AARHUS I UDVIKLING FEM STORE KOMMUNALE BYUDVIKLINGSPROJEKTER AARHUS - EN GOD BY FOR ALLE. Come live with Aarhus

Transkript

1 AARHUS I UDVIKLING FEM STORE KOMMUNALE BYUDVIKLINGSPROJEKTER AARHUS - EN GOD BY FOR ALLE Come live with Aarhus

2 Publikation udgivet af Aarhus Kommune Bolig og Projektudvikling, 2017

3 AARHUS I UDVIKLING >>>

4 4 Foto: Per Ryolf. Værket Endless Connection af Jeppe Hein er et stort springvand placeret på den nye havneplads.

5 INDHOLD Intro ved rådmand Kristian Würtz side 06 Fem store kommunale byudviklingsprojekter side 08 Aarhus Ø side 10 Sydhavnskvarteret side 14 Godsbanearealerne side 18 Amtssygehuset side 22 Lisbjerg side 26 Aarhus - en god by for alle side 30 5

6 INTRO VED RÅDMAND KRISTIAN WÜRTZ Vi skal ikke bare bruge Aarhus vækst til at bygge byen større. Vi skal bruge den til at bygge byen bedre. Hvert år skal vi skaffe tag over hovedet til op imod flere aarhusianere, der kommer for at blive en del af byens fællesskab. Byens virksomheder skaber hvert år flere tusinde nye arbejdspladser, som vi også skal finde plads til. Byrådet er ligesom jeg fokuseret på, at vi skal bruge hver ny bolig og hver ny arbejdsplads til at skabe et Aarhus, der er endnu bedre at bo, leve og arbejde i ikke bare nu, men i mange generationer fremover. Vi skal sikre, at den store vækst også er en bæredygtig vækst både miljømæssigt, økonomisk og socialt så fremtidens Aarhus bliver et velfungerende og levende Aarhus for borgere i alle aldre og indkomstgrupper. Når vi i disse år udvikler en række nye bydele, handler det altså ikke bare om at få bygget så mange nye boliger eller erhvervsbyggerier som muligt. Det handler i lige så høj grad om at få skabt nogle stærke og mangfoldige lokalsamfund, hvor det er rart at bo og at arbejde. Vi er mange, der er med til at udvikle byen og bygge nyt. Byrådet har valgt, at Aarhus Kommune også skal være aktiv byudvikler, fordi der er steder i byen, hvor det er særligt vigtigt, at byrådets vision om den levende, blandede by bliver til virkelighed. I denne publikation kan du læse om de fem store byudviklingsprojekter, som Aarhus Kommune arbejder med. Vi revitaliserer i disse år midtbyen og omdanner gamle industriområder til levende bydele, mens vi samtidig udvider Aarhus langs de store indfaldsveje, letbanen og den øvrige kollektive transport. De nye områder har hver deres særlige kendetegn og karakteristika, men fælles for dem alle er de stærke visioner om at skabe en god by for alle aarhusianere med bæredygtighed, byliv og alle byens fordele ved at være tæt på det hele. Du kan også læse om vores initiativ Hjem til Aarhus, der skal sikre, at vi frem mod 2020 opfører 1600 nye, almene familieboliger. Det almene byggeri er en vigtig faktor, hvis alle aarhusianere skal kunne finde en god bolig, som de har råd til at bo i, og som opfylder deres behov. I år har vi desuden udgivet "Kvalitetsguide til Alment Byggeri", der igennem eksempler på noget af det bedste almene byggeri i Danmark skal inspirere til, at de mange boliger, der opføres lige nu, ikke bare er de nemmeste og billigste løsninger, men derimod er boliger af allerhøjeste kvalitet, der skaber en god by for alle. Med denne udgivelse håber jeg, at du bliver lidt klogere på udviklingen af vores by, og at den giver dig lyst til at blande dig i, hvilken retning vi sætter for byen. Rigtig god læselyst. 6

7 SYDHAVNSKVARTERET LISBJERG -FREMTIDENSBÆREDYGTIGE BOLIGER SYDHAVNSKVARTERET/ MADMARKED GODSBANEAREALERNE AMTSSYGEHUSET Ø-HAVEN STRANDBAREN GODSBANEAREALERNE 7

8 FEM STORE KOMMUNALE BYUDVIKLINGSPROJEKTER 1. MAP AARHUS KORT INDSÆTTES

9 1. LISBJERG Med en befolkningstilvækst på nye indbyggere i 2016 og en tendens, der fortsætter i samme retning, oplever Aarhus for alvor den stigende urbanisering i disse år. Fremtidens Aarhus skal huse mange flere mennesker, og det kræver en tættere by. Fortætningen sker som en udbygning af hele Aarhus, og vi skaber nye boliger og erhvervsområder både i og uden for midtbyen. 2. GODSBANEAREALERNE 3. SYDHAVNSKVARTERET På de kommende sider introduceres Aarhus fem største kommunalt ejede byudviklingsprojekter Aarhus Ø, Sydhavnskvarteret, Lisbjerg, Godsbanearealerne og Amtssygehuset. De fem områder har til fælles, at Aarhus Kommune ejer jorden og er arealudvikler. Vi har derfor også ansvaret for at sikre byudvikling af høj kvalitet, så Aarhus store byudviklingsområder skaber værdi for både borgere, gæster og investorer. Den værdi udfoldes over de kommende artikler om de fem projekter. God læselyst! 4. AMTSSYGEHUSET 5. AARHUS Ø 9

10 10 >>>

11 AAR- HUS Ø 11

12 AARHUS Ø ET LEVENDE CENTRUM FOR BYLIV 12 En levende, alsidig og attraktiv bydel. Et byrum på kanten af bugten, der kan markere Aarhus nationalt og internationalt. En sammensmeltning af erhverv, boliger, kultur og rekreative oaser, som aarhusianerne kan være stolte af. Det er visionen for Aarhus Ø en ny, levende og moderne bydel, som skyder op på havnefronten i disse år. I 2003 blev en vigtig beslutning truffet. Aarhus skulle igen være en by ved kysten. Fem år senere blev det første spadestik til en ny bydel taget, og i 2012 kunne de første Aarhus Ø-boere flytte ind. I dag, 14 år efter beslutningen blev truffet, er by og vand genforenet, og en helt ny bydel danner i dag rammen om mange menneskers hverdag og fritid. Aarhus Ø udvikler sig dag for dag, og første del af bydelen er meget tæt på at være realiseret. Alle byggeprojekter på Pier 4 er vedtaget, og inden for 3-4 år står de sidste byggerier færdige. Lejligheder, butikker, indkøbsfaciliteter og bylivsaktiviteter vil ligge side om side ved vandet og skabe en livlig bydel for både beboerne og resten af aarhusianerne. Når bydelen er helt færdigudviklet vil den være hjemsted for beboere og ca arbejdspladser, og det placerer den blandt Europas største havnefrontsprojekter. BYLIV FØR BYRUM OG BY- RUM FØR BYGNINGER Ambitionen med Aarhus Ø er at skabe en mangfoldig og levende bydel med både boliger, erhverv og rekreative byrum. Det skal være en bydel, der i forhold til bymæssighed minder om Midtbyen, og en bydel, hvor bylivet er i centrum. Gennem de sidste 14 års udvikling har opfattelsen af byliv imidlertid ændret sig, og derfor besluttede Aarhus Kommune undervejs at gentænke strategien for skabelsen af byliv. Det skete med udgangspunkt i Bassin 7, hvor man under overskriften Gentænk Bassin 7 bad private teams om at sammensætte tværfaglige grupper, der kunne

13 Ø-HAVEN SALLING TÅRNET KRABBESUPPE Aarhus Ø har fået sit navn efter en længere proces, hvor både borgere, interessenter i området og et udvalgt navnepanel bidrog med input. Valget faldt på Aarhus Ø, som signalerer, at bydelen ligger øst for det eksisterende Aarhus, og at den med sin nærhed til vandet samtidig har karakter af en ø. AARHUS Ø NAVITAS - TRAPPE BASSIN 7 være med til at skabe en udviklingsplan for området ud fra devisen byliv før byrum og byrum før bygninger. Udbuddet blev vundet af et team anført af Bjarke Ingels Group (BIG) og har betydet, at Bassin 7 bliver centrum for bylivsaktiviteter på Aarhus Ø. Hele området bliver centreret omkring Aarhus nye havnebad, og langs promenaden kommer en række rekreative og kulturelle tilbud, bl.a. strandzone, teater, caféer, hotel, restauranter, butikker, aktivitetshuse og badehuse. På Nikoline Kochs Plads ved siden af Bassin 7 bliver en legeplads etableret, og i byggeriet Nicolinehus kommer bydelens første supermarkeder. Devisen byliv før byrum, og byrum før bygninger er fortsat omdrejningspunktet for udviklingen af Aarhus Ø. Aarhus Ø skal være en bydel, som resten af Aarhus tager til, og der skal være liv hele døgnet rundt, hele året rundt. For at imødekomme dette har Aarhus Kommune arbejdet målrettet med mental bydannelse og midlertidighed som et strategisk greb til at skabe byliv i en bydel, der stadig bærer præg af byggerod. Blandt de mange midlertidige aktiviteter er både strandbaren, havbanen, kabelbanen og Ø-haverne. Ø-haverne er en af de mest succesfulde midlertidige aktiviteter, der er dukket op på Aarhus Ø. Her kan beboerne dyrke grøntsager og blomster i små grønne pallehaver, mens de nyder udsigten til vandet eller kigger på hønsefolden, som ligger midt i haven. Det grønne byrum har været så populært og eftertragtet, at det får lov at leve videre i en ny form i den kommende Ø-linje en sti med grønne byrum og liv. Med Ø-linjen kan man bygge videre på ambitionen om at skabe en rekreativ og alsidig oase, når fire øer bliver til én, og den grønne natur kravler ind mellem bygningerne. Aarhus Ø har altså bevæget sig ind i næste fase, hvor bylivet etableres, og de midlertidige løsninger erstattes eller videreføres som permanente tiltag. 13

14 SYD- HAVNS- KVARTE- RET 14

15 >>> 15

16 SYDHAVNS- KVARTERET MODERNE ERHVERVSØKOSYSTEM MED URBAN KANT Du kender nok Jægergårdsgade med dens rige caféliv, gode restauranter og lækre specialbutikker. Men har du nogensinde set, hvad der er for enden af Jægergårdsgade, på den anden side af Bruuns Gade og Spanien? Hvis ikke, er du gået glip af en kulturhistorisk perle med et af byens mest spændende miljøer. Her finder du nemlig Sydhavnskvarteret, den sidste uberørte del af De Bynære Havnearealer, som i løbet af de kommende år skal udvikles fra gammelt industriområde til et nyt og levende erhvervskvarter fyldt med kunst, bevægelsesmuligheder og rum for de socialt udsatte. Alle, der har besøgt Sydhavnskvarteret, vil vide, at området i dag rummer en lang række funktioner af meget forskellig karakter. Mod Jægergårdsgade ligger Restaurant Kohalen i ensom majestæt, mens kunsthåndværkere og kreative iværksættere optager de gamle industribygninger i kvarteret. I den gamle pumpehal ligger et nyåbnet gindestilleri flankeret på flere sider af forskellige tilbud til socialt udsatte, og store dele af den sydligste del af Sydhavnskvarteret består af et slagteri i fortsat drift. Sydhavnskvarteret er altså et af Aarhus mest sammensatte områder, men kvarteret bindes sammen af stedets historie, der løber som en rød tråd igennem hele området. Mest markant ligger det gamle kulkranspor som et monument over tidligere tiders industri, men i resten af Sydhavnskvarter finder man også gamle jernbanespor, brostensbelagte gader og bevaringsværdige industribygninger. Historien og de mange forskellige funktioner i kvarteret giver Sydhavnskvarter en rå og urban puls, som skal videreføres, når det i de kommende år omdannes til et af Danmarks mest interessante erhvervsområder. Visionen er at etablere et moderne erhvervsøkosystem med en variation af store, veletablerede virksomheder og små kreative iværksættere, der kan inspirere og bruge hinanden. Sydhavnskvarteret skal altså være et erhvervsområde, men det skal ikke være et område, der kun lever mellem kl. 7 og kl. 17. I Sydhavnskvarteret skal bylivet være førsteprioriteten, og alle byrum skal udformes, så de kan tiltrække besøgende hele døgnet rundt. Byrummene skal afspejle det kreative miljø i Sydhavnskvarterer og være præget af masser af kunst, installationer og oplevelsesmuligheder. Også urbane bevægelsesformer skal tænkes ind i området, så byrummene giver mulighed for fysisk udfoldelse for både store og små. Det er et udtalt ønske, at de socialt udsatte, der i dag bruger Sydhavnskvarteret, skal blive og integreres i området. Nogle af deres væresteder relokaliseres til andre, bedre bygninger i kvarteret, og man forsøger at integrere dem i udviklingen, så det stadig er deres kvarter, og så de opleves som en ressource i området frem for et uønsket og fremmed element. For at sikre at alle visionerne opfyldes, nedsættes der en bydelsforening, som løbende vil være i dialog med alle, der ønsker at etablere sig i Sydhavnskvarteret. Bydelsforeningen vil bestå af repræsentanter for områdets nuværende erhvervsdrivende, for kunsten, for bevægelse, for de socialt udsatte og for erhvervslivet. Sammen med Aarhus Kommune skal de være med til at sikre, at Sydhavnskvarteret bliver et af byens mest spændende kvarterer. 16

17 SYDHAVNSKVARTERET KULKRANSPORET KULKRANSPORET Kulkransporet midt i området skal udvikles til en high line a la New York og skal dels fungere som en mobilitetsforbindelse mod Frederiks Plads og dermed knytte området sammen med Banegården, dels som et levende byrum med aktiviteter både på og under sporet. KREATIVE VÆRKSTEDER KREATIVE VÆRKSTEDER 17

18 GODS- BANE- AREAL- ERNE 18

19 >>> 19

20 GODSBANE- 20 AREALERNE EN NY BYDEL I AARHUS Selvom det ikke er mange år siden, at DSB s tog forlod sporene på Godsbanearealerne midt i Aarhus, forbindes stedets bulede asfalt og små træhuse allerede nu med et karakterfuldt og forfriskende byliv. Kulturen og kreativiteten blomstrer i området, og det skæve og skabende byliv skal fastholdes, når Godsbanearealerne i de kommende år forvandler sig til en ny bydel. Samtidig skal masser af nye funktioner tilføres, så området i fremtiden bliver endnu mere mangfoldigt; nye boliger og erhvervsvirksomheder skal ligge side om side med butikker, uddannelse- og kulturinstitutioner, og Godsbanen skal i fremtiden være et nyt tyngdepunkt i Aarhus. Det nye bykvarter på Godsbanearealerne kaldes også Aarhus K K for knudepunkt, kreativitet og kulturhistorie, og de tre k er er nøgleord i områdets transformation: Området bliver et bindeled i Aarhus på flere måder: Med sin centrale placering forbinder det byen langs banelegemet fra Aarhus C mod Åbyhøj og bliver en del af Det Nye Brokvarter, der lige nu skyder op langs Søren Frichs Vej og om få år vil være præget af nye spændende etagebyggerier med masser af boliger, butikker og mødesteder. Samtidig bliver Godsbanearealerne et knudepunkt i byens kulturelle akse med tætte forbindelser til blandt andre Aros, Musikhuset, Brobjergskolen, Kunsthal Aarhus, Voxhall og Atlas. Hvis man har besøgt Godsbanearealerne, har man uden tvivl oplevet det kreative miljø, der allerede findes i området i dag. I den gamle godsbanegård ligger Kulturproduktionscenteret Godsbanen med spillested, teater, kulturvirksomheder og produktionslokaler, hvor lokale kunstnere skaber deres værker, mens borgere valfarter til for at gøre det selv. Også hos naboerne i Institut for (X) får kreativiteten frit løb blandt stedets mange iværksættere, og det utæmmede, eksperimenterende og umiddelbare får lov til at gro. Dette kreative miljø skal bevares i transformationen til ny bydel, og når både den nye arkitektskole og Aarhus Produktionsskole om få år flytter ind, vil de mange studerende uden tvivl nyde godt af og forstærke den store kreativitet og skabertrang. Området er i dag også præget af sin fortid som godsbane. Flere af områdets bygninger stammer fra godsbanetiden, og rundt omkring på området kan man støde på gamle skinner, bomme og lignende, som vidner om stedets forhistorie. Historien og kultursporene gør, at Godsbanearealerne stadig i dag er præget af en industriel og eksperimenterende sjæl, som skal gennemstrømme det nye område og give Godsbanearealerne sin helt egen identitet også når de historiske bygninger om få år suppleres af nye boligbyggerier og store uddannelsesinstitutioner. Godsbanearealerne bliver altså et område, som er for alle aarhusianere, hvad end de skal bo, arbejde eller besøge det. En bydel, der skal summe af liv hele døgnet rundt, og hvor byrummene er indrettet til at understøtte byliv, møder og aktiviteter for alt fra arkitektstuderende til iværksættere og børnefamilier. Samtidig vil forskellige boligformer, virksomheder, caféer og butikker tilføre bydelen masser af ny aktivitet og på den måde vil Godsbanearealerne igennem de næste mange år hele tiden transformeres og ændre karakter i balance mellem det, der er, og det nye og anderledes, der kommer.

21 GODSBANEN - KULTURPRODUKTIONSVÆRKSTED INSTITUT FOR (X) - A-HUSET NEW AARCH Aarhus Arkitektskoles nye byggeri på Godsbanearealerne samler alle skolens uddannelser på én adresse i byen. Den nye skole er tegnet af det nyetablerede arkitektfirma Vargo Nielsen Palle. Bygningen er centralt placeret på Godsbanearealerne og bliver et knudepunkt i den nye bydel med offentlige arealer, der knytter an til både kulturproduktionscenteret, Den Grønne Kile og Institut for (X). Den nye skole skal stå færdig i VINDERPROJEKT - NEW AARCH DEN GRØNNE KILE Den Grønne Kile er et lille urbant parkstrøg, som strækker sig langs et gammelt jernbanespor fra Godsbanegården og ud under Ringgadebroen, hvor den kobler sig på Brabrandstien. Parken er med til at fremme og bevare den kreative energi på godsbaneområdet, og langs stien kan borgere, virksomheder og foreninger udføre projekter, der gør gå- eller cykelturen langs skinnerne til en spændende oplevelse. Nogle projekter bliver permanente, mens andre er midlertidige og drives af forskellige foreninger og frivillige. 21

22 AMTS- SYGE- HUSET 22

23 >>> 23

24 AMTSSYGEHUSET FRA AMTSSYGEHUS TIL BYKVARTER HELBREDE. LINDRE. TRØSTE. ordene hænger som en velkomsthilsen, når du kører gennem den smalle port på det gamle Amtssygehus i Tage-Hansens Gade. De vidner om en anden tid, om Amtssygehusets oprindelse i 1930 erne, og om de idealer, som sygehuset blev bygget på; sundhedsfremmende idealer om helbredende lys og luft, lindrende blomsterdufte og omsorg for patienter og pårørende. Inden længe flytter de sidste patienter, læger og sygeplejersker ud af de gamle teglstensbygninger i midtbyen og til det nye, moderne supersygehus i Skejby. Aarhus Kommune overtager sygehusgrunden på Tage-Hansens Gade, og efter mere end 80 år som sygehus, skal den omdannes til en ny og mangfoldig bydel, som kommer til at danne rammen om aarhusianeres hverdag. Men sygehusets velkomstord er ikke glemt, for det er en del af visionen for området, at sygehusets historie og ånd skal videreføres. Det betyder, at nogle af de oprindelige bygninger, som arkitekten Axel Høegh-Hansen tegnede i starten af 1930 erne, og som rummer store arkitektoniske kvaliteter, skal bevares og bygges om til boliger, erhverv eller kulturelle formål. Men det betyder også, at idealerne om sundhed og nærhed skal føres videre og afspejle sig i indretningen af den nye bydel, så der skabes en opsigtsvækkende god sammenhæng mellem nyt og gammelt, og så arkitektur, miljø og moderne byliv i samspil skaber rammen for det gode liv. Amtssygehusgrunden ligger perfekt mellem store uddannelsesinstitutioner, tæt på midtbyen og med Botanisk Have som nærmeste nabo, og den fantastiske placering skal udnyttes til at skabe et samlende bykvarter, der åbner sig op og understøtter fællesskabet mellem borgerne i hele nærområdet. Liveability og bykvalitet er nøgleord i udformningen af den nye bydel, og grønne, rekreative områder med plads til fællesskaber og aktiviteter er højt prioriteret i planlægningen. Centralt i området, hvor den oprindelige sygehuspark engang lå, genetableres et rekreativt område, som ikke bare tilbyder beboerne mulighed for ophold og bevægelse, men som også skaber en forbindelse på tværs af området fra Silkeborgvej i syd til Viborgvej i nord. Parken kombineret med flere mindre byrum og små lommeparker vil i fremtiden skabe masser af uformelle mødesteder for beboere i alle aldre og understøtte visionen om et aktivt liv og plads til fællesskaber. Amtssygehuset skal samtidig være en tæt bydel, der tilbyder boliger af højeste kvalitet til både børn og voksne, unge og ældre. I visionen er der lagt særlig vægt på, at den nye bydel skal tilbyde noget aktivt til børn og deres familier, ikke bare i opholdsarealerne, men også i boligsammensætningen. Det har derfor været en særlig prioritet at tilføre Amtssygehuset nogle boligtyper, som er attraktive for familier med børn: I den sydlige del af området bygges der townhouses i to-tre etager en ny boligtype i Aarhus og ifølge undersøgelser en meget efterspurgt boligtype blandt børnefamilier. I den nordlige del af området bliver bebyggelsen mere bymæssig med etagebyggeri i klassiske karréer. Her vil beboerne kunne nyde godt af tagterrasser, altaner eller trygge, lukkede gårdmiljøer. For at sikre en mangfoldighed i beboersammensætningen og en bedre social balance i hele nærområdet forventes det, at omkring 20 % af de nye boliger bliver almene. Det er Tegnestuen Vandkunsten og Sleth A/S, der fungerer som rådgivere for Aarhus Kommune i udarbejdelsen af en udviklingsplan for Amtssygehuset. Den endelige plan for området skal ligge klar i begyndelsen af

25 ILLUSTRATION - Arkitekt: SLETH ILLUSTRATION - Arkitekt: Vandkunsten DIT AMTSSYGEHUS DIN MENING! Siden Aarhus Kommune købte Amtssygehuset i 2015, har kommunen arbejdet målrettet med at inddrage borgerne i udviklingsprocessen. Det har blandt andet udmøntet sig i idéskattejagten Jagten på de gyldne idéer, i borgermøder, indsamling af aarhusianernes minder om sygehuset, udstillinger på Dokk1 og Amtssygehuset, hvor der var mulighed for at komme med kommentarer, spørgeskemaundersøgelse samt dialogmøder med et borgerpanel med potentielle beboere. Denne inddragelsesproces fortsætter i det videre arbejde med området. FOTO: DE GYLDNE IDEER 25

26 LIS- BJERG 26

27 27

28 LISBJERG MIDT I LANDSKABET OG SAMTIDIG EN DEL AF AARHUS En helt ny type by, der gennem bæredygtighed, arkitektonisk kvalitet og grønne byrum skaber rammen for det gode liv. Sådan en by skal Lisbjerg udvikle sig til, og byggeriet er allerede i fuld gang nord for Aarhus. Over de næste årtier forvandler Lisbjerg sig til en tæt og levende by med plads til op mod indbyggere. Lisbjerg tager nu for alvor form. De første byggerier omkring den gamle landsby er opført, og i foråret 2017 flyttede de allerførste beboere ind i den nye del af Lisbjerg. Byudviklingsprojektet skal være med til at sikre, at der også i de næste mange år udvikles flere boliger og mere erhverv nord for Aarhus. Det tager tid at opbygge en helt ny by, og Lisbjerg har en realiseringshorisont på mere end 50 år. At lave en plan, der rækker så langt frem i tiden, betyder, at planlægningen af den nye by i Lisbjerg først og fremmest tager afsæt i en række fastlagte værdier, som kan spille ind i projektets forskellige etaper. Visionen for Lisbjerg er at skabe en helt ny type by, der rummer store kvaliteter både bymæssigt, landskabeligt og socialt. Det skal være en by, hvor nye, levende byområder sammen med den eksisterende landsby integrerer det bedste fra landsbyens fællesskaber, familieboligens privathed og midtbyens mangfoldighed og forener det til en by kendetegnet ved bykvalitet, byliv og levende byrum. Det bliver en tæt, urban og levende by fyldt med liv, storslåede udsigter, spændende detailhandel og intime byrum, som blandt andet udgøres af gårdrum og boliggader. Lisbjerg skal have plads til en mangfoldighed af beboere aldersmæssigt, indkomstmæssigt og typemæssigt. Der bliver etableret en lang række bosætningsmuligheder i en blanding af almene boliger, ejerboliger og lejeboliger, hvor der er plads til forskellige måder at leve på. Og med letbanen, supercykelsti og motorvejen som centrale elementer bliver Lisbjerg et mobilitetsmekka, der forbinder byen med både Aarhus Centrum og de mange arbejdspladser i Aarhus Nord og skaber de bedste betingelser for en attraktiv bolig i et område med masser af bykvalitet. Lisbjerg en bæredygtig by Når man etablerer så stort et byudviklingsområde, skal man tænke fremad og sørge for at skabe gode livsbetingelser for både de nuværende og kommende beboere i Lisbjerg, men også for resten af Aarhus, Danmark og verden. Derfor udvikles Lisbjerg med et stort fokus på bæredygtighed både socialt, miljømæssigt og økonomisk. Allerede med de første nye bebyggelser er niveauet for miljømæssig bæredygtighed lagt højt. Det er en målsætning, som skal forfølges, og derfor forsøger Aarhus Kommune også i de forskellige udbud at sikre det højeste niveau inden for bæredygtighed i byggeriet, i energiformer, i materialevalg og i anvendelse og håndtering af regnvand. På samme måde forsøger vi at sikre en høj arkitektonisk kvalitet i byggerierne, som både resulterer i flotte kvalitetsboliger, men også en indretning, der integrerer de grønne byrum i boligområderne. På den måde vil bæredygtigheden, arkitekturen og de grønne byrum udgøre de bærende elementer i Lisbjerg. 28

29 VISION FOR BOLIGVEJ - Arkitekt: Vandkunsten VISION FOR TOWNHOUSES - Arkitekt: Vandkunsten VISION FOR FORDELINGSVEJ - Arkitekt: Vandkunsten Made in Aarhus - Ressourcehusene 200 bæredygtige boliger er på vej i Lisbjerg. Made in Aarhus Ressourcehusene, som projektet hedder, har som ambition at være på forkant med bæredygtige initiativer, og derfor er genanvendelse og ressourceeffektivitet projektets hovedgreb. Byggeriet opføres i genbrugsmaterialer og får bl.a. grønne haver, fordybelsesgårdrum og solceller på tagene. Ressourcehusene opføres af NREP og er tegnet af Lendager Group. VISION FOR MADE IN AARHUS - Arkitekt Lendager Group 29

30 30 >>>

31 AARHUS - EN GOD BY FOR ALLE 31

32 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE Aarhus Kommune vokser som aldrig før. Nye bydele og byer vokser frem, og rekordmange indbyggere flytter til kommunen. Ifølge befolkningsprognoserne kan vi forvente at være aarhusianere i Når Aarhus vokser med så stor hast, stiller det krav til, hvordan byen udvikles, både nu og på sigt. Væksten skal understøttes, og der skal skabes plads til de mange nye indbyggere. Afstandene skal bygges kortere for at sikre forbundethed, og fremtidens Aarhus skal udvikles bæredygtigt, så vi skaber liveability for både nuværende og kommende aarhusianere. Aarhus er kommunen for alle og kommunen, der forener høj levestandard med høj liveability. Det skal være et godt sted at bo, leve og arbejde uanset alder, indkomstgruppe og husstandstype. Byens stigende popularitet giver samtidig en tendens til tilsvarende stigende boligpriser, og det risikerer at skabe et ulige Aarhus. For at undgå bydele, hvor kun borgere med meget høje indkomster har råd til at bo, skal byens mangfoldighed understøttes, og der skal skabes social sammenhængskraft. Derfor skal der være et varieret boligudbud og en blanding af ejerformer, så der også findes boliger til rimelige priser i de attraktive dele af byen. Det almene byggeri er en afgørende faktor i forhold til at skabe et mangfoldigt Aarhus, hvor der er plads til alle. De er en vigtig del af aarhusianernes boligudbud, og de er med til at mindske en social opsplitning af byområderne. For at sikre at endnu flere familier får muligheden for at finde en god bolig, som de har råd til at bo i, har Aarhus Kommune iværksat et nyt initiativ. Initiativet hedder Hjem til Aarhus boliger for alle, og det skal skabe minimum 400 nye boligforeningsboliger årligt frem mod De mange boliger bliver placeret forskellige steder i kommunen, og flere af dem kommer til at ligge steder, hvor høje priser hidtil har holdt nogle aarhusianere på afstand. Det ændrer sig nu, hvor familieboliger bygges på havnen, i forstæderne, i nye bydele og på attraktive placeringer i midtbyen. De 1600 nye boligforeningsboliger skaber grundlaget for et mangfoldigt Aarhus og imødekommer den boligpolitiske vision om, at alle aarhusianere skal have mulighed for at bo i en god bolig i en by med social balance. 32 VULKANEN, Aarhus Ø - Arkitekt CUBO og Terroir

33 HAVNEHUSENE, AARHUS Ø - Arkitekt: Luplau & Poulsen og Adept RISSKOV BRYNET, Vinderprojekt - Arkitekt: Loop Architects FUGLEKÆRVÆNGET, HASSELAGER - Arkitekt: Aarhus Arkitekterne HJEM TIL AARHUS Initiativet Hjem til Aarhus boliger for alle skal sikre minimum 1600 nye boligforeningsboliger til familier frem mod

34

35 Come live with Aarhus

36