Vejledning om magtanvendelse

Transkript

1 Vejledning om magtanvendelse Udarbejdet af: Lillian Aakjær Hassinggaard Gerda Møller Ulla Riber Mortensen Tovholder for magtanvendelse: Ulla Riber Mortensen Dato: Revideret: September 2010

2 Hold ctrl nede og klik med musen for at komme til den enkelte side Indholdsfortegnelse Forord:... 3 Kvalitetsmål for Plejen, som har betydning for borgere med demens Omsorgspligt Omsorgssvigt, Serviceloven Nødværge/nødret i forbindelse med magtanvendelse... 7 Hvad er et informeret samtykke?... 8 Hvad er et værgemål?... 8 Hvad er magtanvendelse? Servicelovens 124 a Før lovlig magtindgreb efter : Indgreb i retten til at bestemme selv Anvendelse af skemaer til ansøgning og indberetning af magtanvendelse Alarm- og pejlesystemer Procedure 125, stk Hvis borgeren samtykker eller er passiv: Mod borgerens vilje, eller borgeren er passiv: skematisk Fastholdelse og 126 a fastholde eller føre til et andet opholdsrum Procedure for 126 fastholde eller føre til et andet opholdsrum: skematisk a - fastholdelse i hygiejnesituationer Procedure for 126 a - fastholdelse i hygiejnesituationer a skematisk Tilbageholdelse i boligen Procedure for 127, tilbageholdelse i boligen skematisk Anvendelse af beskyttelsesmidler (stofsele) Procedure ved 128, anvendelse af beskyttelsesmidler skematisk optagelse i særlige botilbud uden samtykke Optagelse i særlige botilbud uden samtykke: Procedure hvis personen modsætter sig flytning til andet botilbud stk. 1 skematisk stk. 2 hvis personen er passiv eller ikke er i stand til at give informeret samtykke stk. 2 - skematisk Klageadgang Bilag: Litteratur: Links:

3 Forord: Magt er ifølge Gyldendals leksikon defineret som: Evne til at sætte sin vilje igennem og nå egne mål. Som medarbejder kan det engang imellem føles, som man svigter sin omsorgspligt, hvis et menneske med svær demens f.eks. vælger den personlige hygiejne fra. Som personale skal man møde borgeren på en værdig og anerkendende måde. Det er menneskeligt at give udtryk for sine følelser, og som personale skal man være i stand til at anerkende alle slags følelser. Man skal ikke acceptere nogen former for vold. Tværtimod skal man til stadighed arbejde på at udvikle et miljø, hvor alle kan føle sig trygge. Selvom det demensramte menneskes intellektuelle hukommelse svækkes, er den følelsesmæssige evne til sansning og opfattelse af andre menneskers adfærd, følelser og holdninger til gengæld ofte velbevaret. Erfaring viser, at gode kontakter og ægte bekendtskaber lagres, huskes og afspejles i den demensramtes adfærd. Etik er således et centralt begreb i omsorgen. I sjældne tilfælde opstår der dog situationer, hvor pligten til at undgå omsorgssvigt betyder, at retten til at bestemme selv bør indskrænkes. Der kan være situationer, hvor det af hensyn til den enkeltes værdighed, sociale tryghed eller sikkerhed, kan være nødvendigt at anvende magt. Reglerne, for hvornår det er tilladt at gribe ind i menneskers ret til at bestemme over deres eget liv, er beskrevet i Servicelovens kapitel 24. En beslutning om at anvende en af mulighederne i loven træffes altid af kommunen, aldrig af medarbejderen. Undtagelsen fra dette er i tilspidsede situationer, hvor det af sikkerhedsmæssige hensyn er nødvendigt at bruge magt for at undgå, at nogen kommer til skade. Det er lovpligtigt at indberettet enhver form for magtanvendelse. Herved opnås: At sikre den enkelte borger et liv uden overgreb eller krænkende behandling. At synliggøre de forhold der er omkring den enkelte borger/personale. Dette er den første forudsætning for at skabe ændringer. 3

4 At skabe grundlag for dialog om den enkelte problemstilling, både internt blandt kollegaer og ledelse og til forvaltningen. Dette er også væsentligt for at skabe en faglig udvikling. At undgå at der sker misforståelser, når udenforstående f.eks ser episoder, der på dem kan virke ubehagelige. Magtanvendelse er, hvis personen forholder sig passivt, eller hvis personen aktivt modsætter sig anvendelsen af den fornødne hjælpeforanstaltning. I det følgende materiale, er der udarbejdet en vejledning til medarbejdere i Plejen til brug i praksis. I de første afsnit er der beskrevet nogle generelle principper, som det er vigtigt at medarbejderne sætter sig grundigt ind i. I de efterfølgende afsnit gives en grundig beskrivelse af i hvilke situationer, det er lovligt at gribe ind i selvbestemmeslesretten.desuden procedure og beskrivelse af skemaer til registrering, indberetning og ansøgning om magtanvendelse. Med venlig hilsen Demenskonsulentteamet. Gerda Møller Lillian Aakjær Hassinggaard Ulla Riber Mortensen 4

5 Kvalitetsmål for Plejen, som har betydning for borgere med demens. Vi tager her udgangspunkt i Fredericia Kommunes værdigrundlag og kommenterer det ud fra et demensramt menneskes vinkel: Den enkelte borgers egen oplevelse af et værdigt liv bruges som parameter for vore handlinger. I forhold til et menneske med demens tages udgangspunkt i den demensramtes livshistorie, personlighed og samarbejdet med pårørende. Den enkelte leverandør tilstræber, at der kommer så få personer som muligt i borgerens hjem. Et menneske med demens skal mindst have én kontaktperson, gerne to, da den demensramte oftest ikke kan fortælle om sig selv eller sine behov. Give borgeren den bedst mulige helhedsorienterede hjælp inden for givne rammer. Hjælpen planlægges og udføres i nært samarbejde med samtlige faggrupper og demenskonsulenten. Være imødekommende og serviceminded. Hav især bevidsthed om dit kropssprog, da den demensramte, på grund af mistet evne til at forstå ord, netop aflæser dit kropssprog og din mimik. Kommunikere ligeværdigt. Vær opmærksom på det demensramte menneskes svigtende evne til at kommunikere og forstå information. Vise respekt for borgerens individualitet, vaner og selvbestemmelsesret. Finde ind til personen bag demenssygdommen med afsæt i livshistorien. Opfange signaler fra borgeren om behov og ønsker og følge op på dem på en konstruktiv måde. Via viden om demens og Socialpædagogisk handleplan. Tage udgangspunkt i borgerens ressourcer. Uanset sværhedsgraden af demenssygdommen, har det demensramte menneske nogle ressourcer. Sikre ensartet serviceniveau uanset boform. Styrke, korrigere og genoprette sundhed. Via sansestimulering af smag, føle, lugt, syn og hørelse. Bevare borgerens færdigheder og personlighed. Med udgangspunkt i det demensramte menneskes livshistorie søge at fastholde vaner og færdigheder. Demens hæmmer dog evnen til at indlære nyt. 5

6 At borgeren modtager medicin efter gældende forskrifter. Ifølge Sundhedsloven, er det ikke lovligt at give medicin, der er skjult for borgeren. Det vil sige, hvis personalet skjuler medicinen i maden, f. eks. yoghurt, grød eller dækker medicinen med syltetøj. Hvis det demensramte menneske har modvilje eller frygt for at tage medicin, skal årsagen hertil undersøges og drøftes med den demensramtes egen læge. Vejledning om medicinhåndtering til demensramte på Medarbejderportalen. Omsorgspligt Omsorgssvigt, Serviceloven 82 (lovtekst) 82. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf. 81, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan varetage interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven. Ifølge Serviceloven har kommunen pligt til at yde omsorg overfor mennesker med betydelig nedsat psykiske funktionsevne f.eks. demensramte mennesker. Reglerne gælder kun for mennesker, som ikke selv kan handle fornuftigt eller ikke er i stand til at overskue konsekvenserne af sine handlinger, og som er visiteret til hjælp. Kommunens omsorgsindsats skal være afpasset efter det demensramte menneskes fysiske, psykiske og sociale behov, herunder retten til selvbestemmelse og værdighed. Pligten til omsorg er ikke knyttet til en bestemt boform. Hvis det demensramte menneske afviser den tilbudte hjælp, kan det være udtryk for, at hjælpen ikke er blevet tilbudt på den rigtige måde. Hjælp skal så tilbydes på anden vis. Hjælpen må ikke ydes med fysisk tvang. Omsorgssvigt. Hvis det demensramte menneske ikke får sikret sine basale behov omkring eksempelvis ernæring og hygiejne eller bringer sig selv eller andre i farlige situationer, har alle personalegrupper pligt til at reagere eller tilbyde hjælp. F.eks. er det omsorgssvigt, hvis man efterlader en person i hjælpeløs tilstand eller undlader at gribe ind, hvis vedkommende er i øjensynlig livsfare. 6

7 Nødværge/nødret i forbindelse med magtanvendelse Handlinger foretaget i nødværge/nødret er straffri, hvis de har været nødvendige for at modstå eller afværge livstruende situationer. Nødret og nødværge kan kun anvendes som hjemmel til handlinger af forsvarsmæssig karakter. I forhold til vold mod personalet henvises til distriktstets voldspolitik. Nødværge: Handlinger foretaget i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb. Det vil typisk dreje sig om fysiske angreb på fx liv, legeme, personlig frihed og formuegenstande. Det kan fx være angreb i form af vold, brandstiftelse og tingsbeskadigelse, men kan også være krænkelse af blufærdighed. Krav: 1. Angrebet skal være overhængende eller begyndt, men endnu ikke afsluttet for at nødværgebegrebet kan anvendes. 2. Handlingen skal være nødvendig. 3. En mindre indgribende handling er ikke en mulighed. Dvs. handlingen skal være proportional. 4. Afværgehandlingen skal rettes mod angriberen selv, aldrig tredje person. Det er vigtigt at understrege, at dette alene er en undtagelse. Der er tale om handlinger, der under normale omstændigheder er strafbare, men fordi det er nødvendigt at modstå eller afværge et uretmæssigt angreb, kan situationen omfattes af nødværgebestemmelsen i straffelovens 13. Nødret: Til forskel fra nødværge foreligger der ikke ved nødret et uretmæssigt angreb. Her kan det være nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods. For eksempel hvis man bryder ind i en bygning, hvor der er udbrudt brand. I forbindelse med nødret skal lovovertrædelsen være af forholdsvis underordnet betydning. Krav: 1. Der skal foreligge en nødsituation. 2. Skaden skal være truende. 3. Lovovertrædelsen skal være af underordnet betydning. 4. I modsætning til nødværgesituationerne kan handlinger i nødsituationer rettes mod andre end den, der angriber. Det er igen vigtigt at understrege, at dette alene er en undtagelse. Der er tale om handlinger, der under normale omstændigheder er strafbare, men fordi det er nødvendigt til afværgelse af en truende skade, kan situationen omfattes af nødretsbestemmelsen i straffelovens 14. 7

8 Hvad er et informeret samtykke? Et gyldigt samtykke som hjemmel til at varetage et andet menneskes anliggender forudsætter, at den, der samtykker, har handleevnen i behold og kan overskue, hvad samtykke indebærer og er i stand til at give sin mening til kende. Samtykke kan gives mundtligt, skriftligt eller stiltiende. Et gyldigt samtykke kan foreligge i form af: - Et udtrykkeligt samtykke, hvor der gives klart udtryk for, at mennesket med demens har forstået den information, der er givet, og det er klart, at vedkommende har forstået rækkevidden og begrundelsen for foranstaltningen. - Et stiltiende samtykke, hvor den enkeltes signaler og opførsel må tolkes således, at der foreligger et samtykke. For personer med nedstat psykisk funktionsevne kræves det, at man har et godt kendskab til den pågældende person. Kravene til samtykket er særlig stort, hvis der er tale om væsentlige indgreb som f.eks. flytning til plejebolig. Det er vigtigt, at situationen beskrives og dokumenteres nøje i CARE, så det er tydeligt, at kravet om samtykke er opfyldt. En borger kan til enhver tid ophæve sit samtykke. Hvad er et værgemål? Værgemål. (lovtekst) 82 stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan varetage interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk fynktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven. Hvad betyder værgemål? Når en person kommer under værgemål, betyder det, at værgen kan kun træffe beslutning om de anliggender, der er omfattet af værgemålet. Den, der er under værgemål, er fortsat myndig, og kan således selv gyldigt lave aftaler. Stemmeretten er heller ikke bortfaldet. Reglerne om personligt værgemål giver ikke værgen ret til at beslutte tvangsmæssigt at flytte den pågældende til et botilbud, hospital eller lignende. Hvis en person på grund af sin lidelse laver uheldige aftaler til skade for hans økonomi, for eksempel køber dyre ting, han ikke har brug for, er disse aftaler gyldige. Hvis der er behov for at beskytte personen mod disse uheldige dispositioner, kan der søges ved det sociale nævn om at fratage vedkommende den retlige handleevne, d.v.s vedkommende er personlig og økonomisk umyndiggjort. 8

9 Når man er frataget den retlige handleevne er man umyndig, og man kan ikke forpligtige sig ved aftaler eller råde over sin formue, medmindre andet er bestemt. Med mindre andet er bestemt, handler værgen på den pågældendes vegne. Det er retten, der træffer beslutning om, at en person skal have frataget den retlige handleevne. Hvor omfattende skal værgemålet være? Når statsforvaltningen træffer beslutning om, at en person skal under værgemål, sker det ofte, uden at den pågældende har været i stand til at give samtykke til at komme under værgemål. Der er således tale om indgreb i den personlige frihed. Det er derfor vigtigt, at værgemålet ikke bliver mere omfattende end nødvendigt. Værgemålet kan begrænses til at angå bestemte personlige eller økonomiske forhold, for eksempel en del af personens formue, mens for eksempel indtægterne fra en pension ikke er omfattet. Værgemålet kan tidsbegrænses, hvis tilstanden er midlertidig, eller hvis der er andre grunde, der giver særlig anledning til det. Hvis forholdene senere ændrer sig, således at der ikke længere er behov for så omfattende et værgemål, skal værgemålet ændres. Hvem kan være værge? Kommunen kan pege på en person, der ønskes som værge. Hvis dette ikke sker, vil det sociale nævn eller retten udpege en værge. Anmodning om værgemål kan fremsættes af: - Den pågældende selv - Dennes ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de nærmeste - Værgen eller en særlig værge - Kommunalbestyrelsen - Regionrådet eller politidirektøren ( politimesteren ) Ansøgning: 1. Demenskonsulenten samarbejder med de pårørende om at finde frem til en egnet værge for den demensramte og er behjælpelig med hensyn til ansøgningsskema. ( ) Udgangspunktet er, at de pårørende selv udfylder skemaet, men der kan søges vejledning hos demenskonsulenterne. 2. Demenskonsulenten foretager den faglige vurdering af, om den demensramte er i stand til at afgive et informeret samtykke. 3. Demenskonsulenten er ansvarlig for at vedlægge værgemålsansøgningen den faglige vurdering af den demensramte, til brug for statsforvaltningen. 4. Demenskonsulenten er i samråd med juristerne i Fredericia Kommune ansvarlig for kommunikationen med statsforvaltningen omkring værgemålsansøgninger. 5. Demenskonsulenten, i samråd med juristerne i Fredericia kommune: Underskriver værgemålsansøgningen, hvis den demensramte vurderes til ikke at være i stand til at give et informeret samtykke, således at Kommunen her er ansøgeren af værgemålet. 9

10 Hvad er magtanvendelse? Generelt om magtanvendelse: Kapitel 24 i lov om Social Service. (lovtekst) Grundloven 71. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk statsborger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. Stk. 2. frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven. Ifølge Grundloven har enhver ret til selv at bestemme og handle i sit eget liv, når det i øvrigt ikke strider mod dansk lovgivning. I Grundloven står der, at magt overfor andre mennesker ikke må finde sted uden henvisning til en gældende lov. I forhold til et menneske med demens, åbner serviceloven mulighed for at gribe ind med magt i ganske særlige tilfælde, nemlig: Når et menneske med demens ikke kan handle fornuftsmæssigt og ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og valg og ikke er i stand til at give et informeret samtykke. Når det demensramte menneske risikerer at udsætte sig selv eller sine omgivelser for helbredsmæssig risiko. Meningen med loven om omsorgspligt og magtanvendelse er at sætte nogle rammer for, hvordan vi som personale skal handle, når et uløseligt dilemma opstår. Loven er til for at beskytte mennesker i vanskelige situationer. Det er nødvendigt, at vi som personale taler om, at det kan være svært at følge loven og reglerne, og på samme tid stå overfor et demensramt menneske, der siger nej tak til omsorg. Tal om det! Alle relevante samarbejdspartnere, som eksempelvis praktiserende læge skal medinddrages. Det er vigtigt, at de nærmeste pårørende skal inddrages i varetagelsen af den demensramtes interesser. For at kunne tale om egne og kollegers handlinger, kræves tryghed i personalegruppen. Ellers kan kolleger ikke støtte hinanden i at reflektere og opbygge nye handlemåder. Hvis det ikke er muligt at tale om dét, der er vanskeligt ude ved borgeren, kan der ske det, at du som plejepersonale bliver presset til at skjule magtudøvelse, eller kommer til at manipulere med sandheden for at skjule, at magtudøvelse finder sted. Personalet må erkende, at magtanvendelse finder sted, og under tiden er nødvendig. I dagligdagen må personalet konstant være kreative, for at undgå magtanvendelse. 10

11 Servicelovens 124 a (lovtekst) Bestemmelserne i gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp, samt socialpædagogisk bistand m.v. efter 83-87, behandling efter 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter 103 og 104 og som ikke samtykker i en foranstaltning efter Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. Den fornødne faglige dokumentation kan bestå i f.eks. lægefaglig, pædagogisk eller psykologisk dokumentation for at netop dette indgreb ikke bare er forsvarligt, men nødvendigt for at undgå personskade. Før lovlig magtindgreb efter : 1. skal pågældendes helbredstilstand / adfærd være vurderet via en diagnose 2. skal der altid være en individuel vurdering af, om indgrebet er fagligt forsvarligt 3. skal sygeplejefagligt personale vurdere, om indgrebet er nødvendigt 4. alle muligheder for praktiske og pædagogiske løsninger skal være afprøvet og dokumenteret via CARE / Socialpædagogisk handleplan 5. magt må ikke erstatte omsorg, pleje eller mangel på personale ressourcer 6. magt er altid sidste udvej Reglerne gælder både for personer, der bor på plejecenter og i egen bolig. Mindsteindgrebsprincip Loven søger altid at begrænse magtanvendelse til det mindst mulige indgreb i et demensramt menneskes selvbestemmelse. Ifølge loven, skal indgrebet altid være så skånsomt og så kortvarigt som muligt, således at der ikke sker unødig krænkelse eller ulempe. 11

12 Indgreb i retten til at bestemme selv. (lovstof) Serviceloven 124. Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Det er kun lovligt at anvende magt i 5 tilfælde: Alarm-, pejlesystemer og særlige døråbnere = Serviceloven 125 stk. 2, stk.3 Fastholdelse = Serviceloven 126 og 126 a Tilbageholdelse i boligen = Serviceloven 127 Anvendelse af beskyttelsesmidler = Serviceloven 128 Optagelse i særligt botilbud uden samtykke = Serviceloven 129 Andre former for magtanvendelse er ulovlig også selv om det virker skånsomt og som sund fornuft. 12

13 Anvendelse af skemaer til ansøgning og indberetning af magtanvendelse. Der skelnes mellem flg. skemaer: indberetning og registrering af godkendt magtanvendelse, magtanvendelse der ikke er givet tilladelse til samt ansøgning om magtanvendelse. Skemaerne findes på medarbejderportalen under Vejledninger. Stien er: Hjælperen Vejledninger Pleje og sundhed Emneord: Demens. Skema 1: Registrering og indberetning af godkendt magtanvendelse efter servicelovens 125, 126, 126a, 127 og 128. Disse skemaer anvendes, når demenskonsulenterne eller det sociale nævn har godkendt, at der i en nærmere begrænset periode anvendes personlig alarm, pejlesystem, særlige døråbnere, fastholdelse i hygiejnesituationer, tilbageholdelse i boligen og / eller fastspænding med bløde stofseler. Registrering af magtanvendelse på dette skema skal foretages straks og senest dagen efter, at episoden har fundet sted. Der registreres første gang en godkendelse tages i brug og derefter kun i tilfælde, hvor godkendelsen benyttes aktivt. Det vil sige de tilfælde, hvor borgeren yder aktiv modstand i forhold til magtanvendelsen, eller hvor personalet griber aktivt ind i forhold til borgeren. Ved flere episoder af magtanvendelse over for den samme borger på én dag registreres disse i det samme skema. Skemaet udfyldes således kun én gang dagligt. Indberetning af registrerede magtanvendelser på skema 1, skal ske én gang om måneden til demenskonsulenterne, som behandler og videresender til den sygeplejefaglige leder, Marianne Hansen. Skema 2: Registrering og indberetning af magtanvendelse efter servicelovens 126 og andre tilfælde af magtanvendelse, der ikke er givet tilladelse til. Der er endnu ikke søgt om godkendelse Eller ansøgningen endnu ikke er imødekommet Skema 2 anvendes i følgende tilfælde: Akut fastholdelse og føren efter 126. (ledsagelse af den demensramte mod dennes vilje) Magtanvendelse i form af personlig pejlesystem, særlige døråbnere ( 125), fastholdelse i hygiejnesituationer ( 126a), tilbageholdelse i boligen ( 127) og / eller fastspænding med bløde stofseler ( 128), hvor der endnu ikke er søgt om tilladelse, eller hvor der endnu ikke er givet tilladelse fra demenskonsulenterne eller det sociale nævn. På dette skema kan eventuelt også registreres andre tilfælde af magtanvendelse, som ikke er benævnt i serviceloven. Der skal foreligge dokumentation for, at borgeren er omfattet af personkredsen, jf. servicelovens 124 a; se side

14 Registrering af magtanvendelse på dette skema skal foretages straks og senest dagen efter, at episoden har fundet sted. Der skal udfyldes et nyt skema efter hver eneste episode af ovennævnte typer af magtanvendelse. Indberetning af registrerede magtanvendelser på skema 2, skal ske senest på 3. dagen efter magtanvendelsen har fundet sted til demenskonsulenterne. I forhold til registreringer vedr. akut fastholdelse og føren 126 er fristen dog en måned. Demenskonsulenterne behandler sagen og videresender til den sygeplejefaglige leder, Marianne Hansen. Skema 3. Registrering og indberetning af optagelse i særlige botilbud. Skema 3 anvendes, når der jf. 129, er truffet beslutning om optagelse i særligt botilbud, og flytningen er gennemført. Registrering af flytning efter 129 skal ske senest med udgangen af den måned, hvor flytning er gennemført. Indberetning af samtlige registrerede flytninger efter 129 indsendes til demenskonsulenterne, som behandler og videresender til den sygeplejefaglige leder, Marianne Hansen én gang hvert kvartal. ANSØGNING om magtanvendelse foregår på ansøgningsskema, der findes på medarbejderportalen under Vejledninger. Skemaerne findes på medarbejderportalen under Vejledninger. Stien er: Hjælperen Vejledninger Pleje og sundhed Emneord: Demens. Der er to skemaer: Magtanvendelse efter serviceloven ANSØGNING Magtanvendelse efter serviceloven 129 ANSØGNING 14

15 Alarm- og pejlesystemer. Servicelovens 125 (lovtekst) Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer for en person i en afgrænset periode, når 1. der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide personskade og 2. forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet, for at afværge denne risiko. Stk. 2 For personer, hvor den nedsatte funktionsevne, jf. 124 a, er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, der er fremadskridende, kan anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer iværksættes, med mindre den pågældende modsætter sig dette. Hvis personen modsætter sig anvendelsen af et personligt alarm- eller pejlesystem, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om anvendelsen heraf, jf. stk.1. Afgørelsen efter 2. pkt. kan gøres tidsubegrænset. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når 1. der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade 2. forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet, for at afværge denne risiko. 3. lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt. Stk. 4. Hvis foranstaltninger efter stk. 3 iværksættes, skal der af hensyn til beboernes frie færden opsættes en døralarm, som sikrer, at beboere, der ikke kan betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil. Beboere, der er omfattet af foranstaltningen efter stk. 3, vil således alene kunne tilbageholdes, hvis bestemmelsen i 127 samtidig hermed finder anvendelse. Alarm- og pejlesystemer: Systemer som f. eks. døralarmer har til formål at sende signal til personalet, hvis den demensramte person forlader sit hjem. Personalet får derved mulighed for enten at aflede den demensramte eller følge og støtte, så vedkommende ikke bringer sig selv eller andre i farlige situationer. Det er kun lovligt at anvende alarmsystemer ved yderdøre. Det er ikke lovligt at anvende udstyr til overvågning af alle personens bevægelser i eller uden for boligen ved hjælp af videokamera, babyalarm eller lignende. Pejlesystemer, f.eks. GPS, har til formål at spore den demensramte, hvis vedkommende har forladt boligen. Særlige døråbnere: Alarm- og pejlesystemer skal være afprøvet først. Når alt andet har været forsøgt forgæves, kan der i særlige situationer anvendes særlige døråbnere, f.eks. dobbelte dørgreb på yderdøren, som har til formål at forhindre eller vanskeliggøre, at den demensramte forlader boligen. Samtidig kan opsættes en døralarm, som sender signal til personalet. Kodelås er forbudt, da den demensramte ikke har forudsætninger for at indtaste koden. Det er naturligvis lovligt at låse indvendig hoved- og gadedøren i det omfang man normalt låser døren i en almindelig beboelse for at hindre uvedkommende i at trænge ind. Det er afgørende, at husets beboere selv kan komme ud og ind, når de ønsker det. 15

16 Procedure 125, stk Hvis borgeren samtykker eller er passiv: Et hjælpemiddel som i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktioneevne kan søges som et hjælpemiddel efter 112. Her skal således IKKE anvendes Servicelovens 24 om Magtanvendelse. Hjælpemidlet skal kunne give borgeren mulighed for selvstændig færden, tryghed og større livskvalitet. Hvis personen ikke modsætter sig anvendelsen af et personligt alarm- eller pejlesystem, opfattes dette ikke som magtanvendelse, jf. lovens 125 stk 2 pkt 1. I disse situationer vil brugen af personlige alarm- eller pejlesystemer kunne besluttes som led i omsorgen for den pågældende, af dem der konkret har ansvaret for udøvelsen af omsorgen. Det vil sige, beslutningen kan tages af distriktslederen. Ansøgningen skal vedhæftes en faglig vurdering af, at hjælpemidlet er absolut påkrævet for borgeren og at andre pædagogiske metoder er forsøgt. Dette kan eksempelvis gøres via en socialpædagogisk handleplan. Advis sendes til demenskonsulent. Mod borgerens vilje. 1. Plejepersonalet henvender sig til distriktslederen med beskrivelse af problemet. 2. Primærsygeplejersken er ansvarlig for, at der i samarbejde med kontaktpersonen udarbejdes en socialpædagogisk handleplan, med henblik på dokumentation af alternative løsninger til magtanvendelse, som skal forsøges inden iværksættelse af magtanvendelse. 3. Borgeren skal være vedholdende i sit ønske om at forlade boligen. 4. Det skal være dokumenteret, at borgeren ikke kan overskue at færdes for eksempel i trafikken eller finde hjem igen. Vurderingen skal foretages ud fra kendskab til den enkelte person og de forhold, der er gældende på stedet. Det kan f. eks være trafikale eller geografiske forhold, hvor følgerne af at forlade boligen kan være påkørsel, forfrysninger, fald i søen m.m. 5. Der skal være fare for at lide personskade, og mindre indgribende foranstalt-ninger skal være afprøvet, før indgrebet er tilladt. 6. Ansøgningsskema 1 udfyldes af sygeplejersken/kontaktpersonen og sendes til distriktslederen, som underskriver elektronisk og videresender til: aelp.demenskonsulenter@fredericia.dk. Husk: at krydse af om pårørende/værge er informeret om magtanvendelsen. altid at påføre navn og tlf.nr. på kontaktpersonen. 7. Demenskonsulenten behandler sagen indenfor 5 arbejdsdage. 16

17 8. Distriktslederen er ansvarlig for, at pårørende/værge orienteres. 9. Demenskonsulenten informerer borgeren/værgen skriftligt om iværksættelse af foranstaltningen og om klageadgang. 10. Når/hvis tiltag godkendes af demenskonsulenten, træffer demenskonsulenten aftale om tidspunkt for revurdering efter behov og senest efter 3 måneder. 11. Demenskonsulenten indberetter til den sygeplejefaglige leder, Marianne Hansen, 1 x mdl. 12. Hver gang 125 anvendes, skal det registreres på skema 1 og sendes elektronisk til demenskonsulenterne 1 x mdl. 125 skematisk Opgave Plejepersonalet Primærsygeplejerske Distriktsleder Demenskonsulent 125 Hvis borgeren modsætter sig Dokumenterer, at borgeren ikke kan overskue at færdes sikkert i trafikken eller finde hjem, så der er fare for personskade. Noteres i Socialpædagogisk handleplan i CARE. Distriktsleder informeres. Ansvarlig for dokumentation og socialpædagogisk handleplan i CARE. Ansvarlig for indberetning af lovlig magtanvendelse på skema 1. Skemaerne sendes til demenskonsulenterne 1 x mdl. Ansvarlig for at plejepersonalet/ sygeplejersken laver socialpædagogisk handleplan. Hvis borgeren er passiv eller modsætter sig underskrives og videresendes skema 1 til demenskonsulent. Informerer borgeren og pårørende om ansøgningen. Træffer afgørelse om godkendelse af foranstaltningen samt tidsperiode. Dokumenteres i Care. Informerer borger og værge skriftligt om iværksættelse og klageadgang. Indberetter 1 x mdl til den sygeplejefaglige leder, Marianne Hansen. 17

18 Fastholdelse og 126 a fastholde eller føre til et andet opholdsrum 126 a - fastholde i hygiejnesituationer (lovstof) 126. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når 1. der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade og 2. forholdene i det enkelte tilfælde, gør det absolut påkrævet. 126 a - Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis i en afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at udøve omsorgspligten, jf. 82 stk. 1 i personlige hygiejnesituationer. Det skal samtidig gennem den faglige handlingsplan, jf. 136, stk. 2, søges sikret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås. 126 fastholde eller føre til et andet opholdsrum Akut behov for at anvende fysisk magt for at fastholde et menneske med demens, må kun ske, for at undgå overhængende fare for væsentlig personskade som f.eks. brækkede lemmer, hjernerystelse, løse tænder, snitsår og kvæstelser. Det er ikke tilstrækkeligt, at vi har en formodning om, at personen vil foretage sig noget, der kan udsætte personen selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Der skal i situationen være en reel begrundet risiko for, at dette vil ske. Det er således ikke tilstrækkeligt, at en person skubber eller tjatter til en anden, ej heller verbale trusler. Eksempler: Et demensramt menneske tror, der er ildebrand og vil flygte fra en fare ved at forsøge at springe ud af vinduet. Plejepersonalet anvender 126 ved at fastholde borgeren og føre vedkommende væk fra vinduet. Et demensramt menneske føler sig forfulgt og angriber en anden person. Plejepersonalet anvender 126 ved at fastholde angriberen. Fastholdelsen skal herefter straks registreres og indberettes til demenskonsulenterne. 18

19 Procedure for 126 fastholde eller føre til et andet opholdsrum: 1. Plejepersonalet udfylder skema 1,indberetning om hændelsen, straks og senest 3. dagen efter hændelsen. Plejepersonalet dokumenterer i Care. Husk: at krydse af om pårørende/værge er informeret. altid at påføre navn og tlf.nr. på kontaktpersonen. 2. Distriktsleder underskriver skemaet. 3. Skemaet og vedhæftet kopi af socialpædagogisk handleplan (Servicelovens 136) sendes til aelp.demenskonsulenter@fredericia.dk. 4. Demenskonsulenterne behandler sagen inden for 5 arbejdsdage. 5. Distriktslederen er ansvarlig for, at hændelsen drøftes med borgeren og pårørende. 6. Demenskonsulenterne vurderer og dokumenterer i Care, om magtanvendelsen er lovlig. Der sendes advis til distriktslederen. 7. Demenskonsulenterne informerer pårørende skriftligt om magtanvendelsen, vedlagt klagevejledning (Servicelovens 133). 8. Demenskonsulenten indberetter til sygeplejefaglige leder, Marianne Hansen 1 x mdl. 126 skematisk Opgave Plejepersonale Primærsygeplejerske Distriktsleder Demenskonsulent 126 Udarbejder beskrivelse af hændelsen i Care. Er ansvarlig for: at skema 1 udfyldes straks - senest 3. dagen efter hændelsen. dokumentation i CARE med angivelse af kontaktperson og sygeplejeansvarlig. opfølgning via socialpædagogisk handleplan. Underskriver og videresender skema 1 til demenskonsulenterne. Drøfter hændelsen med borger og pårørende/værge. Ansvarlig for socialpædagogisk opfølgning snarest. Godkender om det er en lovlig eller en ulovlig magtanvendelse med tilbagemelding. Indberetter til den sygeplejefaglige leder, Marianne Hansen, 1 x mdl. Skriftlig information til pårørende med oplysning om magtanvendelsen og klageadgang. 19

20 126 a - fastholdelse i hygiejnesituationer. Kommunen kan i særlige tilfælde og kun i en tidsbegrænset periode på 3 måneder, træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholdelse, hvis det anses for absolut nødvendigt for at udøve omsorgspligten. Fysisk magt vil kunne tillades i følgende 7 personlig hygiejne situationer: 1. tandbørstning 2. barbering 3. hårvask badning - tøjskift 4. klipning af hår - negle 5. skiftning af bleer og bind 6. pleje af hud 7. fjernelse af madrest i kindpose og mundhule Der må IKKE bruges hjælpemidler til fastholdelse. Forinden skal alle pædagogiske tiltag være afprøvet og dokumenteret i Care. I kommunens afgørelse skal det præciseres, hvilket konkret hygiejneforhold afgørelsen vedrører. Fysisk magt i disse situationer vil kunne tillades i en tidsperiode på indtil 3 måneder, med mulighed for forlængelse i op til max. 6 måneder. Hvis magtanvendelsen er påkrævet ud over de 6 måneder skal der laves en ny beskrivelse af situationen og søges igen. Procedure for 126 a - fastholdelse i hygiejnesituationer 1. Plejepersonalet dokumenterer i Care hvilke socialpædagogiske forsøg, der er afprøvet for at undgå magtanvendelse i hygiejnesituationen. Der skal ligge en sygeplejefaglig vurdering til grund for ansøgningen. Beskrivelsen skal foreligge i form af socialpædagogisk handleplan. 2. Primærsygeplejersken er ansvarlig for, at skema 1 udfyldes og indsendes. Husk: o hvilken konkret hygiejnesituation (kun én hygiejnesituation på hvert skema) o hvor lang tidsperiode der ansøges om o afkrydsning, om pårørende eller værge er informeret mundtlig o navn og telefonnummer på den demensramtes kontaktperson 3. Primærsygeplejersken er ansvarlig for evaluering af de socialpædagogiske tiltag hver 14. dag i Care med advis til demenskonsulenterne. 4. Skema 1 sendes vedlagt kopi af socialpædagogisk handleplan ( 136) til distriktslederen, som underskriver og videresender til aelp.demenskonsulenter@fredericia.dk 5. Demenskonsulenten behandler sagen indenfor 5 arbejdsdage. 6. Distriktslederen er ansvarlig for, at magtanvendelsen drøftes med borgeren og pårørende, Care notat med pårørendes mening om sagen. 20