GUDENÅ- EKSPEDITIONEN 2012
|
|
- Andreas Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GUDENÅ- EKSPEDITIONEN 2012 Ekskursion i biologi til Gudenåen og Kjællinghøl/Hjermind Skov Øvelsesvejledninger og andre materialer Indholdsfortegnelse A) Akvatiske forsøg A1 Variation, vandremusling og vandkvalitet A2 - Makroindeks på to lokaliteter A3 - Biotiske og abiotiske målinger på to lokaliteter A4 - Mikroskopi af planktonalger fra to lokaliteter. B) Terrestriske forsøg T1 - Smådyrsfaunaen på to lokaliteter T2 - Jordprofil T3 - ph i skovjord C) Øvrige materialer Skive Gymnasium & HF, 31. dec. 2014, side 1 / 19
2 A1 Vandremusling og vandkvalitet Formål At finde og iagttage den invasive art Vandremusling samt udføre vandrensningsforsøg. Teori Vandremuslingen Dreissena poly- morpha, er en ny dyreart i de danske ferskvande. Den stammer oprindeligt fra egnene omkring Sortehavet, men blev i 1840erne indslæbt til Danmark og bred- te sig siden til store dele af Sjælland. Dårligt vandmiljø gjorde livet surt for den, men i de seneste årtier har den igen bredt sig meget nu også i det jy- ske. I 2006 blev vandremuslingen opda- get i gudenåsystemet og har siden spredt sig meget dér også. Arten kan optræde særdeles talrigt, f.eks. vurderes Fårup Sø ved Vejle at rumme 1,3 milliarder vandremuslinger! Muslingerne er særdeles effektive til at rense vand for planteplankton, og griber derfor voldsomt ind i de normale fødekæder. Vandremuslingen er en såkaldt invasiv art. Dermed forstås en organisme, som ikke naturligt bør forekomme i landet, og som hurtigt bliver talrig. Der er i den danske natur en del invasive arter. Materialer Ketcher, glas med låg Metode a) Et eller flere hold fanger med ketcher vandremuslinger i åen. Muslingerne indsamles i et glas, der fyldes med åvand. b) Muslingerne hjemtages til Skive til dissektion og til at opstille vandrensningsforsøg i labora- toriet. c) Evt. kan indfanges andre muslingearter til sammenligning. Skive Gymnasium & HF, 31. dec. 2014, side 2 / 19
3 A2 Makroindeks på to lokaliteter Formål At vurdere miljøtilstanden i Gudenåen (ved kanopladsen) og i et vandløb (ved Jægerhytten) ved at undersøge sammensætningen af smådyrsfaunaen. De to lokaliteter sammenlignes. Teori Makroindeks- metoden bruges til at vurdere et vandsystems forureningsgrad ved at se, hvilke dyr der lever på stedet. Fordelen ved denne metode er, at man kan få et indtryk af de generelle foru- reningsforhold i modsætning til fysiske/kemiske målinger, som blot fortæller om situationen her og nu. Da forurening med næringsstoffer har stor betydning for vandets iltindhold, vil en inddeling af vandløbsorganismerne efter deres iltkrav fortælle om vandets forureningsgrad. Dyr, der stiller store iltkrav, vil kun findes i meget rent vand, mens dyr der er tilpasset lave iltmængder, vil findes særlig talrigt i meget næringsbelastet vand. Makroindeks: 9-10 uforurenet vand (forureningszone I) 6-8 ret svagt forurenet vand (forureningszone II) 3-5 ret stærkt forurenet vand (forureningszone III) 0-2 meget stærkt forurenet vand (forureningszone IV) Materialer Ketcher, fotobakke, petriskål, skylleglas, litteratur til vandinsektbestemmelse, pincetter, lup. Fremgangsmåde a) Fang smådyr på lokalitetens vand ved at skrabe med ketsjeren forskellige steder på bunden, langs brinken, i vandvegetationen etc. Gør det så mange forskellige steder som muligt. b) Efter hvert skrab skylles indholdet ud i en hvid fotobakke, og der kigges efter de forskellige typer dyr. Bemærk, at nogle dyr er meget små, andre gemmer sig særdeles godt! Bestem dy- rene til gruppe ved hjælp af plancher og håndbøger. c) Sæt kryds ud for de dyregrupper I finder. d) Tæl derefter antallet af kryds. Dette antal kaldes gruppetallet. e) Makroindexet bestemmes ud fra skemaet på næste side. Find dén nøglegruppe (dyregruppe) blandt dem I har fundet på lokaliteten, der står øverst i oversigten til venstre. f) Derefter går man vandret ind under gruppetallet og bestemmer makroindekset. Læs også vej- ledningen til skemaet. Resultater På de følgende er to sæt skemaer, ét for hver lokalitet. Skive Gymnasium & HF, 31. dec. 2014, side 3 / 19
4 Afkryds ( Fede bokse ): Ingen vandplanter?. Vandet grønt?. Iltindholdet under 4 mg/l. Skive Gymnasium & HF, 31. dec. 2014, side 4 / 19
5 Skive Gymnasium & HF, 31. dec. 2014, side 5 / 19
6 Afkryds ( Fede bokse ): Ingen vandplanter?. Vandet grønt?. Iltindholdet under 4 mg/l. Skive Gymnasium & HF, 31. dec. 2014, side 6 / 19
7 Skive Gymnasium & HF, 31. dec. 2014, side 7 / 19
8 A3 - Biotiske og abiotiske målinger på to lokaliteter Formål At vurdere Gudenåens miljøtilstand (ved kanopladsen) samt et vandhuls miljøtilstand (ved Jæger- hytten) ud fra en række forskellige fysiske/kemiske målinger og registreringer. Resultaterne skal sammen med makroindekset indgå i en samlet vurdering af de to vandmiljøers miljøtilstand. Materialer Øjne, secchiskive, iltmåler, temperaturmåler (iltmåleren kan bruges), ph- sticks, testkits til næ- ringsstofmåling, stor flaske med låg, små flasker, algefanger. Resultater Skemaer til hver lokalitet på næste side. Skive Gymnasium & HF, 31. dec. 2014, side 8 / 19
9 A. Lokalitet: 1) Hvordan ser vandet ud? Klart Grumset Grønt (fuld af alger) 2) Hvad er sigtedybden? (Brug secchiskive) Sigtedybde: cm 3) Hvad er iltindholdet? (Lav en måling i flere dybder, noter dybden) Måling 1: Måling 2: Måling 3: mg O 2 /l Dybde 1: Dybde 2: Dybde 3: cm 4) Hvad er vandets temperatur? (Mål i flere dybder, noter dybden) Måling 1: C 5) Hvordan er plantevæksten i vandet og ved bredden? (se tegning ovenfor) Rørskov (siv) Flydebladsplanter Rankegrøde Bundplanter 6) Mål surhedsgraden ph = 7) Mål næringsstofkoncentrationer (følg vejledning i testkittene) 4 [NO 3 - ] =, [PO 4 3- ] =, [NH 4 + ] = mg/l 8) Tag en vandprøve til BI5- måling (udføres kun af 1 gruppe) Fyld en stor flaske helt op med vand, og mærk den med gruppens navn/nummer og lokalitet. Pak den ind i sølvfolie, så den er helt lystæt. Flasken tager vi med hjem til laboratoriet på gymnasiet, hvor den skal stå i fem dage. Resultat: Dag 1 mg O 2 /L Dag 5 mg O 2 /L Difference mg O 2 /L 9) Tag en vandprøve til algemikroskopi (lille flaske) (udføres kun af 1 gruppe) Sejl ud med algeopsamleren og træk den gennem vandet nogle gange. Fyld en lille flaske med vandet, og mærk den med lokalitet. Flasken tages med til senere mikroskopi. Skive Gymnasium & HF, 31. dec. 2014, side 9 / 19
10 B. Lokalitet: 1) Hvordan ser vandet ud? Klart Grumset Grønt (fuld af alger) 2) Hvad er sigtedybden? (Brug secchiskive) Sigtedybde: cm 3) Hvad er iltindholdet? (Lav en måling i flere dybder, noter dybden) Måling 1: Måling 2: Måling 3: mg O 2 /l Dybde 1: Dybde 2: Dybde 3: cm 4) Hvad er vandets temperatur? (Mål i flere dybder, noter dybden) Måling 1: C 5) Hvordan er plantevæksten i vandet og ved bredden? (se tegning) Rørskov (siv) Flydebladsplanter Rankegrøde Bundplanter 6) Mål surhedsgraden ph = 7) Mål næringsstofkoncentrationer (følg vejledning i testkittene) 4 [NO 3 - ] =, [PO 4 3- ] =, [NH 4 + ] = mg/l 8) Tag en vandprøve til BI5- måling (udføres kun af 1 gruppe) Fyld en flaske helt op med vand, og mærk den med gruppens navn/nummer og lokalitet. Pak den ind i sølvfolie, så den er helt lystæt. Flasken tager vi med hjem til laboratoriet på gymna- siet, hvor den skal stå i fem dage. Resultat: Dag 1 mg O 2 /L Dag 5 mg O 2 /L Difference mg O 2 /L 9) Tag en vandprøve til algemikroskopi (lille flaske) (udføres kun af 1 gruppe) Fyld en lille flaske med å- vand (evt. ved hjælp af algefangeren), og mærk den med lokalitet. Flasken tages med til senere mikroskopi. Skive Gymnasium & HF, 31. dec. 2014, side 10 / 19
11 A4 Mikroskopi af planktonalger på to lokaliteter Indledning De små planktonalger er i vandmiljøet de helt store primærproducenter. I denne øvelse skal I iagt- tage forskellige alger (og måske andre organismer) i mikroskopet. Materialer Vand fra Gudenåen og vand fra en lokal bæk. Objektglas, dækglas, pipette, mikroskop, algebestemmelseshæfte. Fremgangsmåde 1) Der tages vandprøver på de to lokaliteter. Ved lejren kigger vi på prøverne. 2) En dråbe vand sættes med pipette på et objektglas. Hold dækglasset i en vinkel på 45 o mod objektglasset, og sænk det langsomt ned over præparatet. Hvis der er luftbobler i præparatet (sorte ringe) kan de sædvanligvis fjernes ved forsigtigt at banke på dækglasset. 3) Når I har set færdig på et præparat, kan I prøve med en ny vanddråbe eller måske de aller- mindste vanddyr. 4) Algerne skal så vidt muligt tegnes og identificeres (tegningerne vedlægges en af rapporterne). Skive Gymnasium & HF, 31. dec. 2014, side 11 / 19
12 T1 - Smådyrsfaunaen på to lokaliteter Indledning I skal i denne øvelse sammenligne smådyrsfaunaen på to forskellige skovtyper: løvskov og nåle- skov. En gruppe tager sig kun af én naturtype. Senere samler vi alle gruppers resultater og sam- menligner naturtyperne. Teori Smådyrene på skovbunden lever ofte en skjult tilværelse. Mange af dyrene har endvidere typisk en dagsrytme, hvor de er mest aktive om natten. Ved at opsætte fangglas (pitfalls) kan man fange nogle af disse skjulte smådyr (insekter, edderkopper, bænkebidere, orme mv.). Denne teknik er god til jordbundens dyreliv. Mange insekter er imidlertid tilpassede et liv i vegetationen eller i luf- ten, og må fanges med andre teknikker. Normalt sættes et stort antal glas på en lokalitet, så fangsten bliver så repræsentativ som muligt. For at studere dagsrytmen, bør glassene ideelt også tømmes både morgen og aften. Vi må dog begrænse os denne gang. Materialer 10 fangglas pr. gruppe, spade/planteskovl, sæbevand (sulfo), håndbog i smådyr, kamera. Metode 1) Glassene nedgraves forskellige steder på lokaliteten. Vælg steder, der ikke er for tæt på andre skovtyper. Sørg for at I kan finde stederne igen. 2) Det er vigtigt, at glassene graves så langt ned, at jorden er fuldstændig plan helt hen til glas- kanten, og at der ikke efterlades jordbunker omkring. Ikke noget med at smådyrene lige skal kæmpe sig igennem en skyttegrav for at få lov til at falde ned i glasset! 3) Der hældes 1-2 cm sulfovand i glasset, hvilket sikrer, at de dyr der falder i, drukner meget hur- tigt. Hvis man undlader at fylde sulfovand i glasset, vil fangsten kun bestå af det største rovdyr (som er meget mæt)! Glassene tømmes næste morgen. 4) Lav notater over fangstlokalitetens øvrige biologiske forhold. Er den meget fugtig? Er der do- minerende planter? Er der en tæt/åben jordbundsvegetation? Er der skygge/lys? Er det ung/gammel skov? Er den tæt på andre naturtyper (hvilke)? Lav endvidere en jordprofil (se anden øvelsesvejledning). 5) Næste morgen gennemgås fangsten på lokaliteten. Dyrene sorteres i forskellige kategorier, og antal dyr i hver kategori noteres (se skema). Brug evt. en håndbog til at bestemme dyrene. 6) Interessante dyr kan sættes under stereolup. Tag gerne billeder af dyrene med henblik på se- nere bestemmelse og evt. brug i biologirapport. Resultater Udfyld skemaet næste side med jeres resultater Skive Gymnasium & HF, 31. dec. 2014, side 12 / 19
13 Kategori Antal Kategori Antal a) Insekter (6 ben) c) Andre leddyr (med mange ben) Løbebiller (mørke med store dækvin- ger) Ørentviste (med tang på bagkroppen) Myrer (smal talje) Hvepse (4 vinger) Fluer/myg/stankelben (2 vinger) Bladlus (rør på bagkroppen) Insektlarver ( orme med ben) Skolopendre (leddelt, mange ben, lan- ge antenner, bevæger sig hurtigt) Tusindben (rigtig mange korte ben, bevæger sig langsomt) d) Krebsdyr Bænkebidere (små krebsdyr med 7 par ben) e) Orme og bløddyr (uden ben) Snegle uden hus Snegle med hus Orme f) Andre smådyr Skovflåter (en blodsugende mide) b) Edderkopper og mejere (8 ben) Edderkopper (to kropsled) Mejere (ét kropsled) Naturtype: Øvrige iagttagelser: Skive Gymnasium & HF, 31. dec. 2014, side 13 / 19
14 T2 - Jordprofil Formål At forstå de økologiske vilkår, der findes i jordbundens strukturelle opbygning. Teori En jordbund er kilde for planternes nærings- og vandforsyning og grundlag for opbygning og nedbrydning af organisk mate- riale. Jordbundens struktur varierer meget efter, hvilken hi- storie den har haft. Man kan dele de danske jordbunde op i tre overordnede ty- per: Muldjord (brunjord), morjord (hedejord) og humusjord. De tre typer kan være mere eller mindre blandede eller vel- udviklede. Muldjord. Det organiske stof begraves under nedbrydningen af især regnorme. Det giver jorden en glidende overgang fra en brun, humusrig overflade, ned til lysere og ofte mere rødli- ge lag af jord, som ikke er påvirket af levende organismer. Muldjorde er som regel næringsrige, ph- neutrale, og med hurtig omsætning af dødt organisk materiale. Morjord. Nogle planters blade, såsom hedelyng, eg og nåle- træer har et stort indhold af syrer, som frigives til jorden, når de nedbrydes. Er jordbunden sur, vil bakterier have svært ved at trives, så nedbrydningen foretages næsten udelukkende af Venstre: morjord, højre: muldjord. svampe. Da bakterier udgør en vigtig næringskilde for regn- orme, vil de oftest mangle i en morjord. Det betyder, at de døde plantedele ikke begraves, og at de nedbrydes langsomt. Man får derfor øverst i jordoverfladen ophobet et lag af førn, som er dødt og ringe nedbrudt plantemateriale. Syren gør samtidig jern og andre ioner i jorden letopløselige, og de udvaskes med regnen ned til de neutrale jordlag. Resultatet er et blegt udvaskningslag og et hårdt rødt udfældningslag, hvor næringsstofferne findes. Morjord dannes oftest på sandjord. Humusjord. Humus kommer primært fra blade og andre døde plantedele. Jo mere detritus, der tilføres jorden, jo større kan omsætningen være. Et stort humusindhold er derfor et udtryk for god omsætning. Hvis jordens nedbrydere hæmmes af lav ph eller vandmættet, iltfattig jord, kan de imidlertid ikke nå at nedbryde så meget, som der tilføres. Der vil så ophobes førn eller fx tørve- mos. Et meget højt humusindhold vil altså være udtryk for ringe nedbrydning. Metode 1. Et tilfældigt sted på jeres lokalitet (uden for mange store rødder) graves et hul på ½ x ½ m ned til ca. 40 cm dybde. Sørg for at den ene af siderne i hullet er helt lodret, og at der ikke sker en udtværing af lagene i jorden, mens I graver. 2. Tegn eller fotografer herefter de forskellige lag I ser på jordprofilen. Angiv ca. dybde og far- ve for hvert lag I ser. Hvor tykt er humuslaget? 3. Tag jordprøve til ph- bestemmelse (læs vedledning i næste øvelse) Skive Gymnasium & HF, 31. dec. 2014, side 14 / 19
15 T3 - ph i skovjord Formål Sammenligning af jordens ph- værdi på to skovtyper. Teori I skovjord finder man på muldbund ofte en ph- værdi omkring 6-7,5, mens der på morbund (under ældre nåleskov) typisk er en ph på 3-6. Materialer Pose, spade/skovl, demineraliseret vand, ph- meter/sticks, vægt Metode Der indsamles en jordprøve med jordspyd eller spade fra gruppens skovlokalitet med henblik på. ph- bestemmelse. Jordprøven tages i rodzonen (5-10 cm dybde), og puttes i en plastpose og mær- kes ph. 1. Udrør 20g jord i 50 ml demineraliseret vand. 2. Omrør med jævne mellemrum i to timer 3. Mål ph med ph- meter eller med ph- sticks. Resultater Skovtype NÅLESKOV LØVSKOV ph Skive Gymnasium & HF, 31. dec. 2014, side 15 / 19
16 C - Øvrige materialer Vejledende vanddata (søer) Sigtedybde Ilt Målemetode Beskrivelse af variabel Reference værdier En hvid Secchi- skive nedsænkes i vandet til den forsvinder af syne. Dybden note- res. Måles i mg O2/l vand med elektro- nisk digitalmåler. Dobbelt sigtedybde er ca. hvor 1% af overfla- delyset er tilbage. Højt iltindhold tyder på stor fotosyntese og lav respiration og/eller god fysisk iltning (bølger, turbulens). Iltindholdet falder med stigende temperatur. Ferskvand kan maximalt indehol- de 14,63 mg O2/l lige over 0 C. Ren næringsfattig sø: 3,5-11 m Ren næringsrig sø: 2-5 m Forurenet næringsrig sø: 0,1-2 m Spildevand: få cm Iltkrav Laksefisk og flodkrebs >6-7 mg O2/l Ørred dør ved < 4 Gedde og ål: >4-5 Karpefisk: >3 Temperatur ph Ammoniak NH 3 Nitrat NO 3 - Fosfat PO 4 3- Måles i C med elektronisk digital- måler eller analogt måleapparat. Måles i ph på en skala fra 0 12 vha. ph- meter. ph = - log [H + ] Måles i mg NH3/l vand på kemianaly- sesættet. Måles i mg NO 3 - /l vand på kemianaly- sesættet. Måles i mg PO 4 3- /l vand på kemianaly- sesættet. Temperaturen i søen/åen reguleres overvejen- de af solens tilførsel af energi, vindomrøring og opblanding med evt. tilløbende vandmasser. Koldt vand er tungere end varmt vand. Udtrykker mængden af H+ ioner i vandet. Stort indhold ~ lav ph- værdi (surt vand); lavt indhold ~ høj ph- værdi (basisk vand) Særlig høj ph- værdi (>8,5) skyldes høj fotosyn- tese. Ved lave ph- værdier er der kun lidt kalk i vandet; ved høje værdier meget kalk. Ammoniak indgår i en kemisk ligevægt i vand: NH 3 + H 2 O NH OH -. Dannes der ammoni- umioner (NH + 4 ) vil ligevægten forskubbes mod ammoniak. NH + 4 dannes ved nedbrydning af proteinholdigt organisk materiale. Højt NH + 4 indhold kan tyde på to ting: 1. iltfattige forhold fordi NH + 4 nor- malt iltes videre til nitrit og nitrat, 2. organisk forurening. Højt NH 3 indhold kan tyde på en meget høj fotosyntese (hæver ph, som forsky- der ammoniakligevægten mod venstre). Nitrat dannes ved at ammonium- ionen iltes til nitrit (NO - 2 ), som iltes videre til nitrat. Nitrat er et vigtigt plantenæringsstof. Nitrit kan ophobes hvis iltindholdet er lavt. Nitrit er giftigt i små koncentrationer. Nitrat er ofte begrænsende for algevæksten i saltvand. I ferskvand overtager Cyanobakterier produkti- onen, når der mangler nitrat (dvs. kvælstof) de kan nemlig selv fiksere frit kvælstof (N 2 ). Fosfat er et vigtigt plantenæringsstof. Er ofte begrænsende for algevæksten i ferskvand. Bliver utilgængelig som plantenæringsstof ved binding til jern (Fe + 3 ) under iltede forhold i bunden. Frigives som næringsstof når bunden bliver iltfri. Bindes også planteutilgængeligt til aluminium uanset iltkonc. Vand målsat som fiskevand nattens iltminimum 6 (laksefisk) og 4 (karpefisk) Kilder: omkring 8 C året rundt. Overfladen, vinter, søer: lidt over 0 C Overfladen, sommer, søer: omkring 20 C Sur brunvandet sø: 5,5-6 Ren næringsrig sø: 6,5-8,5 Forurenet næringsrig sø: 7,5-11 Ren næringsrig sø: 0-1 Renset spildevand: 0-1 Ammonium ion indholdet Næringsfattig sø: <0,5 Næringsrigt bundvand: op til 2-5 Udledningskrav fra renseanlæg max. 8 mg kvælstof/l vand. Kvælstof omfatter alt N fra ammo- nium, nitrit, nitrat og ammoniak Ren næringsfattig sø: 0-0,5 Ren næringsrig sø: 0-5 Forurenet næringsrig sø: 0,1-10 Renset spildevand: 2-3 Udledningskrav fra renseanlæg max. 8 mg kvælstof/l vand. Kvælstof omfatter alt N fra ammo- nium, nitrit, nitrat og ammoniak Ortho- fosfat indhold: Ren næringsfattig sø: 0-0,01 Ren næringsrig sø: 0-0,3 Forurenet næringsrig sø: >0,3 Renset spildevand: 0-1 Udledningskrav fra renseanlæg max. 1,5 mg fosfat/l vand Skive Gymnasium & HF, 31. dec. 2014, side 16 / 19
17 Om løv- og nåleskov Løvtræer og nåletræer står som regel adskilte i danske skove som typisk dyrkes som plantager. I andre lande, hvor nåleskov forekommer naturligt, ser man ofte en blandskov af løv- og nåletræer. Nåle- og løvtræer er arkitektonisk meget forskellige. Nåletræers krone er som regel smal og høj, mens løvtræers krone er bred og lavere. Da nåletræer naturligt vokser nordligt på vores del af Jor- den, så er den høje, smalle nåletræskrone godt tilpasset til at fange den lavtstående sols stråler. Længere mod syd er det en fordel med løvtræernes brede og lavere krone, fordi solen her står højere på himlen. I troperne står solen lodret på himlen. Her ser man mange paraply- og skærm- formede løvtræskroner, der fanger solstrålerne næsten som en omvendt parabol. Nåle- og løvtræers forskellige kronebygning betyder, at de på forskellig vis påvirker lysforholdene under kronetaget og dermed vækstbetingelserne for andre planter i underskoven. Pga. forskellene i kroneformen kan løv- og nåletræer også plantes med forskellige tætheder, som også påvirker lysforholdene i underskoven. Blade som kastes fra nåletræer og løvtræer har forskellig indvirkning på jordbundens ph- forhold. Denne parameter er igen med til at bestemme hvilke slags dyr, der kan leve i jorden, og hvor man- ge individer af hvert slags dyr, der er til stede. Skive Gymnasium & HF, 31. dec. 2014, side 17 / 19
18 Skive Gymnasium & HF, 31. dec. 2014, side 18 / 19
19 Ved kanopladsen (1cm = cirka 40 m) Ved Tangeværket (1 cm = cirka 15 m) Skive Gymnasium & HF, 31. dec. 2014, side 19 / 19
Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk
5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,
Læs mereFERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET
FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET SCAN KODEN OG INDTAST DINE MÅLINGER FRA FELTEN GODT AT HUSKE: Praktisk varmt tøj, der må blive snavset Regntøj og gummistøvler, hvis vejrudsigten tyder på regn
Læs mereProjekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb
Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter
Læs mereFormål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.
UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å
Læs mereVandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:
Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre
Læs mereVandløbet et tværfagligt samarbejde
Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:
Læs mereKÆRE LÆRER/UNDERVISER
KÆRE LÆRER/UNDERVISER Tak fordi du har valgt at gå på opdagelse med dine elever i materialet Forsøg i hver sin ende af verden udviklet til 7.-9. klasse. Dette materiale skal ses som en forlængelse af materialet
Læs mere0DULQ NRORJL. Abiotiske faktorer - vand: og BI5. Husk mærkning, hvis prøverne er forskellige. Abiotiske faktorer - havbund:
0DULQ NRORJL 0DWHULDOHU planktonnet vandhenter ketsjer planteklo eller haverive iltmåler grabbe til bundprøvetagning termometer ph-indikatorsticks pincetter indsamlingsglas plastposer blyanter plasticdunk
Læs mereBIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.
BIOTOPUNDERSØGELSE Teori Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereNatur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4
Natur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4 Carl Gustav Hansen Cathrine Kongslev Mai Haugaard Westhoff Michaela Gorosch Kviat Pernille Ungermann Jordbundsrapport
Læs mereØvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene
Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Biologi, 9. klasse til 1.g Forfattere: Janus Hendrichsen, Flemming Nielsen, Jens Prom Illustrationer: Bryan d Emil Redaktion: Line Anne Roien
Læs mereTeori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereBIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013
BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.
Læs mereUndersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING
k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store
Læs mereSkoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?
Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder
Læs mereTag pulsen på vandmiljøet
Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,
Læs mereUndersøgelse af en sø
Page 1 of 9 Undersøgelse af en sø Formål At undersøge de fysisk /kemiske forhold i en sø samt opstille fødekæder på baggrund af indsamlede planter og dyr. Baggrund På side 136-140 i Biologi til tiden er
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereVI UNDERSØGER ET VANDLØB
VI UNDERSØGER ET VANDLØB ver. 1.01 aug 1998 FORMÅL: at foretage en forureningsundersøgelse af Gymnasiets vandsløb. INTRODUKTION: Den vigtigste forskel mellem vandløb og andre ferske vande er, at vandet
Læs mereMILJØUNDERSØGELSE I KØBENHAVNS HAVN
BESØG PÅ ØRESUNDSMILJØSKOLEN MILJØUNDERSØGELSE I KØBENHAVNS HAVN M3 2015 DIT NAVN: 1 Københavns Havn Københavns Havn ligger i København. Havnen bliver brugt til transport af varer til og fra København.
Læs mereJORDBUNDSUNDERSØGELSE
JORDBUNDSUNDERSØGELSE Start med at se videoen Forsøg i hver sin ende af regnskoven, jordbundsundersøgelse. Herefter er det tid til at opstille hypoteser og efterfølgende tage en tur i skoven, hvor I i
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereEkskursion til Susåen/Ringsted å
Naturvidenskabelig faggruppe Side 1 af 14 Ekskursion til Susåen/Ringsted å På ekskursionen til Susåen/Ringsted å skal vi ved hjælp af de tre naturvidenskabelige fag: biologi, geografi og kemi lave en grundig
Læs mereTeori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus
Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...
Læs mereØkologisk Havekursus Allerød 2019
Økologisk Havekursus Allerød 2019 Karin Gutfelt Jensen Facebook & Instagram: Lottenborghave Økologi Forholdet mellem de levende væsner Forholdet mellem de levende væsner og deres miljø Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs mereØkologisk Havekursus 2018
Økologisk Havekursus 2018 Karin Gutfelt Jensen www.lottenborghave.dk info@lottenborghave.dk Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem de levende væsner og deres miljø. Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs merePRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET
PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store
Læs mereSkema til undersøgelse af vandhuller og småsøer
Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km
Læs mereUNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION
UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige
Læs mereKVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET
KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten
Læs mereFerskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper
Ferskvand Vanddyrene har mange udfordringer i hverdagen. De skal æde, de skal undgå at blive ædt, og de skal bruge oxygen. I forløbet om ferskvand skal du læse og undersøge en række ting om vandløb eller
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereopgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse:
Vandets kredsløb Navn: Klasse: Mål for forløbet Målet for dette forløb er, at du: ü Kender til vandets nødvendighed for livet på Jorden ü Har kendskab til vandets opbygning som molekyle. ü Kender til vandets
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereBedre vandmiljø i Nysø
Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.
Læs mereLivet i Damhussøen. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:
Læs mereRanders Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører
Læs mereJordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:
Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6
Læs mereKrible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog
RNATURVEJLEDE Krible Krable bog til børnehavebørn (Barnets navn) Krible Krable Bog Bidragsydere til materialet Tekst: Charlotte Buchhave, pædagogisk udviklingskonsulent, Randers kommune Helle-Marie Taastrøm,
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mere2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Læs mere4. Kulstofkredsløbet (CO 2
4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer
Læs mereJagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø
Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),
Læs mereSøer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs mereAlternative tømidler og deres virkning på vejtræer
Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer Et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Københavns Universitet Præsenteret af Simon Skov og Morten Ingerslev Indhold Beskrivelse af forsøget
Læs mereCellen og dens funktioner
Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle
Læs mereEr det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer
Læs mereVandkvalitet og kontrol
Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs meredet handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen
det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb
Læs mereLivet i Damhussøen. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereProfessionelle produkter til dit akvarium. Akvarium start Akvarium vedligeholdelse Plantepleje
Professionelle produkter til dit akvarium Akvarium start Akvarium vedligeholdelse Plantepleje START ET NYT AKVARIUM SIKKERT MED COLOMBO STARTSYSTEM I et nyt filter skal bakterierne først udvikle sig, før
Læs mereGrundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen
NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.
Læs mereRETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om
Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene
Læs mereSpildevand. Dræn og vandløb. Ænder
Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereBedre vandmiljø i Knolden's sø
Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt
Læs mereUdfordringen. Forstå udfordringen
n Forstå udfordringen Udfordringen Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning, for at det kan lade sig
Læs mereEksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole
Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Feltkursus Afslutning på emnet vand Oplæg til evalueringsopgave Tanja S. Kjær & Annemette V. Witt 3 dages feltkursus i emnet Vand SDU feltstation
Læs merePlanters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer
Page 1 of 5 Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske Baggrund Figur 166 på side 120 i Biologi til tiden viser hvordan to planter ud fra samme grundlæggende opbygning i rod, stængel,
Læs mereVejledning til indsamling af miljødata. DNA & liv
Vejledning til indsamling af miljødata DNA & liv 2 Indsamling af miljødata til DNA & liv I forbindelse med indsamling af miljø-dna (edna) fra ferskvand skal der indsamles yderligere oplysninger om lokaliteten.
Læs mereSom optakt til turen kan eleverne farvelægge udleverede stregtegninger af almindelige svampe og sætte navn på hat, stok, lameller/rør m.m.
Svampe en mangfoldig gruppe Svampe er synlige, sjove, spiselige eller måske giftige og en super god indgangsvinkel til at arbejde med biologisk mangfoldighed på alle niveauer. Mange svampe udmærker sig
Læs mereDias 1 Økologisk Havekursus 2015. Dias 2 Økologi. Dias 3. Dias 4. Økologisk netværk
Udedanmark.dk Dias 1 Økologisk Havekursus 2015 Karin Gutfelt Jensen www.overgaardgutfelt.dk karin@overgaardgutfelt.dk Dias 2 Økologi Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem
Læs mereRTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008
RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereVandmiljøet i Pennehavesøen
Christian Strøbech Østre Pennehavevej 31 2960 Rungsted ciss@ofir.dk Vandmiljøet i Pennehavesøen Søens tilstand Søen er 17 x 22 meter målt på flyfoto fra Frederiksborg Amt. Største dybde 1,5 meter. Der
Læs mereBestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.
Jordbundsanalyse ph Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest 31 21 - Vejledning til Rapitest Læs vejledningen fra Rapitesten: Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest
Læs mereHvordan sikre rent vand i en ny sø?
Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst
Læs merePÅ MED GUMMIRØJSERNE kom ud og undersøg de danske vandløb!
PÅ MED GUMMIRØJSERNE kom ud og undersøg de danske vandløb! Af Ulla Hjøllund Linderoth En del af faget biologi handler om at komme ud i naturen og undersøge organismer og samspillet imellem dem. Vandløb
Læs mere1. Lav en hurtig brainstorm over de ting som eleverne forbinder med vandløb.
Undersøg vandløbet Forløbsbeskrivelse Forberedelse på skolen Brainstorm i Wordle 1. Lav en hurtig brainstorm over de ting som eleverne forbinder med vandløb. Du kan evt. bruge Wordle: http://www.wordle.net/create
Læs mereÅer og vandløb. Det naturlige vandløb og det regulerede. Vandløbenes historie. Abiotiske faktorer
Åer og vandløb DK: 69.000 km vandløb Et naturligt vandløb udspringer i en sø eller kildevæld - nogle også fra dræn Et vandløb er et økosystem - levested for en række organismer Fungerer som spredningskorridor
Læs mereIltsvind og bundvending
Iltsvind og bundvending Formål Formålet med dette eksperiment er at følge udviklingen i ilt- og nitratindholdet samt ph i vandet umiddelbart over bunden i en prøve fra enten et lavtvandet fjordområde eller
Læs mereTeknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb
Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.
Læs mereEkskursion til Susåen/Ringsted å
Naturvidenskabelig faggruppe Side 1 af 15 Ekskursion til Susåen/Ringsted å På ekskursionen til Susåen/Ringsted å skal vi ved hjælp af de tre naturvidenskabelige fag: biologi, geografi og kemi lave en grundig
Læs mereVANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir i Søndermarken - og Frederiksberg Forsyning.
Læs mereAppendix D: Introduktion til ph
Appendix D: Introduktion til ph Landbruget har længe haft problemer med ammoniak emission i stalden, tanken og i marken. Der er basalt set to faktorer der spiller ind i hvor stor emissionen er, ph i gyllen
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mere7 trin til den perfekte græsplæne
7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge
Læs mereFotosyntese og respiration
Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes
Læs mereLugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
Læs mereKrible - Krable. Ædespor
Udgivet af Ildfluerne i Det Danske Spejderkorps. Redaktionsudvalg: Susanne Hansen, Ander Nielsen og Claus Hjelm. Foto: Anders Nielsen og Claus Hjelm Ædespor Krible - Krable Løsningen til Krible Krable
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereDemonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer
Læs mereØvelser om affald: Nedbrydning af organisk affald fra deponier
Øvelser om affald: Nedbrydning af organisk affald fra deponier Kemi/biologi, gymnasiet Forfattere: Janus Hendrichsen, Flemming Nielsen, Jens Prom Illustrationer: Bryan d Emil Redaktion: Line Anne Roien
Læs mereBesøg biotopen Løvskov
Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem
Læs mereInsekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Læs mere