S T U D I E O R D N I N G

Transkript

1 S T U D I E O R D N I N G Professionsbachelor som pædagog Bachelor in Social Education Ikrafttrædelsesdato 1. september 2014 Redigeret efter høring i Censorformandsskabet. Afventer høring i uddannelsesudvalget og endelig godkendelse i bestyrelsen side 1/117

2 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING HJEMMELSGRUNDLAG FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN OVERSIGT OVER MODULER, ECTS SAMT EKSAMEN/PRØVE GODKENDELSE OG IKRAFTTRÆDEN AF STUDIEORDNINGEN PÆDAGOGUDDANNELSENS OVERORDNEDE FORMÅL KOMPETENCEBESKRIVELSE FOR DEN UDDANNEDE PÆDAGOG DE FORSKELLIGE DOKUMENTER PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN BEKENDTGØRELSER STUDIEORDNING MODULBESKRIVELSE MODULPLANER STUDIEAKTIVITETSPLANER STUDIEAKTIVITET OG DELTAGELSE REGLER OM STUDIEAKTIVITET OG DELTAGELSESPLIGT KRAV OG VEJLEDNING VED MODULEVALUERING Håndtering af manglende modulgodkendelse fremgår af lokale procedurer vedrørende modulgodkendelse UDDANNELSENS OPBYGNING MODULER STUDIEVEJLEDNING PRAKTIK DE FIRE PRAKTIKKER TILDELINGSKRITERIER I PRAKTIKKEN PRAKTIK I UDLANDET MØDEPLIGT EKSAMEN M.V EKSAMENSTILMELDING EKSAMENSBETINGELSER ANTAL EKSAMENSFORSØG SYGE- OG OMPRØVE INTERNE ELLER EKSTERNE PRØVER KARAKTER ELLER BEDØMMELSEN BESTÅET/IKKE BESTÅET GRUNDLAGET FOR BEDØMMELSEN PRØVEAFHOLDELSE HJÆLPEMIDLER GRUPPEPRØVER AFLEVERING AF SKRIFTLIGE OPGAVER EKSAMENSSPROGET BESTÅ KRAV SÆRLIGE PRØVEVILKÅR EKSAMENSSNYD KLAGER OVER EKSAMEN KLAGE OVER AFGØRELSER TRUFFET AF EN UDDANNELSESINSTITUTION ELLER ET ANKENÆVN side 2/117

3 9. AFSLUTTENDE PRØVER I FÆLLESDELEN UDPRØVNING AF GRUNDFAGLIGHEDEN Prøveform: Grundfagligheden K Prøveform: Grundfagligheden K Prøveform: Grundfagligheden K UDPRØVNING AF SPECIALISERINGSDELENS OBLIGATORISKE DELE Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik PRØVER I PRAKTIK I UDLANDET Anden praktikperiode Tredje praktikperiode KRAV TIL UDFORMNING AF PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET Udformning af professionsbachelorprojektet Indhold i det skriftlige projekt (ikke nødvendigvis i rækkefølge) KRITERIER FOR ADGANG TIL DE TRE SPECIALISERINGER OVERGANGSREGLER REGLER OM MERIT KLAGE MERITPÆDAGOGUDDANNELSEN DISCIPLINÆRE FORHOLD GENERELT BRUG AF COMPUTERE OG NETVÆRK I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT OPTAGELSE AF BILLEDER OG LYD MODULBESKRIVELSER FÆLLESDELEN - GRUNDFAGLIGHEDEN SPECIALISERINGSDELEN MODULBESKRIVELSE MODUL Modul Modul Modul Modul Modul Modul Modul MODULBESKRIVELSE MODUL OVERGANGSORDNING, MODUL Studieplan efterår 2014 for Modul 4, 5 og 6/7 for MODUL Kønsidentitet og ligestilling Den pædagogiske profession Demokrati og medborgerskab Evaluering side 3/117

4 19.7 MODUL 5 - INKLUDERENDE FÆLLESSKABER Evaluering Projekt MODUL 6/ Evaluering Prøve GENNEMGÅENDE UDDANNELSESELEMENTER Kreativitet, innovation og entreprenørskab Praksistilknytning Feltarbejdsmetoder Teknologi og medier Internationalisering Studerendeindflydelse Uddannelsesvejledning Projektvejledning IKT Bibliotek Evaluering ORGANISERING OG ARBEJDSFORMER Undervisning Workshop Projektarbejde Studietid Vejledning Feedback Uddannelsesvejledning Møde- og deltagelsespligt OVERGANGSORDNING, MODUL For 0913 og DET TVÆRPROFESSIONELLE MODUL TALENTUDVIKLING BILAG OBLIGATORISK MERIT I FORBINDELSE MED OPTAGELSE side 4/117

5 2. Indledning 2.1 Hjemmelsgrundlag for pædagoguddannelsen Lovbekendtgørelse nr af 23. oktober 2014 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (lovbekendtgørelsen for professionsbacheloruddannelser). Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (professionsbachelorbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 223 af 11. marts 2014 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (adgangsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 211 af 6. marts 2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog (uddannelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse (karakterbekendtgørelsen). Uddannelsen er tilknyttet censorkorps for pædagoguddannelsen. Ledelsen kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastlagt af University College Lillebælt. Relevant uddrag af bekendtgørelserne er i studieordningen gengivet i citationstegn og med reference til de respektive bekendtgørelsers paragraffer. Det anbefales tillige at læse bekendtgørelserne i deres fulde ordlyd. 2.2 Oversigt over moduler, ECTS samt eksamen/prøve Pædagoguddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, som er normeret til 210 ECTS-point, hvilket svarer til 3½ års fuldtidsstudium. Uddannelsen består af: 1) En fællesdel (grundfagligheden) på 70 ECTS-point 2) En specialiseringsdel på 140 ECTS-point Hele uddannelsen er organiseret i 21 moduler á 10 ECTS-point, og hvert modul har en varighed på mellem 6 og 7 uger. Nogle moduler er slået sammen. side 5/117

6 1) Fællesdelen (grundfagligheden) består af 7 moduler, heraf én praktikperiode. 1 år Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6 Modul 7 Praktik 1. semester: Modul 1, 2 og 3 2. semester: Modul 4, 5 og 6 3 moduler svarer til et semester = ½ års studium. 2) Specialiseringsdelen består af 14 moduler, heraf er der 2 praktikperioder på hver 3 moduler samt et bachelorprojekt på 2 moduler inkl. en kort praktikperiode. Modul 8 Modul 9, 10 og 11 Praktik Modul 15, 16 og 17 Praktik 3 år Modul 18 3 moduler svarer til et semester = ½ års studium. 2 år Modul 12 Modul 13 Modul 14 Modul 19 Modul 20 og 21 Bachelorprojekt inkl. 5 ECTS praktik 3½ år 3. semester: Modul 7, 8 og 9 4. semester: Modul 10, 11 og semester: Modul 13, 14 og semester: Modul 16, 17 og semester: Modul 19, 20 og 21 Placeringen af de enkelte moduler kan variere, alt afhængig af om de gennemføres i Odense, Svendborg eller Jelling. Nogle moduler har for eksempel den samme placering alle steder, mens andre ikke har, og nogle moduler strækkes over flere semestre. 2.3 Godkendelse og ikrafttræden af studieordningen Studieordningen skal jf. Professionshøjskoleloven LBK 215/2013, 12, stk. 4., godkendes af professionshøjskolens bestyrelse. Bestyrelsen er bemyndiget til at delegere godkendelseskompetencen, og rektor i University College Lillebælt er jf. bestyrelsesmødet den 9. september 2010 bemyndiget til at godkende studieordninger. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 20, stk. 3, er der indhentet udtalelse fra Censorformandsskabet, som er indgået i behandlingen af studieordningen, og på samme måde er der indhentet udtalelse fra uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen, som også er indgået i behandlingen. Studieordningen har virkning for studerende, der påbegynder pædagoguddannelsen den 1. september 2014 og herefter. side 6/117

7 3. Pædagoguddannelsens overordnede formål Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. 1: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde med andre at udøve og formidle udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver i et samfundsmæssigt perspektiv. 2: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. 3: Uddannelsen skal være afsluttet senest 5½ år efter studiestart. Heri medregnes ikke fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption. Stk. 2: Hvis der foreligger særlige forhold, kan der gives dispensation til forlængelse af uddannelsens gennemførelse. 3.1 Kompetencebeskrivelse for den uddannede pædagog Læringsudbyttet for professionsbacheloruddannelser skal sætte de uddannede i stand til selvstændigt at reflektere over problemstillinger samt varetage komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. At kunne reflektere over problemstillinger forstås som evnen til at antage bevidste betragtninger og overvejelser samt til at forholde sig kritisk til problemstillinger, hvilket er en forudsætning for den øgede kompleksitet i opgavevaretagelsen. Endvidere er det evnen til refleksion og varetagelse af komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Øget teoretisk indsigt og stærkere metodiske færdigheder er på den måde en forudsætning for at nå det samlede læringsudbytte i en professionsbacheloruddannelse (note fra forarbejderne til LBK). Kompetencemål, Vidensmål og Færdighedsmål er nærmere beskrevet under de enkelte modulbeskrivelser i denne studieordning. 4. De forskellige dokumenter på pædagoguddannelsen 4.1 Bekendtgørelser Lovbekendtgørelsen og de øvrige bekendtgørelser udgør det retlige grundlag, som uddannelsen tilrettelægges i overensstemmelse med, og som alle aktiviteter tilrettelægges på baggrund af. De gældende love og bekendtgørelser er nævnt under punkt Studieordning Studieordningen er den overordnede ramme for uddannelsens indhold og tilrettelæggelse og vedtages, sædvanligvis for en længere årrække, af University College Lillebælts bestyrelse efter indstilling fra uddannelsesudvalget for Pædagoguddannelsen i University College Lillebælt. Den nødvendige fleksibilitet i uddannelsens indhold og tilrettelæggelse sikres ved at lade den endelige konkretisering og udmøntning af studieordningen ske i beskrivelser i mo- side 7/117

8 dulplaner. Hensigten hermed er, at der opnås kortere beslutningsveje og større lokal indflydelse. Det giver også øget mulighed for at udvikle og udbyde uddannelseselementer i overensstemmelse med praksisfeltets behov i tæt samarbejde med referencegrupperne (tidligere studieplansudvalg). Referencegrupper er et lokalt samarbejde med repræsentanter for studerende og praksisfeltet. 4.3 Modulbeskrivelse Modulbeskrivelsen angiver for de enkelte semestre de konkrete studieforløbs moduler, og er for alle semestre nærmere beskrevet i denne studieordning. 4.4 Modulplaner Modulplaner og studieaktivitetsplaner er lokalt forankret på udbudsstedet og findes på Fronter. Modulplanerne udarbejdes i samarbejde med De Studerendes Råd og uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen. Modulplanerne er et fast dagsordenspunkt på første møde efter hver semesterstart. Formålet er at vurdere, om der er behov for at foretage justeringer, der kan træde i kraft fra det kommende semesters start. 4.5 Studieaktivitetsplaner Studieaktiviteter i tilknytning til modulplanerne beskrives i studieaktivitetsplanerne i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen. Studieaktivitetsplanerne omfatter det enkelte studieforløbs nærmere indhold og tilrettelæggelse, herunder bl.a. undervisningsog studieformer, studieopgaver og litteraturlister. Studieaktivitetsplaner udarbejdes for det enkelte studieforløb af de(n) enkelte underviser(e). 5. Studieaktivitet og deltagelse 5.1 Regler om studieaktivitet og deltagelsespligt Jf. Forarbejderne til 22 i LBK nr. 882 af 12/8/2011 Lov om erhvervsakademiuddannelser. Deltagelsespligt omfatter pligt til at deltage i enhver form for aktivitet, der indgår som en del af uddannelsen eksempelvis deltage i gruppearbejder og fællesprojekter. Deltagelsespligt anses ikke som identisk med mødepligt, idet deltagelsespligten også kan omfatte pligt til at deltage i fjernundervisning og pligt til at aflevere opgaver og rapporter. Deltagelsespligt anses på denne baggrund som et videre begreb end mødepligt side 8/117

9 Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 5½ år efter studiestart. Heri medregnes ikke fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption. Stk. 2. Professionshøjskolen kan, hvor særlige forhold foreligger, give dispensation til forlængelse af uddannelsens gennemførelse. Stk. 3. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af professionshøjskolen. Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende ikke er studieaktiv, medmindre der indgås skriftlig aftale om andet mellem den studerende og studievejlederen eller uddannelseschefen. Den studerende har pligt til at deltage aktivt i uddannelsen. Det fremgår af modulplanen for hvert modul, hvordan den studerende opfylder sin pligt til at deltage i uddannelsen i det enkelte modul. Det præciseres endvidere, om produkter, der knytter sig til deltagelsespligten, skal udarbejdes individuelt eller i grupper. Præsentationsportfolioen er et vigtigt redskab for den studerende til at dokumentere sin deltagelse i moduler og i uddannelsen. Holdets undervisere følger den studerendes deltagelse i undervisningen, jævnfør ovenstående, og meddeler studieadministrationen (studievejlederen/uddannelsesvejlederen) løbende for hvert modul, hvilke studerende der ikke har overholdt deltagelsespligten. Manglende overholdelse af deltagelses- og mødepligt Opfyldelse af deltagelsespligten og godkendelse af moduler er en forudsætning for at kunne indstille sig til prøve i uddannelsen. Mødepligt Mødepligt betyder, at den studerende fysisk skal være til stede, hvor undervisningsaktiviteten afvikles. Hvis der er mødepligt til en undervisningsaktivitet, vil det fremgå af reglerne for det enkelte modul. Særlig registrering af mødepligt Når mødepligt er foreskrevet i de enkelte moduler, foretages registrering af studerendes fremmøde til undervisningsaktiviteter på uddannelsen. De studerende orienteres forinden skriftligt om rammerne for registreringen. Registreringsformen kan variere og foretages af underviser, studerende o.a. Nærmer en studerende sig grænsen for overskridelse af mødepligten, varsles den studerende skriftligt om mulige konsekvenser. 5.2 Krav og vejledning ved modulevaluering For at en studerende kan indstilles til prøve i et kompetencemål, er det en forudsætning, at en studerende har fået godkendt de moduler, der hører til et kompetencemål. På Pædagoguddannelsen i University College Lillebælt foregår evalueringen efter hvert modul gennem en portfolio, hvor obligatoriske studieprodukter er grundlag for godkendelse af gennemført modul. side 9/117

10 Den studerendes egen arbejdsportfolio danner grundlag for arbejdet med den studerendes præsentationsportfolio. Det er den studerendes eget ansvar, at arbejdsportfolioen og pæsentationsportfolioen løbende bliver udfyldt og vedligeholdt. Præsentationsportfolioen danner grundlag for modulevaluering og -godkendelse og fungerer således både som dokumentation for, at den studerende har opfyldt modulets deltagelsespligt og opnået modulets læringsmål. Præsentationsportfolioen indgår i evalueringen af det enkelte modul, og kriterierne for godkendelse af modulet fremgår af den enkelte modulbeskrivelse og af modulplanen. Efter hvert moduls afslutning meddeler modulets underviser studieadministrationen, hvilke studerende der har fået/ikke har fået godkendt modulet. Ved afslutningen af modulet indrapporterer modulets underviser modulgodkendelser på et skema til studieadministrationen med angivelse af, om modulet er godkendt eller ikke godkendt. Såfremt modulet ikke er godkendt, angives om årsagen er en faglig underkendelse, eller om underkendelsen er sket på grund af manglende opfyldelse af deltagelsespligten Håndtering af manglende modulgodkendelse fremgår af lokale procedurer vedrørende modulgodkendelse. 5.3 Uddannelsens opbygning Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 4. Uddannelsen består af en fællesdel grundfagligheden, og en specialiseringsdel. Stk. 2. I fællesdelen grundfagligheden, svarende til 70 ECTS-point, indgår praktik, svarende til 10 ECTS-point. Stk. 3. I specialiseringsdelen, svarende til 140 ECTS-point, indgår følgende: 1) Specialiseringsfag, svarende til 60 ECTS-point, inden for hvert af følgende tre områder, hvoraf den studerende skal påbegynde et efter gennemførelse af fællesdelen grundfagligheden: a) Dagtilbudspædagogik, der retter sig mod pædagogisk arbejde med 0-5-årige børn. b) Skole- og fritidspædagogik, der retter sig mod pædagogisk arbejde med skolebørn og unge i alderen 6-18 år. c) Social- og specialpædagogik, der retter sig mod pædagogisk arbejde med børn og unge med særlige behov og personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse eller sociale vanskeligheder. 2) Tværprofessionelt element. 3) Tre praktikperioder, svarende til henholdsvis 30, 30 og 5 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt, svarende til 15 ECTS-point. Stk. 4. Professionshøjskolen kan flytte 10 ECTS-point til fællesdelen - grundfagligheden fra specialiseringsdelen med henblik på tilrettelæggelse af forløb med en særlig profil. Pædagoguddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme, angivet i ECTSpoint. Modulet afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudium eller ca arbejdstimer. side 10/117

11 5.4 Moduler Uddannelsen består af 21 moduler, der er nærmere beskrevet under modulbeskrivelserne. 6. Studievejledning Til støtte for den studerendes faglige, sociale og personlige udvikling tilbyder pædagoguddannelsen forskellige former for studievejledning. Formålet er at sikre studerende optimalt udbytte af deres ressourcer og anstrengelser, mens de går på pædagoguddannelsen. En studievejleder hjælper de studerende med bl.a.: - overblik over uddannelsesforløb; - valg af specialiseringsretning; - praktik; - SU; - at fastholde eller styrke motivationen og håndtere evt. studietvivl; - at optimere studie- og eksamenshåndtering; - at få struktureret en studiehverdag samt få prioriteret og fundet en god balance i tilværelsen; - at håndtere det uforudsete, eksempelvis sygdom, ikke bestået eksamen eller en studiegruppe der ikke fungerer; - at understøtte den studerende i at opfylde møde- og deltagelsespligten. Studievejlederen er bundet af tavshedspligt og arbejder efter de etiske principper for studie- og karrierevejledning: respekt, ligeværd, institutionsuafhængighed, åbenhed og tillid. Studerende kan altid ønske en samtale om faglige, sociale og personlige udfordringer, der påvirker studiet. Kontakt til studievejledningen foregår ved henvendelse i studieadministrationen eller direkte til en studievejleder på uddannelsesstedet. 7. Praktik Praktikuddannelsen Praktikken på pædagoguddannelsen tilrettelægges jf. Uddannelsesbekendtgørelsens 8 i 4 praktikperioder. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og for den studerendes undersøgelse af den pædagogiske profession og brugergruppe. Den studerendes læring sker via deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør således to forskellige, gensidigt supplerende, læringsrum, hvor vidensformerne i samspil kan kvalificere den studerendes læring og vidensskabelse. side 11/117

12 7.1 De fire praktikker Første praktikperiode, svarende til 10 ECTS-point, tilrettelægges som en ulønnet praktik på 2. semester med 32 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og 3 studiedage på uddannelsesinstitutionen. Kompetencemålet for første praktikperiode er knyttet til fællesdelen pædagogens grundfaglighed. Anden og tredje praktikperiode er specialiseringspraktikperioder og afvikles på et praktiksted i tilknytning til specialiseringsdelen. Hver praktikperiode svarer til 30 ECTS-point. Anden og tredje praktikperiode tilrettelægges som en lønnet praktik med start i henholdsvis 3. og 5. semester. De to praktikperioder strækker sig over 6 måneder med et gennemsnitligt ugentligt timetal på 32,5 timer og 10 studiedage på uddannelsesinstitutionen. Fjerde praktikperiode, svarende til 5 ECTS-point, tilrettelægges som en ulønnet praktik i sammenhæng med bachelorprojektet og afvikles på et praktiksted i tilknytning til specialiseringen. Praktikken strækker sig over 16 dage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer. Jf. 5 indgår der i tilknytning til hver praktikperiode studiedage på uddannelsesinstitutionen. Studiedagenes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Indholdet på studiedagene tilrettelægges med fokus på udvikling af forholdet mellem teori og praksis og de studerendes dokumentation af praksiserfaringer. Første, anden og tredje praktikperiode afsluttes hver med en selvstændig prøve. 7.2 Tildelingskriterier i praktikken Antallet af praktikpladser er afpasset det antal studerende, som den enkelte uddannelsesinstitution skal placere i praktik det kommende semester. Pædagoguddannelsen har ingen indflydelse på, hvilke pladser der tildeles. Antallet af praktikpladser afpasses den enkelte uddannelsesinstitutions behov og de dimensioneringstal for de lønnede praktikker, som Kommunernes KontaktRåd har udskrevet. Dimensioneringstallene i Region Syd er pr fordelt således: Dagtilbudspædagogik 44 % Skole- og fritidspædagogik 16 % Social- og specialpædagogik 40 % 7.3 Praktik i udlandet Efter ansøgning kan den studerende gennemføre anden og/eller tredje praktikperiode i udlandet, når praktikforholdet er led i et formaliseret uddannelsessamarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftalen mellem de to uddannelsesinstitutioner om modtagelse af studerende i praktik skal være indgået senest 2 måneder før praktikperiodens begyndelse, og praktikken tilrettelægges i overensstemmelse med kompetencemålene for perioden (BEK 11, stk. 1). side 12/117

13 Kravet om, at praktikforholdet skal være lønnet, kan fraviges, hvis det udenlandske praktiksted skriftligt erklærer, at lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land, og at det i øvrigt ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikperioden (BEK 11, stk. 2). Såfremt praktikken er ulønnet, er der mulighed for, at den studerende kan medtage SU og SU-lån. I forbindelse med praktik i udlandet kan professionshøjskolen fravige kravet om den studerendes deltagelse i studiedage og undervisning såfremt kravet kan opfyldes på anden måde (BEK 11, stk. 3). Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet, skal praktikstedet og den studerende udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for den pågældende periode (BEK 9, stk. 3). For prøver i praktik i udlandet henvises til pkt. 11. For at komme i udlandspraktik kræver det en godkendelse fra studievejlederen eller uddannelsesvejlederen. En forudsætning for at kunne komme i udlandspraktik er, at den studerende har overholdt sin møde- og deltagelsespligt og været studieaktiv gennem studiet frem til udlandspraktikken. Der henvises yderligere til procedurer ved det enkelte udbudssted. 7.4 Mødepligt Der er mødepligt i praktikken og til studiedagene. 8. Eksamen m.v. 8.1 Eksamenstilmelding Jf. Eksamensbekendtgørelsen 5, stk. 1. Begyndelse på et uddannelseselement, semester mv. er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Ved tilmelding bruges en prøvegang, jf. 6, stk. 3. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage i prøven på grund af dokumenteret sygdom og barsel. Det er ikke muligt at melde fra til prøver. 8.2 Eksamensbetingelser Jf. Eksamensbekendtgørelsen 5, stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan i studieordningen fastsætte, at opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter m.v. er en forudsætning for deltagelse i en prøve. Hvis en studerende har mangler i forhold til at aflevere stillede opgaver og/eller hvad angår deltagelse i projekter og teamarbejde, træffer ledelsen beslutning om de konsekvenser, det vil få for den pågældende studerende. side 13/117

14 8.3 Antal eksamensforsøg Jf. Eksamensbekendtgørelsen 6, stk. 1, 2 og 3. En bestået prøve kan ikke tages om. Indgår der flere delprøver i en prøve, kan delprøver, hvor der ikke er opnået bestået karakter, ikke tages om, når den samlede prøve er bestået, medmindre andet er bestemt i bekendtgørelsen eller studieordningen for uddannelsen. Stk. 2. Er en prøve ikke bestået, er den studerende fortsat tilmeldt prøven, jf. dog stk. 3 og 8. Stk. 3. Den studerende kan være tilmeldt 3 gange til samme prøve. Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. 8.4 Syge- og omprøve Jf. Eksamensbekendtgørelsen 7. En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden dokumenteret grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal den studerende have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Stk. 2. Indgår der flere dele i en prøve, hvor der gives karakter for hver del, kan den studerende kun aflægge prøve i den eller de dele, der ikke er gennemført, med mindre andet følger af reglerne om uddannelsen. Dette gælder også, hvor de enkelte karakterer regnes sammen til én karakter for den samlede prøve. Stk. 3. Andre særlige omstændigheder, hvorved en studerende praktisk forhindres i at møde til prøve, kan efter uddannelsesinstitutionens konkrete vurdering behandles efter stk. 1 og 2. Ledelsen kan beslutte at ændre prøve- og bedømmelsesform til omprøver og sygeeksamener. Dette vil i givet fald blive offentliggjort efter tilmeldingsfristens udløb og senest 2 uger inden eksamens afholdelse. 8.5 Interne eller eksterne prøver Om prøverne er interne eller eksterne, er fastlagt i Uddannelsesbekendtgørelsen kapitel 3 og nærmere beskrevet under modulerne i denne studieordning. 8.6 Karakter eller bedømmelsen Bestået/ikke bestået Om prøverne bedømmes med karakter eller bestået/ikke bestået er fastlagt i Uddannelsesbekendtgørelsen kapitel 3 og nærmere beskrevet under modulerne i denne studieordning. 8.7 Grundlaget for bedømmelsen Jf. Eksamensbekendtgørelsen 34. Grundlaget for bedømmelsen er den studerendes individuelle præstation. Bedømmelsen sker i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Stk. 2. Ved bedømmelsen af professionsbachelorprojekt, afsluttende eksamensprojekt eller afgangsprojekt skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes formulerings- og staveevne. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. side 14/117

15 Det fastsættes i studieordningen, hvorledes formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, jf. 4, stk. 2, nr. 13, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Formulerings- og staveevne kan indgå i bedømmelsen af andre prøver. Stk. 3. Alle prøver skal bestås. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen af alle skriftlige prøver, maksimalt med 1 karakter. I bachelorprojektet indgår stave- og formuleringsevnen i bedømmelsen, maksimalt med 2 karakterer. 8.8 Prøveafholdelse Jf. Eksamensbekendtgørelsen 13. Eksaminationer med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk. 2-4, medmindre de er omfattet af en aftale efter 52, stk. 3. Stk. 2. Kliniske prøver med patientdeltagelse er kun offentlige med patientens tilladelse. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder hvor hensynet til eksaminanden taler herfor. Endvidere kan institutionen begrænse adgangen til prøvelokalerne af pladsmæssige grunde, og enkeltpersoner kan nægtes adgang eller bortvises, hvis det findes nødvendigt for at sikre den fornødne ro og orden i forbindelse med prøven. Stk. 4. Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres. Stk. 5. Lyd- eller billedoptagelser af en prøve er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af institutionen. Stk. 6. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen ved praktiske og mundtlige prøver, herunder mundtligt forsvar af projekter. Institutionen kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering. Det er ikke tilladt for studerende at optage lyd og billeder ved en prøve, med mindre uddannelsesinstitutionen tillader det og forestår optagelserne som et led i prøven. Studerende må til prøver ikke medtage mobiltelefon, tablet eller andet, der kan optage lyd og billeder og/eller kommunikere med andre i eller uden for prøvelokalet. 8.9 Hjælpemidler Jf. Eksamensbekendtgørelsen 15. Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, medmindre der i bekendtgørelsen eller studieordningen for den enkelte uddannelse er fastsat begrænsninger i anvendelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte begrænsning i adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler af kapacitetsmæssige grunde. De hjælpemidler, der er tilladt ved eksamen, er bøger, noter, papirer, skriveredskaber, lommeregnere og lignende. I prøver af musisk/kreativ/praktisk art aftales det nærmere med eksaminator, hvilke hjælpemidler der ønskes anvendt. side 15/117

16 8.10 Gruppeprøver Jf. Eksamensbekendtgørelsen 11. Det fastsættes i studieordningen ud fra faglige hensyn, om en prøve tilrettelægges som en individuel prøve eller en gruppeprøve. Når en prøve tilrettelægges som en gruppeprøve, fastsættes samtidig, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve, og om den studerende i stedet kan vælge en individuel prøve. Stk. 2. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer. Ved gruppeprøver skal den enkelte studerendes bidrag kunne identificeres. Det skal fremgå, hvilke dele af en opgave hver studerende er ansvarlig for, med mindre der ved gruppeeksamen sker en samlet bedømmelse på baggrund af det skriftlige oplæg, den mundtlige forelæggelse og den efterfølgende eksamination. I sådanne tilfælde er der ikke krav om individualisering af det skriftlige produkt. Ved gruppeprøver kan der maksimalt deltage 4 studerende. Om prøverne er individuelle eller gruppeprøver, er nærmere beskrevet under modulerne i denne studieordning Aflevering af skriftlige opgaver Skriftlige opgaver i forbindelse med prøver skal afleveres på eksamenskontoret i 2 eksemplarer samt i elektronisk form på Fronter. Opgaven er ikke modtaget, før den er afleveret begge steder. Bacheloropgaven skal herudover afleveres i et eksemplar til UC Viden: ( Eksamenssproget Jf. Eksamensbekendtgørelsen 17. I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, jf. dog stk. 2 og 3, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Stk. 2. I uddannelser eller enkeltfag, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på dette sprog, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade en studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk Bestå krav Jf. Karakterbekendtgørelsen 17. Hvis der er bestå krav ved en eksamen, prøve eller en standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt, hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren 02 eller bedømmelsen "Bestået". Stk.2. Indgår der flere karakterer, er kravet i stk. 1 opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 2,0. Kravet om et gennemsnit på mindst 2,0 kan ikke opfyldes ved afrunding. Der skal være opnået "Bestået" ved alle prøver mv., hvor bedømmelsen "Bestået/Ikke bestået" er anvendt. Der kan endvidere i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver mv., som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen. side 16/117

17 8.14 Særlige prøvevilkår Jf. Eksamensbekendtgørelsen 18. Uddannelsesinstitutionen tilbyder særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Studerende, der ønsker at få tildelt særlige prøvevilkår, fremsender en begrundet skriftlig ansøgning til eksamenskontoret med dokumentation for den problemstilling, der kan begrunde tildeling af særlig prøvevilkår. Ansøgningen skal være fremsendt senest 3 uger før eksamensperiodens begyndelse Eksamenssnyd Jf. Eksamensbekendtgørelsen 19. En studerende, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden studerende uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af uddannelsesinstitutionen bortvises fra prøven. Stk. 2. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser institutionen den studerende fra prøven. Stk. 3. Udviser en studerende forstyrrende adfærd, kan institutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel. Stk. 4. Institutionen kan i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at den studerende skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. Stk. 5. En bortvisning efter stk.1-3 medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at den studerende har brugt en prøveindstilling, jf. 6, stk. 3. Stk. 6. En studerende skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse bekræfte med sin underskrift, der kan være digital, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2. Vejledning i at undgå eksamenssnyd og University College Lillebælts retningslinjer i opgaveskrivning findes på Fronter Klager over eksamen Jf. Eksamensbekendtgørelsen kapitel 10. Der henvises til teksten i Eksamensbekendtgørelsen, der nøje beskriver retningslinjerne. Klage over prøver: Anke af afgørelser: Beskrivelser af klageprocedure 1. Studerendes klage over eksamen/prøve skal være skriftlig og begrundet. side 17/117

18 2. Klager over eksamen/prøver indgives individuelt inden for klagefristen på 2 uger, efter at bedømmelsen er bekendtgjort på sædvanlig måde. 3. Klagen sendes til eksamenskontoret. 4. Eksamenskontoret sender klagen til udtalelse hos eksaminator og censor. 5. Svaret fra eksaminator og censor sendes til udtalelse hos klager (den studerende). 6. Udtalelse fra klager (den studerende) i forhold til pkt. 4 sendes til eksamenskontoret. 7. Det samlede materiale i klagesagen afleveres til ledelsen eller en af ledelsen udpeget person (studievejleder). Sagen afgøres på baggrund af det samlede materiale (pkt. 1, 4 og 5) i henhold til bekendtgørelsens retningslinjer [BEK 1519/2013, 39 44]. 8. Den studerende kan skriftligt og begrundet indbringe afgørelsen vedrørende faglige spørgsmål for et af uddannelsens nedsatte ankenævn inden for en frist på 2 uger, efter at den studerende har modtaget afgørelsen [BEK 1519/2013, 46 50]. 9. Hvis klager (den studerende) er utilfreds med afgørelsen, kan der klages over retslige forhold [BEK 1519/2013, 51] til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Klage over afgørelser truffet af en uddannelsesinstitution eller et ankenævn Jf. Eksamensbekendtgørelsen kapitel 11. Der henvises til teksten i Eksamensbekendtgørelsen, der nøje beskriver retningslinjerne. Klage over retlige spørgsmål: Afsluttende prøver i Fællesdelen 9.1 Udprøvning af grundfagligheden Grundfagligheden udprøves gennem 3 prøver, der svarer til 3 kompetencemål. Det ene kompetencemål retter sig mod praktikken Prøveform: Grundfagligheden K1 Kompetencemål 1: Den studerende kan med udgangspunkt i børns, unges og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling samt i relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg. Prøveform: Mundtlig, individuel med afsæt i præsentationsportfolio. side 18/117

19 Præsentationsportfolioen skal indeholde produkter, der viser, hvordan den studerende har arbejdet med opnåelse af kompetencemålet, og hvordan den studerendes udvikling og læring frem mod målet er forløbet. Den studerende skal sammensætte produkterne inden for og på tværs af kompetencemålets videns- og færdighedsområder, og den studerende skal skriftligt gøre rede for, hvorfor præsentationsportfolioen er sammensat, som den foreligger. Eksamensgrundlaget: Præsentationsportfolio, max anslag inklusive mellemrum (10 normalsider) og bilagsmaterialet max. 2 siders tekst, max. 5 minutters film og max. 5 PowerPoint slides. Bedømmelsesgrundlag: Mundtlig præstation og præsentationsportfolio. Tidsramme: 5 minutters præsentation, 15 minutters diskussion. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Intern bedømmelse Prøveform: Grundfagligheden K2 Kompetencemål 2: Den studerende kan fagligt begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og professionelle sammenhæng. Prøveform: Skriftlig og mundtlig prøve kombinationsprøve. Delprøve 1: Individuel MCQ (Multiple Choice Test) forud for mundtlig prøve. Delprøve 2: Mundtlig prøve med afsæt i synopsis eller andet produkt med udgangspunkt i selvvalgt emne, der udarbejdes i grupper på max. 4 studerende. Det skal med sideangivelse fremgå, hvilke studerende der er ansvarlige for de enkelte dele af opgaven. Eksamensgrundlag: MCQ (Multiple Choice Test), synopsis eller andet produkt godkendt af institutionen samt mundtlig præsentation. Max anslag inklusive mellemrum (6 normalsider) ved 1-2 studerende, max anslag inklusive mellemrum (8 normalsider) ved 3 studerende og max anslag inklusive mellemrum (10 normalsider) ved 4 studerende. Bedømmelsesgrundlag: MCQ (Multiple Choice Test) og mundtlig præstation. Tidsramme for mundtlig prøve: 2 studerende: 10 minutters præsentation, 20 minutters diskussion. Der tillægges 5 minutter pr. studerende ved prøver med deltagelse af 3 eller 4 studerende. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Intern bedømmelse. side 19/117

20 9.1.3 Prøveform: Grundfagligheden K3 Kompetencemål 3: Den studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Prøveform: Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio. Præsentationsportfolioen består af udvalgte produkter samt dokumentation, der viser den studerendes arbejde med kompetencemålet, herunder tilhørende videns- og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner over udvalgte produkter/elementer, som understøtter praktikkens kompetencemål. Eksamensgrundlag: Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner, max anslag inklusive mellemrum (6 normalsider) samt bilagsmaterialet max. 2 siders tekst, max. 5 minutters film og max. 5 PowerPoint slides. Bedømmelsesgrundlag: Præsentationsportfolioen og den mundtlige præstation. Tidsramme: 5 minutters præsentation, 20 minutters diskussion. Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået. Intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen. 10. Udprøvning af specialiseringsdelens obligatoriske dele Dagtilbudspædagogik Kompetencemål 1, specialisering: Den studerende kan anvende natur samt kulturelle medier og udtryksformer til at skabe udviklings- og læreprocesser for 0-5 årige børn samt inddrage børns perspektiv, deres kreativitet og leg i pædagogiske aktiviteter. Prøveform: Mundtlig prøve med afsæt i fællesgjort præsentationsportfolio i grupper på max. 4 studerende. Eksamensgrundlag: Gruppen udarbejder på basis af deres individuelle arbejdsportfolio en fællesgjort præsentationsportfolio. Forud for den mundtlige prøve indleveres et resumé på max anslag inklusive mellemrum (1 normalside) pr. studerende, der beskriver og begrunder indholdet i den fællesgjorte præsentationsportfolio. Arbejdsportfolioen består af indsamling, selektion og refleksion af produkter, der dokumenterer den studerendes arbejdsproces med at udvikle viden, færdigheder og kompetencer. Præsentationsportfolioen består af udvalgte produkter samt dokumentation, der viser den studerendes arbejde med kompetencemålet, herunder tilhørende videns- og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen skal indeholde skriftlige refleksioner, der beskriver og begrunder indholdet i portfolioen. side 20/117

21 I udarbejdelsen af den fællesgjorte præsentationsportfolio har gruppen fokus på principper, kriterier og refleksioner knyttet til arbejdet med at udvælge produkter og dokumenter til den fællesgjorte præsentationsportfolio med henblik på en fælles præsentation og dermed demonstration af kompetencer inden for området. Eksamensgrundlag: Resumé og den mundtlige præsentation. Bedømmelsesgrundlag: Den mundtlige præstation. Tidsramme forud for prøven: Grupperne har 4 arbejdsdage til 1) at udpege principper, kriterier og refleksioner for valg af dokumenter og refleksioner til den fælles præsentationsportfolio; 2) at sammensætte en fælles præsentationsportfolio; 3) at udarbejde et resumè, der angiver indhold i portfolioen såvel som principper, kriterier og refleksioner knyttet til sammensætning af præsentationsportfolioen; 4) at udarbejde et fælles mundtligt oplæg, der demonstrerer, hvordan kompetencemål 1 er opfyldt med eksempler fra den fællesgjorte præsentationsportfolio. Det skal med sideangivelse fremgå, hvilke studerende der er ansvarlige for de enkelte dele af opgaven. Prøvens gennemførelse: Prøven gennemføres således, at fremlæggelsen, som udgør den første del af prøven, er reserveret til gruppens oplæg. Oplægget som tager afsæt i den fællesgjorte præsentationsportfolio skal demonstrere de studerendes kompetencer. De studerende må ikke afbrydes i prøvens fremlæggelsesdel. Den resterende del af prøven forløber som en samtale, hvor der kan spørges uddybede ind til præsentation, resumè samt viden og færdigheder inden for kompetencemålet. Der må præsenteres diverse materialer, som kan støtte demonstrationen af kompetencer, f.eks. analyser, videopræsentationer, foto, lydoptagelser eller lignende. Tidsramme for prøven: 2 studerende: 10 minutter til fremlæggelse og 15 minutter til diskussion. 3 studerende: 12 minutter til fremlæggelse og 25 minutter til diskussion. 4 studerende: 15 minutter til fremlæggelse og 35 minutter til diskussion. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Bedømmelse ved ekstern censur. Kompetencemål 2, specialisering: Den studerende kan reflektere, vurdere, begrunde og kvalificere pædagogisk arbejde på baggrund af de organisatoriske og professionelle rammer. Prøveform: Skriftlig projektopgave med selvvalgt problemstilling i grupper på max. 4 studerende. Eksamensgrundlag: Skriftlig projektopgave af et omfang på: 1 studerende: Max anslag inklusive mellemrum (10 normalsider). side 21/117

22 2 studerende: Max anslag inklusive mellemrum (15 normalsider). 3 studerende: Max anslag inklusive mellemrum (20 normalsider). 4 studerende: Max anslag inklusive mellemrum (25 normalsider). Bedømmelsesgrundlag: Skriftlig projektopgave. Det skal med sideangivelse fremgå, hvilke studerende der er ansvarlige for de enkelte dele af opgaven. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Bedømmelse ved ekstern censur. Kompetencemål anden praktikperiode: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer med hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Bedømmelsesgrundlag: Ved prøverne bedømmes det jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 18, i hvilken grad kompetencemålene for perioden er opfyldt. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende: 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer; 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis; 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Prøveform: Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio. Præsentationsportfolioen består af udvalgte produkter samt dokumentation, der viser den studerendes arbejde med kompetencemålet, herunder tilhørende videns- og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner over udvalgte produkter/elementer, som understøtter praktikkens kompetencemål. Eksamensgrundlag: Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner, max anslag inklusive mellemrum (10 normalsider) samt bilagsmaterialet max. 2 siders tekst, max. 5 minutters film og max. 5 PowerPoint slides. Bedømmelsesgrundlag: Præsentationsportfolioen og den mundtlige præstation. Tidsramme: 5 minutters præsentation, 20 minutters diskussion, 5 minutter til votering. Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået. Intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen. side 22/117

23 Kompetencemål tredje praktikperiode: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Bedømmelsesgrundlag: Ved prøverne bedømmes det jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 18, i hvilken grad kompetencemålene for perioden er opfyldt. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende: 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer; 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis; 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Prøveform: Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio. Præsentationsportfolioen består af udvalgte produkter samt dokumentation, der viser den studerendes arbejde med kompetencemålet, herunder tilhørende videns- og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner over udvalgte produkter/elementer, som understøtter praktikkens kompetencemål. Eksamensgrundlag: Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner, max anslag inklusive mellemrum (10 normalsider) samt bilagsmaterialet max. 2 siders tekst, max. 5 minutters film og max. 5 PowerPoint slides. Bedømmelsesgrundlag: Præsentationsportfolioen og den mundtlige præstation. Tidsramme: 5 minutters præsentation, 20 minutters diskussion, 5 minutter til votering. Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået. Ekstern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en censor Skole- og fritidspædagogik Kompetencemål 1, specialisering: Den studerende kan med inddragelse af pædagogiske og didaktiske teorier tilrettelægge, gennemføre og analysere pædagogiske aktiviteter, inkluderende læringsmiljøer samt lærings- og undervisningsforløb med henblik på, at børns og unges trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes. Prøveform: Mundtlig prøve med afsæt i fællesgjort præsentationsportfolio i grupper på max. 4 studerende. Eksamensgrundlag: Gruppen udarbejder på basis af deres individuelle arbejdsportfolio en fællesgjort præsentationsportfolio. Forud for den mundtlige prøve indleveres et resumé på max anslag inklusive mellemrum (1 normalside) pr. studerende. Det skal med sideangivelse fremgå, hvilke studerende der er ansvarlige for de enkelte dele af opgaven. side 23/117

24 Arbejdsportfolioen består af indsamling, selektion og refleksion af produkter, der dokumenterer den studerendes arbejdsproces med at udvikle viden, færdigheder og kompetencer. Præsentationsportfolioen består af udvalgte produkter samt dokumentation, der viser den studerendes arbejde med kompetencemålet, herunder tilhørende videns- og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen skal indeholde skriftlige refleksioner, der beskriver og begrunder indholdet i portfolioen. I udarbejdelsen af den fællesgjorte præsentationsportfolio har gruppen fokus på principper, kriterier og refleksioner knyttet til arbejdet med at udvælge produkter og dokumenter til den fællesgjorte præsentationsportfolio med henblik på en fælles præsentation og dermed demonstration af kompetencer inden for området. Eksamensgrundlag: Resumé og den mundtlige præsentation. Bedømmelsesgrundlag: Den mundtlige præstation. Tidsramme forud for prøven: Grupperne har 4 arbejdsdage til 1) at udpege principper, kriterier og refleksioner for valg af dokumenter og refleksioner til den fælles præsentationsportfolio; 2) at sammensætte en fælles præsentationsportfolio; 3) at udarbejde et resumè, der angiver indhold i portfolioen såvel som principper, kriterier og refleksioner knyttet til sammensætning af præsentationsportfolioen; 4) at udarbejde et fælles mundtligt oplæg, der demonstrerer, hvordan kompetencemål 1 er opfyldt med eksempler fra den fællesgjorte præsentationsportfolio. Prøvens gennemførelse: Prøven gennemføres således, at fremlæggelsen, som udgør den første del af prøven, er reserveret til gruppens oplæg. Oplægget som tager afsæt i den fællesgjorte præsentationsportfolio skal demonstrere de studerendes kompetencer. De studerende må ikke afbrydes i prøvens fremlæggelsesdel. Den resterende del af prøven forløber som en samtale, hvor der kan spørges uddybede ind til præsentation, resumè, viden og færdigheder inden for kompetencemålet. Tidsramme for prøven: 2 studerende: 10 minutter til fremlæggelse og 15 minutter til diskussion. 3 studerende: 12 minutter til fremlæggelse og 25 minutter til diskussion. 4 studerende: 15 minutter til fremlæggelse og 35 minutter til diskussion. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Bedømmelse ved ekstern censur. Kompetencemål 2, specialisering: Den studerende kan varetage og analysere pædagogisk arbejde, der støtter og faciliterer børns og unges læring, udvikling, inklusion, trivsel og perspektiver. Prøveform: Skriftlig projektopgave med selvvalgt problemstilling i grupper på max. 4 studerende. Eksamensgrundlag: Skriftlig projektopgave af et omfang på: side 24/117

25 1 studerende: Max anslag inklusive mellemrum (10 normalsider). 2 studerende: Max anslag inklusive mellemrum (15 normalsider). 3 studerende: Max anslag inklusive mellemrum (20 normalsider). 4 studerende: Max anslag inklusive mellemrum (25 normalsider). Bedømmelsesgrundlag: Skriftlig projektopgave. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Bedømmelse ved ekstern censur. Kompetencemål anden praktikperiode: Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole samt indgå i professionel kommunikation herom. Bedømmelsesgrundlag: Ved prøverne bedømmes det jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 18, i hvilken grad kompetencemålene for perioden er opfyldt. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende: 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer; 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis; 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Prøveform: Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio. Præsentationsportfolioen består af udvalgte produkter samt dokumentation, der viser den studerendes arbejde med kompetencemålet, herunder tilhørende videns- og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner over udvalgte produkter/elementer, som understøtter praktikkens kompetencemål. Eksamensgrundlag: Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner, max anslag inklusive mellemrum (10 normalsider) samt bilagsmaterialet max. 2 siders tekst, max. 5 minutters film og max. 5 PowerPoint slides. Bedømmelsesgrundlag: Præsentationsportfolioen og den mundtlige præstation. Tidsramme: 5 minutters præsentation, 20 minutters diskussion, 5 minutter til votering. Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået. Intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Kompetencemål tredje praktikperiode: Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skole- og fritidspædagogik, så børn og unges trivsel, udvikling og læring fremmes. side 25/117

26 Bedømmelsesgrundlag: Ved prøverne bedømmes det jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 18, i hvilken grad kompetencemålene for perioden er opfyldt. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende: 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer; 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis; 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Prøveform: Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio Præsentationsportfolioen består af udvalgte produkter samt dokumentation, der viser den studerendes arbejde med kompetencemålet, herunder tilhørende videns- og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner over udvalgte produkter/elementer, som understøtter praktikkens kompetencemål. Eksamensgrundlag: Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner, max anslag inklusive mellemrum (10 normalsider) samt bilagsmaterialet max. 2 siders tekst, max. 5 minutters film og max. 5 PowerPoint slides. Bedømmelsesgrundlag: Præsentationsportfolioen og den mundtlige præstation. Tidsramme: 5 minutters præsentation, 20 minutters diskussion, 5 minutter til votering. Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået. Ekstern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en censor Social- og specialpædagogik Kompetencemål 1, specialisering: Den studerende kan med udgangspunkt i de tre målgruppers forudsætninger og perspektiver identificere og varetage pædagogiske opgaver i relation hertil. Den studerende har indsigt i social- og specialpædagogiske paradigmer, vidensformer og metoder. Prøveform: Skriftlig projektopgave med selvvalgt problemstilling i grupper på max. 4 studerende. Eksamensgrundlag: Skriftlig projektopgave af et omfang på: 1 studerende: Max anslag inklusive mellemrum (10 normalsider). 2 studerende: Max anslag inklusive mellemrum (15 normalsider). 3 studerende: Max anslag inklusive mellemrum (20 normalsider). 4 studerende: Max anslag inklusive mellemrum (25 normalsider). Bedømmelsesgrundlag: Skriftlig projektopgave. side 26/117

27 Bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Bedømmelse ved ekstern censur. Kompetencemål 2, specialisering: Den studerende kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere social- og specialpædagogiske indsatser og aktiviteter, der sigter mod at fremme trivsel og livskvalitet, og som understøtter de tre målgruppers udvikling, læreprocesser og deltagelse i fællesskaber Prøveform: Mundtlig prøve med afsæt i fællesgjort præsentationsportfolio i grupper på max. 4 studerende. Eksamensgrundlag: Gruppen udarbejder på basis af deres individuelle arbejdsportfolio en fællesgjort præsentationsportfolio. Forud for den mundtlige prøve indleveres et resumé på max anslag inklusive mellemrum (1 normalside) pr. studerende, der beskriver og begrunder indholdet i den fællesgjorte præsentationsportfolio. Arbejdsportfolioen består af indsamling, selektion og refleksion af produkter, der dokumenterer den studerendes arbejdsproces med at udvikle viden, færdigheder og kompetencer. Præsentationsportfolioen består af udvalgte produkter samt dokumentation, der viser den studerendes arbejde med kompetencemålet, herunder tilhørende videns- og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen skal indeholde skriftlige refleksioner, der beskriver og begrunder indholdet i portfolioen. I udarbejdelsen af den fællegjorte præsentationsportfolio har gruppen fokus på principper, kriterier og refleksioner knyttet til arbejdet med at udvælge produkter og dokumenter til den fællesgjorte præsentationsportfolio med henblik på en fælles præsentation og dermed demonstration af kompetencer inden for området. Eksamensgrundlag: Resumé og den mundtlige præsentation. Bedømmelsesgrundlag: Den mundtlige præstation. Tidsramme forud for prøven: Grupperne har 4 arbejdsdage til 1) at udpege principper, kriterier og refleksioner for valg af dokumenter og refleksioner til den fælles præsentationsportfolio; 2) at sammensætte en fælles præsentationsportfolio; 3) at udarbejde et resumè, der angiver indhold i portfolioen såvel som principper, kriterier og refleksioner knyttet til sammensætning af præsentationsportfolioen; 4) at udarbejde et fælles mundtligt oplæg, der demonstrerer, hvordan kompetencemål 1 er opfyldt med eksempler fra den fællesgjorte præsentationsportfolio. Prøvens gennemførelse: Prøven gennemføres således, at fremlæggelsen, som udgør den første del af prøven, er reserveret til gruppens oplæg. Oplægget som tager afsæt i den fællesgjorte præsentationsportfolio skal demonstrere de studerendes kompetencer. De studerende må ikke afbrydes i prøvens fremlæggelsesdel. Den resterende del af prøven forløber som en samtale, hvor der kan spørges uddybede ind til præsentation, resumè, viden og færdigheder inden for kompetencemålet. side 27/117

28 Tidsramme for prøven: 2 studerende: 10 minutter til fremlæggelse og 15 minutter til diskussion. 3 studerende: 12 minutter til fremlæggelse og 25 minutter til diskussion. 4 studerende: 15 minutter til fremlæggelse og 35 minutter til diskussion. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Bedømmelse ved ekstern censur. Kompetencemål anden praktikperiode: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. Bedømmelsesgrundlag: Ved prøverne bedømmes det jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 18, i hvilken grad kompetencemålene for perioden er opfyldt. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende: 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer; 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis; 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Prøveform: Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio. Præsentationsportfolioen består af udvalgte produkter samt dokumentation, der viser den studerendes arbejde med kompetencemålet, herunder tilhørende videns- og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner over udvalgte produkter/elementer, som understøtter praktikkens kompetencemål. Eksamensgrundlag: Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner, max anslag inklusive mellemrum (10 normalsider) samt bilagsmaterialet max. 2 siders tekst, max. 5 minutters film og max. 5 PowerPoint slides. Bedømmelsesgrundlag: Præsentationsportfolioen og den mundtlige præstation. Tidsramme: 5 minutters præsentation, 20 minutters diskussion, 5 minutter til votering. Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået. Intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Kompetencemål tredje praktikperiode: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører. side 28/117

29 Bedømmelsesgrundlag: Ved prøverne bedømmes det jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 18, i hvilken grad kompetencemålene for perioden er opfyldt. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende: 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer; 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis; 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Prøveform: Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio. Præsentationsportfolioen består af udvalgte produkter samt dokumentation, der viser den studerendes arbejde med kompetencemålet, herunder tilhørende videns- og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner over udvalgte produkter/elementer, som understøtter praktikkens kompetencemål. Eksamensgrundlag: Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner, max anslag inklusive mellemrum (10 normalsider) samt bilagsmaterialet max. 2 siders tekst, max. 5 minutters film og max. 5 PowerPoint slides. Bedømmelsesgrundlag: Præsentationsportfolioen og den mundtlige præstation. Tidsramme: 5 minutters præsentation, 20 minutters diskussion, 5 minutter til votering. Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået. Ekstern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en censor. 11. Prøver i praktik i udlandet Anden og tredje praktikperiode afsluttes med en prøve. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 17. Første, anden og tredje praktikperiode afsluttes hver med en prøve, der finder sted på praktikstedet eller professionshøjskolen. Stk. 2. Første og anden praktikperiode bedømmes med intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Stk. 3. Tredje praktikperiode bedømmes med ekstern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en censor. Stk. 4. De tre praktikperioder bedømmes med»bestået/ikke bestået«. Stk. 5. Bedømmes en praktikprøve til»ikke bestået«afholder professionshøjskolen en samtale om det videre forløb med den studerende. Som resultat af samtalen kan den studerende i særlige tilfælde tilbydes at gå praktikperioden om én gang. side 29/117

30 Anden praktikperiode Prøveform: Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio samt vurdering fra praktikstedet. Arbejdsportfolioen består af indsamling, selektion og refleksion af produkter, der dokumenterer den studerendes arbejdsproces med at udvikle viden, færdigheder og kompetencer. Præsentationsportfolioen består af udvalgte produkter samt dokumentation, der viser den studerendes arbejde med kompetencemålet, herunder tilhørende videns- og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen skal indeholde skriftlige refleksioner, der beskriver og begrunder indholdet i portfolioen. Eksamensgrundlag: Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner, max anslag samt bilag (billede, lyd mv.). Bilag består maximalt af 2 siders tekst, 10 minutters lyd/film og 5 dias/billeder. Præsentationsportfolioen skal indeholde 5 minutters samtale med praktikvejlederen med refleksioner over kompetencemålene (lyd eller film). Praktikvejlederen vurderer inden afslutningen af praktikken, om den studerende har opfyldt kompetencemålene. Vurderingen skal fremgå af et skema udarbejdet af professionshøjskolerne. Der kan vurderes opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Ved delvist opfyldt og ikke opfyldt gives en begrundelse. Bedømmelsesgrundlag: En helhedsvurdering af praktiksted, præsentationsportfolio og mundtlig præsentation. Kompetencemål 1, specialisering. Prøven afvikles efter hjemkomst til professionshøjskolen. I prøven deltager to undervisere udpeget af professionshøjskolen. Tidsramme: 5 minutters præsentation, 20 minutters diskussion. Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået Tredje praktikperiode Prøveform: Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio samt vurdering fra praktikstedet. Arbejdsportfolioen består af indsamling, selektion og refleksion af produkter, der dokumenterer den studerendes arbejdsproces med at udvikle viden, færdigheder og kompetencer. Præsentationsportfolioen består af udvalgte produkter samt dokumentation, der viser den studerendes arbejde med kompetencemålet, herunder tilhørende videns- og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen skal indeholde skriftlige refleksioner, der beskriver og begrunder indholdet i portfolien. side 30/117

31 Eksamensgrundlag: Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner, max anslag samt bilag (billede, lyd mv.). Bilag består maximalt af 2 siders tekst, 10 minutters lyd/film og 5 dias/billeder. Præsentationsportfolioen skal indeholde 5 minutters samtale med praktikvejlederen med refleksioner over kompetencemålene (lyd eller film). Praktikvejlederen vurderer inden afslutningen af praktikken, om den studerende har opfyldt kompetencemålene. Vurderingen skal fremgå af et skema fra professionshøjskolerne. Der kan vurderes opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Ved delvist opfyldt og ikke opfyldt gives en begrundelse. Bedømmelsesgrundlag: En helhedsvurdering af praktiksted, præsentationsportfolio og mundtlig præsentation. Kompetencemål 2, specialisering. Prøven afvikles efter hjemkomst til professionshøjskolen. I prøven deltager en underviser udpeget af professionshøjskolen samt en censor. Tidsramme: 5 minutters præsentation, 20 minutters diskussion. Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået. 12. Krav til udformning af professionsbachelorprojektet Udformning af professionsbachelorprojektet I den skriftlige del af projektet skal den/de studerende kunne begrunde problemstillingens professionsfaglige relevans samt kunne redegøre for projektets metodiske og teoretiske grundlag. Projektet skal endvidere indeholde den empirisk baserede analyse af den valgte problemstilling samt en perspektivering af analysen i forhold til sociale, institutionelle og samfundsmæssige forhold, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 6. Derudover skal projektet indeholde overvejelser over, hvad det vil sige at undersøge/udvikle en pædagogisk praksis, som man selv er en del af som studerende, samt hvilke etiske og værdimæssige udfordringer denne position kan medføre. Den studerende skal demonstrere et undersøgelsesperspektiv, der bevæger sig fra det specifikke eksempel til et generelt vilkår eller omvendt Indhold i det skriftlige projekt (ikke nødvendigvis i rækkefølge) - Titel (på dansk og engelsk) - Resumé (på dansk og eventuelt engelsk) - Indledning med en begrundet problemstilling - Eksisterende viden fra forskning og udviklingsarbejde om problemstillingen - Metodeovervejelser, herunder - Undersøgelses-/udviklingsdesign - refleksioner over, hvad det vil sige at udforske egen praksis - Beskrivelse og analyse af empiri ved anvendelse af teori side 31/117

32 - Diskussion og perspektivering i forhold til sociale, kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige forholds betydning for den valgte problemformulering, herunder - beskrivelse af udviklingsmuligheder og handleovervejelser - beskrivelse af og refleksion over den faglige drøftelse med praktikstedet - relatering til forsknings- og udviklingsresultater - Konklusion - Referenceliste Omfang: Det skriftlige projekt må maksimalt have et omfang på anslag inklusive mellemrum (25 normalsider) for én studerende, anslag inklusive mellemrum (30 normalsider) for grupper med to studerende, anslag inklusive mellemrum for grupper med 3 studerende og anslag inklusive mellemrum (40 normalsider) for grupper med 4 studerende. Dertil kommer forside, litteraturliste og bilag. Såfremt der inddrages andre dokumentationsformer, skal disse være beskrevet i det skriftlige produkt. 13. Kriterier for adgang til de tre specialiseringer Den studerende kan komme i betragtning til en af de tre specialiseringer, når vedkommende har bestået uddannelsens fællesdel samt deltaget i en tildelingsprocedure, hvor vedkommende ud fra en helhedsvurdering er fundet egnet til at uddanne sig inden for den pågældende specialisering. Nedennævnte kriterier vil indgå i helhedsvurderingen. Kriterier for adgang til specialiseringer: (de egentlige kriterier er under udarbejdelse på nationalt plan). - Dagtilbudspædagogik o Xxxx - Skole- og fritidspædagogik o Xxxx - Social- og specialpædagogik o Xxxx 14. Overgangsregler Studerende, der er optaget pr og tidligere, fortsætter uddannelsen efter den på tidspunktet for optagelsen gældende studieordning. Studerende, der har påbegyndt studiet efter tidligere studieordninger, og som ønsker at overgå til nærværende studieordning, skal søge herom. Når en studerende er overgået til nærværende studieordning, er det ikke muligt efterfølgende at vende tilbage til en tidligere studieordning. side 32/117

33 Der eksamineres maksimalt 3 eksamensterminer, efter at de enkelte fag er udbudt for sidste gang. Har den studerende ikke fuldført sin uddannelse inden udfasning, henvises den studerende til at søge Studienævnet, som vil afgøre, hvilke fag eller studieordning der kan erstattes med. 15. Regler om merit Der er indført regler om obligatorisk merit som følge af fremrykningsreformen. Det afklares i forbindelse med optagelsen, hvilke studieelementer den studerende har erhvervet sig kompetencer inden for, der ækvivalerer uddannelseselementer på pædagoguddannelsen. De uddannelseselementer, som den studerende får merit for, kan vedkommende ikke deltage i undervisningen af eller gå til prøve i. På eksamensbeviset skal prøven optræde som meriteret og bestået/overført karakter, hvis det er muligt. De nærmere regler i University College Lillebælt fremgår af bilag Klage Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 51, stk. 2. Uddannelsens afgørelser efter Uddannelsesbekendtgørelsen kan indbringes for ministeriet af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klageprocedure: 1. Klager fra studerende skal være skriftlige og begrundede. 2. Inden for klagefristen på 2 uger sendes klagen til ledelsen. 3. Ledelsen afgiver en udtalelse, som sendes til klager (den studerende). 4. Klageren skal have lejlighed til at kommentere ledelsens udtalelse inden for en frist på normalt 1 uge. Udtalelse fra klager (den studerende) sendes til ledelsen. 5. På baggrund af det samlede materiale afgør ledelsen sagen. 6. Hvis klager (den studerende) er utilfreds med afgørelsen, kan der klages over retlige forhold til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. 17. Meritpædagoguddannelsen Der er ikke oprettet et merithold med start den 1. september De dele i studieordningen, der skal beskrive forhold omkring meritpædagoguddannelsen, er derfor ikke indarbejdet i denne version af studieordningen. Arbejdet hermed vil være tilendebragt, inden et nyt merithold skal starte. De eksisterende merithold er reguleret af den tidligere studieordning. side 33/117

34 18. Disciplinære forhold 18.1 Generelt Det er pædagoguddannelsens politik, at man søger at undgå at skulle bringe sanktioner i anvendelse ved løbende at sikre fyldestgørende information om politikker og ordensregler, klare og rettidige udmeldinger samt løbende involvering af de studerende og De Studerendes Råd. Pædagoguddannelsen forsøger at skabe rammer for en god dialog mellem de studerende, mellem de studerende og de uddannelsesfaglige medarbejdere, og mellem de studerende og ledelsen, ligesom vi hylder princippet om den åbne dørs politik til ledelsen. Pædagoguddannelsen har udarbejdet et sæt ordensregler og politikker, som regulerer forskellige typer af problemstillinger, der kan opstå, når mange er samlet på ét sted, f.eks. i forhold til alkohol, misbrug, utilbørlig opførsel, trusler, vold mv. De typer overtrædelser, der her tænkes på, er overtrædelser, der klart er i et modsætningsforhold til og helt uforenelige med den professionsforståelse, som en pædagog skal kunne agere på baggrund af. Ved sanktionering af overtrædelser tages der afsæt i almindelige forvaltningsretlige principper med partshøring, begrundelse og proportionalitet. De sanktionsmuligheder, pædagoguddannelsen har, kan ses som et kontinuum, der dækker fra at give en advarsel til bortvisning fra uddannelsen, således at alvorlige, grove eller gentagne overtrædelser kan sanktioneres med permanent bortvisning uden forudgående advarsel Brug af computere og netværk i University College Lillebælt University College Lillebælt stiller det ufravigelige krav, at brug af computere og netværk sker i overensstemmelse med almindelige danske og internationale love samt regler om ophavsret. Enhver brug af computere og nettet, som er ulovlig eller skadelig for uddannelsens omdømme og virksomhed, er forbudt. Overtrædelse af dette forbud kan medføre bortvisning fra University College Lillebælt, og i grove tilfælde vil der tillige ske politianmeldelse Optagelse af billeder og lyd Udgangspunktet i straffelovens 1 264a er, at på steder, der ikke er offentligt tilgængelige, er det ikke lovligt at optage billeder og lyd, med mindre man har fået tilladelse hertil. I forbindelse med undervisning og vejledning er hovedreglen, at man ikke må optage billeder og lyd, med mindre man har indhentet forudgående samtykke (tilladelse) hertil. 1. LBK 871/2014 side 34/117

35 Såfremt der gives tilladelse til optagelse af billede og lyd, er optagelserne alene til privat brug og kun for den, der optager (har fået tilladelsen). Optagelserne må altså ikke deles med andre og ikke lægges på sociale medier mv., med mindre man udtrykkeligt har oplyst, at man påtænker at bruge materialet på den måde, sådan at tilladelsen er givet med den viden. Overtrædelse af ovenstående kan i grove og/eller gentagne tilfælde medføre bortvisning fra uddannelsen. 19. Modulbeskrivelser Pædagoguddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der er normeret til 210 ECTS-point, hvilket svarer til 3½ års fuldtidsstudium. Uddannelsen består af: 1) En fællesdel (grundfagligheden) på 70 ECTS-point 2) En specialiseringsdel på 140 ECTS-point. Hele uddannelsen er organiseret i 21 moduler á 10 ECTS-point, der hver svarer til mellem 6 og 7 uger. Nogle moduler er slået sammen. 1) Fællesdelen (grundfagligheden) består af 7 moduler, heraf én praktikperiode. 1 år Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6 Modul 7 Praktik 1. semester: Modul 1, 2 og 3 2. semester: Modul 4, 5 og 6 3 moduler svarer til et semester = ½ års studium. 2) Specialiseringsdelen består af 14 moduler, heraf er der 2 praktikperioder på hver 3 moduler samt et bachelorprojekt på 2 moduler inkl. en kort praktikperiode. Modul 8 Modul 9, 10 og 11 Praktik Modul 15, 16 og 17 Praktik 3 år Modul 18 3 moduler svarer til et semester = ½ års studium. 2 år Modul 12 Modul 13 Modul 14 Modul 19 Modul 20 og 21 Bachelorprojekt inkl. 5 ECTS praktik 3½ år 3. semester: Modul 7, 8 og 9 4. semester: Modul 10, 11 og semester: Modul 13, 14 og semester: Modul 16, 17 og semester: Modul 19, 20 og 21 side 35/117

36 Alle moduler i Fællesdelen og Specialiseringsdelen skal afsluttes med en evaluering med henblik på den studerendes udbytte af modulet. Evalueringsformen fremgår af studieordningen og modulbeskrivelserne Fællesdelen - Grundfagligheden Fællesdelen (de 7 første moduler) er delt i 3 kompetenceområder: A. Pædagogiske miljøer og aktiviteter (modul 1, 2 og 3) B. Pædagogisk praksis (modul 4) C. Profession og samfund (modul 5, 6 og 7) Hensigten er at give de studerende kompetencer til professionelt at støtte børn, unge og voksnes udvikling, læring, trivsel, medborgerskab og dannelse. A. Pædagogiske miljøer og aktiviteter Undervisning på modul 1, 2 og 3 har følgende kompetencemål: Den studerende kan med udgangspunkt i børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling samt i relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg (BEK nr. 211 af 08/03/2014, bilag 1). Modul 1 10 ECTS-point Ind i pædagogikken Modulet beskæftiger sig med væsentlige områder indenfor pædagogens grundlæggende faglighed med særlig vægt på liv, leg og læring. Der arbejdes med pædagogiske teorier og paradigmer, forskellige dannelsesidealer, forståelse for forskellige gruppers ulige forudsætninger for samspil, samspilsprocesser samt udvikling og trivsel. Der er fokus på viden om og færdigheder i pædagogisk arbejde med bevægelse, idræt og kunstnerisk virksomhed. Modul 2 10 ECTS-point Køn, seksualitet og mangfoldighed Modulet indeholder forskellige diskurser om og perspektiver på køn, seksualitet, ligestilling og familieformer. Helt centralt står socialpsykologisk og sociologisk viden om, hvordan individuelle, sociale, institutionelle og kulturelle faktorer er med til at strukturere, muliggøre og reproducere menneskers identitet, køn, normer, værdier og handlemuligheder i en mangfoldig kultur. Denne viden belyser, hvordan køn og identitet udfoldes, forhandles og håndteres i pædagogisk praksis. Denne viden indgår som et professionsvidens- og praksisbaseret bidrag til at håndtere og differentiere pædagogisk praksis i relation til børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet, dannelse og perspektiver, herunder dilemmaer vedrørende seksualitet og køn. side 36/117

37 Modul 3 10 ECTS-point Inkluderende fællesskaber Modulet beskæftiger sig med pædagogens grundlæggende faglighed med særlig vægt på inkluderende og ekskluderende processers betydning for menneskers trivsel og udvikling. Der arbejdes med viden om socialiserings- og interaktionsprocesser samt pædagogiske og didaktiske aktiviteter med fokus på natur, miljø og æstetisk virksomhed. Der er fokus på det enkelte menneskes sproglige og kommunikative kompetencer. Prøve Den studerende skal til én intern prøve med udgangspunkt i det fælles kompetencemål umiddelbart efter de 3 første moduler. B. Pædagogens praksis Modul 4 10 ECTS-point 1. praktikperiode 1. praktikperiode tilrettelægges som en ulønnet praktik med 32 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 3 studiedage på pædagoguddannelsen. Første praktikperiode er rettet mod praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave samt med sigte på tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af pædagogisk praksis. Første praktikperiode afsluttes med en intern prøve med bedømmelsen bestået/ikke bestået. C. Profession og samfund Undervisning på modul 5, 6 og 7 har følgende fælles kompetencemål: Den studerende kan fagligt begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og professionelle sammenhæng (BEK nr. 211 af 08/03/2014, bilag 1). Modul 5 10 ECTS-point Den pædagogiske profession Modulet beskæftiger sig med vilkårene for professionen, herunder etik og dets betydning, samt hvorledes pædagogiske teorier omsættes til den pædagogiske praksis. Der arbejdes med betydningen af politiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer for professionen. Der er fokus på samarbejdet med andre professioner, myndigheder og offentligheden, herunder krav til professionel kommunikation i pædagogisk arbejde. Modul 6 10 ECTS-point Demokrati og medborgerskab Modulet beskæftiger sig med de grundlæggende perspektiver på medborgerskab og demokrati set i forhold til velfærdssamfundets udvikling og globaliseringen. Der arbejdes med globaliseringens betydning for den pædagogiske profession/praksis og for udviklingen af den. Der er fokus på, hvordan den pædagogiske praksis har udviklet sig politisk, organisatorisk og lovgivningsmæssigt, samt på hvilken måde værdier og professionsetik har betydning i det pædagogiske arbejde. side 37/117

38 Modul 7 10 ECTS-point Pædagogen som myndighedsperson Modulet fokuserer på pædagogisk praksis ydre rammer, indre betingelser og de opgaver pædagogen skal håndtere som myndighedsperson. Ud fra et pædagogisk/sociologisk, pædagogisk/psykologisk, socialfagligt/juridisk og sundhedspædagogisk perspektiv tematiseres pædagogens håndtering af, refleksioner over og kommunikation af det pædagogiske ansvar overfor børn, unge og voksne. Helt centralt står viden om de politiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer for myndighedsudøvelsen. Disse baserer pædagogisk praksis på et medborgerskabsperspektiv, konventioner og lovgivning. Der indgår viden om den myndighed, pædagogen tildeles til også ud fra et risikoperspektiv - at varetage opgaver i forhold til tidlig indsats, forebyggende arbejde samt tegn på mistrivsel. Denne viden skal kunne anvendes til at varetage professionel skriftlig, verbal, nonverbal, digital kommunikation med børn, unge, voksne, pårørende og myndigheder. Prøve Den studerende skal til én intern prøve i modul 5, 6 og 7 s kompetencemål. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt. For at kunne fortsætte på uddannelsen skal den studerende have bestået de 3 prøver i fællesdelen senest ved udgangen af 2. studieår (4. semester) Specialiseringsdelen De 14 moduler i specialiseringsdelen er delt op i følgende specialiseringer: a) Dagtilbudspædagogik, der retter sig mod pædagogisk arbejde med 0-5 årige børn. b) Skole- og fritidspædagogik, der retter sig mod pædagogisk arbejde med skolebørn og unge i alderen 6-18 år. c) Social- og specialpædagogik, der retter sig mod pædagogisk arbejde med børn og unge med særlige behov og personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Inden modul 8 skal den studerende have valgt én af de 3 obligatoriske specialiseringer. Den valgte specialisering følges gennem hele specialiseringsdelen i alle moduler (også i 2. og 3. praktikperiode). Modul 8-10 ETCS-point Specialiseringsfag: a) Dagtilbudspædagogik - Børns kultur og trivsel Modulet beskæftiger sig med specialiseringen gennem lovgivning og de rammer, der gælder for dagtilbudsområdet. Med udgangspunkt i pædagogiske læreplaner arbejdes der med didaktiske kompetencer i forhold til praktiske, musiske, æstetiske og kulturelle udtryks- og læringsformer. Der er fokus på det gode børneliv, herunder børns trivsel, fællesskaber, leg, læring, sprog, udvikling samt kultur og kulturforståelse. side 38/117

39 b) Skole- og fritidspædagogik - Didaktik og dannelse Modulet beskæftiger sig med didaktik i forhold til udvikling og læring, herunder viden om forskellige inkluderende og differentierede læringsmiljøers betydning. Der arbejdes med viden og metoder, som fremmer børn og unges nysgerrighed og lyst til at eksperimentere. Der er fokus på konflikthåndtering, børn og unges mediekultur samt det pædagogiske arbejde med at understøtte børns udvikling af et nuanceret og varieret sprog. Modulet indeholder legende, praktiske og musiske arbejds- og læringsformer. c) Social- og specialpædagogik - Mennesker i udsatte positioner Modulet beskæftiger sig med den pædagogiske faglighed i forhold til normer, mål, værdier, marginalisering og stigmatiseringsprocesser. Modulet handler også om sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, herunder forskellige diagnoser og behandlingsformer. Der arbejdes med grundlæggende viden om vilkår og forudsætninger hos mennesker i udsatte positioner samt det pædagogiske arbejde med målgruppen. Der er fokus på at skabe trivsel, udvikling og livskvalitet i samarbejde med mennesker i udsatte positioner. Modul 9,10 og ECTS-point 2. praktikperiode 2. praktikperiode er en specialiseringspraktik, der tilrettelægges som lønnet praktik på et praktiksted i tilknytning til den valgte specialisering. Praktikperioden tilrettelægges over 6 måneder med et gennemsnitligt ugentligt timetal på 32,5 timer. I praktikperioden indgår 10 studiedage på uddannelsesinstitutionen. 2. praktikperiode afsluttes med en ekstern prøve med bedømmelsen bestået/ikke bestået. a) Dagtilbudspædagogik, 2. praktikperiode - Relation og kommunikation I praktikperioden skal den studerende beskæftige sig med relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5 årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. b) Skole- og fritidspædagogik, 2. praktikperiode - Udviklings- og læringsrum I praktikperioden skal den studerende beskæftige sig med didaktik og ledelse af udviklings- og læringsrum på baggrund af viden om 6-18 åriges udviklingsmuligheder og forudsætninger. Disse aktiviteter skal omfatte tilrettelæggelse og gennemførelse af bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative læreprocesser. c) Social- og specialpædagogik, 2. praktikperiode - Relation og kommunikation I praktikperioden skal den studerende beskæftige sig med relationer, samspil og professionel kommunikation i pædagogisk praksis med mennesker i udsatte positioner, herunder konflikt, voldsforebyggelse og etik. I praktikken skal den studerende planlægge, gennemføre og evaluere bevægelsesmæssige, musiske og æstetiske aktiviteter, hvor målgruppens perspektiver inddrages. Modul ETCS-point Specialiseringens obligatoriske kompetencemål afsluttes med en ekstern prøve i den valgte specialisering. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. side 39/117

40 Specialiseringsfag: a) Dagtilbudspædagogik I dette modul arbejdes der med børns forskellige opvækstvilkår og livsbetingelser, tidligere indsats for børn i udsatte positioner samt mulighederne for at skabe sammenhænge for børn i overgange mellem forskellige institutionstyper. Modulet beskæftiger sig med de institutionelle rammer for det gode børneliv. Der er fokus på retsgrundlag, institutionens organisering, samarbejdsrelationer og ledelse. b) Skole- og fritidspædagogik Modulet beskæftiger sig med børn og unges socialisering, identitetsdannelse og kultur, herunder lighed og mobilitet. Der arbejdes med forståelse af grupperelationer, gruppeprocesser og pædagogens muligheder for at arbejde med disse. Der er fokus på social- og specialpædagogiske metoder. c) Social- og specialpædagogik Modulet beskæftiger sig med inklusions- og eksklusionsmekanismer samt kulturforståelse og kulturelle fællesskaber. Der arbejdes med forskellige udviklingsmønstre hos målgruppen, kulturelle og æstetiske udtryksformer i den pædagogiske praksis samt med rammebetingelser. Der er fokus på socialpolitisk og retligt grundlag samt rehabiliterende indsatser. Modul ETCS-point Tværprofessionelt samarbejde Dette modul handler om de nødvendige forudsætninger for at samarbejde om indkredsning og udvikling af helhedsorienterede løsninger på tværs af den offentlige, private og frivillige sektor. Modulet afsluttes med en prøve med intern bedømmelse. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Modul ETCS-point Valgfrie områder Der vælges ét nedenstående valgfrie områder. Valget gælder også for undervisningen i modul 19. 1) Kreative udtryksformer Dette valgfrie område er rettet mod at lede og understøtte æstetiske og kreative udtryksformer i pædagogisk praksis. 2) Natur og udeliv Området retter sig mod forudsætninger for at lede og understøtte pædagogiske processer med inddragelse af naturen og uderummet i pædagogisk praksis. 3) Sundhedsfremme og bevægelse Dette valgfrie område er rettet mod at lede og understøtte pædagogiske aktiviteter med fokus på sundhed, trivsel og kropslig udfoldelse. side 40/117

41 4) Medier og digital kultur Området retter sig mod at lede og understøtte mediepædagogiske processer samt udvikling af pædagogisk praksis ved hjælp af digitale medier. 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri Dette valgfrie område er rettet mod kulturformidling og kulturprojekter med fokus på menneskers dannelse og demokratiske deltagelse i kulturliv. 6) Social innovation og entreprenørskab Området retter sig mod metoder til fornyelse og udvikling af kvalitet og velfærdsydelser i pædagogiske institutioner. 7) Kulturmøde og interkulturalitet Dette valgfrie område er rettet mod at lede og understøtte pædagogiske processer med fokus på kulturel diversitet. Modul 15, 16 og ECTS-point 3. praktikperiode 3. praktikperiode er en specialiseringspraktik, der tilrettelægges som lønnet praktik på et praktiksted i tilknytning til den valgte specialisering. Praktikperioden tilrettelægges over 6 måneder med et gennemsnitligt ugentligt timetal på 32,5 timer. Der indgår 10 studiedage på uddannelsesinstitutionen. I forbindelse med 3. praktik gennemføres et førstehjælpskursus over 2 dage. 3. praktikperiode afsluttes med en ekstern prøve med bedømmelsen bestået/ikke bestået. a) Dagtilbudspædagogik, 3. praktikperiode - Samarbejde og udvikling I praktikken skal den studerende beskæftige sig med systematisk og videnbaseret refleksion over de samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for pædagogisk udvikling. Derudover skal den studerende bidrage til udvikling og innovation i pædagogisk praksis gennem inddragelse af børns og forældres perspektiv. b) Skole- og fritidspædagogik, 3. praktikperiode - Samarbejde og udvikling I praktikken skal den studerende beskæftige sig med det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver, herunder det tværprofessionelle samarbejde. Derudover skal den studerende bidrage til udvikling af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag. c) Social- og specialpædagogik, 3. praktikperiode - Samarbejde og udvikling I praktikken skal den studerende beskæftige sig med forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder samt de institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser. Den studerende skal også arbejde med udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgruppen. side 41/117

42 Modul ETCS-point Forskningsmetodologi: a) Professionsviden og forskning i relation til dagtilbudspædagogik Modulet har et historisk, etisk og videnskabeligt perspektiv på dagtilbudspædagogik og pædagogisk praksis. I modulet indgår viden om historiske og aktuelle udfordringer, etiske dilemmaer og opfattelser af pædagogisk arbejde og praksis med børn. I modulet kombineres det historiske perspektiv med viden om, hvordan videnskabelige teorier og metoder - herunder evidensbaserede metoder indgår i dagtilbudspædagogisk teori og praksis. b) Professionsviden og forskning i relation til skole- og fritidspædagogik Modulet fokuserer analytisk og praktisk på vidensgrundlaget i skole- og fritidspædagogisk praksis. I modulet indgår viden om, hvordan pædagogisk forskning samt didaktiske og pædagogiske metoder indenfor skole- og fritidspædagogik designes, udfordrer, dokumenterer og kvalificerer pædagogisk praksis og pædagogers vidensgrundlag, herunder etiske problemstillinger og dilemmaer knyttet til dette. c) Professionsviden og forskning i relation til social- og specialpædagogik Modulet tager et historisk, etisk og videnskabeligt udgangspunkt i social- og specialpædagogisk praksis. I modulet fokuseres på viden om social og specialpædagogikkens historiske og aktuelle udfordringer, etiske dilemmaer og aktuelle paradigmer i relation til social- og specialpædagogisk arbejde og praksis med mennesker i udsatte positioner. I modulet kombineres det historiske udgangspunkt med viden om, hvordan videnskabelige metoder herunder evidensbaserede metoder indgår i social- og specialpædagogikkens teori og praksis. Modul ETCS-point Modulbeskrivelsen for dette modul svarer til modul 14, og den studerendes valg af emne i modul 14 gælder også i dette modul. De valgfrie kompetencemål afsluttes med i en ekstern prøve i det valgte område, som bedømmes efter 7-trinsskalaen. Valgfrie områder: 1) Kreative udtryksformer 2) Natur og udeliv 3) Sundhedsfremme og bevægelse 4) Medier og digital kultur 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri 6) Social innovation og entreprenørskab 7) Kulturmøde og interkulturalitet side 42/117

43 Modul 20 og ETCS-point Bachelorprojekt Bachelorprojektet skal hænge sammen med den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik skal tage udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Bachelorprojektet afsluttes med en mundtlig ekstern prøve, som bedømmes efter 7-trinsskalaen med en samlet karakter for projektet og den mundtlige præstation Modulbeskrivelse modul Modul 1 Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold Ind i pædagogikken 10 ECTS-point Modul 1 i Fællesdelen Dette modul beskæftiger sig med væsentlige områder indenfor pædagogens grundlæggende faglighed med særlig vægt på liv, leg og læring. Der arbejdes med pædagogiske teorier og paradigmer, forskellige dannelsesidealer, forståelse for forskellige gruppers ulige forudsætninger for samspil, samspilsprocesser samt udvikling og trivsel. Der er fokus på viden om og færdigheder i pædagogisk arbejde med bevægelse, idræt og kunstnerisk virksomhed. Modulets kompetencemål Modulets læringsmål Den studerende kan med udgangspunkt i børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling samt i relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg. Den studerende skal have viden om og kunne redegøre for: pædagogiske paradigmer, teorier og dannelsesidealer; samspil og samspilsprocesser, forskellige målgruppers forudsætninger, udviklingsområder side 43/117

44 og -muligheder; aktiviteter og forløb med afsæt i bevægelse og idræt; kunstnerisk, håndværksmæssig virksomhed. Den studerende skal med udgangspunkt i viden om og refleksioner over pædagogiske paradigmer, teorier og dannelsesidealer samt forskellige målgruppers udviklingsforudsætninger begrunde, fremstille og demonstrere pædagogiske didaktiske aktiviteter indenfor: idræt og bevægelse kunstneriske og håndværksmæssige færdigheder Den studerende skal kunne reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis ud fra: pædagogiske teorier, paradigmer og dannelsesidealer; forskellige målgruppers udviklingsmuligheder idræt og bevægelse; kunstnerisk og håndværksmæssig virksomhed Modulets evaluering Portfolio der demonstrerer den studerendes opnåelse af læringsmålene. Det vil fremgå af modulplanen eller studieaktivitetsplanen, hvilke krav der er knyttet til præsentationen. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Pædagogiske miljøer og aktiviteter Vidensmål: Den studerende har viden om - pædagogiske teorier og paradigmer, herunder forskellige former for målsætning af og dannelsesidealer i pædagogiske miljøer og aktiviteter; - børn, unge og voksnes sociale, emotionelle, sproglige, kognitive, fysiske, motoriske og sansemæssige forudsætninger og udvikling; Færdighedsmål: Den studerende kan - med udgangspunkt i pædagogiske teorier og værdier formulere mål og dannelsesidealer for pædagogisk praksis; - anvende viden om børn, unge og voksnes udvikling, forudsætninger og perspektiver i pædagogisk praksis; side 44/117

45 - udvikling af sprog og kommunikation, herunder ved brug af IT; - idræt og bevægelse og pædagogisk-didaktiske aktiviteter knyttet hertil; - kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsprocesser og udtryksformer samt pædagogiskdidaktiske aktiviteter inden for disse områder. - formulere faglige mål, midler og metoder, der understøtter det enkelte menneskes sprogudvikling og kommunikationskompetence; - tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske idræts- og bevægelsesaktiviteter; - tilrettelægge, gennemføre og evaluere kunstneriske og håndværksmæssige forløb Modul 2 Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold Modulets kompetencemål Køn, seksualitet og mangfoldighed 10 ECTS-point Et af de tre første moduler i Fællesdelen, helst modul 2 Modulet indeholder forskellige diskurser om og perspektiver på køn, seksualitet, ligestilling og familieformer. Helt centralt står socialpsykologisk og sociologisk viden om, hvordan individuelle, sociale, institutionelle og kulturelle faktorer er med til at strukturere, muliggøre og reproducere menneskers identitet, køn, normer, værdier og handlemuligheder i en mangfoldig kultur. Denne viden belyser, hvordan køn og identitet udfoldes, forhandles og håndteres i pædagogisk praksis. Denne viden indgår som et professionsvidens- og praksisbaseret bidrag til at håndtere og differentiere pædagogisk praksis i relation til børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet, dannelse og perspektiver, herunder dilemmaer vedrørende seksualitet og køn. Den studerende kan med udgangspunkt i børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge side 45/117

46 og voksnes udvikling samt i relation hertil redegøre for faglige vurderinger og valg. Modulets læringsmål Modulets evaluering Den studerende har viden om og færdigheder i at anvende et tværfagligt socialpsykologisk og sociologisk praksisrettet perspektiv på relationerne mellem faktorer, der generelt påvirker og muliggør børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet og dannelse og særligt har betydning for deres kønsidentitet, seksualitet og familieformer. Den studerende har viden om og færdigheder i at etablere udviklende, lærerige og dannende pædagogiske miljøer og professionelle omsorgsrelationer i pædagogisk praksis baseret på børn, unge og voksnes perspektiver samt på ligestilling og mangfoldighed set i relation til familieformer og køn. Den studerende kan dokumentere et repertoire af professionskompetencer, viden og færdigheder fra læringsmålene, der dokumenterer et professionelt udgangspunkt for selvstændigt at kunne handle i og reflektere over pædagogisk praksis. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Pædagogiske miljøer og aktiviteter Vidensmål: Den studerende har viden om - hvordan forskellige individuelle, sociale og kulturelle faktorer kan påvirke udvikling og læring; Færdighedsmål: Den studerende kan - differentiere omsorg og pædagogiske indsatser, så de tilgodeser børns, unges og voksnes dannelse; - kønsidentitet, seksualitet, ligestilling og familieformer. - formulere faglige mål og midler til skabelse af rum for menneskers mangfoldighed og til understøttelse af kønnenes lige muligheder side 46/117

47 Modul 3 Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold Modulets kompetencemål Modulets læringsmål Inkluderende fællesskaber 10 ECTS-point Modul 3 i Fællesdelen Modulet beskæftiger sig med pædagogens grundlæggende faglighed med særlig vægt på inkluderende og ekskluderende processers betydning for menneskers trivsel og udvikling. Der arbejdes med viden om socialiserings- og interaktionsprocesser samt pædagogiske og didaktiske aktiviteter med fokus på natur, miljø og æstetisk virksomhed. Der er tillige fokus på det enkelte menneskes sproglige og kommunikative kompetencer. Den studerende kan med udgangspunkt i børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling samt i relation hertil redegøre for faglige vurderinger og valg. Den studerende skal have viden om og kunne redegøre for: inkluderende processers betydning for pædagogisk praksis; pædagogiske tilgange og metoder der understøtter trivsel og udvikling i inkluderende fællesskaber og læringsmiljøer; metoder der understøtter det enkelte menneskes sprogudvikling og kommunikationskompetence. Den studerende skal med udgangspunkt i viden om og refleksioner over pædagogiske tilgange og metoders betydning for inklusion demonstrere pædagogiske didaktiske aktiviteter indenfor: sproglig og kommunikativ udvikling; differentierede fællesskaber og læringsmiljøer; menneskets trivsel og sociale udvikling; natur og miljø; side 47/117

48 musisk-æstetisk virksomhed. Den studerende kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis ud fra: inkluderende processers betydning for udvikling og trivsel; pædagogiske tilgange og metoder der understøtter inkluderende fællesskaber og læringsmiljøer; sproglige og kommunikative kompetencer. Modulets evaluering Portfolio der demonstrerer den studerendes opnåelse af læringsmålene. Det vil fremgå af modulplanen eller studieaktivitetsplanen, hvilke krav der er knyttet til præsentationen. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Pædagogiske miljøer og aktiviteter Vidensmål: Den studerende har viden om - socialiserings- og interaktionsprocesser samt inkluderende pædagogisk praksis; - natur, miljø og matematik samt pædagogisk-didaktiske aktiviteter inden for disse områder; - musisk-æstetisk virksomhed og pædagogisk-didaktiske aktiviteter knyttet hertil; - videnskabeligt baserede tilgange og metoder til tilrettelæggelse, undersøgelse og udvikling af pædagogisk praksis, herunder evidensbaserede metoder, og hvordan disse kan anvendes i praksis; - natur, miljø og matematik samt pædagogisk-didaktiske aktiviteter inden for disse områder. Færdighedsmål: Den studerende kan - formulere faglige mål, midler og metoder til understøttelse af det enkelte menneskes trivsel og sociale udvikling og til udvikling af inkluderende fællesskaber; - tilrettelægge, gennemføre og evaluere natur- og miljøpædagogiske aktiviteter; - tilrettelægge, gennemføre og evaluere musisk-æstetiske forløb; - redegøre for og anvende teorier og metoder om og for pædagogisk praksis; - tilrettelægge, gennemføre og evaluere natur- og miljøpædagogiske aktiviteter. side 48/117

49 Modul 4 Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold Den pædagogiske praksis, 1. praktikperiode 10 ECTS-point Modul 4 i Fællesdelen I første praktikperiode skal den studerende arbejde med praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave. Derudover skal den studerende arbejde med tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af aktiviteter knyttet til den pædagogiske praksis på praktikstedet. Første praktikperiode tilrettelægges som en ulønnet praktik med 32 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 3 studiedage på uddannelsesstedet. Der er mødepligt i praktikken. Modulets kompetencemål Modulets læringsmål Modulets evaluering De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet. Den studerende kan vurdere egne læreprocesser i praksis. Portfolio der demonstrerer den studerendes opnåelse af læringsmålene. Det vil fremgå af praktikvejledningen, hvilke krav der er knyttet til portfolioarbejdet i praktikken. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: side 49/117

50 Pædagogens praksis 1. praktik Vidensmål: Den studerende har viden om - praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver; - målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter; - evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer; - såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. Færdighedsmål: Den studerende kan - anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde; - målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder; - dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser; - anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde Modul 5 Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold Den pædagogiske profession 10 ECTS-point Modul 5 i Fællesdelen lige efter 1. praktikperiode Modulet beskæftiger sig med vilkårene for professionen, herunder etik og dets betydning, samt hvorledes pædagogiske teorier omsættes til den pædagogiske praksis. Der arbejdes med betydningen af politiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer for professionen. Der er fokus på samarbejdet med andre professioner, myndigheder og offentligheden, herunder krav til professionel kommunikation i pædagogisk arbejde. side 50/117

51 Modulets kompetencemål Den studerende kan fagligt begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og professionelle sammenhæng. Modulets evaluering Portfolio der demonstrerer den studerendes opnåelse af læringsmålene. Det vil fremgå af modulplanen eller studieaktivitetsplanen, hvilke krav der er knyttet til præsentationen. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Profession og samfund Vidensmål: Den studerende har viden om - grundlæggende træk ved pædagogprofessionens udvikling samt forandringer i pædagogiske paradigmer over tid; - pædagogprofessionens placering i forhold til tilgrænsende professioner, myndigheder og offentlighed; - professionel kommunikation; - politiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer og betingelser for udøvelsen af pædagogisk arbejde. Færdighedsmål: Den studerende kan - analysere, diskutere og vurdere aktuelle paradigmer i pædagogisk praksis og i samfundet; - bringe sin faglighed i spil i samarbejdet med andre professioner og i interaktionen med relevante samfundsinstitutioner; - indgå i professionelle samtaler med børn, unge, voksne, pårørende og myndigheder; - identificere pædagogiske opgaver og udfordringer givet af de eksisterende rammer og vilkår samt udpege handlemuligheder inden for disse rammer Modul 6 Modulets titel Demokrati og medborgerskab Modulets omfang 10 ECTS-point Modulets placering Som modul 6 eller 7 i Fællesdelen side 51/117

52 Modulets indhold Modulets kompetencemål Modulets læringsmål Modulet beskæftiger sig med de grundlæggende perspektiver på medborgerskab og demokrati set i forhold til velfærdssamfundets udvikling og globaliseringen. Der arbejdes med globaliseringens betydning for den pædagogiske profession/praksis og for udviklingen af den. Der er fokus på, hvordan den pædagogiske praksis har udviklet sig politisk, organisatorisk og lovgivningsmæssigt, samt hvordan værdier og professionsetik har betydning i det pædagogiske arbejde. Den studerende kan fagligt begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og professionelle sammenhæng. Den studerende skal have viden om og kunne redegøre for: grundlæggende perspektiver på medborgerskab og demokrati; sundhedsfremme og forebyggelse, herunder gældende lovning indenfor området; risikofaktorer og signaler på mistrivsel hos børn og voksne Den studerende skal med udgangspunkt i viden om og refleksioner over medborgerskab og demokrati: tilrettelægge pædagogiske aktiviteter med henblik på udviklingen af børn, unge og voksnes medborgerskab og demokratiske dannelse; formulere pædagogiske handlingsmuligheder i relation til sundhedsfremme og forebyggelse; identificere og reagere på tegn på mistrivsel Den studerende kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis ud fra: grundlæggende perspektiver på medborgerskab og demokrati; sundhedsfremme og forebyggelse; side 52/117

53 risikofaktorer og signaler på mistrivsel hos børn og voksne Modulets evaluering Portfolio der demonstrerer den studerendes opnåelse af læringsmålene. Det vil fremgå af modulplanen eller studieaktivitetsplanen, hvilke krav der er knyttet til præsentationen. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Profession og samfund Vidensmål: Den studerende har viden om - velfærdssamfundets udvikling og globalisering samt medborgerskab og demokrati; - professionsetik og værdier som disse udfolder sig i relationen, professionen og samfundet; Færdighedsmål: Den studerende kan - varetage pædagogiske aktiviteter med henblik på udvikling af børn, unge og voksnes medborgerskab og demokratiske dannelse; - analysere og vurdere værdier og etiske dilemmaer i pædagogiske sammenhænge samt analysere og vurdere sin egen rolle i relationelt arbejde; - politiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer og betingelser for udøvelsen af pædagogisk arbejde. - identificere pædagogiske opgaver og udfordringer givet af de eksisterende rammer og vilkår samt udpege handlemuligheder inden for disse rammer Modul 7 Modulets titel Pædagogen som myndighedsperson Modulets omfang 10 ECTS-point Modulets placering Som modul 6 eller 7 i Fællesdelen Modulets indhold Modulet fokuserer på pædagogisk praksis ydre rammer, indre betingelser samt de opgaver, som pædagogen skal håndtere som myndigheds- side 53/117

54 person. Ud fra et pædagogisk-sociologisk, pædagogisk-psykologisk, socialfagligt-juridisk og sundhedspædagogisk perspektiv tematiseres pædagogens håndtering af, refleksioner over og kommunikation af det pædagogiske ansvar overfor børn, unge og voksne. Helt centralt står viden om politiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer for myndighedsudøvelsen. Disse baserer pædagogisk praksis på et medborgerskabsperspektiv, konventioner og lovgivning. Der indgår viden om den myndighed, pædagogen tildeles til - også ud fra et risikoperspektiv - at varetage opgaver i forhold til tidlig indsats, forebyggende arbejde samt tegn på mistrivsel. Denne viden skal kunne anvendes til at varetage professionel skriftlig, verbal, nonverbal, digital kommunikation med børn, unge, voksne, pårørende og myndigheder. Modulets kompetencemål Modulets læringsmål Den studerende kan fagligt begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og professionelle sammenhæng. Den studerende kan redegøre for og reflektere over den myndighed, pædagogen repræsenterer i pædagogisk praksis, herunder praksis juridiske grundlag i relation til tavshedspligt og underretning. Den studerende kan identificere og fagligt begrunde gennemførelse af tidlig pædagogisk indsats samt forebyggende og sundhedsfremmende tiltag i pædagogisk praksis. Den studerende kan varetage professionelle samtaler med børn, unge, voksne, pårørende og myndigheder, herunder redegøre for og reflektere over indhold, virkemidler og dilemmaer. Modulets evaluering Den studerende skal vise et repertoire af praksisnære kompetencer, viden og færdigheder indenfor myndighedsudøvelse, sundhedsfremme og professionel kommunikation. side 54/117

55 Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Profession og samfund Vidensmål: Den studerende har viden om - sundhedsfremme og forebyggelse, herunder tidlig opsporing, samt om gældende lovgivning indenfor området; Færdighedsmål: Den studerende kan - identificere sundhedsmæssige og sociale problemstillinger samt formulere pædagogiske handlemuligheder i relation hertil; - risikofaktorer og signaler på mistrivsel hos børn, unge og voksne; - professionel kommunikation; - politiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer og betingelser for udøvelsen af pædagogisk arbejde, - identificere og reagere på børn, unge og voksne, der viser tegn på mistrivsel i pædagogisk praksis; - indgå i professionelle samtaler med børn, unge, voksne, pårørende og myndigheder; - identificere pædagogiske opgaver og udfordringer givet af de eksisterende rammer og vilkår, samt udpege handlemuligheder indenfor disse rammer 19.4 Modulbeskrivelse modul 8 21 Modul 8 Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold a) Dagtilbudspædagogik - Børns kultur og trivsel 10 ECTS-point Modulet er placeret i Specialiseringsdelen Modulet beskæftiger sig med specialiseringen gennem lovgivning og de rammer, der gælder for dagtilbudsområdet. Med udgangspunkt i pædagogiske læreplaner arbejdes der med didaktiske kompetencer i forhold til praktiske, musiske, æstetiske og kulturelle udtryks- og læringsformer. Der er fokus på det gode side 55/117

56 børneliv, herunder børns trivsel, fællesskaber, leg, læring, sprog, udvikling samt kultur og kulturforståelse. Modulets kompetencemål Modulets læringsmål Den studerende kan anvende natur samt kulturelle medier og udtryksformer til at skabe udviklingsog læreprocesser for 0-5 årige børn samt inddrage børns perspektiv, deres kreativitet og leg i pædagogiske aktiviteter. Den studerende skal have viden om og kunne redegøre for: 0-5 årige børns trivsel, læring og udvikling; sprogudvikling og sprogstimulering; kultur og kulturforståelse; kulturelle, praktiske, musiske og æstetiske udtryks- og læringsformer; pædagogiske læreplaner Den studerende skal med udgangspunkt i viden om og refleksioner over børns trivsel og udviklings-forudsætninger begrunde, fremstille og demonstrere pædagogiske, didaktiske aktiviteter indenfor: kulturelle, praktiske, musiske og æstetiske udtryks- og læringsformer i tilknytning til pædagogiske læreplaner; børns almene kommunikative og sproglige udvikling Den studerende kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis ud fra: 0-5 årige børns trivsel, læring og udvikling; sprogudvikling og sprogstimulering; kultur og kulturforståelse; kulturelle, praktiske, musiske og æstetiske udtryks- og læringsformer; pædagogiske læreplaner Modulets evaluering Portfolio der demonstrerer den studerendes opnåelse af læringsmålene. Det vil fremgå af modulplanen eller studieaktivitetsplanen, hvilke krav der er knyttet til præsentationen. side 56/117

57 Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Barndom, kultur og læring Vidensmål: Den studerende har viden om - pædagogiske læreplaner, herunder pædagogiske og didaktiske overvejelser knyttet til børns leg, udvikling og læring; Færdighedsmål: Den studerende kan - udarbejde pædagogiske læreplaner og på baggrund heraf tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter; - det 0-5 årige barns trivsel, dannelse, leg, læring og udvikling; - børns sproglige udvikling og sprogstimulering, herunder skrift sprogets betydning; - etnicitet, to-sprogethed og kulturforståelse; - natur, matematisk opmærksomhed og teknik samt pædagogiske aktiviteter inden for dette område målrettet 0-5 årige børn; - krop og bevægelse, samt pædagogiske aktiviteter inden for dette område målrettet 0-5 årige børn; - kulturelle, musiske og æstetiske udtryks- og læringsformer samt pædagogiske aktiviteter inden for dette område målrettet 0-5 årige børn; - børn i udsatte positioner, socialog specialpædagogiske indsatser og inkluderende praksis. - anvende viden om børns udvikling og forudsætninger i pædagogisk praksis i dagtilbud; - understøtte børns almene kommunikative og sproglige kompetenceudvikling; - etablere, analysere og vurdere kulturmøder; - udvikle, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for natur, matematisk opmærksomhed og teknik, herunder inddrage barnets perspektiv og relevant pædagogisk viden; - udvikle, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for krop og bevægelse, herunder inddrage barnets perspektiv og relevant pædagogisk viden; - inddrage litterære, musikalske, dramatiske og visuelle udtryks- og læringsformer samt barnets perspektiv og relevant pædagogisk viden i sin pædagogiske praksis; - understøtte det enkelte barns udvikling gennem tidlig opsporing og tilrettelæggelse af pædagogiske aktiviteter, der inkluderer og fremmer forpligtende fællesskaber side 57/117

58 Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold Modulets kompetencemål b) Skole- og fritidspædagogik - Didaktik og dannelse 10 ECTS-point Modulet er placeret i Specialiseringsdelen og er optakt til 2. praktikperiode Modulet beskæftiger sig med didaktik i forhold til udvikling og læring, herunder viden om forskellige inkluderende og differentierede læringsmiljøers betydning. Der arbejdes med viden og metoder, som fremmer børn og unges nysgerrighed og lyst til at eksperimentere. Der er fokus på konflikthåndtering, børn og unges mediekultur samt det pædagogiske arbejde med at understøtte børns udvikling af et nuanceret og varieret sprog. Modulet indeholder legende, praktiske og musiske arbejds- og læringsformer. Den studerende kan med inddragelse af pædagogiske og didaktiske teorier tilrettelægge, gennemføre og analysere pædagogiske aktiviteter, inkluderende læringsmiljøer samt lærings- og undervisningsforløb med henblik på, at børn og unges trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes, Den studerende kan varetage og analysere pædagogisk arbejde, der støtter og faciliterer børn og unges læring, udvikling, inklusion, trivsel og perspektiver. Modulets læringsmål Den studerende skal have viden om og kunne redegøre for: didaktik, læring og undervisningsbegreber, der kvalificerer og begrunder differentierede aktiviteter i skole og fritidstilbud; læringsmiljøets inkluderende og differentierede karakter og dets betydning for børn og unges trivsel udvikling og læring Den studerende skal med udgangspunkt i viden om og refleksioner over læringsmiljøets inklude- side 58/117

59 rende og differentierede karakter og dets betydning for børn og unges trivsel: udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere aktiviteter der fremmer børn og unges aktive deltagelse Den studerende kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis ud fra: didaktik, læring og undervisningsbegreber der kvalificerer og begrunder differentierede aktiviteter i skole og fritidstilbud; læringsmiljøets inkluderende og differentierede karakter og dets betydning for børn og unges trivsel udvikling og læring Modulets evaluering Portfolio der demonstrerer den studerendes opnåelse af læringsmålene. Det vil fremgå af modulplanen eller studieaktivitetsplanen, hvilke krav der er knyttet til præsentationen. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Barndom, ungdom, didaktik og dannelse Vidensmål: Den studerende har viden om åriges kognitive, emotionelle, fysiske, motoriske og sansemæssige forudsætninger og udvikling; Færdighedsmål: Den studerende kan - anvende viden om børn og unges udvikling og forudsætninger i pædagogisk praksis i skole og fritidstilbud; - hvordan pædagogisk praksis kan understøtte undervisning, udvikling og læring i skole og fritidstilbud; - børns og unges kropslige, kulturelle og musisk-kreative udvikling og om aktivitetsmuligheder inden for bevægelse og æstetiske udtryksformer; - natur, matematisk opmærksom- - tilrettelægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, der understøtter undervisning og læring i skole og fritidstilbud, herunder varetage den understøttende undervisning i skolen; - tilrettelægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, der fremmer børns og unges nysgerrighed, interesse og aktive deltagelse inden for de kropslige, kreative og musiske områder; side 59/117

60 hed, teknik og udeliv samt pædagogiske aktiviteter indenfor dette område målrettet børn og unge; - børn og unges mediebrug og mediekultur, om udviklingen af børns it- og mediekompetencer og mediedannelse samt om it og mediernes forskellige udtryksformer; - sprog, sproglige udtryksformer og sprogtilegnelse; - leg, legeteorier og legekulturer i historisk og aktuel belysning. - udvikle, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter indenfor natur, matematisk opmærksomhed, teknik og udeliv, herunder at inddrage børn og unges perspektiv samt relevant pædagogisk viden; - vurdere og anvende it, medier og mediekritiske tilgange i pædagogisk praksis, både analoge og digitale; - motivere og understøtte børns udvikling af et nuanceret og varieret sprog i alle typer af aktiviteter; - etablere inkluderende læringsmiljøer gennem motivering og understøttelse af legende processer Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold Modulets kompetencemål c) Social- og specialpædagogik - Mennesker i udsatte positioner 10 ECTS-point Modulet ligger i Specialiseringsdelen før 2. praktikperiode Modulet beskæftiger sig med den pædagogiske faglighed i forhold til normer, mål, værdier, marginalisering og stigmatiseringsprocesser. Modulet handler også om sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, herunder forskellige diagnoser og behandlingsformer. Der arbejdes med grundlæggende viden om vilkår og forudsætninger hos mennesker i udsatte positioner samt det pædagogiske arbejde med målgruppen. Der er fokus på at skabe trivsel, udvikling og livskvalitet i samarbejde med mennesker i udsatte positioner. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at indgå i social- og special- side 60/117

61 pædagogisk arbejde med mennesker i forhold til tre overordnede målgrupper: A. Børn og unge med særlige behov B. Mennesker med sociale vanskeligheder C. Mennesker med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser Den studerende kan med udgangspunkt i de tre målgruppers forudsætninger og perspektiver identificere og varetage pædagogiske opgaver i relation hertil. Den studerende har indsigt i social- og specialpædagogiske paradigmer, videnformer og metoder. Modulets læringsmål Den studerende skal have viden om og kunne redegøre for: centrale socialvidenskabelige og psykologiske teorier samt marginaliserings- og stigmatiseringsprocesser; forskellige diagnoser og behandlingsformer Den studerende skal med udgangspunkt i viden om og refleksioner over centrale socialvidenskabelige og psykologiske teorier: igangsætte målrettede pædagogiske handlinger Den studerende kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis ud fra: centrale socialvidenskabelige og psykologiske teorier og marginaliserings- og stigmatiseringsprocesser; forskellige diagnoser og behandlingsformer Modulets evaluering Portfolio der demonstrerer den studerendes opnåelse af læringsmålene. Det vil fremgå af modulplanen eller studieaktivitetsplanen, hvilke krav der er knyttet til præsentationen. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Mennesker i udsatte positioner side 61/117

62 Vidensmål: Den studerende har viden om - socialvidenskabelige og psykologiske teorier, der belyser vilkår og forudsætninger hos mennesker i almindelighed og mennesker i udsatte positioner i særdeleshed; - normer, værdier, konventioners funktioner og udbredelse og om normalitetsbegrebers relativitet; - marginaliserings- og stigmatiseringsprocesser; - overordnede mål og værdier i social- og specialpædagogiske indsatser; - sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, herunder kost, motion og seksualitet; - socialpsykiatri, psykiatriske behandlingsformer, fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, diagnoser og medicinsk behandling. Færdighedsmål: Den studerende kan - identificere og understøtte muligheder i det social- og specialpædagogiske arbejde med en specifik målgruppe; - identificere og forholde sig kritisk til egne og andres normer, værdier, konventioner og normalitetsbegreber om en given målgruppe; - bidrage til at modvirke marginalisering og stigmatisering af mennesker i udsatte positioner; - anvende begreber som trivsel, udvikling, livskvalitet og deltagelse på en måde, der kvalificerer praksis; - tilrettelægge, gennemføre og evaluere sundhedspædagogiske og forebyggende indsatser og aktiviteter; - basere social- og specialpædagogiske indsatser og aktiviteter på indsigt i menneskers forudsætninger og deres perspektiver på egne udviklingsmuligheder. Modul 9, 10 og 11 Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold Dagtilbudspædagogik, 2. praktikperiode - Relation og kommunikation 30 ECTS-point Modulet er placeret i Specialiseringsdelen Anden praktikperiode retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Den studerende skal i side 62/117

63 praktikken arbejde med at tilrettelægge, gennemføre og evaluere differentierede pædagogiske aktiviteter rettet mod 0-5 årige børn. Anden praktik tilrettelægges som en lønnet praktik med start i 3. semester. Praktikken strækker sig over 26 uger med et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer. I praktikperioden indgår 10 studiedage på uddannelsesinstitutionen. Der er mødepligt til praktikken og til studiedagene. Modulets kompetencemål Modulets læringsmål Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer med hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer med hinanden samt reflektere over egne evner til at indgå i relationer. Den studerende kan støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over egne evner til at kommunikere. Modulets evaluering Portfolio der demonstrerer den studerendes opnåelse af læringsmålene. Det vil fremgå af praktikvejledningen, hvilke krav der er knyttet til portfolioarbejdet i praktikken. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Relation og kommunikation Vidensmål: Den studerende har viden om - det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov; - samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 Færdighedsmål: Den studerende kan - tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation; - skabe nærværende relationer og side 63/117

64 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling; - dialog og professionel kommunikation; - leg, legeteorier og legekulturer; - kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis; - omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet; - kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger; - rammesætte børns leg; - målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse; - tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse. Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold Skole- og fritidspædagogik, 2. praktikperiode - Udviklings- og læringsrum 30 ECTS-point Modulet er placeret i Specialiseringsdelen I praktikperioden skal den studerende, på baggrund af viden omkring 6-18 åriges udviklingsmuligheder og forudsætninger, beskæftige sig med didaktik og ledelse af udviklings- og læringsrum, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative læreprocesser. Anden praktik tilrettelægges som en lønnet praktik med start i 3. semester. Praktikken strækker sig over 26 uger med et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer. I praktikperioden indgår 10 studiedage på uddannelsesinstitutionen. Der er mødepligt i praktikken og til studiedagene. Modulets kompetencemål Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritids- side 64/117

65 tilbud og skole samt indgå i professionel kommunikation herom. Modulets læringsmål Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole. Den studerende kan indgå i professionel kommunikation herom. Modulets evaluering Portfolio der demonstrerer den studerendes opnåelse af læringsmålene. Det vil fremgå af praktikvejledningen, hvilke krav der er knyttet til portfolioarbejdet i praktikken. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Udviklings- og læringsrum Vidensmål: Den studerende har viden om - professionsfaglig kommunikation, argumentation og samarbejde; - ledelse af udviklings- og læringsrum, herunder om klasserumsledelse; - didaktik og metodik knyttet til læring; - bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning for trivsel, læring og udvikling; - omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde; åriges forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov. Færdighedsmål: Den studerende kan - kommunikere og samarbejde professionelt med forældre, kolleger, undervisere og andre relevante aktører; - motivere, lede og samle børn og unge om konkret læring; - redegøre for sammenhængen mellem metodiske og didaktiske overvejelser og egen pædagogisk praksis; - tilrettelægge, gennemføre og evaluere differentierede læreprocesser inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn og unges perspektiv; - tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser, der styrker forebyggelse samt børn og unges omsorg og sundhed; side 65/117

66 - tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børn og unges forudsætninger og udviklingsmuligheder Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold Social- og specialpædagogik, 2. praktikperiode - Relation og kommunikation 30 ECTS-point Modulet er placeret i Specialiseringsdelen I praktikken skal de studerende beskæftige sig med relationer, samspil og professionel kommunikation i pædagogisk praksis med mennesker i udsatte positioner, herunder konflikt, voldsforebyggelse og etik. Derudover skal de studerende, med inddragelse af målgruppens perspektiver, planlægge, gennemføre og evaluere bevægelsesmæssige, musiske og æstetiske aktiviteter. Anden praktik tilrettelægges som en lønnet praktik med start i 3. semester. Praktikken strækker sig over 26 uger med et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer. I praktikperioden indgår 10 studiedage på uddannelsesinstitutionen. Der er mødepligt i praktikken og til studiedagene. Modulets kompetencemål Modulets læringsmål Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. Den studerende kan gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger. Modulets evaluering Portfolio der demonstrerer den studerendes opnåelse af læringsmålene. Det vil fremgå af praktikvejledningen, hvilke krav der er knyttet til portfolioarbejdet i praktikken. side 66/117

67 Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Relation og kommunikation Vidensmål: Den studerende har viden om - kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale; - professionsetik og pædagogiske værdier; - konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd; - bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis; - hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv. Færdighedsmål: Den studerende kan - kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner; - analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber; - vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder; - tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv; - vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring Modul 12 Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold a) Dagtilbudspædagogik - Rum og rammer for børns liv 10 ECTS-point Modulet er en del af Specialiseringsdelen I dette modul arbejdes der med de institutionelle rammer for det gode børneliv, særligt i forhold til side 67/117

68 retsgrundlag, institutionens organisering, samarbejdsrelationer og ledelse. Modulet beskæftiger sig med børns forskellige opvækstvilkår og livsbetingelser, tidligere indsatser for børn i udsatte positioner samt mulighederne for at skabe sammenhænge for børn i overgange mellem forskellige institutionstyper. Modulets kompetencemål Modulets læringsmål Den studerende kan reflektere, vurdere, begrunde og kvalificere pædagogisk arbejde på baggrund af de organisatoriske og professionelle rammer. Den studerende skal have viden om og kunne redegøre for: gældende retsgrundlag og konventioner; social og specialpædagogiske indsatser; forældrerollen og det tværprofessionelle samarbejde; overganges betydning for børns udvikling; pædagogens rolle i forhold til samarbejde med civilsamfundet Den studerende skal med udgangspunkt i viden om og refleksioner over gældende retsgrundlag med henblik på det enkelte barns trivsel og udvikling kunne: understøtte det enkelte barns udvikling gennem tidlig opsporing og tilrettelægge pædagogiske aktiviteter, der inkluderer og fremmer forpligtende fællesskaber; tilrettelægge og deltage i forældresamarbejde; varetage skriftlig kommunikation med relevante samarbejdspartnere Den studerende kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis ud fra: gældende retsgrundlag og konventioner; social- og specialpædagogiske indsatser; forældre- og tværprofessionelt samarbejde; overganges betydning for børns udvikling; pædagogens rolle i forhold til samarbejde med civilsamfundet Modulets evaluering Portfolio der demonstrerer den studerendes op- side 68/117

69 nåelse af læringsmålene. Det vil fremgå af modulplanen eller studieaktivitetsplanen, hvilke krav der er knyttet til præsentationen. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Profession og organisation Vidensmål: Den studerende har viden om - børns forskellige opvækstvilkår og livsbetingelser; - dagtilbuddenes organisation og ledelse, herunder viden om organisationskultur; - børn i udsatte positioner, socialog specialpædagogiske indsatser og inkluderende praksis; - tværprofessionelt samarbejde, herunder samarbejde om børns overgange mellem forskellige institutionstyper; - forældresamarbejde og inddragelse af forældre i forhold til børns udvikling; - pædagogens rolle og opgaver i forhold til samarbejdet med frivillige og civilsamfund; - gældende retsgrundlag og relevante internationale konventioner Færdighedsmål: Den studerende kan - identificere pædagogiske problemstillinger i relation til børns forskellige livsbetingelser; - analysere og vurdere organisationsog ledelsesmæssige forhold af betydning for pædagogisk praksis for 0-5-årige; - understøtte det enkelte barns udvikling gennem tidlig opsporing og tilrettelæggelse af pædagogiske aktiviteter, der inkluderer og fremmer forpligtende fællesskaber; - samarbejde med fagpersoner på tværs af professioner og kompetenceområder, herunder samarbejde om børns overgange mellem forskellige institutionstyper; - tilrettelægge forældresamarbejde med udgangspunkt i det enkelte barn og børnegruppens trivsel, læring og udvikling; - inddrage frivillige og civilsamfund i pædagogisk praksis; - agere professionelt inden for gældende retsgrundlag og varetage skriftlig kommunikation med relevante samarbejdspartnere side 69/117

70 Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold Modulets kompetencemål b) Skole- og fritidspædagogik - Kultur, identitet og fællesskaber 10 ECTS-point Modulet ligger i Specialiseringsdelen Modulet beskæftiger sig med børn og unges socialisering, identitetsdannelse og kultur, herunder lighed og mobilitet. Der arbejdes med forståelser af grupperelationer, gruppeprocesser og pædagogens muligheder for at arbejde med disse. Der er fokus på social- og specialpædagogiske metoder. Den studerende kan med inddragelse af pædagogiske og didaktiske teorier tilrettelægge, gennemføre og analysere pædagogiske aktiviteter, inkluderende læringsmiljøer samt lærings- og undervisningsforløb med henblik på, at børn og unges trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes, Den studerende kan varetage og analysere pædagogisk arbejde, der støtter og faciliterer børn og unges læring, udvikling, inklusion, trivsel og perspektiver. Modulets læringsmål Modulets evaluering Den studerende skal have viden om og kunne redegøre for børn og unges socialisering og identitetsdannelse, herunder kulturforståelse og integrationsprocesser. Den studerende skal også kunne begrunde og understøtte pædagogisk arbejde i skole og fritidstilbud på baggrund af viden om gruppeprocesser og gruppeledelse. Den studerende skal kunne reflektere over, begrunde og vurdere pædagogiske tiltag, der understøtter børn og unges socialisering, identitetsdannelse og social mobilitet. Den studerende skal kunne mestre den professionelle kommunikation. Portfolio der demonstrerer den studerendes opnåelse af læringsmålene. Det vil fremgå af modulplanen eller studieaktivitetsplanen, hvilke krav der er knyttet til præsentationen. side 70/117

71 Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Identitet og fællesskab Vidensmål: Den studerende har viden om - hvordan pædagogisk praksis kan understøtte undervisning, udvikling og læring i skole og fritidstilbud; - børns og unges kropslige, kulturelle og musisk-kreative udvikling og aktivitetsmuligheder inden for bevægelse og æstetiske udtryksformer; - natur, matematisk opmærksomhed, teknik og udeliv samt pædagogiske aktiviteter inden for dette område målrettet børn og unge; - børn og unges mediebrug og mediekultur, om udviklingen af børns it- og mediekompetencer og mediedannelse samt om it og mediernes forskellige udtryksformer; - børn og unges socialisering og identitetsdannelse, herunder krop og seksualitet; - grupperelationer, gruppeprocesser og gruppeledelse; - etnicitet, kulturforståelse, kulturelle fællesskaber, to-sprogethed og integrationsprocesser; - social mobilitet samt social- og specialpædagogiske metoder i en pædagogisk sammenhæng. Færdighedsmål: Den studerende kan - tilrettelægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, der understøtter undervisning og læring i skole og fritidstilbud, herunder varetage den understøttende undervisning i skolen; - tilrettelægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, der fremmer børn og unges nysgerrighed, interesse og aktive deltagelse inden for de kropslige, kreative og musiske områder; - udvikle, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for natur, matematisk opmærksomhed, teknik og udeliv, herunder inddrage børn og unges perspektiv samt relevant pædagogisk viden; - vurdere og anvende it, medier og mediekritiske tilgange i pædagogisk praksis, både analoge og digitale; - understøtte børns og unges socialisering, identitetsdannelse og perspektiver; - understøtte børne- og ungegruppers trivsel, interaktion, udvikling og normdannelse og fremme deres muligheder for deltagelse og udfoldelse i inkluderende fællesskaber; - identificere integrationsmuligheder blandt børn og unge og understøtte udviklingen af kulturelle fællesskaber; - anvende differentierede metoder side 71/117

72 med henblik på understøttelse af børn og unges sociale mobilitet og chancelighed Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold Modulets kompetencemål Modulets læringsmål c) Social- og specialpædagogik - Inklusion eller eksklusion? 10 ECTS-point Modulet ligger i Specialiseringsdelen I dette modul arbejdes der med inklusions- og eksklusionsmekanismer samt kulturforståelse og kulturelle fællesskaber. Modulet handler om rammebetingelser, det socialpolitiske og retlige grundlag samt rehabiliterende indsatser. Modulet beskæftiger sig med forskellige udviklingsmønstre hos målgruppen samt kulturelle og æstetiske udtryksformer i den pædagogiske praksis. Den studerende kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere social- og specialpædagogiske indsatser og aktiviteter, der sigter mod at fremme trivsel og livskvalitet, og som understøtter de tre målgruppers udvikling, læreprocesser og deltagelse i fællesskaber. Den studerende skal kunne identificere og analysere pædagogiske fællesskaber med henblik på at vurdere fællesskabets inkluderende eller ekskluderende kvalitet. Den studerende skal kunne planlægge, gennemføre og evaluere viden og færdigheder i udviklingen af inkluderende og udviklende miljøer. Den studerende skal kunne reflektere over og vurdere kvaliteten af pædagogiske aktiviteters værdi og potentiale for mennesker i udsatte positioner. Den studerende skal have viden om og kunne udarbejde pædagogisk begrundede handleplaner, der fremmer trivsel og livskvalitet for målgruppen, og på den baggrund handle i pædagogisk praksis. side 72/117

73 Den studerende skal have viden om og demonstrere brug af æstetiske udtryksformer som en central del af den pædagogiske praksis. Modulets evaluering Portfolio der demonstrerer den studerendes opnåelse af læringsmålene. Det vil fremgå af modulplanen eller studieaktivitetsplanen, hvilke krav der er knyttet til præsentationen. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Identitet og fællesskab Vidensmål: Den studerende har viden om - forskellige kropslige, emotionelle, kognitive, sociale og kommunikative udviklingsmønstre hos mennesker inden for de tre målgrupper; - forholdet mellem individ og fællesskab og om deltagelsesfremmende social- og specialpædagogiske indsatser; - inklusions- og eksklusionsmekanismer, herunder om grupperelationer, gruppeprocesser og gruppeledelse; - rehabiliterende indsatser samt centrale individuelle og sociale aspekter af menneskers mestringsprocesser; Færdighedsmål: Den studerende kan - tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske indsatser og processer, der fremmer trivsel, udvikling, livskvalitet og deltagelse; - identificere potentialer og udfordringer i forholdet mellem individ og fællesskab og understøtte udviklingen af det enkelte menneskes identitet og aktive deltagelse i fællesskaber, herunder inddrage lokalsamfund, fritidsliv og skole/arbejde; - identificere og fremme inkluderende processer i konkrete fællesskaber; - iværksætte rehabiliterende indsatser, der understøtter det enkelte menneskes mestringsprocesser; - krop, bevægelse, natur, kultur og æstetiske udtryks- og læringsformer; - forskellige rammebetingelser, herunder bo- og institutionsformer, hjælpemidler og teknologi og digitale medier; - etnicitet, kulturforståelse, kultu- - inddrage udvalgte dele af kropslige, bevægelsesmæssige, musikalske, dramatiske, naturmæssige og æstetiske udtryksformer i den pædagogiske praksis; - analysere og vurdere forskellige institutionelle rammers og hjælpemidlers betydning for menneskers udvikling og for det social- og speci- side 73/117

74 relle fællesskaber, tosprogethed og integrationsprocesser; - det socialpolitiske og retlige grundlag for udøvelsen af socialog specialpædagogik samt om gældende internationale konventioner. alpædagogiske arbejde; - identificere integrationsmuligheder blandt børn og unge og understøtte udviklingen i kulturelle fællesskaber; - agere professionelt inden for gældende retsgrundlag og varetage skriftlig kommunikation med relevante samarbejdspartnere, herunder i forhold til udredning. Modul 13 Modulets titel Tværprofessionelt samarbejde Modulets omfang Modulets placering 10 ECTS-point Modulet er placeret i Specialiseringsdelen Modulets indhold Modulets kompetencemål Modulets læringsmål Modulets evaluering Dette modul handler om de nødvendige forudsætninger for at samarbejde om indkredsning og udvikling af helhedsorienterede løsninger på tværs af den offentlige, private og frivillige sektor. Den studerende kan identificere, analysere og reflektere over tværprofessionelle og tværsektorielle dilemmaer og potentialer og skal indgå i, koordinere og lede helhedsorienterede og tværgående samarbejdsprocesser. Er under udarbejdelse. Er under udarbejdelse. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Tværprofessionelt samarbejde Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan side 74/117

75 - pædagogers og andres professionsforståelse, faglighed og handlekompetence, herunder lærere, sygeplejersker og socialrådgivere; - velfærdssamfundets forskellige sektorer, aktører og deres forskellige perspektiver på opgaver og udfordringer; - lovgivning og politiske rammer for det tværgående samarbejde; - samarbejdsformer, bl.a. kommunikative metoder og strategier, der understøtter det tværgående samarbejde; - empiriske undersøgelser af, hvad der kendertegner tværprofessionelle og tværsektorielle samskabelsesprocesser; - projekt- og procesledelse, herunder procesværktøjer, der kan understøtte samarbejdsformer og samskabende processer; - rammerne for samt potentialer og udfordringer i arbejdet med brugerinddragelse - basere sin deltagelse i tværprofessionelt samarbejde med eksempelvis lærere, sygeplejersker og socialrådgivere på refleksioner over pædagogers faglighed, roller og ansvar og skabe helhedsorienterede løsninger ved at inddrage relevante samarbejdspartneres faglighed, roller og ansvar i opgaveløsningen; - formidle pædagogisk faglighed og indsigt til professionelle, brugere og andre centrale parter i en helhedsorienteret praksis; - identificere og tage højde for muligheder og barrierer i det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde, herunder analysere og agere i et felt med etiske dilemmaer; - koordinere projekter og anvende procesværktøjer i samskabende processer; - udvikle fællesskaber og skabe forandring og værdi ved selvstændigt at indgå i og koordinere samarbejde, der involverer brugere, professionelle og frivilliges netværk og ressourcer. Modul 14 og 19 Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold 1) Kreative udtryksformer 10 ECTS-point Modulet er placeret blandt de valgfrie emner i modul 14 og 19. Området retter sig imod at lede og understøtte æstetiske og kreative udtryksformer i pædagogisk praksis. side 75/117

76 Modulets kompetencemål Modulets læringsmål Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle kreative erfarings- og læreprocesser, som understøtter og inspirerer mennesker til at arbejde kreativt med musiske og æstetiske udtryksformer og kulturskabende virksomhed. Den studerende skal have viden om og kunne redegøre for: skabende processer; musisk og æstetisk produktion; kunstnerisk og håndværksmæssig produktion; formsproglige teorier og metoder Den studerende skal med udgangspunkt i egne færdigheder, viden om og refleksioner over kreative udtryksformer begrunde, fremstille og demonstrere pædagogiske, didaktiske aktiviteter indenfor: håndværksmæssig og kunstnerisk produktion; æstetiske udtryksformer og læreprocesser for og i samarbejde med en selvvalgt målgruppe, således at udtryksbevidsthed, aktivitetsglæde og udfoldelseslyst understøttes Den studerende kan selvstændigt reflektere over og udvikle og forny pædagogisk praksis gennem arbejdet med æstetiske udtryk og æstetiske fænomener samt kulturskabende virksomhed. Modulets evaluering Portfolio der demonstrerer den studerendes opnåelse af læringsmålene. Det vil fremgå af modulplanen eller studieaktivitetsplanen, hvilke krav der er knyttet til præsentationen. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Kreative udtryksformer Vidensmål: Den studerende har viden om - skabende processers betydning for menneskers udvikling, identitet, livskvalitet og dannelse; Færdighedsmål: Den studerende kan - analysere og vurdere æstetiske læreprocesser samt redegøre for æstetiske udtryksformers pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle side 76/117

77 - musisk og æstetisk produktion, æstetiske læreprocesser og kreative arbejdsformer; - kunstnerisk og håndværksmæssig produktion og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder, herunder æstetiske læreprocesser; - formsproglige teorier, metoder, grundelementer og virkemidler; - æstetisk virksomheds muligheder for at bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske praksis perspektiver; - tilrettelægge og skabe rammer for og understøtte musisk og æstetisk produktion og æstetiske læreprocesser for og i samarbejde med en selvvalgt målgruppe; - demonstrere egne færdigheder inden for kunstnerisk og håndværksmæssig produktion samt tilrettelægge, begrunde, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter, som understøtter udtryksbevisthed, aktivitetsglæde og udfoldelseslyst gennem kunstnerisk og håndværksmæssig produktion; - demonstrere egne færdigheder inden for forskellige musiske og æstetiske udtryk, herunder udvælge og anvende metoder og teknikker inden for et æstetisk formsprog; - udvikle pædagogisk praksis gennem innovative æstetiske udtryk og æstetiske fænomener Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold Modulets kompetencemål 2) Natur og udeliv 10 ECTS-point Modulet er placeret blandt de valgfrie emner i modul 14 og 19. Området retter sig mod at lede og understøtte pædagogiske processer med inddragelse af naturen og uderummet i pædagogisk praksis. Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø. side 77/117

78 Modulets læringsmål Den studerende skal have viden om og kunne redegøre for: relevante områder indenfor natur og naturfænomener; udelivets oplevelses- og læringsmuligheder; inddragelse af friluftsliv, miljø og bæredygtighed i pædagogisk praksis; uderummets betydning for oplevelser, læring og udvikling; indsigt i forskellige natursyn, samt disses betydning for pædagogens rolle og arbejde; samspillet mellem natur, kultur og menneske Den studerende skal med udgangspunkt i viden om og refleksioner over Natur og udeliv kunne begrunde, fremstille og demonstrere pædagogiske didaktiske aktiviteter indenfor: gennemførelse af natur-, frilufts- og udelivsaktiviteter under hensyntagen til forskellige brugergruppers forudsætninger; miljøhensyn og bæredygtighed i en pædagogisk hverdag; egne natur- og udelivsaktiviteter samt refleksioner over disse; eget natursyn samt kunne redegøre for og udvikle dette Den studerende kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis ud fra: at kunne identificere udfordringer og dilemmaer samt kunne redegøre for egen rolle i arbejde med formidling af natur og udeliv; arbejdet med at udvikle og afprøve formidling af natur og udeliv i samarbejde med praksisfeltet Modulets evaluering Portfolio der demonstrerer den studerendes opnåelse af læringsmålene. Det vil fremgå af modulplanen eller studieaktivitetsplanen, hvilke krav der er knyttet til præsentationen. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: side 78/117

79 Natur og udeliv Vidensmål: Den studerende har viden om - globale miljøudfordringer, natur, naturfænomener og udepædagogiske oplevelses- og læringsmuligheder; - naturdidaktik og udeliv; - udfordringer og dilemmaer inden for naturformidling i den pædagogiske profession, herunder forholdet natur/kultur, natur på legepladsen samt bæredygtighed i hverdagen; - forskellige målgruppers forudsætninger for aktiv deltagelse, oplevelser og læring i uderummet. Færdighedsmål: Den studerende kan - tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter i uderummet; - skabe oplevelser og en varieret kreativitet og videnformidling i uderummet med udgangspunkt i deltagernes forskellige forudsætninger og perspektiver; - inddrage og anvende natur og udeliv i den pædagogiske praksis samt udvikle metoder til naturformidling; - tilrettelægge og lede pædagogiske forløb inden for naturformidling, friluftsliv og andre former for udeliv under hensyntagen til deltagernes forskellige forudsætninger. Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold Modulets kompetencemål Modulets læringsmål 3) Sundhedsfremme og bevægelse 10 ECTS-point Modulet er placeret blandt de valgfrie emner i modul 14 og 19. Området retter sig mod at lede og understøtte pædagogiske aktiviteter med fokus på sundhed, trivsel og kropslig udfoldelse. Den studerende kan igangsætte, gennemføre og lede sundhedsfremmende og bevægelsesmæssige aktiviteter og udviklingsprocesser, der understøtter menneskers sundhed, livskvalitet og trivsel samt motiverer til kropslig udfoldelse. Den studerende skal have viden om og kunne redegøre for: side 79/117

80 sundhedsfremme; idræt og bevægelses betydning og potentialer i pædagogisk praksis; aktivitetsmuligheder inden for sundhedsfremme, idræt og bevægelse samt didaktik og metoder til at lede og understøtte processer og aktiviteter; metoder til evaluering af processer og aktiviteter med fokus på sundhedsfremme og bevægelse; individuelle, sociale, kulturelle, institutionelle, sundhedsvidenskabelige og velfærdsteknologiske forholds betydning for idræt, sundhedsfremme og bevægelse; børn, unge, voksnes trivsel og livskvalitet; motivation til kropslig udfoldelse Den studerende skal med udgangspunkt i viden om og refleksioner over sundhedsfremme, idræt og bevægelse begrunde, fremstille og demonstrere pædagogiske didaktiske aktiviteter indenfor: idræts- og bevægelsesaktiviteter for og med forskellige målgrupper; sundhedsfremmende aktiviteter for og med forskellige målgrupper; egne kropslige færdigheder og kropslig dannelse; motiverende kropslig udfoldelse Den studerende kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis, ud fra: individuelle, sociale, kulturelle, institutionelle, sundhedsvidenskabelige og velfærdsteknologiske forholds betydning for idræt, sundhedsfremme og bevægelse; overvejelser om børn, unge og voksnes trivsel Modulets evaluering Portfolio der demonstrerer den studerendes opnåelse af læringsmålene. Det vil fremgå af modulplanen eller studieaktivitetsplanen, hvilke krav der er knyttet til præsentationen. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: side 80/117

81 Sundhedsfremme og bevægelse Vidensmål: Den studerende har viden om - sundhedsfremme, idræt og bevægelse; - aktivitetsmuligheder inden for sundhedsfremme, idræt og bevægelse samt om didaktik og metoder til at lede og understøtte processer og aktiviteter; - metoder til evaluering af processer og aktiviteter med fokus på sundhedsfremme og bevægelse; - individuelle, sociale, kulturelle, institutionelle samt sundhedsvidenskabelige og velfærdsteknologiske forholds betydning for idræt, sundhedsfremme og bevægelse. Færdighedsmål: Den studerende kan - demonstrere egne færdigheder inden for sundhedsfremme, idræt og bevægelse, herunder vurdere det dannelsesmæssige og kompetenceskabende potentiale; - tilrettelægge og lede sundhedsfremmende aktiviteter og bevægelsesaktiviteter, som inddrager børn, unge og voksnes perspektiv i processen; - analysere og evaluere gennemførte processer og aktiviteter med bevægelse og sundhedsfremme, herunder vurdere forandringspotentialet for det enkelte menneskes forhold til sundhed og bevægelse; - analysere og udvikle pædagogisk praksis under hensyntagen til det enkelte menneskes situation, perspektiv og forudsætninger for deltagelse. Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold 4) Medier og digital kultur 10 ECTS-point Modulet er placeret blandt de valgfrie emner i modul 14 og 19. Området retter sig mod at lede og understøtte mediepædagogiske processer samt udvikle pædagogisk praksis ved hjælp af digitale medier. Modulet beskæftiger sig endvidere med digitale medier og deres anvendelsesmuligheder samt digital kultur/dannelse i en etisk og samfundsmæssig sammenhæng. side 81/117

82 Modulets kompetencemål Modulets læringsmål Den studerende kan etablere, udvikle og lede pædagogiske processer og produktioner ved anvendelse af digitale medier. Den studerende skal have viden om og kunne redegøre for: digitale medier og deres anvendelsesmulighed-er indenfor pædagogisk praksis; digital kultur, herunder sociale medier i pædagogiske institutioner i en etisk og samfundsmæssig sammenhæng; digital dannelse og digitale mediers kulturelle anvendelse; anvendelsen af digitale medier til dokumentation, analyse og udvikling af pædagogisk praksis. Den studerende skal med udgangspunkt i viden om og refleksioner over medier og digitalkultur begrunde, fremstille og demonstrere pædagogiske, didaktiske aktiviteter indenfor: legende, lærende, identitetsdannende og æstetiske perspektiver i mediepædagogiske processer; udvikling af pædagogisk praksis; digital dannelse; anvendelse af forskellige digitale medier i pædagogisk praksis Den studerende kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis, ud fra: dokumentation med anvendelse af digitale medier; analyse og vurdering af forskellige målgruppers anvendelse af digitale medier Modulets evaluering Portfolio der demonstrerer den studerendes opnåelse af læringsmålene. Det vil fremgå af modulplanen eller studieaktivitetsplanen, hvilke krav der er knyttet til præsentationen. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: side 82/117

83 Medier og digital kultur Vidensmål: Den studerende har viden om - digitale medier og deres anvendelsesmuligheder inden for pædagogisk praksis; - digital kultur, herunder sociale medier i pædagogiske institutioner i en etisk og samfundsmæssig sammenhæng; - digital dannelse og digitale mediers kulturelle anvendelse; - anvendelsen af digitale medier til dokumentation, analyse og udvikling af pædagogisk praksis. Færdighedsmål: Den studerende kan - anvende digitale medier, der indeholder legende, lærende, identitetsdannende og æstetiske aspekter; - analysere og vurdere anvendelsen af digitale medier i pædagogisk praksis og betydningen af digital dannelse for børn, unge og voksne; - tilrettelægge og lede mediepædagogiske processer samt begrunde didaktiske valg; - udvikle pædagogisk praksis ved hjælp af digitale medier Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold Modulets kompetencemål Modulets læringsmål 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri 10 ECTS-point Modulet er placeret blandt de valgfrie emner i modul 14 og 19. Området retter sig mod kulturformidling og kulturprojekter med fokus på menneskers dannelse og demokratiske deltagelse i kulturliv. Den studerende kan udvikle, iværksætte og lede kulturprojekter, der sigter mod menneskers inddragelse og deltagelse i og med produktion af kulturliv. Den studerende skal have viden om og kunne redegøre for: kulturbegreber samt forskellige former for kulturelle udtryksformer; forskellige typer kulturprojekters didaktiske og æstetiske potentialer; kulturliv, kulturprojekter og kulturelle udtryks- side 83/117

84 former Den studerende skal med udgangspunkt i viden om og refleksion over aktiv deltagelse i kulturliv begrunde, fremstille og demonstrere pædagogiske, didaktiske aktiviteter indenfor: udvikling af og gennemførelse af koncepter for kulturprojekter for, med og af udvalgte målgrupper i pædagogisk praksis; ledelse og facilitering af kulturprojekter; videreudvikling af kulturelle samarbejder Den studerende kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis, ud fra: relevant kulturpolitik og kulturelle aktørers perspektiver; kulturprojekters demokratiske og dannelsesmæssige potentialer; målgruppespecifikke overvejelser i forhold til aktiv deltagelse i kulturliv Modulets evaluering Portfolio der demonstrerer den studerendes opnåelse af læringsmålene. Det vil fremgå af modulplanen eller studieaktivitetsplanen, hvilke krav der er knyttet til præsentationen. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri Vidensmål: Den studerende har viden om - kulturliv, kulturprojekter og kulturelle udtryksformer; - kulturprojekters didaktiske og æstetiske potentialer; - kulturbegreber og disses relation til demokratiforståelse og dannelsessyn; Færdighedsmål: Den studerende kan - udvikle koncepter for målgruppespecifikke og/eller brugerdrevne kulturprojekter; - fagligt begrunde og lede pædagogiske kulturprojekter for, med og af børn, unge og voksne, som sigter mod disses aktive deltagelse i kulturliv; - relevant kulturpolitik, kulturinsti- - analysere og vurdere kulturprojek- side 84/117

85 tutioner og kulturelle aktører. ters demokratiske og dannelsesmæssige potentialer; - indgå i og videreudvikle kulturelle samarbejder Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold Modulets kompetencemål Modulets læringsmål 6) Social innovation og entreprenørskab 10 ECTS-point Modulet er placeret blandt de valgfrie emner i modul 14 og 19. Området retter sig mod metoder til fornyelse og udvikling af kvalitet og velfærdsydelser i pædagogiske institutioner. Den studerende kan udfordre eksisterende og udvikle ny pædagogisk praksis og nye organiseringsformer, der bidrager til at håndtere udfordringer og nytænkning inden for pædagogprofessionen. Den studerende skal have viden om og kunne redegøre for: forskellige teorier og metoder indenfor social innovation og entreprenørskab; innovative processer indenfor den pædagogiske profession, herunder projektdesign og projektledelse; betydning af og metoder til projektmageri; metoder til research af udfordringer indenfor pædagogprofessionen Den studerende skal med udgangspunkt i viden om og refleksioner over social innovation og entreprenørskab begrunde, fremstille og demonstrere pædagogiske, didaktiske aktiviteter indenfor: social innovation og entreprenørskab i forbindelse med den pædagogiske profession, herunder projektmageri, etiske overvejelser og tværprofessionelle samarbejdsmuligheder; side 85/117

86 evaluering af innovative processer og projekter; præsentations- og formidlingsmetoder Den studerende kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis, ud fra: social innovation og entreprenørskab i forbindelse med den pædagogiske profession, herunder projektmageri, etiske overvejelser og tværprofessionelle samarbejdsmuligheder; paradigmet om social innovation og entreprenørskab Modulets evaluering Portfolio der demonstrerer den studerendes opnåelse af læringsmålene. Det vil fremgå af modulplanen eller studieaktivitetsplanen, hvilke krav der er knyttet til præsentationen. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Social innovation og entreprenørskab Vidensmål: Den studerende har viden om - teorier og metoder til fremme af innovative processer og entreprenørskab inden for pædagogprofessionen, herunder projektdesign og projektledelse; - evaluering af innovative processer og projekter; - undersøgelsesmetoder til identifikation af udfordringer inden for pædagogprofessionen; Færdighedsmål: Den studerende kan - idéudvikle og tilrettelægge pædagogiske innovationsprocesser og sociale innovationsprojekter; - evaluere og løbende justere innovationsprocesser samt tage højde for modsatrettede interesser; - identificere udfordringer inden for pædagogprofessionen samt analysere, hvordan udvikling af praksis kan håndtere disse; - forskellige præsentations- og formidlingsmetoder. - præsentere og formidle ideer, projekter og resultater til forskellige interessenter. side 86/117

87 Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold Modulets kompetencemål Modulets læringsmål 7) Kulturmøde og interkulturalitet 10 ECTS-point Modulet er placeret blandt de valgfrie emner i modul 14 og 19. Området retter sig mod at lede og understøtte pædagogiske processer med fokus på kulturel diversitet. Den studerende kan reflektere over og handle i forhold til kulturforskelle, kulturmøder og kulturkonflikter samt inddrage kulturdiversitet som et deltagerperspektiv og en ressource i pædagogisk praksis. Den studerende skal have viden om og kunne redegøre for: kulturelle, multikulturelle og interkulturelle forholds betydning for individ, gruppe og samfund; forskellige kulturer samt sammenhænge mellem kultur og pædagogisk praksis; kulturteori, kulturanalyse og kommunikation; pædagogiske metoder og aktiviteter med fokus på kulturmøde, kulturel diversitet og kulturel produktion Den studerende skal med udgangspunkt i viden om og refleksioner over kulturbegreber, interkulturalitet og kulturmøder begrunde, fremstille og demonstrere pædagogiske, didaktiske aktiviteter indenfor: feltstudier af kulturelle forhold og dynamikker; analyse og redegørelse for kulturelle forhold og dynamikker med fokus på at tilrettelægge og lede pædagogiske aktiviteter, hvor kulturel diversitet inddrages som perspektiv og ressource; interkulturelle processer og aktiviteters betydning for menneskers fællesskab, trivsel, identitet og dannelse; kulturel diversitet og produktion side 87/117

88 Den studerende kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis, ud fra: interkulturelle møder og netværk; metoder og aktiviteter med fokus på kulturmøde og kulturel diversitet og kulturel produktion Modulets evaluering Portfolio der demonstrerer den studerendes opnåelse af læringsmålene. Det vil fremgå af modulplanen eller studieaktivitetsplanen, hvilke krav der er knyttet til præsentationen. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Kulturmøde og interkulturalitet Vidensmål: Den studerende har viden om - kulturelle, multikulturelle og interkulturelle forholds betydning for individ, gruppe og samfund; - forskellige kulturer og sammenhænge mellem kultur og pædagogisk praksis; - kulturteori, kulturanalyse og kommunikation; - pædagogiske metoder og aktiviteter med fokus på kulturmøde, kulturel diversitet og kulturel produktion. Færdighedsmål: Den studerende kan - vurdere interkulturelle processer og aktiviteters betydning for menneskers fællesskab, trivsel, identitet og dannelse; - udvikle pædagogisk praksis med udgangspunkt i interkulturelle møder og netværk; - analysere og redegøre for kulturelle forhold og dynamikker; - tilrettelægge og lede pædagogiske aktiviteter, hvor kulturel diversitet inddrages som perspektiv og ressource. Modul 15, 16 og 17 Modulets titel Modulets omfang Dagtilbudspædagogik, 3. praktikperiode - Samarbejde og udvikling 30 ECTS-point side 88/117

89 Modulets placering Modulets indhold Modulet er placeret i Specialiseringsdelen I praktikken skal den studerende beskæftige sig med systematisk og videnbaseret refleksion over de samfundsmæssige rammer samt institutionskulturens betydning for pædagogisk udvikling. Derudover skal den studerende bidrage til udvikling og innovation i pædagogisk praksis gennem inddragelse af børns og forældres perspektiv. Tredje praktik tilrettelægges som en lønnet praktik med start i 5. semester. Praktikken strækker sig over 26 uger med et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer. I praktikperioden indgår 10 studiedage på uddannelsesinstitutionen, hvor i der vil indgå et førstehjælpskursus. Der er mødepligt til praktikken og til studiedagene. Modulets kompetencemål Modulets læringsmål Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder samt bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Den studerende kan målrettet tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter børns trivsel, læring, dannelse og udvikling. Den studerende kan på et fagligt grundlag udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Modulets evaluering Portfolio der demonstrerer den studerendes opnåelse af læringsmålene. Det vil fremgå af praktikvejledningen, hvilke krav der er knyttet til portfolioarbejdet i praktikken. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: side 89/117

90 Samarbejde og udvikling Vidensmål: Den studerende har viden om - samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud; - leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling; - forandringsprocesser og innovation; - inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser; - didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering; - førstehjælp. Færdighedsmål: Den studerende kan - identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet; - udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø; - bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag; - inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser; - sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis; - udføre grundlæggende førstehjælp. Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold Skole- og fritidspædagogik, 3. praktikperiode - Samarbejde og udvikling 30 ECTS-point Modulet er placeret i Specialiseringsdelen I praktikken skal den studerende beskæftige sig med det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver, herunder det tværprofessionelle samarbejde. Derudover skal den studerende bidrage til udvikling af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag. side 90/117

91 Tredje praktik tilrettelægges som en lønnet praktik med start i 5. semester. Praktikken strækker sig over 26 uger med et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer. I praktikperioden indgår 10 studiedage på uddannelsesinstitutionen, hvor i der vil indgå et førstehjælpskursus. Der vil være mødepligt til praktikken og til studiedagene. Modulets kompetencemål Modulets læringsmål Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skole- og fritidspædagogik, så børn og unges trivsel, udvikling og læring fremmes. Den studerende kan bidrage til fremme af børn og unges trivsel, udvikling og læring. Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skole- og fritidspædagogik. Modulets evaluering Portfolio der demonstrerer den studerendes opnåelse af læringsmålene. Det vil fremgå af praktikvejledningen, hvilke krav der er knyttet til portfolioarbejdet i praktikken. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Samarbejde og udvikling Vidensmål: Den studerende har viden om - institutionelle og organisatoriske rammer for skole- og fritidspædagogisk arbejde; Færdighedsmål: Den studerende kan - agere professionelt inden for de givne institutionelle og organisatoriske rammer for området; - tværprofessionelt samarbejde med lærere og andre faggrupper, herunder teamsamarbejde og kollaborative fællesskaber; - praktikstedets organisation i forhold til tværprofessionelt samarbejde; - analysere, vurdere og agere på faglige udfordringer i samarbejdet med lærere og andre faggrupper; - indgå i samt analysere og vurdere praktikstedets tværprofessionelle samarbejdspraksis; side 91/117

92 - forandringsprocesser og innovation; - didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering; - førstehjælp - deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag; - sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis; - udføre grundlæggende førstehjælp. Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold Social- og specialpædagogik, 3. praktikperiode - Samarbejde og udvikling 30 ECTS-point Modulet er placeret i Specialiseringsdelen I praktikken skal den studerende beskæftige sig med forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder, de institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer for social og specialpædagogiske indsatser, og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgruppen. Tredje praktik tilrettelægges som en lønnet praktik med start i 5. semester. Praktikken strækker sig over 26 uger med et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer. I praktikperioden indgår 10 studiedage på uddannelsesinstitutionen, hvor der vil indgå et førstehjælpskursus. Der er mødepligt til praktikken og til studiedagene. Modulets kompetencemål Modulets læringsmål Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører. Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver. side 92/117

93 Den studerende kan samarbejde med relevante aktører. Modulets evaluering Portfolio der demonstrerer den studerendes opnåelse af læringsmålene. Det vil fremgå af praktikvejledningen, hvilke krav der er knyttet til portfolioarbejdet i praktikken. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Samarbejde og udvikling Vidensmål: Den studerende har viden om - institutionelle, organisatorske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser; - forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder; Færdighedsmål: Den studerende kan - agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer; - foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet; - tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde; - opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende; - forandringsprocesser og innovation; - didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering; - førstehjælp - indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsning af konkrete opgaver og/eller problemstillinger; - redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mangefacetteret samarbejde; - deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag; - sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis; - udføre grundlæggende førstehjælp side 93/117

94 Modul 18 Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold a) Professionsviden og forskning i relation til dagtilbudspædagogik 10 ECTS-point Modulet er placeret i Specialiseringsdelen Modulet har et historisk, etisk og videnskabeligt perspektiv på dagtilbudspædagogik og pædagogisk praksis. I modulet indgår viden om historiske og aktuelle udfordringer, etiske dilemmaer og opfattelser af pædagogisk arbejde og praksis med børn. I modulet kombineres det historiske perspektiv med viden om, hvordan videnskabelige teorier og metoder - herunder evidensbaserede metoder indgår i dagtilbudspædagogisk teori og praksis. Modulets kompetencemål Modulets læringsmål Profession og organisation. Den studerende kan redegøre for, analysere og håndtere barndomsbegrebet og dagtilbuds aktuelle pædagogiske praksis ud fra et historisk og et inddragende perspektiv. Den studerende kan vurdere og håndtere professionsetiske problemstillinger og etiske dilemmaer i pædagogisk praksis ud fra et børneperspektiv. Den studerende kan reflektere over og etisk ansvarligt anvende forskellige undersøgelsesmetoder, herunder evidensbaserede metoder, der undersøger og udvikler pædagogisk praksis vidensgrundlag. Modulets evaluering Med udgangspunkt i forslag til kvalificering af dagtilbudspædagogisk praksis skal den studerende ud fra en aktuel problemstilling dokumentere professionskompetencer om dagtilbudspædagogikkens historisk betingede og aktuelle værdier samt praksis vidensgrundlag. side 94/117

95 Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Forskningsmetodologi i dagtilbudspædagogik Vidensmål: Den studerende har viden om - videnskabelige teorier og metoder i relation til pædagogisk praksis - herunder evidensbaserede metoder; - professionsetik og etiske dilemmaer i pædagogisk praksis for 0-5 årige; - historiske forandringer i pædagogisk arbejde med 0-5 årige samt professionens aktuelle opgaver og udfordringer; - barndom og historiske forandringer i synet på børn og på inddragelse af barnets perspektiv i pædagogisk praksis Færdighedsmål: Den studerende kan - analysere og vurdere vidensgrundlaget for pædagogisk praksis, herunder anvende videnskabelige metoder til undersøgelse og udvikling af pædagogisk praksis; - analysere og vurdere etiske problemstillinger på en måde, så det bidrager til kvalificering af pædagogisk praksis; - forholde sig vurderende til opgaver og udfordringer inden for pædagogisk arbejde med 0-5 årige samt kvalificere pædagogisk praksis på den baggrund; - undersøge og inddrage børns perspektiver i organiseringen og tilrettelæggelsen af pædagogisk arbejde Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold b) Professionsviden og forskning i relation til skole og fritidspædagogik 10 ECTS-point Modulet er placeret i Specialiseringsdelen Modulet fokuserer analytisk og praktisk på vidensgrundlaget i skole- og fritidspædagogisk praksis. I modulet indgår viden om, hvordan pædagogisk forskning samt didaktiske og pædagogiske metoder indenfor skole- og fritidspædagogik designes, udfordrer, dokumenterer og kvalificerer pædago- side 95/117

96 gisk praksis og pædagogers videns-grundlag, herunder etiske problemstillinger og dilemmaer knyttet til dette. Modulets kompetencemål Modulets læringsmål Identitet og fællesskab. Den studerende kan anvende andres og egen systematiske vidensindsamling med henblik på at kvalificere vidensgrundlaget i pædagogisk praksis. Den studerende kan anvende systematisk indsamlet viden i målrettet didaktisk planlægning, gennemførelse, dokumentation og evaluering af pædagogisk praksis, herunder professionsetiske problemstillinger knyttet til dette. Den studerende kan reflektere over og etisk ansvarligt anvende forskellige undersøgelsesmetoder, der undersøger og udvikler pædagogisk praksis vidensgrundlag. Modulets evaluering Den studerende skal gennemføre eller tage udgangspunkt i en empirisk baseret undersøgelse af en aktuel problemstilling inden for det skole- og fritidspædagogiske område og kan derigennem pege på kvalificering af pædagogisk praksis vidensgrundlag. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Forskningsmetodologi i skole og fritidspædagogik Vidensmål: Den studerende har viden om - videnskabelige teorier og metoder i relation til pædagogisk praksis, herunder evidensbaserede metoder; - professionsetik og etiske dilemmaer i pædagogisk praksis for børn og unge; Færdighedsmål: Den studerende kan - analysere og vurdere vidensgrundlaget for pædagogisk praksis, herunder anvende videnskabelige metoder til undersøgelse og udvikling af pædagogisk praksis; - analysere og vurdere etiske problemstillinger på en måde, så det bidrager til kvalificering af pædagogisk praksis; side 96/117

97 - didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering. - sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis. Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold Modulets kompetencemål Modulets læringsmål c) Professionsviden og forskning i relation til social- og specialpædagogik 10 ECTS-point Modulet er placeret i Specialiseringsdelen Modulet tager et historisk, etisk og videnskabeligt udgangspunkt i social- og specialpædagogisk praksis. I modulet fokuseres på viden om social- og specialpædagogikkens historiske og aktuelle udfordringer, etiske dilemmaer og aktuelle para-digmer i relation til social- og specialpædagogisk arbejde og praksis med mennesker i udsatte positioner. I modulet kombineres det historiske udgangspunkt med viden om, hvordan videnskabelige metoder, herunder evidensbaserede metoder, indgår i social- og specialpædagogikkens teori og praksis. Identitet og fællesskab Den studerende kan redegøre for, analysere og håndtere social- og specialpædagogisk praksis ud fra et historisk perspektiv. Den studerende kan anvende forskningsbaseret viden i analyser og vurderinger, der understøtter udvikling, læring og livsbetingelser blandt mennesker i udsatte positioner. Den studerende kan udvikle social- og specialpædagogisk praksis gennem håndtering af professionsetik i relation til egne og andres undersøgelser af social- og specialpædagogisk praksis. side 97/117

98 Modulets evaluering Baseret på en problemstilling fra social- og specialpædagogisk praksis skal den studerende tage udgangspunkt i en undersøgelse eller udfærdige et projekt, der undersøger praksis. I projektet skal der redegøres for den eller de anvendte metoder, den analytiske tilgang, og de forskningsetiske implikationer. Form: Synopsis med mundtlig fremlæggelse, evt. med deltagelse af aftagerfeltet. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Forskningsmetodologi i social- og specialpædagogik Vidensmål: Den studerende har viden om - teorier og metoder i relation til pædagogisk praksis, herunder evidensbaserede metoder; - forandringer i synet på mennesker i udsatte positioner og på de social- og specialpædagogiske opgaver over tid; - etiske og institutionelle dilemmaer vedrørende det udsatte menneskes autonomi og mestring af eget liv; - udvikling, læring og livsbetingelser hos mennesker indenfor de tre målgrupper Færdighedsmål: Den studerende kan - vurdere videngrundlaget for pædagogisk praksis, herunder anvende videnskabelige metoder til undersøgelse og udvikling af pædagogisk praksis; - basere pædagogisk praksis på analyser og vurderinger af aktuelle paradigmer i det social- og specialpædagogiske arbejde og i samfundet; - understøtte autonomi og mestring af eget liv for mennesker i udsatte positioner; - basere en differentieret pædagogisk indsats på det enkelte menneskes situation, perspektiv og forudsætninger Modul 19 = modul 14 side 98/117

99 Modul 20 og 21 Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold Modulets kompetencemål Modulets læringsmål Modulets evaluering Bachelorprojekt 20 ECTS-point, heraf 5 ECTS-point til en undersøgelsespraktik Sidst i uddannelsen Bachelorprojektet skal udspringe af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik skal tage udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. At den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Er under udarbejdelse. Afsluttende skriftlig og mundtlig prøve. Modulet giver den studerende mulighed for at tilegne sig følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode Vidensmål: Den studerende har viden om - virkefelter for den pædagogiske profession; - pædagogfaglig udvikling og innovation; - pædagogens professionsfaglighed og professionsetik; Færdighedsmål: Den studerende kan - identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter; - identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis; side 99/117

100 - følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: o kulturelle og sociale o institutionelle og organisatoriske o historiske, samfundsmæssige og internationale - nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling; - empiriske undersøgelsesmetoder tillige med deres muligheder og begrænsninger; - opgaveskrivning og faglig formidling - formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft; - inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling; - inddrage viden og forskning i en faglig argumentation; - vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri; - formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt Overgangsordning, modul Studieplan efterår 2014 for 0214 Pædagogens grundfaglighed Modul 4, 5 og 6/7 for 0214 Perioden fra uge 35/2014 til uge 13/2015. Studieaktiviteterne i studieforløbet Pædagogens grundfaglighed giver de studerende kompetencer til professionelt at støtte og facilitere børn, unge og voksnes udvikling, læring, trivsel, medborgerskab og dannelse. Kompetencemål Målet er, at de studerende tilegner sig viden om børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver; kan reflektere over pædagogiske observationer og pædagogiske tiltag; kan perspektivere faglige vurderinger og tiltag ud fra samfundsmæssige, historiske og professionelle sammenhænge. side 100/117

101 Indholdet for studieaktiviteterne deler sig i 3 moduler: 1. Modul 4 (uge 35-41): Kønsidentitet og ligestilling, den pædagogiske profession, demokrati og medborgerskab. 2. Modul 5 (uge 43-48): Inkluderende fællesskaber. 3. Modul 6/7 (uge 49/2014 uge 13/2015): Med udgangspunkt i studieaktiviteterne vedrørende inkluderende fællesskaber udarbejder den studerende i et team et projekt, der danner grundlag for den afsluttende prøve i pædagogens grundfaglighed. Studieaktiviteterne tilrettelægges med udgangspunkt i en 40 timers studieuge. Heraf er der timer, hvor en uddannelsesfaglig medarbejder er fysisk og/eller digitalt til stede, andre timer hvor den studerende i sit team eller individuelt arbejder med studieøvelser, projektøvelser og portfolio til vidensindsamling, vidensproduktion, systematisk erfaringsopsamling og refleksion, samt den tid hvor den studerende forbereder sig til de forskellige studieaktiviteter. Af studieaktivitetsmodellen fremgår, hvorledes studieaktiviteterne er fordelt. Studieaktiviteterne dokumenteres i form af en arbejdsportfolio og evalueres på baggrund af en præsentationsportfolio, hvor de studerende dokumenterer, at de har opnået læringsmålene for det pågældende modul (se også beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og evalueringskultur). Arbejdet med portfolio I begyndelsen af forløbet præsenteres den studerende til arbejdet med portfolio, som man løbende dokumenterer sin læringsproces med. Formålet med portfolio er at styrke den studerendes selvvurdering af sit arbejde i forhold til opstillede læringsmål. Portfolio fokuserer på processer og produkter over en given periode og omhandler evaluering og vurdering i forhold til læringsmålene. Overordnet set skelnes mellem to slags portfolioer: En arbejdsportfolio En præsentationsportfolio Arbejdsportfolioen består af igangværende projekter og indeholder sammenlignelige produkter, hvor en eventuel progression kan ses. En portfolio er den studerendes eget udvalg af repræsentative arbejder samlet gennem en periode og med henblik på vurdering ud fra modulets læringsmål. Det kan være et arkiv på computeren eller et par digitale medier indeholdende tekster, animationer, multimediepræsentationer osv. Målet er, at portfolioen på systematisk vis afspejler den studerendes arbejde og præstationer over en længere periode. Præsentationsportfolioen består af en begrundet udvælgelse af produkter, som afspejler de studerendes standpunkter og præstationer og samtidig dokumenterer deres refleksioner inden for et givet område. Præsentationsportfolioen skal indeholde produkter, der har modulets læringsmål i fokus. Der gives respons på portfolioen ved evaluering, igen med udgangspunkt i læringsmålene for modulet. Målet er at synliggøre den studerendes læring, progression og evaluering i forhold til taxonomi samt udviklingspotentiale. side 101/117

102 Evaluering af læringsmål I begyndelsen af forløbet introduceres den studerende til evalueringskulturen i forhold til evaluering af læringsudbyttet. Der introduceres en formativ evaluering, hvor de studerende selv tager udgangspunkt i læringsmålene for på den måde at synliggøre egen fremadrettet læring, progression og evaluering i forhold til taxonomi samt udviklingspotentiale. Der skal være en tydelig fokusering på evalueringens essens og den individuelle studerendes læringsudbytte i forhold til læringsmål for at sikre tilegnelse af kompetencemål. Et vigtigt redskab til dette er udarbejdelse af portfolio, der demonstrerer den studerendes opnåelse af læringsmålene. Det vil fremgå af modulplanen eller studieaktivitetsplanen, hvilke krav der er knyttet til præsentationsportfolio Modul 4 Indholdsmæssigt indeholder modulet 3 elementer, der evalueres som afslutning af modulet Kønsidentitet og ligestilling Indhold: Denne del indeholder forskellige diskurser om og perspektiver på køn, seksualitet, ligestilling og familieformer. Helt centralt gælder det socialpsykologisk og sociologisk viden om, hvordan individuelle, sociale, institutionelle og kulturelle faktorer er med til at strukturere, muliggøre og reproducere menneskers identitet, køn, normer, værdier og handlemuligheder i en mangfoldig kultur. Denne viden belyser, hvordan køn og identitet udfoldes, forhandles og håndteres i pædagogisk praksis. Denne viden indgår som et professionsvidens- og praksisbaseret bidrag til at håndtere og differentiere pædagogisk praksis i relation til børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet, dannelse og perspektiver, herunder dilemmaer vedrørende seksualitet og køn. Læringsmål: Den studerende har viden om og færdigheder i - at etablere udviklende, lærende og dannende pædagogiske miljøer og professionelle omsorgsrelationer i pædagogisk praksis baseret på børn, unge og voksnes perspektiver; - ligestilling og mangfoldighed set i relation familieformer og køn Den pædagogiske profession Indhold: Denne del beskæftiger sig med, hvad det vil sige at være en professionel pædagog, professionsetiske dilemmaer, perspektiver og deres betydning for relationen, professionen og samfundet. Der er særlig opmærksomhed på samarbejdet med andre professioner, myndigheder og offentligheden, herunder krav til professionel kommunikation i pædagogisk arbejde. Endelig arbejdes der med betydningen af politiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer for professionen. Læringsmål: Den studerende har viden om og færdigheder i side 102/117

103 - at identificere pædagogiske opgaver og udfordringer indenfor eksisterende rammer og vilkår samt i at udpege handlemuligheder; - at indgå i professionelle samtaler med børn, unge, voksne og samarbejdspartnere; - på baggrund af etiske overvejelser at vurdere egen rolle i professionelt relationsarbejde Demokrati og medborgerskab Indhold: Denne del beskæftiger sig med de grundlæggende perspektiver på medborgerskab og demokrati set i forhold til velfærdssamfundets udvikling og globaliseringen. Der arbejdes med globaliseringens betydning for den pædagogiske profession/praksis og for udviklingen af den, herunder hvordan den pædagogiske praksis har udviklet sig politisk, organisatorisk og lovgivningsmæssigt, samt hvordan værdier og professionsetik har betydning i det pædagogiske arbejde. Herudover indgår medborgerskab og demokrati set i forhold til velfærdssamfundets udvikling og globaliseringen. Læringsmål: Den studerende har viden om og færdigheder i - at kunne tilrettelægge pædagogiske aktiviteter med henblik på udviklingen af børn, unge og voksnes medborgerskab og demokratiske dannelse Evaluering Modulets tre dele evalueres samlet ved hjælp af en præsentationsportfolio, hvor den studerende dokumenterer, i hvilket omfang modulets læringsmål er opnået Modul 5 - Inkluderende fællesskaber Modul 5 og 6/7 handler om pædagogiske relationer samt inkluderende og ekskluderende processers betydning for menneskers trivsel, udvikling og pædagogisk praksis. I modul 5 skal studieaktiviteterne skabe viden om forskellige pædagogiske tilgange og metoder. Fokuspunkter er: - Viden om socialiserings- og interaktionsprocesser - Forskellige pædagogiske tilgange og metoder - Didaktik i forhold til metoder der understøtter det enkelte menneskes sproglige og kommunikationskompetencer Læringsmål: Den studerende skal have viden om og kunne redegøre for: - inkluderende processers betydning for pædagogisk praksis; - pædagogiske tilgange og metoder der understøtter trivsel og udvikling i inkluderende fællesskaber og læringsmiljøer; - metoder der understøtter det enkelte menneskes sprogudvikling og kommunikationskompetence. side 103/117

104 Den studerende skal med udgangspunkt i viden om og refleksioner over pædagogiske tilgange og metoders betydning for inklusion demonstrere pædagogiske, didaktiske aktiviteter indenfor: - sproglig og kommunikativ udvikling - differentierede fællesskaber og læringsmiljøer - menneskets trivsel og sociale udvikling Den studerende kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis ud fra: - inkluderende processers betydning for udvikling og trivsel; - pædagogiske tilgange og metoder der understøtter inkluderende fællesskaber og læringsmiljøer; - sproglige og kommunikative kompetencer Evaluering Modulet evalueres ved hjælp af en præsentationsportfolio, hvor den studerende dokumenterer, i hvilket omfang modulets læringsmål er opnået Projekt Udfordringen: Med udgangspunkt i det overordnede tema for modul 5 og 6/7 (inklusion, kreativitet og innovation) i forhold til den pædagogiske relation og den udbudte undervisning udarbejder den studerende i et team et projekt, der danner grundlag for prøven i pædagogens grundfaglighed. Tidsmæssigt fylder studieaktiviteterne i forbindelse med projektet 2/3 af den samlede studietid. Krav til løsning: Aktiviteten skal være ny. Den skal være nyttig, hvilket vil sige, at den skal være brugbar og skabe værdi for brugerne i en pædagogisk praksis. Den skal være nyttiggjort, hvilket vil sige, at der skal udarbejdes en prototype, et koncept eller andet, der kan afprøves i praksis, og der skal udarbejdes et bud på, hvordan løsningen kan realiseres. Der skal være overvejelser om anvendelse af relevante teknologier og IKT, der kan understøtte borgernes muligheder for udvikling og deltagelse i relation til inklusion Modul 6/7 Med udgangspunkt i det overordnede tema inkluderende fællesskaber gennemfører de studerende i teams et innovationsprojekt, som bl.a. beskæftiger sig med tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af musiske og praktiske aktiviteter, som understøtter inkluderende fællesskaber. I teamarbejdet er udfordringen at udvikle et innovativt tværfagligt projekt i samarbejde med praksisfeltet og som prøvegrundlag til afsluttende prøve i pædagogens grundfaglig- side 104/117

105 hed. Hensigten er at give de studerende kompetencer til professionelt at støtte og guide børn, unge og voksnes udvikling, læring, trivsel, medborgerskab og dannelse. Læringsmål: Den studerende - kan omsætte viden om den pædagogiske grundfaglighed til aktiviteter, der skaber værdi for brugere; - kan reflektere over professionens og egen praksis; - kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger eller udfordringer samt vælge og begrunde relevante løsningsmodeller; - kan formudle praksisnære problemstillinger, udfordringer og løsninger til samarbejdspartnere; - kan identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden og færdigheder i relation til professionen; - opnår færdigheder i at arbejde selvstændigt med pædagogiske udfordringer Evaluering Modulet evalueres ved hjælp af en præsentationsportfolio, hvor den studerende dokumenterer, i hvilket omfang modulets læringsmål er opnået Prøve Der vil blive afholdt en prøve som afslutning på forløbet. Prøven tager udgangspunkt i kompetencemål for fællesdelen grundfagligheden, samt den studerendes opnåede kompetencer til at reflektere over udvikling, læring, medborgerskab og dannelse i pædagogisk arbejde. I prøven demonstrerer den studerende den viden samt de færdigheder og kompetencer, der er opnået i arbejdet med pædagogens grundfaglighed. Med udgangspunkt i innovationsprojektet viser den studerende, at han/hun under hensyntagen til børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver kan etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling, samt i relation til dette kan redegøre for faglige vurderinger og valg. I prøven skal indgå viden om og refleksion over anvendelse af teknologi og IKT I relation til projektets faglige indhold. Som en del af prøvegrundlaget indgår brug af et digitalt medie til afvikling og/eller formidling af innovationsprojektet. Et eksempel på et digitalt medie kan være hjemmeside, blog eller APP. Varighed: Forløbet har en varighed på 33 uger. Forløbene udgør i alt 40 ECTS og svarer til 4 moduler. Nærmere indhold i studieaktiviteter og projektplan vil fremgå af studieaktivitetsplanerne Gennemgående uddannelseselementer Kreativitet, innovation og entreprenørskab Den studerende har i studieaktiviteterne i modul 3 fokus på og tilegner sig viden om inklusion, kreativitet og innovation. side 105/117

106 Praksistilknytning De enkelte teams innovationsprojekter udvikles og afprøves i samarbejde med praksisfeltet. I forbindelse med innovationsprojektet foretager den studerende observationer i praksisfeltet, gennemfører interviews med borgere og pædagoger og afprøver prototyper i samspil med institutionens borgere Feltarbejdsmetoder Der arbejdes med progressionen i allerede afprøvede metodiske værktøjer fra 1. semester for fortsat at kvalificere studieaktiviteterne. Derudover arbejdes der i innovationsprojektet med iagttagelser og videoregistrering. Der arbejdes ligeledes med den studerendes kritiske blik på kilder og empiri Teknologi og medier Den studerende skal tilegne sig viden om eller færdigheder i at anvende teknologi og medier i praksisrelaterede projekter, og den studerende skal kunne inddrage relevante teknologier og medier, der kan understøtte borgeres muligheder for udvikling og deltagelse. Dette opnås gennem samarbejde med teknologiske- og kulturinstitutioner, hvor studerende vil få kendskab til velfærdsteknologier, der kan øge menneskers deltagelsesmuligheder og muligheder for selvbestemmelse. Fagene inddrager relevante teknologier og medier i undervisningen i relation til inklusion og kreativitet, så de studerende kan anvende viden og indsigter til deres projekt og prøven i pædagogens grundfaglighed Internationalisering Den studerende modtager et foredrag om interkulturel forståelse, integration samt globalt udsyn i forhold til specialiseringer. Der vil være information om international praktik, studieophold og sommerskole Studerendeindflydelse Hvert stamhold har to repræsentanter i DSR. På 2. semester etablerer hver årgang tillige et KOO udvalg som et internt koordinerende udvalg, der varetager aktiviteter og studiemiljø for egen årgang. Hvert stamhold vælger to repræsentanter. KOO udvalget samarbejder med semestertovholder. Nedenstående er mulige indholdspunkter: Eventdag for 1. semester Superbruger der underviser andre interesserede Etablering af studiecaféer side 106/117

107 Uddannelsesvejledning - Introduktion til semestret - Studiemiljø - Organisering af repræsentanter til KOO udvalget Projektvejledning Holdet har en projektvejleder, der også vil stå for gennemgang af studieaktivitetsplanen og projektplanen. Der vil som oftest være personsammenfald mellem uddannelsesvejleder og projektvejleder IKT Der tilbydes support af de IKT-redskaber, der anvendes. I slutningen af forløbet undervises der specifikt i anvendelse af blogs, wikkies og sites, da disse er obligatoriske elementer i innovationsprojektet og prøven Bibliotek I forbindelse med opgaver udbydes brush-up kurser i informationssøgning efter valid viden. Målet er at give den studerende grundlæggende indsigt i og forståelse for principperne bag informationssøgning i biblioteksbaser samt kendskab til internationale kilder og baser, hvor den studerende kan hente relevant og forskningsbaseret viden Evaluering Hvert modul afsluttes med en evaluering af den studerendes læring. Der gennemføres en StudPuls evaluering med efterfølgende dialog. Enkelte studieaktiviteter afsluttes med en dialogevaluering. Der vil blive foretaget evalueringer af fastlagte fokuspunkter på de forskellige semestre Organisering og arbejdsformer Forløbet tilrettelægges med en 40 timers arbejdsuge inklusiv studerendes egen forberedelse. De studerende er inddelt i 6 stamhold. I de første 2 moduler tilrettelægges de studerendes studieaktiviteter på stamholdene, i grupper og individuelt. I modul 3 foregår studieaktiviteten på stamhold, i projektteams med mulighed for at danne teams på tværs af stamholdene. Den generelle tilrettelæggelse af studieaktiviteterne gennem hele studiet tilstræber en variation i studieformerne, herunder studieformer der understøtter sammenhængen i studiet på uddannelsesinstitutionen og det pædagogiske praksisfelt. Det forventes, at den studerende tager ansvar for egne læreprocesser. Det betyder bl.a., at ikke al litteratur gennemgås med en uddannelsesfaglig medarbejder. side 107/117

108 Undervisning Undervisning er en studieform initieret af en uddannelsesfaglig medarbejder, hvor der arbejdes med et professionsfagligt indhold. Undervisningen er eksemplarisk, dvs. at det udvalgte faglige indhold vil være generelt eksemplificerende i forhold til den professionsfaglige helhed. Det eksemplariske faglige indhold relateres til de studerendes projekter. De studerende bearbejder efterfølgende det professionsfaglige indhold i teamene Workshop Workshop er en studieform, hvor teams og uddannelsesfaglig medarbejder arbejder med professionsfagligt indhold. Gennem iværksatte øvelser og oplæg bearbejder den studerende workshoppens faglige indhold i relation til teamets specifikke projekt. Teams og den enkelte studerende bearbejder efterfølgende det professionsfaglige indhold, læring og læreprocesser i portfolioer Projektarbejde Projektarbejde er en studieform, hvor et eller flere teams samles og arbejder med professionsfaglig vidensindsamling, vidensproduktion, systematisk erfaringsopsamling og refleksion i forhold til innovationsforløbets indhold Studietid Studietid er en studieform, hvor de studerende arbejder med professionsfaglig vidensindsamling, vidensproduktion samt systematisk erfaringsopsamling og refleksion Vejledning Vejledning er en studieform, hvor vejleder og hold og/eller teams eller den enkelte studerende - fysisk eller digitalt - arbejder med særligt fokus på teamets projekt. Heri ligger feedback på præsentationsportfolier fra teams og den enkelte studerende Feedback Feedback er en studieform, hvor studerende giver feedback til hinanden, eller hvor en uddannelsesfaglig medarbejder giver feedback, enten mundtligt eller skriftligt Uddannelsesvejledning Hvert hold har en uddannelsesvejleder. Uddannelsesvejledning er en studieform, hvor uddannelsesvejleder og hold, teams eller den enkelte studerende - fysisk eller digitalt - i særlig grad arbejder med fokus på f.eks. uddannelsens formelle grundlag, studieplaner, skemaer, regler for fremmøde- og deltagelsespligt, teamwork, praktikuddannelse m.v Møde- og deltagelsespligt Den studerende har pligt til at deltage aktivt i uddannelsen, sådan som den er tilrettelagt (BEK 1521/2013, 5). side 108/117

109 Det fremgår af studieaktivitetsplanen for hvert modul, hvordan den studerende opfylder sin deltagelsespligt, herunder mødepligt. Det præciseres endvidere, om produkter, der knytter sig til deltagelsespligten skal udarbejdes individuelt eller i grupper. Præsentationsportfolioen er et vigtigt redskab for den studerende til at dokumentere sin deltagelse i uddannelsens forskellige moduler og faglige elementer. Ved tvivl om opfyldelse af deltagelsespligt kan den studerende anvende sin portfolio som dokumentation. Opfyldelse af deltagelsespligten er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen. Studerende, der registreres med manglende deltagelse, anmodes skriftligt om at angive årsagen til det manglende fremmøde henholdsvis manglende deltagelse. Den studerende kan inddrage sin portfolio som dokumentation for deltagelse. Uddannelseschefen eller en person, som er bemyndiget af denne (studievejlederen), afgør herefter, om den manglende deltagelse kan kompenseres ved supplerende studier, herunder også om den manglende deltagelse er af en sådan art og af et sådant omfang, at det samtidig giver anledning til en skriftlig advarsel. Såfremt en studerende sidder en skriftlig advarsel overhørig, afgør uddannelseschefen eller den bemyndigede person, efter en fornyet høring af den studerende, hvorvidt den studerende kan indstille sig til prøve i det konkrete modul, hvor mødepligten/deltagelsespligten ikke er opfyldt. En studerende, der gennem længere tid og på trods af flere advarsler, ikke lever op til ovenstående, kan af uddannelseschefen bortvises fra uddannelsen Overgangsordning, modul For 0913 og 0813 Modulets titel Modulets omfang Modulets placering Modulets indhold Et menneske har 100 sprog 10 ECTS-point Modul 7, et skræddersyet modul Med udgangspunkt i titlen Et menneske har 100 sprog arbejdes der med forskellige udtryksformer. Med fokus på et sprog tilegnes viden og færdigheder, som afprøves i praksis. Dette arbejde planlægges og udføres i teams med selvvalgt fokus. Studieaktiviteter tilrettelægges bl.a. som kurser, workshops og projektvejledning. side 109/117

110 Modulets læringsmål Den studerende skal have viden om og kunne redegøre for: individets forskellige udviklingsområder og sprog; professionel kommunikation; pædagogens samfundsmæssige rolle i forhold til tilgrænsende professioner og det offentlige system over tid Den studerende skal med udgangspunkt i viden om og refleksioner over menneskets 100 sprog begrunde, fremstille og demonstrere pædagogiske, didaktiske aktiviteter indenfor: praktiske og musiske arbejdsformer; kunstneriske, håndværksmæssige færdigheder; den samfundsmæssige diskurs, herunder familieformer Den studerende kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis ud fra: teoretisk og praktisk erfaring med musiske arbejdsformer og professionel kommunikation Modulets evaluering Evalueringen vil bestå af en præsentation. Det vil fremgå af modulplanen eller studieaktivitetsplanen, hvilke krav der er knyttet til præsentationen. Modulets indhold er tilrettelagt med udgangspunkt i følgende kompetenceområder med tilknyttede videns- og færdighedsmål: Kompetenceområder Pædagogiske miljøer og aktiviteter Profession og samfund Vidensmål: Den studerende har viden om - børn, unge og voksnes sociale, emotionelle, sproglige, kognitive, fysiske, motoriske og sansemæssige forudsætninger og udvikling; - udvikling af sprog og kommuni- Færdighedsmål: Den studerende kan - anvende viden om børn, unge og voksnes udvikling, forudsætninger og perspektiver i pædagogisk praksis; - formulere faglige mål, midler og metoder, der understøtter det enkelte menneskes sprogudvikling og kom- side 110/117

111 kation, herunder ved brug af IT; - kønsidentitet, seksualitet, ligestilling og familieformer; - natur, miljø og matematik samt pædagogisk-didaktiske aktiviteter inden for disse områder; - idræt og bevægelse og pædagogisk-didaktiske aktiviteter knyttet hertil; - musisk-æstetisk virksomhed og pædagogisk-didaktiske aktiviteter knyttet hertil; - grundlæggende træk ved pædagogprofessionens udvikling samt om forandringer i pædagogiske paradigmer over tid; - pædagogprofessionens placering i forhold til tilgrænsende professioner, myndigheder og offentlighed; - professionsetik og værdier, som disse udfolder sig i relationen, professionen og samfundet. munikationskompetence; - formulere faglige mål og midler til skabelse af rum for menneskers mangfoldighed og til understøttelse af kønnenes lige muligheder; - tilrettelægge, gennemføre og evaluere natur- og miljøpædagogiske aktiviteter; - tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske idræts- og bevægelsesaktiviteter; - tilrettelægge, gennemføre og evaluere musisk-æstetiske forløb; - analysere, diskutere og vurdere aktuelle paradigmer i pædagogisk praksis og i samfundet; - bringe sin faglighed i spil i samarbejdet med andre professioner og i interaktionen med relevante samfundsinstitutioner; - analysere og vurdere værdier og etiske dilemmaer i pædagogiske sammenhænge samt analysere og vurdere sin egen rolle i relationelt arbejde Det tværprofessionelle modul Formålet med det tværprofessionelle modul er, at de studerende udvikler kompetencer til at kunne indgå i tværprofessionelle samarbejder med henblik på at bidrage til at skabe nye og holdbare løsninger i velfærdsydelserne, samt at de studerende får kompetencer til at agere innovativt, entreprenant og bliver gode til at anvende teknologier. Det tværprofessionelle modul gennemføres som 3 hele uger, og er placeret i uge 9, 10 og 11 samt i uge 38, 39 og 40. Den 4. uge er til de deltagende uddannelsers egen disposition. Den endelige modulbeskrivelse vil blive indskrevet i studieordningen, sammen med øvrige modulbeskrivelser. side 111/117

112 19.13 Talentudvikling Talent er, når studerende: - har særlige forudsætninger indenfor et eller flere områder; - har lysten og viljen til at yde en særlig indsats; - har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres Talentbegrebet ændres dermed fra at være elitært, til at der skabes en bred talentkultur, hvor de studerende skal have de bedste muligheder for at udnytte deres særlige potentialer. Formålet med talentstrategien i University College Lillebælt 2 er: - at uddanne og særligt styrke professionstalenter, der kan medvirke til udvikling af velfærdssamfundets kerneydelser; - at understøtte et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem, og herunder at fremme overgangen fra professionsbacheloruddannelsen til et universitært uddannelsesforløb; - at professionalisere University College Lillebælts talentindsats og etablere systematiske talentprogrammer; - at styrke talentudviklingen blandt University College Lillebælts medarbejdere (udfoldes i kompetencestrategien). Det er målet frem til 2020, at 30 % af alle studerende gennemfører et formaliseret talentprogram. 2. Notat om; Talentstrategi side 112/117

113 20. Bilag 20.1 Obligatorisk merit i forbindelse med optagelse Dette notat er udarbejdet på baggrund af University College Nordjyllands uddannelsesjurists gennemgang og beskrivelse af området og de opgaver, der påhviler os at udføre. Notatet er opdelt i følgende afsnit: A. Hvorfor er der indført regler om obligatorisk merit, og hvad forstås ved merit B. Sanktioner hvis en ansøger ikke oplyser om beståede eller gennemførte uddannelseselementer på samme uddannelsesniveau og beskæftigelse C. Forældelse af gennemførte eller beståede uddannelseselementer D. Hvad har ansøgeren pligt til at oplyse E. Oplæg til merit for praktikdelen på baggrund af beskæftigelse F. Dispensation G. Klagemuligheder H. Retligt grundlag A. Hvorfor er der indført regler om obligatorisk merit, og hvad forstås ved merit Hvorfor er der indført regler om obligatorisk merit I 2013 gennemførte Folketinget regler, der skal understøtte, at de studerende skal hurtigere i gang og hurtigere igennem. Et af initiativerne til hurtigere igennem er, at der er indført obligatorisk merit. Ansøgere skal oplyse beskæftigelse og beståede eller gennemførte uddannelseselementer fra alle tidligere danske og udenlandske uddannelsesforløb på samme uddannelsesniveau, jf. adgangsbekendtgørelsens 18. Uddannelsesinstitutionerne godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. Vurderingen foretages efter LEP-bekendtgørelsens 18, stk. 2. For de uddannelseselementer, den studerende får merit, kan vedkommende ikke deltage i undervisningen, ligesom vedkommende ikke kan gå til prøven. På eksamensbeviset skal prøven optræde som meriteret og bestået/overført karakter, hvis det er muligt. Der er i University College Lillebælt ikke hjemmel til at dispensere fra den obligatoriske merit. Den studerende skal således ikke deltage i undervisning eller gå til prøve. En eventuel dispensationsansøgning skal sendes direkte til Styrelsen for Videregående Uddannelser, som kan dispensere fra egne regler. Hvis University College Lillebælt ikke har godkendt merit, kan der klages over afgørelsen. Der er udarbejdet en skabelon til selve afgørelsen. For at lette sagsbehandlingen er information om meritbehandling og klagevejledning udformet på en selvstændig side, som SKAL vedlægges den afgørelse, som sendes til den studerende. side 113/117

114 Hvad forstås ved merit De overordnede regler om merit findes i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Her fremgår det af bemærkningerne til den første lov fra 2007, at hensigten med merit (godskrivning) er, at uddannelsessystemet indrettes på en sådan måde, der gør det muligt for de studerende at bygge videre på allerede erhvervede kvalifikationer og dermed undgå dobbeltuddannelser og det ressourcespild, der for den studerende og samfundet er forbundet hermed. Videre hedder det i bemærkninger, at Merit gives som egentlig tidsmæssig afkortning af uddannelsen [forstået som en sammenhængende del af uddannelsen] eller som fritagelse for dele af uddannelsen [forstået som dele, der ikke ligger i forlængelse af hinanden, men på forskellige tidspunkter i løbet af uddannelse]. Merit er på den måde en godskrivelse af prøven og det undervisningsforløb, som ligger forud for prøven. Den studerende kan ikke deltage i undervisningen og prøven, der er givet merit for. B. Sanktioner hvis en ansøger ikke oplyser om beståede eller gennemførte uddannelseselementer på samme uddannelsesniveau og beskæftigelse Spørgsmål: Hvilke sanktioner har institutionen, når en ansøger i forbindelse med ansøgning om optagelse ikke oplyser om, jf. adgangsbekendtgørelsens 18, beskæftigelse og beståede eller gennemførte uddannelseselementer fra alle tidligere danske og udenlandske uddannelsesforløb på samme uddannelsesniveau? Svar: - Når institutionen bliver bekendt med, at der er beståede uddannelseselementer, eller der er beskæftigelse, behandles dette som en ansøgning om merit, efter samme regler som havde den studerende selv givet oplysningerne. - Hvis erkendelsen sker, efter at den studerende har bestået det uddannelseselement i University College Lillebælt, som ville have givet merit, annulleres prøven, og der gives evt. besked til SU om modtagelse af SU på et urigtigt grundlag. SU træffer beslutning. C. Forældelse af gennemførte eller beståede uddannelseselementer Der er ikke i reglerne fastsat specielle regler for, hvor gamle uddannelseselementerne må være. Det betyder, at svaret skal hentes i den generelle regel, nemlig at det er en faglig vurdering, jf. LEP-BEK 18, stk. 2. I den faglige vurdering kan f.eks. indgå: - Om den studerende har brugt den dokumenterede viden gennem beskæftigelse/egen virksomhed D. Hvad har ansøgeren pligt til at oplyse? Jf. Adgangsbekendtgørelsen 18: Ansøgeren skal oplyse om beskæftigelse og beståede eller gennemførte uddannelseselementer fra alle tidligere danske og udenlandske uddannelsesforløb på samme uddannelsesniveau. side 114/117

115 I vejledning til ansøgerne på Optagelse.dk fremgår det, at ansøgere til en erhvervsakademiuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse har pligt til at oplyse og dokumentere alle beståede uddannelseselementer fra videregåede uddannelser. University College Lillebælt skal dermed foretage en faglig vurdering af, om evt. beståede uddannelseselementer fra en erhvervsakademiuddannelse, professionsbacheloruddannelse, bacheloruddannelse, kandidatuddannelse, VVU (akademiuddannelse) diplomuddannelse eller masteruddannelse kan føre til merit på den uddannelse, ansøgeren optages på. For at kunne foretage den faglige vurdering kan det være nødvendigt at indhente supplerende oplysninger. En institution er forpligtet til at undersøge sagen med henblik på at træffe afgørelse, herunder at indhente supplerende oplysninger. Uddannelsen kan anmode den studerende om at indsende f.eks. studieordningen, som ansøgeren er dimitteret efter, evt. som link til den dimitterendes uddannelsesinstitution inden for en tidsfrist fastsat af uddannelsen. Uddannelsen kan også selv eftersøge f.eks. studieordning, hvis det findes mere hensigtsmæssigt. Social- og sundhedsassistenter (SSA) har traditionelt haft mulighed for at få merit på sygeplejerskeuddannelsen. SSA uddannelsen er ikke en videregående uddannelse og er dermed ikke omfattet af oplysningspligten i 18. Hvis en ansøger oplyser om bestået SSA uddannelse, skal der foretages en faglig vurdering af, om der kan gives merit, idet en oplysning om beståede uddannelseselementer er defineret som en ansøgning om merit. Hvis den faglige vurdering når frem til, at der kan gives merit, er det at betragte som en obligatorisk merit. Det betyder, at den studerende ikke kan følge undervisningen og ikke kan gå til den tilhørende prøve. E. Oplæg til merit for praktikdelen på baggrund af beskæftigelse Merit for praktikdelen/klinikdelen skal gives på grundlag en faglig vurdering, jf. LEP- Bekendtgørelsen 18, stk. 2, sidste punktum: Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. Fra telefonsamtale med ministeriet vides, at stå mål med ikke er en én til én vurdering af de opnåede kompetencer sammenholdt med læringsmålene for prøven, men mere en overordnet vurdering af, om de opnåede kompetencer står mål med praktikdelen. (Dette fortolkningsbidrag gælder i øvrigt også for de teoretiske uddannelseselementer). Fra forarbejderne til reglen om merit i LEP-loven ved vi, at for at kunne give merit for beskæftigelse, skal beskæftigelsen være dokumenteret. Det kan overvejes, at der for at kunne vurderes merit for praktik/klinik som minimum skal foreligge/indhentes følgende: side 115/117

116 - Dokumentation for beskæftigelsen i form af kopi af ansættelseskontrakt, lønsedler eller andet som dokumenterer beskæftigelsen, f.eks. udtalelse fra arbejdsgiver. - Dokumentation for beskæftigelsens karakter, f.eks. kopi af jobbeskrivelse eller udtalelse fra arbejdsgiver. - Dokumentation hvis der på en beslægtet uddannelse tidligere er givet merit for praktik. Vurderingen kan endvidere suppleres med samtaler. F. Dispensation Spørgsmål: Kan der gives dispensation, hvis - en studerende anmoder om dispensation for ikke at oplyse om gennemførte eller beståede uddannelseselementer eller beskæftigelse? - en studerende ikke ønsker den obligatoriske merit, som University College Lillebælt vurderer skal gives? Svar: Nej, der er ikke indsat dispensationshjemmel til uddannelsesinstitutionerne for ikke at oplyse om beskæftigelse og beståede eller gennemførte uddannelseselementer, ej heller til, at den studerende kan få dispensation til at følge undervisningen eller gå til prøve på trods af afgørelse om obligatorisk merit. Alene ministeriet kan dispensere (ministeriet kan fravige sin egen regel). Det betyder, at studerende, som henvender sig om dispensation i denne sammenhæng, skal henvises til Uddannelsesministeriet, Styrelsen for Videregående Uddannelser: Postadresse: Bredgade 43, DK 1260 København K Åbningstider: Receptionen Bredgade 43 har åbent mandag-fredag fra kl Telefon, fax og Telefon: Fax: [email protected] Bemærk, at såfremt en studerende har sendt sin dispensationsansøgning til University College Lillebælt, har University College Lillebælt pligt til, jf. forvaltningsloven at videresende denne til Uddannelsesministeriet, Styrelsen for Videregående Uddannelser, med kopi til den studerende, med oplysning om, at rette afgørelsesmyndighed er Styrelsen for Videregående Uddannelser, se kontaktoplysninger ovenfor. side 116/117

117 G. Klagemuligheder - Den faglige vurdering Kvalifikationsnævnet, jf. BEK nr. 371 af om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., 5 a. - Retlige spørgsmål Styrelsen for Videregående Uddannelser, jf. LEP-BEK 19. H. Retligt grundlag Følgende bekendtgørelse udgør det retlige grundlag på området: - Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LBK nr. 467 af 08/05/2013). - Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (BEK nr af 16/12/2013). - Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (BEK nr. 223 af 11/03/2014). side 117/117