S T U D I E O R D N I N G

Transkript

1 S T U D I E O R D N I N G Professionsbachelor som pædagog Bachelor in Social Education Ikrafttrædelsesdato 1. september 2014 Redigeret efter høring i Censorformandsskabet. Afventer høring i uddannelsesudvalget og endelig godkendelse i bestyrelsen side 1/117

2 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING HJEMMELSGRUNDLAG FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN OVERSIGT OVER MODULER, ECTS SAMT EKSAMEN/PRØVE GODKENDELSE OG IKRAFTTRÆDEN AF STUDIEORDNINGEN PÆDAGOGUDDANNELSENS OVERORDNEDE FORMÅL KOMPETENCEBESKRIVELSE FOR DEN UDDANNEDE PÆDAGOG DE FORSKELLIGE DOKUMENTER PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN BEKENDTGØRELSER STUDIEORDNING MODULBESKRIVELSE MODULPLANER STUDIEAKTIVITETSPLANER STUDIEAKTIVITET OG DELTAGELSE REGLER OM STUDIEAKTIVITET OG DELTAGELSESPLIGT KRAV OG VEJLEDNING VED MODULEVALUERING Håndtering af manglende modulgodkendelse fremgår af lokale procedurer vedrørende modulgodkendelse UDDANNELSENS OPBYGNING MODULER STUDIEVEJLEDNING PRAKTIK DE FIRE PRAKTIKKER TILDELINGSKRITERIER I PRAKTIKKEN PRAKTIK I UDLANDET MØDEPLIGT EKSAMEN M.V EKSAMENSTILMELDING EKSAMENSBETINGELSER ANTAL EKSAMENSFORSØG SYGE- OG OMPRØVE INTERNE ELLER EKSTERNE PRØVER KARAKTER ELLER BEDØMMELSEN BESTÅET/IKKE BESTÅET GRUNDLAGET FOR BEDØMMELSEN PRØVEAFHOLDELSE HJÆLPEMIDLER GRUPPEPRØVER AFLEVERING AF SKRIFTLIGE OPGAVER EKSAMENSSPROGET BESTÅ KRAV SÆRLIGE PRØVEVILKÅR EKSAMENSSNYD KLAGER OVER EKSAMEN KLAGE OVER AFGØRELSER TRUFFET AF EN UDDANNELSESINSTITUTION ELLER ET ANKENÆVN side 2/117

3 9. AFSLUTTENDE PRØVER I FÆLLESDELEN UDPRØVNING AF GRUNDFAGLIGHEDEN Prøveform: Grundfagligheden K Prøveform: Grundfagligheden K Prøveform: Grundfagligheden K UDPRØVNING AF SPECIALISERINGSDELENS OBLIGATORISKE DELE Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik PRØVER I PRAKTIK I UDLANDET Anden praktikperiode Tredje praktikperiode KRAV TIL UDFORMNING AF PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET Udformning af professionsbachelorprojektet Indhold i det skriftlige projekt (ikke nødvendigvis i rækkefølge) KRITERIER FOR ADGANG TIL DE TRE SPECIALISERINGER OVERGANGSREGLER REGLER OM MERIT KLAGE MERITPÆDAGOGUDDANNELSEN DISCIPLINÆRE FORHOLD GENERELT BRUG AF COMPUTERE OG NETVÆRK I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT OPTAGELSE AF BILLEDER OG LYD MODULBESKRIVELSER FÆLLESDELEN - GRUNDFAGLIGHEDEN SPECIALISERINGSDELEN MODULBESKRIVELSE MODUL Modul Modul Modul Modul Modul Modul Modul MODULBESKRIVELSE MODUL OVERGANGSORDNING, MODUL Studieplan efterår 2014 for Modul 4, 5 og 6/7 for MODUL Kønsidentitet og ligestilling Den pædagogiske profession Demokrati og medborgerskab Evaluering side 3/117

4 19.7 MODUL 5 - INKLUDERENDE FÆLLESSKABER Evaluering Projekt MODUL 6/ Evaluering Prøve GENNEMGÅENDE UDDANNELSESELEMENTER Kreativitet, innovation og entreprenørskab Praksistilknytning Feltarbejdsmetoder Teknologi og medier Internationalisering Studerendeindflydelse Uddannelsesvejledning Projektvejledning IKT Bibliotek Evaluering ORGANISERING OG ARBEJDSFORMER Undervisning Workshop Projektarbejde Studietid Vejledning Feedback Uddannelsesvejledning Møde- og deltagelsespligt OVERGANGSORDNING, MODUL For 0913 og DET TVÆRPROFESSIONELLE MODUL TALENTUDVIKLING BILAG OBLIGATORISK MERIT I FORBINDELSE MED OPTAGELSE side 4/117

5 2. Indledning 2.1 Hjemmelsgrundlag for pædagoguddannelsen Lovbekendtgørelse nr af 23. oktober 2014 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (lovbekendtgørelsen for professionsbacheloruddannelser). Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (professionsbachelorbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 223 af 11. marts 2014 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (adgangsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 211 af 6. marts 2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog (uddannelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse (karakterbekendtgørelsen). Uddannelsen er tilknyttet censorkorps for pædagoguddannelsen. Ledelsen kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastlagt af University College Lillebælt. Relevant uddrag af bekendtgørelserne er i studieordningen gengivet i citationstegn og med reference til de respektive bekendtgørelsers paragraffer. Det anbefales tillige at læse bekendtgørelserne i deres fulde ordlyd. 2.2 Oversigt over moduler, ECTS samt eksamen/prøve Pædagoguddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, som er normeret til 210 ECTS-point, hvilket svarer til 3½ års fuldtidsstudium. Uddannelsen består af: 1) En fællesdel (grundfagligheden) på 70 ECTS-point 2) En specialiseringsdel på 140 ECTS-point Hele uddannelsen er organiseret i 21 moduler á 10 ECTS-point, og hvert modul har en varighed på mellem 6 og 7 uger. Nogle moduler er slået sammen. side 5/117

6 1) Fællesdelen (grundfagligheden) består af 7 moduler, heraf én praktikperiode. 1 år Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6 Modul 7 Praktik 1. semester: Modul 1, 2 og 3 2. semester: Modul 4, 5 og 6 3 moduler svarer til et semester = ½ års studium. 2) Specialiseringsdelen består af 14 moduler, heraf er der 2 praktikperioder på hver 3 moduler samt et bachelorprojekt på 2 moduler inkl. en kort praktikperiode. Modul 8 Modul 9, 10 og 11 Praktik Modul 15, 16 og 17 Praktik 3 år Modul 18 3 moduler svarer til et semester = ½ års studium. 2 år Modul 12 Modul 13 Modul 14 Modul 19 Modul 20 og 21 Bachelorprojekt inkl. 5 ECTS praktik 3½ år 3. semester: Modul 7, 8 og 9 4. semester: Modul 10, 11 og semester: Modul 13, 14 og semester: Modul 16, 17 og semester: Modul 19, 20 og 21 Placeringen af de enkelte moduler kan variere, alt afhængig af om de gennemføres i Odense, Svendborg eller Jelling. Nogle moduler har for eksempel den samme placering alle steder, mens andre ikke har, og nogle moduler strækkes over flere semestre. 2.3 Godkendelse og ikrafttræden af studieordningen Studieordningen skal jf. Professionshøjskoleloven LBK 215/2013, 12, stk. 4., godkendes af professionshøjskolens bestyrelse. Bestyrelsen er bemyndiget til at delegere godkendelseskompetencen, og rektor i University College Lillebælt er jf. bestyrelsesmødet den 9. september 2010 bemyndiget til at godkende studieordninger. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 20, stk. 3, er der indhentet udtalelse fra Censorformandsskabet, som er indgået i behandlingen af studieordningen, og på samme måde er der indhentet udtalelse fra uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen, som også er indgået i behandlingen. Studieordningen har virkning for studerende, der påbegynder pædagoguddannelsen den 1. september 2014 og herefter. side 6/117

7 3. Pædagoguddannelsens overordnede formål Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. 1: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde med andre at udøve og formidle udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver i et samfundsmæssigt perspektiv. 2: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. 3: Uddannelsen skal være afsluttet senest 5½ år efter studiestart. Heri medregnes ikke fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption. Stk. 2: Hvis der foreligger særlige forhold, kan der gives dispensation til forlængelse af uddannelsens gennemførelse. 3.1 Kompetencebeskrivelse for den uddannede pædagog Læringsudbyttet for professionsbacheloruddannelser skal sætte de uddannede i stand til selvstændigt at reflektere over problemstillinger samt varetage komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. At kunne reflektere over problemstillinger forstås som evnen til at antage bevidste betragtninger og overvejelser samt til at forholde sig kritisk til problemstillinger, hvilket er en forudsætning for den øgede kompleksitet i opgavevaretagelsen. Endvidere er det evnen til refleksion og varetagelse af komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Øget teoretisk indsigt og stærkere metodiske færdigheder er på den måde en forudsætning for at nå det samlede læringsudbytte i en professionsbacheloruddannelse (note fra forarbejderne til LBK). Kompetencemål, Vidensmål og Færdighedsmål er nærmere beskrevet under de enkelte modulbeskrivelser i denne studieordning. 4. De forskellige dokumenter på pædagoguddannelsen 4.1 Bekendtgørelser Lovbekendtgørelsen og de øvrige bekendtgørelser udgør det retlige grundlag, som uddannelsen tilrettelægges i overensstemmelse med, og som alle aktiviteter tilrettelægges på baggrund af. De gældende love og bekendtgørelser er nævnt under punkt Studieordning Studieordningen er den overordnede ramme for uddannelsens indhold og tilrettelæggelse og vedtages, sædvanligvis for en længere årrække, af University College Lillebælts bestyrelse efter indstilling fra uddannelsesudvalget for Pædagoguddannelsen i University College Lillebælt. Den nødvendige fleksibilitet i uddannelsens indhold og tilrettelæggelse sikres ved at lade den endelige konkretisering og udmøntning af studieordningen ske i beskrivelser i mo- side 7/117

8 dulplaner. Hensigten hermed er, at der opnås kortere beslutningsveje og større lokal indflydelse. Det giver også øget mulighed for at udvikle og udbyde uddannelseselementer i overensstemmelse med praksisfeltets behov i tæt samarbejde med referencegrupperne (tidligere studieplansudvalg). Referencegrupper er et lokalt samarbejde med repræsentanter for studerende og praksisfeltet. 4.3 Modulbeskrivelse Modulbeskrivelsen angiver for de enkelte semestre de konkrete studieforløbs moduler, og er for alle semestre nærmere beskrevet i denne studieordning. 4.4 Modulplaner Modulplaner og studieaktivitetsplaner er lokalt forankret på udbudsstedet og findes på Fronter. Modulplanerne udarbejdes i samarbejde med De Studerendes Råd og uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen. Modulplanerne er et fast dagsordenspunkt på første møde efter hver semesterstart. Formålet er at vurdere, om der er behov for at foretage justeringer, der kan træde i kraft fra det kommende semesters start. 4.5 Studieaktivitetsplaner Studieaktiviteter i tilknytning til modulplanerne beskrives i studieaktivitetsplanerne i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen. Studieaktivitetsplanerne omfatter det enkelte studieforløbs nærmere indhold og tilrettelæggelse, herunder bl.a. undervisningsog studieformer, studieopgaver og litteraturlister. Studieaktivitetsplaner udarbejdes for det enkelte studieforløb af de(n) enkelte underviser(e). 5. Studieaktivitet og deltagelse 5.1 Regler om studieaktivitet og deltagelsespligt Jf. Forarbejderne til 22 i LBK nr. 882 af 12/8/2011 Lov om erhvervsakademiuddannelser. Deltagelsespligt omfatter pligt til at deltage i enhver form for aktivitet, der indgår som en del af uddannelsen eksempelvis deltage i gruppearbejder og fællesprojekter. Deltagelsespligt anses ikke som identisk med mødepligt, idet deltagelsespligten også kan omfatte pligt til at deltage i fjernundervisning og pligt til at aflevere opgaver og rapporter. Deltagelsespligt anses på denne baggrund som et videre begreb end mødepligt side 8/117

9 Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 5½ år efter studiestart. Heri medregnes ikke fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption. Stk. 2. Professionshøjskolen kan, hvor særlige forhold foreligger, give dispensation til forlængelse af uddannelsens gennemførelse. Stk. 3. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af professionshøjskolen. Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende ikke er studieaktiv, medmindre der indgås skriftlig aftale om andet mellem den studerende og studievejlederen eller uddannelseschefen. Den studerende har pligt til at deltage aktivt i uddannelsen. Det fremgår af modulplanen for hvert modul, hvordan den studerende opfylder sin pligt til at deltage i uddannelsen i det enkelte modul. Det præciseres endvidere, om produkter, der knytter sig til deltagelsespligten, skal udarbejdes individuelt eller i grupper. Præsentationsportfolioen er et vigtigt redskab for den studerende til at dokumentere sin deltagelse i moduler og i uddannelsen. Holdets undervisere følger den studerendes deltagelse i undervisningen, jævnfør ovenstående, og meddeler studieadministrationen (studievejlederen/uddannelsesvejlederen) løbende for hvert modul, hvilke studerende der ikke har overholdt deltagelsespligten. Manglende overholdelse af deltagelses- og mødepligt Opfyldelse af deltagelsespligten og godkendelse af moduler er en forudsætning for at kunne indstille sig til prøve i uddannelsen. Mødepligt Mødepligt betyder, at den studerende fysisk skal være til stede, hvor undervisningsaktiviteten afvikles. Hvis der er mødepligt til en undervisningsaktivitet, vil det fremgå af reglerne for det enkelte modul. Særlig registrering af mødepligt Når mødepligt er foreskrevet i de enkelte moduler, foretages registrering af studerendes fremmøde til undervisningsaktiviteter på uddannelsen. De studerende orienteres forinden skriftligt om rammerne for registreringen. Registreringsformen kan variere og foretages af underviser, studerende o.a. Nærmer en studerende sig grænsen for overskridelse af mødepligten, varsles den studerende skriftligt om mulige konsekvenser. 5.2 Krav og vejledning ved modulevaluering For at en studerende kan indstilles til prøve i et kompetencemål, er det en forudsætning, at en studerende har fået godkendt de moduler, der hører til et kompetencemål. På Pædagoguddannelsen i University College Lillebælt foregår evalueringen efter hvert modul gennem en portfolio, hvor obligatoriske studieprodukter er grundlag for godkendelse af gennemført modul. side 9/117

10 Den studerendes egen arbejdsportfolio danner grundlag for arbejdet med den studerendes præsentationsportfolio. Det er den studerendes eget ansvar, at arbejdsportfolioen og pæsentationsportfolioen løbende bliver udfyldt og vedligeholdt. Præsentationsportfolioen danner grundlag for modulevaluering og -godkendelse og fungerer således både som dokumentation for, at den studerende har opfyldt modulets deltagelsespligt og opnået modulets læringsmål. Præsentationsportfolioen indgår i evalueringen af det enkelte modul, og kriterierne for godkendelse af modulet fremgår af den enkelte modulbeskrivelse og af modulplanen. Efter hvert moduls afslutning meddeler modulets underviser studieadministrationen, hvilke studerende der har fået/ikke har fået godkendt modulet. Ved afslutningen af modulet indrapporterer modulets underviser modulgodkendelser på et skema til studieadministrationen med angivelse af, om modulet er godkendt eller ikke godkendt. Såfremt modulet ikke er godkendt, angives om årsagen er en faglig underkendelse, eller om underkendelsen er sket på grund af manglende opfyldelse af deltagelsespligten Håndtering af manglende modulgodkendelse fremgår af lokale procedurer vedrørende modulgodkendelse. 5.3 Uddannelsens opbygning Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 4. Uddannelsen består af en fællesdel grundfagligheden, og en specialiseringsdel. Stk. 2. I fællesdelen grundfagligheden, svarende til 70 ECTS-point, indgår praktik, svarende til 10 ECTS-point. Stk. 3. I specialiseringsdelen, svarende til 140 ECTS-point, indgår følgende: 1) Specialiseringsfag, svarende til 60 ECTS-point, inden for hvert af følgende tre områder, hvoraf den studerende skal påbegynde et efter gennemførelse af fællesdelen grundfagligheden: a) Dagtilbudspædagogik, der retter sig mod pædagogisk arbejde med 0-5-årige børn. b) Skole- og fritidspædagogik, der retter sig mod pædagogisk arbejde med skolebørn og unge i alderen 6-18 år. c) Social- og specialpædagogik, der retter sig mod pædagogisk arbejde med børn og unge med særlige behov og personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse eller sociale vanskeligheder. 2) Tværprofessionelt element. 3) Tre praktikperioder, svarende til henholdsvis 30, 30 og 5 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt, svarende til 15 ECTS-point. Stk. 4. Professionshøjskolen kan flytte 10 ECTS-point til fællesdelen - grundfagligheden fra specialiseringsdelen med henblik på tilrettelæggelse af forløb med en særlig profil. Pædagoguddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme, angivet i ECTSpoint. Modulet afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudium eller ca arbejdstimer. side 10/117

11 5.4 Moduler Uddannelsen består af 21 moduler, der er nærmere beskrevet under modulbeskrivelserne. 6. Studievejledning Til støtte for den studerendes faglige, sociale og personlige udvikling tilbyder pædagoguddannelsen forskellige former for studievejledning. Formålet er at sikre studerende optimalt udbytte af deres ressourcer og anstrengelser, mens de går på pædagoguddannelsen. En studievejleder hjælper de studerende med bl.a.: - overblik over uddannelsesforløb; - valg af specialiseringsretning; - praktik; - SU; - at fastholde eller styrke motivationen og håndtere evt. studietvivl; - at optimere studie- og eksamenshåndtering; - at få struktureret en studiehverdag samt få prioriteret og fundet en god balance i tilværelsen; - at håndtere det uforudsete, eksempelvis sygdom, ikke bestået eksamen eller en studiegruppe der ikke fungerer; - at understøtte den studerende i at opfylde møde- og deltagelsespligten. Studievejlederen er bundet af tavshedspligt og arbejder efter de etiske principper for studie- og karrierevejledning: respekt, ligeværd, institutionsuafhængighed, åbenhed og tillid. Studerende kan altid ønske en samtale om faglige, sociale og personlige udfordringer, der påvirker studiet. Kontakt til studievejledningen foregår ved henvendelse i studieadministrationen eller direkte til en studievejleder på uddannelsesstedet. 7. Praktik Praktikuddannelsen Praktikken på pædagoguddannelsen tilrettelægges jf. Uddannelsesbekendtgørelsens 8 i 4 praktikperioder. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og for den studerendes undersøgelse af den pædagogiske profession og brugergruppe. Den studerendes læring sker via deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør således to forskellige, gensidigt supplerende, læringsrum, hvor vidensformerne i samspil kan kvalificere den studerendes læring og vidensskabelse. side 11/117

12 7.1 De fire praktikker Første praktikperiode, svarende til 10 ECTS-point, tilrettelægges som en ulønnet praktik på 2. semester med 32 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og 3 studiedage på uddannelsesinstitutionen. Kompetencemålet for første praktikperiode er knyttet til fællesdelen pædagogens grundfaglighed. Anden og tredje praktikperiode er specialiseringspraktikperioder og afvikles på et praktiksted i tilknytning til specialiseringsdelen. Hver praktikperiode svarer til 30 ECTS-point. Anden og tredje praktikperiode tilrettelægges som en lønnet praktik med start i henholdsvis 3. og 5. semester. De to praktikperioder strækker sig over 6 måneder med et gennemsnitligt ugentligt timetal på 32,5 timer og 10 studiedage på uddannelsesinstitutionen. Fjerde praktikperiode, svarende til 5 ECTS-point, tilrettelægges som en ulønnet praktik i sammenhæng med bachelorprojektet og afvikles på et praktiksted i tilknytning til specialiseringen. Praktikken strækker sig over 16 dage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer. Jf. 5 indgår der i tilknytning til hver praktikperiode studiedage på uddannelsesinstitutionen. Studiedagenes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Indholdet på studiedagene tilrettelægges med fokus på udvikling af forholdet mellem teori og praksis og de studerendes dokumentation af praksiserfaringer. Første, anden og tredje praktikperiode afsluttes hver med en selvstændig prøve. 7.2 Tildelingskriterier i praktikken Antallet af praktikpladser er afpasset det antal studerende, som den enkelte uddannelsesinstitution skal placere i praktik det kommende semester. Pædagoguddannelsen har ingen indflydelse på, hvilke pladser der tildeles. Antallet af praktikpladser afpasses den enkelte uddannelsesinstitutions behov og de dimensioneringstal for de lønnede praktikker, som Kommunernes KontaktRåd har udskrevet. Dimensioneringstallene i Region Syd er pr fordelt således: Dagtilbudspædagogik 44 % Skole- og fritidspædagogik 16 % Social- og specialpædagogik 40 % 7.3 Praktik i udlandet Efter ansøgning kan den studerende gennemføre anden og/eller tredje praktikperiode i udlandet, når praktikforholdet er led i et formaliseret uddannelsessamarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftalen mellem de to uddannelsesinstitutioner om modtagelse af studerende i praktik skal være indgået senest 2 måneder før praktikperiodens begyndelse, og praktikken tilrettelægges i overensstemmelse med kompetencemålene for perioden (BEK 11, stk. 1). side 12/117

13 Kravet om, at praktikforholdet skal være lønnet, kan fraviges, hvis det udenlandske praktiksted skriftligt erklærer, at lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land, og at det i øvrigt ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikperioden (BEK 11, stk. 2). Såfremt praktikken er ulønnet, er der mulighed for, at den studerende kan medtage SU og SU-lån. I forbindelse med praktik i udlandet kan professionshøjskolen fravige kravet om den studerendes deltagelse i studiedage og undervisning såfremt kravet kan opfyldes på anden måde (BEK 11, stk. 3). Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet, skal praktikstedet og den studerende udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for den pågældende periode (BEK 9, stk. 3). For prøver i praktik i udlandet henvises til pkt. 11. For at komme i udlandspraktik kræver det en godkendelse fra studievejlederen eller uddannelsesvejlederen. En forudsætning for at kunne komme i udlandspraktik er, at den studerende har overholdt sin møde- og deltagelsespligt og været studieaktiv gennem studiet frem til udlandspraktikken. Der henvises yderligere til procedurer ved det enkelte udbudssted. 7.4 Mødepligt Der er mødepligt i praktikken og til studiedagene. 8. Eksamen m.v. 8.1 Eksamenstilmelding Jf. Eksamensbekendtgørelsen 5, stk. 1. Begyndelse på et uddannelseselement, semester mv. er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Ved tilmelding bruges en prøvegang, jf. 6, stk. 3. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage i prøven på grund af dokumenteret sygdom og barsel. Det er ikke muligt at melde fra til prøver. 8.2 Eksamensbetingelser Jf. Eksamensbekendtgørelsen 5, stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan i studieordningen fastsætte, at opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter m.v. er en forudsætning for deltagelse i en prøve. Hvis en studerende har mangler i forhold til at aflevere stillede opgaver og/eller hvad angår deltagelse i projekter og teamarbejde, træffer ledelsen beslutning om de konsekvenser, det vil få for den pågældende studerende. side 13/117

14 8.3 Antal eksamensforsøg Jf. Eksamensbekendtgørelsen 6, stk. 1, 2 og 3. En bestået prøve kan ikke tages om. Indgår der flere delprøver i en prøve, kan delprøver, hvor der ikke er opnået bestået karakter, ikke tages om, når den samlede prøve er bestået, medmindre andet er bestemt i bekendtgørelsen eller studieordningen for uddannelsen. Stk. 2. Er en prøve ikke bestået, er den studerende fortsat tilmeldt prøven, jf. dog stk. 3 og 8. Stk. 3. Den studerende kan være tilmeldt 3 gange til samme prøve. Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. 8.4 Syge- og omprøve Jf. Eksamensbekendtgørelsen 7. En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden dokumenteret grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal den studerende have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Stk. 2. Indgår der flere dele i en prøve, hvor der gives karakter for hver del, kan den studerende kun aflægge prøve i den eller de dele, der ikke er gennemført, med mindre andet følger af reglerne om uddannelsen. Dette gælder også, hvor de enkelte karakterer regnes sammen til én karakter for den samlede prøve. Stk. 3. Andre særlige omstændigheder, hvorved en studerende praktisk forhindres i at møde til prøve, kan efter uddannelsesinstitutionens konkrete vurdering behandles efter stk. 1 og 2. Ledelsen kan beslutte at ændre prøve- og bedømmelsesform til omprøver og sygeeksamener. Dette vil i givet fald blive offentliggjort efter tilmeldingsfristens udløb og senest 2 uger inden eksamens afholdelse. 8.5 Interne eller eksterne prøver Om prøverne er interne eller eksterne, er fastlagt i Uddannelsesbekendtgørelsen kapitel 3 og nærmere beskrevet under modulerne i denne studieordning. 8.6 Karakter eller bedømmelsen Bestået/ikke bestået Om prøverne bedømmes med karakter eller bestået/ikke bestået er fastlagt i Uddannelsesbekendtgørelsen kapitel 3 og nærmere beskrevet under modulerne i denne studieordning. 8.7 Grundlaget for bedømmelsen Jf. Eksamensbekendtgørelsen 34. Grundlaget for bedømmelsen er den studerendes individuelle præstation. Bedømmelsen sker i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Stk. 2. Ved bedømmelsen af professionsbachelorprojekt, afsluttende eksamensprojekt eller afgangsprojekt skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes formulerings- og staveevne. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. side 14/117

15 Det fastsættes i studieordningen, hvorledes formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, jf. 4, stk. 2, nr. 13, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Formulerings- og staveevne kan indgå i bedømmelsen af andre prøver. Stk. 3. Alle prøver skal bestås. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen af alle skriftlige prøver, maksimalt med 1 karakter. I bachelorprojektet indgår stave- og formuleringsevnen i bedømmelsen, maksimalt med 2 karakterer. 8.8 Prøveafholdelse Jf. Eksamensbekendtgørelsen 13. Eksaminationer med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk. 2-4, medmindre de er omfattet af en aftale efter 52, stk. 3. Stk. 2. Kliniske prøver med patientdeltagelse er kun offentlige med patientens tilladelse. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder hvor hensynet til eksaminanden taler herfor. Endvidere kan institutionen begrænse adgangen til prøvelokalerne af pladsmæssige grunde, og enkeltpersoner kan nægtes adgang eller bortvises, hvis det findes nødvendigt for at sikre den fornødne ro og orden i forbindelse med prøven. Stk. 4. Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres. Stk. 5. Lyd- eller billedoptagelser af en prøve er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af institutionen. Stk. 6. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen ved praktiske og mundtlige prøver, herunder mundtligt forsvar af projekter. Institutionen kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering. Det er ikke tilladt for studerende at optage lyd og billeder ved en prøve, med mindre uddannelsesinstitutionen tillader det og forestår optagelserne som et led i prøven. Studerende må til prøver ikke medtage mobiltelefon, tablet eller andet, der kan optage lyd og billeder og/eller kommunikere med andre i eller uden for prøvelokalet. 8.9 Hjælpemidler Jf. Eksamensbekendtgørelsen 15. Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, medmindre der i bekendtgørelsen eller studieordningen for den enkelte uddannelse er fastsat begrænsninger i anvendelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte begrænsning i adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler af kapacitetsmæssige grunde. De hjælpemidler, der er tilladt ved eksamen, er bøger, noter, papirer, skriveredskaber, lommeregnere og lignende. I prøver af musisk/kreativ/praktisk art aftales det nærmere med eksaminator, hvilke hjælpemidler der ønskes anvendt. side 15/117

16 8.10 Gruppeprøver Jf. Eksamensbekendtgørelsen 11. Det fastsættes i studieordningen ud fra faglige hensyn, om en prøve tilrettelægges som en individuel prøve eller en gruppeprøve. Når en prøve tilrettelægges som en gruppeprøve, fastsættes samtidig, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve, og om den studerende i stedet kan vælge en individuel prøve. Stk. 2. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer. Ved gruppeprøver skal den enkelte studerendes bidrag kunne identificeres. Det skal fremgå, hvilke dele af en opgave hver studerende er ansvarlig for, med mindre der ved gruppeeksamen sker en samlet bedømmelse på baggrund af det skriftlige oplæg, den mundtlige forelæggelse og den efterfølgende eksamination. I sådanne tilfælde er der ikke krav om individualisering af det skriftlige produkt. Ved gruppeprøver kan der maksimalt deltage 4 studerende. Om prøverne er individuelle eller gruppeprøver, er nærmere beskrevet under modulerne i denne studieordning Aflevering af skriftlige opgaver Skriftlige opgaver i forbindelse med prøver skal afleveres på eksamenskontoret i 2 eksemplarer samt i elektronisk form på Fronter. Opgaven er ikke modtaget, før den er afleveret begge steder. Bacheloropgaven skal herudover afleveres i et eksemplar til UC Viden: ( Eksamenssproget Jf. Eksamensbekendtgørelsen 17. I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, jf. dog stk. 2 og 3, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Stk. 2. I uddannelser eller enkeltfag, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på dette sprog, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade en studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk Bestå krav Jf. Karakterbekendtgørelsen 17. Hvis der er bestå krav ved en eksamen, prøve eller en standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt, hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren 02 eller bedømmelsen "Bestået". Stk.2. Indgår der flere karakterer, er kravet i stk. 1 opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 2,0. Kravet om et gennemsnit på mindst 2,0 kan ikke opfyldes ved afrunding. Der skal være opnået "Bestået" ved alle prøver mv., hvor bedømmelsen "Bestået/Ikke bestået" er anvendt. Der kan endvidere i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver mv., som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen. side 16/117

17 8.14 Særlige prøvevilkår Jf. Eksamensbekendtgørelsen 18. Uddannelsesinstitutionen tilbyder særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Studerende, der ønsker at få tildelt særlige prøvevilkår, fremsender en begrundet skriftlig ansøgning til eksamenskontoret med dokumentation for den problemstilling, der kan begrunde tildeling af særlig prøvevilkår. Ansøgningen skal være fremsendt senest 3 uger før eksamensperiodens begyndelse Eksamenssnyd Jf. Eksamensbekendtgørelsen 19. En studerende, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden studerende uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af uddannelsesinstitutionen bortvises fra prøven. Stk. 2. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser institutionen den studerende fra prøven. Stk. 3. Udviser en studerende forstyrrende adfærd, kan institutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel. Stk. 4. Institutionen kan i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at den studerende skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. Stk. 5. En bortvisning efter stk.1-3 medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at den studerende har brugt en prøveindstilling, jf. 6, stk. 3. Stk. 6. En studerende skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse bekræfte med sin underskrift, der kan være digital, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2. Vejledning i at undgå eksamenssnyd og University College Lillebælts retningslinjer i opgaveskrivning findes på Fronter Klager over eksamen Jf. Eksamensbekendtgørelsen kapitel 10. Der henvises til teksten i Eksamensbekendtgørelsen, der nøje beskriver retningslinjerne. Klage over prøver: Anke af afgørelser: Beskrivelser af klageprocedure 1. Studerendes klage over eksamen/prøve skal være skriftlig og begrundet. side 17/117

18 2. Klager over eksamen/prøver indgives individuelt inden for klagefristen på 2 uger, efter at bedømmelsen er bekendtgjort på sædvanlig måde. 3. Klagen sendes til eksamenskontoret. 4. Eksamenskontoret sender klagen til udtalelse hos eksaminator og censor. 5. Svaret fra eksaminator og censor sendes til udtalelse hos klager (den studerende). 6. Udtalelse fra klager (den studerende) i forhold til pkt. 4 sendes til eksamenskontoret. 7. Det samlede materiale i klagesagen afleveres til ledelsen eller en af ledelsen udpeget person (studievejleder). Sagen afgøres på baggrund af det samlede materiale (pkt. 1, 4 og 5) i henhold til bekendtgørelsens retningslinjer [BEK 1519/2013, 39 44]. 8. Den studerende kan skriftligt og begrundet indbringe afgørelsen vedrørende faglige spørgsmål for et af uddannelsens nedsatte ankenævn inden for en frist på 2 uger, efter at den studerende har modtaget afgørelsen [BEK 1519/2013, 46 50]. 9. Hvis klager (den studerende) er utilfreds med afgørelsen, kan der klages over retslige forhold [BEK 1519/2013, 51] til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Klage over afgørelser truffet af en uddannelsesinstitution eller et ankenævn Jf. Eksamensbekendtgørelsen kapitel 11. Der henvises til teksten i Eksamensbekendtgørelsen, der nøje beskriver retningslinjerne. Klage over retlige spørgsmål: Afsluttende prøver i Fællesdelen 9.1 Udprøvning af grundfagligheden Grundfagligheden udprøves gennem 3 prøver, der svarer til 3 kompetencemål. Det ene kompetencemål retter sig mod praktikken Prøveform: Grundfagligheden K1 Kompetencemål 1: Den studerende kan med udgangspunkt i børns, unges og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling samt i relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg. Prøveform: Mundtlig, individuel med afsæt i præsentationsportfolio. side 18/117

19 Præsentationsportfolioen skal indeholde produkter, der viser, hvordan den studerende har arbejdet med opnåelse af kompetencemålet, og hvordan den studerendes udvikling og læring frem mod målet er forløbet. Den studerende skal sammensætte produkterne inden for og på tværs af kompetencemålets videns- og færdighedsområder, og den studerende skal skriftligt gøre rede for, hvorfor præsentationsportfolioen er sammensat, som den foreligger. Eksamensgrundlaget: Præsentationsportfolio, max anslag inklusive mellemrum (10 normalsider) og bilagsmaterialet max. 2 siders tekst, max. 5 minutters film og max. 5 PowerPoint slides. Bedømmelsesgrundlag: Mundtlig præstation og præsentationsportfolio. Tidsramme: 5 minutters præsentation, 15 minutters diskussion. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Intern bedømmelse Prøveform: Grundfagligheden K2 Kompetencemål 2: Den studerende kan fagligt begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og professionelle sammenhæng. Prøveform: Skriftlig og mundtlig prøve kombinationsprøve. Delprøve 1: Individuel MCQ (Multiple Choice Test) forud for mundtlig prøve. Delprøve 2: Mundtlig prøve med afsæt i synopsis eller andet produkt med udgangspunkt i selvvalgt emne, der udarbejdes i grupper på max. 4 studerende. Det skal med sideangivelse fremgå, hvilke studerende der er ansvarlige for de enkelte dele af opgaven. Eksamensgrundlag: MCQ (Multiple Choice Test), synopsis eller andet produkt godkendt af institutionen samt mundtlig præsentation. Max anslag inklusive mellemrum (6 normalsider) ved 1-2 studerende, max anslag inklusive mellemrum (8 normalsider) ved 3 studerende og max anslag inklusive mellemrum (10 normalsider) ved 4 studerende. Bedømmelsesgrundlag: MCQ (Multiple Choice Test) og mundtlig præstation. Tidsramme for mundtlig prøve: 2 studerende: 10 minutters præsentation, 20 minutters diskussion. Der tillægges 5 minutter pr. studerende ved prøver med deltagelse af 3 eller 4 studerende. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Intern bedømmelse. side 19/117

20 9.1.3 Prøveform: Grundfagligheden K3 Kompetencemål 3: Den studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Prøveform: Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio. Præsentationsportfolioen består af udvalgte produkter samt dokumentation, der viser den studerendes arbejde med kompetencemålet, herunder tilhørende videns- og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner over udvalgte produkter/elementer, som understøtter praktikkens kompetencemål. Eksamensgrundlag: Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner, max anslag inklusive mellemrum (6 normalsider) samt bilagsmaterialet max. 2 siders tekst, max. 5 minutters film og max. 5 PowerPoint slides. Bedømmelsesgrundlag: Præsentationsportfolioen og den mundtlige præstation. Tidsramme: 5 minutters præsentation, 20 minutters diskussion. Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået. Intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen. 10. Udprøvning af specialiseringsdelens obligatoriske dele Dagtilbudspædagogik Kompetencemål 1, specialisering: Den studerende kan anvende natur samt kulturelle medier og udtryksformer til at skabe udviklings- og læreprocesser for 0-5 årige børn samt inddrage børns perspektiv, deres kreativitet og leg i pædagogiske aktiviteter. Prøveform: Mundtlig prøve med afsæt i fællesgjort præsentationsportfolio i grupper på max. 4 studerende. Eksamensgrundlag: Gruppen udarbejder på basis af deres individuelle arbejdsportfolio en fællesgjort præsentationsportfolio. Forud for den mundtlige prøve indleveres et resumé på max anslag inklusive mellemrum (1 normalside) pr. studerende, der beskriver og begrunder indholdet i den fællesgjorte præsentationsportfolio. Arbejdsportfolioen består af indsamling, selektion og refleksion af produkter, der dokumenterer den studerendes arbejdsproces med at udvikle viden, færdigheder og kompetencer. Præsentationsportfolioen består af udvalgte produkter samt dokumentation, der viser den studerendes arbejde med kompetencemålet, herunder tilhørende videns- og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen skal indeholde skriftlige refleksioner, der beskriver og begrunder indholdet i portfolioen. side 20/117

21 I udarbejdelsen af den fællesgjorte præsentationsportfolio har gruppen fokus på principper, kriterier og refleksioner knyttet til arbejdet med at udvælge produkter og dokumenter til den fællesgjorte præsentationsportfolio med henblik på en fælles præsentation og dermed demonstration af kompetencer inden for området. Eksamensgrundlag: Resumé og den mundtlige præsentation. Bedømmelsesgrundlag: Den mundtlige præstation. Tidsramme forud for prøven: Grupperne har 4 arbejdsdage til 1) at udpege principper, kriterier og refleksioner for valg af dokumenter og refleksioner til den fælles præsentationsportfolio; 2) at sammensætte en fælles præsentationsportfolio; 3) at udarbejde et resumè, der angiver indhold i portfolioen såvel som principper, kriterier og refleksioner knyttet til sammensætning af præsentationsportfolioen; 4) at udarbejde et fælles mundtligt oplæg, der demonstrerer, hvordan kompetencemål 1 er opfyldt med eksempler fra den fællesgjorte præsentationsportfolio. Det skal med sideangivelse fremgå, hvilke studerende der er ansvarlige for de enkelte dele af opgaven. Prøvens gennemførelse: Prøven gennemføres således, at fremlæggelsen, som udgør den første del af prøven, er reserveret til gruppens oplæg. Oplægget som tager afsæt i den fællesgjorte præsentationsportfolio skal demonstrere de studerendes kompetencer. De studerende må ikke afbrydes i prøvens fremlæggelsesdel. Den resterende del af prøven forløber som en samtale, hvor der kan spørges uddybede ind til præsentation, resumè samt viden og færdigheder inden for kompetencemålet. Der må præsenteres diverse materialer, som kan støtte demonstrationen af kompetencer, f.eks. analyser, videopræsentationer, foto, lydoptagelser eller lignende. Tidsramme for prøven: 2 studerende: 10 minutter til fremlæggelse og 15 minutter til diskussion. 3 studerende: 12 minutter til fremlæggelse og 25 minutter til diskussion. 4 studerende: 15 minutter til fremlæggelse og 35 minutter til diskussion. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Bedømmelse ved ekstern censur. Kompetencemål 2, specialisering: Den studerende kan reflektere, vurdere, begrunde og kvalificere pædagogisk arbejde på baggrund af de organisatoriske og professionelle rammer. Prøveform: Skriftlig projektopgave med selvvalgt problemstilling i grupper på max. 4 studerende. Eksamensgrundlag: Skriftlig projektopgave af et omfang på: 1 studerende: Max anslag inklusive mellemrum (10 normalsider). side 21/117

22 2 studerende: Max anslag inklusive mellemrum (15 normalsider). 3 studerende: Max anslag inklusive mellemrum (20 normalsider). 4 studerende: Max anslag inklusive mellemrum (25 normalsider). Bedømmelsesgrundlag: Skriftlig projektopgave. Det skal med sideangivelse fremgå, hvilke studerende der er ansvarlige for de enkelte dele af opgaven. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Bedømmelse ved ekstern censur. Kompetencemål anden praktikperiode: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer med hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Bedømmelsesgrundlag: Ved prøverne bedømmes det jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 18, i hvilken grad kompetencemålene for perioden er opfyldt. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende: 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer; 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis; 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Prøveform: Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio. Præsentationsportfolioen består af udvalgte produkter samt dokumentation, der viser den studerendes arbejde med kompetencemålet, herunder tilhørende videns- og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner over udvalgte produkter/elementer, som understøtter praktikkens kompetencemål. Eksamensgrundlag: Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner, max anslag inklusive mellemrum (10 normalsider) samt bilagsmaterialet max. 2 siders tekst, max. 5 minutters film og max. 5 PowerPoint slides. Bedømmelsesgrundlag: Præsentationsportfolioen og den mundtlige præstation. Tidsramme: 5 minutters præsentation, 20 minutters diskussion, 5 minutter til votering. Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået. Intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen. side 22/117

23 Kompetencemål tredje praktikperiode: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Bedømmelsesgrundlag: Ved prøverne bedømmes det jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 18, i hvilken grad kompetencemålene for perioden er opfyldt. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende: 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer; 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis; 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Prøveform: Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio. Præsentationsportfolioen består af udvalgte produkter samt dokumentation, der viser den studerendes arbejde med kompetencemålet, herunder tilhørende videns- og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner over udvalgte produkter/elementer, som understøtter praktikkens kompetencemål. Eksamensgrundlag: Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner, max anslag inklusive mellemrum (10 normalsider) samt bilagsmaterialet max. 2 siders tekst, max. 5 minutters film og max. 5 PowerPoint slides. Bedømmelsesgrundlag: Præsentationsportfolioen og den mundtlige præstation. Tidsramme: 5 minutters præsentation, 20 minutters diskussion, 5 minutter til votering. Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået. Ekstern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en censor Skole- og fritidspædagogik Kompetencemål 1, specialisering: Den studerende kan med inddragelse af pædagogiske og didaktiske teorier tilrettelægge, gennemføre og analysere pædagogiske aktiviteter, inkluderende læringsmiljøer samt lærings- og undervisningsforløb med henblik på, at børns og unges trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes. Prøveform: Mundtlig prøve med afsæt i fællesgjort præsentationsportfolio i grupper på max. 4 studerende. Eksamensgrundlag: Gruppen udarbejder på basis af deres individuelle arbejdsportfolio en fællesgjort præsentationsportfolio. Forud for den mundtlige prøve indleveres et resumé på max anslag inklusive mellemrum (1 normalside) pr. studerende. Det skal med sideangivelse fremgå, hvilke studerende der er ansvarlige for de enkelte dele af opgaven. side 23/117