Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Transkript

1 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 14. oktober 2011, fra kl til efterfulgt af frokost Mødelokale C, Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, Silkeborg Deltagere: Afbud: Niels Højberg, Niels Erik Kjærgaard, Erik Hattens, Jesper Hjort, Niels Aalund, Jesper Kaas Schmidt, Claus Damgaard, Leif Sønderup for Jann Hansen, Birgit Fogh Rasmussen, Nich Bendtsen, Hans Nikolaisen, Lasse Jacobsen, Per Mathiasen, Jesper Thyrring Møller, Anders J. Jørgensen, Lars Møller, Lisbeth Binderup, Bo Johansen, RM, Henrik Brask Pedersen, RM, Jan Kallestrup, Eva Glæsner, KKR, Jonna Holm Pedersen, KKR, Inger Bojsen Nehm, kd-net (ref.) Henning Hansen 1. Godkendelse af dagsorden... Niels Erik Kjærgaard anmodede om at Midtjysk Erhvervsakademi, MEA s høring af udkast til kvalitetsstandarder vedr. certificering af innovationssystemet behandles under punkt 20 på dagsordenen. Med tilføjelsen blev dagsordenen godkendt. 2. Godkendelse af referatet fra møde fredag den 19. august 2011 Bilag 1. Referat fra møde i kd-net fredag 19. august Birgit Fogh Rasmussen anmodede om at få ændret formuleringen under punkt 3 Med følgende justeringer var der opbakning fra alle 19 kommuner til formuleringen af afsnittet vedr. taksterne idet Lemvig Kommune ikke bakkede op om formuleringen men blot tog den til efterretning. Referatet tilrettes med følgende formulering: Med følgende justeringer var der generel opbakning fra kommunerne til formuleringen af afsnittet vedr. taksterne. Under punkt 5. blev det præciseret at kommunerne ønsker afsnittet færre men større og mere specialiserede hospitaler fjernet fra kommissoriet til Task Force. Det kan konstateres, at Region Midtjylland ønsker at bibeholde formuleringen /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 1

2 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 3. Fælles prioritering af infrastrukturen v. Jan Kallestrup Med baggrund i drøftelserne på Kontaktudvalgsmødet 27. september 2011 drøftes den videre proces og organisering af det fælles kommunale/regionale infrastrukturarbejde. Der henvises til materiale udsendt til og uddelt på Kontaktudvalgsmødet 27. september Bilag 2. Udkast til kommissorium eftersendes.... Det blev aftalt, at det skal tydeliggøres de fem anbefalinger fra det fælles indspil til Infrastrukturkommissionen i 2007 fortsat er de højest prioriterede infrastruktur projekter i den midtjyske region, men at kommunerne og Region Midtjylland har ønsker om flere vigtige fremtidige infrastrukturprojekter. Det blev også aftalt, at de vejstrækninger, der er nævnt i 2007 indspillet igen skal nævnes, ligesom opmærksomheden skal henledes på allerede igangsatte projekter, samt projekter, hvor der er iværksat indledende undersøgelsesarbejder. Vigtigheden af, at indspillet også har fokus på udbygning af infrastrukturen til erhvervsområderne i yderområderne blev understreget. Ligeledes blev det påpeget, at det er vigtigt, at alle kommuner kan se sig selv i indspillet. Det blev aftalt, at kommissoriet tilrettes og at fase 0 afkortes, så et fælles indspil til transportministeren kan være klar hurtigst muligt. Samtidig forlænges fase 1. Det blev derudover aftalt, at kd-net præsenteres for eventuelle oplæg inden disse behandles politisk. Det blev påpeget, at vindmølletransporten i kommissoriet bør fremstå som en aktuel og konkret problemstilling, der arbejdes med, og ikke som en af de overordnede indsatser ift. transportministeren og folketinget. Kd-net informeres om gruppens tilretning af kommissoriet med henblik på senere formel godkendelse i kd-net. 4. Den Regionale UdviklingPlan v. Niels Erik Kjærgaard Orientering om udkast til den Regionale UdviklingsPlan af 7. september Bilag 3. Udkast til Den Regionale UdviklingsPlan af 7. september Det blev pointeret, at afsnittet vedr. energi og miljø er for konkret i forhold til de øvrige afsnit. Der var enighed om, at RUP en bør være et strategisk dokument, og at konkrete mål bør udelades. Det blev anført, at Limfjorden bør fremhæves som en del af kystturismen. Der var enighed om, at kommunernes rolle på sundhedsområdet bør tydeliggøres/præciseres. Det blev aftalt, at afsnittet vedr. infrastruktur revideres, således at det kan rumme, det fælles indspil, der kommer vedr. infrastruktur, jf. punkt /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 2

3 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Det blev aftalt, at kommunerne har mulighed for at komme med skriftlige kommentarer til udkastet senest 21. oktober 2011 til Niels Erik Kjærgaard og Eva Glæsner. Desuden blev det aftalt, at udkastet behandles på møde i KKR Midtjylland 8. november Endelig blev det aftalt, at der udarbejdes et fælles kommunalt høringssvar, men at kommunerne samtidig kan afgive individuelt høringssvar. 5. Vækstforum v. Niels Højberg Drøftelse af den administrative styregruppes ideer og overvejelser til videreudvikling af Vækstforum samarbejdet, med henblik på præsentation og drøftelse på møde i KKR Midtjylland 8. november Niels Højberg redegjorde for overvejelserne vedr. det oplæg, der skal præsenteres på møde i KKR Midtjylland 8. november Oplægget vil indeholde følgende tre fokuspunkter: - Økonomien er der alternativer til Vækstforum? - De strategiske satsninger initiering af kommunale projekter og finansieringsprincipper. - Rollefordelingen muligheder for afbureaukratisering af Vækstforumarbejdet. Bo Johansen gav tilsagn til, at Region Midtjylland er indstillet på at samarbejde om en casebaseret undersøgelse af bureaukratiet omkring Vækstforum, herunder også muligheden for at en ekstern part inddrages i vurderingerne. 6. Kollektiv trafik v. Lars Møller Trafikstyregruppen har på sit møde 30. september 2011 drøftet indhold og proces frem mod KKR-mødet 27. januar 2012, hvor følgende punkter planlægges drøftet: - Samarbejdsmuligheder om den kollektive trafik - Orientering om letbane - Rejsekortet fordele og ulemper Drøftelserne vedr. rejsekortet skal også ses som en indledning til den høringsproces, der vil løbe mellem ultimo oktober og ultimo december Projektleder Michael Steinberg, Midttrafik præsenterede seneste nyt i forhold til Rejsekortet, herunder en vurdering af fordele og ulemper samt økonomiske konsekvenser ved en tilslutning til Rejsekortet. Præsentationen er vedlagt referatet. Det fremgik af præsentationen, at der fra Midttrafik arbejdes med, at der kun skal rejsekortudstyr i regionale busser, bybusser og enkelte lokalruter (700 busser). Det betyder, at nogle kommuner på lokalruter vil skulle vælge simple billetsystemer eller gratis lokal kørsel. Alle kommuner vil skulle bidrage finansieringsmæssigt uanset at der er gratis transport i kommunen /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 3

4 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Der blev blandt kommunaldirektørerne udtrykt bekymring for Rejsekortets levetid og teknologi samt for en eventuel overtagelse af gæld ved tilslutning til Rejsekortet. Dilemmaet omkring, at den midtjyske region muligvis bliver den eneste region, der ikke bliver en del af Rejsekortet blev drøftet. Det blev oplyst, at Fyns Trafik endnu ikke har taget stilling til en tilslutning. Det er efterfølgende konstateret, at heller ikke Bornholms Trafik har taget stilling til en tilslutning til Rejsekortet. Det blev aftalt, at Midttrafik skal frembringe et overblik over, hvad der er lagt til grund for beslutningerne i de andre regioner, for derved at få et bedre grundlag for en beslutning. Der blev orienteret om den temadrøftelse om rejsekortet som Midttrafiks bestyrelse har inviteret medlemmer af byråd og regionsråd til 4. november Indbydelsen er vedlagt referatet. Afslutningsvist orienterede Lars Møller om, at Midttrafik primo 2012 gerne vil have en dialog med KKR Midtjylland om: - Kollektiv trafik generelt, herunder hvordan Midttrafik kan hjælpe kommunerne med højere belægning på taxa- og buskørsel. - Letbanen orientering om letbaneprojektet, især de vestlige kommuner i regionen oplever mangel på information. - Rejsekortet orientering om status Grøn Vækst v. Jann Hansen Orientering om status på Grøn Vækst programansøgningen. Bilag 4. Statusnotat på Grøn Vækst, 30. september Inger Nehm orienterede om, at de fem regioner har ansøgt om en samlet EU budgetramme på ca. 340 mio. kr. Det blev aftalt, programgruppen tager stilling til en omfordeling af budgettet, hvis den midtjyske region ikke får den ansøgte budgetramme på 94,5 mio. kr. Inger Nehm orienterede om, at der i samarbejde med Region Midtjylland arbejdes på et administrationsnotat, der skal definere, hvordan ansøgninger skal prioriteres. Administrationsnotatet forventes drøftet på møde i kd-net 6. januar Det specialiserede socialområde v. Henning Hansen Evaluering af processen vedr. Rammeaftale 2012 samt fremlæggelse af årshjul samt proces for Rammeaftale Bilag 5. Årshjul for Rammeaftalearbejdet... Eva Glæsner orienterede om, at kommunerne er indbudt til fagkonferencen i november. Indbydelser til konferencen i januar 2012 for politikere og brugerorganisationer udsendes i disse dage /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 4

5 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Med baggrund i drøftelser i DASSOS blev det aftalt, at pejlemærker for styringsaftalen for 2013 med fordel allerede kan drøftes KKR s møde 21. marts 2012 og behandles på KKR mødet 15. juni Covenant of Mayors Borgmesterpagten v. Jan Kallestrup Drøftelse af kommunernes eventuelle tiltrædelse af Borgmesterpagten, jf. drøftelse på Kontaktudvalgsmødet 27. september 2011, hvor det blev besluttet at opfordre kommunerne til at tiltræde Borgmesterpagten og at Region Midtjylland påtager sig rollen som regional støttefunktion. Bilag 6. Materiale vedr. EU s Borgmesterpagt... Jan Kallestrup kvitterede for notatet om fordele og ulemper ved underskrivelse af EU s borgmesterpagt. Der var enighed om, at det er kommunernes suveræne beslutning, hvorvidt man ønsker at underskrive borgmesterpagten. Der var ligeledes enighed om, at hvis en kommune vælger ikke at underskrive borgmesterpagten er det ikke ensbetydende med, at kommunen ikke er aktiv i forhold til opfyldelse af EU s mål. 10. Nyt fra Regionen v. regionsdirektør Bo Johansen... Bo Johansen orienterede kort om de økonomiske udfordringer i forbindelse med sygehusbyggerierne. Henrik Brask Pedersen informerede om mødet i trafikforligskredsen 13. oktober 2011, hvor det blev understreget fra transportministerens side, at der ikke er ekstra midler til rådighed. Det betyder i forhold til letbaneprojektet, at ejerskabet til Grenaabanen forbliver i BaneDanmark, og spørgsmålet om overdragelse af banen afventer etablering af letbanen. Grenaabanen er fortsat en del af letbaneprojektet. 11. Eventuelt... Ingen bemærkninger /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 5

6 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Anden del af mødet (uden regionsdirektøren) 12. Opfølgning på første del af mødet Infrastrukturgruppe v. Jan Kallestrup Udpegelse af kommunale repræsentanter til den fælles kommunale/regionale arbejdsgruppe vedr. infrastruktur jf. punkt En række kommunaldirektører ønskede, at deres kommune blev repræsenteret i infrastrukturgruppen. Konklusionen på drøftelserne af gruppens sammensætning blev, at der er bred opbakning til, en kommunal repræsentation på fire personer i arbejdsgruppen. Samtidig er der enighed om, at kd-net informeres og løbende involveres i arbejdet. Det blev aftalt, at følgende fire kommunale repræsentanter udpeges til infrastrukturgruppen, og at disse fire repræsentanter skal indhente synspunkter fra de kommuner, der ikke er repræsenteret i arbejdsgruppen. Følgende personer udpeges til Infrastrukturgruppen: Kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard, Ringkøbing-Skjern Kommune som medformand Stadsdirektør Niels Højberg, Aarhus Kommune Kommunaldirektør Henning Hansen, Ikast-Brande Kommune Kommunaldirektør Jan Kallestrup, Favrskov Kommune 13. Kollektiv trafik v. Lars Møller Trafikstyregruppen har udarbejdet et kommissorium, som indstilles godkendt. Bilag 7. Udkast til kommissorium for trafikstyregruppen... Udkast til kommissorium blev godkendt. Efterfølgende informerede Lars Møller om, Midttrafiks håndtering af tjenestemandspension og opfordrede til at de enkelte kommuner indbetaler det opkrævede beløb. 14. Sundhedsområdet v. Jesper Kaas Schmidt Orientering om organiseringen af det fælles sundhedsarbejde i kommunerne og samarbejdet med Region Midtjylland herunder overvejelse om ansættelse af sekretariatsmedarbejder. Bilag 8. Notat om etablering af sekretariatsfunktion på sundhedsområdet Bilag 9. Figur over organiseringen af sundhedsområdet Bilag 10. Oversigt over deltagere i det administrative samarbejde på sundhedsområdet Jesper Kaas Schmidt blev udpeget til formand for KOSU. Det blev oplyst, at det planlægges at den kommende sekretariatsmedarbejder på sundhedsområdet får ansættelse i Favrskov Kommune og placeres i Hinnerup. Denne løsning vurderes til bedst at kunne bidrage til at samle de fælles sekretariatsfunktioner efter næste valg /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 6

7 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 15. Uddannelsesområdet Dimensionering på SOSU, PAU og sundhedsplejerske området v. Jann Hansen Status på arbejdet om ændret dimensionering på SOSU, PAU og sundhedsplejerske området, jf. aftale på mødet 18. marts Eva Glæsner fremlagde en model for ændret dimensionering på PAU-området. Det blev aftalt, at der arbejdes videre med alternative fordelingsnøgler. Eva Glæsner fremlagde desuden en model til fordeling af de 22 pladser på sundhedsplejerskeområdet, som kommunerne i den midtjyske region har fået tildelt pr. 1. januar Der var enighed om at følge den fremlagte model. En oversigt over modellen er vedlagt referatet Styregruppen for uddannelse v. Lasse Jacobsen Status på uddannelsesområdet, herunder drøftelse af, hvilke uddannelsespolitiske temaer, der vurderes som særligt vigtige. Desuden orientering om planerne for KKR s drøftelser på møderne 8. november 2011 og 27. januar Styregruppen for uddannelse har brugt en del tid på at drøfte og udvikle samarbejdet med VIA. Som led heri er der tidligere i kd-net aftalt fælles retningslinjer for de mange arbejdsgrupper/fora i VIA, der udpeges kommunale repræsentanter til. Der arbejdes på at få gennemført en analyse på det fremtidige behov for arbejdskraft samt behov for fremtidens kompetencer i samarbejde med Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland. Endvidere drøftes også en opdatering af tidligere gennemførte analyser på velfærdsuddannelsesområdet. KKR formandskabet har igennem længere tid efterspurgt strategiske drøftelser om uddannelsesområdet. Derfor er følgende to temadrøftelser aftalt: - 8. november 2011 er velfærdsuddannelserne inviteret til KKR mødet, hvor uddannelse drøftes ud fra et arbejdsgiverperspektiv januar 2012 er erhvervsuddannelserne inviteret til KKR mødet, hvor uddannelse drøftes ud fra et arbejdsmarkedsperspektiv. Jan Kallestrup opfordrede til at borgmestrene forhåndsorienteres om de strategiske drøftelser på uddannelsesområdet. 16. Regionale møder Møde i Kontaktudvalget 27. september 2011 v. Jan Kallestrup Opfølgning på møde i Kontaktudvalget 27. september Ingen yderligere bemærkninger Møde i KKR Midtjylland 8. november 2011 v. Jan Kallestrup Orientering om de foreløbige punkter på dagsordenen til møde i KKR Midtjylland 8. november Bilag 11. Foreløbig dagsorden til KKR-møde 8. november /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 7

8 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Der blev informeret om at punktet vedr. det nære Sundhedsvæsen Inspirationskatalog bliver fjernet fra dagsordenen. Som aftalt under punkt 4 behandles udkast til den Regionale UdviklingsPlan på mødet. 17. Seminar for kd-net 2011 v. Jan Kallestrup Fastlæggelse af program for det årlige døgnseminar for kd-net, der afholdes december Jan Kallestrup orienterede om overvejelser vedr. mulige oplægsholdere. Der arbejdes konkret med Stine Carsten Kendal, innovationsdirektør i mediehuset og tænketanken Mandag Morgen; Sophus Garfiel, departementschef i Økonomi- og Indenrigsministeriet; samt Ove K. Pedersen, professor ved Copenhagen Business School. Har skrevet bogen Den brutale konkurrencestat. Derudover blev Mette Wier, direktør for AKF nævnt som mulig oplægsholder: Kd-net sekretariatet arbejder videre med programmet for seminaret. 18. Mødedatoer for 2012 v. Jan Kallestrup Forslag til mødedatoer for 2012 drøftes. Bilag 12. Forslag til mødedatoer for Forslag til mødedatoer blev godkendt. 19. Næste møde v. Jan Kallestrup Næste møde i kommunaldirektørnetværket er fredag 6. januar Mødet afholdes på Viborg Rådhus, Mødelokale M5, Prinsens Allé 5 i Viborg. Dagsordenen til mødet fremsendes senest 30. december Eventuelt... MEA s høring af kvalitetsstandarder til certificering af innovationssystemet: 13. september 2011 har Midtjysk Erhvervsakademi, MEA sendt kvalitetsstandarder til certificering af innovationssystemet sendt til høring blandt erhvervsserviceaktørerne. Der er flere opmærksomhedspunkter i forhold til kommunerne. Det blev aftalt, at Niels Erik Kjærgaard, Lisbeth Binderup og Jesper Thyrring Møller vurderer, hvorvidt der er behov for en samlet henvendelse fra kd-net. Inger Nehm har efterfølgende på vegne af kd-net fremsendt høringssvar /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 8

9 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region i forbindelse med seminar 2011 Tid og sted: Torsdag 1. til fredag 2. december 2011 på Gl. Skovridergaard Deltagere: Afbud: Anders J. Jørgensen, Hans Nikolaisen, Lasse Jacobsen, Henning Hansen, Niels Aalund, Jesper Kaas Schmidt, Claus Damgaard, Niels Erik Kjærgaard, Jann Hansen, Jesper Thyrring Møller, Birgit Fogh Rasmussen, Per Mathiasen (torsdag), Nich Bendtsen, Lars Møller, Lisbeth Binderup, Jesper Hjort, Niels Højberg (torsdag), Jan Kallestrup, Jonna Holm Pedersen, KKR, Inger Bojsen Nehm, kd-net (ref.). Erik Hattens, Eva Glæsner. Referat fra drøftelse af aktuelle emner torsdag 1. december 2011 samt status på aktiviteterne i 2011 (generalforsamling) og drøftelse af de strategiske indsatser i 2012, fredag 2. december Der refereres ikke fra indlæggene fra Stine C. Kendal og Ove K. Pedersen. Aktuelle emner 1.Sundhedssekretariatet Jan Kallestrup orienterede om processen vedr. ansættelse af medarbejder til sundhedssekretariatet. Det forventes at en ny medarbejder tiltræder 1. marts Grøn vækst Jann Hansen orienterede om status for Grøn Vækst. Den midtjyske region har ikke fået tildelt et beløb, der svarede til forventningerne, hvilket betyder at der skal laves en ny fordeling af midler imellem de fem indsatsområder. Det blev aftalt, at programgruppen fastlægger ny budgetfordeling. Jann Hansen tager initiativ hertil. Region Midtjylland har forespurgt kd-net, om kommunerne vil være med til at klage over fordelingen af Grøn Vækst midlerne, dels administrativt til NaturErhvervstyrelsen og dels politisk til ministeren for Fødevarer og ministeren for by, bolig og landdistrikt. Der var enighed om, at kommunerne i den midtjyske region er medunderskriver på klagerne. Den politiske involvering tager KKR sekretariatet sig af. Det blev aftalt, at der som udgangspunkt kun bliver en ansøgningsrunde i Regional strategi for velfærdsuddannelse Fra VIA UC s side presses der på for at få godkendt et udkast til regional strategi for velfærdsuddannelserne. Det blev aftalt, at strategien skal behandles af styregruppen for uddannelse inden den behandles i kd-net. Det forventes at ske på møde i kd-net 9. marts /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 1

10 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 4. Uddannelsesanalyse Det er tidligere aftalt, at der til brug for dimensioneringen på pædagogområdet i 2012 skal udarbejdes en opdateret analyse. Styregruppen for uddannelse havde håbet, at den planlagte samlede analyse for velfærdsuddannelser var klar inden dimensioneringen for 2012 skal fastlægges. Det er imidlertid ikke tilfældet. Eva Glæsner har indhentet tilbud fra Epinion på en del-analyse for pædagogområdet. Det blev aftalt at udsætte stillingtagen til del-analysen for pædagogområdet til møde i kd-net 6. januar Infrastruktur Niels Erik Kjærgaard orienterede kort om status på infrastrukturgruppens arbejde. Det blev aftalt, at kommunerne får ca. to måneder til at komme med input til det videre infrastrukturarbejde. Niels Erik Kjærgaard indkalder ideer via mail til kommunaldirektørerne. Der var enighed om, at der ikke planlægges en formel politisk proces i de enkelte kommuner inden indmeldingerne. Generalforsamling 2011 Efter en kort status over årets aktiviteter blev organiseringen af kd-net og de administrative arbejdsgrupper drøftet. Der blev udtrykt tilfredshed med organiseringen af kd-net. Det blev aftalt, at Medborgerhuset i Silkeborg fastholdes som mødested. Betaling for leje af lokaler og forplejning vil fremover ske af det fælles kd-net budget. Alternative mødesteder er undersøgt. Det blev aftalt, at mødestrukturen og tidsomfanget fastholdes. Der var enighed om, at der i 2012 vil være fokus på følgende emner: Evaluering af kommunalreform Infrastruktur Rejsekortet Sundhedsområdet Det specialiserede socialområde Den regionale udviklingsplan Erhvervsområdet/vækstforum Det blev endvidere drøftet på hvilke områder, der med fordel kan etableres et samarbejde med naboregionerne. Punktet indgår i de videre overvejelser for Det blev aftalt, at der skal udarbejdes et brev til KL, hvor kommunerne i den midtjyske region kommenterer på og tilbyder at være behjælpelige i forhold til de benchmarks KL udarbejder. Det bemærkes, at der ikke er udsendt nye opdaterede tal via sundhedsområdet. Endvidere registreres fejl i benchmarks for handikapområdet. Jan Kallestrup tager initiativ til henvendelsen til KL /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 2

11 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Økonomi for de fælles kommunale opgaver 2011 Det foreløbige regnskab for 2011 og forslag til budget for 2012 for de administrative opgaver i relation til KKR Midtjylland blev drøftet. Det blev aftalt, at der indstilles til KKR Midtjylland, at overskud for 2011 overføres til 2012 budgettet /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 3

12 Embedsmandsgruppe: Infrastrukturinvesteringer i den midtjyske region Oplæg til Kommissorium Formål og baggrund På Kontaktudvalgsmødet den 27. september 2011 aftalte regionsrådsformanden og borgmestrene i de 19 midtjyske kommuner, at der skal udarbejdes et oplæg, som sammenfatter de trafikpolitiske interesser i den midtjyske region. Oplægget skal præsenteres for Folketingets partier og medvirke til at sikre den bedst mulige varetagelse af den midtjyske regions fremtidige infrastrukturinteresser. Baggrunden for at iværksætte arbejdet er drøftelser på Kontaktudvalgsmødet den 27. september 2011, hvor der blev gjort status på de fælles anbefalinger til statslige infrastrukturinvesteringer fra 2007 samt drøftet fremtidig håndtering af yderligere initiativer. Kontaktudvalget besluttede i forlængelse heraf at nedsætte en embedsmandsgruppe med repræsentanter fra kommunerne og fra regionen. Formålet med arbejdet i embedsmandsgruppen er at udarbejde et revideret midtjysk indspil til de kommende nationale infrastrukturdrøftelser med afsæt i det fælles indspil til Infrastrukturkommissionen fra juni 2007, hvor de 19 kommuner og regionen i fællesskab prioriterede fem anbefalinger til statslige infrastrukturinvesteringer i den midtjyske region. Gruppens arbejde vil bl.a. basere sig på de aftaler, der indgår i trafikaftalen indgået af Folketingets forligspartier i januar 2009, samt opfølgningen heraf gennem de kommende års investeringer. Mål og hovedopgaver Udgangspunktet for embedsmandsgruppens arbejde er, at de fem anbefalinger fra 2007 fastholdes som højeste prioritet, herunder opgradering af hovedlandevejene i regionen samt adgangsforholdene til havnene og lufthavnene. Det betyder, at kommuner og region fortsat arbejder i alle relevante sammenhænge for at få anbefalingerne gennemført. Herudover skal gruppen overveje, om andre formuleringer skal opdateres, herunder vurdere processen for, hvordan evt. nye større projekter kan optages som fælles anbefalinger. I arbejdet skal gruppen bl.a. inddrage følgende spørgsmål: - Hvordan løses udfordringen med trængsel i nord-syd trafikken i Jylland? Der kan tænkes flere løsninger, fx: Udbygning af E45 (udover de seks prioriterede spor), en midtjysk motorvejskorridor eller motorvejsopkobling af Viborg på Herning-Vejle motorvejen. - Er der siden indspillet til Infrastrukturkommissionen opstået andre trafikale og udviklingsmæssige udfordringer, som bør undersøges med henblik på infrastrukturløsninger? - Er veje en brugbar løsning i dele af regionen? - Hvordan sikres de bedst mulige betingelser for havneudvikling, herunder adgangsvejene til havnene? - Hvordan kan jernbanetrafikken bedst styrkes?

13 Hvordan sikrer vi transportveje til fremtidige vindmølletransporter? Der skal følges op på det mellemkommunale arbejde, der allerede er igangsat. Desuden skal gruppen følge udviklingen af det arbejde, transportministeriet har sat i gang vedrørende den strategiske analyse for Østjylland og udviklingen af en landstrafikmodel, hvor sidstnævnte er forankret på DTU (se faktaboks nederst). Proces Opgaven vil hensigtsmæssigt kunne deles op i tre faser: Fase 0, som fokuserer på et hurtigt indspil til Regeringens ønske om fremrykning af investeringer. Indspillet bliver primært en opfølgning og ajourføring af argumentgrundlaget for de projekter, der indgår i det fælles indspil til Infrastrukturkommissionen fra Tidsplan: Inden udgangen af Fase 1, som tager udgangspunkt i det fælles indspil fra 2007, og hvad der er sket siden på området for herigennem at opdatere indspillet. I denne fase arbejdes endvidere med forslag til konkrete undersøgelsestiltag for eksisterende projekter og nye infrastrukturtiltag samt konkrete projekter som f.eks. transportkorridorer for større transporter, eksempelvis vindmølletransporter. I forbindelse med regeringens fremrykning af offentlige investeringer vil kommunerne sandsynligvis skulle spille en rolle. Derfor kan gruppen i denne fase indkalde kommunernes ønsker til infrastrukturen. Tidsplan: Inden udgangen af 2. kvartal Fase 2, som fokuserer på et indspil til en ny regional vision på infrastrukturområdet og den kollektive trafik, hvor indspillet med afsæt i det fælles indspil til Infrastrukturkommissionen - giver et bud på en langsigtet vision for udbygning af den regionale infrastruktur og den kollektive trafik omfattende såvel vej- og jernbanenettet som havne og lufthavne. Tidsplan: Inden udgangen af Sammensætning af embedsmandsgruppe og organisering Der er udpeget fire embedsmænd fra kommunerne til gruppen og to embedsmænd fra Region Midtjylland. Gruppen har et delt formandskab mellem kommunerne og Region Midtjylland. Region Midtjylland stiller medarbejderressourcer til rådighed til sekretariat for embedsmandsgruppen, der ligeledes kan suppleres med kommunale ressourcer. Region Midtjylland er desuden indstillet på at afsætte økonomiske ressourcer til indkøb af nødvendige analyser og data. Det forventes også, at kommunerne bidrager økonomisk. Følgende er udpeget til embedsmandsgruppen: Ringkøbing-Skjern Kommune: Kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard (medformand) Favrskov Kommune: Kommunaldirektør Jan Kallestrup Aarhus kommune: Stadsdirektør Niels Højberg Ikast-Brande Kommune: Kommunaldirektør Henning Hansen Region Midtjylland: Direktør Lars Hansson (medformand) Region Midtjylland: Afdelingschef Henrik Brask Pedersen Embedsmandsgruppen organiserer selv arbejdet, så de nævnte emner er dækket ind. Gruppen fastsætter selv sin mødeplan og aktiviteter.

14 Desuden bør gruppen være opmærksom på, hvilke alliancepartnere der med fordel kan arbejdes sammen med, fx naboregioner og statslige myndigheder. Embedsmandsgruppen godkender endelig kommissorium og beslutter, hvordan resultatet af arbejdet præsenteres. Gruppens kommissorium og arbejdsplan fremlægges for Kontaktudvalget på dets møde i januar Gruppen refererer til Kontaktudvalget. Faktaboks Strategiske analyser og landstrafikmodellen I forbindelse med trafikforliget fra januar 2009 blev der sat et arbejde i gang med en strategisk analyse for udbygningsmulighederne af infrastrukturen i Østjylland. Som en del af denne analyse er der lavet screeningsundersøgelser af en midtjysk motorvejskorridor, af udvikling af motorvejskapaciteten i Østjylland og ved Lillebælt samt af modernisering og forbedring af jernbanenettet i Østjylland. Kattegatforbindelsen indgår også i denne strategiske analyse, men afventer i øjeblikket udarbejdelsen af landstrafikmodellen, som også er en del af trafikaftalen. Ifølge trafikaftalen skal de strategiske projekter være afsluttede i 2013, hvor der skal ligge et beslutningsgrundlag for de forskellige projekter. Opgaven med landstrafikmodellen udføres på DTU og består i at lave en trafikmodel, som kan bruges til at regne på forskellige infrastrukturprojekter. En første version var klar i foråret 2011 og bruges til at regne på den østjyske motorvej, den midtjyske motorvejskorridor samt forbindelserne over Lillebælt, men ikke til Kattegatforbindelsen, da modellen ikke kan tage højde for trafikspring, overflytning mellem transportformer og tilbagebetalingsstrukturer. Det kan den næste version af landstrafikmodellen, som forventes færdig i april Hele landstrafikmodellen skal være færdig i 2015.

15 Inger Bojsen Nehm (Favrskov Kommune) Fra: Jan Kallestrup (Favrskov Kommune) Sendt: 30. december :22 Til: Inger Bojsen Nehm (Favrskov Kommune) Emne: Indkaldelse af ønsker og visioner for infrastrukturudbygningen i den midtjyske region Fra: Niels Erik Kjærgaard [mailto:niels.erik.kjaergaard@rksk.dk] Sendt: 13. december :16 Til: Anders Johannes Jørgensen; Samsø Kommune; Birgit Fogh Rasmussen (Lemvig Kommune); Claus Damgaard (Struer Kommune); Erik Hattens (Herning Kommune); Hans Nikolaisen; Henning Hansen (Ikast-Brande Kommune); Jan Kallestrup (Favrskov Kommune); Jann Hansen (Jann.Hansen@silkeborg.dk); Jesper Hjort (Odder Kommune); Jesper Kaas Schmidt (Norddjurs Kommune); Jesper Thyrring Møller; Lars Møller; Lasse Jacobsen (Viborg Kommune); Lisbeth Binderup (lisbeth.binderup@skanderborg.dk); Nich Bendtsen (nbe@syddjurs.dk); Niels Erik Kjærgaard; Niels Højberg; Niels Aalund (Horsens Kommune); Per K. Mathiasen (Skive Kommune) Cc: egl@kl.dk; Thomas Steen Hansen; Hanne-Marie.Soerensen@RU.RM.DK Emne: Indkaldelse af ønsker og visioner for infrastrukturudbygningen i den midtjyske region Kære Kolleger Under henvisning til drøftelserne på kommunaldirektør netværkets seminar skal jeg hermed indkalde jeres ønsker og visioner til den forestående politiske debat om infrastrukturudviklingen i den midtjyske region. Er der siden indspillet til Infrastruktur kommissionen opstået andre trafikale og udviklingsmæssige udfordringer, som bør indgå i de kommende faser 1 og 2 drøftelser, og er der forslag til konkrete analyser og undersøgelsestiltag, som bør igangsættes med henblik på at understøtte eksisterende projekter og nye infrastrukturtiltag? Følgende temaer kan overvejes: Vejtrafik Offentlig transport: Jernbane, lufthavne og anden kollektiv transport Havne Perspektivet eller målet med denne indhentning af ønsker og visioner er - som der står i kommissoriet - at give et indspil til en ny regional vision på infrastrukturområdet og den kollektive trafik, hvor indspillet skal give et bud på en langsigtet vision for udbygning af den regionale infrastruktur og kollektive trafik. Embedsmandsgruppen vil i lyset af kommissoriet (vedlagt) og med udgangspunkt i jeres tilbagemeldinger udarbejde et oplæg til en vision for fremtidige infrastrukturinvesteringer af regional, national og evt. international betydning. Med en løbende og relevant inddragelse af KD-netværket vil det færdige oplæg derefter tjene som udgangspunkt for den politiske debat. Jeg skal bede om, at I senest d. 16/ fremsender kommunens ønsker til infrastrukturelle investeringer til Thomas Steen Hansen, thomas.s.hansen@rksk.dk. De indkomne forslag vil blive drøftet første gang i embedsmandsgruppen ultimo januar Med venlig hilsen God jul og godt nytår. Niels Erik Kjærgaard Kommunaldirektør Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden Ringkøbing Direkte telefon Mobiltelefon niels.erik.kjaergaard@rksk.dk 1

16 Rammeaftale 2012 KD-net indstiller at følgende tekst vedr. metode- og takstudvikling tilføjes forslaget til Rammeaftale 2012 side 25: Der er enighed om - at der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau. - at sætte særligt fokus på den fælles metodeudvikling. Det skal undersøges hvordan JYFE (Jysk socialforsknings- og evalueringssamarbejde) og Metodecentret Center for Innovation og Metodeudvikling (etableret som en selvejende institution 1. juni 2010 af Århus, Herning, Skanderborg og Randers kommuner samt Region Midtjylland) kan bidrage mere til den fælles metodeudvikling. - at fortsætte udviklingen af differentierede takster for de enkelte tilbud med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst. - at udarbejde forslag til en forenkling af takstberegningen - at overheadprocenterne i takstberegningen er maksimale procenter(bort set fra udviklingsprocenten på 0,5, som skal anvendes) dvs. driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 5,4 % - at hver af driftsherrerne(19 kommuner og regionen) reducerer udgifterne og dermed taksterne over de næste 3 år med i alt 6 %. I 2012 skal der ikke ske en reduktion af taksterne. I 2013 reduceres taksterne med 3 % og med yderligere 3 % i driftsherrerne har mulighed for at reducere udgifterne og dermed taksterne før de nævnte tidspunkter, at fordele nedsættelsen forskelligt på voksen og børneområdet, og på de forskellige tilbud. Takstreduktionen skal således ses som et gennemsnit af den enkelte driftsherres samlede tilbud omfattet af rammeaftalen. Takstreduktionen skal ses i forhold til den ordinære takst for 2011(dvs. uden over-/underskud indregnet). (Afskrivning og forrentning af bygninger mv. og bidrag til tjenestemandsopsparing indgår ikke, men følger blot de gældende beregningsprincipper).det bemærkes at udgiftsbudgetterne og dermed taksterne derudover er omfattet af den almindelige pris- og lønregulering. - I særlige tilfælde kan der mellem driftsherren og køberkommunerne indgås aftale om en anden takstudvikling end ovenstående - at reduktionen af udgifterne og dermed taksterne kan ske på flere måder - sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau. - at indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion". - Inden indgåelse af rammeaftalen for 2013 skal det nærmere vurderes hvilke tilbud der skal være omfattet af aftalen

17

18 Proces årshjul for 2013 KKR MIDTJYLLAND 4. Kvartal Kvartal Kvartal 2012 Novemberkonference for fagpersoner ifht. Rammeaftale bl.a. drøftelse af fokus- og udviklingsområder 1. januar 2012 minister udmelder særligt tema Januarkonference, politikere og brugerorganisationer DASSOS, Udviklingsstrategi 2013 KKR og RKU, Udviklingsstrategi 2013 Udviklingsstrategi i byråd og regionsråd 1. juni - Udviklingsstrategi offentliggøres 3. Kvartal 2012 DASSOS, Styringsaftale 2013 KKR og RKU, Styringsaftale 2013 Styringsaftale i byråd og regionsråd (offentliggøres 15. oktober)

19 Problemstillinger fra høringssvarene om kvalitetsstandarder 1. Iværksættere og virksomheder Mange høringssvar anfører, at omdrejningspunktet for kvalitetsstandarderne er at skabe merværdi for iværksættere og virksomheder. Flere kritiserer det udsendte materiale for, at fokusere på interne systemer og processer frem for at sætte iværksætteren og virksomhedens behov i centrum. Det skal bemærkes, at det er korrekt, at system og processer er beskrevet grundigt, men at målet stadig er, at iværksætternes og virksomhedernes møde med innovationssystemet skal være præget af professionalisme, koordinering og ydelser af høj kvalitet. Problemstilling: Hvordan sikrer vi, at fokus holdes på at skabe merværdi for virksomhederne? 2. Fokusområderne Mange høringssvar er positive over for kvalitetssikring, men en del mener ikke, at de fremlagte kvalitetsstandarder giver mening i forhold til deres hverdag. Der er dog stor opbakning til fokusområde IV om medarbejderkompetencer. Flere høringssvar foreslår, at der udarbejdes et nyt oplæg til kvalitetsstandarder, som kun kommer til at omhandle fokusområde IV. Andre foreslår, at der gennemføres et pilotprojekt kun med lokal erhvervsservice og Væksthuset. Endelig foreslår et par stykker, at certificeringen kun skal omfatte de enkelte konsulenter og ikke aktørerne. Enkelte høringssvar tilkendegiver, at de ser mere mening i de andre fokusområder end i fokusområde IV om medarbejderkompetencer. Det er således ikke entydigt hvilke fokusområder, der giver mening for den enkelte. Problemstilling: På hvilket niveau skal certificeringen foregå på organisationsniveau eller på medarbejderniveau? Flere af høringssvarene påpeger, at aktørerne arbejder ud fra vidt forskellige forudsætninger og som følge deraf, bør kvalitetsstandarderne differentieres, således at eksempelvis lokal erhvervsservice har andre standarder end de øvrige aktører. Der lægges således op til, at der udarbejdes forskellige standarder for hver af de 11 aktører. Andre høringssvar lægger op til et sæt kvalitetsstandarder, men at de enkelte aktører kun svarer på de fokusområder, som er relevante for dem. Problemstilling: Hvilke konsekvenser vil det have, hvis der udarbejdes særlige standarder til hver af de 11 aktørgrupper? 3. Regionalt kontra nationalt niveau Mange høringssvar fra de statslige aktører (innovationsnetværk, innovationsmiljøer, GTS ernes innovationsagentordning) efterlyser en afklaring af, hvordan de skal forholde sig til de regionale kvalitetsstandarder i forhold til, at de skal arbejde nationalt på tværs af regionsgrænser. Hvis de med tiden skal leve op til 5 forskellige kvalitetsstandarder - en fra hver region - bliver det meget bureaukratisk. Det foreslås, at der etableres et fælles nationalt kvalitetssystem. De statslige aktører skal i forvejen afrapportere på forskellig vis til staten. Nogle af de statslige aktører mener, at kvalitetsstandarderne vil komme på tværs af de afrapporteringer, som de skal leve op til i forhold til staten. Et høringssvar foreslår, at kvalitetsstandarderne kun bør omfatte regionale aktører, som ikke pt. er

20 underlagt evaluering og godkendelse af en offentlig myndighed. I praksis vil dette forslag betyde, at der ikke skal gennemføres fælles kvalitetsstandarder. Side 2/2 Problemstilling: Hvordan håndterer vi nationale aktører, som i forvejen er godkendt efter statslige krav? 4. Kvalitet Nogle høringssvar ønsker slet ikke en kvalitetsstandard. Begrundelsen er, at innovationssystemet ikke skal være præget af ensartethed. De ser det som en styrke, at de enkelte enheder har deres egne metoder i forhold til iværksættere og virksomheder, og at de beskrevne udfordringer må løses hos den enkelte aktør som en ledelsesmæssig opgave. Andre aktører har modsat holdning og mener at tiltaget vil højne kvalitetsniveauet i forhold til iværksættere og virksomheder. Nogle udtrykker bekymring for, at hvis alle aktører skal kunne opfylde en kvalitetsstandard vil den blive udvandet og kun afspejle laveste fællesnævner. Et høringssvar sammenfatter problemstillingen: Der er risiko for, at kvalitetsstandarderne bliver for statiske, for uambitiøse og for bureaukratiske, og at løsningen må være dialog mellem de statslige aktører. Endelig rejses spørgsmål i forhold til, hvordan jobcentrene skal tænkes ind, og hvordan freelance erhvervskonsulenter skal indgå i kvalitetsstandarderne. I forhold til jobcentrene lægges der op til en direkte dialog med disse eller med repræsentanter for det midtjyske kommunaldirektørnetværk. Problemstilling: Hvordan hindrer vi, at kvalitetsstandarderne bliver for statiske, og at kvalitetsniveauet bliver for lavt? 5. Ressourcer og økonomi Mange af høringssvarene udtrykker bekymring for dokumentationsbyrden i forbindelse med kvalitetsstandarderne. Omvendt konstateres det i nogle høringssvar, at et fælles CRM-system vil kunne dokumentere de fleste kvalitetsstandarder, men at det kræver en forbedring af det eksisterende CRM-system. Derudover anfører flere, at de ikke kommer uden om at have to CRM-systemer, da nogle oplysninger af fortrolighedshensyn over for virksomhederne ikke kan deles i et fælles system. Flere høringssvar efterlyser oplysninger om økonomien i forbindelse med implementering af fælles kvalitetsstandarder. Dvs., hvilke omkostninger vil der være forbundet med gennemførelse af kvalitetsstandarderne, og hvem skal finansiere hvad. Som svar herpå kan oplyses: - at efteruddannelse bliver finansieret af MEA - at CRM-systemet bliver betalt via de regionale programmer - at Certificeringsnævnet og sekretariatet betales af bevillingsgiverne, som er Erhvervs- og Byggestyrelsen, kommunerne (KKR Midtjylland), Region Midtjylland, Undervisningsministeriet samt Forsknings- og Innovationsstyrelsen - at den enkelte enhed må afholde udgifter til selvkontrol og dokumentation Problemstilling: Hvilke minimumskrav skal stilles til dokumentation for at sikre troværdighed? Er selvkontrol og indtastninger i CRM systemet tilstrækkeligt?

21 Mødeplan for drøftelse af kvalitetsstandarder og den videre proces 20. december 2011 På MEA Akademirådsmøde den 5. december 2011 blev høringssvarene om kvalitetsstandarder drøftet. Høringssvarene viser, at helt overordnet er der overvejende enighed om målene for et professionelt innovationssystem, men der er forskellige opfattelser af hvilke midler, der skal tages i brug for at nå et sammenhængende innovationssystem af høj kvalitet. Diskussionen går således ikke på, om innovationssystemet skal certificeres, men om hvordan det kan gøres, så det giver mening i dagligdagen og bevæger innovationssystemet i den rigtige retning til gavn for iværksættere og virksomheder i region Midtjylland. Visionen er, at iværksættere og virksomheder oplever et innovationssystem, som er præget af professionalisme, koordinering og ydelser af høj kvalitet. Missionen er således at udvikle et certificeret innovationssystem, hvor der samarbejdes om kompetenceudvikling, kvalitetsudvikling og metodeudvikling. MEA Akademiråd besluttede på mødet at indkalde til 3 møder med de forskellige aktører, som har været med i høringsprocessen. På møderne vil der være mulighed for at diskutere hovedproblemstillinger, således at den videre proces kan kvalificeres, og så den enkelte aktør får mulighed for at uddybe sine synspunkter. Møderne bliver sektorspecifikke ud fra følgende mødeplan: Nationale aktører Torsdag den 19. januar 2012 kl i INCUBA Science Park Katrinebjerg, Bygning II etage 4, Åbogade 15, 8200 Aarhus N, mødelokale 5 og 6. Deltagere: Innovationsnetværk, innovationsmiljøer, GTS er (innovationsagenter). Lokale aktører Tirsdag den 24. januar 2012 kl i Innovatorium, Birk Centerpark 40, 7400 Herning, mødelokale C 01. Deltagere: Lokal erhvervsservice, Væksthus Midtjylland, VEU-centre, Jobcentre. Øvrige Torsdag den 19. januar 2012 kl i INCUBA Science Park Katrinebjerg, Bygning II etage 4, Åbogade 15, 8200 Århus N, mødelokale 5 og 6. Deltagere: Forsker og Udviklingsparker, Center for Entreprenørskab & Innovation, Connect Denmark, Danmarks Eksportråd, MTIC.

22 Møderne vil have følgende dagsorden: 1. Velkomst 2. Drøftelse af centrale punkter fra høringssvarene a. På hvilket niveau skal certificeringen foregå - på organisations- eller medarbejderniveau? b. Hvordan sikrer vi, at fokus holdes på at skabe merværdi for virksomhederne? c. Hvilke konsekvenser vil det have, hvis der udarbejdes særlige standarder til hver af de 11 aktørgrupper? d. Hvordan håndterer vi nationale aktører, som i forvejen er godkendt efter statslige krav? Hvordan hindrer vi, at kvalitetsstandarderne bliver for statiske, og at kvalitetsniveauet bliver for lavt? e. Hvilke minimumskrav skal stilles til dokumentation for at sikre troværdighed? Er selvkontrol og indtastninger i CRM systemet tilstrækkeligt? 3. Drøftelse af oplæg til ny procesplan 4. Eventuelt Side 2/2 Inden de tre møder vil der blive afholdt et møde med kommunerne. Kommunerne vil være repræsenteret af følgende tre kommunaldirektører fra Kommunaldirektørnetværket: Niels Erik Kjærgaard fra Ringkøbing-Skjern Kommune, Lisbeth Binderup fra Skanderborg Kommune og Jesper Thyrring Møller fra Hedensted Kommune. Dagsordenen til dette møde vil være en generel drøftelse af processen for certificering af innovationssystemet i region Midtjylland. Alle møderne indkaldes af MEA sekretariatet, som faciliterer og skriver referat af møderne. Synspunkterne fra møderne vil komme til at indgå i den videre proces, som fremlægges på næste MEA Akademirådsmøde onsdag den 14. marts Ved siden af denne møderække tilbyder EBST et møde for de aktører, der bruger deres CRM system. Mødet afholdes for alle interesserede sammen med systemudvikleren, således at kritikken af systemet kan imødekommes.

23 Udbud og efterspørgsel af pædagoger i Region Midtjylland KKR Midtjylland Oplæg til baggrundsrapport for dimensioneringsbeslutning TILBUD November 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS C TLF TV@EPINION.DK EPINION SAIGON 11 TH FLR. DINH LE BUILDING - 1 DINH LE STR., DIST. 4, HOCHIMINH CITY, VIETNAM TLF SAIGON@EPINION.VN

24 KKR MIDTJYLLAND INDHOLD 1. BAGGRUND OG FORMÅL 3 2. FORSLAG TIL OPGAVELØSNING udbud af og efterspørgsel efter pædagoger Datakilder 6 Register-data 6 Data fra kommunerne i Region Midtjylland 6 Desk research Analyse og afrapportering 7 3. OVERSIGT: TID, AKTIVITETER, ANSVARSFORDELING, BUDGET 8 4. PROJEKTTEAM OG REFERENCER Projektteam Udvalgte referencer KORT OM EPINION 14 2 Udbud og efterspørgsel på pædagoger DIMENSIONERINGSGRUNDLAG

25 KKR MIDTJYLLAND 1. Baggrund og formål KKR Midtjylland har i november 2011 bedt Epinion give tilbud på at gennemføre en opdateret analyse af behovet for pædagoger i Region Midtjylland. Analysen skal danne grundlag for en indstilling om dimensionering af optaget på pædagoguddannelserne, der skal fremsendes til Undervisningsministeriet i februar Tilgangen til analysen vil læne sig op ad den Epinion lavede for KKR i januar 2008, men der trækkes desuden på den erfaring, som blev opnået i begyndelsen af 2009, hvor Epinion udarbejdede en meget omfattende udbuds-/efterspørgselsfremskrivning for lærere, pædagoger og socialrådgivere i Region Midtjylland. Der trækkes også på andre rapporter, både nationalt og regionalt, som er lavet i 2010 og Epinion har for Undervisningsministeriet i 2011 udarbejdet en ny metodik for udarbejdelse af udbud og efterspørgsel for en enkelt uddannelse. Her medvirkede også den partner i Trendeduc, Kurt Johannesen, som nu er med i teamet for denne nye undersøgelse. Han arbejdede intensivt med velfærdsuddannelserne også i 2009 og 2010 i analyser for både Undervisningsministeriet og andre regioner. Formålet med analysen er som i 2008 at vurdere udbuddet af og efterspørgslen på pædagoguddannet arbejdskraft i Region Midtjylland her og nu samt i de kommende år. Hovedvægten er på perioden frem til 2020 med særligt fokus på årene frem til Der er også scenarier for udviklingen frem til Det vil blive vurderet, hvordan udbuddet og efterspørgslen fordeler sig geografisk i regionen (øst/vest) samt i forhold til forskellige arbejdsområder for pædagoger (fx daginstitutionsområdet, skole-og fritidsområdet, døgninstitutionsområdet, ældreområdet). Som en naturlig led i analysen vil den aktuelle balancesituation blive vurderet via et hurtigt survey. I øvrigt vil registeroplysninger og Epinions prognosemodeller blive anvendt. Både søgning og beskæftigelse er underkastet betydelige svingninger. En søgningskrise for de pædagogiske uddannelser er afløst af en konsolidering, også fordi uddannelser rettet mod den offentlige sektor fik forøget interesse som følge af, at den økonomiske krise ramte den private sektor først. Men samtidig er afgørende variable nu også ændret for den offentlige efterspørgsel. Først i form af behovet for kommunale besparelser og senest også ved vægten lagt på pædagogernes arbejdspladser med vedtagelsen af finansloven for Epinion vil som nævnt optimere den nye analyse ved at trække på det samlede erfaringsgrundlag fra analyserne i 2008 og 2009 samt den fortsatte metodeudvikling i , som Epinion har investeret betragteligt i. 3 Udbud og efterspørgsel på pædagoger DIMENSIONERINGSGRUNDLAG

26 KKR MIDTJYLLAND 2. Forslag til opgaveløsning Nedenfor skitseres Epinions forslag til gennemførsel af analysen af behovet for pædagoger i Region Midtjylland. Analysen skal gennemføres hurtigt og forventes afleveret medio januar De spørgerammer, som tidligere er allerede under revurdering, så Epinion kan gå i gang straks, hvis Kommunaldirektørerne på deres møde d. 1 og 2. december beslutter at iværksætte undersøgelsen. 2.1 UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL EFTER PÆDAGOGER Både udbud og efterspørgsel vedr. pædagoguddannede medarbejdere er komplekse størrelser, der afhænger af en lang række demografiske, politiske og økonomiske faktorer. I denne analyse indgår de parametre, der forventes at have den største betydning. Udbuddet af pædagoger vil i undersøgelsen være defineret som alle personer med en pædagoguddannelse, der indgår i arbejdsstyrken og er bosat i Region Midtjylland evt. tillagt pædagoguddannede inden for pendlerafstand af regionen. Det vil sige, at udbuddet både omfatter beskæftigede og ledige pædagoger samt pædagoger som har skiftet fag. Personer, der har gennemført meritpædagoguddannelsen, medregnes også til antallet af pædagoger. Både DST-data og KL-data ajourføres så hurtigt som muligt til 2010/11. Pædagoguddannelserne sørger for tilgang af nyuddannede pædagoger til arbejdsmarkedet. Antallet afhænger bl.a. af ansøgninger/tilmeldinger, optaget og gennemførelsesprocenten. På baggrund af data fra UNI-C og KOT evt. suppleret med data fra institutionerne vurderes den seneste udvikling i søgning, tilgang og fuldførelse frem til og med Nogle uddannede pædagoger vælger et job inden for et andet fag og står dermed ikke længere til rådighed for arbejdsmarkedet som pædagog. Heri indgår også de pædagoger, der som følge af videreuddannelse, fx en masteruddannelse, får et andet job end som pædagog. Enkelte uddannede pædagoger, der har forladt faget, vender senere tilbage igen. Blandt de pædagoger, der indgår i arbejdsstyrken, vil der løbende være pædagoger, der flytter fra Region Midtjylland, og andre, der flytter til. Der vil desuden være pædagoger, der midlertidigt ikke står til rådighed pga. fx sygdom. Endelig er der pædagoger, der forlader arbejdsmarkedet permanent, fx ved at gå på pension, efterløn eller førtidspension, eller som følge af dødsfald. Igen vil data blive ajourført til 2010/11 ved hjælp af registerdata. Alle udbudsvariable vil blive tjekket og forudsætninger opdateret. I øvrigt anvendes Epinions særlige udbudsmodel, der har vist sig som et stærkt værktøj, jf. nedenfor 4 Udbud og efterspørgsel på pædagoger DIMENSIONERINGSGRUNDLAG

27 Fuldførelsesprocent, studietid KKR MIDTJYLLAND Figur 1: Udbuddet af pædagoger sat ind i Epinion-modellen Anden uddannelse Aldersfordelte udvekslinger Tilgangstal, optagelsestal, tilgangsalder, Befolkningsprognose Tilgang Fuldfør te Aldersfordelt uddannet befolkning Målgrup pens aldersfordeling Aldersfordelte erhvervs frekvens er Aldersfordelt uddannet arbejdsstyrke Aldersfordelte udvekslinger Død og udland Efterspørgselsudviklingen vil afhænge af: Børnetal Dækningsgrad (dvs. hvor mange procent af en årgang børn, der er indskrevet i fx daginstitution) Normering (antal børn pr. pædagog) Substitution (dvs. i hvilket omfang pædagoger fortrænger fx dagplejere, pædagogmedhjælpere og lærere - eller omvendt) Der indhentes nye data fra Danmarks Statistik og KL. Desuden spørges kommunerne om forventningen til normering mv. de kommende år. Hvis udbuddet af arbejdskraft er større end efterspørgslen, opstår der ledighed. Hvis efterspørgslen omvendt er større end udbuddet, er der mangel på arbejdskraft og altså ubesatte stillinger. Epinion udarbejder scenarier for såvel udbud som efterspørgsel som for den forventede balance. Der udarbejdes inputs til brug for dimensioneringen med fokus på det helt korte sigte, men også på regneeksempler for det lange sigte. 5 Udbud og efterspørgsel på pædagoger DIMENSIONERINGSGRUNDLAG

28 KKR MIDTJYLLAND 2.2 DATAKILDER For at estimere henholdsvis udbuddet af og efterspørgslen efter pædagoger anvendes følgende datakilder: Officielle data i Danmarks Statistik databank suppleret med evt. mindre særkørsel, uddannelsesdata fra UNI-C og KOT. Epinion kontakter institutionerne for et check på data og forudsætninger. Register-data Epinion indsamler data fra eksisterende og tilgængelige registre, herunder: Statistikbankerne i DST og UVM/UNI-C samt KOT. Herunder befolkningsfremskrivning fordelt på region og alder, tilgang, bestand og fuldførte, fuldførelse mv., søgningstal fra KOT for De kommunale nøgletal bl.a. oplysninger om kommunernes udgifter til børnepasning, antal pladser i hhv. dagpleje, vuggestue, børnehave, integreret institution, fritidshjem og SFO samt dækningsgrader for hhv. 0-2-årige, 3-5-årige og 6-9-årige. KL s data for ansatte pædagoger. Data fra kommunerne i Region Midtjylland Fra Region Midtjylland, samt kommunerne i regionen, indhentes oplysninger om: Antal beskæftigede pædagoger fordelt på sektorer (fx daginstitutionsområdet, skole-/ fritidsområdet, døgninstitutionsområdet, ældreområdet) og evt. fordelt på alder. Har man ubesatte pædagogstillinger eller stillinger, man har været nødt til at besætte med uuddannet personale? Eller er situationen mere præget af balance eller overskud Forventninger til udviklingen i personalenormeringen i de kommende år. Dækningsgrad og normeringer. Epinion vil diskutere indsamlingsmetoden med KKR. Der kunne udsendes en spørgeramme til kommunaldirektørerne allerede d. 1. december samtidig med at de informeres om analysen. 6 Udbud og efterspørgsel på pædagoger DIMENSIONERINGSGRUNDLAG

29 KKR MIDTJYLLAND Fra BUPL og Socialpædagogernes Landsforbund (SL) indhentes så vidt muligt bl.a. oplysninger om: Antal medlemmer i Region Midtjylland (samt evt. inden for pendlerafstand af regionen) fordelt geografisk, på beskæftigede/ikke beskæftigede, sektor og alder. Oplysninger om medlemmernes gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Desk research I tillæg til de ovenstående primært kvantitative datakilder vil Epinion foretage et mindre desk studie, der vil supplere analysen med nogle kvalitative aspekter. Desk studiet vil inddrage Epinions egen analyse fra januar 2009 om udbud og efterspørgsel vedr. pædagoger, lærere og socialrådgivere og senere analyser og fremskrivninger også på nationalt plan i perioden Derudover inddrages materiale fx analyser, rapporter, lovgivning og hjemmesider der beskriver forhold, som kan have betydning for udbud og efterspørgsel af pædagoger. Det drejer sig bl.a. om de seneste ændringer på uddannelsesområdet for pædagoger. 2.3 ANALYSE OG AFRAPPORTERING Epinion behandler, analyserer og sammenfatter datakilderne, og vurderer/estimerer på den baggrund, hvordan udbuddet og efterspørgselen efter uddannede pædagoger vil udvikle sig i de kommende år i Region Midtjylland. Fremskrivningen vil gå til 2020 med særlig vægt på de enkelte år frem mod Regneeksempel vil illustrere udviklingen efter 2020 Analysen vil hovedsageligt være kvantitativ. Det vil sige, at det via talmateriale og prognoser estimeres, hvordan udbud og efterspørgsel vil udvikle sig. Men som nævnt oven for inddrages desuden enkelte kvalitative aspekter. Resultaterne af analysen beskrives og sammenfattes i en læsevenlig rapport på ca. 20 sider eksklusiv bilagsmateriale. Rapporten vil dels indeholde en beskrivelse af de enkelte faktorers betydning for udbuddet og efterspørgselen, en vurdering af de samlede konsekvenser for udbud og efterspørgsel samt en kort sammenfatning af resultaterne. 7 Udbud og efterspørgsel på pædagoger DIMENSIONERINGSGRUNDLAG

30 KKR MIDTJYLLAND 3. OVERSIGT: TID, AKTIVITETER, ANSVARSFORDELING, BUDGET I tabellen neden for er aktiviteterne opsummeret og suppleret med tid og aktivitetsopdelt budget (ekskl. moms). UGE AKTIVITET BUDGET (ekskl. moms) DATAINDSAMLING Kr * Registerdata En hurtig spørgeramme til Kommunerne UDBUDS-/EFTERSPØRGSELSFREMSKRIVNINGER Kr Reviderede udbudsfremskrivninger Reviderede efterspørgselsfremskrivninger SAMLET MISMATCH-ANALYSE OG AFRAPPORTERING Kr jan. Rapportudkast 18. jan. Drøftelse af rapportudkast mellem KKR og Epinion 20. jan. Endelig afrapportering I ALT *Ekskl. evt. køb af data fra Danmarks Statistik 8 Udbud og efterspørgsel på pædagoger DIMENSIONERINGSGRUNDLAG

31 KKR MIDTJYLLAND 4. Projektteam og referencer 4.1 PROJEKTTEAM Kurt Johannesen Projektleder Kurt Johannesen er Senior Manager i Epinion og har gennem 25 år arbejdet som embedsmand i Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet og Udenrigsrigsministeriet samt været ekspert for OECD, EU og Verdensbanken i uddannelsesspørgsmål i Eu ropa, Asien og Caribien. Kurt har deltaget i talrige dataindsamlinger og analyser både i Danmark, EUog OECD-sammenhæng. Han har to gange været ekspert for OECD med hensyn til udviklingen af regionale uddannelsesindikatorer og en særlig analyse af det teknisk- /naturvidenskabelige område. Han er forfatter til en lang række rapporter om det danske arbejdsmarked. En af de mest dybtgående var Uddannelse og arbejdsmarked (1996). Senest har han været (med) forfatter på Uddannelse og Samfund. Han har arbejdet særligt grundigt med analyse og fremskrivning af professionsbachelorområdet herunder pædagoger/pædagoguddannelsen. Først og fremmest har Kurt arbejdet med fremskrivninger og været med til at udvikle både udbudsog efterspørgselsfremskrivninger på makro- og mikroniveau. Han har været bannerfører for udviklingen af fleksible håndmodeller, der bygger på de store komplekse fleksibilitetsmodeller, som blev udviklet i Undervisningsministeriet. Samtidig med modeller for fremskrivningsscenarier har han bidraget til at koble fremskrivningerne med solide vidensregnskaber/vidensbarometre baseret på historiske tidsserier og aktuelle registerkørsler fra Danmarks Statistik. Han har arbejdet meget dybtgående for flere uddannelsesinstitutioner, bl.a. Ingeniørhøjskolen i Århus og Svendborg Erhvervsskole. Disse opgaver har omfattet både historiske analyser og fremskrivningsscenarier. Christian Eg Sloth projektmedarbejder Christian er seniorkonsulent i Epinion og uddannet cand.scient.pol. fra Århus Universitet. Ha n har stor erfaring og viden om analyse og modelbaseret fremskrivning på uddannelsesområdet. Christian har desuden erfaring med opgaveløsning inden for et bredt felt af fagområder, hvor han har fungeret som projektleder og statistisk analyseekspert. Christian har stærke kompetencer inden for kvantitativ metode, hvor han har stor erfaring med forskellige statiske analyser. Han arbejder med tidsserieanalyser, analyser af effekter på forskellige niveauer, isolering af effekterne fra bestemte politiske tiltag samt fremskrivninger. Inden for det seneste år har Christian gennemført en økonomisk analyse af udviklingen i finansieringen af tre forskellige uddannelsesområder over de seneste fem år for Ungdomsbevægelsen, været konsulent for EU på et uddannelsesprojekt på Grønland, hvor han for KIIN har arbejdet med en folkeskoledatabank, og i forlængelse heraf er han nu i gang med at etablere en førskoledatabase. 9 Udbud og efterspørgsel på pædagoger DIMENSIONERINGSGRUNDLAG

32 KKR MIDTJYLLAND Esben Bock Michelsen projektmedarbejder Esben er konsulent i Epinion og uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Han har især sit fokus på kvantitative dataindsamlinger og analyser af kvantitative data, både i form af besvarelser af spørgeskemaer og af registerdata. Esben har erfaring med opgaveløsning inden for et bredt felt af fagområder, hvor han har fungeret som statistisk analytiker og projektleder. Esben har stærke kompetencer inden for kvantitativ metode, håndtering af kvantitative data og konstruktion af kvantitative indikatorer for komplekse begreber. Esben har herunder stor erfaring med forskellige statiske analysemetoder, hvor han arbejder med analyser af effekter på forskellige niveauer og isolering af effekterne fra forskellige påvirkningsfaktorer. Desuden har Esben opbygget betydelig erfaring med den praktiske gennemførelse af undersøgelser blandt udsatte grupper. Esben har bl.a. deltaget i Tolkeudredningen, hvor han bl.a. havde ansvaret for fremskrivningen af behovet for tegnsprogstolkning i de kommende 20 år samt hvor stort optag på tolkeuddannelsen der kunne modsvare denne udvikling i behovet. Thomas Yung Andersen faglig kvalitetssikring og sparring Thomas er adm. direktør og partner i Epinion og har gennem 12 år arbejdet med analyse, evaluerin g og projektledelse inden for den offentlige sektor med særlig vægt på uddannelse og forskning. Fra tidligere ansættelser har Thomas erfaring fra både centraladministrationen og privat konsulentvirksomhed, samt forskningsinstitution. Særlige kompetenceområder er konstruktion og implementering af undersøgelses- og analysedesign baseret på et bredt spektrum af samfundsvidenskabelige metoder; indgående kendskab til uddannelses- og forskningsområdet; projektledelse og store dataindsamlinger til forskningsmæssig brug samt avanceret sampling og statistisk analyse. Siden 2006 har Thomas eksempelvis fungeret som projektleder og projektansvarlig for landets største surveybaserede dataindsamling: Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse. Der er knyttet exceptionelt strenge kvalitetskrav til denne dataindsamling, idet den blandt andet danner grundlag for Danmarks Statistiks ledighedstal. Desuden er Thomas løbende projektansvarlig på adskillige analyser og evalueringer på forsknings- og uddannelsesområdet. 10 Udbud og efterspørgsel på pædagoger DIMENSIONERINGSGRUNDLAG

33 KKR MIDTJYLLAND 4.2 UDVALGTE REFERENCER For undervisningsministeriet ( ): Evalueringen af Ungepakke 2 og dens 12 initiativer løber fra ultimo 2010 til medio Evalueringen omfatter en række kvantitative undersøgelser (surveyog registerundersøgelser) med såvel kommuner, UU, uddannelsesinstitutioner og et stor survey med unge, der ikke er i gang med en kompetencegivende uddannelse. Hertil kommer omfattende kvalitative casestudier i udvalgte kommuner. For Undervisningsministeriet (2010): Epinion gennemførte for Undervisningsministeriet en undersøgelse af Tegnsprogstolkeuddannelsen. Formålet med undersøgelsen var at bidrage med viden om, hvordan uddannelsen kunne tilrettelægges mere hensigtsmæssigt i forhold til at mindske frafaldet blandt de studerende og imødekomme de fremtidige brugeres behov. I den forbindelse blev det analyseret, hvordan uddannelsen i fremtiden kunne uddanne tegnsprogstolke, som besad de kompetencer, som blev efterspurgt dels af brugerne og dels af arbejdsgiverne. Analysen var baseret på desk research, kvantitative registreringer om optag, frafald og gennemførelselstid på uddannelsen og kvalitative interview med leder, undervisere, studerende, tidligere studerende, ledere på tilsvarende uddannelser i Norge og Sverige, samt brugere og tolkebureauer. For Undervisningsministeriet ( ): Evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB). I evalueringen kortlægges bl.a.: Eventuelle utilsigtede virkninger; De unges forsørgelsesgrundlag; Økonomien i uddannelsen; Henvisningsprocesserne til uddannelsen; Eventuelle afgrænsningsproblemer (omkring uddannelsens målgruppe); Hvilke tilbud de unge kommer fra; Samarbejdsparter m.v.; Implementeringen af loven; Den information, de unge har fået om uddannelsen; Uddannelsesplanen. For Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet gennemfører Epinion i 2010 Eurostudent. Dataindsamling blandt danske studerende i forbindelse med EUROSTUDENT, der er Europas største komparative survey blandt studerende fra 25+ lande. Der etableres en totalpopulation blandt alle studerende under hhv. Videnskabs-, Undervisnings- og Kulturministeriet, hvorfra der udtrækkes en stratificeret sample, som der gennemføres interview med til afdækning af faktuelle og holdningsmæssige forhold blandt danske studerende. For Region Midtjylland 2009: Udbud og efterspørgsel vedr. pædagoger, lærere og socialrådgivere Afdækning af udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet for folkeskolelærere, pædagoger og socialrådgivere i Region Midtjylland, herunder udarbejdelse af en prognose for rekrutteringssituationen i de kommende 20 år. Afdækningen baseres på en kombination registeranalyser, fokusgrupper med relevante aktører inden for de tre fagområder samt survey blandt arbejdsgiverne. I prognoserne anvendes gennemtestede matchanalytiske metoder og simuleringsteknikker (scenariemodeller). For KKR Midtjylland 2008: Analyse af behovet for pædagoger i Region Midtjylland. Epinion gennemførte en analyse af udbud og efterspørgsel blandt pædagoger i Region Midtjylland i de kommende 5-10 år. Analysen dannede grundlag for en indstilling til Undervisningsministeriet om dimensionering af optaget på pædagoguddannelserne. Udover at vurdere udbuddet af og efterspørgselen efter pædagoguddannet arbejdskraft i Region Midtjylland samlet set, vil analysen desu- 11 Udbud og efterspørgsel på pædagoger DIMENSIONERINGSGRUNDLAG

34 KKR MIDTJYLLAND den se på, hvordan udbuddet og efterspørgselen fordeler sig geografisk i regionen samt i forhold til forskellige arbejdsområder for pædagoger. Undersøgelsen baseredes på data fra Region Midtjylland, kommunerne i regionen, pædagogseminarierne i regionen, BUPL, SL samt forskellige registre. Projektet blev løses i samarbejde med Videncenter for Pædagogisk Udvikling i Århus Kommune, der er sekretariat for KKR Midtjyllands Praktikpladsforum. Analysen omfattede det aktuelle udbud og efterspørgsel samt e n analyse af den forventede fremtidige udvikling. Analysen skulle bruges til dimensioneringen for 2009 og fremover. For Undervisningsministeriet (2008): Faldende søgning til professionsbacheloruddannelserne. Søgningen til professionsbacheloruddannelserne faldt betydeligt i Især de tre store velfærdsuddannelser (lærer, sygeplejerske, pædagog) har været under meget stort pres de seneste år, og søgningen 2008 var nærmest historisk ringe for sygeplejersker og pædagoger. Epinion gennemførte en analyse, som især fokuserede på de tre stor velfærdsuddannelser, med det formål at komme helt tæt på de vigtigste årsager til søgningsfaldet. Datagrundlaget er primært kvalitativt med inddragelse af surveydata. For Videnskabsministeriet (2008): Faldende søgning til universiteternes bacheloruddannelser. Søgningen til universiteternes bacheloruddannelser faldt meget markant i På den baggrund gennemførte Epinion en kortlægning af problemkomplekset herunder en analyse af årsagerne til den faldende søgning inkl. datadrevne bud på, hvordan søgningen i 2009 vil udvikle sig. Den samlede analyse er baseret på registerdata, survey og kvalitative interview. Epinion har i for DPU, Center for Ungdomsforskning, gennemført interviews med unge i alderen år som grundlag for forskningsprojektet Når det er svært at være ung i DK, der omhandler følsomme emner som bl.a. de unges misbrug, selvskadende virksomhed m.v. For Undervisningsministeriet ( ): Epinion gennemførte den første totalkortlægning nogen sinde af handicappede børn og unges uddannelsesresultater og -mønstre. Undersøgelsen gennemførtes blandt andet via journalgennemgang af alle PPR i 12 repræsentativt udvalgte kommuner. Herved kategoriseredes handicap, indlæringsvanskeligheder, AKT forhold mv. (herunder CPR-data) og der gennemføres efterfølgende karriereanalyser som en kombineret register- og repræsentativ interviewundersøgelse. De kvantitative analyser blev suppleret blandt andet af kvalitative interview med nøglepersoner, uddannelsesinstitutioner, ungdomsvejledere m.fl. og et omfattende litteraturstudium. Undersøgelsen skal lede frem til en mere hensigtsmæssig planlægning af sagsbehandling, vejledning og uddannelse for handicappede og på anden måde udsatte børn og unge. For DPU ( ): Samarbejdspartner på DPU's HPA-forskningsprojekt om børns sociale og læringsmæssige kompetencer. HPA-projektet gennemføres som et klassisk effektstudium blandt 59 institutioner for 3-6-årige. Børnenes udvikling følges over to år, hvorefter det skal vurderes, om den intervention, som halvdelen af institutionerne har været 'udsat for', har haft nogen effekt i forhold til børnenes kompetenceudvikling. Samarbejdet videreføres pt. i forskningsprojektet VIDA, som er en fortsættelse af HPA-projektetets metodiske tilgang blæst op i mere end dobbelt skala. 12 Udbud og efterspørgsel på pædagoger DIMENSIONERINGSGRUNDLAG

35 KKR MIDTJYLLAND For DPU ( ): Samarbejdspartner med DPU om projekt for FOA om gennemførelse af en landsdækkende undersøgelse af danske dagplejeres pædagogiske indsatser over for udsatte børn og deres opfattelse af muligheder og barrierer for at gennemføre den optimale indsats. For Undervisningsministeriet (2007): De uddannelsessøgendes valg og fravalg af mellemlange videregående uddannelser. Baggrunden for undersøgelsen var den allerede dengang faldende tilgang til de særligt velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser (lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver). Epinion gennemførte en omfattende analyse baseret på kombination af kvantitative og kvalitative data. For Undervisningsministeriet (2006): Fremtidens mediearbejdsmarked. Udbuds- og efterspørgselsanalyse af det danske medie- og kommunikationsarbejdsmarked. Herunder fremskrivningsscenarier under hensyntagen til internationale trends samt kompetencemæssige gap analyser. 13 Udbud og efterspørgsel på pædagoger DIMENSIONERINGSGRUNDLAG

36 KKR MIDTJYLLAND 5. KORT OM EPINION Efter mere end 10 års virke har Epinion med en dedikeret indsats skabt en stærk position som evaluerings- og analysevirksomhed. Virksomhedens kerneydelser er funderet på samfundsvidenskabelige metoder, og Epinion har gennem rekrutteringsstrategi og omfattende projekterfaring oparbejdet decideret ekspertise i at designe, tilrette og gennemføre komplekse og dataindsamlingstunge analyser og evalueringer inden for et bredt felt i både den offentlige og private sektor. Epinion har over 40 fuldtidsansatte konsulenter, 20 deltidsansatte juniorkonsulenter og studentermedhjælpere samt ca. 200 uddannede interviewere, som tilsammen udgør et af landets stærkeste analyse- og evalueringshuse. Virksomhedens omsætning nåede i 2010 lidt over 60 mio. kr. Heraf relaterer ca. 60 pct. af vores samlede omsætning sig til projekter for offentlige sektor og/eller politisk ledede kunder. De fleste af vore konsulenter har en universitetsuddannelse på kandidatniveau hovedparten i form af en samfundsvidenskabelig kandidatgrad, herunder cand.scient.pol., cand.merc., og cand.scient.soc. Desuden har vi enkelte konsulenter med en humanistisk og teknisk kandidatgradsamt tre konsulenter med ph.d.-grad inden for henholdsvis statskundskab, erhvervsøkonomi og matematisk statistik. Dertil tre konsulenter med bacheloruddannelse inden for samfundsvidenskab og erhvervssprog. De fleste af vore konsulenter har taget dele af deres uddannelse i udlandet og har i den forbindelse brugt engelsk som forretningssprog. Langt de fleste af vore konsulenter behersker engelsk på forhandlingsniveau både mundtligt og skriftligt. Alle vore erfarne konsulenter specialiseret inden for et fagligt felt defineret ved et policy-område (beskæftigelse, integration, socialområdet, uddannelse, erhverv og lign.) og/eller som et ydelsesområde (meningsmåling, borger/virksomhedspaneler, PR, media, B2B, B2C, mv.). På tværs af disse faglige felter besidder alle konsulenter en række stærke metodiske og analytiske spidskompetencer inden for det kvantitative og/eller det kvalitative felt. Endelig har alle konsulenter erfaring med design og håndtering af komplekse dataindsamlinger, analyse og projektledelse. Endelig lægger Epinion vægt på at være med i de faglige fora, som kan være med til at sikre kvalitet, forretningsetik og fortsat udvikling. Vi er bl.a. medlem af ESOMARE, Dansk EvalueringsSelskab, Dansk Management Råd, Selskab for Surveyforskning og Center for Marketing Communication. 14 Udbud og efterspørgsel på pædagoger DIMENSIONERINGSGRUNDLAG

37 KKR MIDTJYLLAND OM OS Vores kerne er faktabaserede konsulentydelser. Vi rådgiver typisk på baggrund af input fra organisationens stakeholders medarbejdere, medlemmer, kunder, samarbejdspartnere osv. 15 Udbud og efterspørgsel på pædagoger DIMENSIONERINGSGRUNDLAG