Magtanvendelse. Voksne - Børn Unge. Instruks om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten

Transkript

1 Magtanvendelse Voksne - Børn Unge Instruks om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten Generel instruks, udarbejdet foråret

2 Indhold Indledning...3 Læsevejledning Generelt om magtanvendelse Magtanvendelse overfor voksne efter serviceloven Indledning Samtykke Akut magtanvendelse Omsorgspligt Afgrænsning til sundhedsloven Magtanvendelse i forbindelse med omsorgspligten Særligt om værgemål, advokatbistand og bisidder Årsberetning og ledelsestilsyn Midlertidigt ophold i boformer Ophold i boformer egnet til længerevarende ophold Instruks for alarm- og pejlesystemer, servicelovens 125, stk. 1 og Instruks for særlige døråbnere, servicelovens 125, stk Instruks for fysisk fastholdelse og føring til et andet rum, servicelovens 126 og 126 a Instruks for fysisk fastholdelse i hygiejnesituationer, servicelovens 126 a Instruks for tilbageholdelse i boligen, servicelovens Instruks for brug af stofseler til magtanvendelse, servicelovens Optagelse i særlige botilbud uden samtykke, servicelovens Klageadgang vedr. magtanvendelse Magtanvendelse børn og unge Voksenansvar for anbragte børn og unge Særligt om børn anbragt i plejefamilier Fysisk guidning, Afværgehjælp, Registrering og indberetning Klageadgang God orden i folkeskolen Politik for magtanvendelse i folkeskolen Retsgrundlag

3 Indledning I Syddjurs Kommune arbejder vi for at undgå magtanvendelse. Der er dog situationer, hvor det af hensyn til den enkeltes værdighed, sociale tryghed eller sikkerhed kan være nødvendigt at anvende magt eller tvang. Denne instruks beskriver, hvordan medarbejdere og ledere i Syddjurs Kommune skal agere i forhold til magtanvendelse. Alle former for anvendelse af magt er som udgangspunkt ulovlige, men kan være straffri, hvis magtanvendelsen falder ind under nødværge eller nødret. Der findes desuden i serviceloven og i bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen hjemmel til lovligt at bruge magtanvendelse. Formålet med reglerne i serviceloven er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Indgrebene må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. I Syddjurs Kommune arbejder vi for så vidt muligt at undgå at anvende magt. Grænsen mellem omsorgspligt og omsorgssvigt i forhold til magtanvendelse kan dog være hårfin. I sjældne tilfælde opstår der situationer, hvor pligten til at undgå omsorgssvigt, betyder, at retten til at bestemme selv bør indskrænkes. Der er situationer, hvor det af hensyn til den enkeltes værdighed, sociale tryghed eller sikkerhed kan være nødvendigt at anvende magt eller tvang. Et eksempel kan være en psykotisk person, der uden at fortælle det til nogen forlader sit bosted og dermed risikerer at blive kørt ned. Eller det kan være en udviklingshæmmet person, som med sin voldsomme adfærd er til fare for sig selv eller andre. Det er vigtigt, at der er åbenhed omkring magtanvendelse i Syddjurs Kommune. Al tabu og fortielse kan være skadelig for udviklingen på kommunens institutioner, ligesom en negligering af problemstillingen er skadelig for medarbejdere og borgere. Det handler både om retssikkerhed for borgere og medarbejdere. Men også om at fokusere på, at der anvendes de bedst mulige pædagogiske værktøjer, og om de fornødne ressourcer er til stede i forhold til at kunne løse den givne opgave. Det er en forudsætning for at kunne håndtere en vanskelig opgave, som magtanvendelse er, at der er et positivt arbejdsmiljø med åbenhed og tillid til ledelse, kolleger, borgere og pårørende. For at sikre et arbejdsmiljø, hvor man kan tale åbent om magtanvendelse, er det nødvendigt, at der foreligger klare retningslinjer for håndtering af problemstillinger, ligesom det er af afgørende betydning, at indberetninger vedr. brug af magtanvendelse behandles fagligt og professionelt. 3

4 Læsevejledning Instruksen er opdelt i følgende afsnit: En generel instruks, som omhandler de grundlæggende regler og betingelser for magtanvendelse, herunder information om, hvad magtanvendelse er. En række specifikke instrukser, der omhandler de mulige magtanvendelser, som er hjemlet i servicelovens kapitel 24. En beskrivelse af særlige regler for magtanvendelse i forhold til børn og unge. Udover denne instruks, kan der på skoleområdet være supplerende lokale retningsliner udarbejdet af lokale MED-udvalg. Disse skal ses som supplement til denne instruks og skal selvsagt ligge inden for rammerne af denne instruks. For yderligere retningslinjer for udøvelse af magt henvises i øvrigt til kommunens retningslinje om vold, mobning og chikane. 1. Generelt om magtanvendelse Magtanvendelse er et fysisk indgreb i selvbestemmelsesretten, dvs. et aktivt indgreb, der sættes i værk over for en borger, som aktivt modsætter sig eller forholder sig passivt (dvs. ikke samtykker) til et konkret tilbud eller opfordring. Magtanvendelse omfatter alle tilfælde, hvor en borger ved en andens, som regel fysiske, indgriben begrænses i sin frie færden og dermed i sin selvbestemmelse. Der er kun tale om magtanvendelse, hvis den foranstaltning, der iværksættes, har til formål mod borgerens vilje - at begrænse borgerens frihed til frit at bevæge sig eller vælge opholdssted. Magtanvendelse kan også formuleres som fysiske indgreb i selvbestemmelsesretten. Udgangspunktet er, at magtanvendelse ikke må finde sted. Men magtanvendelse kan undtagelsesvist være tilladt i en række nøje afgrænsede tilfælde, herunder over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, når indgrebet er nødvendigt, og hvor det primære formål er at afværge risikoen for eller forhindre yderligere personskade. Hensynet til den enkeltes almene velbefindende kan dog også undtagelsesvis komme på tale i forbindelse med magtanvendelse. Magtanvendelse er også fastholdelse og føring: Fastholdelse skal altid ske så skånsomt og kortvarigt som muligt. Fastholdelsen skal altid kombineres med tryghedsskabende initiativer. Personalet må kun anvende deres hænder/arme og overkrop til fastholdelsen og må kun holde fast i/om borgerens hænder, arme og eller krop ikke i hår eller omkring hoved eller hals, medmindre situationen er omfattet af nødværge eller nødret. 4

5 Udenfor de situationer, der er omfattet af nødværge/nødret, er det således ikke tilladt at bruge f.eks. hjælpemidler eller sin kropsvægt til at holde borgeren nede. Endvidere er skub, slag, spark eller førergreb ikke tilladt, medmindre der er tale om nødværge/nødret. Det samme gælder greb i borgerens hår m.v. Personalet skal løbende vurdere, om der er mulighed for at iværksætte andre foranstaltninger end magtanvendelse via fastholdelse. Det er ikke tilladt at føre en borger til et aflåst lokale eller til et lokale, hvor borgeren reelt ikke kan slippe ud fra, f.eks. fordi personalet totalt spærrer for udgangen. Hvis man afværger eller stopper et angreb, er der dog tale om nødværge. Nødværge betyder, at fysisk magt, som ellers ville have været ulovlig at udøve, kan være straffri, hvis handlingen er foretaget i nødværge. Handlingen skal have været nødvendig for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende angreb. Nødværgehandlingen skal også være afpasset til situationen i forhold til angrebets farlighed og angriberens person. Som eksempel kan nævnes, at det vil være straffrit med f.eks. sin arm eller en genstand at afparere et påbegyndt knytnæveslag eller med et kosteskaft at slå en kniv ud af hånden på en borger, som er ved at angribe med kniven. Omvendt vil det ikke kunne betragtes som (lovlig) nødværge, hvis der anvendes magt mod den pågældende borger efter, at angrebet fra vedkommende er ophørt/gennemført, medmindre borgeren gør tegn på straks at ville angribe igen. Straffelovens 14 fastlægger, at ulovlige handlinger, der er foretaget af nød (nødret), er straffrie, hvis handlingen var nødvendig til afværgelse af truende skade på person, bygninger eller ting og lovovertrædelsen (magtanvendelsen) måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning. Som eksempel kan nævnes, at det vil være straffrit at bruge magt for at flytte en borger fra afdeling A til afdeling B, hvis der er udbrudt brand i afdeling A. Allerede fordi den ulovlige, men straffrie, magtanvendelse, der kan udøves via nødværge og nødret, altid vil være akut, kan der selvsagt ikke søges om tilladelse til at udøve denne form for magtanvendelse. 2. Magtanvendelse overfor voksne efter serviceloven 2.1. Indledning Serviceloven indeholder en række bestemmelser med forskellige former for magtanvendelse, der lovligt må anvendes: Midlertidigt ophold i boformer, 107. Ophold i boformer egnet til længerevarende ophold, 108. Alarm og pejlesystemer, 125, stk. 1. Særlige døråbnere, 125, stk. 3. Fastholde eller føre til andet opholdsrum, 126. Fastholdelse i hygiejnesituationer, 126 a. 5

6 Fastholde i eller føre tilbage til boligen, 127. Stofseler, 128. Flytning til anden adresse uden samtykke, 129. De principper som reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i den personlige frihed bygger på er, at socialpædagogisk bistand, omsorg og pleje altid går forud for magtanvendelse, at mindsteindgrebsprincippet (proportionalitetsprincippet), dvs. den mindst indgribende løsning, altid skal have første prioritet, at individualitetsprincippet, dvs. indgreb i den personlige frihed skal tilpasses den enkeltes situation og behov. Den enkeltes behov ikke kan begrunde uforholdsmæssige indgreb overfor andre, f.eks. øvrige beboere i en plejebolig, et bofællesskab eller lignende, at der er åbenhed, dvs. det skal være klart for den enkelte eller pårørende, værge eller bisidder, hvilke beslutninger, der træffes og hvorfor, ligesom borgerne generelt bør have adgang til viden om gældende regler og praksis, at krav om legalitet er opfyldt, dvs. krav om klar lovhjemmel for indgreb i den personlige frihed, at der gælder særlige krav til beslutningsgrundlag og klageadgang. Desuden er magtanvendelse efter serviceloven kun lovligt, hvis følgende grundlæggende betingelser er opfyldt: Personen har en dokumenteret betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, og han/hun er visiteret til hjælp ( eller , ). Alt hvad der er muligt, skal forinden være foretaget for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning. Magtanvendelsen skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået (= mindst indgribende foranstaltning, der kan opfylde formålet). Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende således, at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Herudover skal alle krav for den konkrete magtbestemmelse i serviceloven være opfyldt Samtykke Hjælp efter serviceloven forudsætter som udgangspunkt, at den pågældende er indforstået med at modtage hjælpen. Hvis borgeren efter at være blevet informeret om, hvad der skal ske, giver et samtykke til foranstaltningen og forstår, hvad et samtykke indebærer og omfatter, er der ikke tale om magtanvendelse. Et evt. samtykke skal foreligge inden handlingen foretages. Det må ikke opnås efterfølgende. Samtykket kan være udtrykkeligt, dvs. skriftligt eller mundtligt. Hvis det er mundtligt, skal 6

7 der laves notat om det, som journaliseres. Samtykket kan være stiltiende, f.eks. i situationer, hvor borgeren ikke kan udtrykke sig, men ved handling eller andre kropslige signaler lader forstå, at vedkommende samtykker (der skal i journalen laves et notat, der klart beskriver den måde borgeren har signaleret et samtykke på). Et samtykke er en udtrykkelig eller stiltiende tilkendegivelse om, at en handling godt må foretages. Samtykke kan ikke opnås ved passivitet. Passivitet må ikke forveksles med frivillig medvirken. Et samtykke fra andre f.eks. pårørende eller værger - er aldrig gyldige i forhold til magtanvendelse efter serviceloven. Det skal dog altid overvejes, om der er pårørende, der med fordel kan inddrages i et samarbejde for at undgå anvendelse af magt, men pårørende kan aldrig beslutte eller give lov. Pårørende kan og må naturligvis ikke bruges til at omgå magtanvendelsesreglerne, f.eks. ved at fastholde borgeren i en situation, hvor der er problemer med medicingivning, påklædning osv. Hvis der er beskikket en personlig værge, skal denne altid inddrages, men denne kan heller ikke beslutte eller give lov eller på anden måde bistå i at omgå magtanvendelsesreglerne Akut magtanvendelse Den eneste form for akut magtanvendelse der efter serviceloven lovligt kan foretages, er fastholdelse og føring af en borger til et andet opholdsrum (serviceloven 126). Se den konkrete instruks punkt Enhver anden form for magtanvendelse uden forudgående tilladelse vil være ulovlig, men kan efter omstændighederne falde ind under den ulovlige, men straffrie magtanvendelse, der kan ske via nødværge og nødret Omsorgspligt Servicelovens 82 omhandler foranstaltninger, som udelukkende iværksættes med henblik på at skabe øget tryghed, en bedre ligge- eller siddestilling eller forhindre skader og som ikke samtidig mod borgerens vilje forhindrer denne i at flytte sig fra ét sted til et andet. Disse foranstaltninger er ikke magtanvendelse, men er det man kalder omsorgspligt. Eksempler på omsorgsmidler kan være brug af sengehest, positionsseler, støttegreb, kropsstøtte, styrthjelm mv., som sikrer, at borgeren kan ligge trygt uden uforvarende at rulle ud over sengekanten, kan sidde ret op i en kørestol eller, at en spastiker kan færdes rundt i bygningen uden konstant at slå hovedet. Omsorg kan aldrig omfatte brug af fysisk magt. Omsorgsmidlet må ikke bruges til at sikre, at borgeren forhindres i med vilje at flytte sig, f.eks. komme ud af sengen. Så er det nemlig magtanvendelse, hvilket er ulovligt Afgrænsning til sundhedsloven Sundhedsloven gælder alle steder, hvor der udføres sundhedsmæssige opgaver, herunder i hjemmet, i plejeboliger og i andre boformer. 7

8 Enhver form for behandling kræver et samtykke fra borgeren på grundlag af fyldestgørende information. Det vil sige et informeret samtykke. Et samtykke til behandling og pleje er kun gyldigt, hvis personen er i stand til at forstå den information, der bliver givet, og er i stand til at træffe en beslutning på det grundlag. Hvis borgeren varigt mangler evnen til at give samtykke, kan værgen eller de pårørende give samtykke til behandling. Hvis en borger, der ikke selv er i stand til at give samtykke til behandling, udtrykker modstand i ord eller handling, kan man uanset samtykke fra de nærmeste pårørende eller en værge ikke gennemtvinge behandlingen, medmindre der er tale om en livstruende eller tilsvarende alvorlig situation. Det vil sige, hvis en borger ikke ønsker at indtage sin medicin, eller tage imod tandbehandling eller anden sundhedsmæssig behandling, så må behandlingen ikke gennemføres med tvang. Sundhedsloven åbner ikke mulighed for, at man kan behandle en borger mod dennes vilje. Der er ikke hjemmel i sundhedsloven og heller ikke i serviceloven til at foretage skjult medicinering, f.eks. i form af, at personalet skjuler medicinen i maden. 8

9 2.6. Magtanvendelse i forbindelse med omsorgspligten Efter serviceloven 82, gælder der en pligt til aktivt at undgå omsorgssvigt. Pligten er begrundet i, at personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne i flere tilfælde ikke vil være i stand til at give samtykke til tilbud efter serviceloven i forbindelse med en særlig indsats. Omsorgspligten gælder uanset om den pågældende samtykker eller ej, men bestemmelsen giver ikke hjemmel til at anvende fysisk magt. Ansøgning Inden der iværksættes magtforanstaltninger, skal der gives tilladelse. For Social- og Handicapområdet rettes henvendelse til Social- og Voksen-handicap v/inger Bach Nielsen. For Sundhed- og Ældreområdet rettes henvendelse til demensteamet, som man via journalsystemet kan sende en»advis«til. Fremgangsmåde ved ansøgning: Nærmeste leder fremsender ansøgning om tilladelse til anvendelse af magt, jf. ovenfor, hvori det angives, hvilket indgreb, der anses for nødvendigt og dokumentation for, at betingelserne for magtanvendelse er opfyldt. En evt. værges bemærkninger, eller, hvis en sådan værge ikke findes nærmeste pårørendes bemærkninger til foranstaltningen skal fremgå. Kommunens ansøgningsskemaer skal anvendes. Afgørelse På Sundheds- og Ældreområdet og Social- og Handicapområdet skal hhv. Inger Bach Nielsen og demensteamet sikre, at alle betingelser er opfyldt, herunder at der er den nødvendige dokumentation for den varigt nedsatte psykiske funktionsevne. Der indhentes evt. supplerende oplysninger. Afgørelse om tilladelse til brug af magt skal skriftligt meddeles den, der har ansøgt om magtanvendelsen samt pågældende borger, som også skal gives en klagevejledning. Hvis borgeren ikke selv er i stand til at klage, skal beslutningen skriftligt meddeles den pågældendes værge, evt. pårørende/ægtefælle, idet en af disse i så fald er klageberettigede. Personlig værge går forud for pårørende. Ved indgreb efter serviceloven 127 og 129, stk. 1, vil den tildelte advokat selvstændigt kunne påklage afgørelsen. Senest 3 måneder efter afgørelsen er sendt, følger den nærmeste leder op på om betingelserne for magtanvendelsen stadig er opfyldt. Benyttelse af godkendt magtanvendelse vil efter ansøgning typisk blive bevilget for en afgrænset periode. I forbindelse med afgørelsen skal der tages stilling til varigheden af godkendelsen. Formålet med afgørelsen er netop i den pågældende periode at give medarbejderne mulighed for at udvikle metoder, som gør fremtidig brug af magtanvendelse 9

10 unødvendig. Undtaget herfra er flytning uden samtykke (serviceloven 129), som er en varig foranstaltning. Udarbejdelse af handleplan Servicelovens 136, stk. 2, pålægger kommunen at udarbejde en handleplan for alle personer, som der er truffet beslutning om magtanvendelse overfor. Sundhed- og Ældreområdet: Lederen på bo- og aktivitetsstedet er ansvarlig for udarbejdelsen af handleplanen. Dette sker i praksis i samarbejde med de(n) involverede medarbejder(e). Udarbejdelse af handleplanen sker desuden så vidt muligt i samarbejde med borgeren. Social- og Handicapområdet: Nærmeste leder er ansvarlig for udarbejdelse af handleplanen, så vidt muligt i samarbejde med borgeren. Handleplanen jf. serviceloven 141, skal angive: formålet med indsatsen således, at behovet for indgreb kan afsluttes hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet den forventede varighed af indsatsen Registrering, indberetning og tidsfrister Hver gang der iværksættes magtanvendelse skal indgrebet registreres og indberettes via skemaer udarbejdet af Socialstyrelsen. Magtanvendelse, der er omfattet af nødværge eller nødret registreres og indberettes i lighed med øvrige magtanvendelser. Vejledning og registreringsskemaerne findes på socialstyrelsens hjemmeside, se her). Skema 1 benyttes til registrering og indberetning af godkendt magtanvendelse, jf. servicelovens 125, 126, 126 a, 127 og 128. Medarbejderen skal registrere episoden straks eller senest dagen efter den har fundet sted. Lederen har pligt til at indberette magtanvendelsen, dvs. indsende skemaet hver måned til hhv. Social- og Voksen-handicap v/inger Bach Nielsen på Social- og Handicapområdet eller demensteamet på Sundhed- og ældreområdet. Skema 2 benyttes til registrering og indberetning af akut magtanvendelse, jf. servicelovens 126 og andre tilfælde af magtanvendelse, som hhv. Social- og Voksen-handicap v/inger Bach Nielsen på Social- og Handicapområdet samt demensteamet på Sundhed- og ældreområdet ikke har givet tilladelse til. Medarbejderen skal registrere episoden straks og senest dagen efter den har fundet sted. Lederen skal indberette magtanvendelsen senest på 3.dagen efter magtanvendelsen har fundet sted. 10

11 Skema 3 benyttes til registrering og indberetning af magtanvendelse, jf. servicelovens 129. Leder af det modtagende tilbud registrerer på skema 3 senest med udgangen af den måned, hvor flytning er gennemført. Indberetninger sendes hvert kvartal. Indsendelse af indberetning på Sundhed- og Ældreområdet skal ske til demensteamet via advis i journalsystemet. Indsendelse af indberetning på Social- og Handicapområdet skal ske til Social- og Voksen-handicap v/inger Bach Nielsen samt digitalt via journalsystemet til Socialcentret, og til Socialtilsyn Midt, [email protected], hvis borgeren har ophold i et tilbud, som er underlagt tilsyn fra Socialtilsyn Midt og til Borgerens egen handlekommune (via sikker post), hvis denne er en anden end Syddjurs Kommune eller til Regionen, hvis borgeren har ophold i et regionalt botilbud. Se kontaktinfo i borgerens sag i journalsystemet Særligt om værgemål, advokatbistand og bisidder Borgeren skal have gratis advokatbistand i sager om: Tilbageholdelse i boligen, hvor tilbud om advokat skal gives så tidligt som muligt og senest samtidig med, at afgørelse om tilbageholdelse træffes efter servicelovens 127 (se nærmere her (link) under den konkrete instruks for 127). Optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1, hvor tilbud om advokat gives, når det besluttes at udfærdige indstilling om optagelse i særligt botilbud. (se nærmere her (link) under den konkrete instruks for 129). Ifølge 6 i magtanvendelsesbekendtgørelsen har kommunen pligt til at benytte de advokater, der er udpeget af Statsforvaltningen. Dog kan borgeren, efter 7 i bekendtgørelsen altid vælge sin egen advokat, men kommunen skal så påse, at advokat, en, ikke bliver inhabil på grund af forholdet mellem borgeren og dennes ægtefælle, pårørende m.fl. Pårørende eller andre kan ikke pege på en advokat på borgerens vegne. Udgiften til advokat i form af salær og transport afholdes af kommunen. Har borgeren ikke allerede en værge, skal kommunen i sager om optagelse i særligt botilbud sørge for, at en sådan beskikkes. Ansøgning om værgemål fremsendes til Statsforvaltningen senest sammen med indstillingen om optagelse i et særligt botilbud. Advokatbistand og værgemål udelukker ikke borgeren fra at benytte en bisidder, der kan være til støtte for den pågældende under sagen. 11

12 Der kan findes yderligere informationer om værgemål på Statsforvaltningens hjemmeside her Årsberetning og ledelsestilsyn I henhold til servicelovens 136, udarbejdes der årligt en årsberetning til SÆ-udvalget. Årsberetningen udarbejdes på baggrund af de konkrete indberetninger. Den nærmeste leder fører desuden tilsyn med, at ansatte, der har godkendelse af magtanvendelse som deres arbejdsområde, overholder de krav, der er opstillet i denne instruks. Den overordnede chef for området fører tilsyn med, at lederne på det pågældende område overholder de krav, der er opstillet i denne instruks. 12

13 2.9. Midlertidigt ophold i boformer Efter servicelovens 107, kan kommunen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold; 1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Flytning til midlertidigt botilbud kan ikke ske uden samtykke Ophold i boformer egnet til længerevarende ophold Bestemmelsen i servicelovens 108 omfatter navnlig personer med fysiske handicap, udviklingshæmmede og psykisk syge. Bestemmelsen er et supplement til regler om ældre- og handicapboliger i almenboliglovgivningen og kan etableres i tilknytning til en boform efter 110. Om magtanvendelse henvises til Flytning til et botilbud kræver samtykke, ellers anvendes

14 2.11. Instruks for alarm- og pejlesystemer, servicelovens 125, stk. 1 og 2 Serviceloven 125, giver mulighed at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer for en person i en afgrænset periode, når der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko. Formålet med brug af personlige alarm- og pejlesystemer er at advare personalet om, at borgeren forlader boligen eller at kunne opspore borgeren, når denne har forladt boligen. Der må således ikke uden borgerens informerede samtykke opsættes teknik, der f.eks. overvåger hvornår en borger træder ud af sin seng eller går ind på sit badeværelse. Alle andre muligheder end brug af alarm- og pejlesystemer skal være forgæves afprøvet eller overvejet, herunder overvejelser om, hvorvidt ændringer i indretningen af boligen, vil kunne hindre, at borgeren er dørsøgende. Hvis borgeren er i stand til at give informeret samtykke, skal alt, hvad der er muligt, forinden være foretaget, for at opnå borgerens frivillige medvirken til anvendelse af alarm- og pejlesystemer. Følgende betingelser skal være opfyldt og dokumenteret og journaliseret, førend personlige alarm- og pejlesystemer jf. 125, lovligt kan anvendes som magtanvendelse overfor en borger: Borgeren har en dokumenteret betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, og han/hun er visiteret til hjælp ( eller ). Der skal være risiko for, at borgeren, eller andre, vil lide personskade ved at borgeren forlader boligen. Der vil eksempelvis ikke være risiko for personskade, hvis borgeren eksempelvis forlader boligen og følger en kendt og sikker rute. Der skal foreligge en konkret viden om, at borgerens forladelse af boligen, vil indebære en risiko for personskade. Eksempelvis en konkret viden om, at borgeren ikke er trafiksikker, at borgeren søger stærkt trafikerede områder, at borgeren søger vandhuller og lignende eller at borgeren ikke kan orientere sig og dermed farer vild. Der skal foreligge en forudgående tilladelse på anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer. Tilladelsen skal være tidsbegrænset og kan gives i op til 8 måneder ad gangen, hvorefter der kan søges forlængelse. Tilladelsen skal tages op til genvurdering efter 3 måneder. Akut anvendelse af alarm- og pejlesystemer, dvs. uden forudgående tilladelse, kan kun ske, hvis betingelserne for udøvelse af nødret er opfyldt. Se nedenfor under akut behov for brug af alarm- og pejlesystemer. Der gælder særlige regler for borgere med en erhvervet fremadskridende lidelse, herunder demens. Borgere med en erhvervet fremadskridende lidelse, herunder demente, som ikke modsætter sig brugen af alarm- og pejlesystemer: 14

15 Alarm- og pejlesystemer må, uden tilladelse, lovligt bruges overfor demente, som ikke modsætter sig det. Der er i så fald ikke tale om magtanvendelse. Der skal og kan således ikke søges tilladelse til brugen, ligesom brugen ikke skal registreres eller indberettes. Borgere med en erhvervet fremadskridende lidelse, herunder demente, som modsætter sig brugen af alarm- og pejlesystemer: Der skal søges om tilladelse til brugen af alarm- og pejlesystemer, som beskrevet i denne instruks. I forhold til borgere med en erhvervet fremadskridende lidelse kan, afgørelsen om brug af alarm- og pejlesystemer, gøres tidsubegrænset. Ibrugtagning når tilladelsen til magtanvendelsen er givet Der må kun anvendes personlige alarm- og pejlesystemer, der knytter sig til den enkelte borger. Det valgte alarm- og pejlesystem, må ikke knytte sig til bo- eller aktivitetstilbuddets øvrige borgere. Personalet skal løbende vurdere, om der er mulighed for at iværksætte andre foranstaltninger end magtanvendelse via alarm- og pejlesystemer. 15

16 Registrering og indberetning Godkendt brug af alarm- og pejlesystemer skal registreres første gang, den tages i brug og efterfølgende hver gang borgeren modsætter sig brugen. Registrering skal foretages straks og senest dagen efter episoden har fundet sted af den medarbejder, der har iværksat brugen af alarm- eller pejlesystemet. Lederen har pligt til at sørge for opfølgning og refleksion, og at indsende indberetningsskemaerne (Socialstyrelsens skema 1) én gang om måneden. Skema 1 findes her. Indsendelse på Sundhed- og Ældreområdet skal ske til demensteamet via advis i journalsystemet. Indsendelse på Social- og Handicapområdet skal ske til Social- og Voksen-handicap v/inger Bach Nielsen digitalt til Socialcentret og til Socialtilsyn Midt, [email protected], hvis borgeren har ophold i et tilbud, som er underlagt tilsyn fra Socialtilsyn Midt og til Borgerens egen handlekommune (via sikker post), hvis denne er en anden end Syddjurs Kommune eller til Regionen, hvis borgeren har ophold i et regionalt botilbud. Se kontaktinfo i borgerens sag. Udarbejdelse af handleplan Servicelovens 136 stk. 2, pålægger kommunen at udarbejde en handleplan for alle personer, overfor hvem der er truffet beslutning om magtanvendelse. Sundhed- og Ældreområdet: Nærmeste leder på bo- og aktivitetsstedet har ansvar for udarbejdelse af handleplanen- så vidt muligt i samarbejde med borgeren. Social- og Handicapområdet: Nærmeste leder på bo- og aktivitetsstedet har ansvar for udarbejdelse af handleplanen- så vidt muligt i samarbejde med borgeren. Handleplanen jf. servicelovens 141, skal angive: formålet med indsatsen således at behovet for indgreb kan afsluttes hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet den forventede varighed af indsatsen Dokumentationskrav I forbindelse med magtanvendelsen skal følgende punkter dokumenteres: Formålet med magtanvendelsen. Hvad der forgæves er gjort/overvejet for at undgå magtanvendelsen At der er søgt og opnået forhåndsgodkendelse. Hvornår magtanvendelsen er sat i værk. Hvilket tilsyn, lederen har besluttet under magtanvendelsen, overvejelserne herom og hvornår der er ført tilsyn. 16

17 Omsorgsmidler, herunder indretning af boligen Foranstaltninger, som udelukkende iværksættes med henblik på at skabe øget tryghed eller forhindre skader og som ikke samtidig, mod borgerens vilje, forhindrer denne i at flytte sig fra et sted til et andet, er ikke magtanvendelse men er det man kalder omsorgspligt. Eksempler kan være brug af vindspil ved hoveddøren, brug af butiksklokke ved hoveddøren mv., som øger personalets opmærksomhed, når hoveddøren åbnes eller en særlig indretning i boligen, brug af særlige farver, planter mv. i indretningen af boligen, som øger borgerens tryghed i boligen. Det bemærkes, at det ikke magtanvendelse, at låse hoveddøren i det omfang, man normalt holder disse døre låst for at forhindre tyveri eller besøg af uvedkommende. Dette gælder både i dag- og nattetimerne. Det skal understreges, at systemer, der overvåger borgerens færden i eller udenfor boligen ikke er lovlige, eksempelvis videokameraer, babyalarmer og lignende. Tryghedsskabende foranstaltninger må dog ikke bruges mod borgerens vilje eller for at forhindre borgeren i med vilje at forlade boligen. Så er det nemlig magtanvendelse, og det vil under alle omstændigheder være ulovligt Instruks for særlige døråbnere, servicelovens 125, stk. 3 Serviceloven 125, giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når: der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko og lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt. Følgende betingelser skal være opfyldt og dokumenteret, før særlige døråbnere lovligt vil kunne anvendes som magtmiddel i forhold til en borger: Borgeren har en dokumenteret betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, og han/hun er visiteret til hjælp ( eller ). Hvis borgeren er i stand til at give samtykke, skal alt, hvad der er muligt, forinden være foretaget for at opnå borgerens frivillige medvirken til anvendelse af særlige døråbnere. Alle andre muligheder end brug af særlige døråbnere skal være forgæves afprøvet eller overvejet, herunder overvejelser om, hvorvidt ændringer i indretningen af boligen vil kunne hindre, at borgeren er dørsøgende. Formålet med brug af særlige døråbnere er, at borgeren forsinkes i sin handling. Der må ikke anvendes særlige døråbnere med henblik på helt at forhindre borgeren i at komme ud. 17

18 Der skal være nærliggende risiko for, at borgeren, eller andre, vil lide væsentlig personskade ved at borgeren forlader boligen. Der skal foreligge en konkret viden om, at det, at borgeren forlader boligen, vil indebære en nærliggende risiko for væsentlig personskade. Eksempelvis en konkret viden om, at borgeren ikke er trafiksikker, at borgeren søger stærkt trafikerede områder, at borgeren søger vandhuller og lignende eller at borgeren ikke kan orientere sig og dermed farer vild. Der skal foreligge en forudgående tilladelse på anvendelse af særlige døråbnere. Tilladelsen skal være tidsbegrænset. Godkendelsen kan gives i op til 8 måneder ad gangen, hvorefter der kan søges forlængelse. Der skal ske en genvurdering efter 3 måneder. Omsorgsmidler, herunder indretning af boligen Foranstaltninger, som udelukkende iværksættes med henblik på at skabe øget tryghed eller forhindre skader og som ikke samtidig, mod borgerens vilje, forhindrer denne i at flytte sig fra et sted til et andet, er ikke magtanvendelse, men er varetagelse af omsorgspligten. Eksempler kan være brug af vindspil ved hoveddøren, brug af butiksklokke ved hoveddøren mv., som øger personalets opmærksomhed, når hoveddøren åbnes eller en særlig indretning i boligen, brug af særlige farver, planter mv. i indretningen af boligen, som øger borgerens tryghed i boligen. Det bemærkes, at det ikke er magtanvendelse at låse hoveddøren i det omfang, man normalt holder disse døre låst for at forhindre tyveri eller besøg af uvedkommende. Dette gælder både i dag- og nattetimerne. Beboerne skal dog kunne åbne døren indefra eller kunne tilkalde hjælp til at åbne døren. Tryghedsskabende foranstaltninger må dog ikke bruges mod borgerens vilje eller for at forhindre borgeren i med vilje at forlade boligen, da det vil være magtanvendelse, som under alle omstændigheder vil være ulovligt. Ibrugtagning når tilladelsen er givet En særlig døråbner kan kun lovligt anvendes på yderdøre og kun som en forsinkende foranstaltning, eksempelvis dobbelt dørgreb, dobbelt tryk for døråbning mv.. Der skal altid samtidig etableres en tilkaldefunktion ved døren, således at alle, herunder beboere og besøgende, der ikke selv kan finde ud af at åbne døren, kan tilkalde personale, der kan åbne døren.. Egentlige aflåsningssystemer er ikke tilladte. Det gælder også kodelåse. Personalet skal løbende vurdere, om der er mulighed for at iværksætte andre foranstaltninger end magtanvendelse via særlige døråbnere. 18

19 Registrering og indberetning Godkendt brug af særlige døråbnere skal registreres første gang, når den særlige døråbner monteres. Registreringen skal foretages straks og senest dagen efter af den medarbejder, der har iværksat monteringen af den særlige døråbner. Lederen har pligt til at sørge for opfølgning og refleksion, og at indsende indberetningsskemaerne (Socialstyrelsens skema 1) én gang om måneden. Skema 1 findes her. Indsendelse på Sundhed- og Ældreområdet skal ske til demensteamet via advis i journalsystemet. Indsendelse på Social- og Handicapområdet skal ske til Social- og Voksen-handicap v/inger Bach Nielsen digitalt til Socialcentret, til Socialtilsyn Midt, [email protected], hvis borgeren har ophold i et tilbud, som er underlagt tilsyn fra Socialtilsyn Midt og til Borgerens egen handlekommune (via sikker post), hvis denne er en anden end Syddjurs Kommune eller til Regionen, hvis borgeren har ophold i et regionalt botilbud. Se kontaktinfo i borgerens sag. Udarbejdelse af handleplan Servicelovens 136 stk. 2, pålægger kommunen at udarbejde en handleplan for alle personer, overfor hvem der er truffet beslutning om magtanvendelse. Sundhed- og Ældreområdet: Handleplanen udarbejdes af den nærmeste leder på bo- og aktivitetsstedet - så vidt muligt i samarbejde med borgeren. Social- og Handicapområdet: Handleplanen udarbejdes af den nærmeste leder på bo- og aktivitetsstedet - så vidt muligt i samarbejde med borgeren. Handleplanen jf. servicelovens 141, skal angive: formålet med indsatsen således at behovet for indgreb kan afsluttes hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet den forventede varighed af indsatsen Dokumentationskrav I forbindelse med magtanvendelsen skal følgende punkter dokumenteres: Formålet med magtanvendelsen. Hvad der forgæves er gjort/overvejet for at undgå magtanvendelsen. At der er søgt og opnået forhåndsgodkendelse. Hvornår magtanvendelsen er sat i værk. Hvilket tilsyn, lederen har besluttet under magtanvendelsen, overvejelserne herom og hvornår der er ført tilsyn. 19

20 2.13. Instruks for fysisk fastholdelse og føring til et andet rum, servicelovens 126 og 126 a Følgende betingelser skal være opfyldt, og senere kunne dokumenteres, førend fastholdelse eller føring til andet rum lovligt vil kunne anvendes som magtanvendelse overfor en borger: Borgeren har en dokumenteret betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, og han/hun er visiteret til hjælp ( eller ). Hvis borgeren er i stand til at give samtykke, skal alt hvad der er muligt, forinden være foretaget for at opnå borgerens frivillige medvirken. Alle andre muligheder end fastholdelse og føring til andet rum skal være forgæves afprøvet eller overvejet, herunder om risikoen for personskade kan forhindres på anden måde, eksempelvis ved beroligelse af borgeren, afledning mm. Formålet med brug af fastholdelse eller føring til andet rum skal være at afværge en nærliggende risiko for væsentlig personskade. Der må ikke anvendes fastholdelse eller føring til andet rum med henblik på at begrænse borgerens mulighed for at færdes frit. Fastholdelse eller føring til andet rum skal være absolut påkrævet for at afværge en nærliggende risiko for at borgeren eller andre vil lide væsentlig personskade, dvs. mere end knubs og blå mærker. Væsentlig personskade er eksempelvis brækkede lemmer, hjernerystelse, kraniebrud, løse tænder, snitsår fra knive og lign., grov fysisk vold, bid, forbrændinger, forgiftning m.m. Verbale trusler, tjatten, skrigen, nappen, spytten og lignende er ikke tilstrækkeligt. Fastholdelse og føring kan kun ske akut Behovet for at fastholde en borger eller føre ham/hende til et andet opholdsrum vil altid opstå pludseligt eller i hvert fald så hurtigt, at det er utopi at skulle afvente en tilladelse fra en myndighed udenfor plejehjemmet/botilbuddet. Derfor forudsætter lovgivningen også, at fastholdelse eller føring til andet rum kun kan ske på baggrund af en akut opstået situation. Det vil derfor i sig selv være ulovlig magtanvendelse at udføre forud planlagt fastholdelse eller føring til andet rum, og derfor kan der heller ikke lovligt gives tilladelse til en sådan magtanvendelse. Beslutningen om fastholdelse skal træffes på stedet af personalet på plejehjemmet/botilbuddet, når f.eks. en beboer helt uvarslet begynder at slå med knytnæver på medbeboerne eller, hvor en beboer relativt hurtigt går fra at være støjende til at være truende til at være voldelig. Omsorgsmidler, herunder tryghedsskabende foranstaltninger Foranstaltninger, som udelukkende iværksættes med henblik på at skabe øget tryghed eller forhindre skader og som ikke samtidig mod borgerens vilje forhindrer denne i at bevæge sig, er ikke magtanvendelse, men er varetagelse af omsorgspligten. 20

21 Eksempler kan være brug af afledning, beroligelsesteknikker, afværge-teknikker mv., som sikrer, at anvendelsen af fastholdelse eller føring til andet rum afværges eller minimeres mest muligt. Tryghedsskabende foranstaltninger må dog ikke bruges mod borgerens vilje, da det vil være magtanvendelse, og under alle omstændigheder vil være ulovligt. 21

22 Registrering og indberetning Registrering skal ske straks og senest dagen efter indgrebet. Lederen har pligt til at sørge for opfølgning og refleksion, og at indsende indberetningsskemaerne (Socialstyrelsens skema 2) senest på 3. dagen efter indgrebet. Skema 2 findes her. Indsendelse på Sundhed- og Ældreområdet skal ske til demensteamet via advis i journalsystemet. Indsendelse på Social- og Handicapområdet skal ske til Social- og Voksen-handicap v/inger Bach Nielsen digitalt til Socialcentret, til Socialtilsyn Midt, [email protected], hvis borgeren har ophold i et tilbud, som er underlagt tilsyn fra Socialtilsyn Midt og til Borgerens egen handlekommune (via sikker post), hvis denne er en anden end Syddjurs Kommune eller til Regionen, hvis borgeren har ophold i et regionalt botilbud. Se kontaktinfo i borgerens sag. Udarbejdelse af handleplan Servicelovens 136 stk. 2, pålægger kommunen at udarbejde en handleplan for alle personer, overfor hvem der er truffet beslutning om magtanvendelse. Sundhed- og Ældreområdet: Handleplanen udarbejdes af den nærmeste leder på bo- og aktivitetsstedet - så vidt muligt i samarbejde med borgeren. Social- og Handicapområdet: Handleplanen udarbejdes af den nærmeste leder på bo- og aktivitetsstedet - så vidt muligt i samarbejde med borgeren. Handleplanen jf. servicelovens 141, skal angive: formålet med indsatsen således at behovet for indgreb kan afsluttes hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet den forventede varighed af indsatsen Dokumentationskrav I forbindelse med magtanvendelsen skal følgende punkter dokumenteres: Formålet med magtanvendelsen Hvad der forgæves er gjort/overvejet for at undgå magtanvendelsen Hvornår magtanvendelsen er sat i værk og at den er sket akut 0 22

23 2.14. Instruks for fysisk fastholdelse i hygiejnesituationer, servicelovens 126 a Det er som udgangspunkt frivilligt for borgeren, om denne ønsker hjælp til personlig hygiejne. Undtagelsesvist kan det tillades, jf. servicelovens 126 a at fastholde borgeren for at sikre gennemførelse af hygiejnen. Følgende betingelser skal være opfyldt og dokumenteret, før fastholdelse i hygiejnesituationer lovligt vil kunne anvendes som magtanvendelse i forhold til en borger: Borgeren har en dokumenteret betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, og han/hun er visiteret til hjælp ( eller ). Hvis borgeren er i stand til at give samtykke, skal alt hvad der er muligt, forinden være foretaget for at opnå borgerens frivillige medvirken til varetagelse af borgerens hygiejne. Alle andre muligheder end brug af fastholdelse i hygiejnesituationer skal være forgæves afprøvet eller overvejet, herunder om borgerens basale behov for personlig hygiejne med respekt for borgerens selvværd og livsførelse kan varetages på anden vis, eksempelvis ved ændring af rutiner, motivationsmetoder mm. Fastholdelse i hygiejnesituationer kan kun ske efter forudgående tilladelse og kun, hvis det er absolut nødvendigt for at kunne varetage omsorgspligten i forbindelse med følgende situationer: o o o o o o o Tandbørstning Barbering Hårvask, badning og tøjskift Klipning af hår og negle Skiftning af bleer og bind Plejning af hud Fjernelse af madrester i kindpose og mundhule Listen er udtømmende, dvs. der er ikke andre situationer, hvor fastholdelse af hygiejnemæssige grunde er tilladt. Tilladelsen skal være tidsbegrænset - maksimalt 3 måneder, hvorefter der kan søges forlængelse til maksimalt 6 måneder. Herefter vil der ikke længere kunne gives tilladelse. Tilladelsen skal indeholde en beskrivelse af, hvilke konkrete hygiejneforhold tilladelsen giver. Akut fastholdelse i hygiejnesituationer uden forudgående tilladelse kan kun ske, hvis betingelserne for udøvelse af nødret er opfyldt (se nedenfor under nødret). Omsorgsmidler, herunder tryghedsskabende foranstaltninger 23

24 Foranstaltninger, som udelukkende iværksættes med henblik på at skabe øget tryghed eller forhindre skader og som ikke samtidig mod borgerens vilje forhindrer denne i at bevæge sig, er ikke magtanvendelse, men er varetagelse af omsorgspligten. Ibrugtagning når tilladelsen er givet Fastholdelsen må kun ske i overensstemmelse med tilladelsens indhold og ikke i forbindelse med øvrige hygiejnesituationer. Personalet må kun anvende hænder, arme og overkrop til fastholdelsen. Det er ikke tilladt at bruge sin kropsvægt til at holde borgeren nede, ligesom det ikke er tilladt at bruge hjælpemidler til fastholdelsen. Fastholdelsens intensitet må aldrig få karakter af et legemligt overgreb. Personalet skal løbende vurdere, om der er mulighed for at iværksætte andre foranstaltninger end magtanvendelse via fastholdelse i hygiejnesituationer. 24

25 Registrering og indberetning Godkendt brug af fastholdelse i hygiejnesituationer skal registreres første gang, tilladelsen tages i brug og efterfølgende hver gang borgeren modsætter sig brugen. Registrering skal foretages straks og senest dagen efter episoden har fundet sted af den medarbejder, der har fastholdt borgeren. Lederen har pligt til at sørge for opfølgning og refleksion, og at indsende indberetningsskemaerne (Socialstyrelsens skema 1) en gang hver måned. Skema 1 findes her. Udarbejdelse af handleplan Indsendelse på Sundhed- og Ældreområdet skal ske til demensteamet via advis i journalsystemet. Indsendelse på Social- og Handicapområdet skal ske til Social- og Voksen-handicap v/inger Bach Nielsen digitalt til Socialcentret, til Socialtilsyn Midt, [email protected], hvis borgeren har ophold i et tilbud, som er underlagt tilsyn fra Socialtilsyn Midt og til Borgerens egen handlekommune (via sikker post), hvis denne er en anden end Syddjurs Kommune eller til Regionen, hvis borgeren har ophold i et regionalt botilbud. Se kontaktinfo i borgerens sag. Servicelovens 136 stk. 2, pålægger kommunen at udarbejde en handleplan for alle personer, overfor hvem der er truffet beslutning om magtanvendelse. Sundhed- og Ældreområdet: Handleplanen udarbejdes af den nærmeste leder på bo- og aktivitetsstedet - så vidt muligt i samarbejde med borgeren. Social- og Handicapområdet: Handleplanen udarbejdes af den nærmeste leder på bo- og aktivitetsstedet - så vidt muligt i samarbejde med borgeren. Handleplanen jf. servicelovens 141, skal angive: Dokumentationskrav formålet med indsatsen således, at behovet for indgreb kan afsluttes hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet den forventede varighed af indsatsen I forbindelse med magtanvendelsen skal følgende punkter dokumenteres: Formålet med magtanvendelsen. Hvad der forgæves er gjort/overvejet for at undgå magtanvendelsen At der er søgt og opnået forhåndsgodkendelse. Hvornår magtanvendelsen er sat i værk. Hvilket tilsyn, lederen har besluttet under magtanvendelsen, overvejelserne herom og hvornår der er ført tilsyn. Foranstaltninger, som udelukkende iværksættes med henblik på at skabe øget tryghed eller forhindre skader og som ikke samtidig mod borgerens vilje forhindrer denne i at flytte sig fra et sted til et andet, er ikke magtanvendelse men er det man kalder omsorgspligt. Akut behov for fastholdelse i hygiejnesituationer (nødret) Fastholdelse i hygiejnesituationer uden forhåndsgodkendelse, må kun finde sted i nødstilfælde. Fastholdelse i hygiejnesituationer uden godkendelse, skal registreres straks og senest dagen efter episoden. Indberetningsskemaet (Socialstyrelsens skema 2) skal indsendes senest på 3. dagen efter magtanvendelsen har fundet sted til de adresser, der nævnt ovenfor under afsnittet Registreringer og indberetninger. 25

26 2.15. Instruks for tilbageholdelse i boligen, servicelovens 127 Følgende betingelser skal være opfyldt og efterfølgende kunne dokumenteres, førend personalet, jf. servicelovens 127, med fysisk magt, dvs. fastholdelse, kan forhindre en beboer i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til boligen: Borgeren har en dokumenteret betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, og han/hun er visiteret til hjælp ( eller ). Hvis borgeren er i stand til at give informeret samtykke, skal alt hvad der er muligt, forinden være foretaget for at opnå borgerens frivillige medvirken. Der er nærliggende risiko for, at den pågældende ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og Forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko Lovens andre muligheder for magt (alarm eller særlige døråbnere) skal være forgæves forsøgt eller overvejet. Der skal foreligge en forudgående tilladelse fra Myndighedsafdelingen på tilbageholdelse og tilbageføring til boligen. Tilladelsen skal være tidsbegrænset og skal revurderes senest 3 måneder efter tilladelsen er givet. Tilbageholdelsen må udelukkende ske ved hjælp af fysisk fastholdelse, dvs. ved brug af personalets hænder og/eller arme. Tilbageholdelsen må ikke ske ved hjælp af f.eks. redskaber eller låst dør. Ifølge socialministeriets magtvejledning skal der - inden tilbageholdelse i boligen kan besluttes - f.eks. foreligge en konkret viden om, at personen ofte forlader boligen, og/eller vedvarende udtrykker ønske om at forlade boligen. Der skal endvidere være en begrundet formodning om, at borgeren ved at forlade boligen/tilbuddet er i fare for at påføre sig selv eller andre væsentlig personskade. Det kan f.eks. være, hvis der tæt på tilbuddet er en mose, en å eller en trafikeret vej, som borgeren tidligere er søgt hen mod. Det er således ikke tilstrækkeligt at have en formodning om, at borgeren vil forlade boligen og derved udsætte sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Der er ikke hjemmel til at føre borgeren tilbage til et lokale med låst dør. Fysiske indgreb i form af at føre en borger tilbage skal kombineres med tryghedsskabende initiativer mv. og forudsætter således altid, at der er personale eller andre tilstede, som kan yde denne hjælp. Da behovet kan ændre sig i forhold til den enkeltes helbredstilstand og oplevelse af fortrolighed med omgivelserne, skal det løbende vurderes, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. Den pågældende kan tilpasse sig hurtigere til nye omgivelser end forventet eller f.eks. påbegynde diverse aktiviteter, som mindsker eller fjerner behovet for tilbageholdelse. Særligt om advokatbistand Borgeren får gratis advokatbistand i sager om tilbageholdelse i boligen efter servicelovens

27 I følge 6 i magtanvendelsesbekendtgørelsen har kommunen pligt til at benytte de advokater, der er udpeget af Statsforvaltningen. Dog kan den, der iværksættes foranstaltninger over for, efter 7 i bekendtgørelsen altid vælge sin egen advokat, men kommunen skal i så fald påse, at en advokat, som er privat antaget, ikke bliver inhabil på grund af forholdet mellem klienten og klientens ægtefælle, pårørende m.fl. Pårørende eller andre kan ikke udpege en advokat på borgerens vegne. Udgiften til advokat i form af salær og transport afholdes af visitationsenhederne. Personer omfattet af foranstaltninger efter servicelovens 127, skal underrettes om adgangen til at rette henvendelse til Folketingets udvalg i henhold til grundlovens 71, stk. 7, om tilsyn med personer, der er underkastet administrativ frihedsberøvelse. Dette gælder også, hvis der er givet samtykke til foranstaltningen. Akut tilbageholdelse Tilbageholdelse uden forudgående tilladelse kan kun ske, hvis betingelserne for udøvelse af nødret er opfyldt. Se hertil beskrivelsen af nødret i den generelle instruks. 27

28 Registrering og indberetning Godkendt brug af tilbageholdelse i boligen skal registreres første gang, det tages i brug og efterfølgende hver gang borgeren modsætter sig brugen. Registrering skal foretages straks og senest dagen efter episoden har fundet sted af den medarbejder, der har iværksat tilbageholdelsen. Lederen har pligt til at sørge for opfølgning og refleksion, og at indsende indberetningsskemaerne (Socialstyrelsens skema 1) én gang om måneden. Skema 1 findes her. Indsendelse på Sundhed- og Ældreområdet skal ske til demensteamet via advis i journalsystemet. Udarbejdelse af handleplan Indsendelse på Social- og Handicapområdet skal ske til Social- og Voksen-handicap v/inger Bach Nielsen digitalt til Socialcentret, til Socialtilsyn Midt, [email protected], hvis borgeren har ophold i et tilbud, som er underlagt tilsyn fra Socialtilsyn Midt og til Borgerens egen handlekommune (via sikker post), hvis denne er en anden end Syddjurs Kommune eller til Regionen, hvis borgeren har ophold i et regionalt botilbud. Se kontaktinfo i borgerens sag. Servicelovens 136 stk. 2, pålægger kommunen at udarbejde en handleplan for alle personer, overfor hvem der er truffet beslutning om magtanvendelse. Sundhed- og Ældreområdet: Handleplanen udarbejdes af den nærmeste leder på bo- og aktivitetsstedet - så vidt muligt i samarbejde med borgeren. Social- og Handicapområdet: Handleplanen udarbejdes af den nærmeste leder på bo- og aktivitetsstedet - så vidt muligt i samarbejde med borgeren. Handleplanen jf. servicelovens 141, skal angive: Dokumentationskrav formålet med indsatsen således at behovet for indgreb kan afsluttes hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet den forventede varighed af indsatsen I forbindelse med magtanvendelsen skal følgende punkter dokumenteres: Formålet med magtanvendelsen. Hvad der forgæves er gjort/overvejet for at undgå magtanvendelsen At der er søgt og opnået forhåndsgodkendelse. Hvornår magtanvendelsen er sat i værk. Hvilket tilsyn, lederen har besluttet under magtanvendelsen, overvejelserne herom og hvornår der er ført tilsyn. 28

29 2.16. Instruks for brug af stofseler til magtanvendelse, servicelovens 128 Følgende betingelser skal være opfyldt og dokumenteret, før stofseler lovligt vil kunne anvendes som magtmiddel i forhold til en borger. Der må ikke bruges andre former for bælter: Borgeren har en dokumenteret betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, og han/hun er visiteret til hjælp ( eller ). Hvis borgeren er i stand til at give samtykke, skal alt hvad der er muligt, forinden være foretaget for at opnå borgerens frivillige medvirken til stofselebrugen. Alle andre muligheder end brug af stofsele er forgæves afprøvet eller overvejet, herunder om risikoen for personskade ved fald kan forhindres på anden måde, eksempelvis ved brug af sengehest eller madras tæt ved gulvet. Formålet med brug af stofsele skal være at forhindre fald. Der må ikke anvendes stofsele med henblik på at begrænse borgerens mulighed for at flytte sig. Der skal være nærliggende risiko for, at borgeren falder og ved et fald vil lide væsentlig personskade, dvs. mere end knubs og blå mærker. Som udgangspunkt forudsættes det derfor, at borgeren - udover at have en varigt nedsat psykisk funktionsevne også har en væsentlig fysisk funktionsnedsættelse, så vedkommende typisk ikke kan eller af helbredsmæssige årsager må støtte på benene. Der skal foreligge en konkret viden om, at borgeren enten ofte har forsøgt at udføre handlinger, der indebærer en risiko for fald og deraf følgende væsentlig personskade, eller ofte er plaget af kramper, spasmer eller lignende, som medfører en nærliggende risiko for fald. Der skal foreligge en forudgående tilladelse på anvendelse af stofsele. Tilladelsen skal være tidsbegrænset, maksimalt 6 måneder, hvorefter der kan søges forlængelse. Der skal foretages en genvurdering efter 3 måneder. Akut anvendelse af stofsele uden forudgående tilladelse kan kun ske, hvis betingelserne for udøvelse af nødret er opfyldt (se under punktet vedr. nødret). Ibrugtagning når tilladelsen er givet Fastspændingen med stofseler må kun ske til kørestol eller andet hjælpemiddel (seng, stol eller toilet) aldrig til f.eks. bygningsgenstande eller andre personer. Der må kun anvendes stofseler, som er rekvireret fra Hjælpemiddelcentret. Seler skal opbevares sammen med en tydelig instruktion i korrekt montering og anvendelse. Ved brug af stofsele i seng skal der i forbindelse med anvendelse af selen være fast vagt, dvs. en medarbejder, der ikke har andre arbejdsopgaver end at tage sig af netop denne borger. Vagten skal konstant befinde sig enten ved sengen eller i umiddelbar nærhed heraf, dvs. i boligen eller efter omstændighederne ved en åben dør ind til borgerens bolig. Det er nærmeste leder, der træffer beslutning om, hvor vagten inden for ovennævnte rammer skal befinde sig, og overvejelserne herom skal være dokumenteret og journaliseret. 29

30 I lederens overvejelser herom kan f.eks. indgå om borgeren er meget urolig, hvilket taler for en vagt ved sengen - eller modsat har svært ved at falde i søvn, hvis der sidder en fast vagt ved sengen, hvilket taler for, at vagten sidder på gangen. Ved brug af stofsele i andre situationer end i seng skal lederen - før stofselen kan bringes i anvendelse have truffet beslutning om omfanget af tilsyn og et eventuelt behov for fast vagt. Beslutningen og lederens overvejelser herom skal være dokumenteret og journaliseret. Personalet skal løbende vurdere, om der er mulighed for at iværksætte andre foranstaltninger end magtanvendelse ved hjælp af stofsele. Registrering og indberetning Godkendt brug af sele skal registreres første gang, den tages i brug og efterfølgende hver gang borgeren modsætter sig brugen. Registrering skal foretages straks og senest dagen efter episoden har fundet sted af den medarbejder, der har fastspændt selen. Lederen har pligt til at sørge for opfølgning og refleksion, og at indsende indberetningsskemaerne (Socialstyrelsens skema 1) én gang om måneden. Skema 1 findes her. Indsendelse på Sundhed- og Ældreområdet skal ske til demensteamet via advis i journalsystemet. Udarbejdelse af handleplan Indsendelse på Social- og Handicapområdet skal ske til Social- og Voksen-handicap v/inger Bach Nielsen digitalt til Socialcentret, til Socialtilsyn Midt, [email protected], hvis borgeren har ophold i et tilbud, som er underlagt tilsyn fra Socialtilsyn Midt og til Borgerens egen handlekommune (via sikker post), hvis denne er en anden end Syddjurs Kommune eller til Regionen, hvis borgeren har ophold i et regionalt botilbud. Se kontaktinfo i borgerens sag. Servicelovens 136 stk. 2, pålægger kommunen at udarbejde en handleplan for alle personer, overfor hvem der er truffet beslutning om magtanvendelse. Sundhed- og Ældreområdet: Handleplanen udarbejdes af den nærmeste leder på bo- og aktivitetsstedet - så vidt muligt i samarbejde med borgeren. Social- og Handicapområdet: Handleplanen udarbejdes af den nærmeste leder på bo- og aktivitetsstedet - så vidt muligt i samarbejde med borgeren. Handleplanen jf. servicelovens 141, skal angive: Dokumentationskrav formålet med indsatsen således at behovet for indgreb kan afsluttes hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet den forventede varighed af indsatsen I forbindelse med magtanvendelsen skal følgende punkter dokumenteres: Formålet med magtanvendelsen. Hvad der forgæves er gjort/overvejet for at undgå magtanvendelsen At der er søgt og opnået forhåndsgodkendelse. Hvornår magtanvendelsen er sat i værk. Hvilket tilsyn, lederen har besluttet under magtanvendelsen, overvejelserne herom og hvornår der er ført tilsyn. 30

31 Omsorgsmidler, herunder sengehest Foranstaltninger, som udelukkende iværksættes med henblik på at skabe øget tryghed, en bedre ligge- eller siddestilling, eller forhindre skader og som ikke samtidig mod borgerens vilje forhindrer denne i at flytte sig fra et sted til et andet, er ikke magtanvendelse men er varetagelse af omsorgspligten. Eksempler kan være brug af sengehest, positionsseler, styrthjelm mv., som sikrer, at borgeren kan ligge trygt uden uforvarende at rulle ud over sengekanten, kan sidde ret op i en kørestol eller, at en spastiker kan færdes rundt i bygningen uden konstant at slå hovedet. Sengehesten må dog ikke slås op mod borgerens vilje eller for at forhindre borgeren i med vilje at komme ud af sengen. Så er det nemlig magtanvendelse, og det vil under alle omstændigheder være ulovligt. Brug af stofsele uden forudgående godkendelse i tilfælde af nødret Brug af stofsele uden forudgående godkendelse må kun finde sted i forbindelse med udøvelse af nødret. Se punktet om nødret. Brug af stofsele uden godkendelse skal registreres straks og senest dagen efter episoden. Indberetningsskemaet (Socialstyrelsens skema 2) skal indsendes senest på 3. dagen efter magtanvendelsen har fundet sted og til de adresser, der nævnt ovenfor under afsnittet Registreringer og indberetninger Optagelse i særlige botilbud uden samtykke, servicelovens 129 Lovgivningen opstiller tre muligheder for flytning uden samtykke, dvs. ved magtanvendelse; Tvingende nødvendigt -flytninger via en indstilling til Statsforvaltningen ( 129, stk. 1) Flytninger via kommunal beslutning, ( 129, stk. 2). Egen-interesse -flytninger via en indstilling til Statsforvaltningen ( 129, stk. 3) I alle 3 situationer kan flytning ske til midlertidige botilbud (servicelovens 107) eller til en varig boform (servicelovens 108/almenboliglovens 105). Tvingende nødvendigt -flytninger via Statsforvaltningen (servicelovens 129, stk. 1) Servicelovens 129-flytninger skal anvendes, når flytningen skyldes, at den fornødne hjælp ikke kan gives i personens hidtidige bolig (kan også i sjældne tilfælde være den hidtidige bolig på plejehjem eller i botilbud), eller at det plejehjem eller botilbud, som borgeren hidtil har boet på, lukker eller skal nedlægges, eller at borgeren skal overgå fra et botilbud for børn og unge til et botilbud for voksne. Grundbetingelser ( a, betingelser) Borgeren har en nedsat psykisk funktionsevne Alle andre muligheder end flytning har forgæves været forsøgt eller overvejet Specifikke betingelser ( 129, stk. 1-betingelser) 31

32 Borgeren skal enten modsætte sig flytningen eller mangle evnen til at give samtykke og 1. flytningen er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 2. hjælpen kan ikke gennemføres i personens hidtidige bolig, og 3. den pågældende kan ikke overskue konsekvenserne af sine handlinger, og 4. den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og 5. det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning. Sagsforløb i forbindelse med udarbejdelse af indstilling til Statsforvaltningen Visitator/rådgiver reserverer den specifikke bolig, som er påtænkt anvendt til borgeren, som ønskes tvangsflyttet. En flytning efter servicelovens 129, stk. 1, har højeste prioritering til bolig, da flytningen er udtryk for, at vi ikke kan give den nødvendige støtte i den hidtidige bolig. Visitator/rådgiver påbegynder efter godkendelse fra nærmeste leder - udarbejdelse af udkast til indstilling. Udkastet skal indeholde en redegørelse for: a) grundlaget for, at lovens betingelser anses for opfyldt ( 129, stk. 1 betingelserne) b) den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne ( 124- betingelserne) c) den hjælp og pleje (især 83 og 85), der har været iværksat eller har været tilbudt den pågældende eller familien, før indstilling om optagelse i et særligt botilbud blev besluttet ( 124 a-betingelserne. d) den specifikke bolig (herunder nøjagtig adresse og navn på plejehjemmet/botilbuddet), indretningen af den nye bolig og den personlige hjælp, pleje og støtte mv., som herefter vil kunne stilles til rådighed. e) personens egne samt de pårørendes og den eventuelle værges bemærkninger til flytningen. f) hvis borgeren ikke har en værge, udarbejdes en anmodning om beskikkelse af værge. Anmodningen skal senere sendes med indstillingen om flytning. Videresendes til advokat Hvis personlig værge og pårørende er enige i valg af det tilbud, vi agter at flytte borgeren til, sendes sagen til advokaten med henblik på dennes stillingtagen til ønsket om flytning. Hvis personlig værge og pårørende ikke er enige i valget af tilbud, skal der først træffes afgørelse om tilbuddet med klagevejledning til Ankestyrelsen. Der vejledes i den forbindelse om retten til frit valg efter servicelovens 108, stk. 2, og almenboliglovens 58 a. Dvs. retten til at vælge et andet tilsvarende botilbud. Når der er opnået enighed om valget af botilbud eller afklaret ved afgørelse fra Ankestyrelsen, sendes sagen videre til advokaten. Fremsendelse til Statsforvaltningen 32

33 Når svar er modtaget fra advokaten, sendes svaret sammen med indstillingen til Statsforvaltningen med henblik på, at Statsforvaltningen træffer afgørelse. En eventuel anmodning om beskikkelse af værge vedlægges. En eventuel anmodning om suspension af opsættende virkning, dvs. anmodning om tilladelse til straks-flytning skal vedlægges. Der skal altid ved flytning direkte fra sygehus overvejes, om der er grundlag for at anmode om suspension af den opsættende virkning. Når Statsforvaltningen har godkendt flytningen, vil flytning først kunne ske tidligst 4 uger efter Statsforvaltningens afgørelse, da klage til Ankestyrelsen er tillagt opsættende virkning i disse sager. Klagefristen skal derfor være udløbet før der flyttes jf. retssikkerhedslovens 72 stk. 5. Når ganske særlige grunde af ren faglig og støttemæssig art (ikke økonomi) taler for det, kan Statsforvaltningen, efter anmodning, suspendere den opsættende virkning af klage, således at borgeren kan flyttes straks retssikkerhedslovens 72 stk. 5. Afgørelse om flytning (servicelovens 129, stk. 2) Flytninger efter servicelovens 129, stk. 2. anvendes, hvis borgeren har en erhvervet fremadskridende lidelse, som det f.eks. kan ses ved fremskreden demens, og hvor ophold i et botilbud, herunder et andet botilbud, med tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp. Sagsforløb i forbindelse med udarbejdelse af indstilling En flytning efter servicelovens 129, stk. 2, har højeste prioritering til bolig, da flytningen er udtryk for, at vi ikke kan give den nødvendige støtte i den hidtidige bolig. Det undersøges om borgeren har en personlig værge. Hvis ikke skal der indsendes anmodning til Statsforvaltningen om beskikkelse af værge, idet værgens samtykke er nødvendigt for at vi kan flytte efter 129 stk. 2. Visitator/rådgiver udarbejder udkast til afgørelse om flytning. Udkastet skal indeholde en redegørelse for grundlaget for, at lovens betingelser anses for opfyldt ( 129 stk. 2 betingelserne): a. den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne ( 124- betingelserne), b. den hjælp og pleje (især servicelovens 83 og 85), der har været iværksat eller har været tilbudt den pågældende eller familien, før indstilling om optagelse i et særligt botilbud blev besluttet ( 124 a-betingelserne), 33

34 c. den specifikke bolig (herunder nøjagtig adresse og navn på plejehjemmet/botilbuddet), indretningen af den nye bolig og den personlige hjælp, pleje og støtte mv., som herefter vil kunne stilles til rådighed, d. personens egne samt de pårørendes bemærkninger til flytningen. Når den personlige værge er beskikket og har samtykket i, at borgeren bliver flyttet, træffer visitationschefen afgørelse om flytning. Hvis værgen ikke samtykker, skal sagen viderebehandles efter 129, stk. 1, som en indstilling til Statsforvaltningen. Egen interesse -flytning via Statsforvaltningen (servicelovens 129, stk. 3) I sjældne tilfælde kan det være i borgerens egen interesse at flytte selvom borgeren allerede er beboer på et plejehjem eller i et botilbud, selv om de strenge betingelser i 129, stk. 1, ikke er opfyldt. Det kan være fordi alle borgerens nærtstående bor i eller er flyttet til en anden landsdel. Hvis der opstår sådanne situationer, kan der i ganske særlige tilfælde indstilles til Statsforvaltningen, at der foretages en flytning. Specifikke betingelser ( 129, stk. 3-betingelser): Borgeren er allerede beboer på et plejehjem eller i et botilbud. Borgeren mangler evnen til at give samtykke Flytningen skønnes i borgerens egen interesse, f.eks. for at komme geografisk væsentligt tættere på nære pårørende. Når det er godkendt, at de særlige betingelser i 129, stk. 3, er opfyldt, følges samme procedure som nævnt ovenfor vedr. indstilling til Statsforvaltningen. Registrering og indberetning Når der er truffet beslutning om optagelse i særlige botilbud og flytningen er gennemført, skal lederen af det modtagende botilbud foretage registrering på Socialstyrelsens skema 3, senest med udgangen af den måned, hvor flytningen er gennemført. Særligt om advokatbistand Visitationen skal sørge for, at borgeren får gratis advokatbistand i sager om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1. I følge 6, i magtanvendelsesbekendtgørelsen har kommunen pligt til at benytte de advokater, der er udpeget af Statsforvaltningen. Dog kan den, der iværksættes foranstaltninger over for, efter 7, i bekendtgørelsen altid vælge sin egen advokat, men kommunen skal i så fald påse, at en advokat, som er privat antaget, ikke bliver inhabil på grund af forholdet mellem klienten og klientens ægtefælle, pårørende m.fl. Pårørende eller andre kan ikke pege på en advokat på borgerens vegne. Udgiften til advokat i form af salær og transport afholdes af visitationsenhederne. 34

35 2.18. Klageadgang vedr. magtanvendelse Der kan klages over overtrædelse af bestemmelserne i magtanvendelsesbekendtgørelsen. En klage indbringes for kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune, der har pligt til at behandle klagen og træffe afgørelse. Der er ingen formkrav til klagen. Klagen kan indgives både mundtligt og skriftligt. Ved behandling af en klage skal den anbringende kommune indhente en udtalelse fra den myndighed, der fører tilsyn med det pågældende anbringelsessted. Til udtalelsen fra den tilsynsførende myndighed skal der vedlægges en redegørelse fra den medarbejder, der har kendskab til de forhold, der klages over. Hvis der er sket en registrering af magtanvendelsen, skal en udskrift af indberetningsskemaet vedlægges. Desuden skal indberetningen, der blev foretaget i forbindelse med magtanvendelsen, vedlægges medarbejderens udtalelse. Afgørelsen fra den anbringende kommune bør meddeles skriftligt og skal, hvis den ikke giver klageren fuldt ud medhold, ledsages af en begrundelse og klagevejledning. Kan personalet klage? Personalet på døgninstitutioner og opholdssteder kan ikke klage til den anbringende kommune eller tilsynsmyndigheden over overtrædelse af reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen eller indberetningen om magtanvendelsen. En afgørelse om anvendelse af magt er en almindelig forvaltningsretlig afgørelse. De almindelige regler i retssikkerhedslovens kapitel 10 om klagevejledning m.v. skal derfor følges. Ankestyrelsen er klageinstans i forhold til afgørelse, i de tilfælde, hvor Statsforvaltningen træffer afgørelse efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, f.eks. i forbindelse med 129. Ankestyrelsen kan desuden antage sager af principiel eller generel behandling. Afgørelsen om at fastholde en person efter 126 træffes i den akutte situation af det personale, der efter myndighedsvisitation, udfører støtte og hjælp til borgeren. Opsættende virkning Hovedreglen i sociale sager er, at en klage over en myndighedsafgørelse ikke har opsættende virkning. At en klage har opsættende virkning betyder, at gennemførelsen af afgørelsen udskydes, indtil klageinstansen har truffet afgørelse. Det kan være vigtigt, at en afgørelse ikke iværksættes, fordi der herved kunne ske en uoprettelig skade. Dette gælder især i sager, hvor 35

36 afgørelsen har en meget indgribende betydning for den pågældendes privatliv. Klager over sager om flytning har som udgangspunkt opsættende virkning, da der er tale om en meget indgribende afgørelse. Klageinstansen kan dog beslutte, at der ikke skal være opsættende virkning. Klageberettigede For at sikre borgere, der ikke selv er i stand til at klage, har pårørende eller andre mulighed for på den pågældendes vegne at indbringe klagen for Ankestyrelsen. Klagen kan indbringes af for eksempel ægtefælle, samlever, søskende, bisidder, advokat eller værge. Klagefristen er fire uger fra afgørelsen er meddelt borgeren/klageren. Af hensyn til muligheden for at indbringe sager om tilbageholdelse i boligen mod pågældendes vilje og optagelse i særlige botilbud uden samtykke for domstolene, er der en frist for Ankestyrelsens afgørelse på otte uger. Tilbageholdelse i boligen og optagelse i særlige botilbud uden samtykke er de alvorligste indgreb i den personlige frihed. Der er derfor særlig adgang til at få prøvet disse indgreb ved domstolssystemet. 36

37 3. Magtanvendelse børn og unge 3.1. Voksenansvar for anbragte børn og unge Pr. 1. januar 2017 træder en ny lov om voksenansvar for anbragte børn og unge i kraft (lov nr af 20. december 2017). Formålet med loven er at fastsætte rammer for plejefamilier og personales adgang til som led i varetagelsen af den daglige omsorg at anvende magt og foretage andre indgreb i anbragte børn og unges selvbestemmelsesret og at sikre de anbragte børn og unges retssikkerhed i forbindelse hermed. Ansvaret for at varetage den daglige omsorg for barnet eller den unge, overgår fra forældrene til plejefamilierne og personalet på anbringelsesstedet, når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet. Som led i varetagelsen af den omsorg, kan plejefamilien og personalet foretage nødvendige indgreb i barnets eller den unges selvbestemmelsesret for at sikre barnets eller den unges interesser, herunder sikre, at barnets eller den unges fysiske og psykiske behov opfyldes, og at barnet eller den unge opbygger kompetencer til at indgå i sociale relationer, trives og modtager læring. De generelle principper for magtanvendelse findes i lovens kapitel 3 og lyder i lighed med magtanvendelse overfor voksne bl.a. på, at magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten kun må ske undtagelsesvist og aldrig må erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats, at plejefamilien eller personalet skal afsøge alle muligheder for at opnår barnets eller den unges frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning, at magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået, at magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt, som omstændighederne tillader og med størst mulig hensyntagen til barnets eller den unges personlige integritet Særligt om børn anbragt i plejefamilier En række af bestemmelserne i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge gælder for børn og unge anbragt i institution, medens nogle af bestemmelserne desuden gælder for børn og unge anbragt ved familiepleje. Nedenfor gennemgås de bestemmelser, som gælder for børn og unge anbragt ved familiepleje. I den forbindelse bemærkes det, at begrebet anbringelsesstedet også skal forstås som ved plejefamilien Fysisk guidning, 6 Plejefamilier, der er godkendt som generelt egnede efter servicelovens 66, stk. 1, nr. 2, jf. 66 a, stk. 1, nr. 1, kan fysisk guide et barn eller en ung. Det er en betingelse for fysisk guidning, at det vurderes at være nødvendigt af hensyn til at varetage plejefamiliens ansvar for den daglige omsorg af barnet eller den unge eller af hensyn til barnet eller den unges tryghed og trivsel i tilfælde, hvor den unge generer eller udøver chikane overfor øvrige 37

38 anbragte børn og unge, den kommunale plejefamilie eller andre, der opholder sig ved anbringelsesstedet Afværgehjælp, 8 Plejefamilier, der er godkendt som generelt egnede efter servicelovens 66, stk. 1, nr. 2, jf. 66 a, stk. 1, nr. 1, kan kortvarigt fastholde eller føre et barn eller en ung væk fra en situation, når det er nødvendigt for at afværge, at barnet eller den unge ødelægger eller beskadiger ting i et ikke ubetydeligt omfang Registrering og indberetning Magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter lovens 8-14, herunder afværgehjælp, og magtanvendelse i øvrigt, skal registreres og indberettes af anbringelsesstedet til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller den unges ophold på anbringelsesstedet, og til det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med anbringelsesstedet. Barnet eller den unge, der har været udsat for magtanvendelse eller andet indgreb i selvbestemmelsesretten, skal gøres bekendt med indberetningen og have lejlighed til at udtale sig om episoden Klageadgang Klager over anvendelse af magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter reglerne i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge kan indbringes for kommunalbestyrelsen God orden i folkeskolen Legemlig afstraffelse og nedværdigende behandling i skolen er ikke tilladt. For at afværge, at en elev øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i fornødent omfang. Det fremgår af lovgivningen, at en elev, over for hvem der anvendes magt for at afværge, at eleven øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan af det undervisende personale omgående udelukkes fra klassen. Udelukkelsen er betinget af, at eleven i udelukkelsestiden er under fornødent tilsyn. Skolens leder skal ved udelukkelse af en elev fra klassen omgående underrettes af vedkommende underviser, hvorefter lederen træffer beslutning om de nødvendige videre foranstaltninger. I øvrigt gælder lovgivningens almindelige regler om nødværge, nødret og lovlig retshåndhævelse også for skoleområdet. Hver skole i Syddjurs Kommune udarbejder sine egne procedurer/retningslinjer til denne instruks Politik for magtanvendelse i folkeskolen Magtanvendelsespolitikken tager udgangspunkt i folkeskoleloven og bekendtgørelse nr. 697 af 23. juni 2014 om fremme af god orden i folkeskolen samt Syddjurs Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Hensigten er, at hver skole udarbejder sine egne procedurer/retningslinjer i henhold til den kommunens politik for magtanvendelse. 38

39 39

40 Vision Syddjurs Kommune vil være kendt for, at der så vidt som overhovedet muligt ikke anvendes magt i kommunens skoler. Og at magtanvendelser, når de er uundgåelige, håndteres professionelt, med åbenhed og omsorg for såvel børn og personale. Åbenhed Al tabu og fortielse om magtanvendelse er skadelig for den pædagogiske udvikling på skolerne, og en negligering af problemstillingen er skadelig for både medarbejdere og elever. Det handler dels om retssikkerheden for elever og medarbejdere, men også om at holde fokus på, hvorvidt man anvender de bedst mulige pædagogiske værktøjer, og om de fornødne ressourcer er til stede i forhold til at kunne løse den givne opgave. Det et en forudsætning for, at lærere og pædagoger kan håndtere en vanskelig opgave som magtanvendelse er, at der et positivt arbejdsmiljø med åbenhed og tillid til ledelse, kolleger, børn og forældre. For at kunne skabe et arbejdsmiljø, hvor man taler åbent om magtanvendelse, er det nødvendigt, at have klare retningslinjer for håndtering af problematikken, ligesom det vil være altafgørende, at indberetninger behandles fagligt professionelt. Når magtanvendelses er uundgåelig foretages denne ved mindst mulig indgriben. 1. Ledelsen sikrer, at medarbejderne har viden om og forudsætninger for at forebygge konflikter og magtanvendelse - og når disse er uundgåelige, håndtere dem professionelt. Dette drøftes mindst én gang årligt i MED-udvalg samt ved MUS-samtaler. Personalet arbejder aktivt for at forebygge konflikter og magtanvendelse. 2. Ledelsen sikrer, at der er en kendt procedure for efterfølgende håndtering af magtanvendelse. 3. Ledelsen tager ansvar for, at proceduren bliver fulgt, herunder at der drages omsorg for børn, deres forældre/pårørende og personale. 4. Ledelsen har ansvar for, at indberetning om magtanvendelse indsendes til skoleforvaltningen. Efter brug af magtanvendelse drager kolleger omsorg for den involverede medarbejder og borger/barn. 4. Retsgrundlag Nærværende instruks baserer sig på følgende retskilder: Straffeloven (LBKG nr af 4/7 2016) bestemmelser om nødret og nødværge. Serviceloven (LBKG nr af 17/ ). BEK nr af 29/ om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven. Vejledning nr. 8 til serviceloven af 15. februar 2011 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne (vejledning nr af 13. december 2016). Lov nr af 20. december 2017 om voksenansvar for anbragte børn og unge (træder i kraft d. 1. januar 2017). Bekendtgørelse nr. 697 af 23. juni 2014 om fremme af god orden i folkeskolen. Straffelovens 13 (nødværge) 40

41 Straffelovens 14 nødret Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen (nr. 697 af 23. juni 2014) 41