Indsamling af papir til genanvendelse fra husholdninger

Transkript

1 Vejledning fra miljøstyrelsen Nr Indsamling af papir til genanvendelse fra husholdninger Kate Tønning Teknologisk Institut Jette Skaarup

2 Indhold FORORD INDLEDNING VEJLEDNINGENS OPBYGNING DEFINITIONER BEKENDTGØRELSENS KRAV INDSAMLINGSORDNING EFTER AFFALDSBEKENDTGØRELSENS AFGRÆNSNING AF INDSAMLINGSOMRÅDE PAPIRPRODUKTER OG MÆNGDER FOR INDSAMLINGSORDNING EFTER PAPIR- OG PAPPOTENTIALE FOR HUSSTANDE I HELE KOMMUNEN ORGANISERING AF INDSAMLINGER EFTER AFFALDSBEKENDTGØRELSENS OPSAMLINGSMATERIEL Enfamilieboliger Etageboliger og andre boliger med fælles opsamlingsmateriel KAPACITET ARBEJDSMILJØ OPSAMLINGSMATERIEL INDSAMLINGSMATERIEL MILJØFORHOLD VED INDSAMLING OG GENANVENDELSE AF PAPIR MILJØFORHOLD VED GENANVENDELSE AF AVISER OG UGEBLADE MILJØFORHOLD VED INDSAMLING OG TRANSPORT BAGGRUND FOR MILJØTAL VED GENANVENDELSE AF AVISER OG UGEBLADE BAGGRUND FOR MILJØTAL VED INDSAMLING OG TRANSPORT ØKONOMI RENOVATIONSGEBYR BEREGNINGSEKSEMPEL Renovationsgebyr - beregningseksempel Renovationsgebyr - beregningseksempel AFSÆTNING INFORMATIONSMATERIALE OG SORTERINGSVEJLEDNING TIDSPLAN FOR IMPLEMENTERING AF INDSAMLINGSORDNING INDBERETNINGER TIL ISAG OG AFFALDSPLANER ISAG AFFALDSPLANER LITTERATUR Bilag Bilag Bilag Bilag

3 4

4 Forord I regeringens affaldsplan , Affald 21, sættes dagsordenen for fremtidens affaldshåndtering. Den fremtidige indsats rummer væsentlige udfordringer, som valg af affaldsløsninger skal tage højde for. To af udfordringerne er at: øge kvaliteten i affaldsbehandlingen udnytte ressourcerne bedre I Affald 21 er målsætningen på dagrenovationsområdet bl.a., at indsamling af papir fra husholdninger skal fordobles ved at benytte mere effektive indsamlingssystemer og ved at indsamle flere typer papir. I 1996 var indsamlingseffektiviteten ca. 32% for papir og pap fra husholdninger. Målet er, at der i år 2004 skal genanvendes 60%. Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald skal sikre regelgrundlaget for kommunalbestyrelsernes gennemførelse af effektive indsamlingsordninger for papir og pap fra husholdninger i Danmark. Formålet med denne vejledning er at give kommunerne et arbejdsgrundlag for tilrettelæggelsen af en indsamlingsordning tæt på den enkelte husstand for papir fra husholdninger. Vejledningen behandler ikke specifikt indsamling af papir og pap ved bringeordninger, men mange af overvejelserne er dog ens. Vejledningen erstatter Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 1982 "Vejledning i kommunale indsamlinger af papir og glas fra private husstande". 5

5 1 Indledning Siden 1978 har det været muligt at fastsætte regler om genanvendelse af papir. Med lov nr. 297 af 8. juni 1978 om genanvendelse af papir og drikkevareemballager samt begrænsning af affald blev det muligt for ministeren at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal forestå indsamlinger af genanvendelige materialer og produkter. Med bekendtgørelse nr. 434 af 3. august 1982 om kommunale indsamlinger af papir og drikkevareemballager fra private husstande blev der skabt hjemmel for, at kommunalbestyrelsen kunne iværksætte indsamling af papir. Med bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1986 om kommunale indsamlinger af genanvendelige materialer og produkter fra private husstande blev det fastsat, at en kommunalbestyrelse skulle iværksætte indsamlinger af aviser, ugeblade og lignende samt glasemballager fra private husstande i bebyggelser, hvor der til stadighed er mere end husstande. Bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald fastholder reglerne i bekendtgørelse nr. 881 af 11. december Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald fastsætter, at kommunalbestyrelsen skal iværksætte indsamlingsordninger for papir og pap fra husholdninger, således at der i 2001 indsamles mindst 40% og i 2002 indsamles mindst 55% af papir- og pappotentialet for husholdningerne i kommunen. Kan kommunalbestyrelsen ikke leve op til, eller ønsker kommunalbestyrelsen ikke at dokumentere at man lever op til disse indsamlingsprocenter, skal der etableres indsamlingsordning med fast opsamlingsmateriel for papir og indsamlingsordning for pap i bebyggelser med over indbyggere, jf. 41 i bekendtgørelsen. 1.1 Vejledningens opbygning I vejledningen gennemgås de forhold, kommunerne skal være opmærksomme på ved tilrettelæggelse af nye indsamlingsordninger med fast opsamlingsmateriel ved husstanden for papir fra husholdninger. Vejledningen er opbygget på følgende måde: Afsnit 2 indeholder definitioner på begreber, som anvendes i vejledningen. Afsnit 3 handler om kravene i bekendtgørelsen. Afsnit 4 handler om organisering af indsamlingsordninger, herunder typer af opsamlingsmateriel og kapacitet. Afsnit 5 handler om arbejdsmiljøforhold. Afsnit 6 handler om miljøforhold og indeholder en oversigt over, hvorledes indsamling og genanvendelse af papir påvirker miljøet. 6

6 Afsnit 7 handler om økonomi med beregningseksempler, der viser et overslag over omkostninger i forbindelse med en indsamlingsordning for papir ved den enkelte husstand. Afsnit 8 handler om afsætning og indeholder en liste over genvindingsindustrier, der behandler og oparbejder papir. Afsnit 9 handler om informationsmateriale. Afsnit 10 viser et eksempel på en tidsplan for implementering af en indsamlingsordning for papir. Afsnit 11 handler om indberetningsforpligtelser. Afsnit 12 giver eksempler på relevant litteratur. 7

7 2 Definitioner Der anvendes i vejledningen en række begreber, som defineres således: En husstand Definitionen af en husstand eller en husholdning tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald. Ved en husstand forstås således: etageboliger, herunder kollegieboliger haveboliger, herunder stuehuse, parcelhuse, rækkehuse og tæt/lav bebyggelse Sommerboliger er i relation til indsamlingsordning for papir ikke omfattet af 41 i Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald. Eget opsamlingsmateriel Fælles opsamlingsmateriel Fast opsamlingsmateriel Haveboliger betegnes i vejledningen som enfamilieboliger. En enfamilie-bolig defineres som en bolig med eget opsamlingsmateriel til dagrenova-tionen. Fælles opsamlingsmateriel er materiel, der er opstillet fælles for et antal husstande. Der kan være tale om f.eks. 600 liter containere, der er opstillet fælles for en række husstande ved etageboliger. Der kan også være tale om, at boliger, f.eks. i form af rækkehuse eller tæt/lave boliger, har fælles opstillet opsamlingsmateriel. Her forstås eget eller fælles opsamlingsmateriel. 8

8 3 Bekendtgørelsens krav I bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald er der ændrede krav til indsamling af papir fra husholdninger. Ændringerne sker med baggrund i en aftale indgået mellem miljø- og energiministeren og Kommunernes Landsforening med den overordnede målsætning at overholde Affald 21 s mål om 60% genanvendelse af papir og pap fra husholdninger fra Hvis den enkelte kommune vil have metodefrihed skal den indsamle mindst 40% i 2001 og mindst 55% i 2002 af det samlede papir- og pappotentiale fra husholdningerne i kommunen. Dette gælder for hver enkelt kommune og kan ikke udgøre et gennemsnit f.eks. i et affaldsselskab. De kommuner der ikke kan leve op til disse indsamlingsprocenter skal indføre indsamlingsordning med fast opsamling materiel for papir og indsamlingsordning for pap i bebyggelser med over 1000 indbyggere, jf. 41. Kommunerne kan overordnet opdeles i 5 grupper: Kommuner der hvert år indsamler over 55% af det samlede potentiale for papir og pap fra husholdningerne. Disse kommuner har ikke pligt til at indføre indsamlingsordning jf. 41 eller 70, men kan fortsætte med de nuværende regulativer. Kommuner der ikke indsender indsamlingsdata til Miljøstyrelsen per 15. april 2002 eller 2003, skal som minimum opfylde affaldsbekendtgørelsens 41 for indsamling af papir og pap fra husholdninger og indføre indsamlingsordning med fast opsamlingsmateriel for papir og indsamlingsordning for pap der skal træde i kraft 1. januar 2003 henholdsvis 1. oktober 2003 ( 70, stk.1, 2 og 4 ). Kommuner der indsamler under 40% i Kommuner der efter dokumentation af indsamlingsmængden i 2001 ikke opfylder kravet om indsamlingseffektivitet på mindst 40%. Disse kommuner skal senest 1. juli 2003 have udarbejdet regulativ og til 1. oktober 2003 have etableret affaldsbekendtgørelsens indsamlingsordninger for papir og pap ( 70, stk. 2 og 4). Kommuner der indsamler under 55% i Kommuner der lå over 40% i 2001, men efter dokumentation af indsamlingsmængden i 2002 ikke opfylder kravet om indsamlingseffektivitet på mindst 55%. Disse kommuner skal seneste 1. juli 2004 have udarbejdet regulativ og fra 1. oktober 2004 etablere en indsamlingsordninger for papir og pap efter affaldsbekendtgørelsens krav ( 70, stk. 3 og 4). Kommuner hvis indsamlingsprocent falder til under 55 fra og med Det vil blive overvåget, at de enkelte kommuner kun i 1 år har en indsamlingsprocent på under 55%. Sker det at en kommune i 2 på hinanden følgende kalenderår har en indsamlingsprocent på under 55, skal kommunen etablere affaldsbekendtgørelsens indsamlingsordninger, jf. 41 for papir og pap inden 20 måneder ( 70, stk. 5). 9

9 Efter denne model forventes at alle kommuner fra år 2005 indsamler over 55% af papir- og pappotenialet fra husholdningerne. Nogle kommuner vil indsamle mere og dette forventes alt i alt at medføre at målet i Affald 21 om 60% genanvendelse i 2004 af papir og pap fra husholdninger vil blive opfyldt. I affaldsbekendtgørelsens krav til indsamlingsordning for de kommuner der ikke ved metodefrihed opnår indsamlingsprocentkravet er der i forhold til de eksisterende regler ændringer for: indsamlingsmåde indsamlingsområder papirfraktion Kommunalbestyrelsen kan dog ifølge bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald udvide papirfraktionen til også at omfatte andre papir- og papprodukter end dem, der er pligt til iværksætte indsamlingsordninger for jf. 41. I denne vejledning er hovedvægten lagt på indsamlingsordninger med fast opsamlingsmateriel ved den enkelte husholdning, jf. 41 i bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni Indsamlingsordning efter affaldsbekendtgørelsens 41 Princippet for, om en husstand skal være forsynet med eget eller fælles opsamlingsmateriel er, at opsamlingsmateriellet til papirfraktionen skal være lige så tilgængeligt for den enkelte husstand som opsamlingsmateriellet til dagrenovationen (undtagen glasaffald). Her menes som udgangspunkt maksimalt 5-10 meter mellem dagrenovationsbeholder/-container og papirbeholder/-container. Husstande med eget opsamlingsmateriel Husstande med fælles opsamlingsmateriel Den enkelte husstand i enfamilieboliger skal være forsynet med eget fast opsamlingsmateriel til papirfraktionen. Der kan være tale om en plastbeholder, et sækkestativ med en papir- eller plastsæk eller en pap-, metaleller plastkassette. Husstande med fælles opsamlingsmateriel til dagrenovationen - typisk husstande i etageboliger eller husstande i tæt/lav bebyggelse - kan forsynes med fælles opsamlingsmateriel til papirfraktionen. Dette materiel skal opstilles så det er mindst lige så nemt for husholdningen at aflevere papir som dagrenovationen. F.eks. kan beholdere til papir og pap placeres på samme afgrænsede områder eller i samme baggård som beholdere/containere til dagrenovation. Husstande med fælles opsamlingsmateriel til dagrenovationen kan dog også forsynes med eget opsamlingsmateriel til papirfraktionen, såfremt kommunalbestyrelsen finder dette formålstjenligt. Etageboliger med affaldsskakt Princippet er imidlertid vanskeligt at efterleve hos husstande i etageboliger med affaldsskakt. Her kan opsamlingsmateriellet til papirfraktionen f.eks. opstilles i umiddelbar nærhed af indgangsdøren til den enkelte opgang eller evt. et andet sted, hvor beboerne jævnligt passere. Hvis der er opstillet opsamlingsmateriel til større effekter, der ikke kan gå gennem skakten, kan opsamlingsmateriellet til papirfraktionen opstilles sammen med dette materiel. F.eks. i et kælderlokale, en baggård eller et andet afgrænset område. 10

10 3.2 Afgrænsning af indsamlingsområde 41 i bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald fastlægger, at kommunalbestyrelsen skal iværksætte en indsamlingsordning for papir fra husholdninger i bebyggelser, hvor der til stadighed er mere end indbyggere. Bilag 1 Hovedstadsområdet Af bilag 1 fremgår: hvilke kommuner, der ud fra kriteriet om bebyggelser med mere end indbyggere kan omfattes af bekendtgørelsens krav om etablering af en indsamlingsordning efter 41 hvilke bymæssige bebyggelser inden for den enkelte kommune der er omfattet af bekendtgørelsens krav Bilag 1 medtager ikke de bymæssige bebyggelser i hovedstadsområdets kommuner, som er omfattet af bekendtgørelsens bestemmelser om etablering af en indsamlingsordning for papir. Materiale fra Danmarks Statistik muliggør ikke en skelnen mellem bymæssig bebyggelse og det åbne land i hovedstadsområdet. De berørte kommuner må tage højde for dette og ud fra egne opgørelser afklare, hvilke bymæssige bebyggelser der omfatter indbyggere eller flere, og dermed er omfattet af bekendtgørelsens 41 om indsamlingsordning for papir. Hovedstadsområdet er umiddelbart tæt befolket, og de fleste husstande er derfor placeret i bymæssig bebyggelse. Ikke-omfattede kommuner 11 kommuner og Christiansø har ikke bymæssig bebyggelse, hvor der er mere end indbyggere. 3.3 Papirprodukter og mængder for indsamlingsordning efter 41 Papirprodukter Papirmængden Papirfraktionen, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald, 41 omfatter følgende papirprodukter: dagblade distriktsblade ugeblade og månedsmagasiner fag- og medlemsblade adresseløse tryksager adresserede forsendelser telefonbøger Papirmængden i de enkelte kommuner 1 for et indsamlingssystem efter 41 fremgår af Bilag 1. Mængderne kan anvendes til at dimensionere indsamlingsordningen, f.eks. afhentningshyppighed og beholdervolumen. Mængderne er opgjort som et gennemsnit for både husstande i enfamilieboliger og husstande i etageboliger, og som gennemsnit for husstande i byen og på landet. Beregningen af mængderne er teoretiske. Det betyder, at mængderne 1 Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 490, 1999: Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne 11

11 kan afvige i forhold til de mængder, der reelt er mulighed for at indsamle i kommunen som helhed. Når mængdetal anvendes på delområder inden for en kommune kan usikkerheden være større. 3.4 Papir- og pappotentiale for husstande i hele kommunen I bilag 2 er listet den mængde der er kommunernes potentiale for papir og pap fra husstandene i hele kommunen. Disse tal svarer til 100% indsamling. Disse tal skal anvendes for at beregne kommunernes indsamlingsprocenter i forhold til 40% og 55% indsamling. I 16 kommuner hvor 50% af indbyggerne bor i landdistrikter (her defineret som områder med bebyggelser på under 200 indbyggere) vil potentialet bliver beregnet med 100% af husstandene i byer med over 200 indbyggere og 50% af husstande i landdistrikter. Denne nedsættelse af potentialet medfører at disse landkommuner får nemmere ved at opfylde indsamlingsprocenten. Det drejer sig om følgende kommuner: Fuglebjerg, Hvidebæk, Trundholm, Fladså, Højreby, Møn, Nysted, Nørre Alslev, Stubbekøbing, Åkirkeby, Christiansfeld, Højer, Blåbjerg, Jelling, Thyholm og Sundøre. Potentialet er baseret på Miljøprojekt nr. 490, 1999 fra Miljøstyrelsen: Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne. Projektet og dermed potentialet medtager ikke en del af papfraktionen, men det angivne tal i bilag 2 betragtes alligevel som det samlede potentialetal for papir og pap. Potentialetallene for 2002 vil, hvis der findes data herfor, bl.a. blive øget med det relevante antal kg. pap. 12

12 4 Organisering af indsamlinger efter affaldsbekendtgørelsens Opsamlingsmateriel Der findes forskelligt materiel til opsamling af papirfraktionen hos husstandene. Konstruktion af materiel Ved valg af opsamlingsmateriel skal man være opmærksom på konstruktionen af materiellet i forhold til: vand - (eller sne), der løber ned i materiellet blæst - tomme beholdere, der vælter eller låg, der klaprer arbejdsmiljø hærværk - graffiti, ildspåsættelse forurening af papirfraktionen - for stort indkast den fyldte beholders vægt Enfamilieboliger I de kommuner, hvor der i dag foretages indsamling af papir i form af en henteordning, anvendes typisk plastbeholdere på hjul eller kassetter af pap, metal eller plast til opsamling af papirfraktionen hos den enkelte husstand. Beholdere Kassetter Eksempelvis er den enkelte husstand på Bornholm forsynet med en 120 liter 2-hjulet plastbeholder til opsamling af papirfraktionen. I Roskilde kommune anvendes en 2-hjulet 140 liter plastbeholder, mens de husstande i Århus kommune, der er omfattet af en henteordning for papirfraktionen, har en 190 liter 2-hjulet plastbeholder. Kassettesystemer anvendes i en række kommuner. Kassetter udføres i henholdsvis pap, plast og metal og rummer et varierende antal liter. I Kolding kommune anvender de husstande, der er omfattet af en henteordning for papir, papkassetter, der rummer 30 liter. I Høje Tåstrup kommune anvendes plastkassetter, der rummer 33 liter. I Randers kommune anvendes plastkassetter, der rummer 38 liter, og i Haslev kommune anvendes plastkassetter, der rummer 32 liter. Sække Fælles opsamlingsmateriel Ud over kassetter og beholdere til opsamling af papirfraktionen kan anvendes sækkestativ med papirsække eller plastsække Etageboliger og andre boliger med fælles opsamlingsmateriel Ved henteordninger for papir hos husstande i etageboliger anvendes der i dag stort set udelukkende fælles opsamlingsmateriel. Fælles opsamlingsmateriel kan med fordel forsynes med aflåst låg og "brevsprækkeindkast" i låget for at minimere forurening af papirfraktionen. Der anvendes henholdsvis 2-hjulede plastbeholdere og 4-hjulede plast- eller glasfibercontainere. 13

13 Størrelsen på det opsamlingsmateriel, der bør vælges, afhænger af flere forhold: antallet af husstande, der skal være fælles om opsamlingsmateriellet tømningsfrekvensen plads- og adgangsforholdene opstillingsmønsteret for opsamlingsmateriellet til dagrenovationen. Opstillingsmønsteret Opstillingsmønsteret for opsamlingsmateriellet til dagrenovationen har betydning, fordi opsamlingsmateriellet til papirfraktionen skal placeres i umiddelbar nærhed af materiellet til dagrenovationen. Princippet er, at opsamlingsmateriellet til papirfraktionen skal være lige så tilgængeligt for den enkelte husstand som opsamlingsmateriellet til dagrenovationen. 4.2 Kapacitet Ved fastlæggelse af det volumen, der skal være til rådighed for opsamling af papirfraktionen, skal der tages udgangspunkt i mængden for den enkelte kommune. Det er muligt at variere kapaciteten ved at ændre tømningsfrekvensen eller ved at ændre beholdervolumenet. Volumenbehov I det følgende er beregning af volumenbehovet for en kommune med den gennemsnitlige papirmængde på landsplan beskrevet. For den papirfraktion, der ifølge bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald, 41 er omfattet af en indsamlingsordning, udgør det gennemsnitlige mængde på landsplan 151 kg pr. husstand pr. år 2. Opdelt med 107 kg Aviser og ugeblade og 44 kg Reklamer og tryksager. Rumvægt 3 for Aviser og ugeblade udgør 144 kg pr. m 3 (±20%) og for Reklamer og tryksager 163 kg pr. m 3 (±17%). Mængden for dagblade, distriktsblade, ugeblade og månedsmagasiner samt fag- og medlemsblade kan henføres til papirfraktionen "Aviser og ugeblade" og mængden for adresseløse tryksager, adresserede forsendelser og telefonbøger til "Reklamer og tryksager". Der fremkommer herefter et samlet volumen på liter pr. husstand pr. år, svarende til 20 liter pr. husstand pr. uge. Alternativt kan vælges beregninger ud fra en rumvægt på 144 kg pr. m 3 for hele papirfraktionen, idet langt den overvejende del af papirfraktionen kan henføres til denne rumvægt. Forudsættes en gennemsnitlig indsamlingseffektivitet på 80%, fremkommer et gennemsnitligt volumen på 16 liter pr. husstand pr. uge Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 490, 1999: Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne 3 Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 264, 1994: Dagrenovation fra private husholdninger

14 Erfaringer har vist et volumenbehov på op til ca. 50% 4 mere end volumenet for den gennemsnitligt indsamlede mængde, hvilket i dette eksempel resulterer i et ugentligt volumenbehov på 24 liter pr. husstand, svarende til liter pr. husstand pr. år. Mængdeopgørelserne i bilag 1 er et gennemsnit for både husstande i enfamilieboliger og husstande i etageboliger. Tidligere mængdeopgørelser angiver en større papirmængde for husstande i enfamilieboliger end i etageboliger. Dette forhold bør overvejes ved fastlæggelse af volumenbehovet hos husstande i enfamilieboliger. Ved fastlæggelse af opsamlingsmateriel og tømningshyppighed kan der ved et volumenbehov på 24 liter pr. uge, svarende til liter pr. husstand pr. år, f.eks. anvendes en 140 liter eller en 190 liter beholder, der tømmes hver 6. uge, eller en 30 liter kassette, der tømmes hver uge. Vælger en kommune at udvide papirfraktionen i indsamlingsordningen efter 41 med yderligere papirprodukter, skal der ved fastlæggelse af volumenbehovet tages hensyn hertil. Indsamlingsfrekvens Ved etablering af en indsamlingsordning for papir kan det anbefales at anvende en indsamlingsfrekvens på 6 uger. Den nedre grænse for indsamlingsfrekvensen bestemmes alene af den driftsøkonomi, man tilstræber i ordningen. Den øvre grænse på 6 uger anbefales, fordi aviser efter ca. 3 måneder bliver uegnede til genanvendelse. Dette skyldes, at det bliver vanskeligere eller i værste fald umuligt at fjerne tryksværten efter denne periode. Aviser opbevares ofte i boligen i en periode, inden de placeres i opsamlingsmateriellet, og de skal efterfølgende oparbejdes af genvindingsindustrien, inden de an-vendes på de fabrikker, der forbruger returpapir. 4 SYSTEM 2000 i Århus Kommune har vist et indsamlet volumen på op til 66% mere end voluminet for den gennemsnitligt indsamlede mængde 15

15 5 Arbejdsmiljø Ved etablering af en indsamlingsordning for papir ved husstanden er det vigtigt at gennemtænke arbejdsmiljøforholdene. Arbejdsmiljøet inden for affaldsområdet er overordnet reguleret af arbejdsmiljøloven og de generelle arbejdsmiljøregler om arbejdets udførelse, manuel håndtering etc. Det er arbejdsgiverens ansvar at planlægge arbejdet således, at arbejdsmiljølovgivningen overholdes. Bestemmelser fastsat med hjemmel i arbejdsmiljølovgivningen, herunder At-anvisninger anbefales ikke skrevet ind i de kommunale regulativer. I de generelle arbejdsmiljøregler findes der også en række specifikke bestemmelser, som er relevante i forbindelse med indsamling af affald. Det drejer sig om: At-cirkulæreskrivelse nr. 10/1990 vedrørende udformning af renovationssystemer (bemærk at dette cirkulære planlægges erstattes af et nyt, måske i 2000) At-anvisning nr , november 1993 vedrørende manuel håndtering og transport af dagrenovation. 5.1 Opsamlingsmateriel Opsamlingsmateriel på hjul Et acceptabelt indsamlingssystem 5 er et system, der har afskaffet løft og bæring af sække, beholdere og kassetter, dvs. at uanset om der anvendes sække, beholdere eller kassetter som opsamlingsmateriel, bør dette materiel transporteres på hjul enten i form af fastmonterede hjul på beholdere eller kærresystemer. Arbejdstilsynet anbefaler, at materiellet er på hjul, frem for at der løftes og bæres. De specifikke arbejdsmiljømæssige krav til opsamlingsmateriellet fremgår af At-cirkulæreskrivelse nr. 10/1990. Er der tvivl om, hvorvidt det påtænkte materiel lever op til Arbejdstilsynets bestemmelser, anbefales det at kontakte Arbejdstilsynets lokale kreds. 5.2 Indsamlingsmateriel Komprimatorvogne Ved indsamling af usorteret dagrenovation og opdelt indsamling i en organisk fraktion og en restfraktion anbefales det, at der anvendes komprimatorvogne med høj indtømning og udsugning 5. Der har derimod ikke vist sig arbejdsmiljømæssige problemer med støv og mikroorganismer ved indsamling af papir og pap fra husholdninger Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 493, 1999: Scenarier for øget genanvendelse af dagrenovation samt vurdering af arbejdsmiljø

16 Målinger 6 har vist, at eksponeringen for såvel støv som mikroorganismer er meget begrænset selv ved indsamling med traditionel komprimatorvogn med lav indtømning og uden udsugning. 6 Würtz, H. m.fl., Arbejdsmiljøinstituttet

17 6 Miljøforhold ved indsamling og genanvendelse af papir Der er store miljømæssige fordele ved at indsamle og genanvende papir og dermed reducere de mængder, der ellers ville gå til forbrænding. Energiforbruget ved produktion af genbrugspapir er væsentligt mindre end ved produktion af nyt papir. Det betyder mindre emission af CO 2, SO 2 og NO X ved produktion af genbrugspapir end ved produktion af nyt papir. Ligeledes reduceres udledningen af COD 7 til spildevandet. 6.1 Miljøforhold ved genanvendelse af aviser og ugeblade Miljøtal Nedenfor er vist væsentlige miljøtal for aviser og ugeblade. Tallene er opgivet som energibesparelser eller reduktioner af emissioner ved genanvendelse af 1 ton aviser og ugeblade frem for forbrænding. Når der kun er beregnet miljøforhold for aviser og ugeblade skyldes det, at mellem 80% og 85% af det indsamlede papir netop vil være aviser og ugeblade % forventes at være blandet papir. Miljøtallene ved genanvendelse af blandet papir adskiller sig ikke væsentligt fra miljøtallene for genanvendelse af aviser og ugeblade. Miljøfaktorer Miljøtal Energi 48 GJ CO kg SO 2 24 kg NO X 9 kg COD 3 kg Frigjort forbrændingskapacitet 15 GJ CO 2 -udledning Ledig forbrændingskapacitet Som det fremgår, reduceres eksempelvis CO 2 -udledningen med lidt over 4 ton for hvert ton aviser og ugeblade, der genanvendes, og der frigøres en forbrændingskapacitet på 15 GJ. Da almindeligt blandet affald har en brændværdi mellem 8 og 9 GJ/ton, kan der alt andet lige for hvert ton aviser og ugeblade, der genanvendes, tilføres forbrændingsanlæggene mellem 1,7 og 1,9 ton andet brændbart affald. 6.2 Miljøforhold ved indsamling og transport Miljøtal Indsamling og transport af affald eller materialer til genanvendelse er forbundet med et energiforbrug og en række emissioner. Nedenfor er som eksempel vist miljøtal for indsamling med komprimatorvogn fra enfamilieboliger i 110 liter sække. 7 Chemical Oxygen Demand = Iltforbrugende materiale 18

18 Energiforbrug og emissioner pr. indsamlet og transporteret ton affald: Miljøfaktorer Miljøtal Energi 0,3 GJ CO 2 21,5 kg SO 2 3,4 g NO X 277,0 g Partikler 13,0 g Øget energiforbrug og dermed CO 2 - og SO 2 -emissionen ved indsamling og transport af 1 ton affald (eksempelvis aviser og ugeblade) fra husstande er væsentligt under 1 procent af besparelserne og reduktionerne ved genanvendelse af 1 ton aviser og ugeblade. For NO X er der dog tale om ca. 3 procent. Det kan derfor fra et miljømæssigt synspunkt være forsvarligt at køre ret langt for at øge mængden af aviser og ugeblade til genanvendelse. 6.3 Baggrund for miljøtal ved genanvendelse af aviser og ugeblade Miljøforholdene ved genanvendelse af papir er beskrevet i "Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 28, 29, 30 og 31, Miljøøkonomisk analyse - formål Formålet med den miljøøkonomiske analyse har været at vurdere, om man i Danmark under specifikke betingelser med fordel kan fremme eller reducere hhv. indsamling af papir til genanvendelse eller forbrænding. I den miljøøkonomiske analyse analyseres og vurderes konsekvenserne af forskellige tekniske alternativer under danske forhold. Papir- og papaffald, der ikke genanvendes må erstattes med nyt papir og pap. Det forudsættes, at nyt papir og pap fremstilles i Sverige, hvorfor der i analysen anvendes svenske miljødata. Den øgede genanvendelse af papir og pap forudsættes i analysen at ske primært på danske fabrikker, men også i mindre grad på svenske fabrikker. Resultater Resultaterne af den miljøøkonomiske analyse viser, at det entydigt på alle de i rapporten anvendte parametre er en fordel - miljø- og ressourcemæssigt samt virksomheds- og samfundsøkonomisk - at indsamle og genanvende papir frem for at forbrænde papir. I det følgende refereres kort forudsætningerne og resultaterne af den miljøøkonomiske analyse. Ressourcemæssige forudsætninger Papirforbruget belaster de naturlige ressourcer træ og vand og indebærer et forbrug af kemiske stoffer og energi afhængigt af forbruget af genbrugspapir. Når genanvendelsen af papir øges, reduceres fremstillingen af nyt papir, og der spares træ. Dette sparede træ kan udnyttes som brændsel og substituere fossile brændsler. Miljømæssige forudsætninger Den miljømæssige belastning opgøres alene som emissioner af nogle karakteristiske forurenende stoffer til luften, til vandet og til affaldsdepoter. 19

19 Emissionsbidragene til luften er opdelt på tre væsentlige parametre, der indgår i vurderingen af de globale miljøeffekter: CO 2 -emission, der bidrager til drivhuseffekten emissionerne af SO 2 og NO X, der bidrager til den generelle forsuring spildevandsudledning fra papirfabrikker, der kan indeholde klorerede organiske forbindelser (AOX) og iltforbrugende materiale, der registreres som COD Affald fra produktionen medregnes i det omfang, det deponeres på lossepladser. Bølgepap og blandet papir Den miljøøkonomiske analyse er gennemført for henholdsvis bølgepap, blandet papir samt aviser og ugeblade. I det ovenstående er alene behandlet tallene for papirkvaliteten aviser og ugeblade, men tallene for kvaliteterne bølgepap og blandet papir fremgår af Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 29 og nr. 31, Baggrund for miljøtal ved indsamling og transport Miljøforhold ved indsamling og transport af papir og pap fra private husstande er beskrevet i "Genanvendelse af dagrenovation - miljømæssig og økonomisk vurdering", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 85 og nr. 86, Transportmodel I rapporten er der udviklet en transportmodel, der kan beregne energiforbruget og emissionerne ved indsamling og transport af affald fra husholdninger. Modellen deler kørslen op i en transportdel til og fra behandlingsanlæg og en indsamlingsdel, som omfatter kørsel i det aktuelle indsamlingsområde. Transportmodellen benytter data for emissionerne CO 2, CO, NO X og partikler beregnet i Temamodellen version 2.0/Trafikministeriet 1996 for komprimatorvogne og ladvogne. Der er regnet med en transportafstand fra indsamlingsområde til behandlingsanlæg på 12,5 km. Indsamlingsfrekvens Anvendes transportmodellen på forskellig indsamlingsfrekvens og forskellig beholderstørrelse, viser der sig kun mindre (5-10%) ændringer i emissioner-ne pr. indsamlet og transporteret ton affald. Det skyldes, at det er den samme mængde affald, der uanset indsamlingsfrekvens eller beholderstørrelse skal indsamles og transporteres. Indsamles én gang om ugen, kan der indsamles fra mange husstande før en bil er fyldt op, og der er behov for en transport til behandlingsanlægget. Indsamles hver 14. dag, er affaldsmængderne fra den enkelte husstand større, og der er derfor behov for flere transporter til behandlingsanlægget. Der er derfor energi- og emissionsmæssigt ikke særlig stor forskel på, om man indsamler affald én gang om ugen eller hver 14. dag, eller om man eksempelvis indfører en henteordning for papir ved den enkelte husstand. 20

20 7 Økonomi 7.1 Renovationsgebyr Af tabel 7.1 fremgår et beregnet renovationsgebyr for et indsamlingssystem bestående af: dagrenovation en bringeordning for aviser, ugeblade og lignende en bringeordning for husholdningsglas og flasker samt et beregnet renovationsgebyr for et indsamlingssystem bestående af : dagrenovation en henteordning for papir en bringeordning for husholdningsglas og flasker Økonomidata Samtlige økonomidata tager udgangspunkt i Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 493, 1999: "Scenarier for øget genanvendelse af dagrenovation samt vurdering af arbejdsmiljø". Beregningerne er baseret på generelle forudsætninger, hvorfor økonomien for en konkret kommune kan vise sig anderledes. Af nedenstående tabel 7.1 fremgår renovationsgebyret for henholdsvis et indsamlingssystem med en bringeordning for papir og glas, et indsamlingssystem med en henteordning for papir samt et indsamlingssystem med en henteordning for papir og en bringeordning for glas. De årlige omkostninger er inklusive afdrag og forrentning på investering i opsamlingsmateriel. Det er forudsat, at eventuelt eksisterende materiel, der overflødiggøres ved en ændret ordning, er betalt og modent til udskiftning. Omkostningerne er inklusive behandlingsomkostninger (herunder 300 kr./ton til sortering), inklusive affaldsafgift til forbrænding på 260 kr./ton, men ekskl. moms. En henteordning for papir er i Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 493 defineret som et indsamlingssystem for papir, hvor der er udleveret selvstændigt opsamlingsmateriel til papirfraktionen, og hvor dette materiel er opstillet i umiddelbar nærhed af opsamlingsmateriellet til den useparerede dagrenovation. Ved enfamilieboliger og boliger i landområder opstilles en 190 liter container og ved boliger i tæt/lav bebyggelse og etageboliger opstilles en 660 liter container pr. 11 husstande. En bringeordning for papir er defineret som et indsamlingssystem for papir, hvor der er opstillet en 2,5 m 3 container (kube) pr. 165 husstande. En bringeordning for flasker og husholdningsglas er defineret som et indsamlingssystem for glas, hvor der er opstillet en 2,5 m 3 container (kube) pr. 250 husstande. 21

21 Renovationsgebyrer Tabel 7.1 Oversigt over renovationsgebyrer for henholdsvis et indsamlingssystem med en bringeordning for papir og et indsamlingssystem med en henteordning for papir. De årlige omkostninger er inkl. afdrag og forrentning på investering i opsamlingsmateriel. Omkostningerne er inkl. behandlingsomkostninger, men ekskl. moms Tæt/lav bebyggelse Etageboliger uden skakt Etageboliger med skakt Dagrenovation samt bringeordning for henholdsvis papir og glas Kr. pr. husstand pr. år - Dagrenovation Aviser mv Glas Årlige omkostninger Tæt/lav bebyggelse Etageboliger uden skakt Etageboliger med skakt Ved henteordning for papir er der totalt følgende øgede omkostninger Kr. pr. husstand pr. år - Ydelse på investering - Omkostning til indsamling - Omkostning til behandling - Sparet behandling af dagrenovation I alt øgede omkostninger: Enfamilieboliger Landområder Enfamilieboliger Landområder Enfamilieboliger Landområder Tæt/lav bebyggelse Etageboliger uden skakt Etageboliger med skakt Dagrenovation, henteordning for papir samt bringeordning for glas Kr. pr. husstand pr. år Øgede omkostninger: Årlige omkostninger Der er en stigning i renovationsgebyret på kr. pr. år (5-15%) ved indførelse af indsamlingssystem med henteordning for papir. Som det fremgår af tabel 7.1, er de øgede omkostninger til indsamling størst (98 kr. og 88 kr.) for de boligtyper, hvor man har fælles opsamlingsmateriel til papir. Dette skyldes primært, at tømningsprisen for en 660 liter container til papir er sat til 50 kr. mod 22 kr. for en 600 liter container til dagrenovation. En tømningspris på 50 kr. er muligvis i overkanten, når opstillingstætheden er så stor, som det forudsættes i henteordninger. Beregningerne af renovationsgebyrerne er baseret på en række generelle forudsætninger. 22

22 Alle omkostninger til opsamling og indsamling er beregnet pr. husstand. For boliger med fælles opsamlingsmateriel varierer omkostningerne med det antal husstande, der deles om opsamlingsmateriellet, og omkostninger til tømning samt afskrivning på investeringen fordeles ligeligt på det pågældende antal husstande. Det er forudsat, at kommunerne køber alt opsamlingsmateriel. Der er anvendt 1997-priser i beregningerne. Afskrivningsperioden for alt udstyr er fastlagt til 10 år. Som kalkulationsrente er anvendt en realrente på 6% p.a. Alle priser er ekskl. moms. Det er forudsat, at husstande med eget opsamlingsmateriel til dagrenovationen (typisk enfamilieboliger) som udgangspunkt er udstyret med et sækkestativ og papirsække til opsamling af dagrenovationen og ved etablering af en henteordning for papir udstyres med en 190 liter plastbeholder til opsamling af papirfraktionen. Det er forudsat, at husstande med fælles opsamlingsmateriel (typisk etageboliger) er udstyret med 600 liter glasfibercontainere til opsamling af dagrenovationen og ved etablering af en henteordning for papir udstyres med 660 liter plastcontainere med brevsprækkeindkast i låget til opsamling af papirfraktionen. Priser på opsamlingsmateriel Tømningspriser Følgende priser på opsamlingsmateriel er anvendt: Kr. pr. stk. sækkestativ 306 kr. papirsæk 2,25 kr. 190 liter plastbeholder 260 kr. 600 liter container til dagrenovation kr. 660 liter container til papir kr. 2,5 m 3 kube til glas eller papir kr. Der er regnet med følgende tømningspriser: Kr. pr. tømning Sækkestativ med papirsæk 6,53 kr. 190 liter plastbeholder 7,71 kr. 600 liter container til dagrenovation 22,00 kr. 660 liter container til papir 50,00 kr. 2,5 m 3 kube til glas eller papir 80,00 kr. Ovennævnte tømningspriser bygger på et gennemsnit af de priser, et udvalgt antal kommuner betaler for tømning af opsamlingsmateriel. Priserne er forelagt kommuner og vognmænd, som har bekræftet, at priserne ligger inden for det niveau, man kan forvente for almindeligt forekommende indsamling af dagrenovation mv. Tømningsprisen for en 660 liter container til papir er sat til 50 kr., hvilket muligvis er i overkanten, når tætheden af containere er så stor, som det forudsættes i henteordninger. 23

23 7.2 Beregningseksempel X-Kommune I det følgende er gennemført 2 beregningseksempler for en kommune (Xkommune) med henholdsvis husstande i enfamilieboliger og etageboliger. I det første eksempel (afsnit 7.2.1) er beregningerne foretaget som ændrede omkostninger i forhold til renovationsgebyret. Her er der taget udgangspunkt i tabel 7.1, som indeholder både ekstra omkostninger og besparelser set ud fra en gennemsnitsbetragtning på landsplan. I det andet eksempel (afsnit 7.2.2) er beregninger for X-kommune opstillet således, at en kommune på en række områder kan erstatte X-kommunes data med egne data, men selv må foretage beregninger på visse ekstra omkostninger og besparelser. I X-kommune er det forudsat, at der er i alt indbyggere, svarende til ca husstande af de i alt indbyggere bor i bymæssige bebyggelser med mere end indbyggere. De indbyggere svarer til ca husstande, og disse husstande fordeler sig med husstande med eget opsamlingsmateriel til dagrenovationen (enfamilieboliger) og husstande med fælles opsamlingsmateriel til dagrenovationen (etageboliger og boliger i tæt/lav bebyggelse). De husstande med eget opsamlingsmateriel forsynes med hver en 190 liter 2-hjulet plastbeholder, der tømmes hver 6. uge. Herved fremkommer et volumen på 32 liter pr. husstand pr. uge. De husstande med fælles opsamlingsmateriel forsynes med 660 liter plastcontainere. Der er i gennemsnit 11 husstande fælles om en papircontainer, og tømningsfrekvensen er hver 2. uge. Herved fremkommer et volumen på 30 liter pr. husstand pr. uge stk. 2-hjulede plastbeholdere tømt hver 6. uge resulterer for X-kommune i tømninger pr. år. 182 stk. 660 liter containere tømt hver 2. uge medfører tømninger pr. år. Eksempel Renovationsgebyr - beregningseksempel 1 Af tabel 7.1 fremgår, at de ændrede omkostninger for et hentesystem hos enfamilieboliger er +59 kr. pr. husstand pr. år. For etageboliger udgør de ændrede omkostninger + 98 kr. pr. husstand pr. år. Antages det, at samtlige husstande med fælles opstillingsmateriel i X- kommune er etageboliger, fremkommer en samlet årlig forøgelse af renovationsgebyret på: husstande i enfamilieboliger à 59 kr. pr. husstand kr husstande i etageboliger à 98 kr. pr. husstand kr. Samlet årlig forøgelse kr. 24

24 Renovationsgebyr - beregningseksempel 2 Beregning af investering i samt afskrivning og forrentning af opsamlingsmateriel Eksempel 2 Opsamlingsmateriel Volumen i liter Pris i kr. pr. stk. Årlig ydelse i kr. pr. stk. 2-hjulede plastbeholdere 4-hjulede plastcontainere Opsamlingsmateriel Pris i kr. i alt Årlig ydelse i kr. i alt stk. 2-hjulede 190 liter plastbeholdere stk. 4-hjulede 660 liter plastcontainere I alt Den årlige ydelse er beregnet efter en afskrivning over 10 år og en forrentning på 6% p.a. (amortiseringsfaktor 0,135868). Tømningsudgifter Opsamlingsmateriel Bemærkninger Tømningspris i kr. pr. tømning 2-hjulede beholdere Beholdervolumen > 170 liter, 7,71 i by, standplads t/r 4-hjulede containere med låg med brevsprækkeindkast 660 liter, i by 50, stk. 2-hjulede beholdere tømt hver 6. uge resulterer i tømninger pr. år. 182 stk. 660 liter containere tømt hver 2. uge resulterer i tømninger pr. år. Antal tømninger Pris i kr. pr. tømning Pris i kr. i alt tømninger af 190 liter beholdere 7, tømninger af 660 liter containere 50, I alt

25 Tabel 7.2 Beregninger af de samlede omkostninger X-kommune Samlet antal husstande i kommunen stk. Antal husstande i bebyggelser med mere end indbyggere stk. Potentiale pr. husstand pr. år 151 kg Potentiale i alt (151 kg x 5.000) kg Indsamlingseffektivitet 80 % Forventet indsamlet mængde ( kg / 100 x 80) kg Antal husstande med eget opsamlingsmateriel stk. Antal husstande med fælles opsamlingsmateriel stk. Antal 2-hjulede plastbeholdere stk. Antal 660 liter containere (2.000 / 11) 182 stk. Antal tømninger pr. år for 2-hjulede plastbeholdere (52 / 6 x 3.000) stk. Antal tømninger pr. år for 4-hjulede plastcontainere (52 / 2 x 182) stk. Tømningspris i kr. pr. tømning for 2-hjulede plastbeholdere 7,71 kr. Tømningspris i kr. pr. tømning for 4-hjulede plastcontainere 50,00 kr. Omkostninger for tømning af 2-hjulede beholdere (7,71 x ) kr. Omkostninger for tømning af 4-hjulede containere (50,00 x 4.732) kr. Omkostninger til informationsmateriale Omkostninger til behandling af papir hos genvindingsindustrien ( kg x behandlingsprisen (sortering og opbalning) pr. kg) 8 Afskrivning og forrentning af indkøbt opsamlingsmateriel Evt. besparelse på behandling på forbrændingsanlæg ( kg x behandlingsprisen pr. kg) 8 Evt. besparelse i forrentning og afskrivning samt tømning af de kuber, en henteordning erstatter Besparelse i forrentning og afskrivning samt tømning af opsamlingsmateriel til dagrenovation i husstande med fælles opsamlingsmateriel, som en henteordning erstatter Evt. andre besparelser eller omkostninger Som det fremgår af tabel 7.2, er der en række omkostninger og besparelser, som ikke kan opgøres for X-kommune, men som bør indgå i de samlede beregninger over omkostningerne ved at indføre nye ordninger for papir i kommunen Her skal tages hensyn til den tidligere indsamlede papirmængde og den papirmængde, der indsamles i den del af kommunen, der evt. fortsat har en bringeordning

26 8 Afsætning Der findes en lang række opkøbere af returpapir i Danmark. Nedenfor nævnes en række af disse 9. Averhoff & Co. A/S Averhoff & Co. A/S har afdelinger i København, Århus, Struer, Odense, Herning, Hjørring og Kolding. BOFA I/S (Bornholms fælleskommunale Affaldsbortskaffelse I/S) BOFA I/S er beliggende i Rønne. A/S Marius Pedersen, Fyns Industrirenovation A/S Marius Pedersen er beliggende i Odense. Uniscrap A/S Genvindingsindustri Uniscrap A/S Genvindingsindustri har afdelinger i København, Næstved, Odense, Svendborg, Vejle, Horsens, Århus, Esbjerg, Nørresundby, Aalborg, Thisted, Frederikshavn, Aabenraa, Alminde, Haderslev og Sønderborg. Smørum Papir A/S Smørum Papir A/S har afdelinger i København og Nykøbing Falster. Recodan A/S Recodan A/S er beliggende i Trige ved Århus. Affaldsregion Nord Affaldsregion Nord er et fælleskommunalt affaldsselskab med 6 interessentkommuner (Vojens, Christiansfeld, Haderslev, Nørre Rangstrup, Gram og Rødding kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Vojens. I/S Affaldsselskabet Vendsyssel Øst (AVØ) AVØ er et fælleskommunalt affaldsselskab med 2 interessentkommuner (Sæby og Frederikshavn kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Frederikshavn. Renoflex A/S Renoflex A/S er beliggende i København. Danfiber A/S Danfiber er beliggende i Søborg. I/S FASAN I/S Fasan er et fælleskommunalt affaldsselskab med 13 interessentkommuner (Fakse, Fladså, Haslev, Holmegaard, Langebæk, Møn, Næstved, Præstø, Ringsted, Rønnede, Stevns, Suså og Vordingborg kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Næstved. I/S Fælles Forbrænding 9 Returpapir 1997, Materialestrømsovervågning, Rendan A/S

27 I/S Fællesforbrænding er et fælleskommunalt affaldsselskab med 5 interessentkommuner (Hobro, Nørager, Mariager, Nørhald og Purhus kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Hobro. I/S KARA I/S KARA er et fælleskommunalt affaldsselskab med 11 interessentkommuner (Greve, Gundsø, Hvalsø, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skovbo, Solrød, Vallø og Bramsnæs kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Roskilde. Noveren I/S Noveren I/S er et fælleskommunalt selskab med 9 interessentkommuner (Bjergsted, Dragsholm, Holbæk, Kalundborg, Nykøbing-Rørvig, Svinninge, Tornved, Trundholm og Tølløse kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Gislinge. Renovationsselskabet ESØ 90 I/S Renovationsselskabet ESØ 90 I/S er et fælleskommunalt affaldsselskab med 6 interessentkommuner (Skjern, Egvad, Blåbjerg, Blåvandshuk, Ølgod og Videbæk kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Tarm. 4-S, Skiveegnens Renovationsselskab I/S 4-S, Skiveegnens Renovationsselskab I/S er et fælleskommunalt affaldsselskab med 4 interessentkommuner (Skive, Spøttrup, Sallingsund og Sundsøre kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Spøttrup. Vejle Kommune, Genbrugsterminalen Genbrugsterminalen er beliggende i Vejle. For mange kommuners vedkommende er der med bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000's definition af papirfraktionen tale om en udvidet fraktion i forhold til den fraktion, der tidligere er samlet ind. Det drejer sig f.eks. om kuverter og telefonbøger. Ved tilrettelæggelse af indsamlingsordningen bør den lokale genvindingsindustri kontaktes vedr. aftale om pris, papirfraktion, kvalitetskrav etc. 28

28 9 Informationsmateriale og sorteringsvejledning Ved etablering af en indsamlingsordning efter 41 for papir er informationsindsatsen af stor betydning for resultatet af indsamlingen. Borgerne skal være motiverede for og instruerede i ordningen. Argumenterne for øget genanvendelse af papir er først og fremmest af miljømæssig karakter (se afsnit 6: Miljøforhold ved indsamling og genanvendelse af papir). Der har i mange år været indsamlingsordninger for papir i Danmark. Disse ordninger har primært været bringeordninger. Mange brugere har fra disse indsamlingsordninger en positiv forståelse for, hvorfor papir indsamles til genanvendelse, ligesom mange allerede i dag foretager frasortering af en væsentlig del af papirfraktionen. Når opsamlingsmateriellet til papirfraktionen er placeret i umiddelbar nær-hed af opsamlingsmateriellet til dagrenovationen, vil dette i sig selv fungere som en påmindelse. Informationen er også vigtig i etageejendomme med skakt. Undgå forurening af papirfraktionen Udvidet papirfraktion Til gengæld bliver det ved en indsamlingsordning efter 41 væsentligt at informere om vigtigheden af at undgå forurening af papirfraktionen. En del kommuner skal med etablering af ordningen indsamle en udvidet fraktion i forhold til den papirfraktion, som tidligere er indsamlet. Det vil i de fleste tilfælde dreje sig om adresserede forsendelser og telefonbøger. Den enkelte kommune kan vælge at udvide papirfraktionen til også at omfatte eksempelvis kontorpapir i form af fotokopier og edb-lister. Disse papirprodukter er ikke indeholdt i den papirfraktion, der ifølge bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald skal indsamles i en indsamlingsordning efter 41. Ud over at angive de nye sorteringskriterier i informationsmaterialet er det vigtigt at nævne, hvilke papirprodukter der ikke må indgå i papirfraktionen, f.eks drikkevarekartoner. Hvis der konstateres problemer med renheden af den indsamlede papirfraktion, er det vigtigt hurtigt at orientere husstandene om de fejl, der foretages i sorteringen, således at disse kan rettes op, inden de udvikler sig til vaner. Det anbefales at anslå en positiv tone i informationsmaterialet. Det anbefales ligeledes at orientere husstandene løbende om resultaterne af den nyetablerede ordning. Telefoniske forespørgsler Til trods for udsendelse af omhyggelige instrukser kan der opstå tvivlsspørgsmål, som hurtigst muligt bør ryddes af vejen. Det anbefales, at infor- 29

29 mationsmaterialet indeholder et telefonnummer og et tidsrum, hvori man kan få oplysninger. Ved udsendelse af informationsmateriale i forbindelse med etablering af ny indsamlingsordning kan det forventes, at mange brugere henvender sig. Afhængigt at kommunens størrelse kan der i forvaltningen i en periode være behov for ekstra ressourcer i form af bemanding og/eller ekstra telefonlinier. I bilag 3 er vist et forslag til angivelse af sorteringskriterierne. I bilag 4 er vist et eksempel på en informationsplan. Mange kommuner vil finde det formålstjenligt også at lade informationsmateriale om kommunens øvrige ordninger på for husholdningsaffald indgå i informationsplanen. Indførelse af en ny affaldsordning resulterer erfaringsmæssigt i en øget interesse fra borgernes side for kommunens øvrige affaldsordninger. 30