Studieområdet del 2 - Htx Undervisningsvejledning Juli 2008

Transkript

1 Studieområdet del 2 - Htx Undervisningsvejledning Juli 2008 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Forord Det er primært vejledningernes opgave at give konkrete forslag om, hvilket fagligt indhold og hvilke tilrettelæggelsesformer, der er egnet til at opfylde de kompetencemål, som er formuleret i læreplanen. Der er ikke tale om juridisk normative skrifter men derimod om forslag til, hvorledes de normative bestemmelser i love og bekendtgørelser kan opfyldes. Denne vejledning skal ses i sammenhæng med følgende bekendtgørelser: - Bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen), herunder læreplanen bilag nr. 3: Studieområdet del 2. - Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. - Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 3 1

2 0. Indhold 1. IDENTITET OG FORMÅL Identitet Formål 3 2. FAGLIGE MÅL OG FAGLIGT INDHOLD Faglige mål Kernestof Supplerende stof TILRETTELÆGGELSE Didaktiske principper Arbejdsformer It Samspillet mellem fagene EVALUERING Løbende evaluering Prøveform Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4.3 Bedømmelseskriterier Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 5. PARADIGMATISKE EKSEMPLER Undervisningsbeskrivelser Samspil mellem fag Øl en gammel kulturdrik Naturvidenskabelig dannelse Rygning en trussel mod folkesundheden Bilen 27 Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 3 2

3 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Studieområdet er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af uddannelsens fag. Studieområdet beskæftiger sig med samspillet mellem teori og praktisk arbejde, og der indgår eksperimenter og værkstedsarbejde. Studieområdets faglighed omfatter særfaglige og overfaglige elementer. Det særfaglige er karakteriseret ved at bidrage til opfyldelse af mål for de fag, der indgår i studieområdet, og af faglig fordybelse. Det overfaglige består af samspil mellem fagene, et metodisk og et videnskabsteoretisk element. Det metodiske element omfatter især studieteknikker og arbejdsmetoder. Det videnskabsteoretiske element omfatter teorier og tanker, der ligger bag naturvidenskabelige erkendelser, teknologiske udviklinger og almenmenneskelige og samfundsmæssige forhold. 1.2 Formål Studieområdet har til formål at udfordre elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans i anvendelsen af faglig viden og faglige metoder og give indsigt i sider af videnskabsteori. I tilknytning hertil er formålet, at eleverne udvikler færdigheder i selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne sætte sig faglige og kvalitetsmæssige mål, vælge arbejdsformer, tilegne sig viden og formidle resultater, holdninger og vurderinger. Fagenes samspil har til formål at give eleverne indsigt i, at virkelighedsnære problemstillinger er sammensatte, og at løsninger forudsætter, at fagene spiller sammen, at metoder og arbejdsformer indgår i en helhed, at faglig fordybelse og refleksion er nødvendig, og at praktik og teori er hinandens forudsætninger. Endvidere er formålet, at eleverne får generel erfaring i arbejde med teori og praktik i værksteder og laboratorier og viden om naturvidenskabelige forhold. Endelig er formålet, at eleverne udvikler deres forståelse af sig selv som individer og borgere i et demokratisk samfund og styrker deres evne til på et fagligt og metodisk grundlag at forholde sig analytisk, reflekterende og ansvarligt til deres omverden og deres egen udvikling, herunder valg af videregående uddannelse og egen studiepraksis. Studieområdet del 2 er defineret som et samspil mellem fagene i studieretningsforløbet, herunder samspil mellem teoretisk og praktisk arbejde, hvori der indgår eksperimenter og værkstedsarbejde. Der skal være sammenhæng mellem studieområdet del 1 og studieområdet del 2. Udgangspunktet for arbejdet i studieretningsforløbet er den udvikling, eleverne har gennemgået i grundforløbet, hvor eleverne har udviklet sig fra grundskoleelever til gymnasieelever. I studieretningsforløbet skal eleverne udvikle sig fra gymnasieelever til studerende, hvilket betyder, at eleverne skal udvikle deres almene, faglige og overfaglige kompetencer ved bl.a. at træne deres kreative og innovative evner, deres kritiske sans, deres valgkompetencer og deres evne til at reflektere over egen udvikling. Studieområdet omfatter både særfaglige og overfaglige elementer. De særfaglige elementer bidrager til opfyldelsen af målene i de enkelte fags læreplaner og til den faglige fordybelse, mens de overfaglige elementer består af samspil mellem fagene med et metodisk og et videnskabsteoretisk fokus. Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 3 3

4 2. Faglige mål og fagligt indhold De faglige mål er beskrevet som kompetencemål og slutmål. Kompetence kan i en undervisningssammenhæng forstås som evnen til aktivt at vælge den viden man skal bruge i en given situation hvis man bliver stillet over for en problemstilling, ved man hvilket værktøj man skal bruge, og man ved hvordan det skal bruges. Slutmål vil sige, at det er de kompetencer, eleven skal have, altså det, eleven skal kunne, ved slutningen af forløbet. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at dele de enkelte kompetencer op i delkompetencer, eller i flere niveauer. For at nå de faglige mål, skal eleverne igennem kernestoffet og det supplerende stof. I studieområdet del 2 består kernestoffet af overfaglige elementer (arbejdet med samspillet mellem de deltagende fag, studieteknikker og arbejdsmetoder samt teorier og tanker der ligger bag naturvidenskabelige erkendelser, teknologiske udviklinger og almenmenneskelige og samfundsmæssige forhold), og det supplerende stof består af udvalgt stof, der bidrager til at opfylde mål fra de deltagende fag. 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne følgende: Metoder - anvende fagligt relevante studiemetoder, studieteknikker og arbejdsformer - søge, vurdere, udvælge og bearbejde kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene. - dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb - dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer. Eleverne skal, i forbindelse med arbejdet i studieområdet, kunne vælge og anvende relevante studiemetoder, studieteknikker og arbejdsformer. Samtidig skal de have en viden om arbejdsformer, der går at de selvstændigt kan planlægge og anvende forskellige arbejdsformer. De skal selvstændigt kunne søge, vurdere, udvælge og bearbejde kilder, der er nødvendige i forbindelse med arbejdet. De skal kunne anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer, og samtidig have en viden, der gør at de selvstændigt kan udvælge hensigtsmæssige formidlings- og præsentationsformer i en given situation. Samspil mellem fag - producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag - kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem - udvikle kommunikative færdigheder, især ved formidling af videnskab og teknik. I studieområdet arbejder eleverne hen mod at kunne producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag og derigennem opleve, at løsningen af problemstillinger kræver at kunne anvende viden og metoder fra flere fag. De skal opleve, at ved at kombinere viden og metoder fra to eller flere fag kan man skabe ny viden om konkrete, virkelighedsnære problemstillinger. I samspillet mellem fagene skal eleverne udvikle deres mundtlige og skriftlige kommunikative færdigheder med fokus på formidling af videnskab og teknik. Eleverne bør kunne formidle til forskellige målgrupper og kunne afpasse struktur, sprog, indhold og formidlingsform efter den Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 3 4

5 aktuelle målgruppe samt kunne argumentere fagligt og sagligt for de synspunkter, der lægges frem og desuden være i stand til at lave et gennemarbejdet produkt med balance mellem indhold og præsentation. Videnskabsteori - redegøre for de tanker og teorier, der ligger bag naturvidenskabelige erkendelser, teknologisk udvikling og samfundsmæssige forhold på udvalgte emner/områder. Videnskabsteori skal forstås som en almen fagforståelse, hvor baggrunden for et fag kan diskuteres som en videnskab blandt andre videnskaber. Eleverne bør have kendskab til forudsætninger, normer og metoder der hører til de forskellige faggrupper; humanistiske, samfundsfaglige og teknisk/naturvidenskabelige fag de skal ikke kun have viden i faget, men også om faget. Eleverne skal kunne redegøre for tanker og teorier der ligger til grund for hhv. erkendelse i de naturvidenskabelige fag, for den teknologiske udvikling og for samfundsmæssige forhold på udvalgte områder. De områder, der udvælges, kan afhænge af studieretningsfagene og de forløb, som studieretningen indeholder. 2.2 Kernestof Nedenfor er anført, hvad indholdet i kernestoffet kan være. Læringsteori og læreprocesser - Indlæringsmetoder Læringsteori (Kolb) Taksonomiske niveauer (Bloom) Mange intelligenser (Gardner) Læringsstil - Læseteknik, notatteknik Orienteringslæsning, studielæsning og efterbearbejdning af læst tekst Udformning af noter, mindmap og begrebskort - Planlægningsværktøjer Gantt- og netværksdiagrammer Handlingsplaner Problemtræ Mindmap Begrebskort SWOT-analyse: strengths, weaknesses, opportunities, threats. Principskitser Teoretikere som Kolb, Bloom og Gardner kan inddrages til styrkelse af elevernes forståelse af læreprocesser og taksonomiske niveauer i arbejdet med at bevidstgøre dem om egen læreproces, herunder om de valg de foretager. For at udvikle elevernes læsestrategier kan der arbejdes med forhåndsforståelse og læseformål og med forskellige læseteknikker som fx orienteringslæsning og studielæs- Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 3 5

6 ning; desuden kan der arbejdes med efterbearbejdning af en læst tekst. Den enkelte elev kan trænes i at øge sin læsehastighed og i at øge udbyttet af sin læsning. Eleverne bør være klar over formålet med at tage notater, og der bør arbejdes systematisk med notatteknik i hele forløbet. Der kan arbejdes med mindmap og begrebskort eller lignende idegenererende værktøjer, ligesom der kan arbejdes med udformningen af noter både på papir og i en tekst. Eleverne bør kunne tage notater både med papir og blyant og elektronisk. Eleverne kan præsenteres for forskellige planlægningsværktøjer, der tjener til at skabe struktur og overblik, når man skal prioritere arbejdsopgaver og analysere et problemområde. Relevante værktøjer kunne være enkle tidslinjer, Ganttdiagrammer, handlingsplaner, problemtræ, mindmap, begrebskort, swot-analyse og principskitser. Arbejdsformer - Kollektive arbejdsformer Forelæsning Klassediskussion/tavleundervisning Gruppearbejde Pararbejde Rollespil Case Coaching Respons - Individuelle arbejdsformer Oplæg Ansvar for deltagelse i klasseundervisning - Projektarbejde Projektarbejde med en givet problemstilling Problemorienteret projektarbejde Progression i arbejdsformerne bør indtænkes allerede i planlægningsfasen. Informationssøgning - Metoder På biblioteket Folkebiblioteker Biblioteker på de videregående uddannelser Brug af biblioteker på internettet På internettet Generelle søgemaskiner Faglige søgemaskiner Avancerede søgeteknikker (udvidelse og indskrænkelse af søgningen, sammensætning af søgeord, trunkering) - Vurderingsværktøjer Vurdering af en kildes validitet Vurdering af en kildes faglige relevans og niveau - Anvendelse af kilder Kildeangivelse Plagiat og ophavsret Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 3 6

7 Eleverne bør lære at finde information både i trykte og elektroniske medier. I studieområdet del 1 har eleverne lært at foretage simple søgninger. I studieområdet del 2 kan eleverne undervises i at foretage mere dybtgående søgninger og at kende og anvende faglige søgemaskiner i alle fag. De kan lære at benytte de videregående uddannelsers biblioteker fysisk og/eller via internettet. Elevernes viden om, hvordan man vurderer kilder, kan uddybes i form af flere og mere dybtgående vurderingsværktøjer, og de kan lære at vælge de mest relevante kilder i faglige sammenhænge og at argumentere for deres valg. Informationssøgning og kildekritik vil også i studieområdet del 2 være vigtige områder at arbejde med. Elevernes viden om informationssøgning i artikler, bøger og elektroniske medier kan uddybes i forhold til grundforløbet. Bøger og artikler kan findes gennem bibliotekernes database Hvis man leder efter et relativt bredt emne på Internettet, kan emnebaserede søgemaskiner som være velegnede. Er emnet mere snævert, er det bedre at bruge ordbaserede søgemaskiner som fx Er emnet meget fagspecifikt, vil faglige søgemaskiner være bedst. Her bør eleverne introduceres for de forskellige fags muligheder af lærerne i særfagene. Det vil være relevant at introducere eleverne til Fagenes Infoguide, på det Elektroniske Mødested for Undervisningsverdenen. Eleverne kan trænes i at finde relevante søgeord, indskrænkninger og udvidelser af søgningen. Giver en søgning på global opvarmning f.eks. for mange hits, kan man indsnævre ved at søge på drivhuseffekt. Giver det for få hits kan man udvide til klimaforandringer. Eleverne bør også kunne anvende mere avancerede søgninger ved kombination af søgeord, trunkering af søgeord osv. Eleverne bør lære at vurdere en kildes validitet og dens relevans for opgaven, og specielt er det nødvendigt at vurdere internetsider omhyggeligt, da de ikke nødvendigvis har været igennem samme redaktionelle bearbejdning som artikler og bøger. Vurderingen bygger på mere dybtgående undersøgelser end i grundforløbet. Man kan fx undersøge om andre sider henviser til siden, og om der er kilder til sidens oplysninger. Disse kilder kan igen udsættes for en vurdering. Sidernes relevans bør også vurderes grundigt. Er det kun en lille del af sidens indhold, der handler om det emne, man er interesseret i, eller er det sidens hovedbudskab? Har kilden det rette faglige niveau? Arbejdet med informationssøgning og vurdering danner baggrund for elevernes valg af kilder, og elevernes refleksioner over og argumenter for valg af kilder kan være et evalueringspunkt i et forløb og kan evt. indgå i elevernes portfolio. Eleverne bør også lære, hvordan de rent faktisk må benytte informationer fra artikler, bøger og Internettet. Direkte citater omkranses af citationstegn, og kilden bør angives umiddelbart efter citatet. Citatet kan ikke erstatte noget, man selv burde have skrevet, og citatet må ikke være længere end nogle få linier. Kildeangivelsen for internetsider bør indeholde hjemmesidens fuldstændige adresse, samt datoen hvor man har hentet informationen fx 18/12 Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 3 7

8 2004. Da siderne på internettet ofte ændres jævnligt, er det nødvendigt med denne tidsangivelse. Som hovedregel bør et print af afgørende kilder også vedlægges. Ved bøger oplyses forfatterens navn, bogens titel, de anvendte sider samt udgivelsesår fx Kai Wellendorf: Produktudvikling med økonomisk succes s (1986). Hvis et værk har flere forfattere, angives kun den første. Artikler anføres med forfatterens navn, artiklens overskrift, udgivelsesstede og dato fx Kurt Westh Nielsen: Den evige kamp mellem kodemagere og kodebrydere. Ingeniøren. 29. marts Det bør gøres meget klart for eleverne, hvad der regnes for snyd og plagiat, og hvad konsekvenserne af dette er. Se hæftet Råd og vink om afskrift og plagiat ved projektarbejde på htx for yderligere information. Videnskabelige metoder - Hypoteser og modeller Opstille hypoteser Skabe/bygge modeller - Argumentationsanalyse Opbygning af argumentation Vurdering af argumentation Matematisk bevisførelse - Udvalgte videnskabsteoretiske tankegange Grundlæggende videnskabsteoretiske tankegange, indenfor de humanistiske, samfundsfaglige og teknisk/naturvidenskabelige fagområder, herunder nyttiggørelse af naturvidenskabelige teorier og erkendelser (fx pragmatismen). Etik og værdier i naturvidenskabelige og teknologiske sammenhænge (fx anvendelsen af genteknologi) Formidlingsteori - Kommunikationsanalyse Komplicerede kommunikationsmodeller dvs. kommunikationsmodeller med mange parametre, især i forhold til analyse af modtageren God faglig formidling på et gymnasialt niveau - Præsentationsformer og teknikker Formidlingsgenrer Mundtligt Fremlæggelse og diskussion af synspunkter Større oplæg med og uden manuskript, individuelt og i grupper Foredrag med manuskript Foredrag med Power Point støtte Skriftlig Større rapporter Større stile Brochurer med et professionelt indhold og layout Power Point Regneark Manuskript til mundtligt oplæg og foredrag Visuelt Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 3 8

9 Plancher med et fagligt indhold og layout Modeller Demonstration af naturvidenskabelige forsøg Simulationer Animationer Tableauer der gengiver fx en historisk begivenhed, et problem eller et uddrag af en tekst Rollespil Eleverne bør lære selvstændigt at vælge den mest hensigtsmæssige formidlingsform i alle faglige situationer på baggrund af den viden om kommunikation og formidling, de har fået i studieområdet. Eleverne bør lære at vælge mellem og anvende et antal præsentations- og formidlingsteknikker mundtligt, skriftligt og visuelt. Formidlingsteknikkerne introduceres bedst hver for sig, men i praksis skal eleverne ved slutningen af studieretningsforløbet kunne kombinere dem afhængigt af indhold og formidlingssituation. Mundtligt bør eleverne lære at deltage i en klassediskussion og fremlægge og diskutere synspunkter. De bør kunne planlægge og holde større mundtlige oplæg alene og i grupper, og de bør kunne holde foredrag med og uden manuskript og/eller Power Point støtte. Visuelt bør eleverne lære at lave plancher, modeller, tableauer og rollespil og at demonstrere naturvidenskabelige forsøg. Evalueringsteori og evalueringsværktøjer Evalueringsteori Formål med evaluering Hv-spørgsmålene: Hvorfor, Hvad, Hvem, Hvornår og Hvordan Opfølgning Evalueringsformer Intern evaluering Ekstern evaluering Formativ evaluering Summativ evaluering Selvevaluering Evalueringsværktøjer Evalueringssamtaler Coaching Portfolio Logbøger Spørgeskemaer Test I løbet af studieområdet del 2 bør der arbejdes systematisk med evaluering både teoretisk og praktisk. Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 3 9

10 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved kernestoffet i studieområdet. Også studieområdets særfaglige kernestof og supplerende stof indgår. Her henvises til de bidragende fags læreplaner Det supplerende stof omtales ikke yderligere i vejledningen Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 3 10

11 3. Tilrettelæggelse Studieområdet tilrettelægges således, at det bidrager til opfyldelse af de faglige mål, der indgår i de bidragende fag, og til de faglige mål, der er fastsat for studieområdet. Studieområdet del 2 skal planlægges, så de enkelte forløb bidrager til at opfylde mål, både fra studieområdets læreplan og læreplanerne fra de fag, der indgår i forløbet. Studieområdet del 2 kan, som studieområdet del 1, planlægges som en række forløb med hvert sit tema. Temaerne skal vælges, så de deltagende fag kan indgå med relevante mål. Samlet skal temaerne dække studieområdets mål og de udvalgte mål fra de deltagende fag. Ved planlægningen kan nedenstående model anvendes: Planlægningsløjfe Gymnasiereformens krav Næste opgave Hvad gør vi næste gang? Hvad skal eleverne kunne? - Faglige mål - Faglige metoder - Studiekompetencer Hvordan tjekker vi, at eleverne har lært det? Hvordan gør vi? Arbejdsformer Hvad skal der til? øvet sig i tænkt over læst blevet bevidst om diskuteret forstået have en holdning til Hvilket stof? Hvad skal indholdet være? Hvilke fag, fagområder? Emner? 1. Hvad skal eleverne kunne efter forløbet? - Mål fra studieområdet - Andre kompetencemål 2. På hvilket taksonomisk niveau er det et forløb først eller sidst i studieområdet? 3. Hvad skal indholdet være? - Emne - Fagområder/deltagende fag - Mål fra de deltagende fag 4. Hvilket stof vil være egnet? 5. Hvilke arbejdsformer understøtter bedst de opstillede mål? 6. Hvordan vil man evaluere, at eleverne forløbet? Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 3 11

12 - Evaluering af, om eleverne har nået målene - Evaluering af forløbet 7. Hvilke erfaringer har man gjort - hvad vil teamet gøre næste gang? Se også vejledningen til studieområdet del 1. Ved planlægning af det enkelte undervisningsforløb kan det være en fordel at tage udgangspunkt i undervisningsbeskrivelsen, der skal udarbejdes for både flerfaglige og enkeltfaglige forløb. En skabelon findes på Didaktiske principper Undervisningen tilrettelægges, så der sker en progression, hvor flere og flere studiemetoder og arbejdsformer tages i brug. Projektarbejderne indeholder en progression fra projektarbejde med en given problemstilling til problemorienteret projektarbejde og med større og større elevansvar. En vigtig del af projektarbejdet er at eksperimentere med indhold og metode for at fremme elevernes kreativitet og evne til abstraktion. Undervisningen perspektiveres ved at inddrage skolens omverden. Undervisningen tilrettelægges med indhold fra de fag, der bidrager til studieområdet. I studieområdet del 2 skal eleverne udvikle sig fra at være gymnasieelever til at være studerende, så de er klar til at imødekomme de krav og forventninger der er til dem fra en videregående uddannelse. De skal kunne arbejde med forskellige studiemetoder og arbejdsformer, og udvikle både faglige og personlige kompetencer. Fra grundskole. til videregående uddannelse Mål og indhold i Gymnasiale uddannelser Grundskolen Mellem grundskole og universitet Faglige kompetencer Fælles mål (faghæfter) Almene kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer - Mange måder at lære på - Lyst til at lære - At lære sammen med andre (Elevernes alsidige personlige udvikling, Faghæfte 24, uvm 2003) Fagmetodisk bevidsthed Taksonomier Studiemetoder Læringsbevidsthed Almendannelse Naturfaglig dannelse Sproglig bevidsthed - mundtlig - skriftlig - kommunikation Personlige kompetencer: - selvstændighed, - initiativrigdom - motivation Progression i arbejdsformer: - gruppearbejde - problembaseret projektarbejde Krav fra første dag på de Videregående uddannelser Stofbehandling på metodisk og analytisk højt niveau Brede kundskaber: - generel studiekompetence - almendannelse - gode fremmedsproglige kundskaber - almene sproglige færdigheder, skriftligt og mundtligt Personlige kompetencer - modenhed - vilje Evne til at samarbejde (Steen Beck, Birgitte Gottlieb: Elev/student ) Ved planlægningen af studieområdet del 2 bør der planlægges en progression i de overfaglige mål, og der bør udvælges fag til de enkelte temaer, der støtter de overfaglige mål. Samtidig bør de faglige mål fra de indgående fag støtte de overfaglige mål. På samme måde bør der planlægges en progression i studiemetoder og arbejdsformer. Med udgangspunkt i elevernes kompetencer fra studieområdet del 1 inddrages arbejdsformer, der kræver større og større selvstændighed af eleverne. Projektarbejde planlægges med en progression fra pro- Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 3 12

13 jektarbejde med given problemstilling til problemorienteret projektarbejde, hvor den enkelte elev har et stort selvstændigt ansvar. En vigtig del af projektarbejdet er også at eksperimentere med indhold og metode for at fremme elevernes kreativitet og evne til abstraktion og refleksion. Progression gennem 3 år År Studiemetoder Arbejdsformer 1 Læsestrategier Notatteknik Skriveprocessen Planlægning Informationssøgning Vurdering af kilder Anvendelse af kilder Formidling Skriveværktøjer Præsentationsformer Præsentationsteknikker Sproglig bevidsthed Fremmedsprog Naturvidenskabelig metode Modeller og hypoteser Analyser og eksperimenter Indsigt i taksonomi Refleksion over læring Feed-back Evaluering 2 Læringsteori Læreprocesser Indlæringsmetoder Læseteknik Notatteknik Planlægningsværktøjer Fortsat informationssøgning Fortsat videnskabelig metode Formidlingsteori Kommunikationsanalyse Præsentationsformer Præsentationsteknikker Beherskelse af genreskrivning Beherskelse af taksonomi 3 Studiemetoder fortsat Læring fortsat Evalueringsteori Evalueringsværktøjer Eksamenslæsning Tavleundervisning Forelæsning light Klassedialog Elevoplæg Individuelt arbejde Pararbejde Praktisk arbejde Eksperimenter Gruppearbejde Projektarbejde light Case Skrivning som indlærings- og tankeskabende værktøj Portfolio Forelæsning Storklasseundervisning Studiegrupper Case-arbejde Projektarbejde med delvis lærerstyring Skriftligt arbejde som grundlag for mundtlig formidling Formidlingsskrivning Tænkeskrivning som middel til refleksion, fordybelse og bearbejdelse af stof Portfolio Arbejdsformer der opøver selvstændighed og overblik: Problembaseret projektarbejde med læreren som coach Individuelle studier under faglig vejledning Portfolio For at gøre undervisningen vedkommende for eleverne skal skolens omverden inddrages. Det kan ske ved samarbejdsaftaler med virksomheder og uddannelsesinstitutioner, ved industristipendiater eller ved virksomhedsbesøg og åbent hus arrangementer. Det kan også ske ved at besøge lokale håndværkere, eller det kan ske ved at rekvirere materiale i form af fx videoer, regnskaber og brochurer fra virksomheder, hjælpeorganisationer og offentlige styrelser. Endelig kan skolens omverden inddrages ved besøg på museer, i teatre eller biografer eller ved at invitere gæstelærere. 3.2 Arbejdsformer Der anvendes forskellige arbejdsformer. Projektarbejde indgår som en væsentlig del af studieområdet, og der lægges stor vægt på arbejdsformer, der opøver selvstændighed og overblik. Fagenes traditionelle skriftlighed bredes ud til at omfatte skriftligt arbejde som udgangspunkt for mundtlig fremlæggelse, skriftlighed i forbindelse med fremlæggelse, formidlingsskrivning, tænkeskrivning som middel til refleksion, fordybelse og bearbejdelse af stof. I studieområdet del 1 har eleverne lært om og deltaget i kollektive og individuelle arbejdsformer. Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 3 13

14 Teamet tager stilling til, hvilke arbejdsformer og hvilken progression i arbejdsformer der bedst understøtter de opstillede mål i studieområdet del 2. Projektarbejde skal være en væsentlig del af studieområdet, og eleverne skal gradvist kunne arbejde med selvstændigt at problemformulere. Det skriftligt arbejde i studieområdet del 2 skal forstås bredt, hvor skriftligheden ikke kun retter sig mod det endelige produkt, men også fokuserer på processen, og skriftlighed som baggrund for mundtlig fremlæggelse. Eleverne samler deres dokumentationer i en portfolio. Arbejderne skal repræsentere en varieret brug af forskellige metoder, jf. målene i pkt Arbejderne tilrettelægges og afgrænses af læreteamet. Arbejderne skal omhandle faglige emner fra de fag, som indgår i studieområdet, jf. pkt En portfolio er en logbog eller en læringsjournal. Den er et procesorienteret læringsværktøj, der dels viser elevens indsats og udvikling, dels peger fremad mod nye mål for læreprocessen. Formålet med portfolioevaluering er at sætte fokus på en mere formativt orienteret evaluering, hvor portfolien bruges til at dokumentere elevens hidtidige indsats og resultater og til at planlægge og fokusere elevens fremtidige arbejdsindsats. Portfolien kan også bruges til traditionel, summativ evaluering, hvor der gives en karakter for en præstation. Portfolioevaluering fokuserer med andre ord på elevens udviklingsproces, i og med at den udvikler elevens evne til at reflektere over sin egen udvikling og til at evaluere sig selv og sin egen arbejdsindsats. Den udvikler elevens evne til at overskue og planlægge forløb, og den inddrager eleven aktivt i udviklings- og evalueringsprocessen. En portfolio består groft sagt af elevens samling af arbejder/opgaver, der dokumenterer indsats og udvikling på nærmere definerede områder og ud fra på forhånd kendte kriterier. Portfolioen kan også indeholde omskrivninger af opgaver, respons på arbejderne fra lærere og kammerater og elevens egne refleksioner over den udviklingsproces, hun/han gennemgår. Portfolioevaluering kræver, at elev og lærer inden et forløb aftaler mål, krav og evalueringskriterier for forløbet, så udvalget af arbejder sker på baggrund af klare, veldefinerede kriterier. I studieområdet del 2 skal der ske en løbende evaluering af elevens udvikling, og den afsluttende mundtlige prøve finder sted på baggrund af eksaminandens prøvemappe. Ved eksaminationen fremlægger eleven sine arbejder, og læreren/lærerne stiller uddybende spørgsmål. En portfolio består i princippet af to elementer: En arbejdsportfolio, hvortil eleven, læreren og evt. elevens samarbejdspartnere har adgang. En prøvemappe, som eleven, lærer og censor har adgang til. Arbejdsportfolien indeholder de dokumentationer, som eleven har udarbejdet på baggrund af de arbejder, lærerteamet har tilrettelagt. Arbejderne skal derfor tilrettelægges, så eleverne kan dokumentere at de har nået målene fra læreplanen for studieområdet del 2. Ud over opgaverne ligger lærerens respons og elevens selvvurdering, samt en fortegnelse over, hvad der er krav om, der skal være, og hvad der rent faktisk er af arbejder i portfolien. Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 3 14

15 Arbejdsportfolien indeholder også en konkret beskrivelse af målene for de enkelte forløb i et fag. Arbejdsportfolien er fundamentet for den løbende, formative evaluering af eleven. Det kan derfor anbefales ikke at give eleven en karakter for arbejdet, da en karakter opfattes summativ eller endelig eleven må meget gerne forbedre eller rette de arbejder, der er i portfolien. Efter de enkelte forløb bør der finde en evaluering sted på baggrund af arbejdsportfolien, fx i form af en elevsamtale eller elevens skriftlige selvevaluering har eleven nået de opstillede mål? Prøvemappen indeholder de arbejder, eleven efter aftale med læreren har valgt at fremvise til eksamen. Det kan anbefales, at skolen opretter et elektronisk mappesystem, da det er langt nemmere at skabe struktur og overblik i en elektronisk portfolio. De fleste skoler råder allerede over et e- læringssystem, som den elektroniske portfolio kan indarbejdes i. Gymnasiepædagogik nr. 40, 2003 fra Dansk Institut for Gymnasiepædagogik handler om portfolioevaluering. Det findes elektronisk på Se også vejledningen til studieområdet del 1. I løbet af de minimum 210 timers uddannelsestid der er planlagt som studieområdet del 2, har eleverne samlet deres arbejder fra de forskellige undervisningsforløb i en portfolio. Arbejderne relaterer sig til de faglige mål for de fag, der indgår i studieområdet, og overfaglige mål for studieområdet del 2. Til den afsluttende mundtlige prøve skal eleven udvælge dokumentationer til en prøvemappe, som beskrevet i læreplanen: Til prøven i faget sammensætter eleven, efter aftale med lærerteamet på baggrund af portfolioen, en prøvemappe med udvalgte arbejder fra hhv. 2.- og 3. år af undervisningen. Omfanget svarer til 80 timers uddannelsestid. Hver elevs prøvemappe omfatter herudover en fortegnelse over de udførte arbejder og et kort resume af disse. Prøvemappen skal repræsentere en varieret brug af forskellige metoder, jf. målene i pkt Afleveringstidspunktet er normalt senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. Eleven skal, som beskrevet, sammensætte en prøvemappe med udvalgte arbejder fra portfolien efter aftale med lærerteamet. Det kan foregå ved at lærerteamet opstiller en række kriterier for udvælgelsen af dokumentationerne til prøvemappen, ud fra læreplanens krav. Prøvemappen skal: - Sammensættes af arbejder der viser i hvor høj grad eleven har nået studieområdets faglige mål. Bedømmelsen af eleven ved prøven er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminanden lever op til de faglige mål for studieområdet del 2. - Sammensættes af arbejder fra 2. og 3. år af undervisningen. Der må kun udvælges arbejder fra 2. og 3. år, ikke fra 1. år. - Sammensættes af arbejder fra ca. 80 timers uddannelsestid. De ca. 80 timers uddannelsestid skal forstås som en rettesnor. Eleverne skal ikke nødvendigvis vælge alle arbejder fra et forløb, de må gerne udvælge enkelte arbejder. Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 3 15

16 Eleverne skal vælge blandt deres arbejder, så de viser, at de har nået de faglige mål for studieområdet del 2. - Indeholde en fortegnelse over de udførte arbejder. Prøvemappen skal indeholde en fortegnelse over alle arbejder, eleven har udarbejdet i studieområdet del 2. Af fortegnelsen bør det fremgå, hvilke fag og uddannelsestid der ligger til grund for det enkelte arbejde. Fortegnelsen udgør dokumentationen for undervisningen til orientering for censor, og der er ikke krav om yderligere dokumentation i forbindelse med prøven. Der er således ikke krav om undervisningsbeskrivelser. - Indeholde et kort resumé af de enkelte arbejder. Prøvemappen skal indeholde et kort resumé af de udvalgte arbejder. Resuméet bør udformes som en kortfattet beskrivelse af det enkelte arbejde og elevens begrundelse for at vælge det pågældende arbejde til prøvemappen. Begrundelsen bør tage udgangspunkt i de faglige mål for studieområdet del 2. Prøvemappen skal afleveres senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse, med mindre skolen vurderer at andre hensyn gør sig gældende. Eksamensperioden begynder ved datoen for offentliggørelse af prøveplanen. Det anbefales, at prøvemappen foreligger på papir, ikke elektronisk. En elektronisk prøvemappe er meget besværlig at orientere sig i under prøven, særligt for censor. Da bedømmelsen både omfatter elevens prøvemappe og den mundtlige præstation, er det nødvendigt, at censor inden prøven har skaffet sig indsigt i prøvemappen. Dette kan ske ved, at skolen forud for prøven sender både fortegnelsen og resuméet og evt. også selve prøvemappen - fx ved et link. Det er herudover forudsat, at eksaminator og censor forud for prøven drøfter elevens prøvemappe. Den enkelte skole tilrettelægger selv en procedure, der sikrer, at censor har baggrund for at vurdere prøvemappen. 3.3 It It skal indgå i undervisningen i studieområdet, hvor det fremmer elevens læreproces. Eleven skal opnå kompetence i at benytte et konferencesystem, og dele af undervisningen skal tilrettelægges virtuelt. Progressionen i brug af it i studieområdet del 2 bygger videre på de kompetencemål, eleverne har nået ved slutningen af studieområdet del 1. Faget kommunikation/it C færdiggøres efter 1. år, men herefter indgår it naturligvis stadig i de øvrige fag på lige fod med andre metoder til indlæring af fagets stof. I studieområdet del 2 skal eleverne opnå kompetencer i at anvende alle relevante faciliteter i skolens konferencesystem. Fx lægges forløbsbeskrivelser ud i konferencesystemet, arbejdsportfolien kan ligge i konferencesystemet og virtuel undervisning foregår over systemet. Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 3 16

17 It indtænkes i alle fag både i og uden for studieområdet. Mange fag har specielt udviklede programmer, der støtter læringen i netop dette fag fx MathCad i matematik, RAM på Biologien i biologi, grammatikprogrammer i sprogfagene osv. Der findes en del seriøse, faglige hjemmesider på internettet, der kan anvendes i undervisningen; på EMU linkes der til mange af disse sider. En del af undervisningen i studieområdet skal tilrettelægges virtuelt. Hvornår den virtuelle undervisning skal ligge i forløbet er op til den enkelte skole, men virtuel undervisning kræver gode itkompetencer og stor ansvarlighed hos eleverne, så større virtuelle forløb kan generelt ikke anbefales før på 3.år. Dele af forløb kan imidlertid sagtens foregå virtuelt allerede på 1. eller 2. år, blot kræver det mere styring fra lærerens side. I grundforløbet kan virtuel undervisning højst udgøre 10% af uddannelsen og i studieretningsforløbet højst 25 % i hvert fag (htx bekendtgørelsen 66). Virtuel undervisning kræver under alle omstændigheder klar struktur i det virtuelle rum og klare aftaler mellem parterne i forløbet. Der skal være aftaler om, hvornår og hvor meget elever og lærer skal være på, aftaler om hvem der er ansvarlig for hvad, aftaler om evt. tidsfrister, aftaler om produkt og aftaler om mål og evalueringskriterier. Den virtuelle undervisning kan være synkron eller asynkron afhængig af indhold og niveau og afhængig af de it-faciliteter, skolen stiller til rådighed for elever og lærer. Virtuel undervisning appellerer til mange elever, fordi de får mulighed for at bruge et medie, de behersker måske endnu bedre i fritiden end i skolen. Hvis læreren kan udnytte elevernes itkompetencer fra deres liv udenfor skolen, kan det give succesoplevelser til elever, der måske ikke er så gode til det faglige, men derimod ved en masse om computerprogrammer, hjemmesider eller computerspil. I rapporten om Det Virtuelle Gymnasium fra Undervisningsministeriet er der masser af inspiration til virtuel undervisning. Rapporten kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside. 3.4 Samspillet mellem fagene Samspillet mellem fagene, herunder også mellem studieområdet og studieretningsfagene, vægtes meget højt, bl.a. af hensyn til studieområdets metodiske mål. Undervisningen tilrettelægges, så der bidrages til opfyldelse af de faglige mål i de fag, der indgår i studieområdet. Følgende fag indgår med den angivne vægt: - matematik B, fysik B og kemi B: 30-35% - teknologihistorie C, teknologi B og teknik A: 30-35% - engelsk B og dansk A: 30-35% Som studieretningsfag vil matematik A, fysik A, kemi A, teknologi A og engelsk A ligeledes indgå i studieområdet med den angivne vægt. Mindst 210 timer af uddannelsestiden anvendes til studieområdet del 2. Heraf indgår matematik B, fysik B, kemi B med ca. 70 timer, teknologihistorie C, teknologi B og teknik A med ca. 70 timer og engelsk B og dansk A med ca. 70 timer. Som studieretningsfag vil matematik, fysik, kemi, teknologi eller engelsk på A-niveau indgå i studieområdet indenfor de ovennævnte timetal. Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 3 17

18 De øvrige studieretningsfag bør også indgå i det faglige samspil, for at bidrage til at nå de metodiske mål for studieområdet. Der kan med fordel afsættes yderligere fx 20 timer ved planlægningen af studieområdet til de øvrige studieretningsfag. Som underviser må man gøre sig klart, at det er timer, der også skal anvendes til at opfylde målene for de bidragende fag, og som indgår i fagenes samlede timetal. Det er ikke ekstra timer, der tillægges fagene. I vejledningerne til de fag, der indgår i studieområdet, kan være anført et omfang for fagets bidrag til undervisningen. I det faglige samspil i studieområdet del 2 skal projektarbejde indgå som en væsentlig del. I læreplanerne for de fag, der bidrager til studieområdet, vil man finde eksempler på, hvordan undervisningen i studieområdet kan bidrage til opfyldelsen af faglige mål. Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 3 18

19 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Der skal gennem hele forløbet foretages løbende og hyppige evalueringer, der sikrer, at eleverne reflekterer over deres faglige udvikling i sammenhæng med progressionen i fagene og i studieområdet samt i forhold til deres udvikling fra gymnasieelev til studerende. Den løbende evaluering skal stimulere den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Den løbende evaluering skal foregå i forhold til studieområdets mål og målene i særfagene. I studieområdet del 2 skal der foretages løbende evalueringer i forhold til studieområdets mål og målene fra de bidragende fag. Evalueringerne har til formål, at eleverne reflekterer over deres faglige og personlige udvikling. Evalueringerne bør foretages på baggrund af de arbejder, eleverne lægger i deres portfolio. Formålet er, at eleverne reflekterer over undervisningen og egen læring, i forhold til de kompetencemål, der er opstillet for hvert enkelt undervisningsforløb, både fælles og individuelt. Ved hvert forløb i studieområdet bør det på den baggrund være klart for eleverne, hvilke faglige og overfaglige mål, der er med forløbet, og hvordan forløbet evalueres. Det er vigtigt, at den anvendte evalueringsform har sammenhæng med det undervisningsforløb, som eleverne har gennemgået. Evalueringsformerne kan variere fra test, spørgeskema, individuel skriftlig beskrivelse af egne og/eller klassens udbytte af undervisningen i prosaform, diskussion i klassen, individuelle prøver, gruppebesvarelse af prøver, fremlæggelser med opponent, coaching, respons, selvevaluering i forbindelse med egne produkter og processer m.v. Se endvidere afsnit om evaluering i vejledningen til studieområdet del Prøveform Der afholdes en prøve som omfatter eksaminandens prøvemappe, jf. pkt. 3.2, og tilhørende mundtlig prøve. Før den mundtlige del af prøven sender skolen fortegnelsen fra eksaminandens prøvemappe til censor. Censor er kvalificeret i et eller flere af de fag, der indgår i studieområdet, og har erfaring i forhold til målene for studieområdet. Eksaminator og censor gennemgår inden den mundtlige del af prøven eksaminandens prøvemappe og drøfter på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe. Eksaminationstiden er 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Ved eksaminationen må eksaminanden alene medbringe sin prøvemappe. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af prøvemappen suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Den afsluttende prøve i studieområdet del 2 er obligatorisk og er en af de 10 prøver, der sammen med studieretningsprojektet udgør en højere teknisk eksamen. Prøven omfatter eksaminandens prøvemappe og en tilhørende mundtlig prøve. Ved at prøven omfatter eksaminandens prøvemappe skal forstås, at prøvemappen skal dokumentere elevens arbejde med de faglige mål for studieområdet del 2 det er ikke en særfaglig vurdering af de enkelte arbejder i prøvemappen. Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 3 19

20 Før den mundtlige prøve skal skolen sende elevernes fortegnelser til censor, og eksaminator og censor skal gennemgå prøvemapperne. Eksaminator foreslår hvilke problemstillinger, den enkelte eksaminand skal uddybe. For at give mulighed for gennemgangen af prøvemapperne, kan det anbefales, at der afsættes 10 minutter mellem hver prøve, samt at skolen, sammen med fortegnelsen, sender eksaminandernes resuméer til censor. Ved gennemgangen af prøvemapperne kan der tages udgangspunkt i, hvorvidt eksaminanden lever op til bedømmelseskriterierne: Der lægges vægt på eksaminandens evne til at: - søge, vurdere og vælge information Er der i prøvemappen arbejder, der dokumenterer elevens evne til at søge, vurdere og vælge information? - analysere, fortolke, vurdere og perspektivere grundlaget for de arbejder, der indgår i eksaminandens udvalgte arbejder Har eleven udvalgt arbejder, der viser en varieret brug af studieområdets metoder, og kan eleven, ved prøven, argumentere for valget af arbejderne? - kombinere viden og metoder fra forskellige fag Er der i prøvemappen arbejder, der viser elevens evne til at kombinere viden og metoder fra de forskellige fag, der er indgået i studieområdet del 2? - vælge og anvende formidlingsform Er der i prøvemappen arbejder, der viser elevens evne til at vælge og anvende forskellige formidlingsformer? - reflektere over sin egen arbejdsproces Indgår der refleksionsskrivninger i prøvemappen, eller viser eleven ved prøven evne til at reflektere over sin egen arbejdsproces? - administrere egen arbejdsindsats og tid Har eleven, i forbindelse med de udvalgte arbejder, anvendt planlægningsværktøjer, fx gantt-kort? - overholde formelle krav om dokumentation Er der i prøvemappen arbejder, der viser elevens evne til at overholde formelle dokumentationskrav, fx til kildehenvisninger? De problemstillinger, eksaminanden skal uddybe, kan tage udgangspunkt i mangler eller uklarheder i forbindelse med bedømmelseskriterierne. Ved prøven i Studieområdet del 2 præsenterer eleven sin prøvemappe, og eksaminator og evt. censor stiller uddybende spørgsmål. Ved eksaminationen medbringer eleven sin prøvemappe. Eleven kan som støtte for sin præsentation anvende en overhead eller lignende med en oversigt over indholdet i prøvemappen, når oversigten er en del af mappen. Prøven varer 30 minutter. Det er vigtigt, at elevens præsentation ikke optager mere end ca. halvdelen af eksaminationstiden, så der under eksaminationen bliver plads til uddybende spørgsmål og eventuelt til dialog med eksaminator og censor. Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 3 20

21 Eksaminationen kan forløbe som et oplæg efterfulgt af uddybende spørgsmål eller et oplæg med en samtidig dialog med eksaminator, hvor eleven gennem prøvemappen dokumenterer sine evner til at leve op til de faglige mål. Censor kan ifølge eksamensbekendtgørelsen stille uddybende spørgsmål: 28. Censor skal 1) 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse. Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. Samtidig skal censor medvirke til at eleven får en retfærdig behandling og elevens præstation får en pålidelig bedømmelse. Eksaminator- og censorroller Ved prøven i studieområdet del 2 skal eleven vurderes i forhold til såkaldte overfaglige mål, som bl.a. er knyttet til studiemetoder som fx informationssøgning og formidling. Vurdering i forhold til sådanne mål, der ikke har særfaglig karakter, indebærer, at rollefordelingen mellem lærer og censor i mange tilfælde vil være anderledes end ved prøver i de enkelte fag. Baggrunden er følgende: Lærer og censor repræsenterer hver for sig en eller flere særfaglige kompetencer, medens målene for studieområdet ikke er knyttet til en bestemt faglighed. Samtidig indeholder elevens prøvemappe en række arbejder, som hver for sig har et særfagligt grundlag, og som eleven selv har valgt med det formål at vise sine kompetencer i forhold til studieområdets mål. Da vurderingen af elevens præstation som nævnt skal ske i forhold til målene for studieområdet, bør en eventuel manglende sammenhæng mellem det særfaglige indhold i prøvemapperne og lærerens/censors faglige kompetencer i udgangspunktet ikke udgøre noget særskilt problem. Det vil dog kunne ske, at et vist kendskab til det særfaglige indhold i elevens arbejder er en forudsætning for at kunne vurdere arbejdet i relation til et eller flere af målene for studieområdet. I et sådant tilfælde kan det være nødvendigt, at eksaminator forud for prøven skaffer sig det nødvendige overblik ved kontakt til de kollegaer, der har undervist eleven. Hvis censor mangler faglig indsigt i et omfang, der indebærer, at censor ikke mener sig i stand til at foretage en vurdering i forhold til målene for studieområdet del 2, må censor og eksaminator samarbejde, så eksaminators vurderinger lægges til grund i det pågældende tilfælde. Hvis der er uenighed mellem eksaminator og censor som finder, at skolens undervisning i studieområdet har ført til at elevernes prøvemapper er mangelfulde, bør bedømmelsen af den enkelte elevs præstation alligevel vurderes med udgangspunkt i den konkrete prøvemappe, så uenigheden ikke lægges eleven til last. Finder censor det nødvendigt, kan der udarbejdes censorindberetning efter de sædvanlige retningslinier, som beskrevet i eksamensbekendtgørelsen: 28. Censor skal 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag, Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 3 21

22 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler og 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse. Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til institutionen. Stk. 5. Når censor er beskikket af ministeriet, videresender institutionen indberetningen til ministeriet med sine eventuelle bemærkninger. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt Der lægges vægt på eksaminandens evne til at: - søge, vurdere og vælge information - analysere, fortolke, vurdere og perspektivere grundlaget for de arbejder, der indgår i eksaminandens udvalgte arbejder - kombinere viden og metoder fra forskellige fag - vælge og anvende formidlingsform - reflektere over sin egen arbejdsproces - administrere egen arbejdsindsats og tid - overholde formelle krav om dokumentation. Der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens udvalgte arbejder og den mundtlige prøve. Bedømmelsen er en helhedsbedømmelse, der både omfatter prøvemappen og den mundtlige præstation. Bedømmelsen af både prøvemappen og den mundtlige præstation tager udgangspunkt i målene for studieområdet del 2 og ikke i målene for de enkelte fag. Der gives én karakter for den samlede præstation. Elevens karakter fastsættes efter følgende retningslinier: Karakter Beskrivelse 12 Fremragende Eleven kan i høj grad analysere, fortolke, vurdere og perspektivere grundlaget for de udvalgte arbejder, og redegør meget velstruktureret for sin evne til at kombinere viden og metoder fra forskellige fag, og til at reflektere over egen arbejdsproces, gennem præsentationen af sin prøvemappe, og kan svare på uddybende spørgsmål med kun uvæsentlige mangler. 7 Godt Eleven kan i rimelig grad analysere, fortolke, vurdere og perspektivere grundlaget for de udvalgte arbejder, og redegør sammenhængende for sin evne til at kombinere viden fra forskellige fag og til at reflektere over egen arbejdsproces, gennem præsentationen af sin prøvemappe, og kan i rimelig grad svare på uddybende spørgsmål. 02 Tilstrækkeligt Eleven kan i mindre grad analysere, fortolke, vurdere og perspektivere grundlaget for de udvalgte arbejder, og redegør noget usammenhængende for sin evne til at kombinere viden fra forskellige fag og til at reflektere over egen arbejdsproces, gennem præsentationen af sin prøvemappe, og kan i mindre grad svare på uddybende spørgsmål. Htx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 3 22