Kvantitativ Mediebrugsanalyse og databaseanvendelse

Transkript

1 Kvantitativ Mediebrugsanalyse og databaseanvendelse v/ Hans-Peter Degn Kompendium, del 2 (Elektroniske medier Gallup TV-meter, Gallup Radio-meter, Gallup Radio Index og Gallup Lokalradio Index) Forår 2013 BA i Medievidenskab, 4. semester

2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT OM TV-METER OVERVEJELSER OM METODE OG DATAS KVALITET (TV) GENERELT OM GALLUP RADIO INDEX/GALLUP RADIO-METER OVERVEJELSER OM METODE OG DATAS KVALITET (RADIO) OVERSIGT OVER ANALYSEVÆRKTØJER I TV-/RADIO-METER DE MEST ANVENDTE NØGLETAL I TV-/RADIO-METER ANALYSEVÆRKTØJER I GALLUP (LOKAL)RADIO INDEX MEST ANVENDTE NØGLETAL I GALLUP (LOKAL)RADIO INDEX ØVELSER I TV-METER/RADIO-METER, 1. ØVELSESGANG ØVELSER I TV-METER/RADIO-METER, 2. ØVELSESGANG ØVELSER I TV-METER/RADIO-METER, 3. ØVELSESGANG ØVELSER I GALLUP RADIO INDEX

3 1. Generelt om TV-meter Baggrund for etableringen af TV-meter-systemet Monopolbrud inden for tv-området. Med fremkomsten af TV2, TV3 og andre reklamefinansierede kanaler siden slutningen af 80 erne blev det økonomisk interessant at se nærmere på seerfordelingen mellem kanalerne. Større konkurrence stationerne imellem, der nødvendiggjorde mere statistisk viden om seernes adfærd i forhold til sendefladen. Men især var det nødvendigt at kunne dokumentere seertilslutningen i forbindelse med reklamesalg/afregning herfor. Stationerne var dermed villige til sammen at betale for et sådan system, og det blev Gallup, der kom til at stå for det. Det har Gallup nu gjort siden I dag er det DR, TV2, Viasat, SBS og Discovery, der står bag udbuddet af opgaven. Med visse mellemrum bliver opgaven udbudt, så andre kan byde ind indtil nu har Gallup dog hver gang vundet opgaven og har netop forlænget fra 2013 og frem. Hvad kræver det af brugeren? Først og fremmest forberedelse. Inden man sætter sig til computeren, skal man: Vide hvad man vil undersøge. Have hypotese(r) om, hvad resultatet kan blive og dermed hvilke aspekter, man skal holde øje med i sine analyser. Overveje den statistiske usikkerhed ud fra stikprøvematerialets størrelse (altså den valgte målgruppe indenfor tv-meter-panelet). Have overvejet andre metoder, der kan anvendes forud for, i tilknytning til eller i forlængelse af tv-meter-analyserne. Undersøge litteratur, der kan understøtte/supplere analyserne. Hvad kan I med TV-meter? Lave kvantitative analyser af seer-adfærd og seer-mønstre. Bruge jeres basale viden om statiske begrænsninger/muligheder. Anvende tv-meter-programmet fra IMVs computere. Eksempler på brugsområder TV-stationer. Undersøger primært med henblik på programplaner/flowplaner, konkurrenceniveauet kanalerne imellem samt reklamesalg og -afregning. Mediebureauer. Planlægning og placering af kampagner. Medieforskere og -studerende. Udvælgelse af respondenter til interviews, analyse af magtforhold stationerne imellem samt opnå generel viden om seeradfærd, seermønstre etc. 2

4 Introduktion til selve systemet IMV har købt licens til systemet, dog kun til uddannelses- og forskningsformål. Ca husstande / ca personer vælges ud fra undersøgelsen Annual Survey som repræsentativt grundlag for danskernes tv-forbrug. Annual Survey (og dermed udvælgelsen) er baseret på spørgeskemaundersøgelser af danskeres demografi, livsstils- og forbrugeradfærd etc. For at øge den statistiske sikkerhed ved analyser i TV-meter fordoblede Gallup i år 2000 antallet af husstande i tv-meter-panelet fra 500 til 1000 husstande. Hvert år udskiftes ca. 20% af husstandene for at sikre såvel repræsentativiteten som validiteten i tv-meter-panelet. Tre afdelinger: Hvordan Gallup administrerer TV-meter Paneldrift sikrer at panelet har den rette sammensætning (gennem analyser som Annual Survey) samt at registreringsapparaturet virker. Databehandling kontrollerer og viderebehandler indsamlede data. Derudover videreudvikling af software samt servicering af kunder med ad hoc-opgaver. Salg til tv-selskaber, reklame- og mediebureauer samt institutioner som Medievidenskab på KU og AU. Opbygning af systemet PictureMatch (det gamle system, er udfaset): Registrerer sekund for sekund, hvilket billede der er på skærmen, og kan dermed afgøre, hvilken kanal der vises på tv et. Alle fjernsyn i hjemmet har ekstra fjernbetjening eller en boks på/ved fjernsynet, hvor alle i husstanden registrerer sig (trykker sig ind), når de ankommer til/forlader rummet. Gæster skal også registreres. Dette system er dog nu afviklet og i stedet erstattet af: Audio Encoding og Portable People Meter (PPM): Hver kanal indlejrer en særlig kode i en højfrekvent lyd, som ikke kan høres af det menneskelige øre, men registreres af PPM en. TV-meter-systemet måler på: Tv-sening (både live og forskudt sening op til en uge efter broadcast) Tekst-tv Videosening (at der ses video, men ikke hvad der ses, med mindre der er tale om forskudt tv-sening). Forbrug af broadcasternes egne netsteder, både alm. surfing på netstedet generelt såvel som streaming af tv- og radio-programmer. Mobil tv-sening (ved hjælp af Portable People Meter). Systemet indsamler således data om, hvem der ser hvad, hvornår og hvor længe samt sammen med hvem. 3

5 Indrapportering af data Døgnets data ude fra respondenterne i panelet indsendes hver nat automatisk til Gallup. (Et TV-meter-døgn går fra kl. 02:00 til kl. 26:00.) Gallup sammenkører disse data med registreringer fra tv-stationer (log-data vedr. de udsendte programmer, reklamer, trailers m.m. f.eks. titel, udsendelsestidspunkt, oprindelsesland osv.). Data sammenkøres med respondenternes oplysninger om køn, alder, medieforbrug osv. Gallup har normalt tallene klar dagen efter kl IMV kan dog være forsinket normalt op til en uges tid. Indrapportering fra paneldeltagernes bokse ude i hjemmene Programdata (log over dagens udsendelser) indrapporteres fra TVstationerne Kanal 4 TV3 TV2 DR1 Andre TV-kanaler GALLUP Mediebureauer IMV DR SBS Viasat TV2 Andre abonnenter Det samlede datamateriale sendes ud til TV-meter-abonnenterne 4

6 2. Overvejelser om metode og datas kvalitet (tv) Meningen med nedenstående overvejelser er, at I generelt som brugere af mediedatabaserne og her specifikt ved TV-meter-systemet er vagtsomme og påpasselige i forhold til resultaterne af jeres kørsler. Det er vigtigt at erindre, at den måde, hvorpå mediebrugen registreres, har betydning for de målinger og analyser, som systemet tilbyder. Jeg vil i det følgende tage udgangspunkt i TVmeter og bruge eksempler herfra, men helt analoge problemstillinger forekommer naturligvis også i de øvrige former for kvantitativ mediebrugsanalyse (internet, trykte medier og radio). Empirisk forskning har som ideal at komme så tæt på den afsøgte virkelighed som muligt altså at være så sikker og valid som muligt. Men ligesom det gælder for kvalitativ metode, så er der nogle metodiske problemstillinger/faldgruber ved kvantitative modtagermålinger, som det er vigtigt at være bevidst om. Husk på, at selv om mediebrugsdatabaserne er interessante at anvende i akademisk sammenhæng, så er de udviklet med henblik på medieplanlægning i kommerciel sammenhæng og kan hvis man er grov karikeres som blot det bedst mulige indenfor de givne, økonomiske rammer. Peter S. Mortensen har i bogen Mediemålinger (doktordisputats fra 1997) udtrykt en del kritik af de forskellige målinger. Ligeledes er det essentielt at huske på, at der ved brug af statistiske målinger ALTID er tale om usikkerhed. Et resultat fra undersøgelsen er det bedste bud på virkeligheden, vi har, men det er ikke nødvendigvis lig virkeligheden. Brugen af TV-meter kræver som altid at man forholder sig kritisk til de resultater, kørslerne giver. Ud over nødvendigheden af at tage den statistiske usikkerhed med i betragtning, når man analyserer kørslerne, er det også vigtigt at have et grundigt kendskab til, hvordan data bliver indsamlet, og reflektere over, hvilken betydning dataindsamlingsmetoden kan have for resultatet af de kørsler, man laver. Hvad måler TV-meter-systemet? Brugen af TV-meter-paneler stammer fra USA (i midten af 50 erne) og er udviklet med henblik på at måle, hvor mange seere der så bestemte reklamer, så annoncørerne betalte den rigtige pris. Indtil dette tidspunkt havde tv-stationer benyttet sig af dagbogsundersøgelser, hvor seerne (ud fra hukommelsen) blev bedt om at nedskrive deres mediebrug eller fortælle det til en interviewer i øvrigt samme måde som Gallups lyttertal for lokalradio frembringes den dag i dag. Ved at anvende en halv- eller hel-automatisk registrering (som TV-meter og Radio-meter gør, i modsætning til Gallups læser- og lokalradioundersøgelser) undgår man, at folk når de efterfølgende interviewes bøjer deres mediebrug i en retning, der mere svarer til vanetænkning eller ønske om prestige end den reelle virkelighed. Man søger altså at minimere den menneskelige fejlkilde, men den er dog ikke helt elimineret. TV-meter-systemet registrerer automatisk, hvilken kanal tv et viser. Men i det gamle system skulle paneldeltagerne selv tjekke ind via en fjernbetjening, hver gang de kom ind i et rum, hvor tv et var tændt. Det glemte folk selvfølgelig af og til. Derfor er man gået over til PPM-teknologien, hvor respondenten bærer rundt på en lille modtager, der automatisk registrerer, om man er til stede i et rum, hvor tv et er tændt og hvad der i så fald vises på tv et. Samme system er indført til Radiometer. Både i det gamle og det nye TV-meter-system har man hele tiden styr på, hvad der bliver vist på tv et, når det er tændt. Men selvom respondenterne måtte være til stede i nærheden af tv et, er vi ikke klar over, om de har blikket og opmærksomheden rettet mod selve tv et. Og selv hvis de ser på og/eller lytter til tv et, ved vi ikke noget om graden af involvering. For en medievidenskaber er dette lidt utilfredsstillende: Man måler den potentielle eksponering, mens vi er interesseret i perception, reception og brug/anvendelse. Det fortæller systemet os ikke noget om, selvom der selvfølgelig er en vis sammenhæng mellem disse størrelser. 5

7 Gallup laver løbende kontrolopkald for at tjekke respondenterne bl.a. at de vitterligt har set det, de står angivet til at være blevet eksponeret for. Men det løser ikke helt dilemmaet mellem interessen i perception/reception på den ene side, og den reelle måling af eksponering på den anden side. Det er også vigtigt at huske, at TV-meter-systemet kun måler adfærden for en (repræsentativ) gruppe af personer ikke alle danskernes. Undersøgelser viser, at brugen af tv ændrer sig, når man deltager i et panel som det til TV-meter. Mange begynder at se en smule mere tv end tidligere. Et konkret resultat af dette sås ved overgangen til den nuværende panelstørrelse på 1000 husstande i stedet for 500: Pludseligt faldt seertallet lidt, fordi det hidtidige lille panel var en skæv og lettere overdrivende afspejling af virkeligheden. Respondenterne havde ændret adfærd i forbindelse med deres deltagelse i panelet, hvilket kunne ses, da man med ét tilførte en stor mængde frisk blod. Måske ændrer adfærden sig også på andre måder, vi ikke har opdaget. Selve det, at man måler, kan altså gøre adfærden skæv ift. det normale. Det næste spørgsmål er, hvilken virkelighed panelets ageren er udtryk for er det alle danskernes? Sædvanligvis er der ved survey-undersøgelser en indbygget skævhed, idet nogle grupper er underrepræsenteret eller overrepræsenteret: Talrige undersøgelser viser, at uanset hvor tæt det geografiske og demografiske kvoteringssystem gøres, så vil de udvalgte have en speciel profil i forhold til hele populationen... (fra Peter S. Mortensens doktorafhandling Mediemålinger, s. 718) Udvælgelsen af TV-meter-familier Det tilstræbes, at TV-meter-familierne bedst muligt svarer til sammensætningen i den danske befolkning. Dette baseres på det såkaldte Annual Survey, der er et omfattende, fortløbende, tilfældigt udvalgt telefonsurvey med interview af respondenter pr. år. Gennem denne undersøgelse afdækkes en lang række træk omkring danskerne og også deres mediebrug. Det vigtige i den forbindelse er, at udvælgelsen af stikprøven hertil er tilfældig. Tilfældig: Skal tages bogstaveligt, idet det er hele forudsætningen for statistisk at kunne beregne befolkningsdata ud fra en stikprøve. I vores tilfælde er tilfældigheden altså ved udvælgelsen af basisstikprøven, Annual Survey. (Jf. Peter S. Mortensen i Mediemålinger) På baggrund af Annual Survey udvælges selve TV-meter-panelet ved hjælp af det, man kalder en stratificeret udvælgelse. Man udvælger dermed på en sådan måde, at panelet inden for forskellige befolkningsgrupper (strata) matcher Annual Survey eller andre kendte befolkningsdata (f.eks. fra Danmarks Statistik). Strata kan beskrives som en gruppe eller et snit. Eksempel på strataudvælgelse (ældre tal): 99,8% af danskerne kan modtage DR; 70,9% kan modtage TV 3. Det samme skal derfor gælde fordelingen i panelet. Der fokuseres altså på en række udvælgelsesparametre, som den samlede stikprøve bedst muligt skal matche. Følgende parametre (der dog ikke er udtømmende) indgår i udvælgelsen af panelet. Basisstikprøvens (altså Annual Surveys) resultater anvendes, hvor der ikke findes rigtige /fuldstændige befolkningsdata fra f.eks. Danmarks Statistik: 1. Baggrundsvariable: Køn, alder, urbaniseringsgrad, bystørrelse, amt/region, uddannelse mm. 2. Mediebrug: Antal tv-apparater, kanaludvalg (herunder skelnen mellem eksempelvis TV 3 univers og samlet univers), video, seertid etc. 3. Holdninger og adfærd. De personer, der vælger at deltage, bliver desuden spurgt om deres holdninger til forskellige ting, der muliggør en segmentering. I dette tilfælde anvendes Gallups egen version af livsstilsdiagrammerne, nemlig Kompas. Det er klart, at mange af de aspekter omkring holdninger og adfærd, man undersøger for, er valgt af hensyn til kunderne de kommercielle aktører. Der er altså mange muligheder/parametre, der er knapt så interessante for os som medievidenskabere. 6

8 Overordnet set er den samlede gruppe af TV-meter-familier en form for det bedst mulige mini- Danmark TV-meter-panelets sammensætning svarer (næsten) til befolkningens, i hvert fald indenfor de (mange) parametre, man har taget højde for. Hvis man tager et enkelt amt/region af gangen vil matchet (måske) være lidt mindre præcist. Det er oplagt, at jo mere man snævrer feltet af respondenter ind, desto større bliver vanskelighederne med at opfylde virkeligheds-kriteriet, den repræsentative sammensætning. Vælger man panelets højtuddannede mænd i Århus Amt ud, er det klart, at gruppen bliver så relativt lille, at den ikke samtidigt til fulde kan opfylde både en aldersspredning og en kanalpenetration svarende fuldstændigt til virkeligheden. Hvor (u)præcise de forskellige strata er på forskellige niveauer ved vi ikke nøjagtigt (måske ved Gallup det heller ikke selv, i hvert fald vil de ikke oplyse det). Men generelt set er det klart, at jo mere detaljeret man bliver i sin udvælgelse, jo flere faktorer skal man være skeptisk overfor i forhold til repræsentativiteten. Det ligger dog fast, at for de primære parametre som køn, alder etc. har man sikret, at man kan bryde panelet relativt meget op og stadig have en virkelighedsnær fordeling. I øvrigt skal man også være opmærksom på, at hvor de forskellige baggrundsvariable er nogenlunde konstante, så udvikler eksempelvis respondenternes holdninger sig hele tiden. Løbende udskiftning Panelet udskiftes løbende, dels så man undgår for skævvreden tv-brug og dels for at matche udviklingen af de forskellige variable. For eksempel skulle TV-meter-familierne gerne matche de nye kanaler (Zulu, Charlie, News osv.) hurtigst muligt efter deres sendestart. Vægtning en matematisk finurlighed Der kan være grupper i befolkningen, der er ganske svære at rekruttere, eller hvis holdninger eller kanaludbud hurtigt ændrer sig. Af denne grund bliver nogle af deltagerne i panelet vægtet højere end andre. Hvordan det helt præcist foregår, kan vi ikke få oplyst, men det er rart at have in mente, eksempelvis hvis to forskellige målgrupper med samme stikprøvestørrelse refererer til lidt forskellige befolkningsstørrelser (yderligere oplysninger kan ses i forbindelse med Technical Card). 7

9 3. Generelt om Gallup Radio Index/Gallup Radio-meter Hvad kan I med Gallup (Lokal)Radio Index og Gallup Radio-meter? Lave grundlæggende kvantitative analyser af brugen af radio. Lave profiler af radiolytterne eller radiolytningens struktur og karakteristika. Undersøge radiostationernes profiler, dækning mv., herunder anvende radioundersøgelserne som værktøj for reklamekampagneplanlægning (instituttets licens må dog kun anvendes i undervisnings-sammenhæng). Inddrage disse aspekter til at berige jeres eksamensopgaver (receptionsanalyse, mediesystemanalyse mv.) og undersøgelser af anden karakter, men vær som altid opmærksomme på både styrker og begrænsninger ved disse målinger og analyser herunder reliabilitet, validitet og statistisk usikkerhed. Hvad er Gallup (Lokal)Radio Index/Gallup Radio-meter? Indtil udgangen af 2007 var Gallup Radio Index den officielle lyttermåling, som gennem dagbogsregistrering målte på alle landsdækkende radiokanaler såvel som de kommercielle lokalradiokanaler (men ikke de non-kommercielle lokalstationer). Ifølge Gallup dækkede man dermed 98-99% af alle lyttede radiominutter (ikke at forveksle med udsendte radiominutter). Pr. 1. januar 2008 blev radiomålingerne delt op i henholdsvis Gallup Radio-meter (for landsdækkende kanaler) og Gallup Lokalradio Index (for de kommercielle lokalradioer). De to undersøgelser anvender hver sin undersøgelsesmetode; Lokalradioindekset baseres nu på telefoninterview, hvor der spørges til respondentens radiolytning det seneste døgn, mens Radiometer baseres på automatisk registrering ved hjælp af en lille, transportabel modtager (PPM). De forskellige metoder uddybes i kapitel 4. Målingerne dækker alle (dansktalende) personer fra 12 og år opefter og radiolytning på alle radioformater indgår i undersøgelserne, både FM, DAB, internet mv. I Gallup Radio-meter registreres radioformatet automatisk, men i Gallup Radio Index og Gallup Lokalradio Index er vi afhængige af respondenternes egne oplysninger om gennem hvilket format de har hørt radio. Ofte er det dog langt fra noget, folk er bevidste om, og det er derfor meget vanskeligt at få pålidelige oplysninger om radioformatet til de to Radio Index. I praksis må vi derfor som udgangspunkt arbejde ud fra, at distributionsformatet (FM/DAB/internet), som lytningen foregår igennem, er ukendt, når vi arbejder med Gallup Radio Index/Gallup Lokalradio Index. I Gallup Radio-meter kan vi derimod roligt stole på formatangivelsen, da den som nævnt registreres helt automatisk. Baggrund for etableringen af radiomålingerne Ligesom med TV-meter har Gallup vundet kontrakten på at måle danskernes radiolytning for en vis årrække. Herefter kommer kontrakten i EU-udbud. (Den skal i EU-udbud, fordi DR, der er en organisation med statslige penge indblandet, er part.) Styregruppen, der står bag udbuddet af opgaven med at udføre radiomålingerne, udgøres pt. af DR, SBS Radio (ejer af The Voice og Radio City, det tidligere Radio 2), TV2 Radio/NovaFM (som SBS nu står for driften af) og foreningen KOMM (en forening af kommercielle lokalradio- og lokaltv-stationer). Således er alle de store radioaktører undtagen Radio 24syv repræsenteret. Når man fra og med 2008 valgte at skifte til et nyt system, Gallup Radio-meter, så skyldes det først og fremmest branchens ønske om at forsøge at styrke radiomediets position i kampen om reklamekronerne. Gallup Radio-meter giver mere uddybende og præcise informationer end dets forgænger (og end Gallup Lokalradio Index), samtidigt med at selve dataindsamlingen er blevet automatiseret, så den menneskelige fejlkilde langt hen ad vejen er blevet elimineret eller i hvert fald minimeret. 8

10 Hvad kræver det af brugeren? Grundig forberedelse inden kørslerne, så man har en fornemmelse af, hvor man vil hen. Man skal vide, hvad man vil undersøge, og have en hypotese omkring, hvad resultatet kan blive og dermed hvordan analyserne bør opbygges og hvilke aspekter man skal holde øje med i sine analyser. Husk altid at indtænke den statistiske usikkerhed ud fra samplematerialets (stikprøvens) størrelse. Overvej andre metoder, der kan anvendes forud for, i samspil med eller som opfølgning på de kvantitative analyser. Hvad måler Gallup (Lokal)Radio Index og Gallup Radio-meter? Gallup (Lokal)Radio Index og Gallup Radio-meter kan blandt andet give svar på følgende: Hvilke radiostationer lyttes der til? Hvor mange lyttere er der? Hvornår og hvor længe lyttes der? Hvordan hopper lytterne mellem kanalerne eller måske snarere til og fra radiomediet? Eksempler på brugsområder Radiomålingerne bruges af både kommercielle og public service radiostationer, reklame- og mediebureauer samt medieforskere i forbindelse med følgende opgaver: Konkurrentovervågning. Programplanlægning. Profil af mediebrugere/læsere. Kampagneplanlægning placering af radioreklamer. Salgsværktøj afregning for radioreklamer, en slags fælles valuta. Mediesammenligning. Medieforskning: Udvælgelse af respondenter, segmentanalyser og analyser af medie(for)brug såsom lyttervaner. Indsamling/rapportering af data Tallene for Gallup Radio Index blev opdateret løbende på måneds-, kvartals-, halvårs- og helårsbasis alt afhængigt af, hvilket abonnement brugeren betalte for. IMV har adgang til halvårs- og helårs-datasæt for Indsamlingen af data baseres først og fremmest på 7 dages dagbogsregistrering af respondenternes lytning. De indsamlede data afrapporteres i softwaren SuperNova. For Gallup Lokalradio Index gælder også, at man afrapporterer på halvårs- og helårsbasis, ligesom de indsamlede data afrapporteres i softwaren SuperNova. Men til forskel fra det forudgående Radio Index baseres data på telefoninterview. Gallup Radio-meter indsamler dagligt nye data, og ligesom i TV-meter er data tilgængelige allerede næste dag. (På IMV går der dog normalt ca. en uge, før data opdateres.) Data afrapporteres i den samme software (InfoSys) som TV-meter. I forbindelse med rapporteringen af lyttertallene udsendes en pressemeddelelse over basislyttertal, og der laves trykte rapporter til abonnenterne. Der er desuden mulighed for yderligere at købe særkørsler tilpasset den enkeltes behov. 9

11 4. Overvejelser om metode og datas kvalitet (radio) Som med alle andre kvantitative (og kvalitative) undersøgelser gælder det, at man skal forholde sig kritisk til de resultater, kørslerne giver. Ud over nødvendigheden af at tage den statistiske usikkerhed med i betragtning, når man analyserer kørslernes resultater, er det også vigtigt at have et grundigt kendskab til, hvordan data bliver indsamlet, og reflektere over, hvilken betydning dataindsamlingsmetoden kan have for resultatet af undersøgelsen. Påvirkes undersøgelsens reliabilitet og/eller validitet? Udvælgelse af respondenter til Gallup Radio Index Til Gallup Radio Index udførtes der årligt ca telefoniske rekrutteringsinterview. På baggrund af disse blev der årligt udvalgt ca respondenter, der i 7 dage skulle udfylde dagbog for deres radiolytning. Rekrutteringen fandt sted med udgangspunkt i geografiske og demografiske kriterier såsom køn, alder, bopæl og antal personer i husstanden. Der blev udsendt i gennemsnit 417 dagbøger pr. amt pr. kvartal. Præcist hvor mange dagbøger, der blev udsendt indenfor det enkelte amt, afhang også af amtets størrelse, således at der blev foretaget en lille overfordeling af dagbøger til de små amter for at sikre, at man også fik anvendelige, dækkende tal herfra. Inden for amterne var de enkelte kommuner proportionelt repræsenterede ift. deres størrelse. Telefonnumrene til rekrutteringsinterviewene blev udvalgt tilfældigt ved hjælp af en nummergenerator. Numrene fulgte IKKE telefonsalgslisterne, så alle typer af telefonabonnenter blev ringet op inklusiv virksomheder, forretninger, hemmeligt nummer og lignende. Man rekrutterede dog kun respondenter fra private husstande med fastnet- eller mobiltelefon. Når der var opnået kontakt til en privat husstand, spurgte man efter den person i husstanden over 12 år, der senest havde haft fødselsdag. Hvis husstanden kun bestod af én person, blev der spurgt, om vedkommende havde haft fødselsdag indenfor de næste 8 måneder. Hvis den ønskede interviewperson ikke var hjemme, blev der ringet tilbage senere. Man forsøgte op til 6 gange at opnå kontakt, før et nummer blev opgivet. Hvis det ikke lykkedes at få kontakt, kom nummeret tilbage i nummergeneratoren. Indsamling af data til Gallup Radio Index Målingen af radiolytningen blev i Gallup Radio Index udført på baggrund af selvudfyldte dagbøger. Selve grundlaget for registreringen af danskerens radiolytning mindede dermed om metoden i Index Danmark til registrering af brugen af printmedier: Respondenterne skulle selv registrere deres lytning, og registreringen skulle foretages efter, at selve lytningen havde fundet sted. Der var altså tale om en registrering af selvoplyste data for mediebrugen noteret efter hukommelsen. Men i Gallup Radio Index var respondenterne fra starten af målingsperioden bevidste om, at de skulle registrere deres lytning, hvilket kan risikere at have påvirket selve lytningen måske var man mere opmærksom på at følge med og lytte til radio i netop den uge, hvor man skulle registrere sit forbrug. En væsentlig forskel mellem målingerne i Index Danmark og Gallup Radio Index var dog også, at man ved radio-målingerne målte på selve den tidsmæssige placering og udstrækning af mediebrugen. Indsamlingen af data til Gallup Radio Index fulgte i hovedtræk følgende procedure: 1. Telefonisk interview og på baggrund heraf blev der rekrutteret med udgangspunkt i demografiske og geografiske kriterier. 10

12 2. Dagen efter telefoninterviewet blev dagbøgerne sendt ud til de rekrutterede respondenter. 3. Respondenternes dagbogsregistrering blev påbegyndt 2 dage efter udsendelse af dagbogen. 4. I 7 dage skulle respondenterne hver dag angive deres radiolytning kvarter for kvarter og station for station. Der skulle afkrydses, hvad respondenten havde hørt i løbet af hvert enkelt kvarter. Kriteriet for at tælle som lytter var defineret som minimum 5 minutters lytning til kanalen. Det var vigtigt, at dagbøgerne blev sendt ud med det samme. Blev de forsinket blot én dag, øgedes antallet af manglende retursvar mærkbart. Hver dag i ugen blev nye respondenter rekrutteret, hvilket samtidigt betød, at man sikrede en rullende påbegyndelse af dagbogsregistreringerne hver ugedag påbegyndtes altså det samme antal dagbøger. Dette var vigtigt, da folks disciplinerings-niveau risikerede at dale henover registreringens 7-dages-periode. De første dage var man ofte lidt mere flittig og omhyggelig med sine dagbogsnoteringer, end man var de sidste dage. Havde man ikke sørget for en rullende udskiftning, men derimod ladet alle dagbøger starte om mandagen, ville man således være endt med en systematisk fejl i målingerne, hvor lytningen ville blive målt som værende højere i starten af ugen end hen omkring weekenden. 3-4 dage efter udsendelsen af dagbogen fremsendte man en svarkuvert sammen med et brev om Husk nu at udfylde dagbogen i håb om at løfte disciplinen hos respondenterne mod slutningen af registreringsperioden. Hvis ikke dagbogen blev returneret, ringede man op og rykkede for den men man kunne ikke bare fremsende en ny dagbog, da respondenten jo var valgt ud til en bestemt periode. Der blev indsamlet data jævnt over hele året dog med en kort pause omkring jul/nytår, hvor folks disciplineringsniveau for udfyldelse af dagbøger erfaringsmæssigt var lavere end resten af året. De udsendte dagbøger var individuelt tilpassede med respondenternes navn og adresse på forsiden. Dette blev gjort blandt andet for at forebygge, at dagbogen blev udfyldt af en anden person i husstanden end den udvalgte respondent. Dagbogen angav også, hvilken dag registreringen skulle påbegyndes, så respondenten ikke begyndte for tidligt/sent. Radiostationerne blev listet i tilfældig rækkefølge i hver dagbog, og der blev kun medtaget stationer fra det område, som respondenten boede i, samt de eventuelle stationer herudover, som respondenten under rekrutteringsinterviewet havde angivet at lytte til. Dagbogens indhold I dagbøgerne skulle respondenterne selv registrere oplysninger indenfor følgende områder: Lytteadfærden målt kvarter for kvarter. Signal: o Foregår modtagelsen via FM-båndet, DAB eller internet Lyttested: o I Bilen o På arbejde o Hjemme o Andre steder Brug af andre mediegrupper: o Aviser o Internet o Biograf 11

13 Musikpræferencer. Gallup Kompas: o Livsstil/Holdninger Adfærdsvariabler: o Hvor, hvor meget og hvordan man normalt lytter til/modtager radio o Aktiviteter Baggrundsvariabler som demografi, geografi m.m. registreres allerede ved rekrutteringsinterviewet. Kontrolspørgsmål: Herudover indeholdt dagbogen også kontrolspørgsmål såsom køn og alder på den, der havde udfyldt dagbogen. Hvis ikke dette stemte overens med den person, der oprindeligt var rekrutteret, ringede man op og sagen blev undersøgt nærmere (kvinderne havde en tendens til at udfylde dagbøger, der egentlig var udstedt til manden i husstanden). Desuden var dagbøgerne individuelt tilpassede bl.a. med respondentens navn og adresse på forsiden og med angivelse af startdag for registreringen. Kun lyttede stationer blev fortrykt i spørgeskemaet. (Hvilke stationer, respondenten lyttede til, blev afdækket under den telefoniske rekruttering.) Hvis respondenten alligevel skulle vise sig at lytte til andre stationer i løbet af ugen (eller generelt lyttede til flere stationer end de 19 fortrykte, der var plads til), så var der også plads til, at respondenten selv kunne tilføje yderligere et par stationer. De fortrykte stationer stod i randomiseret rækkefølge, således at eksempelvis P1 ikke konsekvent lå højere på listen, end alle øvrige stationer. Ny indsamlingsmetode ved Gallup Radio-meter og Gallup Lokalradio Index Efter systemskiftet fra Gallup Radio Index til Gallup Radio-meter og Gallup Lokalradio Index, baseres radiomålingerne ikke længere på selvudfyldte dagbøger. I stedet anvendes to forskellige dataindsamlingsmetoder til henholdsvis Radio-meter og Lokalradio Indexet. Begge de nuværende radioundersøgelser måler på danskere fra 12 år og opefter, dog med en mindre overvægt blandt årige. Til begge undersøgelser udvælges respondenter samtidig en smule disproportionalt, således at også mindre kommuner repræsenteres med et vist antal respondenter. Efterfølgende vejes dog tilbage, så de forskellige geografiske områder indgår med proportional vægt. På denne måde sikres det, at også tyndere befolkede områder repræsenteres i undersøgelsen, uden at disse får en uforholdsmæssig vægt. Til Gallup Radio-meter (der måler de landsdækkende stationer) udvælges et panel på 750 respondenter, der døgnet rundt skal bære et lille måleapparat på størrelse med en lille mobiltelefon, et såkaldt PPM (Portable People Meter). Apparatet registrerer automatisk, hvilken kanal og hvilket broadcast-format, respondenten lytter til. Denne registrering sker ved at apparatet kan høre en højfrekvent lyd (ikke hørbar for det menneskelige øre), som er indlejret i hver enkelt radiokanals broadcast-signal. Denne højfrekvente lyd indeholder en kode med oplysninger om, hvilken kanal det er, der lyttes til, broadcast-format mv. Hver nat placeres PPM et i en docking-station, der sørger for at tappe dagens registreringer og sende dem til Gallup. I princippet ligger data for dagens radiolytning dermed klar til analyse allerede næste dag til middag. Det kan dog ske, at enkelte respondenter glemmer/er forhindret i at få tappet deres PPM, og derfor foreligger de officielle lyttertal først efter tre dage så respondenterne har haft 3 chancer (nætter) for at få tappet deres PPM. 12

14 PPM en registrerer lytningen minut for minut. Kriteriet for den ugentlige lytning er defineret som det antal personer, der har lyttet sammenhængende i mindst 5 minutter til en radiostation. Inden panelet til Gallup Radio-meter blev sammensat udførte man et indledende survey (Establishing Survey med 5000 interview), og efter at Radio-meter-målingerne er startet udføres et årligt survey (Annual survey med interview). Disse surveys tjener det formål at få beskrevet, hvordan radio-danmark ser ud, således at man sikrer den helt rette sammensætning af panelets respondenter. Her undersøges informationer om radio- Danmarks demografi, geografi samt lyttevaner. Herudover tjener disse surveys også som rekrutteringsbase for selve panelet. Respondenter til interview udvælges på baggrund af udtræk fra Indenrigsministeriets database, som indeholder alle private husstande i Danmark. Når respondenterne er udvalgt, finder man ved hjælp af TDCs database frem til fastnet- eller mobil-numre på ca. 80% af de udvalgte respondenter. Disse interviewes herefter over telefonen. De resterende 20% (som man ikke kan finde telefonnumre på) bliver i stedet interviewet ved face-to-face-interviews. Forud for alle interviews (hvad enten det er telefon- eller face-to-face-interviews) udsendes der tre dage før planlagt interview et informationsbrev fra Gallup omhandlende radio- og lytterundersøgelsen, samt oplysninger om, at TNS Gallup vil kontakte husstanden løbet af de nærmeste dage. I forbindelse med selve interviewet beder man om at tale med den person i husstanden over 15 år, der ved mest om husstandens radioudstyr og modtageforhold for at sikre valide informationer om tekniske spørgsmål omkring modtageudstyr osv. Ved rekruttering til deltagelse i selve panelet rekrutteres hele husstanden. Det kan derfor være nødvendigt at veje visse respondenter en smule op eller ned, alt efter om man ender med at have lidt for mange af en bestemt alder, med bestemte modtage forhold etc., for at konvertere den originale husstandsstikprøve til en repræsentativ personstikprøve. Til Gallup Lokalradio Index indsamles data gennem ca telefoninterviews om året, hvor der spørges til respondenternes lytning indenfor de sidste 30 dage og i særdeleshed den forudgående dag. Telefoninterviewet er individuelt tilpasset således, at der kun stilles spørgsmål om lytning til de radiostationer, der er tilmeldt i respondentens kommune. Samtidigt sørger man for, at rækkefølgen af de stationer, der spørges til, er tilfældig, således at rækkefølgen ikke påvirker lyttertallene. Indledningsvist spørges der til, hvilke af lokalområdets stationer (de stationer, som er tilmeldt i respondentens kommune) respondenten har lyttet til indenfor de seneste 30 dage. Hefter spørges til, hvilke af disse respondenten har lyttet til indenfor de sidste 7 dage. Blandt de stationer, respondenten har lyttet til indenfor den sidste uge, spørges der til, hvilke respondenten har lyttet til det forudgående døgn. Hvad angår gårsdagens lytning, spørges der til, hvilke radiostationer der blev lyttet til, hvornår lytningen foregik, hvor den foregik (lyttestedet) samt hvilket format (FM/DAB/Internet). Herudover spørges til respondentens demografi og geografi. For at hjælpe respondenten med, hvornår på døgnet han/hun hørte radio og dermed definere respondentens lytning den forudgående dag så præcist som muligt, bliver gårsdagen opdelt i tidsintervaller som på første niveau går fra kl , 09-12, 12-15, 15-18, 18-21, 21-24, Hvert af disse tidsrum bliver yderligere opdelt i 30-minutters intervaller, og hvis respondenten har lyttet til en given station indenfor et 30-minutters interval, afdækkes respondentens lytning på 5-minutters niveau. 5 minutter er minimumskriteriet for at tælle som lytter. 13

15 Udvælgelsen til deltagelse i Gallup Lokalradio Index foregår således, at ca. halvdelen af respondenterne udvælges ved automatisk generering af tilfældige telefonnumre, hvorefter der ved opnåelse af kontakt yderligere udvælges på baggrund af fødselsdagskriteriet, jf. udvælgelsen ved Index Danmark. (Ved flerpersoners husstande spørges efter den person i husstanden over 12 år, der senest har haft fødselsdag; ved enkeltpersoners husstande spørges til, om vedkommende har haft fødselsdag indenfor de sidste 8 mdr.) Den anden halvdel af respondenterne interviewes i forbindelse med Annual Survey til Gallup Radio-meter. Dækningsområde Størstedelen af de målte radiostationer i Gallup Radio Index var ikke landsdækkende. Tilsvarende er radiostationerne i Gallup Lokalradio Index i sagens natur ikke landsdækkende. Deres lytterdækning er således tæt forbundet med det geografiske område, kanalernes FM-signal dækker. I begge indeks er det muligt at begrænse sine analyser fra at dække hele Danmark til i stedet at nøjes med at undersøge blandt de respondenter, der bor i kanalens dækningsområde. Dækningsområdet defineres af stationerne selv, hvilket vil sige, at den enkelte station selv angiver, indenfor hvilket geografiske område man mener, at ens lyttere primært skal findes. Dette kaldes for stationens primære dækningsområde. En station kan således angive et forholdsvist snævert, geografisk primærområde for at sikre høje dækningstal for primærområdet, da det (på nogle parametre) vil få stationen til at fremstå som værende ekstra attraktiv kommercielt. Vær derfor opmærksom på dette, når dækningstallet for en stations primærområde vurderes det kan være unaturligt højt, fordi stationen har angivet et meget snævert dækningsområde, hvor man ved, at man har (relativt) mange, trofaste lyttere. 14

16 5. Oversigt over analyseværktøjer i TV-/Radio-meter Ved hjælp af database-softwaren InfoSysTV kan man foretage en lang række analyser af TV-meter-/Radio-meter-panelets ageren. Nedenfor følger en oversigt over analysetyperne samt nogle af de spørgsmål, man typisk søger svar på, når man anvender de respektive analysetyper. (Rækkefølgen nedenfor svarer til den rækkefølge, de forskellige analysetyper optræder i InfoSys den opstillede rækkefølge er derfor ikke udtryk for, hvilke analysetyper der er vigtigst/hyppigst brugt.) Periods-gruppen Fælles for Periods-gruppens analysetyper er, at de foregår med udgangspunkt i et givet tidsrum, ikke med afsæt i bestemte programtitler (eller reklametitler). Time Bands: Time Bands -analyse tager udgangspunkt i forskellige tidsafsnit på en eller flere kanaler. Disse tidsafsnit kan defineres i forhold til bestemte tidspunkter af døgnet eller ugen. Eksempelvis kan man sammenligne morgen-, middags-, aften- og/eller weekendseningen på tværs af forskellige kanaler. Time Bands -analysen er en af de analysetyper, hvor det er muligt at få InfoSys til at give en grafisk præsentation af resultaterne. Hvornår på dagen har kanalerne deres seere? Hvor har de deres storhedstid og hvordan står de i forhold til konkurrenterne? Distribution of Contacts: Denne Distribution of Contacts -analyse (altså den under Periods -gruppen, der findes også en under Programs -gruppen) kan bruges til at undersøge, i hvilket omfang og hvor hyppigt seerne finder ind på kanalen indenfor et eller flere konkrete tidsafsnit (Vehicles). På baggrund af sit valgte kriterium for dækning kan man således se, hvor mange personer den/de udvalgte kanal(er) når ud til både i de enkelte tidsudsnit (Cont(000)) såvel som samlet set for alle de valgte tidsafsnit (Cov(000)). Ligeledes kan man se, i hvor mange forskellige tidsafsnit gennemsnitsseeren har været forbi kanalen/kanalerne (OTS) samt hvor mange seere, man vil miste ved at fjerne et bestemt tidsafsnit (ExcRch). Også i denne analysetype er der mulighed for en grafisk oversigt. Hvor mange ser kanalens programflade indenfor bestemte tidsrum, og hvor ofte ser de den? Vehicles Duplication: Vehicles Duplication -analysen kan fortælle, i hvilket omfang seerne dublerer deres sening af en eller flere kanaler indenfor bestemte tidsafsnit. Eksempelvis kan man se, hvor mange seere der på hverdage både har set DR1s store nyhedstime (kl ) og TV2s store nyhedstime (kl ). Eller måske vil man undersøge, hvor mange der mellem kl. 18 og 19 når at se mindst 10 minutter på både DR1, TV2 og TV3. Analysen viser, hvor stor den gensidige overlapning af seere er for hvert af de udvalgte tidsafsnit på de enkelte kanaler. En slags dobbeltdækningstabel. Hvordan er selve seermønstret? Hvor mange ser både A og B indenfor de(t) angivne tidsrum? 15

17 Migrations: Migrations -analysen kan belyse seer-bevægelserne mellem kanalerne indenfor bestemte tidsafsnit helt ned til minut for minut. Med udgangspunkt i en given kanal (protagonisten) kan man se, hvor mange seere man henholdsvis får og mister (bruttobevægelser) samt nettobevægelsen. Disse bevægelser (brutto og netto) kan yderligere opdeles, så man kan se, hvor seerne kommer fra/går hen skifter de til/fra en anden kanal eller tænder/slukker de i stedet for TV et. Som sammenligningsgrundlag angives også den totale rating for kanalerne. Vær dog opmærksom på, at man ikke bare kan plusse eller minusse nettovandringerne til den opgivne rating og så få resultatet for den næste periodes rating (med mindre man arbejder med en opløsning på 1 minut). Seervandringerne kan angives i både absolutte tal og i procent af den samlede befolkning det anbefales klart at anvende de absolutte tal, da det ikke er særligt sigende at eksempelvis 1,2% af den samlede danske befolkning skiftede fra DR1 til TV2 mellem og 18.05, hvis ikke man samtidigt ved, hvor stor en andel af befolkningen der overhovedet så tv på det tidspunkt. Hvor kommer seerne fra og hvor går de hen? Profiles: Profiles -analysen kan belyse forskellige kanalers og/eller tidsafsnits seersammensætning i forhold til forskellige variabler (køn, alder, indkomst, livsstil, forbrug etc.) altså hvilke målgrupper ser tv på hvilke kanaler/i hvilke tidsrum. Det kunne vi for så vidt også se i eksempelvis Time Bands -analysen, men Profiles -analysen har bl.a. den fordel, at du her kan sætte en bestemt reference op og samtidigt bruge seermålet Target Affinity (TgAfin%), der er et indeks-mål for, hvor over-/under-repræsenteret en given målgruppe er i forhold til reference-gruppen. Typisk vil man sætte reference-gruppen til All, således at TgAfin udtrykker graden, hvormed en given målgruppe i sin sening adskiller sig fra gennemsnitsdanskeren. Tilsvarende kan man anvende seermålet Target s Saturation (TgSat%) til at beskrive dækningsstrukturen hvor stor en andel af de dækkede seere udgør en given målgruppe. Hvordan ser kanalens/sendetidspunktets seerprofil ud? Constellation: Constellation -analysen bruges, når man ønsker at analysere, hvorvidt seningen foregår alene, parvist eller i grupper. Samtidigt er det muligt at undersøge, hvordan eventuelle par- eller gruppe-konstellationer er sammensat eksempelvis om børn ser tv med andre børn, med deres fædre og/eller med deres mødre. Det er også muligt at analysere, hvorvidt visse kanaler eller visse tidspunkter på døgnet appellerer mere til fællessening, end andre. Ser man alene eller sammen med andre og hvem ser man i så fald sammen med? Programs-gruppen Fælles for Programs-gruppens analysetyper er, at de foregår på programniveau. Der tages altså udgangspunkt i ét eller flere konkrete programmer (eller programtyper). Programs Analysis: Med Programs Analysis kan man med udgangspunkt i et (eller flere) konkret program (eller programtype) undersøge, hvilke karakteristika der kendetegner programmets publikum. Eksempelvis kan man undersøge det valgte programs rating, share og dækning indenfor en række udvalgte målgrupper såvel som for befolkningen som helhed. 16

18 Hvis flere udsendelser analyseres samtidigt, oplyses både seertallene for de respektive udsendelser såvel som de overordnede seertal (summary) for udsendelsesrækken i sin helhed. Dette kan eksempelvis benyttes til at få de gennemsnitlige seertal for en hel programserie i stedet for at nøjes med enkeltprogrammers seertal, der kan risikere at variere en del pga. mere eller mindre tilfældige udsving sæsonudsving, landskamp på en konkurrerende kanal etc. Man kan (ligesom i en del af de øvrige analyseformer) også undersøge, i hvilket omfang programmet bliver set live eller forskudt. Hvem ser programmet? Distribution of Contacts: Denne Distribution of Contacts -analyse (under Programs -gruppen; der var også en oppe under Periods -gruppen) kan bruges til at undersøge, i hvilket omfang og hvor hyppigt seerne ser et (eller flere) bestemt program (eller programtype). På baggrund af sit valgte kriterium for dækning kan man således se, hvor mange personer den/de udvalgte program(mer) når ud til. Ratingen (Rtg) og dækningen (AvRch) angiver (ud fra hvert sit kriterium), hvor mange seere det enkelte program når ud til, mens coverage (Cov(000)) angiver den akkumulerede dækning. ExcRch (ekslusiv dækning) angiver, hvor mange seere der så netop dette program, men ingen af de øvrige i analysen. Endelig angiver Freq den frekvens/hyppighed, hvormed gennemsnitsseeren vil have set de undersøgte programmer altså hvor mange af de undersøgte udsendelser gennemsnitsseeren har været vidne til. Hvor mange ser kanalens programserie, og hvor ofte ser de den? Duplication of Programs: Duplication of Programs -analysen kan fortælle, i hvilket omfang seerne dublerer deres sening af et eller flere programmer eller programserier. Eksempelvis kan man undersøge, hvor mange seere der på hverdage både har set Aftenshowet på DR1 og Go aften Danmark på TV2. Analysen viser således, hvor stor den gensidige overlapning af seere er for hvert af de udvalgte programmer/programserier. En slags dobbeltdækningstabel på programniveau. Hvor storforbrugende er seerne af bestemte programmer/programtyper? Inheritance: Mens man med Migrations -analysen (nævnt under Periods -gruppen) kunne undersøge, hvordan seerne bevæger sig mellem kanalerne, kan man med Inheritance -analysen undersøge, i hvilket omfang seerne (evt. inddelt i bestemte målgrupper) bliver hængende internt på kanalen fra program til program altså hvor mange seere bliver givet videre (arvet) fra ét program til det næste. Resultaterne kan angives i både absolutte tal (In og Out) og som andelen af hvert af de respektive programmers dækning (Lead-in og Lead-out). Gennem et veltilrettelagt programflow ønsker man som regel at opnå en høj Lead-out (seerne bliver hængende på kanalen) samtidigt med en relativt lav Lead-in (for dermed må der samtidigt være kommet mange nye seere til). Holder kanalen fast på sine seere lykkes flow-opbygningen? Programs Grid: Med Programs Grid -analysen kan man sammenholde seermængden og dens udvikling hen over et givet tidsrum på flere forskellige kanaler af gangen. Det er samtidigt muligt at se, hvilke programmer de valgte kanaler sender overfor hinanden, og hvor stor seertilslutningen overordnet er til disse programmer. Ved hjælp af analysens grafiske præsentation er det muligt at se, om en given seertilstrømning/- afvandring på én kanal korresponderer tidsmæssigt med en modsatrettet fluktuation på en anden 17

19 kanal og dermed få en indikation af en bagvedliggende seervandring mellem de to kanaler. Analysen kan dog kun indikere og giver ikke et endeligt svar på, om seerne rent faktisk migrerer fra én kanal til en anden dette bør efterfølgende undersøges nærmere ved en Migrations -analyse. Tilsvarende kan Programs Grid -analysen indikere, om seertilslutningen er stabil hen over en række programmer sendt i et samlet flow igen bør dette dog efterfølgende undersøges nærmere ved en Inheritance -analyse. Hvordan står kanalen i forhold til konkurrenterne? Custom Programs Analysis: Custom Programs Analysis er dybest set identisk med Programs Analysis dog med en enkelt undtagelse: Hvis det skulle ske, at man ønsker at analysere et program/en kanal, hvor den pågældende TV-station ikke har indsendt log for sine udsendelser, så er man nødt til enten at importere (i et særligt format) eller selv konstruere en programlog. Begge dele kan gøres i Custom Programs Analysis. I praksis er det dog en situation, der meget sjældent opstår, da hele TV-meter-systemet er baseret på, at stationerne er disciplinerede med at udfylde og indsende den nødvendige programlog. Bruges kun, hvis programmet ikke er registreret i program-log. Combination Analysis: Combination Analysis ligger ret tæt op ad Duplications of Programs -analysen. Således giver Combination Analysis indsigt i de seer-overlap, der forefindes mellem forskellige programmer. Analysen kan angive den samlede dækning (Cov) for forskellige kombinationer af 2 og 3 programmer af gangen samt den eksklusive dækning (ExcRch), altså hvor mange seere ser kun netop dette program (denne kombination af programmer) og ingen af de øvrige programmer (kombinationer af programmer) i undersøgelsen. I hvilket omfang parrer seerne forskellige programmer? Spots-gruppen Er det en (eller flere) bestemt reklame eller reklame-kampagne, man er interesseret i, skal man have fat i Spots-analyserne. Spots Analysis: Spots Analysis minder i sine hovedtræk om Programs Analysis, blot undersøger man her reklamer i stedet for programmer. Reklamerne kan undersøges både enkeltvis og i grupper defineret på baggrund af en bestemt kampagne, varemærke, produkt, placering i reklameblokken etc. Hvis stationen i sin reklamelog har oplyst priser mv. er det også muligt at undersøge omkostningerne ved reklamekontakten (i praksis kun muligt for TV2, da de andre ikke oplyser dette). Hvem ser den givne reklame? Distribution of Contacts: Denne Distribution of Contacts -analyse (under Spots -gruppen) kan bruges til at undersøge, i hvilket omfang og hvor hyppigt seerne ser en bestemt reklame eller kampagne. Cont(000) angiver, hvor mange der har set den enkelte reklame, Cov(000) angiver den samlede dækning, man har opnået med de analyserede reklamer/kampagner, ExcRch fortæller, hvor mange seere man var gået glip af ved at have undladt den konkrete indrykning, mens OTS fortæller, hvor mange gange gennemsnitsseeren af reklamen/kampagnen har været vidne til denne. Hvor meget bliver reklamen/kampagnen set? 18

20 Custom Spots Analysis og Custom Distribution of Contacts: Disse to dækker de samme analyser som de to ovenfor, blot har tv-stationen her ikke leveret en log over reklamen, som man kan søge på. Reklameloggen skal derfor enten importeres eller konstrueres i selve analysen. Bruges kun, hvis der ikke foreligger den nødvendige reklame-log. Curves-gruppen Disse features formål er at give en god og overskuelig grafisk præsentation af henholdsvis seerfordelingen og seervandringerne mellem kanalerne. Audience Curves: Med Audience Curves er det muligt at få et hurtigt (visuelt) overblik over seertilslutningen på tværs af kanaler. Analysens styrke er dens visuelle overskuelighed gennem dens detaljerede grafiske præsentation. Til gengæld er det meget besværligt at sammenligne på tabelniveau. (Det er dog til en vis grad muligt ved at pege forskellige steder på graferne, hvorved kanalernes præcise seertal for netop dette tidspunkt fremgår af tabellen nederst i skærmbiledet.) Derfor anbefales det at bruge Audience Curves til at få et hurtigt overblik over seertilslutningen mv. og dermed en fornemmelse af, hvilke alternative og uddybende analysetyper, der vil være relevante at tage fat på. Et hurtigt overblik (men heller ikke så meget mere) over seerfordelingen på de respektive kanaler på et givet tidspunkt. Migration Curve: Med Migration Curve er det muligt at få et hurtigt (visuelt) overblik over seervandringerne mellem kanalerne. Analysens styrke er dens visuelle overskuelighed gennem dens detaljerede grafiske præsentation. Til gengæld er det meget besværligt at sammenligne ud fra graferne. (Det er dog til en vis grad muligt ved at pege forskellige steder på graferne, hvorved de præcise seerfluktuationer for netop dette tidspunkt fremgår af tabellen nederst i skærmbiledet.) Men modsat Audience Curves er der faktisk en mulighed for at opveje grafikkens overfladiske niveau, nemlig under fanebladet Report. Her ses en tabel, der i høj grad ligner den fra Migrations -analysen, og hvor det tilmed er muligt at se, hvilke programmer protagonist-kanalen har sendt. Dermed kan Migration Curve både bruges til at få et hurtigt overblik (under fanebladet Curves og et mere grundigt, detaljeret indblik (under fanebladet Report ) Et hurtigt overblik over seervandringerne mellem kanalerne. En lille bagdørs-analyse Modsat de ovennævnte analyseformer, er den følgende ikke at betragte som en egentlig analyse, men snarere som en genvej til at få et praj om, hvilke målgrupper man med fordel kan vælge at kaste et nærmere blik på i en given sammenhæng. Target Profiles: Som sagt er Target Profiles ikke som sådan en decideret analyseform i sig selv og den fremgår således heller ikke af oversigten på forsiden (under Projects-fanebladet) af TV-meter. Target Profiles kan betragtes som en bagdør til at få et hint om, hvem brugerne af en kanal eller et program er. Ved først at finde frem til de aktuelle seere af en kanal (typisk ved hjælp af en Time Bands-analyse) eller af et givet program (typisk ved hjælp af en Programs Analysis) kan man herefter tage udgangspunkt i disse seere. Man danner et såkaldt Consumption Target en målgruppe defineret ikke ud fra demografiske kriterier eller andre af de variabler, vi normalt definerer ud fra, men derimod ud fra denne ene parameter: Er du seer af kanalen/programmet eller ej? En bagdørs-analyse af profilerne for en given kanals/et givet programs seere. 19