Resultatdokumentation 2011 Området for udsatte børn

Transkript

1 Resultatdokumentation 2 Området for udsatte børn April 212

2

3 Resultatdokumentation 2, udsatte børn Resume I denne rapport er det muligt at se afrapporteringen af resultatdokumentation på området for udsatte børn. Udover nærværende rapport, er der foretaget en tilsvarende afrapportering af resultatdokumentationen af udsatte unge udvikling. Rapporten her indeholder en beskrivelse og analyse af de dokumenterede resultater i 2. Løbende i rapporten sammenholdes dokumentationen fra 2 med tilsvarende dokumentation fra årene 21 og 2. Endvidere vil de enkelte tilbudsresultater også fremgå af rapporten. Samlede resultater Analysen af de dokumenterede resultater på børneområdet viser, at 35 pct. af de børn, der modtager en indsats, har udvist progression i år 2. Hertil kommer, at 24 pct. har opfyldt det ønskede fastholdelsesmål. Det vil sige, at 5 pct. af børnene har oplevet progression eller opfyldt fastholdelsesmålet. 3 pct. af børnene har ingen progression udvist, mens en mindre del svarende til pct. har udvist tilbagegang gennem 2. Alt i alt er der altså flere børn der udvikler sig positivt, end der er børn der har haft tilbagegang. Det er imidlertid vigtigt at påpege, at vi endnu ikke kender det objektive niveau for succes i indsatserne, idet vi ikke har mulighed for at sammenligne resultaterne af vores egen indsats med andre kommunernes indsatser. Det er derfor svært at udtale sig om, hvor store en andel af børnene der skal opleve progression eller opnå fastholdelsesmålet for at det er en succes. Områderesultater Analysen af de enkelte måleområder viser, at udvikling og adfærd, kriminalitet samt selvhjulpenhed er de områder, hvorpå flest børn har udvist progression. På disse områder har mellem 3 og 42 pct. været i udvikling. Omvendt fremgår det ligeledes af resultaterne, at mellem 12 og 35 pct. af børnene har udviklet sig i negativ retning indenfor områderne kriminalitet, skole/daginstitution, fritidsaktiviteter og venskaber, samt udvikling og adfærd. Kriminalitet er det område, hvorpå næstflest børn oplever progression, men ligeledes også det område, hvor en væsentlig andel udvikler sig i negativ retning. Dog skal det bemærkes, at relativt få børn samlet set har problemer med kriminalitet (n=4), hvorfor få børns udvikling kan påvirke resultatet relativt meget i både positiv og negativ retning. I tabellerne nedenfor ses de områder, hvor flest har udviklet sig i hhv. positiv og negativ retning. Tabel 1: Områder med størst positiv udvikling Udvikling og adfærd Kriminalitet Selvhjulpenhed Tabel 2: Områder med størst negativ udvikling Kriminalitet Skole/daginstitution Fritidsaktiviteter og venskaber Udvikling og adfærd Positiv udvikling. 42 pct. 3 pct. 3 pct. Negativ udvikling 35 pct. 15 pct. 12 pct. 12 pct. Problemmønster Ved at analysere resultaterne på de enkelte områder kan man få indsigt i børnenes problemmønstre. Det fremgår, at relativt få børn har problemer på områderne kriminalitet, selvhjulpenhed samt udvikling og adfærd. På disse områder har mellem 4 og 8 pct. af børnene 3

4 CSU s rapportskabelon intet problem eller støttebehov. I modsætning hertil viser resultaterne, at flest børn har problemer på områderne familieforhold, skole/daginstitution samt tilknytning, hvor en forholdsvis lille andel (mellem 8 og 25 pct.) er registreret som uproblematiske. Baggrundsfaktorer Resultaterne for analysen af baggrundsfaktoren på køn viser overordnet, at flest drenge oplever progression på fem områder, nemlig selvhjulpenhed, fritidsforhold og venskaber, skole/daginstitution, familieforhold samt udvikling og adfærd. I forhold til andelen af børn, som enten ingen eller negativ progression oplever, viser der sig ikke at være markante forskelle drenge og piger imellem. Dog oplever en lidt højere andel af piger ingen progression, mens flest af den lille gruppe der, på fem ud af otte områder, oplever tilbagegang, er drenge. Resultaterne for analysen af forskellige foranstaltningstyper, viser overordnet, at der er relativt store forskelle i problembelastningen på hhv. dag- og døgntilbuddene. Generelt er problembelastningen på tværs af de otte områder lavere på dagtilbuddene set i forhold til døgntilbuddene, hvilket ikke er overraskende, da døgntilbuddene er en mere indgribende foranstaltning. Endvidere viser resultaterne, at der på seks ud af de otte områder er sket størst progression indenfor døgntilbuddene. Dog viser analysen, at andelen af børn der oplever tilbagegang på tværs af måleområderne også er størst blandt børn i døgntilbud sammenlignet med dagtilbud.. Sammenligning på tværs af år Sammenlignes resultaterne for 2 og 21 ses, at flere børn oplevede progression i 21, hvor resultatet var 43 pct. mens dette i 2 er faldet til 35 pct. I modsætning hertil ses det, at 5 procentpoint flere børn opfylder fastholdelsesmålet i 2, hvor resultatet er 24 pct. Det vil sige at børn, som oplever progression eller fastholdelsesmålet falder fra 2 pct. i 21 til 5 pct. i 2 Både i 21 og 2 har 3 pct. ingen progression oplevet, mens andelen af børn, som oplever tilbagegang, viser sig at være steget fra til pct. i 2. Sammenligning af foranstaltninger Resultaterne for indsatsene på de tre døgntilbud Bøgholt, Dalgården og Miniinstitutionerne viser, at flest børn udvikler sig positivt på Dalgården indenfor området skole/daginstitution. På de øvrige områder ses det, at Bøgholt er det tilbud, hvor andelen af børn, som har udviklet sig positivt, er størst. Dog foretages der ikke analyse på kriminalitetsområdet, da blot få børn har problemer på dette område. På områderne selvhjulpenhed, fritidsaktiviteter og venskaber, sundhedsforhold samt skole/daginstitution ses det, at Miniinstitutionerne er det tilbud, hvor den største andel af børn har udvist tilbagegang. Lige store andele har udviklet sig i negativ retning på Miniinstitutionerne og Bøgholt indenfor familieforhold, mens flest børn på Bøgholt oplever tilbagegang på udvikling og adfærd. Resultaterne for de ti dagtilbud viser, at flest udvikler sig positivt på Familieteam Syd indenfor områderne udvikling og adfærd samt fritidsaktiviteter og venskaber. På områderne selvhjulpenhed samt skole/daginstitution er det imidlertid Familieteam Vest, hvor flest udvikler sig positivt, mens Familieværksted Nord, Familieværksted Inter og Familieværksted Vest er de tilbud, hvor flest har udviklet sig positivt på hhv. familieforhold, sundhedsforhold samt tilknytning. På kriminalitetsområdet er der imidlertid ikke foretaget analyse, da en stor andel af børn ligeledes på dagtilbuddene er uproblematiske indenfor dette område. I forhold til andelen af børn, der har udvist tilbagegang på de enkelte dagtilbud, viser har Familieteam Syd de mest negative resultater indenfor områderne familieforhold, skole/daginstitution, sundhedsforhold, fritidsaktiviteter og venskaber samt selvhjulpenhed. På 4

5 Resultatdokumentation 2, udsatte børn områderne udvikling og adfærd samt tilknytning, viser resultaterne, at flest børn har haft tilbagegang på Familieværksted Centrum. Opfølgning I rapporten er der tilvejebragt en dækkende resultatdokumentation af indsatserne. På den baggrund har Familier, Børn og Unge igangsat en opfølgningsproces, hvor der ageres på positive som negative resultater. Der arbejdes med konkrete handleplaner for at sikre opfølgningen på resultaterne og implementering af nødvendige udviklingstiltag. 5

6 CSU s rapportskabelon Indhold 1 INDLEDNING... 2 METODE OG ORGANISERING HVORDAN REGISTRERES? HVORNÅR REGISTRERES DER? HVEM REGISTRERER? DATAMATERIALETS KVALITET OG ANALYSESTRATEGI OVERORDNEDE RESULTATER ANALYSE AF RESULTATERNE I Samlede resultater Områderesultater Børnenes problemmønster Gennemsnitlig udvikling og status Analyse af baggrundsfaktorer ANALYSE AF UDVIKLINGEN OVER ÅR Samlede resultater Områderesultater SAMMENLIGNING AF FORANSTALTNINGER ANALYSE AF DØGNTILBUD Udvikling og adfærd Familieforhold Skole/daginstitution Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber Selvhjulpenhed Kriminalitet Tilknytning Opsummering ANALYSE AF DAGTILBUD Udvikling og adfærd Familieforhold Skole og daginstitution Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber Selvhjulpenhed Kriminalitet Tilknytning Opsummering... 2

7 Resultatdokumentation 2, udsatte børn 1 Indledning Aarhus Kommune har siden 21 gennemført systematisk resultatdokumentation af den indsats, som tilvejebringes til kommunens udsatte børn. Kort sagt er resultatdokumentation en systematisk måde at indsamle viden om effekterne af den indsats, der leveres over for børnene og de unge. Konceptet er udviklet af Aarhus Kommune med inddragelse af bl.a. Aarhus Universitet. Det første koncept, som henvender sig til målgruppen af udsatte unge, blev udviklet i 28. Siden har vi i forvaltningen fortsat videreudviklingen af resultatdokumentation til, at der i dag er koncepter til fem forskellige målgrupper indenfor familie- og voksenområdet. Det er i dag koncepter tilpasset følgende målgrupper: Udsatte børn Udsatte unge Børn og unge med handicap Voksne med senhjerneskade Voksne med sindslidelse og udsatte voksne Udover konceptet på ungeområdet har man på området for udsatte børn gradvist udbredt konceptet, men der har siden 21 været omfattende og dækkende dokumentation af indsatserne på området. De øvrige koncepter er stadig under afprøvning og udbredelse. I denne rapport beskrives og analyseres de dokumenterede resultater af indsatserne rettet mod udsatte børn. Rapporten omfatter de samlede resultater for hele 2 for tilbudene; Bøgholt, Dalgården, Familieteam Vest, Familieteam Centrum, Familieteam Nord, Familieteam Syd, Familieværksted Centrum, Familieværksted Inter, Familieværksted Nord, Familieværksted Syd, Familieværksted Vest, Familieteam 2 Vest og Miniinstitutionerne. Resultaterne for 2 vil løbende sammenlignes med lignende resultater fra det foregående år resultaterne er genereret på baggrund af organiseringen i 2 og ikke den nuværende organisering, hvor der bl.a. har været ændringer i Ungdomscentret og Børnecentrets foranstaltninger. Næste afrapportering vil foretages på baggrund af den nye organisering. Ud over denne rapport, som sammenfatter de samlede resultater og drager sammenligninger på tværs af foranstaltninger m.m., har hver foranstaltning også modtaget deres egen selvstændige rapport, som kan findes på tilbuddenes respektive hjemmesider. I rapporten afrapporteres der kun selvstændigt på de tilbud, hvor der er foretaget minimum 1 registreringer. Formålet med rapporten er, at de tilvejebragte resultater anvendes på alle niveauer i organisationen. Politisk og ledelsesmæssigt skal resultaterne anvendes til at vurdere, hvordan det går de unge, som modtager ét af kommunens tilbud og kunne besvare spørgsmålet, om vores indsatser virker? Resultaterne kan indgå i de nødvendige politiske og ledelsesmæssige strategiske beslutninger i forhold til faglig udvikling, ressourceallokering og effektivisering. Den viden, der hentes fra resultatdokumentationen, skal også bruges i opfølgningen på barnets handleplan og delhandleplanen på tilbuddet og i dialogen med forældrene og den unge. Konkret er det sigtet, at myndighedsrådgiverne anvender resultaterne som opfølgning på handleplanen og til at få et overblik over kommunens tilbud og deres indsatser. Foranstaltningerne og tilbuddene på udførerområdet skal bringe resultaterne i spil i form af opfølgning på den enkelte indsats, dialog med forældrene og barnet, og som input til at målrette den faglige udvikling. Det er samtidig

8 CSU s rapportskabelon væsentligt, at der samles op på og sikres læring om de gode resultater ligesom der skal tages hånd om de mindre gode resultater. Resultatdokumentation vil samtidig styrke dialogen på tværs af myndighed- og udførerområdet, og kan derved forventes at bidrage til at sikre en tydeligere sammenhæng på tværs af de forskellige indsatser. Resultatdokumentation indgår også som et særligt mål i Socialforvaltningens budgetbemærkninger og i mål- og effektstyringssystemet. I 2 er der foretaget opfølgning eller udskrivning i 4 tilfælde. I 21 drejede det sig om 22 tilfælde. Det er vigtigt at påpege, at vi endnu ikke kender det objektive niveau for succes i indsatserne, idet vi ikke har mulighed for at sammenligne resultaterne af vores egen indsats med andre kommunernes indsatser. Vi har på nuværende tidspunkt alene mulighed for at sammenligne resultaterne af indsatserne i Socialforvaltningen over tid. Socialforvaltningen indgår imidlertid, i samarbejde med bl.a. Socialstyrelsen, i et arbejde med at få konceptet udbredt til andre kommuner med henblik på senere hen, at kunne foretage tværkommunale sammenligninger. 8

9 Resultatdokumentation 2, udsatte børn 2 Metode og organisering Denne rapport bygger på data indsamlet i 2 fra Bøgholt, Dalgården, Miniinstitutionerne, Familieteam Vest, Familieteam 2 Vest, Familieværksted Vest, Familieværksted Syd, Familieværksted Nord, Familieværksted Inter, Familieværksted Centrum, Familieteam Syd, Familieteam Nord, Familieteam Centrum. I 21 er der ligeledes gennemført resultatdokumentation på området. Denne afrapportering vil derfor drage sammenligninger på tværs af 21 og 2, hvor dette giver mening. Fremadrettet vil en eventuel udbredelse af konceptet til andre kommuner give mulighed for tværkommunale sammenligninger. 2.1 Hvordan registreres? Registreringen foretages ved indskrivning, afklaring, opfølgning og udskrivning (se afsnit 2.2). Resultatdokumentationen foregår i to led, idet der først foretages en vurdering af den aktuelle situation (status) og dernæst opstilles mål for barnets udvikling frem mod næste status. Efter et halvt år følges der op på de mål, som er sat. Det kan således opgøres, hvorvidt der er sket progression, og hvorvidt de fastsatte mål er nået. I den forbindelse skal det nævnes, at fastholdelse af status for barnet ved ind- og udskrivning kan være et mål i sig selv. Vurderingen foretages ud fra en -4 skala. Skalaen går fra, som er det uproblematiske niveau til 4, som er det mest problematiske niveau. Den bagvedliggende inddeling i de fem kategorier har følgende opbygning:. Barnet har ingen problemer og kan klare sig uden støtte 1. Barnet har milde problemer og har brug for let støtte 2. Barnet har moderate problemer og har brug for nogen støtte 3. Barnet har alvorlige problemer og har brug for megen støtte 4. Barnet har et massivt problem, skal have omfattende støtte og kan ikke klare sig uden I konceptet registreres der på otte centrale områder, som er: Udvikling og adfærd (indadvendt-, udadvendt- og selvskadende adfærd) Familieforhold Skole/daginstitution Sundhedsforhold Fritidsaktiviteter og venskaber Selvhjulpenhed Kriminalitet Tilknytning 2.2 Hvornår registreres der? Resultatdokumentationen følger arbejdet med den lovpligtige handleplan ( ), som udarbejdes af rådgiveren på myndighedsområdet. Der skal udfyldes et resultatdokumentationsskema i hver enkelt sag på følgende tidspunkter: Ved indskrivning i et nyt tilbud 3 måneder efter indskrivning (afklaring) Herefter hver. måned Ved udskrivning

10 CSU s rapportskabelon Afklaringen efter 3 måneder foretages kun, hvis det findes nødvendigt at korrigere i forhold til indskrivning. I de tilfælde, hvor der foretages en afklaring efter 3 måneder, ses der bort fra registreringen ved indskrivningen. 2.3 Hvem registrerer? Udgangspunktet er, at registreringen skal foregå i et samspil mellem bestiller- og udførerdelen, dvs. rådgiveren på myndighedsområdet på den ene side og foranstaltningen på den anden side. Der skal i videst muligt omfang sikres en tæt dialog med barnet og/eller familien. Denne procedure skal sikre en præcis og valid udfyldelse af resultat-dokumentationen. Det er stadig ikke alle steder, at myndighedsmedarbejderne er involveret i registreringen af barnet, men der arbejdes på at få registreringsmodellen udbredt i endnu højere grad. 2.4 Datamaterialets kvalitet og analysestrategi På baggrund af det tilbundsgående forarbejde for udviklingen af resultatdokumentation vurderes datas validitet at være høj. I udviklingsprocessen er der inddraget en lang række fagpersoner, herunder repræsentanter fra såvel udfører som myndighedsområdet, som har deltaget i udvælgelsen og kvalificeringen af kategorierne. Desuden har resultatdokumentationen gennemgået en større test. Endvidere er konceptet i 2 endnu længere i udbredelsen på myndighedssiden. Dette er forhåbentligt med til at påvirke datakvaliteten, idet rådgiverens rolle blandt andet er at kvalitetssikre det dokumentationsarbejde, der er foretaget på tilbuddene. Der arbejdes kontinuert på at sikre en god og ensartet registreringspraksis, idet dette altid vil være en væsentlig udfordring i forbindelse med måling af sociale indsatsers resultater. Grundlaget for progressionsmålingerne er 4 registreringer. Størrelsen af datamaterialet er tilstrækkeligt stort til, at man kan sige, at det tegner et dækkende billede. Der arbejdes fortsat med implementeringen og forankringen af resultatdokumentation. Endvidere skal man særligt ved opdeling på de enkelte tilbud være opmærksom på, at resultaterne kan være sårbare over for enkelte meget komplekse eller modsat meget succesfulde forløb, som påvirker resultatet i uhensigtsmæssig stor grad. Det er derfor nødvendigt, at resultaterne tages med forbehold herfor, og at man er opmærksom på antallet af registreringer hos de enkelte tilbud. En stor del af denne udfordring imødegås imidlertid ved, at der alene afrapporteres på tilbud, hvor der er foretaget minimum 1 registreringer. Som nævnt opstilles målene for ½ år ad gangen. I afrapporteringerne fremgår graden af målopfyldelse og progression samlet set for alle registreringer, der er foretaget i 2. Det betyder, at det samme individ kan optræde flere gange, hvis der er foretaget fx to opfølgninger på det pågældende individ. Der er dog intet i datamaterialet, der tyder på systematiske skævheder, fx at der er foretaget flere målinger på mere problembelastede børn eller omvendt. I afsnittene nedenfor gennemgås resultaterne. I første omgang gennemgås resultaterne for 2. I det efterfølgende sammenlignes 2-resultaterne med resultaterne for 21. I afsnit fire analyseres og sammenlignes de enkelte foranstaltninger. 1

11 Resultatdokumentation 2, udsatte børn 3 Overordnede resultater 3.1 Analyse af resultaterne i 2 I dette kapitel analyseres og afrapporteres de samlede resultater af indsatsen på foranstaltningerne rettet mod udsatte børn for dermed at afdække tendenser og redegøre for formodede sammenhænge mellem indsats og resultater. Indholdet i kapitlet vil dels kaste lys over resultaterne og tendenserne af indsatsen i 2, dels sammenholde disse med tilsvarende dokumentation fra år 21. I afsnit 3.1 analyseres resultaterne fra 2, hvorefter disse vil blive sammenholdt med resultaterne fra år 21 i afsnit Samlede resultater I tabellen nedenfor ses de samlede resultater på tværs af de otte måleområder, der indgår i resultatdokumentationen. Tabel 3: Samlede resultater 2 Progressionsmål Progression Fastholdelsesmål Ingen Negativ opfyldt opfyldt progression progression 2 25 pct. 1 pct. 24 pct. 3 pct. pct. Det fremgår af tabellen, at 35 pct. af de børn, som modtager en indsats, oplever progression i 2. Heraf har 25 pct. opfyldt det ønskede progressionsmål, mens 1 pct. har udviklet sig positivt, dog uden at opfylde det ønskede mål, som blev fastsat ved foregående status. 24 pct. af børnene har opfyldt fastholdelsesmålet, mens 3 pct. af børnene ingen progression har udvist. Hertil kommer at pct. har udviklet sig i negativ retning og således oplevet tilbagegang. Overordnet set har 5 pct. af de børn, som undersøgelsen omfatter, altså enten oplevet progression eller opfyldt det ønskede fastholdelsesmål. Det er svært at sige, om det er en succes, at over halvdelen af børnene udvikler sig positivt eller i overensstemmelse med fastholdelsesmålet, idet man endnu ikke kan sammenligne resultaterne med andre kommuner, som endnu ikke tilvejebringer lignende dokumentation. Under alle omstændigheder skal der tages hånd om, at pct. af børnene oplever tilbagegang i løbet af foranstaltningen og at 3 pct. ingen progression oplever Områderesultater Nedenstående figur 1 viser områderesultaterne for 2. Figuren giver et overblik over den samlede udvikling i år 2 på de enkelte områder. Overordnet ses det af figuren, at mere end 5 pct. af børnene enten oplever progression eller opfylder det ønskede fastholdelsesmål på syv ud af de otte områder. Blot på området kriminalitet udviser en mindre andel end 5 pct. progression eller opfyldelse af fastholdelsesmålet.

12 CSU s rapportskabelon Figur 1: Områderesultater 2* Udvikling og adfærd (n=25) Familieforhold (n=431) Skole/daginstitution (n=32) Sundhedsforhold (n=22) Fritidsaktiviteter og venskaber (n=34) Selvhjulpenhed (n=23) Kriminalitet (n=4) Tilknytning (n=353) % 1% 2% 3% 4% 5% % % 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Ingen progression Negativ progression *Resultaterne i figuren inkluderer ikke uproblematiske observationer dvs. hvor der er scoret på området. Resultaterne på kriminalitetsområdet adskiller sig ligeledes i forhold til resultaterne på de øvrige områder, idet der her viser sig at være en markant højere andel af børn, som udviser tilbagegang. Hvor andelen af børn, der udvikler sig i negativ retning på de øvrige områder ligger mellem 8 og 15 pct. er resultatet på kriminalitetsområdet 35 pct. Dog skal man ved sammenligning på tværs af områderne holde sig for øje, at antallet af observationer er betydeligt lavere på kriminalitetsområdet i forhold til de øvrige områder. Dette skyldes, at langt de fleste børn, som modtager en indsats, ikke har problemer i forhold til kriminalitet. På områderne familieforhold samt tilknytning oplever færrest børn tilbagegang med hhv. 8 og pct. Anskues andelen af børn, som udvikler sig positivt, viser det sig, at resultaterne er højest på områderne udvikling og adfærd samt kriminalitet, hvor hhv. 42 og 3 pct. har udviklet sig positivt. Færrest børn har imidlertid udviklet sig på områderne skole/daginstitution samt fritidsaktiviteter og venskaber, hvor hhv. 31 pct. og 34 pct. har udvist progression. I nedenstående tabeller ses de opsummerede resultater for hhv. positiv og negativ udvikling. Det fremgår af tabel 4, at de områder, hvorpå der sker størst positiv udvikling er hhv. udvikling og adfærd, kriminalitet samt selvhjulpenhed. Tabel 4: Områder med størst positiv udvikling Udvikling og adfærd Kriminalitet Selvhjulpenhed Positiv udvikling 42 pct. 3 pct. 3 pct. Endvidere fremgår det i tabel 5, at kriminalitetsområdet går igen som værende et af de områder, hvorpå der ligeledes forekommer størst tilbagegang. Her ud over viser der sig ligeledes at være relativt store andele af børn, som udvikler sig i negativ retning på områderne skole/daginstitution, fritidsaktiviteter og venskaber samt udvikling og adfærd. Tabel 5: områder med størst negativ udvikling Kriminalitet Skole/daginstitution Fritidsaktiviteter og venskaber Udvikling og adfærd Negativ udvikling 35 pct. 15 pct. 12 pct. 12 pct. 12

13 Resultatdokumentation 2, udsatte børn Børnenes problemmønster Resultaterne i ovenstående tabel giver et klart billede af på hvilke områder, der bør arbejdes med at forbedre indsatsen, der tilvejebringes for målgruppen af udsatte børn. Figur 1 gav overblik over den udvikling, som er sket gennem 2. Det er imidlertid ligeledes vigtigt at holde for øje, at der er nogle områder, hvorpå langt større andele af børn har problemer end andre. I figur 2 ses alle observationer på de enkelte områder. De observationer, der er registreret som uproblematiske, indgår således også i resultaterne nedenfor. Derfor vil der være forskydninger i de relative andele, når man sammenligner figuren med figur 1, hvor de uproblematiske andele er ekskluderet fra beregningen. Figur 2 giver overblik over, på hvilke områder flest og færrest børn har problemer. Figur 2: Områderesultater 2 Udvikling og adfærd 1 4 Familieforhold Skole/daginstitution Sundhedsforhold Fritidsaktiviteter og venskaber Selvhjulpenhed Kriminalitet Tilknytning % 1% 2% 3% 4% 5% % % 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Resultaterne i figur 2 viser, at de områder, hvor færrest børn har problemer, er kriminalitet, selvhjulpenhed samt udvikling og adfærd. Tabel 3 viser, at flest børn oplever negativ progression på kriminalitetsområdet, hvilket ud fra resultaterne i figur 2 viser sig at være netop det område, hvorpå færrest børn har problemer, idet hele 8 pct. af børnene er registreret som uproblematiske. Ligeledes viser der sig at være få børn, som har problemer på områderne selvhjulpenhed samt udvikling og adfærd, hvor hhv. 5 og 4 pct. intet problem eller støttebehov har. I modsætning hertil fremgår det af figur 2, at flest børn har problemer på området familieforhold, hvor blot 8 pct. er registreret som uproblematiske. Herudover er der ligeledes relativt få uproblematiske på områderne skole/daginstitution samt tilknytning Gennemsnitlig udvikling og status Resultaterne ovenfor siger ikke direkte noget om, hvor problembelastede børnene er på de enkelte områder. De siger alene noget om, hvor mange der udvikler sig i positiv eller negativ retning. Den gennemsnitlige belastningsgrad og udvikling for den samlede gruppe af udsatte børn kan derimod ses af figur 3, som til gengæld ikke siger noget om, hvor stor en andel, der udvikler sig i den ene eller anden retning. Figuren læses således, at hele søjlen er den gennemsnitlige problembelastning (på en skala fra til 4) ved indskrivning, hvis der er tale om en forbedring. Det grønne område markerer den gennemsnitlige forbedring eller fremgang. Hvis der derimod er tale om en tilbagegang er hele søjlen imidlertid den gennemsnitlige problembelastning ved udskrivning. Det røde område markerer i disse tilfælde den gennemsnitlige forværring. 13

14 CSU s rapportskabelon Figur 3: Gennemsnitlig status og udvikling Kriminalitet Tilknytning Selvhjulpenhed,2,1 1,2,8,3,3 Fritidsaktiviteter og Sundhedsforhold Skole/daginstitution 1,3,3,,3 1,2,2 Indskrivning/udskrivning Forværring Forbedring Famileforhold Udvikling og adfærd 1,5,8,3,4, 1, 2, 3, 4, Resultaterne i figur 3 viser overordnet, at der er sket gennemsnitlige forbedringer på alle otte områder i 2. Dette vidner om, at den samlede udvikling i overvejende grad har været positiv frem for negativ på trods af, at resultaterne ovenfor viste, at nogle børn har udvist negativ progression. Endvidere fremgår det, at det område, hvorpå den laveste gennemsnitlige forbedring forekommer, er kriminalitetsområdet, hvilket ligeledes er det område, hvorpå problembelastningen viser sig at være lavest (,3 på skalaen -4). Den største gennemsnitlige problembelastning ses på områderne familieforhold, fritidsaktiviteter og venskaber samt tilknytning, hvor resultaterne ligger mellem 1, og 1,5 på skalaen -4. Endvidere forekommer den største gennemsnitlige forbedring netop på området familieforhold, hvor problembelastningen ligeledes er højest. Jf. tabel 5 ses det, at store andele oplever negativ progression især på kriminalitetsområdet. På trods heraf viser der sig samlet set at være sket forbedring på dette område. Forklaringen på dette er, at selv om en stor andel udvikler sig negativt, så er ændring i børnenes problembelastning så stor, at der stadig samlet set sker en forbedring. Fx kan det være, at mange af de børn, der udvikler sig positivt, oplever en ændring fra 4 - der er udtryk for massive problemer - til 2 eller 1, som er udtryk for et langt mindre problemomfang. Det betyder, at der måske er færre, der udvikler sig positivt, men dem der gør det, rykker sig relativt meget Analyse af baggrundsfaktorer Resultaterne ovenfor har vist den samlede udvikling for alle de børn, hvor der er foretaget en resultatdokumentation. I dette afsnit analyseres resultaterne på tværs af køn og foranstaltningstype (dagtilbud og døgntilbud). Formålet er at se, om der er evt. sammenhænge at spore mellem børnenes udvikling og forskellige baggrundsforhold. Køn I figur 4 ses resultaterne for baggrundsfaktoren køn på de otte områder. Af resultaterne fremgår det, at flest drenge sammenlignet med andelen af piger, oplever progression på områderne selvhjulpenhed, fritidsforhold og venskaber, skole/daginstitution, familieforhold samt udvikling og adfærd.

15 Resultatdokumentation 2, udsatte børn Figur 4: Resultater for piger og drenge Udvikling og adfærd M (n=255) K (n=21),1,1,8,,5,1,44,4,,,, Familiefo rhold M (n=254) K (n=21),2,18,1,18,,,21,,3,3,,8 Skole og daginstit ution Sundhed sforhold Fritidsfor hold og venskabe r Selvhjulp enhed M (n=252) K (n=215) M (n=255) K (n=21) M (n=254) K (n=21) M (n=25) K (n=21),21,,1,1,5,18,13,4,1,1,,,2,,1,1,,18,1,4,13,12,5,13,1,2,45,4,24,2,4,55,24,12,24,,,8,21,4,23,,23,8,,,,4 Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Kriminalit et M (n=248),3,1 K (n=212),3,1,,,8,2,3,2,4 Tilknytni ng M (n=254) K (n=22),18,2,8,1,1,1,2,22,21,25,, % 1% 2% 3% 4% 5% % % 8% % 1% Endvidere viser det sig, at flere drenge end piger opfylder fastholdelsesmålet på fem områder, nemlig tilknytning, kriminalitet, sundhedsforhold, skole/daginstitution samt udvikling og adfærd. Anskues andelen af børn, som ingen progression udviser ses det, at resultaterne er relativt ens for piger og drenge, dog oplever lidt større andele af piger ingen progression indenfor familieforhold, sundhedsforhold og tilknytning. I forhold til andelen af børn, som har gennemgået en negativ udvikling, viser resultaterne, at dette gør sig gældende for flest drenge på områderne tilknytning, skole/daginstitution, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber samt selvhjulpenhed. Det bør dog nævnes, at der på ingen områder viser sig at være markante forskelle mellem resultaterne for hhv. drenge og piger. Foranstaltningstype Ud over at kigge på køn er det ligeledes interessant at se børnenes udvikling, når man sondrer mellem de dyrere indsatser døgntilbuddene og de billigere indsatser i dagtilbuddene. Nedenstående figur viser børnenes belastningsgrad på en skala fra -4 hhv. på døgn- og dagtilbud indenfor de otte områder. 15

16 CSU s rapportskabelon Figur 5: Gennemsnitlig status ved indskrivning for døgn- og dagtilbud Udvikl ing og adfær d Famili eforh old Skole/ dagins titutio n Sundh edsfor hold Fritids aktivit eter og vensk aber Selvhj ulpen hed Tilkny tning Krimi nalite t Dagtilbud Døgntilbud Dagtilbud Døgntilbud Dagtilbud Døgntilbud Dagtilbud Døgntilbud Dagtilbud Døgntilbud Dagtilbud Døgntilbud Dagtilbud Døgntilbud Dagtilbud Døgntilbud,1,8,8, 1,1, 1,3 1,3 2,2 1, 2,2 2,4 2,4 2, 2,8 2, Problembelastning, 1, 2, 3, 4, Af figur 5 ses det, at problembelastningen indenfor døgntilbuddene ligger mellem, og 2, på skalaen -4. Problembelastningen på dagtilbuddene ligger imidlertid mellem,1 og 1, lavere på skalaen -4. Overordnet viser det sig, at der er relativt store forskelle i problembelastningen på hhv. døgn- og dagtilbuddene indenfor de enkelte områder. Af resultaterne ses, at belastningsgraden generelt er lavere på alle områder indenfor dagtilbuddene set i forhold til døgntilbuddene, hvilket er relevant at tage i betragtning ved sammenligning af resultaterne blandt børn, der modtager et døgn eller et dagtilbud. De væsentligste forskelle i belastningsgraden ses indenfor områderne selvhjulpenhed, sundhedsforhold samt tilknytning. Det er imidlertid ikke overraskende, at børn i døgntilbud har en større problembelastning, idet døgntilbud netop er en mere indgribende foranstaltning. Af figur ses resultaterne for hhv. dag - og døgntilbud på de otte områder. Resultaterne viser, at der på seks ud af otte områder er sket størst progression indenfor døgntilbuddene. De områder, hvorpå flest børn har oplevet progression på dagtilbuddene, sammenlignet med døgnforanstaltningerne, er familieforhold og skole og beskæftigelse. Endvidere ses det af figur, at der generelt er færre uproblematiske børn på døgntilbuddene. 1

17 Resultatdokumentation 2, udsatte børn Figur : Resultater for døgn- og dagtilbud Udvikling og adfærd Døgntilbud (n=1) Dagtilbud (n=3),2,13,15,5,5,32,52,24,,5,1, Familiefor hold Døgntilbud (n=1) Dagtilbud (n=3),18,24,12,8,,4,1,2,,4,8, Skole og daginstitu tion Døgntilbud (n=13) Dagtilbud (n=34),1,1,,5,12,41,2,8,,2,1,1 Sundheds forhold Fritidsfor hold og venskaber Selvhjulpe nhed Døgntilbud (n=1) Dagtilbud (n=38) Døgntilbud (n=1) Dagtilbud (n=38) Døgntilbud (n=1) Dagtilbud (n=3),2,8,,5,,1,1,18,,,3,8,1,3,,42,53,45,33,35,1,,1,8,1,5,4,13,8,2,,13,,8,,5 Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Kriminalit et Døgntilbud (N=15),,4,2 Dagtilbud (n=355),2,,,2,2,8,2,3 Tilknytnin g Døgntilbud (n=1) Dagtilbud (n=38),1,18,,1,1,31,48,4,5,8,28, % 1% 2% 3% 4% 5% % % 8% % 1% Det ses endvidere af figur, at andelen af børn, som opfylder fastholdelsesmålet generelt, er væsentligt større på døgntilbuddene sammenlignet med dagtilbuddene. Mellem 2 og 4 pct. opfylder fastholdelsesmålet på tværs af de otte områder indenfor døgntilbuddene, mens resultaterne ligger mellem og 12 pct. på dagtilbuddene. Hertil kommer, at der viser sig at være flest børn, som ingen progression oplever, indenfor alle områder på dagtilbuddene. Endvidere viser resultaterne, at mellem 3 og 1 pct. udvikler sig i negativ retning på dagtilbuddene, mens mellem 5 og 1 pct. oplever tilbagegang på døgntilbuddene. Indenfor begge foranstaltningstyper oplever flest børn tilbagegang på skole/daginstitutionsområdet. Færrest børn har udviklet sig negativt på områderne tilknytning, kriminalitet, selvhjulpenhed, sundhedsforhold, skole/daginstitution samt familieforhold på dagtilbuddene. 3.2 Analyse af udviklingen over år Samlede resultater I tabel ses de samlede resultater for hhv. år 21 og 2. Af tabellen fremgår det, at en andel på 35 pct. af de udsatte børn har oplevet progression i 2, mens resultaterne herfor i 21 var på 43 pct. Således oplever relativt færre børn progression i 2. Tabel : Samlede resultater for 21 og 2 Progressionsmål Progression Fastholdelsesmål Ingen Negativ opfyldt opfyldt progression progression 2 (n=4) 25 pct. 1 pct. 24 pct. 3 pct. pct. 21 (n=22) 3 pct. 13 pct. 1 pct. 3 pct. pct. De samlede resultater viser derudover, at en større andel af udsatte børn opfylder fastholdelsesmålet i 2. Hvor resultatet i 21 var 1 pct. er dette steget til 24 pct. i 2. Det vil sige at børn, som oplever progression eller fastholdelsesmålet falder fra 2 pct. i 21 til 5 pct. i 2. Dog er der ligeledes sket en lille stigning i andelen af børn, som oplever negativ progression fra pct. til pct. i 2. Hertil kommer, at 3 pct. ingen progression udviser, hvilket er overensstemmende med resultaterne i 21. 1

18 CSU s rapportskabelon Samlet set er der både sket positiv og negativ udvikling fra 21 til 2. På den ene side opfylder flere udsatte børn det ønskede fastholdelsesmål, mens færre på den anden side oplever progression samtidig med, at flere udvikler sig i negativ retning Områderesultater Af nedenstående figur ses resultaterne for hhv. 21 og 2 på de enkelte områder. Sammenlignes resultaterne for andelen af børn, som oplever progression i 21 og 2 ses det, at flere børn oplever progression på områderne udvikling og adfærd, sundhedsforhold, selvhjulpenhed samt tilknytning i 2. På de øvrige fire områder viser det sig imidlertid, at flere børn oplevede progression i år 21. Den mest markante forskel i resultaterne for de to år forekommer på kriminalitetsområdet, hvor der er sket et fald fra til 3 pct. fra 21 til 2. Figur : Områderesultater 2, 21. Udvik ling og adfær d Famili eforh old Skole /dagi nstitu tion Sund hedsf orhol d Fritid saktiv iteter og vensk aber Selvhj ulpen hed Krimi nalite t Tilkny tning 2 (n=25) 21 (n=25) 2 (n=431) 21 (n=13) 2 (n=32) 21 (n=12) 2 (n=22) 21 (n=1) 2 (n=34) 21 (n=13) 2 (n=23) 21 (n=18) 2 (n=4) 21 (n=35) 2 (n=353) 21 (n=184) % 1% 2% 3% 4% 5% % % 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Ingen progression Negativ progression Anskues andelen, som opfylder det ønskede fastholdelsesmål, viser resultaterne, at der blot på to områder, nemlig familieforhold og kriminalitet, er sket en stigning på hhv. 15 og 3 pct. point fra 21 til 2. På de øvrige områder er der imidlertid færre børn, som opfylder fastholdelsesmålet i 2. Her ses den største tilbagegang på området selvhjulpenhed, hvor resultaterne er faldet fra 3 pct. i 21 til 2 pct. i 2. På seks ud af otte områder er andelen af børn, som ingen progression udviser steget fra 21 til 2. Den væsentligste forskel forekommer på sundhedsforhold, hvor andelen er steget fra 15 til 3 pct. i 2. Herudover ses der dog ingen markante forskelle i andelen af børn, som ingen progression udviser. Den samme tendens viser sig imidlertid i forhold til andelen af børn, der oplever tilbagegang. På stort set alle områder er der sket mindre stigninger, mens der på tilknytningsområdet er sket en mere markant stigning fra til 35 pct. i år 2. 18

19 Resultatdokumentation 2, udsatte børn 4 Sammenligning af foranstaltninger I ovenstående afsnit er de samlede resultater for alle foranstaltningerne beskrevet og analyseret. I de følgende afsnit vil de enkelte foranstaltningers resultater sammenlignes. I analysen sondres der mellem døgntilbud og dagtilbud. I afsnit 4.1. analyseres resultaterne for døgntilbuddene, som er: Bøgholt Dalgården Miniinstitutionerne I afsnit 4.2. analyseres resultaterne for de dagtilbud, hvor der er gennemført resultatdokumentation. Det drejer sig om: Familieteam Vest Familieteam 2 Vest Familieværksted Vest Familieværksted Syd Familieværksted Nord Familieværksted Inter Familieværksted Centrum Familieteam Syd Familieteam Nord Familieteam Centrum I de to afsnit analyseres resultaterne for hvert enkelt af de otte områder, hvorpå resultatet af indsatserne vurderes. I analysen af de enkelte tilbud, skal man være opmærksom på, at dele af variationen i resultaterne muligvis kan være påvirket af forskellig registreringspraksis tilbuddene imellem. Der arbejdes løbende på at sikre, at registreringspraksis på tværs af tilbud bliver så ensartet som muligt. 4.1 Analyse af døgntilbud Udvikling og adfærd Figuren nedenfor viser resultaterne for de tre døgntilbud på området for udvikling og adfærd. Det fremgår, at flest børn oplever progression på Bøgholt sammenlignet med de to øvrige foranstaltninger. Således har 2 pct. af børnene på Bøgholt udviklet sig i positiv retning, mens resultaterne for Dalgården og Miniinstitutionerne er hhv. 3 og 23 pct. Figur 8: Sammenligning, udvikling og adfærd Miniinstitutionerne (n=45) Dalgården (n=5) Bøgholt (n=) % 2% 4% % 8% 1% progressionsmål opfyldt progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression 1

20 CSU s rapportskabelon Resultaterne viser endvidere, at den største andel, som opfylder fastholdelsesmålet, forekommer på Dalgården, hvor resultatet er 3 pct., mens hhv. 2 og 25 pct. opfylder fastholdelsesmålet på Miniinstitutionerne og Bøgholt. På Bøgholt ses det, at ingen børn er registreret som uproblematiske, mens der på Miniinstitutionerne er 3 pct. og på Dalgården 3 pct. uden problemer eller støttebehov indenfor området udvikling og adfærd. Generelt oplever få børn negativ progression på tværs af de tre døgntilbud. Den største andel, som udviser negativ progression ligger på pct. og forekommer på Bøgholt, mens der på Miniinstitutionerne og Dalgården er hhv. og 2 pct., der udvikler sig i negativ retning Familieforhold I figur ses døgntilbuddenes resultater på området familieforhold. Af resultaterne ses det, at Bøgholt er det døgntilbud, hvorpå flest børn oplever progression. Her har hele 45 pct. udviklet sig positivt, mens det drejer sig om 3 og 2 pct. på Dalgården og Miniinstitutionerne. Figur : Sammenligning på familieforhold Miniinstitutionerne (n=45) Dalgården (n=5) Bøgholt (n=) % 1% 2% 3% 4% 5% % % 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Af figur fremgår det ligeledes, at store andele opnår fastholdelsesmålet på Miniinstitutionerne og Dalgården, hvor resultaterne er 53 og 52 pct. På Bøgholt opfylder en noget mindre andel fastholdelsesmålet, nemlig 18 pct. På Miniinstitutionerne og Bøgholt viser der sig at være en andel på pct., som udvikler sig i negativ retning - dette gør sig gældende for en andel på pct. på Dalgården. Meget få børn viser sig endvidere at være uproblematiske på dette område. Blot 4 pct. er registeret som uproblematiske på Miniinstitutionerne, mens der ingen er på de øvrige døgntilbud. Herudover ses det, at en relativt stor andel på 2 pct. viser sig ikke at have udvist progression på Bøgholt. På Dalgård og Miniinstitutionerne er denne andel noget lavere, hhv. 12 og pct Skole/daginstitution Nedenfor ses de tre døgntilbuds resultater på området skole/daginstitution. Resultaterne viser, at flest børn har udviklet sig positivt på Dalgården, hvor det gælder for en andel på 34 pct. På Bøgholt og Miniinstitutionerne har hhv. 2 og pct. udvist positiv progression. 2

21 Resultatdokumentation 2, udsatte børn Figur 1: Sammenligning på skole og daginstitution Miniinstitutionerne (n=45) Dalgården (n=5) Bøgholt (n=) % 2% 4% % 8% 1% Progressionsmål opfyldt Fastholdelsesmål opfyldt Ingen progression Progression Uproblematisk Negativ progression Endvidere ses det af figur 1, at relativt store andele har opfyldt det ønskede fastholdelsesmål på tværs af de enkelte foranstaltninger. 52 pct. af børnene på Dalgården har opfyldt fastholdelsesmålet, mens resultaterne på de Miniinstitutionerne og Bøgholt er 31 og 2 pct. På Dalgården forekommer således både den største andel af børn, som har udvist progression samt opfyldt fastholdelsesmålet. Hertil kommer, at ingen børn har udvist negativ progression på Dalgården. Dette gør sig imidlertid ikke gældende på de øvrige døgntilbud, hvor en relativ stor andel på 35 pct. har udviklet sig negativt på Miniinstitutionerne, mens resultatet for Bøgholt er på pct. Resultaterne viser endvidere, at meget få børn er registreret som uproblematiske på området skole/daginstitution. 18 pct. har intet problem eller støttebehov på Miniinstitutionerne, mens ingen på de øvrige døgntilbud er registeret som uproblematiske på dette område Sundhedsforhold Nedenfor fremgår resultaterne for døgntilbuddene på området sundhedsforhold. Af resultaterne ses det, at en høj andel på 4 pct. udviser progression i forhold til dette område på Bøgholt. På Dalgården og Miniinstitutionerne er resultaterne noget lavere, nemlig 2 og 2 pct. Figur sammenligning på sundhedsforhold Miniinstitutionerne (n=45) Dalgården (n=5) Bøgholt (n=) % 2% 4% % 8% 1% Progressionsmål opfyldt Fastholdelsesmål opfyldt Ingen progression Progression Uproblematisk Negativ progression Samtidig med at der på Bøgholt forekommer flest børn, som udviser progression, er det ligeledes her, hvor færrest børn opfylder det ønskede fastholdelsesmål. 18 pct. opfylder fastholdelsesmålet 21

22 CSU s rapportskabelon på Bøgholt, mens dette gælder for hhv. 5 og 38 pct. på Dalgården og Miniinstitutionerne. Det ses endvidere, at ingen børn på Bøgholt har oplevet tilbagegang på dette område. Dog har en andel på hhv. og 8 pct. udviklet sig negativt på Miniinstitutionerne og Dalgården Fritidsforhold og venskaber Nedenfor ses resultaterne af de tre døgntilbuds indsatser på området fritidsaktiviteter og venskaber. Heraf fremgår det, at en andel på 55 pct. af børnene har haft fremgang i forhold til fritidsaktiviteter og venskaber. Sammenlignet med resultaterne for Bøgholt har en mindre andel udvist progression på Dalgården og Miniinstitutionerne, hvor resultaterne er hhv. 3 og 22 pct. Figur 12: Sammenligning, fritidsforhold og venskaber Miniinstitutionerne (n=45) Dalgården (n=5) Bøgholt (n=) % 1% 2% 3% 4% 5% % % 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression På trods af at der forekommer en relativt stor andel, som oplever progression på Bøgholt, er der imidlertid ingen, der opfylder det ønskede fastholdelsesmål. Flest børn opfylder fastholdelsesmålet på Dalgården, hvor resultaterne er på 5 pct., mens resultatet er på 43 pct. på Miniinstitutionerne. På Bøgholt viser der sig at være flest børn, som ingen progression udviser. Her er andelen på 32 pct., mens andelen er på hhv. 13 og 8 pct. på Dalgården og Miniinstitutionerne. Ud over den forholdsvis store andel, som ikke oplever progression på Bøgholt, viser resultaterne ligeledes, at en andel på pct. udvikler sig i negativ retning. Flest børn oplever imidlertid tilbagegang på Miniinstitutionerne, hvor andelen er på 1 pct., mens ingen udvikler sig i negativ retning på Dalgården Selvhjulpenhed I figur 13 er resultaterne for området selvhjulpenhed illustreret. Af resultaterne ses det, at en væsentlig højere andel oplever progression på Bøgholt sammenlignet med de to øvrige døgntilbud. På Bøgholt har en høj andel på 1 pct. udviklet sig positivt i 2. Denne andel er imidlertid noget lavere, nemlig på hhv. 3 og 1 pct. på Dalgården og Miniinstitutionerne. 22

23 Resultatdokumentation 2, udsatte børn Figur 13: Sammenligning, selvhjulpenhed Miniinstitutionerne (n=45) Dalgården (n=5) Bøgholt (n=) 1 % 2% 4% % 8% 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression På Dalgården har 4 pct. som den højeste andel opfyldt fastholdelsesmålet, mens ingen har opfyldt dette på Bøgholt. På Miniinstitutionerne er en relativt høj andel registeret som uproblematiske, nemlig 2 pct. Blot 2 pct. af børnene på Dalgården har intet problem eller støttebehov på dette område, mens ingen er registreret som uproblematiske på Bøgholt. Resultaterne viser endvidere, at Miniinstitutionerne er det eneste døgntilbud på dette område, hvor en andel har udviklet sig i negativ retning Kriminalitet På dette område foretages ikke analyse, da meget få børn har problemer i forhold til kriminalitet. Således vil enkelte observationer kunne påvirke resultaterne uhensigtsmæssigt, hvorfor det kan være svært at belyse udviklingen her indenfor Tilknytning Nedenfor fremgår de tre døgntilbuds resultater på tilknytningsområdet. Af resultaterne fremgår det, at mange børn oplever progression på Bøgholt, hvor det drejer sig om hele 4 pct. På Miniinstitutionerne gør det sig gældende for en andel på 33 pct. som oplever progression, mens resultatet for Dalgården er 32 pct. Figur Sammenligning, tilknytning Miniinstitutionerne (n=45) Dalgården (n=5) Bøgholt (n=) % 2% 4% % 8% 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression 23

24 CSU s rapportskabelon På Dalgården og Mininstitutionerne opfylder hhv. 4 og 42 pct. det ønskede fastholdelsesmål, mens ingen på Bøgholt opfylder dette. Resultaterne viser endvidere, at meget få børn er registeret som uproblematiske i henhold til tilknytning. Blot pct. har intet problem eller støttebehov på Miniinstitutionerne. Herudover viser der sig at være en mindre andel på Bøgholt og Miniinstitutionerne, som har oplevet tilbagegang. 18 pct. på Bøgholt har udvist tilbagegang, mens dette gælder for 13 pct. på Miniinstitutionerne Opsummering Ovenfor er resultaterne af indsatsene på de tre døgntilbud Bøgholt, Dalgården og Miniinstitutionerne beskrevet. I tabel 5 er resultaterne opsummeret. Nedenstående tabel bør læses i sammenhæng med figurerne ovenfor, idet tabellen alene opsummerer de relative andele, der har udviklet sig hhv. positivt og negativt. Den tager ikke højde for de relative andele, der placerer sig i de tre øvrige målopfyldelseskategorier fastholdelsesmål opfyldt, uproblematiske og ingen progression. Tabel : Opsummering af resultater på tværs af områder Tilbud, hvor andelen af børn, der har udviklet sig positivt, er størst Tilbud, hvor andelen af børn, der har udviklet sig negativt, er størst Udvikling og adfærd Bøgholt Bøgholt Familieforhold Bøgholt Bøgholt/Miniinstitutionerne Skole/daginstitution Dalgården Miniinstitutionerne Sundhedsforhold Bøgholt Miniinstitutionerne Fritidsaktiviteter og venskaber Bøgholt Miniinstitutionerne Selvhjulpenhed Bøgholt Miniinstitutionerne Kriminalitet (mange uproblematiske) (mange uproblematiske) Tilknytning Bøgholt Bøgholt Af tabel fremgår det, at Bøgholt på alle områder - med undtagelse af skole/daginstitution - er det tilbud, hvor andelen af børn, der har udvist positiv progression, er størst. På området skole/daginstitution er det på Dalgården, den største andel har udviklet sig positivt gennem 2. Ud over at Bøgholt er det døgntilbud, hvor andelen af børn, der oplever progression er størst på flest områder, viser det sig ligeledes at være det døgntilbud, hvor andelen af børn, der har udvist tilbagegang, er størst på tre områder. Disse områder er udvikling og adfærd, tilknytning samt familieforhold. Dog bør det nævnes, at der forekommer lige store andele, som udviser negativ progression på Bøgholt og Miniinstitutionerne indenfor området familieforhold. På områderne skole/daginstitution, sundhedsforhold, fritidsaktiviteter og venskaber samt selvhjulpenhed ses det, at flest børn udviser negativ progression på Miniinstitutionerne sammenlignet med de to øvrige døgnforanstaltninger. Der er imidlertid ikke lavet en opsummerende vurdering på området kriminalitet, idet store andele er registeret som uproblematiske på dette område. 24

25 Resultatdokumentation 2, udsatte børn 4.2 Analyse af dagtilbud Udvikling og adfærd Figur 15 viser resultaterne for de 1 dagtilbud på området udvikling og adfærd. Af figuren ses det, at mellem 8 og 2 pct. har oplevet progression på tværs af de enkelte dagtilbud. Flest har oplevet progression på Familieteam Vest samt Familieteam Syd, mens færrest har oplevet progression på Familieværksted Centrum. Figur 15: Sammenligning, udvikling og adfærd Familieteam Vest (n=13) Familieteam 2 Vest (n=35) Familieværksted Vest (n=21) Familieværksted Syd (n=84) Familieværksted Nord (n=21) Familieværksted Inter (n=) Familieværksted Centrum (n=) Familieteam Syd (n=) Familieteam Nord (n=85) Familieteam Centrum (n=81) % 2% 4% % 8% 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Endvidere viser resultaterne, at store andele betegnes som uproblematiske på alle dagtilbud indenfor området udvikling og adfærd. Således har pct. på Familieværksted Nord, som den største andel, ingen problemer eller støttebehov. Den laveste andel forekommer på Familieværksted Centrum, hvor 41 pct. er registeret som uproblematisk. En relativ høj andel udviser ingen progression på Familieværksted Centrum, hvor resultatet er 33 pct. På de øvrige dagtilbud er andelen, som ingen progression udviser lavere, og ligger mellem 5 og 2 pct. Det er ligeledes på Familieværksted Centrum, at flest børn udvikler sig i negativ retning, her oplever 15 pct. tilbagegang. I modsætning hertil oplever ingen tilbagegang på Familieteam Vest, mens resultaterne ligger mellem og pct. på de øvrige dagtilbud Familieforhold I figur 1 ses resultaterne på området familieforhold på de 1 dagtilbud. Resultaterne viser, at relativt mange udsatte børn oplever progression på området familieforhold på tværs af de enkelte tilbud. Mellem 22 og 58 pct. udvikler sig i positiv retning, hvoraf den laveste andel forekommer på Familieværksted Syd, mens den højeste forekommer på Familieværksted Nord. 25

26 CSU s rapportskabelon Figur 1: Sammenligning på familieforhold Familieteam Vest (n=13) Familieteam 2 Vest (n=35) Familieværksted Vest (n=21) Familieværksted Syd (n=84) Familieværksted Nord (n=21) Familieværksted Inter (n=) Familieværksted Centrum (n=) Familieteam Syd (n=) Familieteam Nord (n=85) Familieteam Centrum (n=81) % 2% 4% % 8% 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression På området familieforhold viser der sig at være få uproblematiske børn på tværs af de enkelte dagtilbud. Således er der ikke nogen uproblematiske børn på Familieværksted Nord samt Familieteam Syd, mens den højeste andel viser sig at ligge på 2 pct. og forekommer indenfor Familieteam 2 Vest og Familieværksted Vest. Endvidere viser resultaterne, at meget få har oplevet tilbagegang på området familieforhold. På Familieteam Vest, Familieteam 2 Vest, Familieværksted Inter samt Familieværksted Centrum har ingen børn udviklet sig i negativ retning. På Familieteam Syd gennemgår flest en negativ udvikling, hvilket er en andel på pct. Færrest oplever tilbagegang på Familieværksted Syd, hvor resultatet er på pct Skole og daginstitution Nedenfor ses resultaterne af de 1 tilbuds indsatser på skole/daginstitutionsområdet. Heraf fremgår det, at en andel på 3 pct. oplever progression på Familieteam Vest, hvilket udgør det højeste progressionsresultatet på tværs af dagtilbuddene. Færrest har imidlertid oplevet progression på Familieværksted Centrum, hvor resultatet er pct. Figur 1: Sammenligning, skole og daginstitution Familieteam Vest (n=13) Familieteam 2 Vest (n=35) Familieværksted Vest (n=21) Familieværksted Syd (n=84) Familieværksted Nord (n=21) Familieværksted Inter (n=) Familieværksted Centrum (n=) Familieteam Syd (n=) Familieteam Nord (n=85) Familieteam Centrum (n=81) % 2% 4% % 8% 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression 2

27 Resultatdokumentation 2, udsatte børn På Familieværksted Centrum samt Familieteam Syd har relativt mange, hhv. 44 og 43 pct., ingen progression udvist, og samtidig er det ligeledes på disse dagtilbud, hvor flest udvikler sig i negativ retning. Hhv. 2 og 22 pct. af de udsatte børn oplever tilbagegang på Familieteam Syd og Familieværksted Centrum, mens færrest oplever tilbagegang på Familieteam 2 Vest, hvor resultatet er 3 pct Sundhedsforhold I figur 18 er resultaterne på området sundhedsforhold illustreret. Af resultaterne ses det overordnet, at store andele på tværs af de enkelte tilbud er registeret som uproblematiske. Andelen af børn uden problemer eller støttebehov ligger således mellem 38 og 85 pct., hvoraf den højeste andel forekommer indenfor Familieteam Vest og den laveste indenfor Familieteam 2 Vest. Figur 18: Sammenligning, sundhedsforhold Familieteam Vest (n=13) Familieteam 2 Vest (n=35) Familieværksted Vest (n=21) Familieværksted Syd (n=84) Familieværksted Nord (n=21) Familieværksted Inter (n=) Familieværksted Centrum (n=) Familieteam Syd (n=) Familieteam Nord (n=85) Familieteam Centrum (n=81) % 1% 2% 3% 4% 5% % % 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression På Familieværksted Inter har flest børn oplevet progression, nemlig 43 pct., mens Familieteam Vest med en andel på 8 pct. er det dagtilbud, hvor færrest har oplevet progression. Det ses endvidere af figur 18, at der forekommer negativ progression på området sundhedsforhold indenfor otte ud af de ti dagtilbud. Således viser der sig at være en andel mellem 3 og pct., som har udviklet sig negativt gennem 2, hvoraf den højeste andel ligger indenfor Familieteam Syd, mens den laveste findes indenfor Familieteam 2 Vest Fritidsforhold og venskaber Nedenstående figur viser resultaterne på området fritidsaktiviteter og venskaber for de enkelte dagtilbud. På dette område viser det sig, at relativt mange børn oplever progression. Flest børn har udviklet sig positivt på Familieteam Syd, hvor resultatet er på 5 pct. På Familieværksted Centrum samt Familieteam Vest har forholdsvist små andele dog oplevet progression, nemlig og 1 pct. 2

28 CSU s rapportskabelon Figur 1: Sammenligning, fritidsforhold og venskaber Familieteam Vest (n=13) Familieteam 2 Vest (n=35) Familieværksted Vest (n=21) Familieværksted Syd (n=84) Familieværksted Nord (n=21) Familieværksted Inter (n=) Familieværksted Centrum (n=) Familieteam Syd (n=) Familieteam Nord (n=85) Familieteam Centrum (n=81) % 1% 2% 3% 4% 5% % % 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression På dagtilbuddet med størst progression ses ligeledes den største andel af børn, som oplever tilbagegang. Således har 21 pct. udviklet sig i negativ retning på Familieteam Syd, mens de laveste resultater forekommer på Familieteam Centrum, Familieværksted Inter og Familieteam 2 Vest, hvor pct. har oplevet tilbagegang Selvhjulpenhed I figuren nedenfor fremgår resultaterne på tværs af de enkelte dagtilbud på området selvhjulpenhed. Overordnet ses det, at mange børn er uproblematiske på dette område. Mellem 43 og pct. er registreret som uproblematiske på tværs af tilbuddene, hvoraf den højeste andel forekommer indenfor Familieværksted Nord, mens den laveste forekommer indenfor Familieværksted Inter. Figur 2: Sammenligning, selvhjulpenhed Familieteam Vest (n=13) Familieteam 2 Vest (n=35) Familieværksted Vest (n=21) Familieværksted Syd (n=84) Familieværksted Nord (n=21) Familieværksted Inter (n=) Familieværksted Centrum (n=) Familieteam Syd (n=) Familieteam Nord (n=85) Familieteam Centrum (n=81) % 1% 2% 3% 4% 5% % % 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Relativt få oplever progression på dette område, ligesom at forholdsvist små andele oplever tilbagegang. Flest oplever progression på Familieteam Vest, hvor resultatet er på 3 pct. På Familieteam 2 Vest oplever færrest progression, nemlig blot pct. 28

29 Resultatdokumentation 2, udsatte børn Anskues andelen af børn, som har udvist negativ progression, ses det, at den største andel forekommer indenfor Familieteam Syd, hvor resultatet herfor er på pct. På 3 ud af de 1 dagtilbud opleves der ikke negativ progression, dette gælder for Familieteam Vest, Familieværksted Syd samt Familieværksted Inter Kriminalitet På dette område foretages ikke analyse, da store andele af de børn, som modtager en indsats, er registreret som uproblematiske, hvorfor det kan være svært at belyse udviklingen på dette område Tilknytning Figur 22 viser resultaterne for de 1 dagtilbud på tilknytningsområdet. Af figuren fremgår det, at mellem og 34 pct. oplever progression. På Familieværksted Vest har flest børn udviklet sig i positiv retning, mens færrest har udviklet sig på Familieværksted Inter og Familieteam Syd. Figur 22: Sammenligning, tilknytning Familieteam Vest (n=13) Familieteam 2 Vest (n=35) Familieværksted Vest (n=21) Familieværksted Syd (n=84) Familieværksted Nord (n=21) Familieværksted Inter (n=) Familieværksted Centrum (n=) Familieteam Syd (n=) Familieteam Nord (n=85) Familieteam Centrum (n=81) % 1% 2% 3% 4% 5% % % 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Resultaterne viser endvidere, at Familieteam Vest er det eneste tilbud, hvor der ikke er registeret en andel af børn, som ingen progression oplever. Således har mellem og 5 pct. ingen progression oplevet på de øvrige dagtilbud, hvoraf de højeste andele forekommer indenfor Familieværksted Inter samt Familieværksted Syd. Ses der bort fra Familieværksted Inter og Familieteam Syd, viser det sig, at en mindre andel inden for alle dagtilbud har udviklet sig negativt. 22 pct. har som den højeste andel oplevet tilbagegang på Familieværksted Centrum, mens den laveste andel forekommer indenfor Familieteam 2 Vest, hvor resultatet er på 3 pct Opsummering Ovenfor er resultaterne af indsatsene på Familieteam Vest, Familieteam 2 Vest, Familieværksted Vest, Familieværksted Syd, Familieværksted Nord, Familieværksted Inter, Familieværksted Centrum, Familieteam Syd, Familieteam Nord, Familieteam Centrum beskrevet. I tabel er resultaterne opsummeret. Nedenstående tabel bør læses i sammenhæng med figurerne ovenfor, idet tabellen alene opsummerer de relative andele, der har udviklet sig hhv. positivt og negativt. Den tager ikke højde for de relative andele, der placerer sig i de tre øvrige målopfyldelseskategorier fastholdelsesmål opfyldt, uproblematiske og ingen progression. 2

30 CSU s rapportskabelon Tabel 8: Opsummering af resultater på tværs af områder Tilbud, hvor andelen af børn, der har udviklet sig positivt, er størst Tilbud, hvor andelen af børn, der har udviklet sig negativt, er størst Udvikling og adfærd Familieteam Syd Familieværksted Centrum Familieforhold Familieværksted Nord Familieteam Syd Skole/daginstitution Familieteam Vest Familieteam Syd Sundhedsforhold Familieværksted Inter Familieteam Syd Fritidsaktiviteter og venskaber Familieteam Syd Familieteam Syd Selvhjulpenhed Familieteam Vest Familieteam Syd Kriminalitet (mange uproblematiske) (mange uproblematiske) Tilknytning Familieværksted Vest Familieværksted Centrum Af tabel 8 fremgår det, at Familieteam Syd er det dagtilbud, hvor den højeste andel børn har udviklet sig positivt på områderne udvikling og adfærd samt fritidsaktiviteter og venskaber. Ligeledes viser det sig, at flest børn har udvist positiv progression på Familieteam Vest på to områder, nemlig skole/daginstitution og selvhjulpenhed. Herudover ses det, at flest oplever progression på området familieforhold indenfor Familieværksted Nord, mens dette gælder for Familieværksted Inter og Familieværksted Vest på områderne sundhedsforhold og tilknytning. Anskues herimod de dagtilbud, hvor andelen af børn, der har udvist tilbagegang er højest, ses det, at Familieteam Syd går igen på fem ud af syv områder, nemlig familieforhold, skole/daginstitution, sundhedsforhold, fritidsaktiviteter og venskaber samt selvhjulpenhed. Herudover viser resultaterne, at flest børn udvikler sig i negativ retning på områderne udvikling og adfærd samt tilknytning indenfor Familieværksted Centrum. På kriminalitetsområdet foretages der imidlertid ikke analyse, da meget få børn har problemer på dette område. 3

31 UDGIVET AF Center for Socialfaglig Udvikling UDARBEJDET AF Ian Kirkedal Nielsen og Ida Karina Jensen Center for Socialfaglig Udvikling UDGIVELSESÅR 212 ISBN-NUMMER Evt. Rapporten kan ses på Center for Socialfaglig Udviklings hjemmeside CSU er en enhed i Aarhus Kommunes Socialforvaltning. Vores opgave er at understøtte udviklingen af den sociale indsats i dialog og samarbejde med ledelse, driftsområder, medarbejdere og brugere. Kompetenceområderne er evaluering, dokumentation og effektstyring, konsulentbistand og implementeringsstøtte og kompetenceudvikling.

32