DE UDVALGTE. Et tværfagligt undervisningsforløb i Hasle bakker

Transkript

1 DE UDVALGTE Et tværfagligt undervisningsforløb i Hasle bakker

2 DE UDVALGTE et tværfagligt undervisningsforløb i Hasle bakker Høretelefonerne er på plads, mobilen ligger klar i hånden, og således er eleverne parate til at tage del i et nyt undervisningsforløb, hvor de skal lære om naturen på en interaktiv og nyskabende måde. Klassen er udvalgt til at hjælpe et naturvidenskabeligt forskerteam med at udføre en vigtig mission. De er sendt på en tidsrejse frem til år 2022, hvor naturen i Danmark er ramt af et farligt virus, der langsomt breder sig. De er selv hovedpersonerne i fortællingen og de er nu landet midt i Hasle Bakker, da dette område endnu ikke er smittet med den farlige virus. Her bliver de bedt om at observere, beskrive og undersøge forskellige biotoper for at forstå hvordan naturen hænger sammen, når den er i balance. Herigennem skal eleverne hjælpe med at finde nøglen til hvordan naturens balance kan genoprettes. De er ikke alene om den vigtige opgave. Til at hjælpe sig har de den naturvidenskabelige forsker i mikrobiologi og økologi Max Larsen, samt naturvejlederen Søren Overgård der også er historiker med speciale i myter og overtro. Eleverne finder vej ved hjælp af kort, de får vist på deres mobiltelefon. Samtidig er de konstant i telefonisk kontakt med Max, som hjælper dem med biotopundersøgelserne. Men pga. en teknisk fejl i elevernes kommunikationsudstyr, så forsvinder signalet periodisk. De er derfor afhængige af at finde og tage billeder af nogle TAGS (såkaldte semacodes), som er opsat i området. Når de tager billedet, modtager de igen signal, og Max er igen med dem på linjen. Finder de ikke TAGET er de på egen hånd. Endnu før eleverne har lavet deres første biotopundersøgelse sker noget mærkeligt. Søren finder et tegn på et træ i skoven et tegn der ligner de tegn, der tidligere er fundet i de smittede områder. Nogen eller noget forsøger at fortælle eleverne noget. Nogen eller noget ønsker ikke elevernes tilstedeværelse i området. Søren vil have dem ud af skoven hurtigst muligt, men Max insisterer på at skoven ikke er smittet At eleverne er i sikkerhed. Hvem skal de tro på? Max eller Søren? Det virker til, at biotoperne er i balance, men hvor kommer de mange mystiske lyde i skoven fra? Eleverne bliver altså ved hjælp af en fortælling, hvor de selv er hovedpersoner, guidet rundt på en kortlagt rute omkring de fire biotoper: to forskellige slags søer, skov, og åbent landskab. Igennem disse undersøgelser bliver eleverne en aktiv del af en spændende historie, hvor formålet er at lære en masse om at foretage biotopundersøgelser. Ved at gå ind i mystikken og fiktionen, åbnes sanserne for andet end de konkrete opgaver. Svaret til hvordan de sikrer fremtiden ligger kun delvist i den intellektuelle forståelse af biotopen, - men der findes en anden del af nøglen i de koder og beskeder de har fået i løbet af ruten. Det er først når de to spor stykkes sammen, at det hele giver mening og børnene får hele billedet. Naturen skal både forstås og mærkes for at man som menneske kan leve i harmoni med den. Denne dobbelte erkendelse af hvordan vi er afhængige af den, og den er afhængig af os, er nøglen til at stoppe ødelæggelsen af vores livsvilkår. 2

3 - Hasle bakker lærervejledningen. Forord: Hasle bakker forløbet er et nyskabende undervisningsmateriale hvor teknologien, i form af mobiltelefonen og dens muligheder, bruges til at kvalificere og dokumentere elevernes arbejde i felten. Det er et tværfagligt forløb i fagene biologi, geografi og matematik. Gennem arbejdet med forløbet træner eleverne i at foretage valg, indsamle relevant materiale, samarbejde samt reflektere over egen læring og tænkning. De fire områder/biotoper som eleverne kommer i kontakt med er Det åbne land, Skoven, Søen og Skovsøen. Det forventes at du som lærer har læst denne lærervejledning inden og forberedt eleverne på dagens udfordringer, inden I ankommer til Hasle Bakker. Et forløb varer 3-4 timer i naturen. Jf. folkeskolens 1 er folkeskolens formål at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Faglige mål Biologi: De levende organismer: - Kende og beskrive udvalgte organismer og deres tilhørsforhold - Sammenligne forskellige typer organismer og deres livsbetingelser som føde, vand, ilt, lys og temp. - Finde eksempler på forskellige arters tilpasning til levesteder og livsbetingelser Arbejdsmåder og tankegange - Planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter - Anvende enkelt udstyr til undersøgelser - Undersøge udvalgte danske biotoper med henblik på at forstå økologiske sammenhænge - Give eksempler på, hvordan biologiske viden bliver til gennem eksperimenter, systematisk undersøgelser og tolkning af data Geografi: Naturgrundlag og dets udnyttelse -. Anvende enkelte begreber i beskrivelse af vejr og klima Arbejdsmåder og tankegange - Foretage enkelte geografiske undersøgelser, herunder vejrobservationer på ekskursioner - Finde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier - Anvende geografiske metoder og færdigheder i forståelse af naturfænomener Matematik: Matematik i anvendelse - Anvende matematik til løsning af praktiske og teoretiske problemer

4 Kommunikation og problemløsning - Vælge hensigtsmæssig faglig metode til løsning af problemstillinger af tværgående art - Samarbejde med andre om at løse problemer ved hjælp af matematik Forløbet er bygget op om et narrativ(en fortælling) som børnene er aktive deltagere i. Der er en faglig forberedelsesdel som foregår hjemme på skolen og et dagsforløb i Hasle bakker, samt en faglig efterbehandling tilbage på skolen. TEORIERNE BAG Ifølge Den norske læreplan for grundskolen fra 2006 er læring og undervisning ikke det samme. Læring er noget der sker i og med eleven, undervisning er noget som gøres af en anden. Den gode undervisning sætter læring i gang men fuldbyrdes ved egen indsats af eleven. Vores opgave som lærere er at stimulere denne proces og det fordrer, at eleven er aktiv. Hasle bakker forløbet bygger på det konstruktivistiske læringssyn, hvor barnets læring foregår i samspillet mellem. Forforståelse Refleksion Handling Oplevelser Først når eleven har alle fire aspekter i spil, er der tale om, at det har tilegnet sig stoffet og dermed opnået en optimal læring. Forforståelsen er den viden eleven har med sig om et givent emne. Forforståelsen er et uundgåeligt udgangspunkt for ny forståelse. (Al forståelse sker med udgangspunkt i en forforståelse.) Derfor bliver det centralt at få elevernes forforståelse i spil, så de kan bygge ny viden på det, de allerede ved og få mulighed for at ændre på tankemønstre, strukturer og fejlforståelser. Lykkes det ikke at få forforståelsen bragt i spil, opstår en parallel indlæring. Eleven vil ikke være i stand til at bruge den nye viden, udenfor skolens rammer Hjemme: Forforståelsen og refleksionen har gode vilkår i det, vi kalder det formelle læringsrum klasselokalet, med læreren som omdrejningspunkt. Her kan vi i fællesskab, afdække viden og arbejde med faglige begreber og arbejdsgange, der er nødvendige for feltarbejdet. Den dominerende sprogfunktion i det formelle læringsrum er den fremstillende. Eleven fortæller, formidler hvad han/hun ved om emnet i en lærerstyret proces. Ude: Handlingen og de direkte oplevelser har til gengæld gode vilkår i det uformelle læringsrum, i dette tilfælde, Hasle bakker. Her er eleverne omdrejningspunktet. De skal handle og træffe valg på egen hånd. Valg som får konsekvenser for det videre arbejde. Den dominerende sprogfunktion i det uformelle læringsrum er den undersøgende Eleverne opstiller egne hypoteser og efterprøver dem, samt argumenterer og begrunder deres valg overfor hinanden Hjemme: Tilbage i det formelle læringsrum bearbejdes og kvalificeres feltarbejdet. Den skriftlige og mundtlige refleksion over læringen foregår, med læreren som vejleder. 4

5 SELVE FORLØBET Før Hasle bakker: Forslag til arbejde før ekskursionen: Eleverne skal have kendskab til følgende begreber: Karakteristika, Biotop, Næring, Fødekæde, Tilpasning, Påvirkning og Identifikation. Det får de gennem arbejdet med følgende opgaver, som skal være med til at sikre at elevens forforståelse kommer i spil. Tekst til faglig læsning (bilag 1) Formålet med denne opgave er at afdække elevernes forforståelse af nøglebegreber. Eleverne får udleveret teksten og øvelsen er nu, at de læser den og streger alle de ord under som de ikke forstår, eller synes er svære. Lærerstyret opsamling på klassen, med henblik på at få en fælles forståelse af ordene. Ordforklaringspyramider(bilag 2) Formålet med denne opgave er at afdække den enkelte elevs forståelse af ordene fra den foregående opgave. Denne opgave kan med fordel løses i grupper, da dialogen er vigtig. Det er en god ide at sammensætte grupperne så eleverne er fagligt på niveau. Begrebspil (bilag 3 og 4) Formålet med denne opgave er, at eleverne kommer i en grundig dialog omkring de 6 nøglebegreber. De tomme brikker kan bruges, hvis der er flere ord/begreber, der er vigtige at arbejde mere med. De 7 begrebskort klippes ud og lægges i en tilfældig bunke på bordet. De 5 opgavekort klippes ud og lægges med bagsiden opad på bordet. Et begrebskort vælges og eleverne trækker på skift et opgavekort og løser opgaven indtil alle 5 kort er brugt. Der fortsættes til alle begrebskort er brugt. For at eleverne kan få det fulde udbytte af forløbet i Hasle bakker, skal de have kendskab til følgende opgaver: Interview (bilag 5) Beskriv et dyr (bilag 6) Beskriv en plante (bilag 7) Jordbundsundersøgelse (bilag 8) Til denne opgave skal eleverne bruge et målesæt, som kan måle PH i jord. I Hasle Bakker benyttes PH-indikator, til jord som kan købes hos Gundlach (nr ). Pupilundersøgelse (bilag 9) Vejrmålingsopgave (bilag 10) Afkodning (bilag11) 5

6

7 (Bilag 1) Tekst til Faglig Læsning Morten er naturvejleder. Hans job er at undervise skolebørn i naturen. I dag får han besøg af en 8. Klasse. De skal med ham i skoven. Skoven er en biotop. Dvs. et område i naturen som har nogle karakteristika der gør, at området netop ser ud som det gør. Morten og eleverne skal på jagt efter disse karakteristiske træk. De skal se på hvilke planter der er i skoven. Hvordan ser de ud? Hvorfor ser de sådan ud? Og Morten skal fortælle hvordan disse planter er tilpasset netop denne biotop. De skal se om de kan finde nogle dyr. Dem skal de beskrive ud fra antal ben, størrelse, føde og farve. Morten vil også se om eleverne kan placere dyrene rigtigt i en fødekæde. Bagefter skal de undersøge jordbunden og tage nogle prøver med hjem. De skal lave nogle målinger på vind- og lys forholdene og deres påvirkning på området. Alt sammen for at blive kloge på skovbiotopen. Morten glæder sig, og i morgen får han en ny klasse på besøg. De skal besøge en anden biotop. Morten har endnu ikke besluttet sig for om det skal være søen eller det åbne land som er et område med græs og lav bevoksning. 7

8 (Bilag 2) Ordforklaringspyramider Du skal nu vælge nogle af de ord, du ikke forstod og synes var svære i teksten om Morten. - Skriv ordet du skal forklare i øverste cirkel. - Skriv en forklaring på ordet i cirklen nederst til venstre. - Skriv ord, der betyder det samme eller næsten det samme, i cirklen nederst til højre - Skriv en sætning med ordet/eller lav en tegning af ordet i trekanten - Skriv en sætning med ordet/eller lav en tegning af ordet i trekanten 8

9 FØDEKÆDE NÆRING KARAKTERISTIKA TILPASNING BIOTOP PÅVIRKNING 9

10 IDENTIFIKATION 10

11 PRØV AT FORKLARE ORDET SÆT ORDET IND I EN SÆTNING STAV ORDET FIND ORD DER BETY- DER DET SAMME FIND ET ORD DER RIMER 11

12 (Bilag 5) Interview-opgave 1. Gå sammen to og to 2. Vælg hvem der skal være interviewer og hvem der skal interviewes. 3. Vælg et emne I begge ved noget om. Er I i tvivl så vælg et dyr eller en plante I kender. 4. Hvilke spørgsmål er gode at stille, hvis I gerne vil vise, hvad I ved om emnet? Skriv spørgsmålene herunder 5.Skriv svarene på jeres spørgsmål herunder 6. Øv interviewet igennem et par gange 7. Vis det for klassen og hør hvad de synes om det. Lærte de noget? Kunne de høre jer? Var I for fjollede osv. 8. Skriv klassens kommentarer her: 12

13 (Bilag 6) Beskriv et dyr Hvordan ser dyret ud? Hvor mange ben har det? Hvor sidder øjnene henne? Hvorfor tror du de sidder sådan? Hvilke farver har dyret? Hvorfor tror du det har netop de farver? Hvad tror du dyret spiser? Hvad tror du dyret er god til? Har dyret fjender? Hvordan tror du, det forsvarer sig? Ved du andre vigtige ting om dyret? 13

14 (Bilag 7) Beskriv en plante Hvordan ser planten ud? Hvordan ser bladene ud? Hvor sidder bladene henne på stænglen Hvorfor tror du de sidder sådan? Hvilke farver har planten? Hvorfor tror du det har netop de farver? Har planten bær? Har planten blomst? Har planten frø? Ved du andre vigtige ting om planten? 14

15 (Bilag 8) Jordbundsundersøgelse 1. Tag en håndfuld jord og læg den på et hvidt underlag. 2. Beskriv hvad I ser. Hvordan lugter den? Hvordan er farven? Er der dyr i jorden? Kan du/i navnene på nogle af dyrene? Er der plantedele i jorden? Lav en ph måling af jorden: I skal bruge et målesæt, der kan vise ph i jord. Tag en teskefuld jord og læg den i den store fordybning på målepladen. Dyp indikatorvæske på jorden, så den er lidt oversvømmet. Lad det hvile 2 minutter og hæld pladen på skrå, så væsken løber ned i den lille fordybning. Se farven og aflæs ph-værdien. Jordens ph værdi er 15

16 (Bilag 9) Pupil-undersøgelse Øjets pupil kan ændre sin størrelse for at styre den mængde lys, som kommer ind gennem øjet. Dette kan du se og undersøge med et spejl: 1) Stil dig i et svagt oplyst rum. Læg mærke til hvor store dine pupiller er. 2) Tænd så for et skarpt lys og se igen i spejlet. Hvor store er dine pupiller nu? Tegn øjet med pupillen i det mørke rum Tegn øjet med pupillen i det lyse rum I svagt lys åbner pupillerne sig for at slippe så meget lys ind som muligt. I skarpt lys bliver de ganske små, for at forhindre for meget lys i at trænge ind og skade øjet. Man kan derfor sige noget om lysets styrke ved at se på pupillerne. 16

17 (Bilag 10) Opgave om vinden opgave Tag en blomsterpind og bind en strimmel plasticpose, ca. 2 cm bred i den ene ende som vist på tegningen. I skal nu gå ud og holde vejrpinden op i luften. Tag et billede af den. Hvad kan I sige om vinden, når I sammenligner jeres billede og tabellen herunder: Meteorologens betegnelser Beuforts Vindhastighed skala m/sek km/t Vindens virkninger Stille 0 0,0-0,2 Røg stiger lige op, havet spejlblankt. Næsten stille 1. 0,3-1,5 1-5 Røgen viser netop vindens retning, vindfløje påvirkes ikke, små fiskeskællignende krusninger på vandet, men ingen skum. Svag vind 2 1,6-3, Vinden føles i ansigtet, små blade bevæger sig, vimpel løftes, vindfløje viser vindretningen, korte, små bølger, der ikke brydes. Let vind 3 3,4-5, Blade og kviste svajer uafbrudt, flag og vimpler strækkes, kraftige småbølger, der begynder at brydes, glasagtigt skum. Jævn vind 4 5,5-7, Støv, løs sne og papir løftes, mindre grene bevæges, mindre bølger, ret hyppige skumtoppe. Frisk vind 5 8,0-10, Små lavtræer begynder at svaje, småbølger på søer, middelstore bølger med mange skumtoppe på havet, evt lidt skumsprøjt. Hård vind 6 10,8-13, Store grene bevæger sig, store bølger med hvide skumtoppe overalt. Stiv kuling 7 13,9-17, Større træer bevæger sig, trættende at gå mod vinden, skum fra brydende bølger røres i striber i vindens retning. Hård kuling 8 17,2-20, Kviste og grene brækkes af, besværligt at gå mod vinden, ret høje og lange bølger, bølge-kamme brydes til skum, der føres med vinden. Stormende kuling 9 20,8-24, Træstammer bevæges stærkt, store grene knækkes af, tagsten blæser ned, høje bølger, der begynder at vælte over. Storm 10 24,5-28, Træer rives op med rode, betydelige skader på huse, meget høje bølger, havfladen næsten helt hvid, skumsprøjt påvirker sigtbarheden. Stærk storm 11 28,5-32, Talrige ødelæggende virkninger, man må holde sig fast for at holde sig oprejst, umådeligt høje søer, sigtbarheden forringes. Orkan 12 32,7 og mere 118 og mere Voldsomme ødelæggelser, luften fyldt med skum og sprøjt, væsentlig forringet sigtbarhed. 17

18 (Bilag 11) Afkodning Afkodningskortet skal eleverne have styr på inden de kommer ud i området. Når de kommer ud til et tegn og tager et billede af det med mobilen kommer der nogle bogstaver frem på telefonen, som eleverne skal afkode. De skal bruge afkodningskortet. De lodrette søjler på kortet er nøglenumre, alt afhængig af hvilken nøgle nummer, der står på mobilen, de skal bruge. De finder bogstaven fra telefonen i venstre side af afkodningskortet og finder det rigtige nøglenummer søjle og aflæser bogstavet og trykker det ind på mobil telefonen. Ex. Nøgle nr. 2 bogstav kode efter affotografering LØRSPCL L bliver til N Ø bliver til A R bliver til T S bliver til U P bliver til R C bliver til E L bliver til N Lad eleverne prøve at afkode nogle eksempler: 1: Nøgle nr.6 bogstav kode efter affotografering: OEØHÆNØ 2: Nøgle nr. 4 bogstav kode efter affotografering: QJÅANCZJC 3: Nøgle nr. 13 bogstav kode efter affotografering ÅYFFYBA Svar: 1: UKENDTE 2: UNDERGANG 3: MISSION A B C D E F G H I B C D E F G H I J C D E F G H I J K D E F G H I J K L E F G H I J K L M F G H I J K L M N G H I J K L M N O H I J K L M N O P I J K L M N O P Q J K L M N O P Q R K L M N O P Q R S L M N O P Q R S T M N O P Q R S T U N O P Q R S T U V O P Q R S T U V W P Q R S T U V W X Q R S T U V W X Y R S T U V W X Y Z S T U V W X Y Z Æ T U V W X Y Z Æ Ø U V W X Y Z Æ Ø Å V W X Y Z Æ Ø Å A W X Y Z Æ Ø Å A B X Y Z Æ Ø Å A B C Y Z Æ Ø Å A B C D Z Æ Ø Å A B C D E Æ Ø Å A B C D E F Ø Å A B C D E F G Å A B C D E F G H 18

19 (Bilag 11) Afkodning A B C D E F G H I J K L M N O P Q B C D E F G H I J K L M N O P Q R C D E F G H I J K L M N O P Q R S D E F G H I J K L M N O P Q R S T E F G H I J K L M N O P Q R S T U F G H I J K L M N O P Q R S T U V G H I J K L M N O P Q R S T U V W H I J K L M N O P Q R S T U V W X I J K L M N O P Q R S T U V W X Y J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å A O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å A B P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å A B C Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å A B C D R S T U V W X Y Z Æ Ø Å A B C D E S T U V W X Y Z Æ Ø Å A B C D E F T U V W X Y Z Æ Ø Å A B C D E F G U V W X Y Z Æ Ø Å A B C D E F G H V W X Y Z Æ Ø Å A B C D E F G H I W X Y Z Æ Ø Å A B C D E F G H I J X Y Z Æ Ø Å A B C D E F G H I J K Y Z Æ Ø Å A B C D E F G H I J K L Z Æ Ø Å A B C D E F G H I J K L M Æ Ø Å A B C D E F G H I J K L M N Ø Å A B C D E F G H I J K L M N O Å A B C D E F G H I J K L M N O P Opgaver: 1: Nøgle nr.6 bogstav kode efter affotografering: OEØHÆNØ 2: Nøgle nr. 4 bogstav kode efter affotografering: QJÅANCZJC 3: Nøgle nr. 13 bogstav kode efter affotografering ÅYFFYBA Svar: 1: 2: 3: 19