Kvantitativ Mediebrugsanalyse og databaseanvendelse

Transkript

1 Kvantitativ Mediebrugsanalyse og databaseanvendelse v/ Hans-Peter Degn Kompendium, del 2 (Elektroniske medier Gallup TV-meter, Gallup Radio-meter, Gallup Radio Index og Gallup Lokalradio Index) Forår 2013 BA i Medievidenskab, 4. semester

2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT OM TV-METER OVERVEJELSER OM METODE OG DATAS KVALITET (TV) GENERELT OM GALLUP RADIO INDEX/GALLUP RADIO-METER OVERVEJELSER OM METODE OG DATAS KVALITET (RADIO) OVERSIGT OVER ANALYSEVÆRKTØJER I TV-/RADIO-METER DE MEST ANVENDTE NØGLETAL I TV-/RADIO-METER ANALYSEVÆRKTØJER I GALLUP (LOKAL)RADIO INDEX MEST ANVENDTE NØGLETAL I GALLUP (LOKAL)RADIO INDEX ØVELSER I TV-METER/RADIO-METER, 1. ØVELSESGANG ØVELSER I TV-METER/RADIO-METER, 2. ØVELSESGANG ØVELSER I TV-METER/RADIO-METER, 3. ØVELSESGANG ØVELSER I GALLUP RADIO INDEX

3 1. Generelt om TV-meter Baggrund for etableringen af TV-meter-systemet Monopolbrud inden for tv-området. Med fremkomsten af TV2, TV3 og andre reklamefinansierede kanaler siden slutningen af 80 erne blev det økonomisk interessant at se nærmere på seerfordelingen mellem kanalerne. Større konkurrence stationerne imellem, der nødvendiggjorde mere statistisk viden om seernes adfærd i forhold til sendefladen. Men især var det nødvendigt at kunne dokumentere seertilslutningen i forbindelse med reklamesalg/afregning herfor. Stationerne var dermed villige til sammen at betale for et sådan system, og det blev Gallup, der kom til at stå for det. Det har Gallup nu gjort siden I dag er det DR, TV2, Viasat, SBS og Discovery, der står bag udbuddet af opgaven. Med visse mellemrum bliver opgaven udbudt, så andre kan byde ind indtil nu har Gallup dog hver gang vundet opgaven og har netop forlænget fra 2013 og frem. Hvad kræver det af brugeren? Først og fremmest forberedelse. Inden man sætter sig til computeren, skal man: Vide hvad man vil undersøge. Have hypotese(r) om, hvad resultatet kan blive og dermed hvilke aspekter, man skal holde øje med i sine analyser. Overveje den statistiske usikkerhed ud fra stikprøvematerialets størrelse (altså den valgte målgruppe indenfor tv-meter-panelet). Have overvejet andre metoder, der kan anvendes forud for, i tilknytning til eller i forlængelse af tv-meter-analyserne. Undersøge litteratur, der kan understøtte/supplere analyserne. Hvad kan I med TV-meter? Lave kvantitative analyser af seer-adfærd og seer-mønstre. Bruge jeres basale viden om statiske begrænsninger/muligheder. Anvende tv-meter-programmet fra IMVs computere. Eksempler på brugsområder TV-stationer. Undersøger primært med henblik på programplaner/flowplaner, konkurrenceniveauet kanalerne imellem samt reklamesalg og -afregning. Mediebureauer. Planlægning og placering af kampagner. Medieforskere og -studerende. Udvælgelse af respondenter til interviews, analyse af magtforhold stationerne imellem samt opnå generel viden om seeradfærd, seermønstre etc. 2

4 Introduktion til selve systemet IMV har købt licens til systemet, dog kun til uddannelses- og forskningsformål. Ca husstande / ca personer vælges ud fra undersøgelsen Annual Survey som repræsentativt grundlag for danskernes tv-forbrug. Annual Survey (og dermed udvælgelsen) er baseret på spørgeskemaundersøgelser af danskeres demografi, livsstils- og forbrugeradfærd etc. For at øge den statistiske sikkerhed ved analyser i TV-meter fordoblede Gallup i år 2000 antallet af husstande i tv-meter-panelet fra 500 til 1000 husstande. Hvert år udskiftes ca. 20% af husstandene for at sikre såvel repræsentativiteten som validiteten i tv-meter-panelet. Tre afdelinger: Hvordan Gallup administrerer TV-meter Paneldrift sikrer at panelet har den rette sammensætning (gennem analyser som Annual Survey) samt at registreringsapparaturet virker. Databehandling kontrollerer og viderebehandler indsamlede data. Derudover videreudvikling af software samt servicering af kunder med ad hoc-opgaver. Salg til tv-selskaber, reklame- og mediebureauer samt institutioner som Medievidenskab på KU og AU. Opbygning af systemet PictureMatch (det gamle system, er udfaset): Registrerer sekund for sekund, hvilket billede der er på skærmen, og kan dermed afgøre, hvilken kanal der vises på tv et. Alle fjernsyn i hjemmet har ekstra fjernbetjening eller en boks på/ved fjernsynet, hvor alle i husstanden registrerer sig (trykker sig ind), når de ankommer til/forlader rummet. Gæster skal også registreres. Dette system er dog nu afviklet og i stedet erstattet af: Audio Encoding og Portable People Meter (PPM): Hver kanal indlejrer en særlig kode i en højfrekvent lyd, som ikke kan høres af det menneskelige øre, men registreres af PPM en. TV-meter-systemet måler på: Tv-sening (både live og forskudt sening op til en uge efter broadcast) Tekst-tv Videosening (at der ses video, men ikke hvad der ses, med mindre der er tale om forskudt tv-sening). Forbrug af broadcasternes egne netsteder, både alm. surfing på netstedet generelt såvel som streaming af tv- og radio-programmer. Mobil tv-sening (ved hjælp af Portable People Meter). Systemet indsamler således data om, hvem der ser hvad, hvornår og hvor længe samt sammen med hvem. 3

5 Indrapportering af data Døgnets data ude fra respondenterne i panelet indsendes hver nat automatisk til Gallup. (Et TV-meter-døgn går fra kl. 02:00 til kl. 26:00.) Gallup sammenkører disse data med registreringer fra tv-stationer (log-data vedr. de udsendte programmer, reklamer, trailers m.m. f.eks. titel, udsendelsestidspunkt, oprindelsesland osv.). Data sammenkøres med respondenternes oplysninger om køn, alder, medieforbrug osv. Gallup har normalt tallene klar dagen efter kl IMV kan dog være forsinket normalt op til en uges tid. Indrapportering fra paneldeltagernes bokse ude i hjemmene Programdata (log over dagens udsendelser) indrapporteres fra TVstationerne Kanal 4 TV3 TV2 DR1 Andre TV-kanaler GALLUP Mediebureauer IMV DR SBS Viasat TV2 Andre abonnenter Det samlede datamateriale sendes ud til TV-meter-abonnenterne 4

6 2. Overvejelser om metode og datas kvalitet (tv) Meningen med nedenstående overvejelser er, at I generelt som brugere af mediedatabaserne og her specifikt ved TV-meter-systemet er vagtsomme og påpasselige i forhold til resultaterne af jeres kørsler. Det er vigtigt at erindre, at den måde, hvorpå mediebrugen registreres, har betydning for de målinger og analyser, som systemet tilbyder. Jeg vil i det følgende tage udgangspunkt i TVmeter og bruge eksempler herfra, men helt analoge problemstillinger forekommer naturligvis også i de øvrige former for kvantitativ mediebrugsanalyse (internet, trykte medier og radio). Empirisk forskning har som ideal at komme så tæt på den afsøgte virkelighed som muligt altså at være så sikker og valid som muligt. Men ligesom det gælder for kvalitativ metode, så er der nogle metodiske problemstillinger/faldgruber ved kvantitative modtagermålinger, som det er vigtigt at være bevidst om. Husk på, at selv om mediebrugsdatabaserne er interessante at anvende i akademisk sammenhæng, så er de udviklet med henblik på medieplanlægning i kommerciel sammenhæng og kan hvis man er grov karikeres som blot det bedst mulige indenfor de givne, økonomiske rammer. Peter S. Mortensen har i bogen Mediemålinger (doktordisputats fra 1997) udtrykt en del kritik af de forskellige målinger. Ligeledes er det essentielt at huske på, at der ved brug af statistiske målinger ALTID er tale om usikkerhed. Et resultat fra undersøgelsen er det bedste bud på virkeligheden, vi har, men det er ikke nødvendigvis lig virkeligheden. Brugen af TV-meter kræver som altid at man forholder sig kritisk til de resultater, kørslerne giver. Ud over nødvendigheden af at tage den statistiske usikkerhed med i betragtning, når man analyserer kørslerne, er det også vigtigt at have et grundigt kendskab til, hvordan data bliver indsamlet, og reflektere over, hvilken betydning dataindsamlingsmetoden kan have for resultatet af de kørsler, man laver. Hvad måler TV-meter-systemet? Brugen af TV-meter-paneler stammer fra USA (i midten af 50 erne) og er udviklet med henblik på at måle, hvor mange seere der så bestemte reklamer, så annoncørerne betalte den rigtige pris. Indtil dette tidspunkt havde tv-stationer benyttet sig af dagbogsundersøgelser, hvor seerne (ud fra hukommelsen) blev bedt om at nedskrive deres mediebrug eller fortælle det til en interviewer i øvrigt samme måde som Gallups lyttertal for lokalradio frembringes den dag i dag. Ved at anvende en halv- eller hel-automatisk registrering (som TV-meter og Radio-meter gør, i modsætning til Gallups læser- og lokalradioundersøgelser) undgår man, at folk når de efterfølgende interviewes bøjer deres mediebrug i en retning, der mere svarer til vanetænkning eller ønske om prestige end den reelle virkelighed. Man søger altså at minimere den menneskelige fejlkilde, men den er dog ikke helt elimineret. TV-meter-systemet registrerer automatisk, hvilken kanal tv et viser. Men i det gamle system skulle paneldeltagerne selv tjekke ind via en fjernbetjening, hver gang de kom ind i et rum, hvor tv et var tændt. Det glemte folk selvfølgelig af og til. Derfor er man gået over til PPM-teknologien, hvor respondenten bærer rundt på en lille modtager, der automatisk registrerer, om man er til stede i et rum, hvor tv et er tændt og hvad der i så fald vises på tv et. Samme system er indført til Radiometer. Både i det gamle og det nye TV-meter-system har man hele tiden styr på, hvad der bliver vist på tv et, når det er tændt. Men selvom respondenterne måtte være til stede i nærheden af tv et, er vi ikke klar over, om de har blikket og opmærksomheden rettet mod selve tv et. Og selv hvis de ser på og/eller lytter til tv et, ved vi ikke noget om graden af involvering. For en medievidenskaber er dette lidt utilfredsstillende: Man måler den potentielle eksponering, mens vi er interesseret i perception, reception og brug/anvendelse. Det fortæller systemet os ikke noget om, selvom der selvfølgelig er en vis sammenhæng mellem disse størrelser. 5

7 Gallup laver løbende kontrolopkald for at tjekke respondenterne bl.a. at de vitterligt har set det, de står angivet til at være blevet eksponeret for. Men det løser ikke helt dilemmaet mellem interessen i perception/reception på den ene side, og den reelle måling af eksponering på den anden side. Det er også vigtigt at huske, at TV-meter-systemet kun måler adfærden for en (repræsentativ) gruppe af personer ikke alle danskernes. Undersøgelser viser, at brugen af tv ændrer sig, når man deltager i et panel som det til TV-meter. Mange begynder at se en smule mere tv end tidligere. Et konkret resultat af dette sås ved overgangen til den nuværende panelstørrelse på 1000 husstande i stedet for 500: Pludseligt faldt seertallet lidt, fordi det hidtidige lille panel var en skæv og lettere overdrivende afspejling af virkeligheden. Respondenterne havde ændret adfærd i forbindelse med deres deltagelse i panelet, hvilket kunne ses, da man med ét tilførte en stor mængde frisk blod. Måske ændrer adfærden sig også på andre måder, vi ikke har opdaget. Selve det, at man måler, kan altså gøre adfærden skæv ift. det normale. Det næste spørgsmål er, hvilken virkelighed panelets ageren er udtryk for er det alle danskernes? Sædvanligvis er der ved survey-undersøgelser en indbygget skævhed, idet nogle grupper er underrepræsenteret eller overrepræsenteret: Talrige undersøgelser viser, at uanset hvor tæt det geografiske og demografiske kvoteringssystem gøres, så vil de udvalgte have en speciel profil i forhold til hele populationen... (fra Peter S. Mortensens doktorafhandling Mediemålinger, s. 718) Udvælgelsen af TV-meter-familier Det tilstræbes, at TV-meter-familierne bedst muligt svarer til sammensætningen i den danske befolkning. Dette baseres på det såkaldte Annual Survey, der er et omfattende, fortløbende, tilfældigt udvalgt telefonsurvey med interview af respondenter pr. år. Gennem denne undersøgelse afdækkes en lang række træk omkring danskerne og også deres mediebrug. Det vigtige i den forbindelse er, at udvælgelsen af stikprøven hertil er tilfældig. Tilfældig: Skal tages bogstaveligt, idet det er hele forudsætningen for statistisk at kunne beregne befolkningsdata ud fra en stikprøve. I vores tilfælde er tilfældigheden altså ved udvælgelsen af basisstikprøven, Annual Survey. (Jf. Peter S. Mortensen i Mediemålinger) På baggrund af Annual Survey udvælges selve TV-meter-panelet ved hjælp af det, man kalder en stratificeret udvælgelse. Man udvælger dermed på en sådan måde, at panelet inden for forskellige befolkningsgrupper (strata) matcher Annual Survey eller andre kendte befolkningsdata (f.eks. fra Danmarks Statistik). Strata kan beskrives som en gruppe eller et snit. Eksempel på strataudvælgelse (ældre tal): 99,8% af danskerne kan modtage DR; 70,9% kan modtage TV 3. Det samme skal derfor gælde fordelingen i panelet. Der fokuseres altså på en række udvælgelsesparametre, som den samlede stikprøve bedst muligt skal matche. Følgende parametre (der dog ikke er udtømmende) indgår i udvælgelsen af panelet. Basisstikprøvens (altså Annual Surveys) resultater anvendes, hvor der ikke findes rigtige /fuldstændige befolkningsdata fra f.eks. Danmarks Statistik: 1. Baggrundsvariable: Køn, alder, urbaniseringsgrad, bystørrelse, amt/region, uddannelse mm. 2. Mediebrug: Antal tv-apparater, kanaludvalg (herunder skelnen mellem eksempelvis TV 3 univers og samlet univers), video, seertid etc. 3. Holdninger og adfærd. De personer, der vælger at deltage, bliver desuden spurgt om deres holdninger til forskellige ting, der muliggør en segmentering. I dette tilfælde anvendes Gallups egen version af livsstilsdiagrammerne, nemlig Kompas. Det er klart, at mange af de aspekter omkring holdninger og adfærd, man undersøger for, er valgt af hensyn til kunderne de kommercielle aktører. Der er altså mange muligheder/parametre, der er knapt så interessante for os som medievidenskabere. 6

8 Overordnet set er den samlede gruppe af TV-meter-familier en form for det bedst mulige mini- Danmark TV-meter-panelets sammensætning svarer (næsten) til befolkningens, i hvert fald indenfor de (mange) parametre, man har taget højde for. Hvis man tager et enkelt amt/region af gangen vil matchet (måske) være lidt mindre præcist. Det er oplagt, at jo mere man snævrer feltet af respondenter ind, desto større bliver vanskelighederne med at opfylde virkeligheds-kriteriet, den repræsentative sammensætning. Vælger man panelets højtuddannede mænd i Århus Amt ud, er det klart, at gruppen bliver så relativt lille, at den ikke samtidigt til fulde kan opfylde både en aldersspredning og en kanalpenetration svarende fuldstændigt til virkeligheden. Hvor (u)præcise de forskellige strata er på forskellige niveauer ved vi ikke nøjagtigt (måske ved Gallup det heller ikke selv, i hvert fald vil de ikke oplyse det). Men generelt set er det klart, at jo mere detaljeret man bliver i sin udvælgelse, jo flere faktorer skal man være skeptisk overfor i forhold til repræsentativiteten. Det ligger dog fast, at for de primære parametre som køn, alder etc. har man sikret, at man kan bryde panelet relativt meget op og stadig have en virkelighedsnær fordeling. I øvrigt skal man også være opmærksom på, at hvor de forskellige baggrundsvariable er nogenlunde konstante, så udvikler eksempelvis respondenternes holdninger sig hele tiden. Løbende udskiftning Panelet udskiftes løbende, dels så man undgår for skævvreden tv-brug og dels for at matche udviklingen af de forskellige variable. For eksempel skulle TV-meter-familierne gerne matche de nye kanaler (Zulu, Charlie, News osv.) hurtigst muligt efter deres sendestart. Vægtning en matematisk finurlighed Der kan være grupper i befolkningen, der er ganske svære at rekruttere, eller hvis holdninger eller kanaludbud hurtigt ændrer sig. Af denne grund bliver nogle af deltagerne i panelet vægtet højere end andre. Hvordan det helt præcist foregår, kan vi ikke få oplyst, men det er rart at have in mente, eksempelvis hvis to forskellige målgrupper med samme stikprøvestørrelse refererer til lidt forskellige befolkningsstørrelser (yderligere oplysninger kan ses i forbindelse med Technical Card). 7

9 3. Generelt om Gallup Radio Index/Gallup Radio-meter Hvad kan I med Gallup (Lokal)Radio Index og Gallup Radio-meter? Lave grundlæggende kvantitative analyser af brugen af radio. Lave profiler af radiolytterne eller radiolytningens struktur og karakteristika. Undersøge radiostationernes profiler, dækning mv., herunder anvende radioundersøgelserne som værktøj for reklamekampagneplanlægning (instituttets licens må dog kun anvendes i undervisnings-sammenhæng). Inddrage disse aspekter til at berige jeres eksamensopgaver (receptionsanalyse, mediesystemanalyse mv.) og undersøgelser af anden karakter, men vær som altid opmærksomme på både styrker og begrænsninger ved disse målinger og analyser herunder reliabilitet, validitet og statistisk usikkerhed. Hvad er Gallup (Lokal)Radio Index/Gallup Radio-meter? Indtil udgangen af 2007 var Gallup Radio Index den officielle lyttermåling, som gennem dagbogsregistrering målte på alle landsdækkende radiokanaler såvel som de kommercielle lokalradiokanaler (men ikke de non-kommercielle lokalstationer). Ifølge Gallup dækkede man dermed 98-99% af alle lyttede radiominutter (ikke at forveksle med udsendte radiominutter). Pr. 1. januar 2008 blev radiomålingerne delt op i henholdsvis Gallup Radio-meter (for landsdækkende kanaler) og Gallup Lokalradio Index (for de kommercielle lokalradioer). De to undersøgelser anvender hver sin undersøgelsesmetode; Lokalradioindekset baseres nu på telefoninterview, hvor der spørges til respondentens radiolytning det seneste døgn, mens Radiometer baseres på automatisk registrering ved hjælp af en lille, transportabel modtager (PPM). De forskellige metoder uddybes i kapitel 4. Målingerne dækker alle (dansktalende) personer fra 12 og år opefter og radiolytning på alle radioformater indgår i undersøgelserne, både FM, DAB, internet mv. I Gallup Radio-meter registreres radioformatet automatisk, men i Gallup Radio Index og Gallup Lokalradio Index er vi afhængige af respondenternes egne oplysninger om gennem hvilket format de har hørt radio. Ofte er det dog langt fra noget, folk er bevidste om, og det er derfor meget vanskeligt at få pålidelige oplysninger om radioformatet til de to Radio Index. I praksis må vi derfor som udgangspunkt arbejde ud fra, at distributionsformatet (FM/DAB/internet), som lytningen foregår igennem, er ukendt, når vi arbejder med Gallup Radio Index/Gallup Lokalradio Index. I Gallup Radio-meter kan vi derimod roligt stole på formatangivelsen, da den som nævnt registreres helt automatisk. Baggrund for etableringen af radiomålingerne Ligesom med TV-meter har Gallup vundet kontrakten på at måle danskernes radiolytning for en vis årrække. Herefter kommer kontrakten i EU-udbud. (Den skal i EU-udbud, fordi DR, der er en organisation med statslige penge indblandet, er part.) Styregruppen, der står bag udbuddet af opgaven med at udføre radiomålingerne, udgøres pt. af DR, SBS Radio (ejer af The Voice og Radio City, det tidligere Radio 2), TV2 Radio/NovaFM (som SBS nu står for driften af) og foreningen KOMM (en forening af kommercielle lokalradio- og lokaltv-stationer). Således er alle de store radioaktører undtagen Radio 24syv repræsenteret. Når man fra og med 2008 valgte at skifte til et nyt system, Gallup Radio-meter, så skyldes det først og fremmest branchens ønske om at forsøge at styrke radiomediets position i kampen om reklamekronerne. Gallup Radio-meter giver mere uddybende og præcise informationer end dets forgænger (og end Gallup Lokalradio Index), samtidigt med at selve dataindsamlingen er blevet automatiseret, så den menneskelige fejlkilde langt hen ad vejen er blevet elimineret eller i hvert fald minimeret. 8

10 Hvad kræver det af brugeren? Grundig forberedelse inden kørslerne, så man har en fornemmelse af, hvor man vil hen. Man skal vide, hvad man vil undersøge, og have en hypotese omkring, hvad resultatet kan blive og dermed hvordan analyserne bør opbygges og hvilke aspekter man skal holde øje med i sine analyser. Husk altid at indtænke den statistiske usikkerhed ud fra samplematerialets (stikprøvens) størrelse. Overvej andre metoder, der kan anvendes forud for, i samspil med eller som opfølgning på de kvantitative analyser. Hvad måler Gallup (Lokal)Radio Index og Gallup Radio-meter? Gallup (Lokal)Radio Index og Gallup Radio-meter kan blandt andet give svar på følgende: Hvilke radiostationer lyttes der til? Hvor mange lyttere er der? Hvornår og hvor længe lyttes der? Hvordan hopper lytterne mellem kanalerne eller måske snarere til og fra radiomediet? Eksempler på brugsområder Radiomålingerne bruges af både kommercielle og public service radiostationer, reklame- og mediebureauer samt medieforskere i forbindelse med følgende opgaver: Konkurrentovervågning. Programplanlægning. Profil af mediebrugere/læsere. Kampagneplanlægning placering af radioreklamer. Salgsværktøj afregning for radioreklamer, en slags fælles valuta. Mediesammenligning. Medieforskning: Udvælgelse af respondenter, segmentanalyser og analyser af medie(for)brug såsom lyttervaner. Indsamling/rapportering af data Tallene for Gallup Radio Index blev opdateret løbende på måneds-, kvartals-, halvårs- og helårsbasis alt afhængigt af, hvilket abonnement brugeren betalte for. IMV har adgang til halvårs- og helårs-datasæt for Indsamlingen af data baseres først og fremmest på 7 dages dagbogsregistrering af respondenternes lytning. De indsamlede data afrapporteres i softwaren SuperNova. For Gallup Lokalradio Index gælder også, at man afrapporterer på halvårs- og helårsbasis, ligesom de indsamlede data afrapporteres i softwaren SuperNova. Men til forskel fra det forudgående Radio Index baseres data på telefoninterview. Gallup Radio-meter indsamler dagligt nye data, og ligesom i TV-meter er data tilgængelige allerede næste dag. (På IMV går der dog normalt ca. en uge, før data opdateres.) Data afrapporteres i den samme software (InfoSys) som TV-meter. I forbindelse med rapporteringen af lyttertallene udsendes en pressemeddelelse over basislyttertal, og der laves trykte rapporter til abonnenterne. Der er desuden mulighed for yderligere at købe særkørsler tilpasset den enkeltes behov. 9

11 4. Overvejelser om metode og datas kvalitet (radio) Som med alle andre kvantitative (og kvalitative) undersøgelser gælder det, at man skal forholde sig kritisk til de resultater, kørslerne giver. Ud over nødvendigheden af at tage den statistiske usikkerhed med i betragtning, når man analyserer kørslernes resultater, er det også vigtigt at have et grundigt kendskab til, hvordan data bliver indsamlet, og reflektere over, hvilken betydning dataindsamlingsmetoden kan have for resultatet af undersøgelsen. Påvirkes undersøgelsens reliabilitet og/eller validitet? Udvælgelse af respondenter til Gallup Radio Index Til Gallup Radio Index udførtes der årligt ca telefoniske rekrutteringsinterview. På baggrund af disse blev der årligt udvalgt ca respondenter, der i 7 dage skulle udfylde dagbog for deres radiolytning. Rekrutteringen fandt sted med udgangspunkt i geografiske og demografiske kriterier såsom køn, alder, bopæl og antal personer i husstanden. Der blev udsendt i gennemsnit 417 dagbøger pr. amt pr. kvartal. Præcist hvor mange dagbøger, der blev udsendt indenfor det enkelte amt, afhang også af amtets størrelse, således at der blev foretaget en lille overfordeling af dagbøger til de små amter for at sikre, at man også fik anvendelige, dækkende tal herfra. Inden for amterne var de enkelte kommuner proportionelt repræsenterede ift. deres størrelse. Telefonnumrene til rekrutteringsinterviewene blev udvalgt tilfældigt ved hjælp af en nummergenerator. Numrene fulgte IKKE telefonsalgslisterne, så alle typer af telefonabonnenter blev ringet op inklusiv virksomheder, forretninger, hemmeligt nummer og lignende. Man rekrutterede dog kun respondenter fra private husstande med fastnet- eller mobiltelefon. Når der var opnået kontakt til en privat husstand, spurgte man efter den person i husstanden over 12 år, der senest havde haft fødselsdag. Hvis husstanden kun bestod af én person, blev der spurgt, om vedkommende havde haft fødselsdag indenfor de næste 8 måneder. Hvis den ønskede interviewperson ikke var hjemme, blev der ringet tilbage senere. Man forsøgte op til 6 gange at opnå kontakt, før et nummer blev opgivet. Hvis det ikke lykkedes at få kontakt, kom nummeret tilbage i nummergeneratoren. Indsamling af data til Gallup Radio Index Målingen af radiolytningen blev i Gallup Radio Index udført på baggrund af selvudfyldte dagbøger. Selve grundlaget for registreringen af danskerens radiolytning mindede dermed om metoden i Index Danmark til registrering af brugen af printmedier: Respondenterne skulle selv registrere deres lytning, og registreringen skulle foretages efter, at selve lytningen havde fundet sted. Der var altså tale om en registrering af selvoplyste data for mediebrugen noteret efter hukommelsen. Men i Gallup Radio Index var respondenterne fra starten af målingsperioden bevidste om, at de skulle registrere deres lytning, hvilket kan risikere at have påvirket selve lytningen måske var man mere opmærksom på at følge med og lytte til radio i netop den uge, hvor man skulle registrere sit forbrug. En væsentlig forskel mellem målingerne i Index Danmark og Gallup Radio Index var dog også, at man ved radio-målingerne målte på selve den tidsmæssige placering og udstrækning af mediebrugen. Indsamlingen af data til Gallup Radio Index fulgte i hovedtræk følgende procedure: 1. Telefonisk interview og på baggrund heraf blev der rekrutteret med udgangspunkt i demografiske og geografiske kriterier. 10

12 2. Dagen efter telefoninterviewet blev dagbøgerne sendt ud til de rekrutterede respondenter. 3. Respondenternes dagbogsregistrering blev påbegyndt 2 dage efter udsendelse af dagbogen. 4. I 7 dage skulle respondenterne hver dag angive deres radiolytning kvarter for kvarter og station for station. Der skulle afkrydses, hvad respondenten havde hørt i løbet af hvert enkelt kvarter. Kriteriet for at tælle som lytter var defineret som minimum 5 minutters lytning til kanalen. Det var vigtigt, at dagbøgerne blev sendt ud med det samme. Blev de forsinket blot én dag, øgedes antallet af manglende retursvar mærkbart. Hver dag i ugen blev nye respondenter rekrutteret, hvilket samtidigt betød, at man sikrede en rullende påbegyndelse af dagbogsregistreringerne hver ugedag påbegyndtes altså det samme antal dagbøger. Dette var vigtigt, da folks disciplinerings-niveau risikerede at dale henover registreringens 7-dages-periode. De første dage var man ofte lidt mere flittig og omhyggelig med sine dagbogsnoteringer, end man var de sidste dage. Havde man ikke sørget for en rullende udskiftning, men derimod ladet alle dagbøger starte om mandagen, ville man således være endt med en systematisk fejl i målingerne, hvor lytningen ville blive målt som værende højere i starten af ugen end hen omkring weekenden. 3-4 dage efter udsendelsen af dagbogen fremsendte man en svarkuvert sammen med et brev om Husk nu at udfylde dagbogen i håb om at løfte disciplinen hos respondenterne mod slutningen af registreringsperioden. Hvis ikke dagbogen blev returneret, ringede man op og rykkede for den men man kunne ikke bare fremsende en ny dagbog, da respondenten jo var valgt ud til en bestemt periode. Der blev indsamlet data jævnt over hele året dog med en kort pause omkring jul/nytår, hvor folks disciplineringsniveau for udfyldelse af dagbøger erfaringsmæssigt var lavere end resten af året. De udsendte dagbøger var individuelt tilpassede med respondenternes navn og adresse på forsiden. Dette blev gjort blandt andet for at forebygge, at dagbogen blev udfyldt af en anden person i husstanden end den udvalgte respondent. Dagbogen angav også, hvilken dag registreringen skulle påbegyndes, så respondenten ikke begyndte for tidligt/sent. Radiostationerne blev listet i tilfældig rækkefølge i hver dagbog, og der blev kun medtaget stationer fra det område, som respondenten boede i, samt de eventuelle stationer herudover, som respondenten under rekrutteringsinterviewet havde angivet at lytte til. Dagbogens indhold I dagbøgerne skulle respondenterne selv registrere oplysninger indenfor følgende områder: Lytteadfærden målt kvarter for kvarter. Signal: o Foregår modtagelsen via FM-båndet, DAB eller internet Lyttested: o I Bilen o På arbejde o Hjemme o Andre steder Brug af andre mediegrupper: o Aviser o Internet o Biograf 11

13 Musikpræferencer. Gallup Kompas: o Livsstil/Holdninger Adfærdsvariabler: o Hvor, hvor meget og hvordan man normalt lytter til/modtager radio o Aktiviteter Baggrundsvariabler som demografi, geografi m.m. registreres allerede ved rekrutteringsinterviewet. Kontrolspørgsmål: Herudover indeholdt dagbogen også kontrolspørgsmål såsom køn og alder på den, der havde udfyldt dagbogen. Hvis ikke dette stemte overens med den person, der oprindeligt var rekrutteret, ringede man op og sagen blev undersøgt nærmere (kvinderne havde en tendens til at udfylde dagbøger, der egentlig var udstedt til manden i husstanden). Desuden var dagbøgerne individuelt tilpassede bl.a. med respondentens navn og adresse på forsiden og med angivelse af startdag for registreringen. Kun lyttede stationer blev fortrykt i spørgeskemaet. (Hvilke stationer, respondenten lyttede til, blev afdækket under den telefoniske rekruttering.) Hvis respondenten alligevel skulle vise sig at lytte til andre stationer i løbet af ugen (eller generelt lyttede til flere stationer end de 19 fortrykte, der var plads til), så var der også plads til, at respondenten selv kunne tilføje yderligere et par stationer. De fortrykte stationer stod i randomiseret rækkefølge, således at eksempelvis P1 ikke konsekvent lå højere på listen, end alle øvrige stationer. Ny indsamlingsmetode ved Gallup Radio-meter og Gallup Lokalradio Index Efter systemskiftet fra Gallup Radio Index til Gallup Radio-meter og Gallup Lokalradio Index, baseres radiomålingerne ikke længere på selvudfyldte dagbøger. I stedet anvendes to forskellige dataindsamlingsmetoder til henholdsvis Radio-meter og Lokalradio Indexet. Begge de nuværende radioundersøgelser måler på danskere fra 12 år og opefter, dog med en mindre overvægt blandt årige. Til begge undersøgelser udvælges respondenter samtidig en smule disproportionalt, således at også mindre kommuner repræsenteres med et vist antal respondenter. Efterfølgende vejes dog tilbage, så de forskellige geografiske områder indgår med proportional vægt. På denne måde sikres det, at også tyndere befolkede områder repræsenteres i undersøgelsen, uden at disse får en uforholdsmæssig vægt. Til Gallup Radio-meter (der måler de landsdækkende stationer) udvælges et panel på 750 respondenter, der døgnet rundt skal bære et lille måleapparat på størrelse med en lille mobiltelefon, et såkaldt PPM (Portable People Meter). Apparatet registrerer automatisk, hvilken kanal og hvilket broadcast-format, respondenten lytter til. Denne registrering sker ved at apparatet kan høre en højfrekvent lyd (ikke hørbar for det menneskelige øre), som er indlejret i hver enkelt radiokanals broadcast-signal. Denne højfrekvente lyd indeholder en kode med oplysninger om, hvilken kanal det er, der lyttes til, broadcast-format mv. Hver nat placeres PPM et i en docking-station, der sørger for at tappe dagens registreringer og sende dem til Gallup. I princippet ligger data for dagens radiolytning dermed klar til analyse allerede næste dag til middag. Det kan dog ske, at enkelte respondenter glemmer/er forhindret i at få tappet deres PPM, og derfor foreligger de officielle lyttertal først efter tre dage så respondenterne har haft 3 chancer (nætter) for at få tappet deres PPM. 12

14 PPM en registrerer lytningen minut for minut. Kriteriet for den ugentlige lytning er defineret som det antal personer, der har lyttet sammenhængende i mindst 5 minutter til en radiostation. Inden panelet til Gallup Radio-meter blev sammensat udførte man et indledende survey (Establishing Survey med 5000 interview), og efter at Radio-meter-målingerne er startet udføres et årligt survey (Annual survey med interview). Disse surveys tjener det formål at få beskrevet, hvordan radio-danmark ser ud, således at man sikrer den helt rette sammensætning af panelets respondenter. Her undersøges informationer om radio- Danmarks demografi, geografi samt lyttevaner. Herudover tjener disse surveys også som rekrutteringsbase for selve panelet. Respondenter til interview udvælges på baggrund af udtræk fra Indenrigsministeriets database, som indeholder alle private husstande i Danmark. Når respondenterne er udvalgt, finder man ved hjælp af TDCs database frem til fastnet- eller mobil-numre på ca. 80% af de udvalgte respondenter. Disse interviewes herefter over telefonen. De resterende 20% (som man ikke kan finde telefonnumre på) bliver i stedet interviewet ved face-to-face-interviews. Forud for alle interviews (hvad enten det er telefon- eller face-to-face-interviews) udsendes der tre dage før planlagt interview et informationsbrev fra Gallup omhandlende radio- og lytterundersøgelsen, samt oplysninger om, at TNS Gallup vil kontakte husstanden løbet af de nærmeste dage. I forbindelse med selve interviewet beder man om at tale med den person i husstanden over 15 år, der ved mest om husstandens radioudstyr og modtageforhold for at sikre valide informationer om tekniske spørgsmål omkring modtageudstyr osv. Ved rekruttering til deltagelse i selve panelet rekrutteres hele husstanden. Det kan derfor være nødvendigt at veje visse respondenter en smule op eller ned, alt efter om man ender med at have lidt for mange af en bestemt alder, med bestemte modtage forhold etc., for at konvertere den originale husstandsstikprøve til en repræsentativ personstikprøve. Til Gallup Lokalradio Index indsamles data gennem ca telefoninterviews om året, hvor der spørges til respondenternes lytning indenfor de sidste 30 dage og i særdeleshed den forudgående dag. Telefoninterviewet er individuelt tilpasset således, at der kun stilles spørgsmål om lytning til de radiostationer, der er tilmeldt i respondentens kommune. Samtidigt sørger man for, at rækkefølgen af de stationer, der spørges til, er tilfældig, således at rækkefølgen ikke påvirker lyttertallene. Indledningsvist spørges der til, hvilke af lokalområdets stationer (de stationer, som er tilmeldt i respondentens kommune) respondenten har lyttet til indenfor de seneste 30 dage. Hefter spørges til, hvilke af disse respondenten har lyttet til indenfor de sidste 7 dage. Blandt de stationer, respondenten har lyttet til indenfor den sidste uge, spørges der til, hvilke respondenten har lyttet til det forudgående døgn. Hvad angår gårsdagens lytning, spørges der til, hvilke radiostationer der blev lyttet til, hvornår lytningen foregik, hvor den foregik (lyttestedet) samt hvilket format (FM/DAB/Internet). Herudover spørges til respondentens demografi og geografi. For at hjælpe respondenten med, hvornår på døgnet han/hun hørte radio og dermed definere respondentens lytning den forudgående dag så præcist som muligt, bliver gårsdagen opdelt i tidsintervaller som på første niveau går fra kl , 09-12, 12-15, 15-18, 18-21, 21-24, Hvert af disse tidsrum bliver yderligere opdelt i 30-minutters intervaller, og hvis respondenten har lyttet til en given station indenfor et 30-minutters interval, afdækkes respondentens lytning på 5-minutters niveau. 5 minutter er minimumskriteriet for at tælle som lytter. 13

15 Udvælgelsen til deltagelse i Gallup Lokalradio Index foregår således, at ca. halvdelen af respondenterne udvælges ved automatisk generering af tilfældige telefonnumre, hvorefter der ved opnåelse af kontakt yderligere udvælges på baggrund af fødselsdagskriteriet, jf. udvælgelsen ved Index Danmark. (Ved flerpersoners husstande spørges efter den person i husstanden over 12 år, der senest har haft fødselsdag; ved enkeltpersoners husstande spørges til, om vedkommende har haft fødselsdag indenfor de sidste 8 mdr.) Den anden halvdel af respondenterne interviewes i forbindelse med Annual Survey til Gallup Radio-meter. Dækningsområde Størstedelen af de målte radiostationer i Gallup Radio Index var ikke landsdækkende. Tilsvarende er radiostationerne i Gallup Lokalradio Index i sagens natur ikke landsdækkende. Deres lytterdækning er således tæt forbundet med det geografiske område, kanalernes FM-signal dækker. I begge indeks er det muligt at begrænse sine analyser fra at dække hele Danmark til i stedet at nøjes med at undersøge blandt de respondenter, der bor i kanalens dækningsområde. Dækningsområdet defineres af stationerne selv, hvilket vil sige, at den enkelte station selv angiver, indenfor hvilket geografiske område man mener, at ens lyttere primært skal findes. Dette kaldes for stationens primære dækningsområde. En station kan således angive et forholdsvist snævert, geografisk primærområde for at sikre høje dækningstal for primærområdet, da det (på nogle parametre) vil få stationen til at fremstå som værende ekstra attraktiv kommercielt. Vær derfor opmærksom på dette, når dækningstallet for en stations primærområde vurderes det kan være unaturligt højt, fordi stationen har angivet et meget snævert dækningsområde, hvor man ved, at man har (relativt) mange, trofaste lyttere. 14

16 5. Oversigt over analyseværktøjer i TV-/Radio-meter Ved hjælp af database-softwaren InfoSysTV kan man foretage en lang række analyser af TV-meter-/Radio-meter-panelets ageren. Nedenfor følger en oversigt over analysetyperne samt nogle af de spørgsmål, man typisk søger svar på, når man anvender de respektive analysetyper. (Rækkefølgen nedenfor svarer til den rækkefølge, de forskellige analysetyper optræder i InfoSys den opstillede rækkefølge er derfor ikke udtryk for, hvilke analysetyper der er vigtigst/hyppigst brugt.) Periods-gruppen Fælles for Periods-gruppens analysetyper er, at de foregår med udgangspunkt i et givet tidsrum, ikke med afsæt i bestemte programtitler (eller reklametitler). Time Bands: Time Bands -analyse tager udgangspunkt i forskellige tidsafsnit på en eller flere kanaler. Disse tidsafsnit kan defineres i forhold til bestemte tidspunkter af døgnet eller ugen. Eksempelvis kan man sammenligne morgen-, middags-, aften- og/eller weekendseningen på tværs af forskellige kanaler. Time Bands -analysen er en af de analysetyper, hvor det er muligt at få InfoSys til at give en grafisk præsentation af resultaterne. Hvornår på dagen har kanalerne deres seere? Hvor har de deres storhedstid og hvordan står de i forhold til konkurrenterne? Distribution of Contacts: Denne Distribution of Contacts -analyse (altså den under Periods -gruppen, der findes også en under Programs -gruppen) kan bruges til at undersøge, i hvilket omfang og hvor hyppigt seerne finder ind på kanalen indenfor et eller flere konkrete tidsafsnit (Vehicles). På baggrund af sit valgte kriterium for dækning kan man således se, hvor mange personer den/de udvalgte kanal(er) når ud til både i de enkelte tidsudsnit (Cont(000)) såvel som samlet set for alle de valgte tidsafsnit (Cov(000)). Ligeledes kan man se, i hvor mange forskellige tidsafsnit gennemsnitsseeren har været forbi kanalen/kanalerne (OTS) samt hvor mange seere, man vil miste ved at fjerne et bestemt tidsafsnit (ExcRch). Også i denne analysetype er der mulighed for en grafisk oversigt. Hvor mange ser kanalens programflade indenfor bestemte tidsrum, og hvor ofte ser de den? Vehicles Duplication: Vehicles Duplication -analysen kan fortælle, i hvilket omfang seerne dublerer deres sening af en eller flere kanaler indenfor bestemte tidsafsnit. Eksempelvis kan man se, hvor mange seere der på hverdage både har set DR1s store nyhedstime (kl ) og TV2s store nyhedstime (kl ). Eller måske vil man undersøge, hvor mange der mellem kl. 18 og 19 når at se mindst 10 minutter på både DR1, TV2 og TV3. Analysen viser, hvor stor den gensidige overlapning af seere er for hvert af de udvalgte tidsafsnit på de enkelte kanaler. En slags dobbeltdækningstabel. Hvordan er selve seermønstret? Hvor mange ser både A og B indenfor de(t) angivne tidsrum? 15

17 Migrations: Migrations -analysen kan belyse seer-bevægelserne mellem kanalerne indenfor bestemte tidsafsnit helt ned til minut for minut. Med udgangspunkt i en given kanal (protagonisten) kan man se, hvor mange seere man henholdsvis får og mister (bruttobevægelser) samt nettobevægelsen. Disse bevægelser (brutto og netto) kan yderligere opdeles, så man kan se, hvor seerne kommer fra/går hen skifter de til/fra en anden kanal eller tænder/slukker de i stedet for TV et. Som sammenligningsgrundlag angives også den totale rating for kanalerne. Vær dog opmærksom på, at man ikke bare kan plusse eller minusse nettovandringerne til den opgivne rating og så få resultatet for den næste periodes rating (med mindre man arbejder med en opløsning på 1 minut). Seervandringerne kan angives i både absolutte tal og i procent af den samlede befolkning det anbefales klart at anvende de absolutte tal, da det ikke er særligt sigende at eksempelvis 1,2% af den samlede danske befolkning skiftede fra DR1 til TV2 mellem og 18.05, hvis ikke man samtidigt ved, hvor stor en andel af befolkningen der overhovedet så tv på det tidspunkt. Hvor kommer seerne fra og hvor går de hen? Profiles: Profiles -analysen kan belyse forskellige kanalers og/eller tidsafsnits seersammensætning i forhold til forskellige variabler (køn, alder, indkomst, livsstil, forbrug etc.) altså hvilke målgrupper ser tv på hvilke kanaler/i hvilke tidsrum. Det kunne vi for så vidt også se i eksempelvis Time Bands -analysen, men Profiles -analysen har bl.a. den fordel, at du her kan sætte en bestemt reference op og samtidigt bruge seermålet Target Affinity (TgAfin%), der er et indeks-mål for, hvor over-/under-repræsenteret en given målgruppe er i forhold til reference-gruppen. Typisk vil man sætte reference-gruppen til All, således at TgAfin udtrykker graden, hvormed en given målgruppe i sin sening adskiller sig fra gennemsnitsdanskeren. Tilsvarende kan man anvende seermålet Target s Saturation (TgSat%) til at beskrive dækningsstrukturen hvor stor en andel af de dækkede seere udgør en given målgruppe. Hvordan ser kanalens/sendetidspunktets seerprofil ud? Constellation: Constellation -analysen bruges, når man ønsker at analysere, hvorvidt seningen foregår alene, parvist eller i grupper. Samtidigt er det muligt at undersøge, hvordan eventuelle par- eller gruppe-konstellationer er sammensat eksempelvis om børn ser tv med andre børn, med deres fædre og/eller med deres mødre. Det er også muligt at analysere, hvorvidt visse kanaler eller visse tidspunkter på døgnet appellerer mere til fællessening, end andre. Ser man alene eller sammen med andre og hvem ser man i så fald sammen med? Programs-gruppen Fælles for Programs-gruppens analysetyper er, at de foregår på programniveau. Der tages altså udgangspunkt i ét eller flere konkrete programmer (eller programtyper). Programs Analysis: Med Programs Analysis kan man med udgangspunkt i et (eller flere) konkret program (eller programtype) undersøge, hvilke karakteristika der kendetegner programmets publikum. Eksempelvis kan man undersøge det valgte programs rating, share og dækning indenfor en række udvalgte målgrupper såvel som for befolkningen som helhed. 16

18 Hvis flere udsendelser analyseres samtidigt, oplyses både seertallene for de respektive udsendelser såvel som de overordnede seertal (summary) for udsendelsesrækken i sin helhed. Dette kan eksempelvis benyttes til at få de gennemsnitlige seertal for en hel programserie i stedet for at nøjes med enkeltprogrammers seertal, der kan risikere at variere en del pga. mere eller mindre tilfældige udsving sæsonudsving, landskamp på en konkurrerende kanal etc. Man kan (ligesom i en del af de øvrige analyseformer) også undersøge, i hvilket omfang programmet bliver set live eller forskudt. Hvem ser programmet? Distribution of Contacts: Denne Distribution of Contacts -analyse (under Programs -gruppen; der var også en oppe under Periods -gruppen) kan bruges til at undersøge, i hvilket omfang og hvor hyppigt seerne ser et (eller flere) bestemt program (eller programtype). På baggrund af sit valgte kriterium for dækning kan man således se, hvor mange personer den/de udvalgte program(mer) når ud til. Ratingen (Rtg) og dækningen (AvRch) angiver (ud fra hvert sit kriterium), hvor mange seere det enkelte program når ud til, mens coverage (Cov(000)) angiver den akkumulerede dækning. ExcRch (ekslusiv dækning) angiver, hvor mange seere der så netop dette program, men ingen af de øvrige i analysen. Endelig angiver Freq den frekvens/hyppighed, hvormed gennemsnitsseeren vil have set de undersøgte programmer altså hvor mange af de undersøgte udsendelser gennemsnitsseeren har været vidne til. Hvor mange ser kanalens programserie, og hvor ofte ser de den? Duplication of Programs: Duplication of Programs -analysen kan fortælle, i hvilket omfang seerne dublerer deres sening af et eller flere programmer eller programserier. Eksempelvis kan man undersøge, hvor mange seere der på hverdage både har set Aftenshowet på DR1 og Go aften Danmark på TV2. Analysen viser således, hvor stor den gensidige overlapning af seere er for hvert af de udvalgte programmer/programserier. En slags dobbeltdækningstabel på programniveau. Hvor storforbrugende er seerne af bestemte programmer/programtyper? Inheritance: Mens man med Migrations -analysen (nævnt under Periods -gruppen) kunne undersøge, hvordan seerne bevæger sig mellem kanalerne, kan man med Inheritance -analysen undersøge, i hvilket omfang seerne (evt. inddelt i bestemte målgrupper) bliver hængende internt på kanalen fra program til program altså hvor mange seere bliver givet videre (arvet) fra ét program til det næste. Resultaterne kan angives i både absolutte tal (In og Out) og som andelen af hvert af de respektive programmers dækning (Lead-in og Lead-out). Gennem et veltilrettelagt programflow ønsker man som regel at opnå en høj Lead-out (seerne bliver hængende på kanalen) samtidigt med en relativt lav Lead-in (for dermed må der samtidigt være kommet mange nye seere til). Holder kanalen fast på sine seere lykkes flow-opbygningen? Programs Grid: Med Programs Grid -analysen kan man sammenholde seermængden og dens udvikling hen over et givet tidsrum på flere forskellige kanaler af gangen. Det er samtidigt muligt at se, hvilke programmer de valgte kanaler sender overfor hinanden, og hvor stor seertilslutningen overordnet er til disse programmer. Ved hjælp af analysens grafiske præsentation er det muligt at se, om en given seertilstrømning/- afvandring på én kanal korresponderer tidsmæssigt med en modsatrettet fluktuation på en anden 17

19 kanal og dermed få en indikation af en bagvedliggende seervandring mellem de to kanaler. Analysen kan dog kun indikere og giver ikke et endeligt svar på, om seerne rent faktisk migrerer fra én kanal til en anden dette bør efterfølgende undersøges nærmere ved en Migrations -analyse. Tilsvarende kan Programs Grid -analysen indikere, om seertilslutningen er stabil hen over en række programmer sendt i et samlet flow igen bør dette dog efterfølgende undersøges nærmere ved en Inheritance -analyse. Hvordan står kanalen i forhold til konkurrenterne? Custom Programs Analysis: Custom Programs Analysis er dybest set identisk med Programs Analysis dog med en enkelt undtagelse: Hvis det skulle ske, at man ønsker at analysere et program/en kanal, hvor den pågældende TV-station ikke har indsendt log for sine udsendelser, så er man nødt til enten at importere (i et særligt format) eller selv konstruere en programlog. Begge dele kan gøres i Custom Programs Analysis. I praksis er det dog en situation, der meget sjældent opstår, da hele TV-meter-systemet er baseret på, at stationerne er disciplinerede med at udfylde og indsende den nødvendige programlog. Bruges kun, hvis programmet ikke er registreret i program-log. Combination Analysis: Combination Analysis ligger ret tæt op ad Duplications of Programs -analysen. Således giver Combination Analysis indsigt i de seer-overlap, der forefindes mellem forskellige programmer. Analysen kan angive den samlede dækning (Cov) for forskellige kombinationer af 2 og 3 programmer af gangen samt den eksklusive dækning (ExcRch), altså hvor mange seere ser kun netop dette program (denne kombination af programmer) og ingen af de øvrige programmer (kombinationer af programmer) i undersøgelsen. I hvilket omfang parrer seerne forskellige programmer? Spots-gruppen Er det en (eller flere) bestemt reklame eller reklame-kampagne, man er interesseret i, skal man have fat i Spots-analyserne. Spots Analysis: Spots Analysis minder i sine hovedtræk om Programs Analysis, blot undersøger man her reklamer i stedet for programmer. Reklamerne kan undersøges både enkeltvis og i grupper defineret på baggrund af en bestemt kampagne, varemærke, produkt, placering i reklameblokken etc. Hvis stationen i sin reklamelog har oplyst priser mv. er det også muligt at undersøge omkostningerne ved reklamekontakten (i praksis kun muligt for TV2, da de andre ikke oplyser dette). Hvem ser den givne reklame? Distribution of Contacts: Denne Distribution of Contacts -analyse (under Spots -gruppen) kan bruges til at undersøge, i hvilket omfang og hvor hyppigt seerne ser en bestemt reklame eller kampagne. Cont(000) angiver, hvor mange der har set den enkelte reklame, Cov(000) angiver den samlede dækning, man har opnået med de analyserede reklamer/kampagner, ExcRch fortæller, hvor mange seere man var gået glip af ved at have undladt den konkrete indrykning, mens OTS fortæller, hvor mange gange gennemsnitsseeren af reklamen/kampagnen har været vidne til denne. Hvor meget bliver reklamen/kampagnen set? 18

20 Custom Spots Analysis og Custom Distribution of Contacts: Disse to dækker de samme analyser som de to ovenfor, blot har tv-stationen her ikke leveret en log over reklamen, som man kan søge på. Reklameloggen skal derfor enten importeres eller konstrueres i selve analysen. Bruges kun, hvis der ikke foreligger den nødvendige reklame-log. Curves-gruppen Disse features formål er at give en god og overskuelig grafisk præsentation af henholdsvis seerfordelingen og seervandringerne mellem kanalerne. Audience Curves: Med Audience Curves er det muligt at få et hurtigt (visuelt) overblik over seertilslutningen på tværs af kanaler. Analysens styrke er dens visuelle overskuelighed gennem dens detaljerede grafiske præsentation. Til gengæld er det meget besværligt at sammenligne på tabelniveau. (Det er dog til en vis grad muligt ved at pege forskellige steder på graferne, hvorved kanalernes præcise seertal for netop dette tidspunkt fremgår af tabellen nederst i skærmbiledet.) Derfor anbefales det at bruge Audience Curves til at få et hurtigt overblik over seertilslutningen mv. og dermed en fornemmelse af, hvilke alternative og uddybende analysetyper, der vil være relevante at tage fat på. Et hurtigt overblik (men heller ikke så meget mere) over seerfordelingen på de respektive kanaler på et givet tidspunkt. Migration Curve: Med Migration Curve er det muligt at få et hurtigt (visuelt) overblik over seervandringerne mellem kanalerne. Analysens styrke er dens visuelle overskuelighed gennem dens detaljerede grafiske præsentation. Til gengæld er det meget besværligt at sammenligne ud fra graferne. (Det er dog til en vis grad muligt ved at pege forskellige steder på graferne, hvorved de præcise seerfluktuationer for netop dette tidspunkt fremgår af tabellen nederst i skærmbiledet.) Men modsat Audience Curves er der faktisk en mulighed for at opveje grafikkens overfladiske niveau, nemlig under fanebladet Report. Her ses en tabel, der i høj grad ligner den fra Migrations -analysen, og hvor det tilmed er muligt at se, hvilke programmer protagonist-kanalen har sendt. Dermed kan Migration Curve både bruges til at få et hurtigt overblik (under fanebladet Curves og et mere grundigt, detaljeret indblik (under fanebladet Report ) Et hurtigt overblik over seervandringerne mellem kanalerne. En lille bagdørs-analyse Modsat de ovennævnte analyseformer, er den følgende ikke at betragte som en egentlig analyse, men snarere som en genvej til at få et praj om, hvilke målgrupper man med fordel kan vælge at kaste et nærmere blik på i en given sammenhæng. Target Profiles: Som sagt er Target Profiles ikke som sådan en decideret analyseform i sig selv og den fremgår således heller ikke af oversigten på forsiden (under Projects-fanebladet) af TV-meter. Target Profiles kan betragtes som en bagdør til at få et hint om, hvem brugerne af en kanal eller et program er. Ved først at finde frem til de aktuelle seere af en kanal (typisk ved hjælp af en Time Bands-analyse) eller af et givet program (typisk ved hjælp af en Programs Analysis) kan man herefter tage udgangspunkt i disse seere. Man danner et såkaldt Consumption Target en målgruppe defineret ikke ud fra demografiske kriterier eller andre af de variabler, vi normalt definerer ud fra, men derimod ud fra denne ene parameter: Er du seer af kanalen/programmet eller ej? En bagdørs-analyse af profilerne for en given kanals/et givet programs seere. 19

21 Når man anvender Target Profiles, er der dog et par ting, det er meget væsentligt at holde sig for øje! For det første, kan man få softwaren til at spytte tal ud for selv bittesmå stikprøver. Selv hvis blot nogle ganske få paneldeltagere har set et givet program, kan der dannes et Consumption Target. Det giver sig selv, at en analyse af denne brugergruppes karakteristika vil være MEGET usikker, som følge af det (alt for) lille antal respondenter i gruppen. For det andet indebærer denne måde at gribe sine analyser an på en stor risiko for, at man lader (mere eller mindre tilfældige) data styre sine hypoteser og teorier. I stedet bør man altid sørge for, at det er den læste litteratur, den udførte tekstanalyse af programmet/kanalen og derfra afledte hypoteser, der styrer behandlingen af data. Men er man varsom og lader være med at lægge for stor vægt på det umiddelbare resultat, når Target Profiles undersøges, så kan Target Profiles til gengæld være en god hjælp til få overblik over, hvilke parametre der evt. kunne være værd at se nærmere på, når programmets/kanalens seerprofil skal analyseres. Den overfladiske inspiration fra Target Profiles skal dog altid undersøges nærmere i eksempelvis en Programs Analysis eller Time Bands-analyse! 20

22 6. De mest anvendte nøgletal i TV-/Radio-meter Der findes en lang række mål for seernes forbrug af tv. De mest kendte er rating, share og reach (dækning), der kan angives på enten individniveau eller på husstandsniveau. Nedenfor følger en kort oversigt over de mest anvendte af de mål, som I vil stifte bekendtskab med her på kurset og i jeres fremtidige brug af systemet. Bemærk og overvej, at der er tale om matematiske konstruktioner. Det er altså matematikken bag det enkelte seermål, der rammesætter det billede af virkeligheden, vi får. Eksempelvis beskuer et Rating-tal virkeligheden gennem én optik, mens et Reach-tal bruger en anden optik de to tal er udtryk for hver sin del af virkeligheden (altså forudsat at estimaterne overhovedet er sikre nok til, at de kan sige noget om virkeligheden). Vær også meget opmærksom på, at man ikke bare kan tale om seertal uden altid at konkretisere, hvilken type seertal man taler om (rating, share, reach etc.). Der kan være himmelvid forskel på fortolkningen af et seertal, alt efter om det er af den ene eller anden type. Rating (% og 000): Rating udregnes som gennemsnittet af seere til et program eller et tidsudsnit målt minut for minut. Der er altså ikke tale om, hvor mange personer der totalt set har været omkring programmet, men derimod hvor mange, der i gennemsnit har fulgt med, minut for minut. I TV-meter-systemet kan man få dette tal som rating% eller omregnet til den samlede befolkningsrating (angivet i antal tusinde seere). Rating er det seermål, der hyppigst anvendes og ofte refereres der blot til, at seertallet for programmet var XX, underforstået programmet havde en rating på XX. Rating bruges/italesættes ofte som en form for kvantitativt mål for popularitet (målt som handling, ikke holdning der måles, hvor mange, der ser programmet, ikke hvor meget de smiler). Share: Et udtryk for stationers/programmers indbyrdes styrkeforhold. Share of viewing er andelen af aktive seere på et givet tidspunkt og udtrykker dermed styrkeforholdet mellem kanalernes rating på dette tidspunkt. Reach (% og 000): Et udtryk for en kanals (evt. indenfor et bestemt tidsrum) eller et konkret programs dækning af forskellige dele af befolkningen og dermed også variansen af opnåede kontakter. Med andre ord: Hvor bredt når man ud. Reach kan defineres ned til et minuts sening af et program og udtrykkes ligesom rating i både % og En helt uformel norm tilsiger, at man normalt regner daglig dækning som minimum 5 minutters sammenhængende sening og ugentlig dækning som minimum 15 minutters sammenhængende sening af en given kanal. Alternative tidskriterier kan dog lige så vel opstilles Det er altså muligt at manipulere med kriteriet for, hvornår man tæller med som dækket. Reach er også interessant, fordi det er udgangspunkt for en række andre mål. Blandt disse er AvRch, Coverage og målene for seer-arv, som beskrives nedenfor. AvRch (% og 000): Mens Reach kan udtrykke dækningen over længere perioder (hele den periode, man har valgt i sin analyse), vil Average Reach altid angive den gennemsnitlige daglige dækning. AvWkRch og AvMRch(% og 000): Tilsvarende AvRch vil AvWkRch og AvMRch altid angive den gennemsnitlige ugentlige/månedlige dækning også selvom analysen dækker en længere periode end blot en uge eller måned. 21

23 Coverage (% og 000): Et udtryk, der bruges i sammenhæng med dækning (Reach). Det bruges i TV-meter-systemet som det, man kan kalde akkumuleret dækning: Antallet af personer, der er blevet eksponeret eksempelvis for en bestemt programserie indenfor et givet antal afsnit af programmet. Det kan dog også have en anden funktion/betydning: Tilførslen fra et givet program i en programserie til den akkumulerede dækning. ExcRch (% og 000): Når man analyserer flere programmer/tidsafsnit på en gang, kan ExcRch (den eksklusive dækning) angive den mængde seere, man IKKE vil opnå kontakt med, hvis et bestemt program eller tidsafsnit pilles ud. Seer-arv, inheritance: Lead-In, Lead-Out, In, Out. Alle disse seerarvs-mål er baseret på Reach, som man jo selv kan definere betingelserne for (f.eks. 1, 5, 15 minutter, 10%, 75% etc.): In: Angiver i tusinder antallet af seere til et givet program, der også så det forudgående program. Out: Angiver tilsvarende i tusinder antallet af seere til et givet program, der bliver hængende og også ser det efterfølgende. Lead in: Er et udtryk for andelen (dvs. i procent) af seere til et givet program, der også så det forrige. Udregnes som antallet af fælles seere til begge programmer divideret med antallet af seere til det givne program (jf. Reach). Altså udtrykker det, hvor stor en andel af seerne, der er blevet ledt ind i programmet fra det forudgående. Lead out: Er tilsvarende et udtryk for andelen af seere, til et givet program, der følger med over i det næstfølgende program udtrykker, hvor populært det efterfølgende program er for det aktuelle programs seere. Igen beregnes der på baggrund af det aktuelle programs seermængde i forhold til den mængde seere, programmet har til fælles med det næstfølgende program. Target Affinity: TgAfin% er et indeks-mål for forskellige målgruppers over- eller underrepræsentation i forhold til det normale. Som regel defineres det normale til at svare til gennemsnitsdanskerens sening (altså med udgangspunkt i All ). Target s Saturation: TgSat% er et mål for det, man kan kalde dækningsstrukturen: Blandt de, man når ud til, hvordan fordeler de sig så på de undersøgte målgrupper. Hvis mændene fylder ¾ af pladserne blandt de, der har set TV, så har de en TgSat% på 75%. I så fald må kvinderne nødvendigvis have en TgSat% på 25%, da de må udfylde de resterende seerpladser (eftersom hele seerskaren nødvendigvis må tilhøre ét af de to køn). Freq: Det gennemsnitlige antal programmer (indenfor det analyserede), man har set. 22

24 OTS: Opportunity to see. Antallet af gange, som gennemsnitsseeren vil have været til stede. Altså blandt dem, der overhovedet har set noget af det analyserede, hvor mange gange har man så gennemsnitligt set med. TMins: TMins angiver den undersøgte periodes totale tv-konsum i antal minutter pr. seer indenfor den givne målgruppe. TMins(View): TMins(View) angiver den undersøgte periodes totale tv-konsum i antal minutter pr. seer indenfor den del af målgruppen, der rent faktisk har været inde på den undersøgte kanal (eller program) indenfor perioden. AvMins: AvMins angiver den undersøgte periodes gennemsnitlige daglige tv-konsum i antal minutter pr. seer indenfor den givne målgruppe. AvMins(View): AvMins(View) angiver den undersøgte periodes gennemsnitlige daglige tv-konsum i antal minutter pr. seer indenfor den del af målgruppen, der rent faktisk har været inde på den undersøgte kanal (eller program) indenfor perioden. Vote: Seernes vurdering af et program på en værdiskala fra 1-5, hvor 5 er godt. Til visse programmer bliver seerne bedt om at give deres personlige vurdering af programmet det er dog kun enkelte, udvalgte programmer, der foretages seerafstemning på, da det koster ekstra for stationerne at bede om disse målinger. Mindst 70 personer skal stemme, og det forudsætter derfor (som tommelfingerregel) en rating på minimum 5%. (Tommelfingerregel, skyldes at ikke alle seere stemmer.) Systemet kan maksimalt håndtere 25 afstemninger om dagen, men sjældent bestilles så mange (ca. 350 gange årligt for hver af de to store stationer). 23

25 7. Analyseværktøjer i Gallup (Lokal)Radio Index Brugerfladen og analyseredskaberne i Gallup (Lokal) Radio Index er grundlæggende de samme som i Index Danmark, dog er der enkelte analyseformer, eksempelvis grafik- og migrationsanalyserne, der er specifikke for Gallup (Lokal)Radio Index. Krydstabel: I krydstabellen er det muligt at krydse variabler såsom demografi, holdninger, livsstil og (selvoplyst!) medieforbrug op mod hinanden og dermed analysere sammenhængen mellem forskellige variabler. Krydstabellen anvendes således ofte til de indledende stadier i målgruppe-fastlæggelsen, hvor det gælder om at få indgående viden omkring målgruppen. Hvad karakteriserer målgruppen? Dækningstabel: Dækningstabellen er den mest anvendte analyseform i medieforsknings-regi og minder om krydstabellen, men med den undtagelse, at man i dækningstabellen i stedet krydser radiostationer med de forskellige variabler for respondenternes karakteristika. Dækningstabellen anvendes primært til at analysere dækningens omfang og struktur for udvalgte stationer. Samtidig kan en dækningstabel bruges til at vise radiovanerne hos forskellige målgrupper. Her tages altså primært udgangspunkt i enten en målgruppes valg af radiomedia eller i specifikke stationers lyttersammensætning. Hvordan er målgruppens radioforbrug? Eller hvad karakteriserer radiostationens lyttere? Dobbeltdækningstabel: I dobbeltdækningstabellen er det muligt at analysere dobbeltdækningen imellem stationer, altså hvordan brugen af to (eller flere) stationer lapper over hinanden. Eksempelvis kan man ved hjælp af en dobbeltdækningstabel undersøge, hvor stor en del af P1s lyttere, der også lytter til P2. Er der en tendens til, at de samme lyttere lytter til både The Voice og Radio 100 FM? Medieplan: Medieplanen er en analyseform, der er udviklet som et redskab til brug i planlægningen af reklamekampagner. I medieplanen kan man for en uge af gangen vurdere forskellige kombinationer af radiospots ud fra parametre som antal spots, tidspunkt (dayparts) og længden på de pågældende spots. Hvor, hvornår og hvordan skal vi placere vores radiospots for at opnå den bedst mulige dækning af målgruppen? Kampagnetabel: I kampagnetabellen har man mulighed for at sammenligne forskellige medieplaner med hinanden, det vil sige vurdere dem ud fra de forskellige tilgængelige nøgletal og sammenligne pristal med dækningstal planerne imellem. Hvilken medieplan giver den største dækning eller største eksponering indenfor målgruppen? 24

26 Migrationstabel: Migrationstabellen viser lytterbevægelserne mellem stationerne. For hver enkelt station er det muligt at se, hvor lytterne kommer fra/går hen samt hvor mange, det drejer sig om. Hvor kommer lytterne fra og hvor går de hen? Grafik Analyse: Grafikanalysen kan give en grafisk præsentation af forskellige nøgletal for radiolytningen. Dette værktøj kan hovedsagelig bruges til at få et hurtigt overblik over fordelingen af lyttere, men i modsætning til de relativt sparsomme anvendelsesmuligheder af de grafiske funktioner i f.eks. TV-meter, så kan Grafik Analyse af radiotallene faktisk give nogle ganske nyttige informationer og et godt overblik. Hvordan ser dækningen, dobbeltdækningen, share mv. ud i en grafisk fremstiling? Trendtabeller: Når man har flere datasæt til rådighed (f.eks. for flere forskellige helår eller halvår), kan man bruge trendtabellerne (enten Trend Krydstabel eller Trend Dækningstabel) til at spore ændringer henover årene. Tabellerne fungerer i princippet som deres modertabeller, altså de normale kryds- og dækningstabeller, blot inddrages her flere datasæt på én gang, så man kan efterspore eventuelle ændringer over tid. Hvordan ændrer en målgruppes eller en lytterskares karakteristika sig over tid? Korrespondanceanalyse: Korrespondanceanalysen er et værktøjsprogram ligesom Gallup Kompas og Gallup Positionering og minder faktisk i høj grad om Gallup Positionering. Korrespondanceanalysen kortlægger i et diagram sammenhænge mellem kanterne i forskellige tabeller. Hvordan placerer forskellige variablers kategorier sig i forhold til hinanden, hvis de indtegnes i et koordinatsystem? 25

27 8. Mest anvendte nøgletal i Gallup (Lokal)Radio Index Dæk000: Et udtryk, der anvendes i næsten alle analyseformerne. Dæk000 angiver antallet af lyttere i tusinder. Tallet er opregnet ud fra stikprøven i den pågældende målgruppe. Dækningstallet viser således, hvor mange der har lyttet til den pågældende station indenfor det angivne tidsrum (lytning er her defineret som minimum 5 minutters lytning indenfor et kvarter). Som hovedregel angiver Dæk000 den akkumulerede dækning henover en uge, hvis ikke andet er angivet vær altid opmærksom på dette! (Se også Daglig dækning.) Dæk%: Dæk% udtrykker andelen af lyttere i procent indenfor det angivne tidsrum. Igen som hovedregel akkumuleret henover en uge vær opmærksom på dette! Daglig dækning (000): Angiver nettodækningen pr. dag i tusinder, det vil sige hvor mange lyttere den pågældende station gennemsnitligt har haft kontakt til i løbet af en dag (eller den del af dagen, man har valgt ud). Daglig dækning %: Angiver nettodækningen pr. dag i procent, det vil sige antallet af lyttere målt i procent, som den pågældende station gennemsnitligt har haft kontakt til i løbet af en dag. Lodret % og Vandret %: Angiver procentfordelingen i henholdsvis kolonerne (lodret) og i rækkerne (vandret). AQH(000): Angiver den gennemsnitlige dækning i tusinder pr. kvarter. (AQH = Average number of people listening in any quarter of an hour husk dog, at minimumskravet er blot 5 minutters lytning for at hakke af, at man har lyttet indenfor et givet kvarter.) AQH%: Angiver den gennemsnitlige dækning i procent pr. kvarter. StrukDæk%: Angiver strukturen for mediets dækning. Hvor stor en andel af mediets dækkede (altså stationens lyttere) befinder sig indenfor en given målgruppe. DobbDæk000: Et udtryk, der anvendes i dobbeltdækningstabeller. DobbDæk000 angiver, hvor mange personer i tusinder der forbruger begge de undersøgte medier i en dobbeltdækningstabel. KunEnDæk000: Angiver hvor mange personer i målgruppen, der kun dækkes af det ene medie i en dobbeltdækningstabel. 26

28 9. Øvelser i TV-meter/Radio-meter, 1. øvelsesgang. Øvelse 1) Opstart af programmet. Programmet, som bruges til analyse af både TV-meter- og Radio-meter-tallene, hedder InfoSysTV. Programmet ligger ikke på de enkelte computere, men åbnes på en fremmed server og fjernbruges så fra den enkelte computer. Selvom det er samme program, der bruges til TV-meter og Radio-meter, er der tale om to adskilte databaser og dermed to adskilte installationer af programmet. Log på serveren for at få adgang til mediedatabase-programmerne Der opnås adgang til serveren med mediebrugsdatabaserne ved at bruge en browser f.eks. Internet Explorer. Hvis du bruger instituttets stationære computere, skal du gå ind på adressen Hvis du bruger din egen computer, skal du først være logget på Humanioras netværk via VPN. Åbn herefter din browser og gå ind på adressen Udfyld med dit normale IMV-brugernavn (studxxxxxxxx) og password. Herefter fremkommer et skærmbillede, hvor du har mulighed for at vælge mellem de forskellige mediebrugs-databaser. Log på selve TV-meter-systemet Vælg at åbne TV-meter-databasen ved at klikke (ikke dobbeltklikke!) på ikonet for Gallup TVmeter. Indtast herefter dit TV-meter-brugernavn og password. Dit TV-meter-brugernavn er ikke det samme som dit normale IMV-login, men et, du får udleveret særskilt til TV-meter-programmet. Herefter er du logget på TV-meter-databasen, og du kan nu se et skærmbillede som på figur 1: Figur 1: Startskærmbilledet 27

29 Øvelse 2) Introduktion til programmet og Program Analysis. Den første analyse, vi vil lave, er af TV-avisen i dagene februar, Du skal finde ud af, hvor stor en share, rating (i procent og tusinder) og daglig dækning (i procent og tusinder) de fem hverdagsudsendelser af Tv-avisen kl. 21 havde i den uge, hvor bølgerne efter Muhammed-krisen stadig gik højt. For at åbne en Programs Analysis op skal du højreklikke på denne i oversigten med de forskellige analysetyper. Så fremkommer en menu (se figur 2), hvor man kan vælge New. Figur 2: Sådan åbnes en Programs Analysis Alternativt kan man markere Programs Analysis og klikke på New (det blanke papir) øverst til venstre i værktøjsbjælken. Herefter kommer man ind i et nyt skærmbillede, hvor man vælger sine parametre til selve kørslen. Men vi starter lige med at gemme den aktuelle kørsel. Det gør man i topmenuen (se figur 3). Her vælger man File > Save og navngiver kørslen. Du kan jo kalde den TV-avisen, øvelse. Topmenu Værktøjsbjælker Menu med valgte parametre Menu med mulige parametre Faneblade Figur 3: Menustrukturerne i InfoSysTV 28

30 Under kolonnen Targets vælger man, hvilke(n) målgruppe(r) man vil have tal for. Målgruppen All refererer til alle fra 3 år og opefter vælg den. Ved at dobbeltklikke på All i menuen med mulige parametre, kommer den op i menuen med valgte parametre. Hvis du vil fjerne den igen, dobbeltklikker du blot på den i den øverste af de to menuer. Husk også angivelse af Sectors. Hvis du analyserer på data til og med 2006, skal du vælge Danmark (før 2007). Vil du analysere på data fra 2007 og frem, kan du enten vælge at se på hele landet ( Danmark ) eller udvælge en/nogle bestemte region(er) ud. Under Channels vælger du at undersøge DR1, hvor TV-avisen jo som bekendt bliver sendt. Under Units skal du angive, hvilke typer seermål du vil have frem i analysen. Man kan vælge imellem mange forskellige mål, men vi ønsker som nævnt ovenfor at se på share, rating(%) og rating(000). Vælg dem ved at dobbeltklikke på dem i menuen for mulige parametre. Vælg også AvRch(000) og AvRch%, som er seermålene for den daglige dækning (Average Reach). Bemærk, at øverst i Units -kolonnen er det muligt at angive Setup Reach. Dette henviser til, hvor mange minutter en seer mindst skal have set for at tælle med i de såkaldte reach-mål. Det betyder, at jo kortere tid man angiver, at seerne som minimum skal have set, jo højere seertal (dækningstal) vil man alt andet lige få, da flere så vil tælle med også de, der bare zappede forbi et par minutter. Som udgangspunkt står kriteriet til 1 min., no cons.. Klik på Setup Reach og ændr kriteriet til 5 min., så der nu kommer til at stå 5 min, no cons.. Det betyder, at seerne skal have set mindst 5 minutter af det valgte program, men at det angivne tidsrum (altså de 5 minutter) ikke behøver at have været sammenhængende. Rating og share er ikke reach-baserede-mål (men derimod fast definerede gennemsnitsmål beregnet minut for minut), og påvirkes derfor ikke af denne ændring. Det gør derimod dækningstallene (i dette tilfælde altså den valgte AvRch ). Under Dates skal du angive, hvilke dage du vil undersøge. Der er nogle prædefinerede muligheder, men da ingen af dem passer på vores undersøgelse, skal du vælge Custom ved at dobbeltklikke på den. Du får nu en pop-up menu som i figur 4: Kalender Valgte datoer Her skal du vælge dagene februar Det gør du ved at klikke på dem i kalenderen til venstre i boksen. Derefter kommer de over i højre side og er valgt. Hvis du skal til andre måneder eller år i kalenderen, kan du komme det ved at bruge henholdsvis < og << knapperne. Figur 4: Pop-up menu med datoangivelse. I nederste venstre hjørne vælger du Save as Ingredient. Det betyder, at du senere kan bruge det samme dato-parameter i en anden undersøgelse uden at skulle ind og 29

31 definere det igen. Det vil så fremkomme i hovedmenuens oversigt over mulige, valgbare parametre. En god idé er også at give perioden et genkendeligt navn i boksens top under Name. Ude mod højre har du under Set mulighed for at angive, hvilke af hjemmets tv-apparater, du specifikt er interesseret i. Vælg Alle. Undlader du at udfylde, tæller det som at vælge Alle. Under Activity vælger du, om du vil se på selve live-seningen, den forskudte sening (VOSDAL eller Playback) eller den samlede sening (Consolidated). Vælg Live+VOSDAL. Endelig vælger du under Platform, gennem hvilken type signal seerne skal have modtaget programmerne, i fald du kun er interesseret i en bestemt distributionsform. Vælg All platforms. Fanebladet Programs Filter Nu har du angivet alle de parametre, der skal udfyldes under fanebladet Template. Du skal herefter vælge fanebladet Programs Filter nederst i skærmbilledet. Du får nu et skærmbillede som på figur 5: Figur 5: Fanebladet Programs Filter. I venstre side kan man vælge mellem et væld af forskellige sorteringsfiltre eller Attributes. Det vigtigste er ofte Main Title (bemærk: IKKE Main Title/Sub Title ), hvor man, logisk nok, søger på programmets titel. Åbn mappen for denne parameter og klik på den hvide firkant ud for Define new condition, hvorefter der fremkommer en pop-up menu (figur 6). Her skal man angive søgeparametre for titlen på programmet. Du indtaster TV-avisen og klikker Begins by af. Vær opmærksom på, at man skal søge meget præcist her. F.eks. vil TVavisen ikke give de korrekte udsendelser. Selvom det i princippet er nok kun at søge på programmets titel, giver det ofte bedre/mere Figur 6: Valg af titelsøgning overskuelige resultater at indsnævre søgningen yderligere. Gå derfor også ind under Start time i menuen i venstre side. Igen klikker du i den hvide firkant ud for menupunktet. I pop-up menuen sætter du starttidspunktet til at være mellem 20:59 og 21:07, som vist nedenfor, og klikker OK. 30

32 Figur 7: Angivelse af starttidspunkt. Derefter vælger du i menuen til venstre tillige parameteret Sendstatus. Her afkrydser du Førstegangsudsendelse. Dermed får du ikke eventuelle genudsendelser med. Til sidst vælger du under Fælleskoder parameteret Alm. Programmer. Det filtrerer reklamer og trailers fra, så man kun får reelle udsendelser med i analyseresultatet. Disse fire parametre er de mest brugte. Imens du arbejder under fanebladet Programs filter, kan du i den højre side af skærmen hele tiden se, hvilke parametre du har valgt. Ønsker du at fjerne nogle parametre, skal du blot markere den givne parameter og trykke Delete. Nu er du klar til at lave kørslen. I værktøjsbjælken klikker du på ikonet med beregner systemet data for dig og præsenterer analysens resultater. De fremkommer under fanebladet Report og skulle gerne se nogenlunde sådan her ud:. Så Figur 8: Resultaterne af kørslen, Report -fanebladet. Behandling og fortolkning af analysens data Du kan nu se, at de fem udsendelser i gennemsnit havde en Rating(000) på seere. Det betyder, at der i gennemsnit (målt minut for minut) var i alt danskere på tre år og opefter, der så udsendelserne. Rating(%) angiver, at gennemsnitligt 16,5% af danskerne over tre år så TV-avisen klokken 21 i disse dage. Share angiver, hvor stor en andel af de danskere, der så fjernsyn på det givne tidspunkt, der havde tunet ind på DR1/TV-avisen. Endelig angiver AvRch den daglige dækning ud fra vores angivne kriterium: Altså hvor mange havde set mindst 5 minutter af en udsendelse. 31

33 Ved at klikke på Attributes er der mulighed for at indstille, hvilke programoplysninger du vil have vist. F.eks. er det muligt for at få vist både station, starttid, varighed og mange andre data om programmet. Prøv f.eks. at klikke starttid til og fra for at se, hvordan det virker. Men det er også fornuftigt at stille tabellen pænt op, så du kan lave et print af resultaterne, der er let at overskue for både dig selv og eventuelle læsere af dine analyser. Det er muligt at trække i kolonnerne og indstille bredden. Sørg altid for at lave et Preview, så du kan se, om resultaterne kan være på udskriftssiden. Derudover kan du i rammen lige under værktøjsbjælkerne flytte rundt på tabellens indhold, så den bliver mest overskuelig i forhold til din fortolkning. Eksempelvis kan du flytte Targets over i kolonnerne og derefter putte Units over i rækkerne prøv at flytte lidt rundt, så du fornemmer, hvordan man kan tilpasse tabellens opstilling efter formålet. Der er også mulighed for at definere, hvilke andre informationer man vil have printet ud. Under File > Page Setup i topmenuen kan du indstille, hvilke sider og informationer du vil have med. Figur 9: Print-indstillinger Under Cover sætter du kryds ud for Print Cover, Logo og Technical Card. Under Sections skal der være kryds ud for Report. Når du så printer, udskrives dels resultaterne af kørslen, og dels Technical card, der beskriver stikprøvens størrelse og hvor stort et udsnit af befolkningen, den svarer til vigtig information for udenforstående læsere af dine analyser. Du kan evt. også angive en overskrift (Title) til printet, ligesom du kan vælge at medtage oplysningerne fra din kørsels Template og Programs Filter det er dog oftest ikke nødvendigt. Øvelse 3) Demografiske analyser af Roomservice I ovenstående øvelse fandt du frem til Share, Rating og Dækning på et enkelt program, TVavisen. De tal, du fik, var baseret på den generelle sening for alle danskere over 3 år. Imidlertid er det ofte nødvendigt at få data for mere præcise målgrupper. I denne øvelse vil vi se på nogle af mulighederne for at afgrænse målgruppen f.eks. efter køn, alder og geografiske forhold. Vi laver kørslen på programmet Roomservice, der blev sendt den 13. juni

34 Først skal du dog lukke kørslen med TV-avisen ned. Det gør du i topmenuen under File. Her vælger du Close. Du kan ved samme lejlighed også gemme kørslen, hvis du skulle have brug for at finde den frem igen senere. Når du har lukket den gamle kørsel, er du tilbage i startbilledet fra Figur 1. Her gennemgår du de samme trin som i Øvelse 2, hvor du først vælger at lave en ny Programs Analysis og derefter vælger TV2 under Channels. Sæt tidspunkt til den 13. juni 2001 under Dates. Du vælger seermålene share, rating(000) og rating(%) under Units samt All under Targets og husk også at angive sektor. Desuden medtager vi al sening uanset hvilken type signaldistribution, hvilket rum man har siddet og kigget eller om man har set det live eller forskudt. Du går nu ind under fanebladet Programs filter og vælger under Main title, at programtitlen skal indeholde Roomservice. Bemærk igen, at der også er en næsten identisk parameter, der hedder Main title/sub title den skal du ikke bruge. Ligeledes gennemgår du de samme trin som i sidste øvelse omkring Sendstatus og Fælleskoder. Du behøver ikke at indstille starttidspunkt. Dit programfilter skulle nu se sådan her ud: Demografi Hvis du trykkede på Calculate nu, ville du få share og rating for alle danskere over tre år. Imidlertid vil vi gerne have et lidt mere nuanceret billede af seerne. Vi vil gerne se nogle tal, der viser forskelle i køn, alder og geografi på seerne af Roomservice. Derfor går du tilbage til fanebladet Template. Her vælger du [Custom...] under Targets -kolonnen. Du får nu en pop-up menu frem, hvor du kan vælge mellem Individuals, Households og Mutual viewing. Som du nok har gættet, kan du her afgrænse, om du vil undersøge individer eller familier/husholdninger (eller grupperinger indenfor disse). Vi vil gerne (og som oftest) undersøge individer (man bruger som regel kun Households i forbindelse med reklameanalyse) og vælger derfor Individuals. 33 Figur 10: Valgte parametre under Programs Filter

35 Figur 11: Valg af målgruppe under Targets. Nu får du nedenstående skærmbillede frem, hvor du har mulighed for at lave din Target Edition : Figur 12: Valg af mænd som målgruppe. Målgrupper inddelt efter køn Vi vil først definere en målgruppe for mænd generelt. Derfor åbner du Basis demografi i den venstre frame. Åbn Køn og vælg Mand, der så bliver vist i højre frame; under dine valgte parametre. Du skal også navngive målgruppen, og den kan jo passende hedde Mænd eller Mænd, 3+. I nederste venstre hjørne har du mulighed for at afkrydse Save as Ingredient. Hvis du vælger dette, vil målgruppen blive gemt, så du ikke også næste gang bliver nødt til at definere den igen fra bunden, men bare kan klikke på den. Du vælger dog IKKE at gemme målgruppen i denne omgang. 34

36 Du kommer nu tilbage til Template og kan se, at målgruppen Mænd er kommet op under dine valgte parametre. Nu skal du tilsvarende lave en ny målgruppe med kvinderne. Du gennemgår præcis de samme trin som før, hvor du vælger [Custom ] > Individuals > Basis demografi > Kvinder, navngiver den nye målgruppe og klikker OK. Nu er tre målgrupper valgt: All, Mænd og Kvinder. (Normalt vælger man altid at tage All med for at kunne sammenligne.) Målgrupper inddelt efter alder Men vi vil også gerne have en aldersmæssig inddeling; en målgruppe med de årige og en med de årige. Igen vælger du [Custom ] og Individuals. Nu vælger du Alder og definerer en målgruppe bestående af folk i alderen år. Du giver målgruppen et passende navn og gemmer den. Det samme gør du for de årige. Lav desuden en målgruppe med alle i Nordjyllands Amt i alderen 3+. Figur 13: Valg af alder som målgruppe. Målgrupper med flere parametre af gangen Man har også mulighed for at sammenkøre flere forskellige parametre. F.eks. kan du lave en målgruppe med kvinder i alderen år og en målgruppe med mænd i alderen år. Ofte er det dog af hensyn til den statistiske usikkerhed bedst at gøre det hver for sig, sådan at man dels analyserer kønsopdelt indenfor hele aldersgruppen og dels aldersopdelt for begge køn på en gang. Derudover er der et hav af andre parametre, man kan inddele målgrupperne efter. Alt fra hvilken tandbørste de bruger, til hvor tit de læser avis, hvilket livsstilssegment de tilhører (ifølge Kompas), hvor de bor samt meget mere. Men husk generelt, at jo smallere en målgruppe bliver, jo større usikkerhed er der også på de tal, du får ud af analysen. Nu har du defineret alle de målgrupper, du vil undersøge, samt hvilket program, der ønskers undersøgt for. Derfor trykker du på Calculate-knappen, og programmet beregner de relevante tal og præsenterer dem i Report -fanebladet. Redegør for dem overfor underviseren eller sidemanden. Luk analysen, når du har forstået opbygningen og tallene fuld ud. 35

37 Øvelse 4) Faste indstillinger Når man laver diverse TV-meter analyser, har man af og til brug for at undersøge de samme målgrupper (f.eks. mænd og kvinder) og de samme tidspunkter (f.eks. morgenfladen eller prime-time) igen og igen. For at spare besværet med at skulle indstille disse, hver eneste gang vi laver en ny analyse, vil vi nu definere dem som faste valgmuligheder, vi altid kan vælge. Inden man går i gang med sine analyser, er der under hovedsidens faneblade mulighed for at lave faste indstillinger til gentagen brug. Som regel har vi brug for fanebladene Targets, Dates og Time Bands, når vi vil lave forskellige former for faste indstillinger/parametre. Faste målgrupper På hovedsiden under fanebladet Targets vil vi nu oprette en ny, genbrugelig målgruppe. 2) Vælg ny målgruppe 1) Vælg fanebladet Targets Figur 14: Indstilling af faste målgrupper. I dialogboksen vælger vi Individuals, da vi er interesserede i den enkelte seers karakteristika ikke husholdningens. Der fremkommer nu en pop-up-menu, hvor vi kan definere og navngive vores målgruppe. Start med at vælge de karakteristika, der skal definere målgruppen, og giv den derefter et passende navn. Det navn, den gives her, vil også stå i de tabeller, du får ud af dine kørsler senere. Derfor bør navnet være både kort, dækkende og forståeligt for udenforstående. Vær opmærksom på, at man også kan vælge de modsatte (definere en målgruppe negativt) ved at klikke af i Invert target. Definer målgrupperne Mænd og Kvinder. Faste tidsrum Vi vil også definere nogle faste tidsrum, som vi ved, vi vil bruge flere gange i vores kommende analyser. Under fanebladet Time Bands vælger du at oprette et nyt tidsbånd, eller tidsafsnit. Der fremkommer en dialogboks, hvor du vælger morgenfladen på hverdage således: Marker ugedagene mandag-fredag, skriv 6:00-10:00 under Time Band definition, klik på Add og giv tidsrummet et passende navn sådan som det er vist i figuren nedenfor. Klik på OK, og tidsrummet er defineret. 36

38 5) Giv et passende navn 2) Opret nyt time band 3) Marker hverdagene 1) Vælg fanebladet Time Bands 4) Vælg tidspunktet og klik Add Figur 15: Indstilling af faste time-bands. Gør det samme for tidsrummet i prime-time i denne øvelse vil vi definere det som 18:00-23:00. Bemærk i øvrigt, at et TV-meter-døgn går fra kl. 02:00 til kl. 26:00 næste nat. Hermed har du gjort nogle faste indstillinger klar til regelmæssigt genbrug, og du er således parat til at gå videre med selve analyserne. Øvelse 5) Distribution of Contacts under Programs Vi vil nu se nærmere på trofastheden hos seerne af Rejseholdet. Åbn en Distribution of Contacts -analyse under Programs -gruppen. Vælg alle danskere fra 3 år og opefter. Vælg endvidere DR1 samt Rating i hele tal og procent. Sæt Setup Reach til at være mindst 75% (usammenhængende) for at tælle med. Du vælger at se på perioden fra 1. januar 2002 til 24. marts Under fanebladet Programs Filter vælger du, at titlen skal indeholde Rejseholdet, samt at der skal være tale om en førstegangsudsendelse og om et almindeligt program. Du er nu klar til at beregne analysens resultater tryk på Calculate. På Summary -fanebladet fremkommer nu... ja, et resume... Her kan du se, at der er sendt 12 afsnit i perioden, og at 68,6% af alle danskere fra 3 år og op har set mindst (75% af) et af disse afsnit, mens hele 12,8% har set mindst 10 ud af de 12 afsnit. (Bemærk: Tallene her afhænger således af Reach-kriteriet.) Går du videre til Detail -fanebladet, kan du bl.a. se, at efter at afsnit 23 var sendt den 10. februar, havde 35,6% set mindst 3 af de 6 afsnit, der på det tidspunkt var sendt i

39 Vær i øvrigt opmærksom på, at mens du i de to kolonner til venstre kan se de rigtige ratings (i 1000 og %), så er de øvrige procenter inde i tabellen baseret på akkumulerede reach-mål (baseret på kravet om at have set mindst 75% af et program, som vi definerede i templaten). Under Graphics -fanebladet kan du få en grafisk præsentation af, hvor mange der har set hhv. mindst 1, 2, 3 9 og 10+ afsnit. Samtidigt kan du se (det mørkeblå stykke af søjlerne), hvor mange der har set netop 1, 2, 3 afsnit. Luk Distribution of Contacts -analysen, når du har forstået fuldt ud, hvordan resultaterne under de forskellige faneblade skal fortolkes. Øvelse 6) Duplication of Programs Nu vil vi se på, hvor storforbrugende seerne evt. er af dansk fiktion på tværs af kanaler. Åbn en Duplication of Programs -analyse. Vælg alle danskere fra 3 år og opefter, DR1 og TV2 samt rating- og reach-tallene. Reach sættes til at være mindst 25%, usammenhængende, og du vælger at få dit resultat i både hele tal og procent. Derudover vælges uge i Under Programs Filter -fanebladet vælges, at titlen skal indeholde enten Rejseholdet eller Hotellet, samt at der skal være tale om en førstegangsudsendelse og om et alm. program. Når du har beregnet analysen, kan du under Report bl.a. se, at af de, der så (25% af) Rejseholdet den 10. marts, så kun 24,1% Hotellet på TV2 fire dage senere, mens hele 74,9% også så det næste afsnit af Rejseholdet. I hele tal svarer det til, at 24,1% af = så (25% af) både Rejseholdet d. 10. og Hotellet d. 14., mens så Rejseholdet både den 10. og 17. Næsten helt paradoksalt kan man se, at selv seerne til de forskellige afsnit af Hotellet tenderer mere til at se Rejseholdet, end de gør til at se andre afsnit af Hotellet. Selvom programmaterialet er småt (du har her kun analyseret på samlet set 5 udsendelser), så kunne man måske tolke det derhen, at Rejseholdet er det klare nummer-et-valg, mens Hotellet er noget ekstra ; noget man måske tilvælger, hvis man ikke har fået fiktion nok men tilvalget sker mere tilfældigt og er ikke i ret stort omfang udtryk for, at man er fast Hotellet-seer. Luk Duplication of Programs-analysen, når du har forstået fuldt ud, hvordan beregningerne hænger sammen og resultaterne skal fortolkes. 38

40 Øvelse 7) Luk InfoSys TV-meter ned Når du lukker InfoSys-programmet ned, skal du huske følgende: 1) Luk først dine åbne kørsler (analyser). Gå derefter op i menupunktet File og vælg Exit for at lukke programmet ned. Du må IKKE lukke programmet ved at klikke på krydset øverst i højre hjørne! Dette gælder for Gallup TV-meter, såvel som for Gallup Radio-meter, Gallup Index Danmark, gemiusaudience, Gallup Positionering og Gallup Kompas! 2) Når programmet er lukket ned, tjekker du, om du helt nede til højre i din Windows-bjælke stadig har ikonet for Program Neighborhood Connection Center : Hvis ikonet ikke er forsvundet, og du således ikke automatisk er blevet logget af serveren, skal du højreklikke på ikonet og vælge Open Connection Center. Marker den server (LIV/LUV), du lige har brugt InfoSys-programmet fra, og klik på Logoff, og derefter på Yes som bekræftelse på, at du ønsker at logge af. FØRST når serveren er færdig med at køre sine Logoff-procedurer og ikonet er forsvundet, må du lukke din PC ned. 39

41 6. Øvelser i TV-meter/Radio-meter, 2. øvelsesgang. Dagens øvelser foregår i Radio-meter. Øvelse 8) Time Bands-analyse Sendeflade og konkurrencesituation Med Time Bands-analyse kan man undersøge seningen i forskellige tidsafsnit. Hvornår har kanalen sine lyttere og hvordan står kanalen ift. konkurrenternes lytterandele i forskellige tidsrum. Sørg for at være i Projects -fanebladet og åbn en ny Time Bands -analyse. Vælg disse tre målgrupper: Alle danskere fra 12 år og opefter (All), Mænd og Kvinder. Vi vil se på konkurrencesituationen mellem P1, P3, P4 Total, NOVA fm og The Voice Total beskrevet i rating (både i antal og i procent) og share. Vælg disse indstillinger. Vælg derefter tidsrummene for morgenfladen kl , hvor folk står op og tager på arbejde, og eftermiddagsfladen kl , hvor folk er på vej hjem igen fra arbejde (begge tidsrum på hverdage), og afmærk, at du vil se på både gennemsnittet for tidsrummet og en inddeling i halve timer. Under Dates vælger vi at se på gennemsnittet for 2. halvår af Vælg denne periode under [Custom...]. Under Week Days kan både Monday to Friday og Monday to Sunday vælges det vil give det samme resultat, da du jo allerede har fastlagt i din time band-definition, at det kun er hverdagene, der indgår, og lørdag-søndag er dermed allerede sorteret fra. Vælger du derimod i denne kolonne kun Monday, vil dette overtrumfe time band-definitionen. Programmet vælger så at sige den mindste fællesnævner. Endelig vælger du, at al radiolytning skal med i analysen. Du er nu klar til at beregne analysens resultater og klikker på Calculate (lommeregner-ikonet). Af resultatet der automatisk kommer frem i fanebladet Report kan du bl.a. se, at P4 klart er den kanal, der har bedst fat i morgenlytterne, mens de kommercielle kanaler NOVA fm og The Voice kun har marginalt fat i lytterne. P4 sidder således på knap halvdelen af samtlige radiolyttere om morgenen. Billedet ændrer sig ikke meget, når vi ser på eftermiddagsfladen. Dog har de to kommercielle kanaler øget deres markedsandel (share) lidt, hvilket både skyldes, at P4 har færre lyttere om eftermiddagen, samtidig med at NOVA fm og The Voice begge har en smule flere. Deres markedsandele er dog stadig kun omkring 5-6% for NOVA fm og ca. 2% for The Voice, hvilket er langt mindre end deres direkte konkurrent hos DR; P3. Kigger man på kønsfordelingen, opdager man visse nuanceforskelle mellem kønnene: Det er især kvinderne, der tuner ind på P4, både om morgenen og om eftermiddagen, hvorimod mændene er i overtal på P1 og P3. Ser vi på NOVA fm, er der nogenlunde lige stor (eller lige lille ) tilbøjelighed blandt de to køn til at lytte til kanalen om eftermiddagen knap en procent af hhv. mændene og kvinderne 40

42 lytter med. Men når vi samtidig tager højde for, at der generelt er lidt færre kvindelige radiolyttere om eftermiddagen, så giver det sig udslag i, at NOVAs kvindelige share er på 6-7%, mens den for mændene kun ligger omkring 5%. Ser man lidt mere generelt på de to flader, ligger lyttertallene nogenlunde stabilt. Der er relativt små udsving fra den ene halve time til den næste. Dette afspejler, at radiomediet er et ret stabilt medie i den forstand, at lytterne kun i begrænset omfang zapper rundt mellem kanalerne. Sammenlignede man med eksempelvis aftenfladen på tv, ville man se, at markedet på tv i grove træk er delt nogenlunde lige og stabilt mellem DR1 og TV2 (dog som regel med TV2 i førertrøjen). Men går man ind og ser på hver halve time i løbet af aftenen, vil man kunne se, at det generelle billede dækker over pæne udsving hen over aftenen, der især hænger sammen med tidspunkterne for de forskellige nyhedsudsendelser. På nogle tidspunkter fører TV2 klart, mens DR1 har teten på andre. Mediebrugerne fluktuerer altså langt mere på tv, end de gør på radio. Det kan derfor være en god ide (ikke mindst for tv, men også radio) at opdele sin Time-bandanalyse i forskellige, relevante målgrupper og tidsrum, så man kan spotte udsving, som de overordnede gennemsnitstal ikke umiddelbart afslører. Overvej (både inden og under analysen) derfor altid hvilke tids- og målgruppe-opdelinger, der vil kunne nuancere/afdække din problemstilling bedst/yderligere. Undersøg nu selv, hvordan en tilsvarende analyse af situationen på radiomarkedet ser ud for de nyeste data og i udvalgte tidsrum. Diskuter resultaterne med din sidemand eller underviseren. Gem og luk Time Band-analysen, når du har forstået fuldt ud, hvordan analyseresultaterne skal fortolkes. Øvelse 9) To nye nøgletal: Target Affinity og Target s Saturation Åbn igen en Time Bands -analyse (denne opgave kunne også være løst i en Profiles -analyse). Lav én målgruppe for unge mellem 15 og 25 år og en anden for de der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse som deres højeste (sidst) afsluttede uddannelse. Vælg desuden mænd og kvinder. Vælg P2 og lyttertallene Rating i hele tal og i procent, Target Affinity (der er et mål for, hvor over-/underrepræsenteret en given målgruppe er ift. til dens relative størrelse) samt Target s Saturation (der er et mål for, hvordan de dækkede lyttere fordeler sig på målgrupper man kan kalde det dækningsstrukturen). Du vælger at undersøge lørdag den 1. oktober 2011 fra 20:00 til 24:00 med en opdeling pr. halve time. Beregn analysens resultater. 41

43 I analysens Report kan du nu under Target Affinity se, på hvilke tidspunkter af dagen de forskellige målgrupper er over-/underrepræsenteret på P2. Samtidigt kan du under Target s Saturation se, hvor stor en andel af konsumet den pågældende målgruppe står for. Eksempelvis ses det tydeligt (af både Rating og TgAfin), at de unge (ikke overraskende) slet ikke finder vej til P2, hvorimod dem med videregående uddannelse og især kvinderne er stærkt overrepræsenterede på kanalen. Faktisk står dem med videregående uddannelse/kvinderne for stort set hele konsumet (TgSat) af P2, i hvert fald som det ser ud denne lørdag aften. Dette på trods af, at dem med videregående uddannelse trods alt kun udgør 23% af befolkningen over 12 år ( ud af danskere over 12 år, jf. Technical card). Dermed er dem med videregående uddannelse/kvinder også stærkt overrepræsenteret på kanalen stort set hele aftenen igennem, som det ses af TgAfin. Eksempelvis er de veluddannede ca. 4 gange mere tilbøjelige til at lytte til P2 end gennemsnitsdanskeren. Vi skal dog i denne forbindelse være meget opmærksomme på de små stikprøver, vi har inddelt analysen i, og dermed også de meget få respondenter blandt de undersøgte målgrupper, der faktisk har lyttet til P2 i det angivne tidsrum. Hvis kun en håndfuld respondenter har lyttet til kanalen det undersøgte tidsrum, ændrer TgAfin og TgSat sig meget, hvis eksempelvis blot en enkelt mandlig respondent bliver udskiftet med kvindelig. TgAfin og TgSat bør derfor primært bruges ved analyser af radio-/tv-programmer med en vis mængde lyttere/seere. Luk analysen, når du har forstået fuldt ud, hvordan resultaterne og nøgletallene skal fortolkes. Øvelse 10) Programs Grid Vi har nu gennemgået de to (umiddelbart) mest brugte analyseformer; Programs Analysis (sidste øvelsesgang) og Time Bands (ovenfor). Mens Time Band -analyse er velegnet til at se på lytter-/seertilslutningen i generelle tidsrum (f.eks. hverdage, morgentimer eller søndage), så kan Programs Grid give et godt, overordnet indtryk af lytter-/seertilslutningen på et helt specifikt tidspunkt f.eks. en helt konkret morgen. Åbn en Programs Grid -analyse under Projects -fanebladet. Vi vælger igen at se på mænd, kvinder samt alle danskere fra 12 år og opefter. Denne gang nøjes du med at se på konkurrencesituationen mellem P3, Radio 100 og TV 2 Radio. Du ønsker at få tal for rating i antal og procent samt for share. Du vælger at undersøge lytningen fredag den 1. februar 2008 (TV 2 Radios etårsfødselsdag) i tidsrummet fra 06:00-12:00. Desuden ønsker du at inddele analysen 5-minutters-intervaller. Du er nu klar til at beregne analysens resultater og klikker på Calculate. Resultatet af kørslen kommer frem i Report -fanebladet. 42

44 Vi vil dog gerne gøre tabellen lidt mere sigende og overskuelig. Klik derfor i tabellens menubjælke først på Program Units, hvor du fravælger Rtg% og Shr% (du kunne også have ladet være med at vælge dem under Template -fanebladet). Dermed undgår du nogle af alle de oplysninger, der står i tabellen under Programs -kolonnen og nøjes med lyttertallet Rating målt i tusinder; målt for hele programmet. 3) Der kan bladres i målgrupperne 2) Klik på Output Units 1) Klik på Programs units Tabellens menubjælke Figur 16: Lay-out af Report-tabellen. Derefter klikker du på Output Units, hvor du tilvælger Graphic Rtg%. Dermed fremkommer en grafisk præsentation af lyttertilslutningen på de to kanaler i løbet af morgenen. Den giver hurtigt et indtryk af såvel fordelingen som hvornår lytterne kommer til/går fra kanalerne. Oppe i tabellens menubjælke kan man bladre mellem de forskellige målgrupper, man har valgt at analysere. (Vær opmærksom på, at selvom den blå grafik umiddelbart synes at vise, at langt flere kvinder end mænd lytter til Radio 100, så er det ikke helt tilfældet. Det skyldes, at grafikkens bredde automatisk tilpasses den største af søjlerne altså i praksis det mest lyttede 5-minutters interval på P3. Da færre kvinder lytter til P3 kommer 1% dermed til at se større ud i den grafiske illustration.) Yderligere er det også muligt at trække rundt med de forskellige ingredienser i tabellen (oftest targets, units, channels), hvormed tabelstrukturen kan ændres og gøres mere (eller mindre) overskuelig. Det er ikke så anvendeligt i netop denne analyseform, men prøv alligevel at flytte Targets over i stedet for Channels, så du får en fornemmelse af, hvordan man selv kan layoute sin tabel efter behov og overskuelighed. I dette tilfælde kan du nu se, hvordan mænd generelt lytter mere til P3 end kvinder. Styrken ved Programs Grid-analyseformen er det overblik, man ved den grafiske præsentation let får over lytter-/seertilslutningen og -bevægelserne henover morgenen/dagen/aftenen. Men svagheden er (som det også var tilfældet, da vi sammenlignede de forskellige tidsrum i Time Band-analysen), at den kun viser nettotallene, der jo kan dække over langt større bruttobevægelser mellem kanalerne. Ligeledes kan vi ikke vide med sikkerhed, at lytterne/seerne faktisk hopper netop fra én kanal til en anden, blot fordi tilslutningen på den ene falder, mens den andens stiger. Det kan være, at de afgående lyttere blot slukker for radioen, mens de tilkomne netop har tændt. 43

45 For at analysere de reelle bevægelser, må man enten bruge analyseformen Migrations, der kan vise bevægelserne mellem kanalerne (både brutto og netto) minut for minut, eller alternativt Inheritance -analyseformen, hvis man er mere interesseret i, i hvilket omfang lytterne bliver hængende fra ét program til et andet (altså internt på kanalen). Luk Programs Grid-analysen, når du har forstået fuldt ud, hvordan analyseresultatet skal fortolkes, samt har styr på, hvordan du tilretter tabellens struktur under Report-fanebladet. Øvelse 11) Migrations Åbn en Migrations-analyse fra Projects -fanebladet. Template -fanebladet i denne analyseform er meget overskueligt du vælger som før at se på mænd, kvinder og alle danskere fra 12 år og opefter, samt på P3, NOVA fm og The Voice Total. Dernæst skal du under Time Bands -fanebladet specificere de(t) tidspunkt(er), du vil undersøge. Undersøg den 1. september 2011 i tidsrummet 06:00-18:00 med en opløsning på 5 minutter. Når du har valgt dette, klikker du på Define, og specifikationen ryger ned som valgt. Du kunne nu vælge flere tidspunkter til men vælger blot at lave en kørsel på det valgte. Klik derfor på Calculate. Af tabellen, der nu fremkommer, kan du både se, hvor mange der kom, hvor mange der gik, nettobevægelsen samt hvor mange der var at tage af jf. Rating-tallet. Allerførst kan du under Protagonists vælge, med hvis briller du vil anskue bevægelserne. Når P3 er valgt, ser du således på fluktuationerne til/fra P3, og P3-kolonnen i tabellen spytter derfor selvsagt ikke noget resultat ud. Kolonnerne NOVA fm og The Voice Total angiver, hvor mange der kom fra/gik til hhv. NOVA fm The Voice, OTHER hvor mange der kom fra/gik til andre kanaler end de i analysen udspecificerede, OFF hvor mange der tændte/slukkede for radioen (kolonnen burde ret beset have heddet ON/OFF ) og TOTAL viser... ja, totalen. I tabellens menubjælke kan du skifte mellem de valgte målgrupper. Du kan også vælge mellem at få resultaterne i hele tal eller i procent. Bemærk, at hvis der eksempelvis står angivet, at 1,0% har forladt kanalen, så betyder det ikke at 1,0% af lytterne er smuttet på det tidspunkt, men at 1,0% af alle danskerne på dette tidspunkt forlod kanalen altså en del mere end 1,0% af kanalens lyttere på dette tidspunkt, med mindre samtlige danskere har lyttet med på kanalen, hvilket næppe er tilfældet. Procentangivelserne i Migrations-tabellen er således ofte ikke særligt anvendelige; hold jer til tallene i tusinder. Kigger vi på tilstrømningen af lyttere til P3 i tidsrummet 16:15-16:20, så stjæler P lyttere fra NOVA fm, lyttere fra The Voice og lyttere fra andre kanaler. Herudover 44

46 er der , som tænder for radioen og tuner direkte ind på P3. I alt får P3 dermed nye lyttere i dette tidsrum. (På grund af afrundinger summerer ovenstående tal kun til ) I samme tidsrum mister P lyttere, så netto har P3 et tab på lyttere. Som det tydeligt ses af tabellen, er det stærkt marginalt, hvad der er af migrationer på tværs af radiokanalerne. Langt den største del af tilvæksten/frafaldet skyldes, at folk tænder eller slukker for radioen! Tager vi P3 som eksempel, er den smule migration, der trods alt foregår, primært centreret omkring eftermiddagstimerne mellem 15:00 og 16:30. En forklaring på dette kan være, at folk går fra at lytte på arbejdspladsen til bilen eller toget i så fald er der i en vis forstand ikke tale om at skifte kanal, men snarere om at skifte radioapparat, hvor bilradioen så tilfældigvis er indstillet på en anden kanal end arbejdspladsens. Så man i stedet på migrationerne på tv, ville man her se langt mere markante udsving og en langt større kamp om at stjæle seere fra hinanden og holde på sine egne! På tv vil det ikke være uhørt at miste op mod halvdelen af sine seere, når et program slutter, eller fordoble sin seerskare, når et (meget) populært program starter. Migrations-analysen giver således det mest detaljerede billede af fluktuationerne til og fra kanalerne. Den største svaghed ved analyseformen er, at den kun angiver tidspunktet, og ikke hvad der blev sendt hvilket jo oftest skal til for at forklare fluktuationerne og ikke bare observere dem. Derfor kan det være en god idé at kombinere med Programs Grid -analysen. Luk Migrations-analysen, når du har fuldt overblik over, hvordan resultaterne skal fortolkes. Øvelse 12) Inheritance Vi vil nu se på lytterarven fra program til program, altså internt på en given kanal. Åbn en Inheritance-analyse. Vælg alle danskere fra 12 år og opefter. Vi ønsker tallene for både Rating i hele tal og procent, Reach i hele tal og procent samt lytterarvstallene i både hele tal (In & Out) og i procent (LeadIn & LeadOut). Da programmerne kan have forskellig længde, vælger du under Setup Reach... at sætte kravet til 25% i stedet for et bestemt antal minutter. Man kan overveje, om lytningen skal være sammenhængende (consecutive) eller ej. Du vælger ikke at hakke det af. Kriteriet gør ikke den store forskel, når der er tale om radiolytning, der jo som nævnt tidligere er præget af meget stabil lytteadfærd. Er der derimod tale om tv-sening, bør man overveje, om seningen skal være sammenhængende for at tælle med. Vi undersøger mandag den 1. november

47 Endelig vælger vi øverst til højre at undersøge P1, der er en af de radiokanaler med mindst fladelytning, da kanalen er karakteriseret ved en lang række enkeltstående programmer typisk af en halv eller hel times varighed. Under fanebladet Programs Filter skal du især bemærke mappen Fælleskoder. Hvis du afkrydser Alm. Programmer under Fælleskoder, vil din analyse udelukkende bestå af rigtige programmer, mens eventuelle trailers eller reklameblokke bliver sorteret fra. Som oftest er man netop interesseret i arven fra program til program og ikke fra-program-tilreklameblok-til-trailer-til-program. For lige netop P1 gør det dog ikke den store forskel, da kanalen hverken er præget af trailers eller reklamer. Men særligt hvis der var tale om en tvanalyse, kunne det være vigtigt at fravælge trailers og reklameblokke. For en sikkerheds skyld hakker du dog Alm. Programmer af. Vælg desuden, at programmerne skal starte i tidsrummet mellem 08:00 og 20:00. Så beregner du analysens resultater. Under Report -fanebladet viser tabellen bl.a., at af de i alt (jf. Rch(000)), der hørte mindst 25% af Sundhed på P1, også hørte mindst 25% af det efterfølgende program, Vita. Det skulle gerne give sig selv, hvorfor In-værdien for Vita nødvendigvis må være den samme som Out-værdien for Sundhed på P1. Derimod er LeadIn- og LeadOut-værdierne forskellige. LeadOut-værdien på Sundhed på P1 viser, at 68,1% af de, der hørte (mindst 25% af) Sundhed på P1, også hørte (mindst 25% af) det efterfølgende program, Vita, mens kun 31,5% af lytterne til Vita også havde hørt Sundhed på P1. Forskellen i andelenes størrelse skyldes, at de lyttere, der går igen mellem de to programmer, fylder relativt mere blandt lytterskaren til Sundhed på P1 (der kun havde lyttere), end de gør blandt den større gruppe (57.000), der hørte Vita. Inheritance-analyser er vigtige, når man vil se på en kanals evne til at opbygge et programflow, der genererer nye lyttere eller seere og samtidigt holder fast på de lyttere/seere, man allerede har fået fat i. Idealet er således at have en lead-out, der holder sig i nærheden af 100% (for så har man ikke mistet lyttere/seere fra program til program) samt en lead-in, der er så lav som mulig (for det er tegn på, at der udover de nedarvede lyttere/seere også er kommet en masse nye til). På radio er det ikke et voldsomt problem at holde på sine lyttere, hvorimod det kan være svært at trække nye til. På tv kan det være en udfordring både at holde på sine seere og at skaffe nye til kanalen. Luk Inheritance-analysen, når du har forstået fuldt ud, hvordan resultaterne skal fortolkes, og hvordan de forskellige tal relaterer sig til hinanden. 46

48 Øvelse 13) Livsstilssegmenter fra TV-meter vist grafisk i Gallup Kompas. I forbindelse med de trykte medier (Index Danmark) brugte vi ved siden af hovedprogrammet (GallupPC det program, hvor vi kunne beregne alle tabellerne) også det lille ekstraprogram, Gallup Kompas, der er i stand til at give en grafisk præsentation af, hvordan de forskellige livsstilssegmenter (Kompas-segmenterne) fordeler sig eksempelvis blandt læserne af Jyllands-Posten eller et andet dagblad. I princippet er dette grafiske præsentationsprogram, Gallup Kompas, alene lavet til at kunne bruges i forlængelse af Index Danmark/GallupPC. Det kan dog med lidt hiv og sving lade sig gøre at bruge Gallup Kompas-programmet til også at lave en grafisk præsentation af tal fra Radio-meter og TV-meter. Dog lader det sig kun gøre på en helt bestemt måde og kun ved brug af en Time Bands-analyse. Men det giver os (trods alt) mulighed for at danne Kompas-roser for lytter-/seersegmenteringen på en (eller flere) kanal indenfor et bestemt tidsrum men ikke for et bestemt program/programtype, eftersom vi ikke kan analysere på programniveau i en Time Bands-analyse. Inden man kan få data præsenteret i Gallup Kompas-programmet, må man nødvendigvis have lavet den forudgående Time Bands-analyse i Radio-meter (eller TV-meter) først. Start derfor med at åbne en Time Bands-analyse. Når data fra Radio-meter efterfølgende skal bruges i Gallup Kompas-programmet, er det meget vigtigt, at analysen stilles op præcist som beskrevet nedenfor med den beskrevne rækkefølge af segmenterne, med de nævnte nøgletal og med den beskrevne opstilling af selve tabellen (under Report-fanebladet). Først skal vi vælge, hvilken Kompas-segmentering vi vil bruge: Gallup Kompas (den grundlæggende med 9 segmenter), Gallup Kompas Diagonal (den som i store træk er i identisk med Minerva-segmenteringen, med fire segmenter fordelt i hver kvadrant + et i center), eller den tredje mulighed, Gallup Kompas 5 (der ligesom Diagonal-versionen har 5 segmenter, men hvor segmenterne her er placeret på akserne). Da Radio-meter jo desværre er en smule handicappet af en relativt lille stikprøve, nøjes vi med at inddele i fem kategorier og vælger derfor Gallup Kompas Diagonal (i TV-meter kunne man godt have anvendt den fulde Gallup Kompas segmentering med 9 segmenter). I princippet skal I derfor ind at definere hvert eneste af de fem segmenter som en målgruppe, før vi kan komme videre. Men heldigvis har jeres underviser været så rar at gøre dette for jer. De fem segmenter fra Gallup Kompas Diagonal ligger samlet i mappen Kompas Diagonal. Dobbeltklik derfor bare på denne mappe, så har I valgt alle de nødvendige målgrupper til analysen. Det er meget vigtigt, at målgrupperne nu står i den korrekte rækkefølge, for når vi om lidt kopierer til Gallup Kompas-programmet, kan Kompas-programmet ikke læse titlerne på hver enkelt målgruppe programmet går pr. definition ud fra, at målgrupperne står i en bestemt 47

49 rækkefølge. (Rækkefølgen starter i toppen af urskiven, altså ved de Moderne, og følger så urets retning rundt for til sidst at ende med Center-gruppen.) Bemærk, at der foruden de fem selvstændige Kompas-segmenter også fremkommer en sjette målgruppe, kaldet Total Kompas. Det er meget vigtigt, at denne også er med og står øverst, da den er vores reference. Reference betyder i denne forbindelse det totale antal lyttere, det enkelte segment skal ses i forhold til. Lad os lige hurtigt se på, hvad valget af referencegruppe betyder i vores konkrete tilfælde her: Lad os antage, at 200 respondenter har lyttet til en given kanal, men af disse har kun de 100 været i stand til at besvare livsstilsspørgsmålene (det er altså kun halvdelen, som overhovedet er blevet fordelt på livsstilssegmenterne). Heraf er der så igen 20 respondenter, som er moderne-individorienterede, mens de resterende 80 er fordelt på de øvrige segmenter. Umiddelbart vil det så se ud som om 20 ud af 200 lyttere er moderne-individorienterede eller kun 10% af lytterne. Men når vi tager højde for, at halvdelen slet ikke kunne rubriceres til et bestemt segment, viser det sig faktisk, at det var hele 20% af lytterne (20 ud af 100 livsstils-rubricerede), der havde lyttet til kanalen. Normalt vil All være vores referencepunkt og derfor den målgruppe, vi sætter øverst. Vi har tidligere lært, at hvis ikke All står øverst, når vi beregner Share eller Target Affinity, så beregnes disse ikke med udgangspunkt i gennemsnitsdanskeren (altså All ), men derimod med udgangspunkt/reference i den målgruppe, der i stedet står øverst på listen. På samme måde er det derfor vigtigt i vores aktuelle situation, at vores reference ikke er alle lyttere (dvs. All ), for så vil de moderne-individorienterede i dette tænkte eksempel kun tælle som 10% af lytterne på kanalen. Når vi derimod vælger Total Kompas som reference, husker vi at se bort fra dem, der er hverken-eller dem som ikke er rubriceret i et bestemt segment. Når vi har valgt de rette målgrupper, vælger vi også vores region (Sector), hvilke(n) kanal(er), vi ønsker at undersøge, samt hvilket tidsrum, vi vil se nærmere på. I dette tilfælde vælger vi at se på NOVA fm i tidsrummet kl på hverdagene i uge 40, Vi medtager al lytning. Til analysens nøgletal skal vi vælge disse (og kun disse) og de skal vælges/stå i denne rækkefølge: Rtg(000) Universe Sample Beregn så Time Band-analysen. Derefter kommer din tabel (måske) til at se sådan ud: 48

50 Tabelskabelon Hvis ikke tabellen ser ud som på billedet, så er du nødt til at flytte rundt på indholdet, så din opstilling præcist kommer til at matche billedet her ovenfor. Tag udgangspunkt i tabelskabelonen øverst til venstre, som viser, hvilke ingredienser du har placeret i henholdsvis rækkerne og kolonnerne. I rækkerne har du først dine livsstilssegmenter/targets (med totalen/referencen øverst og derefter følger segmenterne et for et, urskiven rundt), og herefter er rækkerne underopdelt for nøgletallene/units (Rtg(000), Universe og til sidste Sample.) (Stikprøven, der bliver vist, angiver ikke hvor mange, der har lyttet til den givne kanal, men derimod hvor mange, der har lyttet til radio indenfor de(n) valgte dag(e).) I kolonnen har du øverst dit valgte Time Band, dernæst den udvalgte periode af datoer og nederst kanalen. Når din tabel er stillet op præcist som angivet, så markerer du hele tabellen, kopierer den, åbner Gallup Kompas-programmet og sætter tabellen ind. Så fremkommer en Kompas-rose som vist nedenfor over fordelingen af NOVA fm s lyttere på Kompas-segmenterne i hvert fald som det så ud for de lyttere, der var tunet ind i dagtimerne på hverdagene i netop denne uge: 49

51 Måske ikke helt overraskende kan vi se, at de traditionelle-individorienterede er klart overrepræsenterede. De traditionelle-individorienterede udgør 39,3% af lytterne på NOVA fm i det undersøgte tidsrum, og dermed er dette segment mere end halvanden gang så tilbøjeligt som gennemsnitsdanskeren til at lytte til NOVA fm mens hele venstrefløjen er stærkt underrepræsenterede på NOVA fm. Kun (knap) halvt så mange moderne-fællesskabsorienterede og traditionelle-fællesskabsorienterede lytter til NOVA fm, ift. hvor mange der burde have lyttet, hvis ellers disse to grupper havde haft en normal lytteadfærd. (Måske bemærker du, at procenttallene ikke helt summerer præcist til 100%. Det skyldes, at procenttallene beregnes med udgangspunkt i den rating, det enkelte segment står til at have i tabellen i Radio-meter. Når tabellen kopieres fra Radio-meter til Gallup Kompas-programmet, så glemmes de bagvedliggende decimaler/afrundinger.) Hvis vi ikke blot ønsker at se på NOVA fm en given uge, kan vi naturligvis udvide vores tidsrum under Template i Radio-meter. Tilsvarende kan vi samle en gruppe af kanaler, hvis vi eksempelvis vil undersøge DRs eller de kommercielle kanaler under ét. Det er dog vigtigt hele tiden at sikre, at vi har valgt de rigtige nøgletal og den rigtige opstilling af tabellen under Report-fanebladet ellers kan vi ikke kopiere over til Gallup Kompasprogrammet (eller programmet vil give forkerte resultater). Det betyder også, at Rtg-tallet desværre ikke kan erstattes med et Rch- eller Shr-tal. Vi kan kun få Kompas-rosen frem for segmentfordelingen, som den tager sig ud, når vi ser på Rating. 50

52 Øvelse 14) Luk Gallup Kompas ned Når du lukker Gallup Kompas ned, skal du huske følgende: 1) Luk først dine åbne præsentationer. Gå derefter op i menupunktet Filer og vælg Afslut for at lukke programmet ned. Du må IKKE lukke programmet ved at klikke på krydset øverst i højre hjørne! 2) Når programmet er lukket ned, finder du helt nede til højre i din Windows-bjælke ikonet for Program Neighborhood Connection Center : Højreklik på ikonet og vælg Open Connection Center. Marker den server (LIV), du lige har brugt Gallup Kompas-programmet på (det er den LIV-forbindelse, hvor der ikke længere er et noget program kørende du har formentlig stadig en LIV/LUV -forbindelse, hvor Radiometer kører), og klik på Logoff, og derefter på Yes som bekræftelse på, at du ønsker at logge af. Øvelse 15) Audience Curves Åbn en Audience Curves -analyse. Vælg nogle målgrupper efter behag. Vælg at se på (mindst) en håndfuld radiokanaler, med Total (radio) som reference. Marker Average under Dates samt en tilfældig dag, f.eks. 1. september Under Curve vælges tidsrummet samt både Curves og Programs Grid. Desuden vælges Minute to minute. Kør analysen. Ved at køre musen hen over skærmen kan du minut for minut se lytterudviklingen på alle kanalerne med angivelse af tidspunkt og diverse lyttertal. Øverst i tabelmenuen kan du skifte mellem de valgte målgrupper. Denne analyse er velegnet til at få et hurtigt overblik men dog heller ikke til ret meget andet! Er man som det jo er tilfældet i en akademisk sammenhæng interesseret i substansen bag denne overfladiske analyse, må man anvende nogle af de ovenfor gennemgåede analysemetoder. Men Audience Curves kan være et godt sted at starte, hvis man lige skal have et overblik over, hvilke interessante aspekter der kunne gemme sig husk dog altid (også) at vælge dine analyser ud fra en teoretisk vurdering af, hvad der vil være frugtbart i forhold til din problemstilling. 51

53 Øvelse 16) Migrations Curve Åbn en Migrations Curve-analyse fra Projects -fanebladet under Curves. Template -fanebladet i denne analyseform er ret overskueligt som i Migrations-analysen i Øvelse 8 vælger du at se på mænd, kvinder og alle danskere fra 12 år og opefter, samt på P3, NOVA fm og The Voice Total. Dernæst skal du til højre under kolonnerne Dates og Time Bands specificere det tidspunkt, du vil undersøge. Du vælger igen at se på den 1. september 2011 mellem Samme sted vælger du, om du blot vil have migrations-tallene opdelt program for program, eller i stedet ønsker analysen opdelt i faste tidsintervaller. Du vælger at opløse din analyse i 1- minuttersintervaller. Fanebladet med programfilteret giver ikke megen mening i netop denne analysetype. Det tidsinterval, du angav under Template-fanebladet definerer præcist det tidsrum, som vil blive medtaget i analysen uanset hvad. For radiotallene er det slet ikke muligt at anvende programfilteret, da der ikke ligger nogen anvendelig programlog at basere filteret på. For tvtallene vil der ske det, at hvis du vælger at definere nogle kriterier i programfilteret, vil de kun have den betydning, at de frasorterede programmer ikke fremgår med titel i den endelige analyse men det analyserede tidsrum vil stadig være det samme. Spring derfor Programs Filter over og beregn analysens resultater. Først fremkommer et faneblad med en grafisk oversigt over, hvordan lytterne migrerer til og fra den kanal, du har valgt som såkaldt protagonist (oppe i tabellens menubjælke). Protagonisten er altså den kanal, med hvis øjne du anskuer lyttervandringerne. Yderst til venstre ser du, hvor mange lyttere denne kanal selv har, mens de øvrige kolonner viser hvornår og i hvilket omfang denne kanal tiltrækker/mister lyttere. Nederst på siden kan du, hvis du kører musen hen over grafikken, for et helt specifikt tidspunkt se antallet af seere, som kom/gik. Som det tydeligt fremgår, er migrationerne mellem kanalerne stærkt marginale. Tilstrømningen/afvandringen af lyttere foregår altovervejende folk, der tænder/slukker for radioen. Under fanebladet Report finder du en tabel, der i høj grad ligner den, som du mødte i Migrations-analysen i Øvelse 8. I Radio-meter er kolonnerne til venstre under P3, NOVA fm og The Voice Total desværre tomme, da softwaren som nævnt ovenfor ikke har nogen anvendelig programlog at fra stationerne at trække på. I TV-meter vil det i disse kolonner være muligt at se hvilke programmer, der blev sendt på det pågældende tidspunkt. Dette kan være en fordel ved denne Migrations-analyse frem for den, I mødte i opgave 8. 52

54 Øvelse 17) Luk InfoSys Radio-meter ned Når du lukker InfoSys-programmet ned, skal du huske følgende: 2) Luk først dine åbne kørsler (analyser). Gå derefter op i menupunktet File og vælg Exit for at lukke programmet ned. Du må IKKE lukke programmet ved at klikke på krydset øverst i højre hjørne! Dette gælder for Radio-meter, såvel som for Gallup Index Danmark, TV-meter, gemiusaudience, Positionering og Kompas! 3) Når programmet er lukket ned, finder du helt nede til højre i din Windows-bjælke ikonet for Program Neighborhood Connection Center : Højreklik på ikonet og vælg Open Connection Center. Marker den server (LIV/LUV), du lige har brugt InfoSys-programmet fra, og klik på Logoff, og derefter på Yes som bekræftelse på, at du ønsker at logge af. Når serveren er færdig med at køre sine Logoff-procedurer (når der ikke længere står Please Wait ), må du lukke din PC ned. 53

55 7. Øvelser i TV-meter/Radio-meter, 3. øvelsesgang. Dagens øvelser foregår i TV-meter. Øvelse 18) Constellation Vi ønsker her at lave en analyse af, hvordan børn ser børnetime på DR1 alene eller sammen med nogen og i givet fald med hvem. Definer først en fast målgruppe under fanebladet Targets bestående af børn til og med 11 år. Åbn herefter en Constellation -analyse. Under Targets-kolonnen starter du med at sætte referencegruppen til at være børn til og med 11 år. (Hvis ikke denne på forhånd var blevet defineret som fast målgruppe (altså lagt ind som prædefineret), kunne man ikke vælge den som reference.) Vælg både Groups og Constellation, da du både vil se på, hvordan man ser (alene eller med andre) og med hvem man ser. Vælg også børn til og med 11 år som målgruppe, og definer yderligere to målgrupper bestående af henholdsvis mænd og kvinder i aldersgruppen år. Under Channels-kolonnen vælger du at se på DR1, mens referencen sættes til Total-TV (TTV). Desuden ønsker du din analyse udført for rating i tusinder og procent samt share. Under fanebladet Vehicles vælger du at se på tidsrummet den 21. maj Du opdeler ikke tidsrummet yderligere. Beregn analysen. Bemærk, at selvom du kun har valgt ganske få parametre, så skal der til denne analyseform laves ganske mange beregninger (af forskellige kombinationsmuligheder), som tager tid. Vær derfor altid velovervejet omkring hvilke parametre, der skal indgå i din analyse ellers kan beregningen tage lang tid. Under fanebladet Targets Groups fremkommer gruppen Børn til og med 11 år nu to gange. Den er god nok; det skyldes, at du har valgt den både som reference og som målgruppe. Rating-tallene viser bl.a., at børn sidder og ser børnetime alene, mens børn ser det sammen med én anden (Dual), og børn ser det sammen med 2 eller flere andre (Group). Tilsvarende kan du af share-tallene se, at ud af de mænd, der på dette tidspunkt sidder og ser tv alene, har 11,2% tunet ind på DR1. Du kan også se, at 70,8% af de mænd, der ser tv i en gruppe på 3 eller flere, har valgt/er blevet gruppe-presset til at se børnetime på DR1. Under fanebladet Constellation kan du se, med hvem (blandt de valgte målgrupper) børnene (som vi jo valgte som reference-målgruppe) sidder og ser tv. 54

56 Tabellen viser, at af de børn, der sidder og ser DR1s børnetime sammen med nogen (enten parvist eller i gruppe), gør det med andre børn. Tilsvarende ser børn børnetime sammen med en kvinde ml , mens børn ser det sammen med en mand. Angivet i procent viser tallene, at 5,3% af de danske børn sidder og ser børnetime sammen med et (eller flere) andet barn, 2,0% med en mand og 2,5% med en kvinde. Modsat sidder kvinder og ser børnetime sammen med et barn. Der er altså flere kvinder, der sidder og ser programmet sammen med børn, end der er børn der ser det med kvinder et udtryk for, at der i nogle gruppekonstellationer må være flere kvinder end børn. Share-tallene viser, at 83,1% af de børn, der sad og så tv sammen med andre børn på dette tidspunkt, netop så DR1s børnetime. 69,8% af de kvinder, der sad og så noget sammen med børn, så DR1, mens 83,2% af de mænd, der så tv sammen med børn, så børnetime. Hvorvidt dette skyldes, at de mænd, der ser tv med børn på dette tidspunkt, er mere loyale overfor børnenes ønske om at se børnetime eller blot mere uopfindsomme end kvinderne i programvalget, viser tallene ikke. ;o) Prøv at lave en ny Constellation-kørsel, denne gang blot for målgruppen All og med alle" som reference også. Vælg blot Groups (ikke mindst af hensyn til beregningstiden fravælger vi her Constellation, da den som nævnt tager en del tid at beregne, men ikke er relevant for den analyse, vi her vil foretage). Vælg dernæst alle de 8 største, danske (mere eller mindre) kanaler: DR1, DR2, TV2, TV2 Zulu, TV3, TV3+, Kanal 4 og Kanal 5. Vælg rating og share samt et par tilfældige dage, f.eks. d. 21. maj 2003 og d. 7. september 2004, begge dage i tidsrummet mellem kl Kør herefter analysen. Du vil nu kunne se, hvordan DR1 og TV2 generelt set er de store kompromiskanaler. Selvom de i forvejen har høje seertal, så stiger de yderligere (relativt, målt i form af share), når 2 eller flere skal se tv sammen og dermed blive enige om en kanal. Luk Constellation -analysen, når du har forstået fuldt ud, hvordan resultaterne under de respektive faneblade skal fortolkes. Ikke mindst i denne analyseform kan det være meget vanskeligt at fortolke tallene i forhold til de korrekte referencerammer, så vær helt sikker på, at du har styr på fortolkningerne, før du går videre. 55

57 Øvelse 19) Lidt mere om målgruppedefinitioner. Hidtil har I lært, hvordan man i TV-meter kan lave sine egne målgrupper, således at et eller flere parametre skal tilfredsstilles (samtidigt), før man tæller med i den definerede målgruppe. Fælles for de målgrupper, I har lavet i TV-meter indtil nu, er, at man har skullet leve op til alle de angivne kriterier for at tælle med i målgruppen der har altså været en AND -funktion knyttet mellem hver enkelt variabel i målgruppens definition. I Index Danmark/Gallup har I allerede lært, hvordan man kan definere målgrupper som samlekategorier altså hvor man blot skal leve op til (mindst) én ud af flere mulige parametre for at tælle med i målgruppens definition. Eller sagt med andre ord, der har været en OR - funktion knyttet mellem hver enkelt variabel i målgruppens definition. Det skal I nu også lære at gøre i TV-meter. Gå ind under Targets-fanebladet og lav en ny målgruppe (på individniveau). Vores målgruppe her skal indeholde alle de danskere, der enten er mænd eller højtlønnede (eller begge dele). Start med at vælge Mand som en del af målgruppedefinitionen. Så langt, så godt. Men hvis du nu også vælger parameteren Personlig indkomst over kr., så vil din målgruppe kun komme til at indeholde dem, der tilfredsstiller begge parametre. Når du har valgt Mand, går du derfor op til venstre ud for Segment og går et segment op. Først nu tilvælger du så gruppen af danskere, der tjener over en halv million om året. Din målgruppedefinition består hermed at 2 delsegmenter: Første delsegment er alle mændene, andet delsegment er alle de højtlønnede. Hvis du kigger nede i bunden af dialogboksen kan du se, at kriterierne er, at man skal være mand eller ( OR ) have en høj personlig indtægt. Lav nu selv en målgruppe bestående af de, som er år eller bor i TV2/Østjyllands dækningsområde. Som det sidste laver du en målgruppe bestående af de, der bor i en storby(-kommune) med over indbyggere (huske at også københavnerne bor i en storby) eller har en højere, længerevarende uddannelse bag sig. Disse tre målgrupper vender vi tilbage til lige om et øjeblik. Bliv stående her i Targets-fanebladet. Øvelse 20) Gruppering af variabler. Hidtil har du under Template-fanebladet i TV-meter-analyserne møjsommeligt skullet klikke hvert eneste af de parametre, som skulle indgå i din analyse, op et for et. Men hvis du har en gruppe af parametre f.eks. en gruppe af målgrupper eller en gruppe af datoer som du ofte bruger samtidigt, så kan du spare lidt af besværet ved at samle disse i mapper. 56

58 Lad os illustrere det ud fra de tre målgrupper, du lavede ovenfor. Når du står under Targets-fanebladet, kan du ovre i højre halvdel af skærmbilledet markere dit login og vælge at oprette en ny mappe. Gør det, og kald mappen for Mine tre tilbagevendende målgrupper. Herefter klikker-og-trækker du hver af de tre målgrupper fra venstre side af skærmen og op i den nye mappe. Når det er gjort, så åbn en Time Band-analyse. Vi vil her se på DR1 søndag d. 1. juli 2007 i tidsrummet Vi ønsker at se på Rating og Share, samt de danskere, der så mere end et kvarters tv på DR1 denne aften. Udover alle danskere, vælger vi også at se på de tre målgrupper, vi lavede i sidste opgave. Men i stedet for at klikke dem op en efter en kan vi nøjes med at dobbeltklikke på mappen Mine tre tilbagevendende målgrupper og vupti, alle tre målgrupper er valgt til analysen. Beregn nu analysen. Du ser nu, at der blandt alle danskere var (gennemsnitligt set), der sad og så DR1 denne aften svarende til 1/3 af de aktive seere. Blandt gruppen af mænd eller højtlønnede, var det 7-8%, der sad og så DR1 eller knap en tredjedel af de aktive seere indenfor denne målgruppe. Blandt de, der bor i storbyer eller har en høj uddannelse, er der , som har været inde at se mindst 15 minutters tv på DR1 i løbet af denne aften, svarende til lige godt 30% af målgruppen. Til gengæld er det kun lige godt en femtedel af de, der er unge eller bor i det østjyske, som har gidet spendere 15 minutter på DR1 i løbet af denne aften. Øvelse 21) Public Service? Når de danske Public Service-stationer skal retfærdiggøre deres særstatus i det danske mediebillede (økonomisk mv.), så henviser de ofte til, hvor mange danskere de når ud til. I den forbindelse bruger PS-stationerne som oftest et selvopfundet kriterium for, hvornår folk betragtes som brugere af PS-stationerne. Når PS-stationerne vil undersøge, hvor mange danskere de dækker på daglig basis, baserer stationerne sig på de danskere, der har set mindst 5 minutter PS-tv i løbet af en dag. Når PS-stationerne vil undersøge, hvor mange danskere de dækker på ugentlig basis, baserer stationerne sig på de danskere, der har set mindst 15 minutter i løbet af en uge. 57

59 Undersøg for første halvår af 2007, hvor stor daglig såvel som ugentlig dækning de tre danske PS-stationer havde hver især? Undersøg samtidigt, hvor mange danskere der samlet set bliver dækket dagligt såvel som ugentligt af de tre danske PS-stationer? Når du vil undersøge PS-stationerne under ét, er du nødt til først at samle dem i en fælles samlekategori (en plan, som det ville hedde i Index Danmark). Det gør du ved at oprette dem som en fast indstilling under Channels-fanebladet; denne faste indstilling skal naturligvis bestå af de tre PS-stationer. Du er nu parat til selve analysen. Her er du bare interesseret i det helt generelle billede, altså set hen over hele døgnet uden at skele til, hvilke specifikke programmer der er blevet sendt. Åbn derfor en Time Band-analyse. Når du vil undersøge den (gennemsnitlige) daglige dækning for en længere periode, så vælger du naturligvis nøgletallet AvRch vælg både antal tusinder og procent. Når du vil undersøge den (gennemsnitlige) ugentlige dækning for en længere periode, så vælger du naturligvis nøgletallet AvWkRch vælg igen både antal tusinder og procent. Hvis du i stedet havde valgt den almindelige dækning, nøgletallet Rch, vil du få svaret på, hvor mange der samlet set har været inde på kanalerne, summeret op for hele den undersøgte periode. Vælg for sjovs skyld også at have Rch (tusinder og procent) med i din analyse. Under Setup Reach sætter du kriteriet til at være 5 minutters sening. Men nu har du et problem For godt nok var du i den daglige dækning interesseret i at undersøge, hvor mange der havde set mindst 5 minutters PS-fjernsyn i løbet af en dag. Men for den ugentlige dækning var du i stedet interesseret i et kriterium, der lød på 15 minutters sening. Heldigvis kan du arbejde med flere kriterier af gangen. Det kriterium, du lige har angivet under Setup Reach, gælder, så længe andet ikke er angivet. Men du kan gå ind og angive specifikt for hvert nøgletal, hvad kriteriet skal være. Højreklik på nøgletallene AvWkRch og vælg Reach Condition Define new condition. Nu kan du angive, hvad kriteriet for netop dette specifikke nøgletal skal være. Når du har fået angivet de rette kriterier for alle nøgletallene og har udfyldt de øvrige kolonner i tabellen (husk at vi vil undersøge de 3 PS-stationer både hver for sig og samlet), er du parat til at beregne analysen. Af analysens resultater kan du nu se, at lige knap halvdelen af danskerne (48%) vil være dækkede af DR1 på en gennemsnitlig hverdag i første halvår af Tilsvarende bliver lige godt halvdelen af danskerne (51%) dagligt dækket af TV2, mens kun omkring 13% af danskerne dagligt dækkes af DR2. 58

60 Samlet set er det lige knap to tredjedele af danskerne, der dækkes af PS-fjernsyn i løbet af en dag. På ugentlig basis er det lige godt 80% af danskerne, der dækkes af DR1 og tilsvarende for TV2, mens knap en tredjedel (godt 1,6 millioner) af danskerne når omkring DR2 i løbet af en uge. Samlet set ser mere end 88% (godt 4,6 millioner) af danskerne en eller anden form for PSfjernsyn i løbet af en uge. Ser vi på Rch-tallene, så viser de, at praktisk taget alle danskere har været inde at se mindst 5 minutters TV i løbet af 1. halvår af 2007 på både DR1 og TV2, mens kun godt og vel ¾ (næsten 4/5) af danskerne har været omkring DR2 i løbet af dette halvår. Hvad angår DR2 skal vi dog lige huske på, at omkring 15% af danskerne slet ikke kan modtage DR2 så de er naturligt nok udelukket fra at kunne have været omkring kanalen. BEHOLD ANALYSEN ÅBEN, for du skal bruge den i næste opgave. Øvelse 22) Hvem er seerne til Public Service? Hidtil har I lært, at hvis man vil undersøge sammensætningen af en seerskare til et givet program, så skal det ske på baggrund af nogle velovervejede, gerne teoretisk udledte målgrupper, som man kan begrunde sagligt og først derefter undersøger nærmere i forhold til mediebrugsdatabaserne. Dette er stadig god latin! og det er ikke noget, I må glemme, når nu I lærer en lille bagvej til, hvordan man hurtigt kan få et praj (men også kun et praj) om, hvordan sammensætningen af en given seerskare ser ud. Der gælder stadig den altoverskyggende kendsgerning, at kvantitative data (i øvrigt ligesom kvalitative) til enhver tid kan bøjes i den retning, man ønsker det. Leder man længe nok, finder man nogle sammenhænge, der virker meget interessante/overraskende, men som alene skyldes indflydelsen af tilfældighedernes spil. Husk, at statistisk set risikerer I, at hvert 20. estimat, I kommer med, er fejlagtigt! Dette siges for at understrege, at man skal være ekstra varsom ift. normalt, når man betræder den vej, I nu får vist. Omvendt kan den hvis den bruges med omtanke være en givtig måde at få en fornemmelse af, hvordan seerskaren er sammensat. Tag udgangspunkt i de resultater, I fandt frem til i den forudgående øvelse altså hvor mange danskere der dækkes af PS-fjernsyn. Lad os starte med at se på, hvem det er, som på en gennemsnitsdag er inde at se DR2. Vi ved fra forrige øvelse, at der dagligt set er små af dem men hvem er de, sådan generelt set? 59

61 Højreklik på de knap , som vi har beregnet til at se DR2 på en gennemsnitsdag. Vælg herefter Create Consumption Target. Vi er nu i gang med at definere en målgruppe ikke ud fra de normale variabler som køn eller alder, men ud fra deres tv-konsum aktuelt ud fra, om de ser DR2 eller ej. Navngiv din konsument-målgruppe DR2s daglige seere. Klik på Create (se evt. figuren nedenfor). Vi kan nu se, at langt hovedparten (¾) af seerne i denne konsument-målgruppe spenderede mindre end/op til 24 timer på DR2 i løbet af hele den periode, analysen dækker dvs. ikke blot en gennemsnitsdag, men hele første halvår af % af DR2-seerne havde brugt mellem 1 og 2 døgn, 5% mellem 2 og 3 døgn osv. Sjove oplysninger, men vores egentlige formål var at se, hvem seerne var hvad der karakteriserer dem. Lad os derfor undersøge, hvad der karakteriserer de seere, der på en gennemsnitsdag har været ind at se DR2. Klik derfor på Sample Profile. I det nye skærmbillede kan man i venstre side vælge alle de parametre, man ønsker at undersøge seerskaren for her er oplistet alle de variabler, vi kender fra vores normale måde at definere målgrupper på. Vi starter lige med at sætte Reference profile til All, så vi let kan få et overblik over, hvordan DR2-seerne adskiller sig fra danskerne generelt indenfor de variabler, vi om et øjeblik vælger ud. (Sørg for at evalueringsdatoen er den 1. april 2007, altså midt i den undersøgte periode.) Et stykke nede i listen af variabler kan vi f.eks. finde Skoleuddannelse, der viser, at seerne på DR2 er relativt højtuddannede. 60

62 Der er færre blandt DR2-seerne, der har måttet nøjes med 7 år i folkeskolen, end blandt danskerne generelt og modsat er der flere blandt DR2-seerne, der har real- eller studentereksamen, end blandt danskerne generelt. Vælger vi at se på forskellige aldersgrupper (i 10-års-intervaller), kan vi samtidigt se, at der er relativt mange seere i alderen år, når vi sammenligner med danskernes generelle aldersfordeling. DR2-seerne har en overrepræsentation blandt de grønne, modernefællesskabsorienterede, bor oftere til leje end gennemsnitsdanskerne, har færre pejseovne og færre trailere og sådan kan vi blive ved. Men vigtigt at have in mente er, at selvom denne analyse hurtigt kan give en masse gode praj om, hvad der karakteriserer seerne, så kan vi ikke bruge pudsige sammenhænge til noget som helst, hvis ikke vi kan knytte en teoretisk funderet argumentation til. Og samtidigt må vi heller ikke lade os forlede af evt. skæve udfald. Når der er tale om statistik, vil man altid tage fejl engang imellem og især hvis/når stikprøven bliver lille, så stiger risikoen for skæve udfald, der alene skyldes tilfældigheder (i dette tilfælde kan vi se, at den baserer sig på 1760 personer). Husk altid, at der kun er tale om et praj en genvej til at få en fornemmelse af, hvilke karakteristika seerne muligvis har. Et praj, vi i øvrigt også kunne have fået gennem f.eks. en tekstanalyse af programmet/kanalen. Og husk altid, at uanset om vi har fået vores fornemmelse ud fra en tekstanalyse eller en analyse af en konsumentmålgruppe som ovenfor, så er vi nødt til at skaffe belæg for vores fornemmelse på gammeldags maner (altså ved at lave en Programs Analysis/Time Band Analysis etc.), før vi tør udtale os højt om det. Øvelse 23) Target Profiles almindelige målgrupper. Helt analogt til nærstudierne af den konkrete seerskare til en given tv-kanal eller et givet program kan man også undersøge de normale målgruppers profiler, altså såkaldte Target Profiles. Gå ind under Targets -fanebladet i hovedmenuen der hvor vi normalt laver fast definerede målgrupper. Hvis ikke du allerede har målgruppen kvinder liggende der, så lav den. Herefter højreklikker du på målgruppen og vælger Sample Profiles. Ikke overraskende kan vi se, at kvinderne har en lavere indkomst end gennemsnitsdanskeren, ligesom de er mindre tilbøjelige til at anvende el-værktøj og læse nyheder på tekst-tv, mens de oftere handler i Matas end normalt og oftere står for indkøbene, end man generelt gør (i hvert fald ifølge deres egen opfattelse og svar på det spørgsmål). 61

63 Øvelse 24) Luk InfoSys TV-meter ned Når du lukker InfoSys-programmet ned, skal du huske følgende: 4) Luk først dine åbne kørsler (analyser). Gå derefter op i menupunktet File og vælg Exit for at lukke programmet ned. Du må IKKE lukke programmet ved at klikke på krydset øverst i højre hjørne! Dette gælder for TV-meter, såvel som for Gallup Index Danmark, Gallup Radio Index, gemiusaudience, Positionering og Kompas! 5) Når programmet er lukket ned, finder du helt nede til højre i din Windows-bjælke ikonet for Program Neighborhood Connection Center : Højreklik på ikonet og vælg Open Connection Center. Marker den server (LIV/LUV), du lige har brugt InfoSys-programmet fra, og klik på Logoff, og derefter på Yes som bekræftelse på, at du ønsker at logge af. Når serveren er færdig med at køre sine Logoff-procedurer (når der ikke længere står Please Wait ), må du lukke din PC ned. 9. Øvelser i Gallup Radio Index. Øvelser i Gallup Radio Index indgår ikke længere i undervisningen. Har du brug for at sætte dig ind i Gallup Radio Index kan du finde øvelser på dette link: DegnDanmark,