 2 kg gul sennep 5 g 2 kg honningurt 2 g 1 kg blodkløver 3-4 g 1 kg stenkløver 2 g evt. 2 g hjulkrone g Kommentarer til frøblanding II: Græs sås om efteråret. Resten sås om foråret efter harvning. Hjulkronefrø er kostbare; de sås hist og her, ikke over det hele. Man kan så frøene, så der er blomster næsten hele sæsonen. For de første planter i tabellen er vist antal uger til blomstring efter såning om foråret: Gul sennep 6-8 uger Honningurt 8-10 uger Blodkløver uger Hjulkrone 12 uger Alsikekløver Timian Merian Rundbælg Mynte Boghvede Pastinak Solsikke Kommen Slangehoved Vand Ifølge dansk lov skal biavleren sørge for, at bierne har adgang til vand indenfor 300 m i tiden fra renselsesudflugten i begyndelsen af året, til bierne går i vinterhvile. Bierne har brug for meget vand; ifølge Hansson 1980 bærer svenske bier gennemsnitligt 31 liter vand ind om året pr. stade. Om foråret er vand tit svært at skaffe for bierne, og samtidigt er vandbehovet stort. De kan bl.a. suge dugdråber af planter. Hvis planter er sprøjtet med insektgifte, kan bierne dø eller skades. Man kan bruge et vandingsanlæg som på fig Det virker udmærket, hvis man passer det. Mange har en radiatorventil på en vandbeholder. Den forkalker undertiden på nogle dage, for vandet i Danmark er ofte hårdt af kalk, der udfældes og lukker for vandet. Man kan have vand i en balje med en tørveklyne eller flydende lecaklumper, størrelse lecanødder i to lag. Bierne sætter sig på dem, når de suger vand. Man kan også lave et bassin. Det bør have meget skrå sider, som bierne kan sidde på, mens de drikker. Der bør være sumpplanter og planter med flydeblade i bassinet; de kan hentes i en mose. Guldfiskedamme med lodrette sider bør undgås. De er farlige om foråret, fordi bierne flyver lavt over dem for at finde noget at sidde på. Det kolde vand afkøler luften og dermed bien, der kuldelammes og drukner. Hvis bierne står i en privat have, bør man have eget vandingsanlæg eller dam. Ellers flyver bierne til naboernes damme. Vandet bør ikke placeres på steder, der hele tiden overflyves af bier, fordi de kan forurene vandet med deres ekskrementer. Biavl i byerne København er blevet et godt område til biavl, måske det bedste i Danmark. De øvrige byer er også gode, ja nødvendige for biernes overlevelse. Det skyldes haver, parker og grønne områder i byerne, for her findes blomster i hele vækstsæsonen. Villabyerne vokser, og ejerne vil have blomster så længe som muligt. Erantis, vintergæk, snepryd, Scilla og krokus blomstrer i vintermånederne og det tidlige forår på et tidspunkt, hvor naturen ikke har blomster til bierne. I september-oktober blomstrer vedbend (efeu), der er almindelig i byerne og her henter bierne pollen og nektar for sidste gang det år. 116
6 Klimaændringen har medført, at vækstssonen er blevet en måned længere de sidste 30 år. Det har givet bierne en kortere vinter. I de store byer findes haver i alle aldre og med vidt forskelligt planteudvalg. Her finder bierne altid føde, så længe de kan flyve. Bier trives også i områder med boligblokke og fabrikker, og staderne kan stå på tagene, uden at det generer bierne. Der vil altid være haver og grønne områder, for bierne flyver gerne et par km efter føden. Med en radius på 2 km fra et bistade har bierne 12 km 2 at søge blomster på. Der er ingen mangel på vand i byerne, men det er klogt at sørge for et vandingsanlæg i nærheden af staderne. Honninghøst kan ske sent i byerne, ofte i august, fordi der stadig er blomster. I landbrugsområderne sker den sidste honninghøst i juni og måske i begyndelsen af juli. Vinterfodringen kan ske senere, men man må stadigvæk sørge for, at der er ca. 15 kg foder i staderne omkring 1. oktober. (Se Biernes strategi side 213). Fig Vandingsanlæg. Fra en hane på en tønde risler vandet langsomt ned over brædtet. Som hane kan en radiatorventil bruges. Fig Fem slags opstillinger af stader. Flyvebrædtet er tegnet på alle staderne. 1. Giver mange fejlflyvninger, staderne på fløjen får flest tilflyvere, mens de midterste stader taber meget i bistyrke. 2. Forskellige planter mellem staderne giver gode kendemærker for bierne. 3. U-formet opstilling og 4. Hulter-til-bulter opstilling nedsætter fejlflyvningerne stærkt. 5. Stader opstillet i grupper på 4 gør det let at køre til staderne, og det nedsætter fejlflyvningernes antal. Stadets placering Der findes ikke mere nogen lovbestemmelse om, hvor tæt bistader kan stå nær vej eller skel. De må stå op til naboen, men så bør der være 2 m høj plantevækst i skellet. Et trådhegn kan også bruges. Hegn tvinger bierne højt op, så der ikke dannes en tæt trafikeret luftvej i lav højde over naboens have. Flyvehullet bør ikke vende mod nord, da nordsiden af stadet er koldest. Bierne flyver ikke så tit, som hvis flyvehullet vender mod syd eller vest. Øst kan også bruges. Staderne bør stå med mindst 1 meters afstand. Ellers flyver for mange bier ind i et forkert stade. Man bør sørge for nem adgang til staderne, så man kan køre med sækkevogn og andre transportredskaber overalt. Det er klog politik at diskutere placeringen med naboen og ikke bare lade ham vågne og finde en række bistader langs sit hegn. Forhindring af fejlflyvning Når bier flyver til et forkert stade, bliver de ofte afvist. Mange får dog adgang, især hvis de kommer med fuld honningmave. Fejlflyvning skal undgås så vidt muligt, fordi den kan forårsage smittespredning. Desuden kan den medføre, at staderne på fløjen i en række får mange bier, mens staderne i midten mister bier. Fejlflyvning af en dronning på parringsflugt er højst uheldig for det folk, der mister hende, og kastastrofal for hende, for hun bliver dræbt. 7. BIGÅRDENS INDRETNING. VANDREBIAVL 117
7 Fig A: Gedehamsen er tydeligt stribet i gult og sort, den er ikke særligt håret, og bagbenene mangler kurv og strigle. Vingerne er foldet på langs i hvile. B: Honningbien er mørkebrun, gul eller grå, stærkt håret og har kurv og strigle. Vingerne er flade i hvile. C: Svirrefluer ligner bier og hvepse, men har kun to vinger. De står ofte stille i luften med svirrende vinger. De bestøver blomster. De stikker ikke. Fejlflyvning nedsættes ved at opstille staderne som vist på fig Desuden kan man male stadernes forsider i forskellige farver (fig. 166). Det er særligt vigtigt på parringsstader, især hvis man har mange. Da bierne bruger planter som kendemærker, kan man roligt lade noget af ukrudtet stå mellem staderne. Fig Tætstillede bistader malet med forskellige farver for at hælpe bierne. Bierne kan ikke se rødt, men opfatter det som sort. Fig Gedehamserede, bygget i en busk. Forholdet til naboerne Hvis biholdet generer naboerne, kan de klage til kommunen. Biavleren får besked om klagen og kan udtale sig. Det bør han lade være med i første omgang og i stedet henvende sig til Danmarks Biavlerforening. Den har stor erfaring i den slags sager og kan ofte ordne problemet ved at tale med kommunen eller ved at aflægge besøg på stedet. Biavleren bør undlade selv at føre sin sag, for kommunens afgørelse er endelig og kan ikke ankes. Se Danmarks Biavlerforenings pjece: Biavl i haven, TfB 2003 (Søgaard Jørgensen) Biavleren kan få påbud om at fjerne sine bier fra haven, men det sker yderst sjældent, hvis han ikke har urimeligt mange stader i haven. Antallet afhænger af de lokale forhold. Biavleren kan få påbud om at anskaffe fredelige bier, passe bierne, så de ikke bliver aggressive, sætte 2 meter højt hegn ind mod naboen, anskaffe et vandingsanlæg, samt flytte nogle af bistaderne til en anden ejendom. Lovgrundlaget er Miljøministeriets bekendtgørelse om ikke erhvervsmæssigt dyrehold. Undertiden tømmer bierne tarmen over naboens vasketøj. Det er irriterende, men tøjet bliver rent igen ved almindelig vask. 118
8 Naboernes klage kan skyldes hvepsestik. Mange mennesker kender ikke forskel på bier og hvepse (gedehamse, fig. 164 A). Biavleren kan forklare dem forskellene, f.eks. at bibrodden bliver siddende i huden, mens gedehamsen tager sin brod med sig (fig. 26). Biavleren kan også lære dem, at man skal forholde sig roligt overfor begge slags dyr. Han kan også tilbyde at fjerne gedehamseboer; det er let, fordi en bitæt dragt også hjælper mod gedehamse. Fjerner man boet om natten, er alle gedehamse hjemme. Hvis gedehamseboet hænger frit (fig. 165), kan man sætte en vatprop med insektmiddel i mundingen og tage boet i en plasticpose. Boet kan lægges i fryser, hvor gedehamsene hurtigt dør. Hvis boet sidder bag brædder, f.eks. i et tagudhæng, kan man sprøjte insektmiddel op, hvor gedehamsene flyver ud. Det kan være nødvendigt at gentage behandlingen næste aften. Gedehamse, der bor i en hulmur eller i et hul i jorden, behandles med insektpudder. Sørg for, at der pudres, hvor gedehamsene træder (Mourier 1993). Biavlere får henvendelse om murbier og andre enlige bier. Murbier graver undertiden 5-8 cm lange gange i mørtel mellem mursten, hvor mørtelen er løs. Gangen fores med et sekret, der minder om plastic, og her lægges æggene, der udvikler sig til larver og pupper. Der kan være så mange murbier, at det udgør en fare for murens stabilitet og tæthed. Murbierne udryddes ved at kradse fugerne ud og fuge med stærk mørtel. (Mourier 1993). Biavleren bør bede om lov til at se de bier, der generer, så han kan afgøre, om det er honningbier eller andre bier. Det er god skik at give naboerne lidt honning hvert år. Fig Lundrapgræs (tv) har 3,5 mm lange, slanke grønlige småaks (cirkel), mens bladene er 2 mm brede ved grunden. De står vinkelret ud fra stængelen. Enblomstret Flitteraks har store, brune småaks (5 mm) og de 4 mm brede blade er næsten oprette. Hvor disse græsser står i skovbunden, er der vindsus, og dér bør man ikke stille bistader. Udebigården En biavler har en udebigård, når hans stader står på anden mands ejendom. Bekendtgørelse om sygdomme hos honningbier kræver, at disse stader er mærket med navn og adresse. Mærkningen er også nødvendig i de tilfælde, hvor den anden mands ejendom sælges på tvangsauktion, for man kan ikke være sikker på, at panthaverne respekterer, at umærkede stader tilhører biavleren. Man skal altid have tilladelse af ejeren til opstilling af stader, også i skov og på hede, og ejeren skal have avlerens navn og adresse. Det kan give et godt udbytte at opstille staderne i skoven. Hvis biavleren ikke selv kan bedømme mikroklimaet i skoven, bør han tale med skovfogeden om det. Opstiller biavleren staderne under bøg og gran, får bierne det for koldt. Hvis skovbrynet ikke er tæt, får bierne for meget træk. (Plantevæksten i skovbunden viser, om det er tilfældet; græsserne enblomstret flitteraks og lund-rapgræs er et sikkert tegn på træk, fig. 167). En skovlysning med helt unge træer på en par meters højde er ofte det bedste sted. Vandrebiavl En vandrebiavler flytter stader ud til frugtplantager, raps eller lyng i blomstringstiden. Efter afblomstringen flytter han staderne igen. Vandringen kan give et godt udbytte. Lov om Biavl kræver, at bifamilierne bliver synet før vandringen. Der udstedes attest på, at bierne ikke lider af ondartet bipest og stenyn- 7. BIGÅRDENS INDRETNING. VANDREBIAVL 119
9 Fodrer man med flydende foder, oplagres det i honningcellerne, og honningen bliver forfalsket. Stadet lukkes bitæt aftenen før. Bier på flyvebrædtet drives ind ved at stænke dem med vand. Man sikrer sig, at stadet ikke kan springe op under kørslen. Kører man med trugstader på en lastvogn, bør hængslerne på tagene vende mod førerhuset. Står staderne omvendt, kan vindpresset åbne tagene og rive dem af. Og så står man med tomme stader og en lang næse. Fig. 168a. Klargøring af opstablingsstade uden trådbund til vandring. Der lægges låg med netdækket hul på, og stadets låg lægges på over stænger. Flyvehullet lukkes med skumgummi. gel med mere. Attesten må højst være 14 dage gammel, når vandringen sker. Lovbestemmelsen skal hindre, at der spredes sygdomme fra egn til egn. Se nærmere side 135. Opstilling af vandrestader kræver tilladelse fra ejeren. Staderne skal være mærket med navn og adresse. Transport Man kan vandre både med trug- og opstablingsstader. Det er dog en fordel, om trugstader til vandring er lette og forsynet med hanke eller lignende (fig. 168a). Det kan tit betale sig at fodre svage familier inden vandringen. Det bør ske med tørt sukker. Fig. 168b. Da bierne flyver indenfor en radius på mindst 2 km, kan man ikke flytte et stade mindre end 5 km, hvis man ønsker, at bierne skal blive ved det nye stade. Både opstablingsstader og trugstader kan sikres med remme eller snore om hvert enkelt stade (fig. 100,101). Man kan også sikre staderne med snore tværs over ladet. Det er helt nødvendigt, når man kører med to lag trugstader. Rammerne skal sidde ubevægeligt i stadet. Hvis man lader være med at tage dem op den sidste uge før kørslen, kitter bierne dem fast. Opstablingsstader stilles, så rammerne sidder på langs af ladet. Indespærrede bier bliver let urolige, især ved ujævn kørsel. De bruser op og producerer en masse varme. Kan de ikke slippe af med varmen, stiger temperaturen katastrofalt. Tavlerne skrider ned, og de voksne bier dør. Midlet mod varme er først og fremmest plads og ventilation. Der bør være magasiner i kasserne, så bierne kan fordele sig. Flyvehullet kan lukkes med et net. Hvis man lukker det med en plade, skal der være ventilation i bunden (fig. 168a). På opstablingsstader kan man fjerne tag, dækplade og isolation og erstatte dem med en plade med et hul 15x15 cm eller 20x20 cm dækket med bitæt net. Man kan sætte taget ovenpå, idet man lader det hvile på klodser, der tillader luften at gå ind. Er der trådbund i opstablingsstadet, giver det ventilation nok (fig. 168a). Man kører med god fart, for så bliver ventilationen bedst, rystelserne mindre og turen hurtigt overstået. Det er bedst at køre om natten, så man udnytter nattens kølighed. Skal man kun køre mindre end en time, er det ikke nødvendigt at køre om natten. Men man bør ikke køre i solskin. Vandringens længde Der sker vandring til frugtplantager, frøafgrøder med bibestøvning og til blomstrende lyng. 120
10 Fig Lyngens Bladbille (Lochmaea suturalis). Den voksne bille (øverst) er 5-6 mm lang, gulbrun med sort hoved. Larven er 8 mm lang, når den er helt udvokset. (Tegning af K.-M. Vagn Jensen, efter Boy Overgaard Nielsen 2003). Den korteste afstand, man kan vandre, er ca. 5 km. Bierne flyver kun sjældent mere end 2 km. Står stadet 4 km fra den gamle bigård, vil nogle af bierne komme til steder, de kender, og så flyver de tilbage til den gamle plads. Det kan give et alvorligt tab af trækbier (fig. 168b). Vandrestadernes placering Vandrestaderne skal i regelen kun stå 2-3 uger det nye sted. Derfor kan man stille dem direkte på jorden, hvis den er tør. Bierne begynder at flyve med det samme. Man bør stille staderne så tæt ved blomsterne som muligt. Er der blot 500 meter hen til blomsterne, går honningudbyttet stærkt ned, fordi bierne bruger energi til at flyve strækningen. Står staderne meter fra blomsterne, falder honningudbyttet til det halve. Fig Klokkelyng. En humlebi er blevet grebet af krabbe-edderkoppen, Misumena vatia, der sidder på lur i blomsterstanden. Giften dræber humlebier og bier øjeblikkeligt. Edderkoppen lever i mange slags blomster og ernærer sig af bestøvende insekter. Staderne bør stilles med et par meters afstand eller mere for at nedsætte muligheden for fejlflyvning. Staderne behøver heller ikke at stå på en snorlige række, se fig Ved opstillingen bør man så vidt muligt stille staderne i læ og halvskygge. I raps kan man stille dem mellem planterne i et hjørne af marken. Vandring til bestemte planter Det er en stor fordel at vandre til raps. Den yder rigelig nektar med høj sukkerprocent, og honningen er af fin kvalitet. Landmanden får sit frøudbytte forøget med bestøvningen. Inden man stiller staderne op, bør man sikre sig, at rapsen ikke bliver sprøjtet mod insekter, mens bierne er der. Frugtplantager er helt afhængige af bestøvning; mange sorter sætter kun lidt frugt, hvis der blot er vilde insekter til rådighed. Mange frugtavlere sørger for at få bier i blomstringstiden. Bierne bør kun stå der i den tid, fordi plantageejerne sprøjter hyppigt med insektgifte. Aftaler om sprøjtning er nødvendige. 7. BIGÅRDENS INDRETNING. VANDREBIAVL 121
11 Fig Gederams. Planten kan danne tætte bestande i skove, hvor træer er fældet, og på byggegrunde. Den blomstrer i juli-august. Den leverer megen nektar, og pollenet er blåt. De nederste blomster er i hunligt stadium, de øverste i hanligt stadium. De nederste blomster springer først ud. Lyngen og dens bladbille Kan man vandre på lyng, bør man gøre det. Lynghonning kan give en høj pris, og i gode år er udbyttet stort. Desværre er Danmarks lyngarealer i stærk tilbagegang, idet heden enten erobres af skovtræer eller af græsserne Blåtop og Bølget Bunke. Græsserne begunstiges af kvælstofnedfald fra luften; det er flerdoblet siden 1960 erne. Lyngen klarer sig bedst på næringsfattig jord og skades af for meget kvælstofnedfald. Masseangreb af Lyngens Bladbille ( fig. 169) ødelægger lyngen over store arealer. Ofte kommer lyngen ikke igen, i stedet kommer græsserne. I årene og var lyngen overalt i landet angrebet af Lyngens Bladbille (Nielsen 1981, 1985, 1986, 2003). Mellem de store angreb er billen fåtallig og svær at finde. Billen og dens larve æder lyngblade og kan angribe lyngen så stærkt, at skuddene bliver afløvet og barken beskadiget. Mange lyngplanter dør, og angrebene ses som store pletter af ræverøde planter i sommeren og efteråret. Nogle steder gror lyngen igen, andre steder forsvinder den. Lyngens Bladbille slår til med nogle års mellemrum; når angrebet er i gang for alvor, yder lyngen ikke honning. Man ved ikke, hvad der udløser et angreb, bortset fra at det må være en klimafaktor, fordi angrebene har stor geografisk udbredelse og kan ske samtidigt i hele Nordvesteuropa. Kvælstofnedfaldet har givet billen bedre betingelser, for det giver mere protein i lyngbladene, og så får billen større overlevelsesmuligheder. Billen kan ikke bekæmpes. I stedet kan biavleren inspicere lyngen, før han vandrer med sine bier. Er der mange ræverøde pletter af død lyng, må han opgive vandringen det år. Lyngbiavl er beskrevet side 186. Det kan også betale sig at vandre efter klokkelyng (fig. 170), der gror på fugtige heder, og gederams, der dækker afdrevne arealer i skove med hundrede tusinder af blomster (fig. 171 og 172). Fig Bi i blomst af gederams. 122
Lidt om honningbiernes levevis
Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,
Læs mereAssens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi
Læs mereBier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen
Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården
Læs mereFebruar 2009 TIDSSKRIFT. En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder.
2 Februar 2009 TIDSSKRIFT FOR BIAVL En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder. BIER I HAVEN Af Danmarks Biavlerforenings 4.000 medlemmer, er mange små biavlere, som har
Læs mereHVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther
HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det
Læs mereHonningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup
Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej 15 4140 Borup www.biavl.dk asj@biavl.dk Fald i antallet af bestøvere, færre svirrefluer Fald
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereFlere kommuner er allerede blevet bivenlige, og vi har vedlagt et eksempel fra Gribskov Kommune til inspiration.
Til: Langeland Kommune Att. Astrid Ejlersen Teknik og Miljøudvalget Fredensvej 2 5900 Rudkøbing Langelands Biavlerforening Maria Lantz Hennetvedvej 21 5900 Rudkøbing Mobil 41596844 Email: marialantz@mail.dk
Læs mereBivenlige planter til randzonerne her
Bivenlige planter til randzonerne Ifølge bekendtgørelse om randzoner er det tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonerne ind mod marken. Det er dog et
Læs mereEt liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Læs mereMatematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)
Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU131-MAT/D Torsdag den 12. december 2013 kl. 9.00-13.00 Bier og biavl Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte
Læs mereBiavler siden 2010 Bier i rækkehushave + Aldershvile Planteskole
1 Biavler siden 2010 Bier i rækkehushave + Aldershvile Planteskole Hvorfor er det vigtigt at tale om biernes fødegrundlag? På landet oplever man en forringelse i fødegrundlage pga den måde, man driver
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå
Læs mereinsekter NATUREN PÅ KROGERUP
insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereOdder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29
Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29 Emnerne: Den nye bifamilie Honningmagasiner Magasin på trugstadet Dronningegitter, hvorfor og hvordan? At
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereEt liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1
Læs mereOdder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 11. maj 2013 nr. 44
Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 11. maj 2013 nr. 44 Emnerne: Specialnummer for nye biavlere Den nye bifamilie Gamle fodertavler Udvidelsen Honningmagasiner
Læs mereSunde bier giver det bedste udbytte
Sunde bier giver det bedste udbytte Eigil Holm, der har skrevet en mængde bøger, ikke mindst om biavl, giver på Skånes Biavlerdistrikts informationsdag den 8. maj 2010 sin opfattelse af dansk og svensk
Læs mereOdder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22
Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22 Emnerne: Aflæggere, hvorfor? Sådan laves en aflægger Beskyttelse mod røveri Tidsfristerne N Aflæggere,
Læs mereKursus i biavl Præsentation. Formål. Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende)
1 Kursus i biavl 2016 KABF Aften 1:4 2 Præsentation Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende) Morten KABF bestyrelsesmedlem 2013-2015 Kyndig biavler Bier siden 2010
Læs mereHVAD KAN DU GØRE? HJÆLP. FOTO: Maria Gram DE VILDE BIER!
HVAD KAN DU GØRE? HJÆLP FOTO: Maria Gram DE VILDE BIER! BIERNE BESTØVER PLANTERNE SÅDAN HJÆLPER DU BIERNE HJÆLP DE VILDE BIER! Vidste du, at der findes ca. 288 forskellige arter af bier i Danmark? Honningbien
Læs mereINSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER
INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereBesøg biotopen Strand og Klit
Besøg biotopen Strand og Klit Lær biotoperne strand og klit at kende. Sand, salt, vind og varme giver planterne nogle vanskelig vilkår. Se hvilke overlevelsesstrategier planterne har udviklet. Strandbredden
Læs meredet handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen
det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb
Læs mereGrundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen
NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.
Læs mereDET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE
DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd
Læs mereHusk tilmelding til stationslederen i god tid
Vejledning i fremstilling af parrekasetter til parrestationerne Parringsfamilier til parringsstationerne For at opnå et godt resultat på parringsstationerne er det vigtigt, at klargøringen af parrekassetten
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereDen sunde bifamilie:
Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton
Læs mereNetværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015
Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs mereBi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen
Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig forvandling.
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...
Læs mereBlomsterblandinger og bestøvende insekter
Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereHonningbien kan blive en blomstrende forretning
Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Vedtaget af Kommunalbestyrelsen december 2017 Indhold 1. Indledning...3 2. Lovgrundlag og håndhævelse...3 3. Indsatsområde...4 4. Tidsfrister for bekæmpelse...4
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereSoleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746
Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereSteensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.
Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele
Læs mereKom tættere på insekterne
Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereSDE-møde i Vojens. Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens.
SDE-møde i Vojens Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens. Aftenens program var: Velkomst ved formanden for SDE Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere Ditlev Bluhme. Indlæg ved:
Læs mereInsekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Læs mereKendetegn: Betydning:
Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,
Læs mereHonningbier er naturligt hjemmehørende
KONKURRENCE MELLEM HONNINGBIER OG VILDE BIER? I forbindelse med projekterne Biernes Fødegrundlag og CSI-pollen er der lavet en vurdering af, hvorvidt der kan være tilfælde af fødekonkurrence mellem honningbier
Læs mereDen bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.
Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som
Læs mereUndervisningsplan. Skolebigården. frank toftum
19-02-2017 Undervisningsplan Skolebigården frank toftum 1. Eftersyn af bifamilierne: Det 1. eftersyn af bi familierne kan først finde sted efter at bierne har været på renselsesudflugt, så forstyrrelse
Læs mereMin haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have
Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?
Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.
Læs mereNye Bifamilier og Dronningeskift
Nye Bifamilier og Dronningeskift Simple og sikre metoder NBV s Begynderkursus 2017 Dronningeskift Hvorfor dronningeskift? Det anbefales at skifte dronningen når hun er 2 år gammel rigtig gode dronninger
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.
Læs mereInvasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter
gladsaxe.dk Få styr på de Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter Gyldenris bekæmpes Underrubrik eller dato 1 En invasiv plante hører
Læs merenaturens farver NATUREN PÅ KROGERUP
naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte
Læs mereKRIBLE KRABLE. på bondegården
KRIBLE KRABLE på bondegården Solen skinner, og Anna og Ludvig er sammen med deres far og mor cyklet til Høstmarked på en økologisk gård, ikke så langt fra hvor de bor. Her kan man se, hvor dyrene bor og
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [ ]
Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereNaturcenter Tranbjerg
Naturcenter Tranbjerg Arbejdsark: Naturens Spisekammer lokal flora efterår. (mrk1) ***= nem at finde i området. 1 Brændenælde *** Plukketid: maj-august Kendetegn: Stor nælde eller brændenælde som den også
Læs mereTip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.
Tip en 12 er Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Spørgsmål: 1 X 2 1 X 2 1 Hvor højt er træet i kasse 1? 20 m 30
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereKort og godt om planter og dyr
Kort og godt om planter og dyr 5. klasse Lær om seks seje planter og dyr Den Store Plantejagt Undervisningsmateriale om danske planter og dyr Elevhæfte til 5. klasse Udgivet af Friluftsrådet, Grønt Flag
Læs mereOpformering af bifamilier baggrund og metoder.
Opformering af bifamilier baggrund og metoder. Baggrund - vinterdødelighed En naturlig del af biavlen har altid været at sørge for nye bifamilier i god tid, inden de gamle bifamilier bukkede under. En
Læs mereForslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020
Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mere1.B's sommerfugle logbog
2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for
Læs mereVedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn
Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 17.08.2016 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Lovgrundlag og håndhævelse... 4 3. Indsatsområde... 5 4. Tidsfrister for bekæmpelse...
Læs mereOdder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 13. maj 2013 nr. 45
Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 13. maj 2013 nr. 45 Emnerne: Trækket starter! Fratage fodertavler Sammenlægninger Udvidelsen - hvornår og hvordan Dronetavlen
Læs mereAf Poul Erik Sørensen, Hårby. Kilde: Tidsskrift for Biavl nr. 5, side 131-134. 1994
Af Poul Erik Sørensen, Hårby Kilde: Tidsskrift for Biavl nr. 5, side 131-134. 1994 I denne artikel gives en beskrivelse af hvordan parringskassetter kan passes, så der i en sæson kan parres op til 4 dronninger,
Læs mereDAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Læs mereBestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs)
Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs) Thorsten Rahbek Pedersen, Jordbruksverket thorsten.pedersen@jordbruksverket.se 0046 4041 5282 Program Honningbiernes betydning for udbyttet
Læs mereBi-samfundet. Dias 2. Dias 3. Dias 4. Dias 5. Honningbien - et socialt insekt - Den europæiske honning-bi (Apis mellifera)
Dias 2 Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2017 Karin Gutfelt Jensen Dias 3 Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig
Læs mereFaktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet
Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd
Læs mereBIBI & Æbletræet. lær om bier og bibelhistorie. Opgave 1. Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten:
BIBI & Æbletræet Opgave 1 Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten: lær om bier og bibelhistorie Navn: Klasse:. 2 Opgave 1 Der er 4 verdenshjørner. Det er Nord, Syd, Øst og Vest. Skriv
Læs mereFoto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm
MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereRETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om
Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene
Læs mereFAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan
FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,
Læs mereHavelamper med solfangere vedligeholdelse
Havelamper med solfangere vedligeholdelse Det sker at lamperne med solfangere i have, ikke giver så meget lys, og måske kan det skyldes, at selve solfangeren trænger til rengøring. Det er en god ide, at
Læs mereBeskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger
af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereNye skadegører i havebrugsafgrøder 2017
Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark
Læs mereDet Normale Sværmeforløb
Sværmehindring Det Normale Sværmeforløb Sværmtrangen starter typisk i forsommeren maj-juni når der har været et par uger med godt vejr og træk og stadevægten begynder at s:ge Pladsen er måske blevet for
Læs mereDN mener Om vilde bier
BILAG 4-1 Dato: 26. april 2018 Til: Hovedbestyrelsen på mødet d. 4. maj 2018 Skrevet af: Therese Goodley Dannisøe Nissen, 31 19 32 31, tgdn@dn.dk DN mener Om vilde bier Indledning DN mener at vilkårene
Læs mereVildtafgrøder Mangfoldighed i naturen
Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen NYHEDER 3 FUGLEVILDT 4 FUGLEVILDT OG BIER 5 MARK- OG HJORTEVILDT 6 OVERSIGT OVER RENE ARTER 7 Udarbejdet i samarbejde med Danmarks
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip
Læs mereOdder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 17. juni 2012 nr. 38
Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 17. juni 2012 nr. 38 Emnerne: Aflæggere, hvorfor? Sådan laves en aflægger Beskyttelse mod røveri Tidsfristerne N Aflæggere,
Læs mere1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg
Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mere