Mødet med det anderledes

Transkript

1 Th. Langs Skole 7. - januar 2012 polfoto Mødet med det anderledes 7. klasse går på opdagelse i andre verdener

2 Th. Langs Skole 7. - januar side 2 En håndsrækning Alle har helt sikkert hørt om håndlæsning. Alle ved, at det er noget med linjerne i hånden. Men kan det virkelig være rigtigt, at man kan se folks fortid såvel som deres fremtid i hænderne? Kan det være med til at ændre ens liv, eller er det bare en gang fup og rent held? Sofie Kramer, Lærke Kahns, Rasmus Mortensen, Signe Skov og Thea Wehrsdorf. Hvad er håndlæsning? Vi har snakket med to håndlæsere, Vivi Marold og Anne Marie Danefeldt, om deres specielle erhverv. "Jeg hjælper et medmenneske videre eller igennem en proces. Viser dem deres evner og muligheder. Jeg giver dem ikke en opskrift", fortæller Vivi Marold, som ikke mener, at håndlæsning er spådom. "Håndlæsning går ud på, at man får læst sine hænder, og dermed får oplyst hvor man står. Jeg kan læse 4-6 år frem. Håndlæsning er et personligt arbejdsredskab, en slags coaching. Underbevidsthedens ord kommer frem i hænderne", siger Anne Marie Danefeldt, der har medvirket i TV2- programmet, Den Sjette Sans og er blevet kåret som Danmarks bedste håndlæser. Et reddet liv For nogle år siden opsøgte en ung pige Vivi Marold. Hun havde været tvangsindlagt på et psykiatrisk hospital, og fik så Vivi Marolds telefonnummer et sted fra. Hun så det simpelthen som det sidste håb. "Hun var på randen til selvmord", siger Vivi Marold. Flere år efter mødte hun pigen igen, og hun havde fået et godt liv. "Hun fik jo et godt liv igen, fordi jeg som den eneste ville og turde lytte til hende", siger Vivi Marold. "Og sådan noget er jo meget rørende. Man kan vel sige, at jeg var med til at redde hendes liv. Og det er jo bare fantastisk at kunne hjælpe sine medmennesker på den måde". "Hun var på randen til selvmord". Vivi Marold. Fotograf: Signe Skov Jensen Passer det? De fleste tror dog ikke, at linjerne i hånden har noget med ens fremtid at gøre, fordi de mener at det lyder meget ulogisk. "Fortiden passede godt, men fremtiden passede slet ikke!", siger Margit Sørensen, som er blevet håndlæst. Daniel Laursen udtaler, at der umuligt kan være en forbindelse mellem håndens biologi, og hvad der vil ske i ens liv. En anden, vi har talt med, Heidi Rørholm, fik at vide, at der lå tvillinger til hende. Og flere år efter sidder hun med to små drenge. Tror man ikke på håndlæsning, vil man nok mene, at det blot var et heldigt gæt, men kan det virkelig passe, at det ikke var mere end et sammentræf? Hvad man vil tro, er jo op til én selv. Anne Marie Danefeldt Fotograf: Bo Lynge En stor familie Når man er på turné, kan man da godt engang imellem have lyst til, at kunne trække sig tilbage til sit eget hus. Der er en evig larm og mennesker overalt, det er svært at finde alenetid. Men når det så er sagt, så er der også en helt masse gode ting ved at bo i et cirkus, der opvejer alt det andet. Diana Benneweis Foto : Harry Pedersen "Om vinteren bor alle rundt omkring i landet og er ikke nødvendigvis sammen." Jimmy Enoch, Diana Benneweis og Irene af Bjarke Egholm Rude, Clara Steffensen, Mathilde Fuglsang Christoffersen, Olivia Marie Glass Køhler, Rebecca Thuesen. Mange tror, at det er en fritidsinteresse, men det kræver meget hårdt arbejde, at være på farten hele tiden. Undervisning og sprog Når der er børn i cirkuset skal de jo også have undervisning. Det bliver gjort på forskellige måder. De kan: Få undervisning af forældre så godt de nu kan, i større cirkuser er der en skolevogn med en lærer, og så er der de cirkuser, der har undervisning over nettet. Det er ligesom en skole, bortset fra at der ikke er en fysisks lærer. I et cirkus er der folk fra hele verden. Så man må komunikere på andre sprog. Hovedsprogene er normalt engelsk og tysk. Så børnene lærer hurtigt at snakke et andet sprog. "Det er svært at blive uvenner i et cirkus, når man går op og ned af hinanden hele tiden. Men hvis det sker, er det vigtigt, at vi får ordnet det med det samme", Jimmy Enoch Livet Der er mange familier og arbejdere i et cirkus. Derfor skal der også laves mad. De familier, der er med, laver selv mad i deres cirkusvogn. Mens teltarbejderne spiser sammen, hvor der er er en mand, der laver mad til dem. Hele sommeren turnerer cirkuserne, og optræder i forskellige byer. Om vinteren bor alle rundt omkring i landet, og lever et "almindeligt liv", og er ikke nødvendigvis sammen. Vognene er også større end man skulle tro. "Det er faktisk en stor lejlighed", udtaler Jimmy Enoch fra Cirkus Dannebro "der er både toilet, bad, opvaskemaskine og tørretumbler. Der er det hele." I cirkus er man som én stor familie. Cirkus er faktisk også en truet livsart. Der er ingen hjælp at hente hverken fra kommunen eller staten. Så de skal selv klare budgettet. Irene Thierry For mange almindelige danskere vil det sikkert være uoverskueligt, at skulle leve i cirkus en stor del af sit liv. Aldrig have privatliv, og være sammen med en masse mennesker 24/7. Men det er det fællesskab, cirkusfolk er glade for. Spørgsmålet er: Bliver folk ensomme når deres cirkustid er forbi? Kilder: Irene Thierry, Jimmy Enoch og Diana Benneweis Ansvarshavende redaktør for denne avis er: Allan Skovborg Gert. Ansvaret omfatter ethvert krav, som i forbindelse med medieansvarsloven kan eller skal rettes mod den ansvarshavende redaktør, herunder alle krav, som strafferetligt, medieretligt, ophavsretligt eller lignende måtte blive rettet imod udformningen og anvendelsen af tekst og illustrationer i såvel redaktionelle tekster som annoncer. Ekstra Bladets redaktør er uden ansvar for nærværende blads indhold. Alternative Livsstile: B. E. Rude, C. C. Steffensen, M. F. Christoffersen, O. M. G. Køhler, R. B. Thuesen. Det alternative: L. K. Kristensen, R. H. Mortensen, S. S. Jensen, S. B. Kramer, T. A. Wehrsdorf. Ekstremsport: A. B. W. Darrit, C. H. Hoff, K. M. Andersen, L. V. Bæk, V. V. Bønding. Handicappede: A. J. Dahl, K. Heide, K. G. Jensen, M. N. Rasmussen, S. T. D. Stadsholt. Hypnose: A. E. D. Lund, K. S. Gerken, N. H. Jørgensen, R. S. Nielsen. Kosmetiske operationer: A. B. Nielsen, A. R. Jørgensen, M. T. Enevoldsen, S. C. Kirkegaard, T. Ghazi. Kriminalitet: J. B. Pagh, M. S. Bondgaard, N. N. Stærke, O. P. Stubdrup, R. V. Jensen. Nudisme: A. S. S. Heintzelmann, E. S. Grønning, M. C. Svendgaard, M. L. Nielsen, S. Byskov. Sygdomme: A. G. Severinsen, A. K. L. T. Laursen, J. S. Vroemen, L. L. Kristoffersen, S. V. S. Rasmussen.

3 Th. Langs Skole 7. - januar side 3 Billedtekst her. FOTO: "Jeg går da ikke i Det Kongelige Teater nøgen" polfoto Alt kan lade sig gøre som nudist polfoto Sådan siger naturisten Lene Almind. For nogen kan det virke stødende at folk vælger at dyrke nøgenheden, eller bare vise sig nøgen offentligt. Men hvorfor vælger de det? Mange kender begrebet "nudist", og forbinder det med folk, der vil være nøgne. Hvorimod ikke så mange kender begrebet "naturist." De to ting lyder umiddelbart ens, men der er i virkeligheden stor forskel."det er helt naturligt", udtaler kassereren for Dansk Naturist Union (DNU) John Hansen. At være naturist betyder, at man er nøgen, når man finder det naturligt. Det har ikke noget med det seksuelle at gøre, eller at de vil glo på hinanden. Friheden spiller også en stor rolle i at være naturist. Friheden til at slippe for de stramme klude og det våde badetøj. Ligeledes spiller samværet en stor rolle. At spille petanque og svømme sammen, og ikke mindst hyggesludre. "Jeg accepterer min krop" At gå rundt og være nøgen må kræve stor selvtillid, men det handler bare om at acceptere sig selv og sin krop. Naturister går ikke op i status. Når de er nøgne, kan de ikke se, om det er en direktør eller en rengøringskone, de snakker med. Alle er bare ens. Der er forskellige meninger, om man bliver flov over at være nøgen. Fx udtaler bestyrelses medlem og webmaster for Danske Naturister, Peter Klingenberg, at han aldrig bliver pinlig berørt over at være nøgen. Hvorimod forretningsudvalgs medlem John Hansen udtaler: "Hvis jeg gik på Rådhuspladsen og smed tøjet, ville jeg da blive flov".men de er begge enige om, at det handler om at acceptere sin krop. "Det handler ikke om troen" Nogen skulle måske tro, det var svært eller slet ikke lovligt at være troende og naturist på samme tid. Eller omvendt at det handler om troen, Gud, Adam og Eva før de spiste af kundskabens træ. Men ingen af delene er rigtige. Michael Hedegaard, som er kristen naturist og tidligere Indre Mission udtaler: "Det kan opfattes som en stræben efter at nå tilbage til tiden før syndefaldet, men det har intet at gøre med, at jeg blev naturist". "Frastødt/tiltrukket" Jeg kan godt forstå, at nogen bliver stødt af naturisme", udtaler kristen naturist, Michael Hedegaard. Men samtidig fortæller han, at det nok har noget med opdragelsen og moralen at gøre. Danskerne vil ikke rigtig tage stilling til det. Spørgsmålet er, hvorfor danskerne ikke vil tage stilling til det. Naturisterne prøver selv ikke at komme til at støde nogen, og oftest er de kun nøgne på steder, hvor det er tilladt."jeg søger steder hen, hvor jeg kan være. Jeg vil jo ikke genere nogen", siger naturist og campingpladsbestyrer, Lene Almind. Samtidig er der nogen, der er tiltrukket af nøgenheden. De kaldes nudister og tænder på det seksuelle i at være nøgen, ikke friheden som naturistene gør. Nudisme Det har ikke været muligt for os at få kontakt til nogle nudister, men ud fra det naturister har fortalt tænder nudister på det seksuelle i at være nøgen, Naturisterne fortalte også at mange nudister går sammen i lejre og at nogle af dem bor sådan. * Vidste du... - at der i Danmark er cirka 2000 naturister og nudister (tallet stiger). - at i England findes et firma kaldet "Nude house", hvor alle medarbejderne er kvinder og arbejder nøgne. - at naturisme tidligere blev kaldt "solsport". - at naturismen kom til Danmark i 1930'erne. foto: TDC Af Mikkeline Lykke, Sofie Byskov, Emilie Grønning, Michel Svendengaard og Anna Sofie Siiger "Skøn hobby" "Det er jo bare en skøn hobby som alle andre hobbyer", udtaler Rasmus Sørensen, som medvirkede i produktionen af TDC reklamerne om Britta og Claus. Hele ideén med Britta og Claus reklamerne er ikke at støde, eller at gøre grin med nogen. Det handler kun om, at Britta og Claus er mennesker du kan stole på, og ikke har noget i ærmet. En undersøgelse viser også, at det slet ikke er så mange, der bliver stødt over at de er nøgne, det er kun 12-15% der ikke kan lide det. Resten har ikke noget imod det, de synes bare, det er sjovt. Noget tyder på at Kirsten Lehfeldt (Claus) er blevet grebet af stemningen siden hun selv udtaler:"jeg bader da også sommetider nøgen på stranden når mig og min mand er på sommerferie." Om hun gør det pga. det seksuelle, friheden eller bare nyder sommeren er der ingen der ved.

4 Th. Langs Skole 7. - januar side 4 Amagermanden Amager Manden Voldtog seks kvinder og dræbte to af dem. AF Nicklas N. Stærke, Jacob B. Pagh, Oscar P. stubdrup Rasmus Vig og MIchael Bondgård Foto af:ekstra Bladet Amgermanden Amagermanden, som rigtigt hedder Marcel Lychau Hansen, blev født den 2. oktober Han var en helt normal familiefar ved siden af det dobbeltliv, han havde, da han gjorde de forbrydelser, som nu er nogle af Danmarks største. Han har to sønner på henholdsvis 18 og 23 år og en kone, som han blev skilt fra 5 år inden han blev anholdt. Han havde helt normale fritidsinteresser, som meget seriøs fodboldtræner i klubben AB Tårnby der ligger på Amager. Ved siden af alt dette levede han et andet liv, som morder og voldtægtsforbryder. Den 16. februar 1987 blev Edith Andrup myrdet på en brutal måde ved at hun lukkede Amagermanden ind, hvor han skulle forestille at være en flyttemand, der skulle hjælpe hende. Han bedøvede hende, og derefter dræbte, hende med sine hænder. Derefter stjal han hendes smykker og penge og prøvede at sprænge huset i luften. Et andet mord skete den 3. september 1990 på Lene Rasmussen, hvor han først voldtog hende i Fasanskoven og derefter kvalte hende ved omsnøring. Den 19. oktober 1995 brød Amagermanden ind i en villa i Ingolf Allé og voldtog 4 kvinder på 14, 14, 15 og 23 år. Han bandt deres hænder og gav dem bind for øjnene. Derefter stjal han deres unikke sølvtøj. Den 3. maj 2005 brød han ind i et kollegieværelse nær Tårnby på Amager, hvor han voldtog en pige i omkring 2 timer, imens han truede hende med en kniv og gav hende bind for øjnene. Den 22. juli 2007 voldtog han en kvinde nær Gentofte, imens han holdt et bælte omkring hendes hals. Den 15. september 2010 blev en kvinde voldtaget ved Kongelundsvej. Da gerningsmanden flygtede derfra, tabte han et kondom med sæd i, som machter Amagermandens DNA. Blod, sved og parkour Parkour blev opfundet af David Belle, hvis far havde brugte det under vietnamkrigen, for at komme hurtigere frem i junglen "Det er vigtigt, at man holder motivationen, og ikke tager store skridt, men et lille ad gangen. " AF Casper Heiselberg Hoff, Kirstine Mondrup, Lukas Visti, Anders Benjamin og Viktor Vadum Bønding "Freerun og parkour er så farligt som man gør det til." Copyright: Facebook Parkour er en ekstremsport, hvor man ved at tilpasse sine bevægelser til miljøet, man befinder sig i, skal passere de forhindringer, der måtte ligge på ens vej. Raymond Belle Raymond Belle var løjtnant i Vietmankrigen og trænede sine soldater til at komme hurtigt rundt i junglen via parkour. Raymond viste sine ideer til sin søn, som bragte dem videre ud på gaden. Sådan blev parkour en del af verden. Bjarke Hellden Vi har snakket med Bjarke Hellden, tidligere Th. Lang elev, som er medlem af parkourgruppen Team Jiyo i København. Bjarke opsøgte første gang en, der kunne lære ham noget i I 2009 tog han til England og opsøgte en meget god akrobat. Han hed Timothy Graham Shieff også kendt som Livewire. Livewire lærte Bjarke at udfordre sig selv. Livewire bosatte sig i England. Bjarke har for nyligt optrådt i Sport 2011, hvor han optrådte med et parkourshow. " Det er vigtigt, at man holder motivationen og ikke tager store skridt, men et lille ad gangen," fortæller Bjarke. Hvis man vil blive god til parkour, skal man øve sig rigtig meget og vide, at man ikke kan det hele første gang. Det er en aktivitet, hvor man træner sin krop. Det er ikke ulovligt alle steder, men på private grunde er det. Parkour kan dog også resultere i skader. Bjarke har en nuværende rygskade, som kom af at han hoppede op på en væg og lavede en dobbelt baglæns saltomotale og landede på alle fire. " Freerun og parkour er så farligt som man gør det til. " Bjarkes fremtid "Jeg håber selfølgelig at jeg kan blive ved med at optræde, men på grund af min skade er det svært. Jeg er fornyligt begyndt at optræde igen, så det ser lovende ud."

5 Th. Langs Skole 7. - januar side 5 "Jeg gør hvad jeg vil, og hvis jeg dør, så gør jeg det tynd." Er anoreksi en sygdom, som skal behandles, eller er det bare en anden måde at leve på? Af Line Kristoffersen, Albert Severinsen, Anne Katrine Laursen, Joakim Siiger og Sarah Veronica. Der bliver lavet flere og flere hjemmesider til personer med anoreksi, der vil hjælpe hinanden med at blive tyndere. På hjemmesiderne bliver der skrevet ting som: "Anoreksi er ikke en sygdom, men en livsstil!", "Jeg gør hvad det passer mig og hvis jeg dør, så gør jeg det tynd." og "Jeg har vel lov til at bestemme over min egen krop?". Anoreksi giver vrangforestillinger. FOTO: Modelfoto Ekstra bladet arkiv * Anoreksi er den danske oversættelse for Anorexia nervosa som på græsk betyder: nervøs spisevægring. * Anoreksi er en psykisks sygdom, som også kan påvirke ens fysiske helbred. Livsstil eller sygedom? Der er forskellige stadier og former for anoreksi. Det kan være en livsstil, hvor man spiser lige lidt i underkanten og går meget op i sin vægt. Det rammer specielt mange teenagere. For nogen går det videre til et mellemstadie, hvor folk udefra kan se, at det ikke længere er sundt for personens helbred, men hvor det måske stadig ikke er gået op for vedkommende. Hvis spiseforstyrelsen går videre ud til det sidste stadie, kan det være meget svært at blive rask igen. Det stadie bliver kaldet sygdomsstadiet. Her er man stærkt underernæret, og det skader kroppens organer. Når kroppen ikke får mad, begynder den at tære af, hvad den ellers kan finde fx lever og nyrene. Kroppen lukker også langsomt ned for steder i hjernen. Det gør det svært at se logisk på tingene, sætte ting i perspektiv og se muligheder omkring fremtiden. Anoreksi kan føre til mange ting der iblandt vrangforestilling, tvangstanker, ritualer, udeblivende menstruation og standsning af pubertetsudviklingen. Det kan have alvorlige følger i voksenlivet, hvis man bliver stærkt underernæret i en tidlig alder. Begyndelsen. Der er forskellige grunde til at anoreksi kan opstå. Fx: Perfektionisme, lavt selvværd, mobning, misbrug, meget vilje eller behov for kontrol. Nogen af tingene vil hurtigere føre til sygegdomsdelen end andre. Mange vil på et eller andet tidspunkt komme igennem den milde grad af anoreksi, i en længere eller kortere periode af deres liv. Anoreksi kan ramme alle. Hvis anoreksien bliver slem, kommer den sjældent alene. Den bliver ofte fulgt af bulimi eller OCD. Når man har OCD er man besat at hygiejne og kan ikke tænke på andet end bakterier og renlighed. Med anoreksi har man også større risiko for at få en depression. Nogle anoretikere begynder endda, at gøre skade på sig selv. FAKTA : Sygdommen rammer piger ca. 10 gange hyppigere end drenge, omkr. 1 % af alle teenagepiger får anoreksi af den slemme grad. spisevaner. Anoreksi ses hos 1 % af de årige Én ud af ti anoreksipatienter er en dreng, men noget tyder på, at tallet er stigende. Ca mennesker i Danmark lider af anoreksi. Af behandlede får % tilbagefald % har et kronisk eller langvarigt sygdomsforløb. 25 % af alle årige er overdrevet meget optaget af vægt og

6 Th. Langs Skole 7. - januar side 6 Bevidstheden og underbevidstheden Mennesker har en bevidsthed og en underbevidsthed. Der kan kun være 7 tanker i ens bevidsthed ad gangen, men så kan man parkere ting i underbevidstheden og tage nye ting frem. Underbevidstheden kan ikke forstå ordet 'ikke', så man skal undgå at bede den om at lade være med at gøre noget, når man er under hypnose. Det kræver derfor, at hvis du vil af med fx en smerte, skal du ikke tænke på hvordan smerten var før, men hvordan du vil have det, når du kommer af med den. "Jeg synes ikke at jeg var under hypnose, men kunne sagtens forestille mig de billeder som hypnotisøren satte i hovedet på mig" Carsten Nielsen "Jeg har en enkelt gang været ude ved Bennie Jakobsen og få hypnoseterapi for overvægt. Meningen var at det skulle være en hjælp til at gøre det nemmere at tabe mig. Det var meget spændende, og han var en rigtig rar mand. Det var behageligt, men jeg har desværre ikke fået det ønskede resultat. Jeg kunne godt tænke mig at prøve det igen, men så skal det være dyb hypnose, og jeg skal være sikker på, at der er andre, der har haft stor succes med det, for det koster mange penge", Udtaler Fie Nielsen, som har prøvet at blive hypnotiseret af Bennie Jakobsen. FOTO: Nina Holst Jørgensen Hvad er hypnose egentlig? Flere og flere mennesker er begyndt at prøve hypnose. De bruger det i dagligdagen og til meget andet. Man kan slippe af med alverdens fobier.der er nogle almindelige fobier såsom fobi for edderkopper og fobi for at være i små rum. Der er også nogle sjove fobier bla. fobi for tyngdekraften, og for at peanutbutter sætter sig fast i deres gane. AF Nina Holst Jørgensen, Klara Sofie Gerken, August Emil Dahlen Lund og Rebecca Sonnenburg Nielsen Det at blive hypnotiseret For at modtage hypnose skal man slappe 100% af. Når man hypnotiserer nogen, er det også vigtigt, at man får dem til at slappe af i hver enkel kropsdel. Bagefter skal man have dem til at forestille sig, at de går ned ad en trappe. Trappen har ti trin. Så hvis de er i den rigtige tilstand, som er at sove halvt og være halvt vågen, så kan man bede dem om at smide frygten for noget væk, fx smerte eller en vane, og hvis deres underbevidsthed godtager det, er man sluppet af med det. Bennie Jakobsen "Jeg laver hypnoseterapi, det er meget interessant. Jeg synes, at det er nemmest at hypnotisere unge mennesker, personer fra militæret og personer, der har oplevet meget. Det er sværere at hypnotisere folk, som næsten aldrig oplever noget og som bare går derhjemme det meste af tiden. Når folk er under hypnose, ligner det at de sover", Fortæller Bennie. De fleste mennesker har ikke prøvet at blive hypnotiseret, men tror at det ville være spændende. De, der har prøvet det, syntes at det var sjovt. De få tvivlere Det er måske ikke alle, som kan komme i hypnose. Der er nogle tvivlere, og vi har snakket med en tvivler, Carsten Nielsen, som har deltaget i et hypnoseshow med Ali Hamann. Sammen med andre meldte han sig friviligt til at deltage i showet. Carsten udtaler: " Jeg synes ikke, at jeg var under hypnose, men kunne sagtens forestille mig de billeder som hypnotisøren satte i hovedet på mig, måske mere som en dikteret dagrøm. Jeg tror på at hypnose virker, men ikke ud fra den oplevelse jeg havde." De 6 tilstande Der findes 6 tilstande man kan være i. 0 er den du er i lige nu og her. 1-2 er trancen ligesom en dagdrøm er hvor du er i terapeutisk trance, hvor du får hjælp til fx fobier. 6 er hvor du er i så dyb trance, at du kan blive opereret uden narkose. "Det er meget spændende, at lave hypnoseterapi" Bennie Jakobsen. Hverdagen og hypnose Du kommer selv i hypnose flere gange dagligt. Det er ligesom, når du ser tv eller kører i bil. Under hypnose kan du høre og føle alt. Du kan også huske alt efter hypnose. Hypnose kan hjælpe mod fx fobier, tvangstanker, lavt selvværd og meget mere. "Det er lidt lige som at være i lattergas. Det bobler i hele kroppen. Det er meget spændende, men også meget afslappende. Lidt ligesom hvis man står oppe på en klippetop og kigger ned, og man ligesom får et sug i maven af bare spænding. Når man står oppe på den der klippe top, får man vind i ansigtet. Det er kold vind. Dejlig kold vind. Det er meget rart. Man har bare lyst til at ligge der meget længere." Udtaler Klara Sofie Gerken efter af have prøvet hypnose hos Bennie Jakobsen. Fotograf: Klara Sofie Gerken

7 Døve: Th. Langs Skole 7. - januar side 7 Færre taler med hænderne Ny teknologi gør, at færre og færre døve lærer tegnsprog Af Sebastian Stadsholt, Andreas Dahl, Malthe Rasmussen, Kasper Heide og Kristian Garlik. Hvordan kommunikerer døve? En døv har dansk tegnsprog som sit primære sprog og dansk skriftsprog som et andet sprog. Der findes mange forskellige nationale tegnsprog. Når en dansk døv møder en døv fra et andet land, kan de med deres forskellige sprog ikke kommunikere flydende. De kan godt tale om almindelige dagligdags emner, men ikke føre en samtale på et avanceret niveau. Nogle døve kan tale, men ikke alle døve vælger at bruge stemmen, da man ikke selv kan høre, hvordan det lyder. Man regner med, at der er mellem og såkaldte døvblevne i Danmark. Hvert år bliver Fotograf: Allan Ulv Andersen Nogle der laver tegnsprog, hos UCC-Tegnsprog. Her medregner man ikke, den store gruppe af ældre mennesker, der med tiden mister hørelsen. Cirka 50 % af alle personer over 75 år har en dårlig hørelse. Man kan bruge et CI (cochlear implant). Det er et særligt hørehjælpemiddel, som indsættes i hovedet og øret, og som kan give en form for kunstig hørelse. Næsten alle, som fødes døve i dag, får indopereret et CI. Antallet af døve tegnsprogsbrugere vil falde over de kommende år pga. CI teknologien. Men de døve, som ikke har fået CI som børn, og det vil sige næsten alle døve over 20 år vil fortsat anvende tegnsprog. "Jeg har vænnet mig til det." ca personer døve. Et cochlear inplant. ---> Fotograf: Maxim Razin Fotograf: Mari Antonette Døv, blind og stum Vi har talt med 19-årige Julie, som har været døv, siden hun blev født. Hun synes ikke, det er svært at finde venner, selvom hun er døv. Hun føler sig heller ikke unormal i forhold til andre. Som hun selv siger: "Jeg har vænnet mig til det." Jonas er 17 år. Han er selv vokset op med en storesøster (Julie), som er født døv. Derfor har han helt fra barndommen lært tegnsprog. På spørgsmålet omkring hvorvidt, han syntes, det var svært at lære tegnsprog, svarede han: "Nej, det syntes jeg ikke." Og til spørgsmålet omkring hvorvidt man vænner sig til at have en døv i familien?, svarede han: "ja, det gør man." Denne tirsdag hjemme hos Jonas, når han frem til at det med at leve med en døv, er som han siger: "Ikke så meget anderledes end at have en andre, ikke døve, søskende." Til sidst spurgte vi ham, om det har været svært at være bror til en døv, hvor han svarer "Det kan være hårdt altid at skulle oversætte, men ellers er det fint." Her står der "AVIS" med tegnsprog. ---> Fotograf: Sebastian Stadsholt

8 Kosmetiske operationer Th. Langs Skole 7. - januar side 8 Her ses Cults reklame "Boobs for shaker" for større bryster (PR foto) Handler det om størrelsen? Nogle vinder dem, andre køber dem. Vi har snakket med sygeplejersken Gitte Reipurth fra Aros Privathospital i Århus. AF Thekrayat Ghazi, Astrid R. Jørgensen, Sandra C. Kirkegaard, André B. Nielsen, og Markus T. Enevoldsen. Sådan ser Ole Momsen, leder af Aros Privathospital i Århus, ud (Foto: Sandra C. Kirkegaard) Vi var inde og besøge et privathospital, hvor de laver plastikkirurgi, her mødtes vi med en sygeplejerske ved navn Gitte Reipurth. Gitte viste os rundt på hospitalet, mens vi fik lov til at stille hende nogle spørgsmål: Hvor mange kunder kommer der om dagen, som vil have en brystforstørrelse? Gitte svarede, at det næsten er alle, men et mere præcist antal vil være ca. 25 per dag. Vi var også interesserede i, hvad folks grunde til at få lavet større bryster kan være. Dette besvarede hun således: "For de unge er det mest fordi, at de er utilfredse med deres bryststørrelse, og synes de er for små. For dem på 35+ er det mere fordi, at de f.eks. har født fire børn og dermed har fået slappe hængebryster. I stedet vil de gerne have en opstramning og større bryster, så de kan føle sig mere ungdommelige og kvindelige igen." Hun fortæller også at patienternes gennemsnitsalder er ca. 30, hvorefter hun fortsætter sin rundvisning på privathospitalet, og vi stiller flere spørgsmål: Er der nogensinde nogen, som fortryder? "Jeg har i hvert fald aldrig mødt nogen, og i det hele taget er der ikke nogen operationer, som er gået galt. "Hvis folk skulle fortryde, skulle det netop være fordi, at en operation var mislykkedes." Rundvisningen gør det tydeligt for os, at vi befinder os på et privathospital. Der er pænere end på et almindeligt hospital. Dette ses bl.a. i form af hvor stilrent der er og de omkringstående lædermøbler. Vi undrer os og spørger, om der egentligt er nogle mænd, som vil have større bryster i forbindelse med at leve et liv, som kvinde? "Nej, vi oplever ikke mænd, som vil have større bryster. Det sker dog oftere, at overvægtige mænd vil have en brystreduktion." Dette giver god mening og vi fortsætter spørgerunden: Hvor lang tid tager en brystoperation? "En brystforstørrelse tager ca. 2 timer, men det er også fordi at man skal passe på mælkekirtlerne i brystet, hvis disse beskadiges kan der nemlig opstå problemer når kvinden en dag skal amne." Efter rundvisningen fortsætter vi vores spørgen: Hvor lang ventetid er der til en brystoperation? Her svarer Gitte: "Inden for 14 dage og det er fordi at det ikke er så kompliceret en operation at udføre, så det går rimelig hurtigt." Vi er nu ved vejs ende, og stiller det sidste spørgsmål på hendes kontor: Hvor meget koster sådan en operation? "Den koster , fordi at man Brystimplantater : Skal de være store eller små? (Foto: Colourbox) skal sikre sig at protesen sidder fast for ellers er hele operationen spildt, og der kan ske det der hedder en kapselskrumpning." Interviewet er nu slut. Vi går fra privathospitalet med tanken om, at det efterhånden er blevet populært for de fleste mennesker, at lave om på sig selv med plastiske operationer. Brystforstørrelse, fedtsugning, øjenlågskirurgi, brystløft og opstramning af maveskind, er blandt de mest populære kosmetiske operationer. Ud af de ca. 5,5 millioner indbyggere i Danmark, er der omkring 10,000 årligt der får fortaget en plastisks skønhedsoperation. For lidt siden kørte der også en Cult konkurrence, hvor unge piger kunne flashe deres bryster på diskoteker og natklubber, og vinde en brystoperation. Dette resulterede i stor tumult. Nogle piger drak sig mod til at flashe, så de kunne vinde deres længeønskede bryster. Cult blev stærkt kritiseret for deres brystkampagne, og det endte med de trak brystoperationen tilbage. Præmien blev i stedet et beløb, svarende til en plastisk brystoperation.