STRATEGI FOR MERE SUNDHED OG MINDRE MISBRUG

Transkript

1 STRATEGI FOR MERE SUNDHED OG MINDRE MISBRUG

2 MERE SUNDHED OG MINDRE MISBRUG EN STYRKET FOREBYGGELSE OG MISBRUGSBEHANDLING Problemer i kølvandet på misbrug 1 af stoffer, medicin og alkohol er fortsat en stor udfordring i samfundet, og dermed en vigtig kommunal social- og sundhedsopgave. Misbruget har konsekvenser og omkostninger både for den berørte, for familien og for samfundet. Det har konsekvenser for sundheden med mange sygdomme og indlæggelser til følge. Det påvirker familien, hvor alle bliver berørt. Det har udfordringer for byens liv, hvor de hårdest ramte misbrugere skal inkluderes i byrummet uden gener for dem selv eller byens øvrige beboere. Misbrug er et problem, som mange borgere er i berøring med enten i familien, på arbejdspladsen eller i ens netværk. Strategi for mere sundhed og mindre misbrug er rammen om nogle af løsningerne på udfordringerne med brug og misbrug af alkohol og stoffer. Udfordringerne kendes fra familier, uddannelsessteder, arbejdspladser og i sundhedsvæsenet. I tråd med Odense Kommunes Vision Ny virkelighed, Ny velfærd og Odense kommunes Sundhedspolitik er der i Strategi for mere sundhed og mindre misbrug styrket fokus på forebyggelse og tidlig opsporing. Jo tidligere indsats, desto bedre effekt. Derfor er strategien et redskab, der skal bruges af alle i Odense, som møder børn og unge, borgere med risiko for at udvikle misbrug, borgere med misbrugsproblemer eller borgere som er i risiko for på sigt at blive udsatte, hvis misbruget ikke identificeres og stoppes. Vi skal bryde tabuet og turde italesætte udfordringerne med misbrug. I Odense foregår allerede arbejde for mere sundhed og mindre misbrug. Det er kernen i kommunens forebyggende indsatser og i tilbud til misbrugere. I Udsattepolitikken er misbrug et centralt emne, men den er målrettet borgere, som allerede er udsatte. Strategi for mere sundhed og mindre misbrug målgruppe er bredere end Udsattepolitikkens. 1 Se definition bagerst i strategien 2 3

3 Fakta danskere har et storforbrug af alkohol, har et skadeligt forbrug, og har et afhængigt misbrug. 887 Odense-borgere var i behandling for stofmisbrug, og 825 var i 2012 i behandling for alkoholmisbrug. Strategien er rammen om: 1. Den effektive forebyggelse, så debutalderen udskydes og færre har eksperimenterende brug. 2. Den tidlige opsporende indsats, så brug ikke udvikler sig til overforbrug og misbrug. Strategien er startskuddet til at redefinere tilbud til borgere med misbrug. Ligesom ved alle andre tilbud på det sociale og sundhedsmæssige område er der brug for at sikre velfærd med færre ressourcer. Derfor skal tilbuddene skabe progression for borgeren, så borgeren bliver mere habil. 45 % af alle danskere har prøvet at ryge hash, og 13 % har prøvet andre illegale stoffer. Der er sammenhæng mellem storforbrug af alkohol og senere eksperimentel brug af illegale stoffer. Det store alkoholforbrug har også konsekvenser for sundheden. Der dør hvert år 3000 danskere som følge af alkohol. I Odense anslås der at være 3000 borgere med et afhængigt misbrug af stoffer og 5000 borgere med et afhængigt misbrug af alkohol. De fleste borgere med misbrug eller overforbrug opsøger ikke støtte før, der er anselige sundhedsmæssige eller sociale konsekvenser. I en gennemsnitskommune på borgere er meromkostninger pga. borgere med alkoholmisbrug på 28,3 mio. kr. årligt (udgifter til sygehusindlæggelser, læger, behandling osv.). Det svarer til minimum en udgift i Odense på 107,5 mio. kr., hvis man ser bort fra storbyeffekterne, som giver øgede udfordringer og udgifter. (Kilde: Sundhedsstyrelsen samt egne data). 3. En individuel, rehabiliterende og effektiv indsats, så tidligt som muligt, så misbruget stoppes eller begrænses. Borgeren er i centrum af en tværgående og rehabiliterende indsats. Rådgivning, vejledning og motiverende støtte skal være tilgængelig for borgeren, der ønsker at stoppe risikoadfærd eller misbrug. Det er forældrene der har hovedansvaret i den forebyggende indsats. Alle tilbud skal understøtte borgeren i at tage dette ansvar. Der findes ingen nemme løsninger eller hurtige svar, som vil imødegå udfordringen med misbrug. Strategien gælder for alle borgere i Odense Kommune fra ufødte børn af misbrugere, unge i uddannelsessystemet, misbrugere i og uden job samt pensionister med et misbrug. Alle i Odense kan være med til at understøtte en positiv forandring for borgere med misbrug. Det gælder pårørende, skoler, ungdomsuddannelser, frivillige, brugergrupper, erhvervsliv, kriminalforsorgen, politiet samt socialfagligt og sundhedsfagligt personale og andre kommunale frontmedarbejdere. Vision Strategi for mere sundhed og mindre misbrug er en fælles tilgang til samarbejde og den skal sætte rammen om et fælles sprog, så der bliver mindre misbrug og mere sundhed i byen at borgere i Odense Kommune bliver mere sunde og har mindre misbrug 4 5

4 1 FOREBYGGELSE Første skridt mod mere sundhed og mindre misbrug er i forebyggelsen. Det drejer sig om at handle i forhold til risikoadfærd så tidligt som muligt, før problemerne vokser i omfang. Tilbud til børn og unge, der udviser risiko-adfærd, skal være insisterende, vedholdende og målrettet med udgangspunkt i den unge, det miljø den unge færdes i og som samarbejder med og styrker en ansvarsfuld forældrerolle. Forebyggelse over for borgere, der er ved at udvikle misbrug, beror på god opsporing af misbrugsproblemet samt vilje og mod til at italesætte problemer og tage den første vigtige samtale. Begge indsatser skal startes så tidligt som muligt. De forebyggende indsatser er i konkurrence med det illegale markeds stærke markedsføring, den lette tilgængelighed i forhold til køb af illegale stoffer via gadehandlen og på internettet samt en stærk og dominerende alkoholkultur i samfundet. Fakta Halvdelen af unge har 7-10.klasse prøvet at være fulde. 24 % af 10.klasses eleverne har prøvet at ryge hash. (Kilde: Skolesundhedsprofilen 2012). Fokus på Unge vi styrker de beskyttende faktorer Forskningen peger på, at der er sammenhæng mellem tidlig alkoholdebut og eksperimentel brug af euforiserende stoffer. En god forebyggende indsats kan derfor hindre, at børn og unge begynder at drikke tidligt og udvikler misbrug af andre stoffer. For at sikre en god forebyggende indsats er der brug for to ting: Viden og dialog. Viden fås fra Skolesundhedsprofilerne, som er et systematisk værktøj baseret på spørgeskemaundersøgelse på Odenses folkeskoler. Profilerne giver den fornødne viden til at kunne handle på risikoadfærd både centralt og decentralt. Viden hentes også fra de netværk samt relationer børn og unge færdes i, fra forældrene og fra den unge selv. Der er fokus på børn og unges trivsel. Adfærd, der peger på mistrivsel, skal undersøges og evt. handles på af kommunens ansatte i samarbejde med den unge og forældrene. Derfor skal viden spredes, omsættes og formidles til de relevante personer. Værktøjskassen består af rådgivning, når risikoadfærd opstår, kommunikation af de sunde valg, inddragelse af pårørende og udarbejdelse af alkohol- og stofpolitikker alle steder i Odense, hvor der arbejdes med børn og unge. Herved forpligtes alle på job motion uddannelse sociale netværk fritid familie 6 7

5 at sikre gode rammer om et socialt liv uden misbrug af alkohol eller stoffer. Dog har forældrene hovedansvaret for, at de gode rammer sikres. Det vigtigste redskab til at omsætte viden er dialog. Der skal være god kontakt mellem fagpersoner, der møder børn, unge og deres forældre. De kender tilsammen barnet eller den unge godt. De kan se tegnene på mistrivsel, så tilbud tidligt kan igangsættes. Forældre er centrale for en god forebyggende indsats, hvilket også skaber godt miljø rundt om barnet og den unge. Det fremmer sundhed og hindrer at misbrug udvikles. Børn og unge skal mødes lokalt i nærmiljøet, og der skal være dialog med den unge selv, skoler, uddannelsesinstitutioner, foreningstilbud og andre steder, hvor de unge færdes. Den bedste forebyggelse af misbrug sker ved at styrke de beskyttende faktorer fx gode familiære voksenrelationer, sundt fritidsliv samt den unges selvtillid og tro på fremtiden. Samtidig skal der været et øget fokus på at alle børn og unge, som er vokset op i familier med misbrug, kan tilbydes rådgivning. En familieorienteret behandling giver både pårørende og børnene værktøjer til at arbejde med de følgeskader, der opstår i kølvandet på forældres misbrug. Samarbejde på tværs vi handler på risikofaktorer En del af den forebyggende indsats handler om at opdage overforbruget eller det begyndende misbrug så tidligt som muligt via en tidlig opsporende samtale. Fakta KRAMS: de fem vigtigste livsstilsfaktorer som påvirker menneskers sundhed: kost, rygning, alkohol, motion og stress. Formålet med tidlig opsporing er at bremse en potentiel skæv udvikling af borgerens liv og forhindre, at overforbrug eller misbrug bliver en barriere for, at borgeren kan opnå egne mål. På lang sigt kan den tidlige opsporing hindre, at risikoadfærden udvikler sig til et misbrug, som vil kræve et længere rehabiliterende forløb. Tidlig opsporing er i tråd med den tværgående og rehabiliterende indsats, som er den overordnede tilgang til borgeren. Borgeren skal have mulighed for at få rådgivning og information om relevante rehabiliterende tilbud mod misbrug uden nødvendigvis at skulle indskrives i systemet. Ved risikofaktorer som fx belastet opvækst, konflikter i skolen eller voldsomme begivenheder som tab, sygdom eller skilsmisse skal der være en bevågenhed i forhold til ændringer i livsstilsfaktorerne. Fokus, italesættelse og refleksion er første skridt imod en positiv livsstilsændring. Ved hjælp af motiverende og coachende samtale med borgerne, der ønsker at ændre livsstil, sættes fokus på et sundere liv (KRAMS). Rammen om mødet med borgeren er en samtale, der handler om de mål, borgeren ønsker at opnå. På den måde øges borgerens eget ansvar og motivation for at ændre livsstil. En systematisk tidlig opsporende indsats kræver flere ting: 1. At de mennesker, der har kontakt med borgerne på uddannelserne, på arbejdet, i kommunens kerneområder og i lokalområdet kan identificere risikoadfærd og reagere på den. Alle kan være med til at understøtte den opsporende indsats. Det kan være et familiemedlem, en nabo, en skolelærer, en arbejdsgiver og andre, der møder en borger med en risikoadfærd, der kan udvikle sig til misbrug. Det kræver viden og mod at gå i dialog med borgeren om risikoadfærden. De mennesker, som skal foretage den tidlige opsporing, skal derfor understøttes bedst muligt med nødvendig viden og kompetencer. De skal gå i dialog med borgeren om risikoadfærden og motivere og guide borgeren til at opsøge den relevante støtte. 2. Viden om henvisningsprocedurer og relevante tilbud Det er væsentligt, at der er klare og tydelige retningslinjer for henvisningsprocedurer, og at der informeres om relevante tilbud. Denne information kan med fordel samles i handlevejledninger, som kommunale frontmedarbejdere og andre relevante aktører kender til. Det bliver lettere at gå i dialog med borgerne om risikoadfærden, når man ved hvordan, man kan hjælpe borgeren videre. 3. At vi har gode opsporende screeningsværktøjer og metoder De metoder og redskaber, der bedst muligt kan opspore misbruget i et tidligt stadie og motivere borgeren til at ændre adfærd, skal anvendes. Viden om, hvor og i hvilke miljøer der findes borgere med ophobning af risikofaktorer, skal være styrende for den opsporende indsats. 4. Arbejde på tværs af faggrænser og tydelig opbakning For at sikre den tidlige opsporing er der behov for, at der arbejdes på tværs af faggrænser, således at det ikke udelukkende er det sundhedsfaglige personale, der kan tage en drøftelse af livsstilsfaktorer med borgerne. Det betyder, at dem der har kontakt med borgerne skal arbejde i nye grænseområder, på tværs af faggrænser. Rigtig mange steder foregår der allerede tidlig opsporing af risikofaktorer, men en systematisk tidlig opsporende indsats kræver tydelig opbakning lige fra politiske udvalg over direktører og ud til den enkelte lokale leder og medarbejder, der skal foretage opsporingen i praksis. Når risikoadfærden eller misbruget er identificeret, er det vigtigt, at tilbuddet igangsættes så tidligt som muligt. En kvalificeret forebyggelse og indsats til borgere, der ønsker hjælp til at komme ud af deres misbrug, opnås igennem samarbejde på tværs af kommunen og ved etablering af forpligtigende sam- 8 9

6 arbejder med det regionale sundhedsvæsen samt andre relevante eksterne aktører. På forkant - udbud af stoffer Vi ved, at der er tilgængelige stoffer både hos sælgere i byen og på internettet. Alle leverandører er dygtige til markedsføring, distribution samt til at lancere nye produkter hurtigere end de kan forbydes. Den forebyggende indsats består derfor også af en aktiv og synlig holdning; at stoffer nye som gamle stoffer er farlige. Ønsket er, at vi kommer på forkant og via en videnbase får markedsført den nyeste viden til de unge, til skoler, til pårørende mv. Sideløbende skal vores gode samarbejde med politiet i SSP være med til at sikre den bedst mulige indsats over for kriminalitet i forbindelse med illegale rusmidler. Vision I Odense er der et godt børne- og ungdomsliv uden alkohol og stoffer Mål 2 Udskydelse af debutalder og forbrug således at 2012-forbrug i 7.klasse i 2016 vil være forbrug i 9. klasse (det betyder at 96 % af 9. klasses-elever ikke har drukket mere end fem genstande ved en lejlighed inden for sidste måned jf. skolesundhedsprofilen) Udskydelse af debutalderen til efter det 16. år Skolesundhedsprofilens spørgsmål: Har du inden for de sidste 30 dage drukket mere end fem genstande? Svar i klasse 9. klasse Mål i 2015 Svar i 2012 Mål i 2015 Ja Nej Alle ungdomsuddannelser, kommunens egne bosteder for unge, skoler, klubber mv. har en rusmiddelpolitik Vi skal skabe rammer og tilbud, der hjælper den enkelte borger til en sund livsstil 2 I tråd med Odense Kommunes sundhedsstrategi 10 11

7 2 selvom KVALITET OG EFFEKT I TILBUDDENE MOD MISBRUG Vi skal have fat i flere borgere med misbrug og de skal tilbydes en effektiv indsats så varige forandringer opnås. Det kræver: At forskning, viden og kompetencer bruges på en måde, som redefinerer tilbuddene. Alle tilbud er rehabiliterende og bruger coachende tilgang At der er tilgængelighed og tydelighed i tilbuddene. Der er fælles sprog, værdier og begreber. Tilbuddene er synligt og entydigt kommunikeret bredt ud til borgerne At mødet med borgeren giver positive forandringer Der er forskellige typer og grader af tilbud til forskellige borgerprofiler At det er hele mennesker og ikke patienter, der har brug for støtte til at komme af med misbrug. Sociale netværk, familie, job/uddannelse og bolig både noget at leve for og noget at leve af er tænkt ind fra starten af tilbuddet At borgeren er med til at formulere indhold, mening og mål med forløbet. At borgeren og borgerens netværk er i centrum af tilbuddet At fagpersoner er vedholdende og insisterende på, at understøtte borgeren i at tage ansvar for eget liv Flere skal tidligere søge rehabiliterende tilbud for at komme af med misbrug Modsat mange andre offentlige ydelser, er der i indsatsen over for misbrug et ønske om, at flere borgere efterspørger tilbud og støtte. I dag møder Odense Kommune kun en lille andel de af borgere, som har misbrugsproblemer. At søge hjælp til at komme ud af misbruget er ikke altid et aktivt valg, men et valg der træffes, når problemerne blevet for store til at borgeren kan holde sammen på sin hverdag. En af årsagerne kan være manglende viden om misbrug og hvad man kan gøre ved det: Hvornår har man et problem? Hvad kan man gøre for at komme ud af sit misbrug? Er det gratis? Bliver jeg en sag i systemet? Hvor går jeg hen? - Derfor er kommunikationen til borgerne altafgørende. En anden årsag er den i samfundet negative forestilling om borgere med misbrug. Misbrug er i samfundet tabubelagt og stigmatiserende. Borgeren skal derfor føle sig inkluderet, når han/hun kommer i kontakt med det sundheds- og socialfaglige system. Motivationen skal den vej igennem styrkes og fastholdes. For det tredje er misbruget ikke altid borgerens største problem. Ofte er misbruget løsningen på et andet Fakta Kun 10 % af borgere med misbrugsproblemer opsøger selv hjælp og oftest er det de mest belastede borgere, der selv søger den. Ligeledes er der få borgere med anden etnisk oprindelse, der søger hjælp, støtte og vejledning. Antallet af stofmisbrugere har været stigende siden 90 erne, antallet af alkoholmisbrugere er stabilt. Det skønnes at 20 % af stofmisbrugere og 15 % af alkoholmisbrugere er i behandling. (Kilde: Center for rusmiddelforskning). bagvedliggende problem fx psykiatriske problemer. I de tilfælde kræves en koordineret og individuel rehabiliterende indsats, hvor både misbrug og andre problemer bliver håndteret, og borgeren ikke føler sig stigmatiseret Evidensbaserede metoder, praksis og effekt I Odense Kommune findes dygtige og veluddannede medarbejdere og god evidensbaseret metodepraksis. Denne styrke skal vi holde fast i, og den skal fagligt kvalificeres løbende ved at arbejde med effektlæring. Dog skal der være opmærksomhed på, at god forskning og evidensbaserede metoder findes så er det stadig svært at sikre rette tilbud til rette borger på rette tid. Derfor kan forskningsresultater ikke stå alene. Metoderne skal kun anvendes, så længe de giver mening for borgeren. Fokus er på effekt og på at stoppe det, der ikke giver værdi for borgerne i forhold til målene. I den rehabiliterende indsats opstilles ambitiøse, men realistiske mål. Målene opstilles i samarbejde med borgeren og ud fra borgerens egen motivation og ønske. Klare og konkrete mål gør det muligt løbende af følge udviklingen i borgerens progression og derudfra tilrette metoder og praksis. Mere er ikke altid bedre! Der er ikke nødvendigvis forøgede gevinster ved at øge interventionsgraden eller længden af tilbuddet. Det betyder, at der løbende skal være villighed til at redefinere tilbud ud fra erfaring og måling på effekt. Den nyeste forskning, medarbejdernes viden og erfaring, data fra den resultatbaserede styring og først og fremmest borgerens egen ekspertviden giver den nødvendige viden at handle ud fra. Psykiske problemstillinger og misbrug Tilbud til borgere, som ud over misbrug har en psykisk problemstilling, skal øges. Det skyldes dels, at borgere med misbrug ofte har psykiske problemer, og dels kompleksiteten, som kræver høj grad af koordination mellem region og kommune. Forskningen viser, at misbrugere med psykiske 12 13

8 problemstillinger ikke i så høj grad profiterer af misbrugstilbuddene, hvis ikke de sideløbende mod- rehabiliterende indsats. Derfor er familieindsatsen central i den rehabiliterende indsats. For mange bor- situation og opleve at være en del af et fællesskab. Her er der mulighed for at træne strategier og red- Mål tager en indsats for deres psykiske problemer. Det kræver en tidlig udredning samt et styrket samarbejde mellem kommune, region og praktiserende læge for at sikre en god sammenhængende rehabiliterende indsats, som også tager højde for psykiske problemer. gere betyder inddragelse af familie en bedre effekt af indsatsen. Italesættelse af misbrugets følgevirkninger kan endvidere gøre, at familien føler sig set og hørt, og at der opnås et godt fundament for samarbejdet omkring den rehabiliterende indsats. skaber for at mestre eget liv og samtidig have mulighed for støtte i overgangen til et liv uden misbrug Vision At antallet af borgere, der modtager behandling, er øget med 10 % i 2015 Antal i behandling og antal af færdigbehandlede Stof Alkohol For at kunne håndtere den fælles udfordring kræves et fælles redskab. Et basis-screeningsredskab vil give en fælles referenceramme, der gør, at problemer kan adresseres og at der i fællesskab kan findes løsninger, som grundlag for en fælles rehabiliterende plan. Borgerne i centrum Borgeren er ekspert i eget liv. Borgeren har ansvaret for eget liv. Alle tilbud over for borgere med misbrug tager derfor udgangspunkt i borgerens egne ønsker og ressourcer. Ofte står borgeren ikke alene i sit misbrug. Rundt om borgeren kan der findes både sunde og usunde netværk, som skal integreres i eller ekskluderes fra den Når borgeren er ude af misbruget Risiko for tilbagefald til misbrug er til stede, hvis ikke der fra starten af et forløb er tænkt en god efterværnsstrategi ind. For at sikre god effekt af forløbet skal borgeren derfor sikres god overgang til en tilværelse med reduceret forbrug eller uden misbrug samt det videre arbejde med strategier for at undgå nyt misbrug. Der findes forskellige udløsende tilbagefaldsfaktorer såsom manglende bolig, misbrugende netværk, sociale problemer og psykiske eller personlige problemer der sammen med anhængighed og trang kan gøre det svært at holde fast i planer og mål. Derfor skal der igennem et forløb arbejdes med løsninger ift. disse faktorer, men ikke mindst skal der sidst i forløbet være et efterværnsforløb, som kan være med til at styrke borgeren til at opnå gode netværk, sikre bolig eller et godt fysisk/psykisk helbred samt støtte til udarbejdelse af strategier ved ændrede livsvilkår. Tilbud er synlige og tilgængelige Der er effekt af tilbud til borgere med misbrug ved at misbruget stoppes/ begrænses og borgeren rehabiliteres Borgerens ressourcer og ønsker er i centrum for indsatsen Unge Voksne I behandling Færdigbehandlede (i%) ,9 25,5 45, Flere udskrives som færdigbehandlede i 2015 svarende til 60 % med alkoholmisbrug, 50 % blandt unge med stofmisbrug og 40 % blandt voksne med stofmisbrug For at sikre flere tilfredse borgere i vores tilbud gennemføres en årlig brugerunder søgelse KL vurderer at op mod 75 % af borgere med stofmisbrug også har psykiske problemer. For mange borgere er det at mødes i netværk vigtigt i slutningen af et rehabiliteringsforløb. Borgeren har i netværk mulighed for at snakke med andre i samme 14 15

9 3 INKLUSION OG REHABILITERING Løsningen på udfordringen med misbrug kan ikke findes hos én faggruppe, i én metode eller i én type tilbud. Hverken en god forebyggende indsats, en god indsats over for misbruget eller et godt efterværn kan fungere effektivt isoleret set, men kun i sammenhæng med andre aktører. Den fælles plan skal ligge klar tidligt i borgerens forløb, og samarbejdet er en proces igennem hele den rehabiliterende indsats. Tilbud er kun effektive, så længe der arbejdes sammen omkring det fælles mål; at reducere/fjerne både misbrug, de bagvedliggende problemer og tilbagefaldsfaktorer. Til gengæld kan de sammen skabe én plan, ét fælles sprog og begrebsapparat, fælles værdier og enighed om målene. Derfor er det vigtigt for en god rehabiliterende indsats mod misbrug, at der sikres sammenhæng i borgerens forløb, ligegyldigt om der arbejdes med den tidlige opsporing eller efterværn efter et længerevarende misbrug. Gode inkluderende netværk og stærke fællesskaber skal sikres som grundlag for det helhedsorienteret rehabiliterende forløb. Jo flere risikofaktorer borgeren har, jo større risiko er der for at misbruget opstår og at effekten af indsatsen daler. Jo flere beskyttende faktorer jo bedre effekt af indsatsen. En social indsats sideløbende med en god misbrugsindsats vil have gensidigt afsmittende effekt. Derfor skal det sikres, at flere tilbud kan igangsættes på samme tid, at de har samme fokus, og at der tales fælles sprog. Vision Alle borgere som har søgt støtte til at komme ud af misbrug har én plan I Odense er der gode inkluderende netværk til borgere med misbrug, færdigbehandlede og pårørende Mål Alle borgere som har søgt støtte til at komme ud af misbrug bliver tilbudt en 141-handleplan, som behandlingsplanen skal forholde sig til Der er positiv målopfyldelse hos borgeren Gode inkluderende netværk Som en del af den rehabiliterende indsats skal de mange gode inkluderende netværk tages i brug: Familie, sunde sociale netværk, uddannelse, arbejde, frivillige, fritidsaktiviteter, brugerorganisationer osv

10 Hvad er misbrug? Grænsen mellem brug og misbrug er flydende. Et stofmisbrug eller et alkoholmisbrug er ikke altid dækkende for det problemkompleks, som borgeren står i, da problemet kan rumme mange andre aspekter. Misbruget er en udfordring, når det bliver en barriere i forhold til mestring af eget liv. I Strategi for mere sundhed og mindre misbrug arbejdes der derfor med en bred definition. Se de forskellige typer af brug/misbrug og de medførte sociale problemer herunder. Hertil kommer selvfølgelige de sundhedsmæssige problemer i kølvandet på brug/misbrug: Via kontroltab svækkes brugerens evne til at styre indtagelsen af rusmidler og dermed til at standse eller nedsætte brugen Brugeren har abstinenssymptomer og må indtage rusmidler for at ophæve eller undgå dem Brugeren har udviklet tolerance for rusmidlet, dvs. et behov for en større mængde rusmiddel for at opnå samme effekt Rusmidlet har fået en dominerende rolle i brugerens liv det prioriteres over alt andet Afhængigt brug er et forbrug der opfylder mindst tre af de ovenstående kriterier, men uden at man med sikkerhed kan knytte eventuelle sociale problemer til brugen Når brugen af rusmidler ifølge en læge kan udløse en diagnose ud fra WHOs diagnosesystem ICD-10, vil den være enten misbrug eller afhængighed (af afhængighedssyndrom) Risiko-brug er for usikker en definition at forholde sig fagligt til, bl.a. fordi det vil være uklart om tilstødende sociale problemer er årsag eller virkning (Kilde: Mads Uffe Pedersen, Udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler, 2005 gengivet fra stofmisbrug i et socialfagligt perspektiv, servicestyrelsen) WHO definerer misbrug som én af de sociale determinanter der har størst betydning for ulighed i sundhed. (Kilde: WHO Social determinants of health: The solid facts. Second edition ) Brug af rusmidler er et forbrug, der ikke er et misbrug, kendetegnet ved at det ikke medfører sociale, psykiske og/eller fysiske problemer. Brugeren fortsætter med at bruge rusmidlet, selvom vedkommende har erkendt dets skadevirkninger Risiko-brug er et forbrug af rusmidler der måske kan blive koblet til sociale problemer for brugeren. Hos brugere i denne del af spektret ser man sociale problemer der ikke med sikkerhed tilskrives brugen af rusmidler. Det kan betegnes som risiko-brug når et eller to af følgende kriterier opfyldes: Brugeren oplever en tvangsmæssigt trang til at indtage rusmidler Misbrug af rusmidler er et forbrug der medfører klart påviselige sociale problemer, men som ikke opfylder mindst tre af ovenstående kriterier Afhængigt misbrug er et forbrug der medfører klart misbrugsrelaterede sociale problemer. Mindst tre af de ovenstående kriterier skal være opfyldt og de misbrugsrelaterede sociale problemer skal kunne identificeres 18 19

11 STRATEGI FOR MERE SUNDHED OG MINDRE MISBRUG Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Socialcenter Odense August 2013