Del 2. Bibliotekarforbundets Generalforsamling Budget Princip- og arbejdsprogram

Transkript

1 Del 2 Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2014 Budget Princip- og arbejdsprogram Best Western Nyborg Strand 25. oktober 2014

2 Indhold Indledning 3 Hovedbestyrelsens kommentarer til 4 budgetforslag for 2015 og 2016 Hovedbestyrelsens kommentarer til 15 budgetforslag for Aktionsfonden for 2015 og 2016 Forslag til Bibliotekarforbundets 18 Princip- og arbejdsprogram 2015 og 2016 Del 2 er udgivet af Bibliotekarforbundet september Redigeret af Marianne van Hauen og Gitte Holm. Fotos: Jakob Boserup. Tak til de medlemmer som optræder på billederne. Layout: Rumfang. Redaktionen er afsluttet den Hæftet er publiceret på den Bibliotekarforbundet Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf , fax bf@bf.dk Web: Beretning [ 2 ]

3 Indledning Vi præsenterer hermed materialet til Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2014, som afholdes på Best Western Nyborg Strand lørdag den 25. oktober Budgettet for 2015 og 2016 lægges frem til godkendelse, herunder også kontingentet. Budgettet følger Princip- og arbejdsprogram i sin struktur, så du som medlem kan se, hvordan midlerne er prioriteret. Vi håber og ser frem til, at så mange medlemmer som muligt vil deltage i generalforsamlingen og dermed være med til at sætte dagsordenen for Bibliotekarforbundets fremtid. Bibliotekarforbundets bud på de fremtidige udfordringer og strategiske mål fremgår af forslaget til Princip- og arbejdsprogram 2015 og 2016 og er forberedt på baggrund af politiske debatter i hovedbestyrelsen i Generalforsamlingsmaterialet er i to dele. Denne Del 1 indeholder det materiale, som kigger bagud: Beretning og regnskaber. Del 2 indeholder det materiale, som skuer fremad: Indkomne forslag, forslaget til budget og til Princip- og arbejdsprogram for 2015 og Hvis medlemmerne eller hovedbestyrelsen har forslag til nye aktiviteter eller ændringer til Bibliotekarforbundets virksomhed, er disse afleveret forinden til Bibliotekarforbundet. Man kan altså ikke komme med nye forslag på selve generalforsamlingen. Drøftelse af forslag tager derfor altid udgangspunkt i forslag, som allerede er fremsendt og dermed kendt af dig som medlem. Hvis du ikke er enig med forslagsstilleren, kan du på selve generalforsamlingen formulere et ændringsforslag, som kan være alt fra en større indholdsmæssig ændring til en ændring af formuleringer. Programmet er opdelt i en principdel, der indeholder de politiske programpunkter og holdninger til væsentlige faglige områder for Bibliotekarforbundets medlemmer, samt et arbejdsprogram. Arbejdsprogrammet indeholder planer og mål for de konkrete aktiviteter og tiltag, som Bibliotekarforbundet har planlagt for fortsat at udvikle og forbedre medlemmernes forhold samt servicetilbud. Princip- og arbejdsprogrammet er til debat på generalforsamlingen, hvor deltagerne diskuterer, om man er enig eller uenig i de foreslåede aktiviteter eller i de (fag) politiske holdninger. Det er her, man som medlem kan få direkte indflydelse på Bibliotekarforbundets politiske prioriteringer og virksomhed i de kommende to år. Vi håber, at materialet også lokalt kan være udgangspunkt for en debat om Bibliotekarforbundets fremtid. Indledning [ 3 ]

4 Hovedbestyrelsens kommentarer til budgetforslag for 2015 og 2016 Indledning Forudsætninger Bibliotekarforbundets budget er udarbejdet på baggrund af Princip- og arbejdsprogram for 2015 og 2016 samt en vurdering af Bibliotekarforbundets samlede drift. Budgetoversigten er udarbejdet, så de enkelte afsnit i Princip- og arbejdsprogram modsvares af tilsvarende poster i budgettet. Budgettet er opbygget omkring fem arbejdsområder, der omfatter Bibliotekarforbundets virke og organisation. Med hensyn til forudsætninger for anvendelse af midler til driftsopgaver herunder sagsbehandling, forhandlinger, rådgivning, vejledning osv. fremgår de planlagte aktiviteter af plantallene i Princip- og arbejdsprogram 2015 og Hovedbestyrelsen har nøje gennemgået Bibliotekarforbundets aktiviteter og indstiller budgettet til generalforsamlingen. Budgettet er udarbejdet på baggrund af en vurdering af omkostninger til Bibliotekarforbundets drift samt i forhold til de mål og aktiviteter, der fremgår af Princip- og arbejdsprogram for 2015 og Især plantallene giver en mulighed for at vurdere det forventede aktivitetsniveau, idet løbende aktiviteter er angivet her. Budgettet for 2015 og 2016 er generelt beregnet ud fra det samme niveau, som regnskabstallene for 2013 viser. Budgettet er udarbejdet med udgangspunkt i en outsourcingaftale med Dansk Magisterforening, der forventes fuldt implementeret ultimo I 2016 er der under administration alene indregnet de kendte forudsætninger. Et eventuelt overskud forventes anvendt til nødvendige omkostninger i forbindelse med implementering af outsourcingaftalen, personaleafgang m.v. Der er budgetteret med et faldende antal medlemmer grundet generationsskifte. For at opveje medlemsnedgangen og for ikke at regulere kontingentet har det været nødvendigt at budgettere med en stigning i tilskuddet fra Aktionsfonden svarende til kr. i Indtægter for annoncer i Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv forventes at være lidt over niveauet fra Som det fremgår af budgettet for 2014, er niveauet steget lidt efter finanskrisen. Medlemmer, som har spørgsmål til budgetforslagene eller som selv ønsker at fremsætte forslag til ændringer, kan kontakte sekretariatet, gerne inden generalforsamlingen. Løn forventes at stige hvert år med 1,5 % svarende til den forventede lønudvikling inden for den offentlige sektor. Omkostningerne styres stramt, hvorfor disse først er inflationsreguleret i 2016 med 1,5 %. IT omkostninger havde et højt niveau i 2013, da der opstod tekniske problemer ved implementeringen af den Hovedbestyrelsens kommentarer til budgetforslag for 2015 og 2016 [ 4 ]

5 nye hjemmeside. Der er ikke budgetteret med ekstraordinære omkostninger til IT i 2015 og Generalforsamling og Fagligt Landsmøde er budgetteret til fortsat at blive afholdt samlet over to dage. For at undgå store forskelle i resultatet de enkelte år, er begge poster periodiseret over to år. Renten er stadig historisk lav. For 2013 steg værdien af værdipapirerne. Denne værdistigning forudsættes at fortsætte i 2015 og Budget for Bibliotekarforbundet 2015 og 2016 Regnskab Budget Budget Budget Indtægter Kontingenter Kontingent (betaling af dobbelt medlemskab) Abonnenter Stillingsopslag Tekstsideannoncer Diverse indtægter Rykkergebyr Tilskud overført fra Aktionsfonden Tilskud fra Akutfondsmidler (udgiftssiden) Indtægter i alt Omkostninger Note 1 Administration Løn og arbejdsvilkår Medlemsindflydelse og interessevaretagelse Kommunikation Job og profession Omkostninger i alt RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER Finansielle poster RESULTAT BIBLIOTEKARFORBUNDET Hovedbestyrelsens kommentarer til budgetforslag for 2015 og 2016 [ 5 ]

6 Kommentarer til budget Indtægterne er budgetteret til ikke at stige i årene 2015 og Sammenholdes dette med et generationsskifte af bibliotekarer, hvor der i årene fremover vil være et stort antal, der går på pension uden en forventet tilsvarende tilgang af nyuddannede bibliotekarer, stiller det store krav til hvervning og fastholdelse af medlemmer og store krav til en effektiv omkostningsstyring. Bibliotekarforbundet har derfor ikke genbesat flere vakante stillinger og følger fortsat meget nøje medlemsudviklingen med deraf tilrettede procedurer og kampagner til fastholdelse og forøgelse af antal medlemmer. Som følge af disse personalebesparelser og på baggrund af stram omkostningsstyring, forventes der et resultat på nul kroner i årene 2015 og Det har ligeledes været nødvendigt at budgettere med en stigning i tilskuddet fra Aktionsfonden. Hvis dette forøgede tilskud ikke var budgetteret, ville der have været et underskud på ca kr. i For Aktions fonden betyder det en reduktion af egenkapitalen fra 30,0 mio. kr. til 29,4 mio. kr. Som nævnt under forudsætninger, er samarbejdsaftalen med Dansk Magisterforening ikke indarbejdet i budgettet. Bibliotekarforbundet forventer en administrativ økonomisk besparelse for 2016, hvorfor der formentlig ikke bliver behov for at øge tilskuddet fra Aktionsfonden. Hovedbestyrelsens kommentarer til budgetforslag for 2015 og 2016 [ 6 ]

7 Kommentarer til de enkelte poster og indtægter Indtægter Regnskab Budget Budget Budget Indtægter Kontingenter Kontingent (betaling af dobbelt medlemskab) Abonnenter Stillingsopslag Tekstsideannoncer Diverse indtægter Rykkergebyr Tilskud overført fra Aktionsfonden Tilskud fra Akutfondsmidler (udgiftssiden) Indtægter i alt Hovedbestyrelsen foreslår, at kontingentet ikke stiger for 2015 og Kontingentsatserne vil herefter udgøre: Kontingentsatser 2015 og 2016 Pr. kvartal: Fastsat Fastsat 10% 33% 50% 60% 80% 100% Arbejdsløs Studerende Pensionister Passive Arbejdsløs Arbejdsløs Deltidsansat, Fuldtidsansat, med tabt dim.sats max. sats og ansat mellem ansat over dagpengeret og børne- barselsorlov 8 og 30 timer 30 timer pasningsorlov på dagpenge om ugen om ugen Kontingent Kontingent Kontingentindtægter er udregnet i henhold til medlemstal ultimo 2013 samt skønnet tilgang af nyuddannede medlemmer, udmeldelser på grund af andet erhverv, pension og lignende. Det oprindelige budget for 2014 forudsatte en større medlemsnedgang. Budgettet var beregnet ud fra tidligere års medlemsnedgang, som efter følgende viste sig at blive mindre. Sidste gang satserne blev inflationsreguleret var i For at illustrere betydningen ville kontingentet for 2016 have udgjort 30,5 mio. kr. hvis der ikke var medlemsnedgang og hvis kontingentet alle årene var inflationsreguleret: Beregnet kontigent 2016 Nedgang medlemmer 13 % Kontingentsatserne er budgetteret til ikke at stige i 2015 og Nettoafgangen af medlemmer og den manglende inflationsregulering af satserne har stor negativ virkning på resultatet. Inflation 12 % Budget % Hovedbestyrelsens kommentarer til budgetforslag for 2015 og 2016 [ 7 ]

8 Kontingentsatserne er budgetteret til ikke at stige i 2015 og [ 8 ] Hovedbestyrelsens kommentarer til budgetforslag for 2015 og 2016

9 I forhold til den budgetterede kontingentindtægt for 2016 på t.kr. er der en samlet forskel på 7,5 mio. kr., som Bibliotekarforbundet fra 2010 til 2016 har effektiviseret driften med. Kontingent, betaling til andre organisationer, er afsat til betaling af kontingent for et mindre antal dobbeltmedlemskaber. Det drejer sig om medlemskaber, hvor medlemmer er tvunget til optagelse i anden organisation. Abonnenter dækker over indtægter i forbindelse med salg af medlemsbladet. Det er ikke lykkedes at øge antallet af abonnementer, hvorfor indtægten fra 2013 videreføres. Stillingsopslag og tekstsideannoncer er steget efter finanskrisen. Indtægterne er budgetteret til at stige lidt i forhold til Diverse indtægter vedrører primært indtægter i forbindelse med afholdelse af arrangementer og omkostningsrefusioner. De modsvarende omkostninger for arrangementer er budgetteret under Job og profession. Fra 2014 bortfalder indtægterne for Introduktion til Bogsæsonen. Ved generalforsamlingen i 2000 blev det besluttet at samle alle aktiviteter under Bibliotekarforbundets driftsbudget. Der er i de tidligere år overført kr. til Bibliotekarforbundets drift. Hovedbestyrelsen foreslår, at dette tilskud øges svarende til, hvad det koster Bibliotekar forbundet ikke at øge kontingentet i Tilskuddet øges derfor med kr. i Det betyder, at Aktions fonden samlet kommer ud med et underskud i 2016 på kr. Dette underskud reducerer egenkapitalen fra et niveau på 30,0 mio. kr. til 29,4 mio. kr. Se også hovedbestyrelsens budgetforslag for Aktionsfonden. Tilskud fra AKUT-Fonden er beløb udtaget fra Kommunernes Fond for Uddannelse af Tillidsrepræsentanter m.fl. Der er i hvert af budgetårene afsat en pulje til brug for: Afholdelse af grunduddannelse for tillidsrepræsentanter (moduluddannelsen), efteruddannelse i form af AC-overbygningskurser og pensionskurser (PFA) samt afholdelse af TR-temadage om aktuelle emner. Hertil gives refusion af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med tillidsrepræsentanternes deltagelse i kurser, temadage m.v. Hovedbestyrelsens kommentarer til budgetforslag for 2015 og 2016 [ 9 ]

10 Administration Løn, pension m.v. er mindre i forhold til 2013, da regnskabsafdelingen er reduceret med en medarbejder. Efteruddannelse er reguleret ned fra det oprindelige niveau på kr. til kr. Lokaler og Vedligeholdelse af lokaler forventes at svare til regnskabet 2013 reguleret for prisudviklingen. Som det fremgår af regnskabet for 2013, indeholdt IT store engangsomkostninger primært som følge af den nye hjemmeside. I budgettet er IT nedjusteret til et mere normalt niveau. Der er ikke budgetteret med indkøb af nyt medlemssystem. Ved implementering af administrationsaftalen med Dansk Magisterforening vil tallene for 2016 ændre sig i forhold til ovenstående. Det er primært under personaleomkostninger og IT, at der vil finde besparelse sted. Note Regnskab Budget Budget Budget Administration Løn, pension m.v. Ledelse og administration Efteruddannelse Lokaler Vedligeholdelse lokaler Inventar Forsikringer Revision og rådgivningsassistance Kontorhold Litteratur og videndatabaser IT. Vedligeholdelse og drift Afskrivning IT og software Ny IT I alt Bibliotekarforbundet skal være en moderne serviceorganisation afstemt efter medlemmernes individuelle og aktuelle behov. Hovedbestyrelsens kommentarer til budgetforslag for 2015 og 2016 [ 10 ]

11 Løn og arbejdsvilkår Lønstatistik/løndokumentation vedrører offentlige og private medlemmers løn beregnet på baggrund af en årlig lønundersøgelse. Niveauet er lavere end tidligere år som følge af besparelser og effektiviseringer. Juridisk og teknisk assistance anvendes typisk til advokatbistand i forhold til medlemssager. Beløbet er nedreguleret til faktisk niveau Kontingent til Akademikerne er faldet i 2013 som følge af IDA s genindmeldelse i Akademikerne. Fastlæggelse af kontingent til KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) finder sted på KTO s ordinære repræsentantskabsmøde. Der er i budgettet forudsat, at overenskomstforhandlinger vil finde sted hvert tredje år. Klubbestyrelsesseminar afholdes næste gang i Bibliotekar forbundet betaler for tabt arbejdsfortjeneste samt transport- og opholdsudgifter. Klubtilskud udgør 140 kr. pr. medlem. Tilskuddet er budgetteret til at stige i 2015 og De samlede omkostninger til TR svarer overens med den tilsvarende indtægt under AKUT-Fondsmidler. Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste for tillidsrepræsentanters deltagelse i kollegiemøder og øvrige midler hertil er budgetteret under TR-kollegier. Bibliotekarforbundet har sin egen kursusvirksomhed for tillidsrepræsentanter. Aktiviteten omfatter både møder og kursusvirksomhed. Næste TRseminar er budgetteret til at blive afholdt i Under Lønpolitiske projekter er der afsat beløb til afholdelse af arrangementer fra PFA (Seniorkurser og Seminar vedr. tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet). Note Regnskab Budget Budget Budget Løn og arbejdsvilkår Løn, pension m.v. Forhandlingsafdelingen Møder og forhandlinger Lønstatistik/løndokumentation Juridisk og teknisk assistance Kontingent Akademikerne m.fl KTO kontingent Udsendelser TR-OK Landsmøde Overenskomstforhandlinger Støtte Klubbestyrelsesseminar Klubtilskud AC-samarbejde TR-materiale TR-seminar TR-kollegier TR-kurser og temadage m.v Lønpolitiske projekter I alt Hovedbestyrelsens kommentarer til budgetforslag for 2015 og 2016 [ 11 ]

12 Medlemsindflydelse og interessevaretagelse Generalforsamlingen bliver afholdt sammen med Fagligt Landsmøde. For ikke at belaste regnskaberne med over 1 mio. kr. hvert andet år, er generalforsamling og Fagligt Landsmøde fordelt omkostningsmæssigt over to år. Omkostningerne til afholdelse af generalforsamling er budgetteret til at udgøre kr., der primært vedrører omkostninger til materiale og elektronisk valg. Frikøb og løn til formand er generelt på samme niveau som tidligere års budget. Der er indregnet ekstra omkostninger til formandens beskatning af fri bolig samt drift af formandens lejlighed. Markedsføring udgør for kr., da PFA arran gementer er indeholdt i posten. For 2015 og 2016 er disse arrangementer nu flyttet til lønpolitiske projekter under Løn og arbejdsvilkår. Markedsføring er for 2016 budgetteret til nul kroner, da hensættelsen fra balancen bruges dette år. Omkostningerne vedrører primært markedsføring over for potentielle medlemmer, hvor specielt studerende og privatansatte fortsat er i fokus. Det er vigtigt, at Bibliotekarforbundet fastholder og øger antallet af nye medlemmer for at imødegå det faldende medlemstal. Der er ikke under indtægter taget højde for gevinsten af disse markedsføringstiltag, da det generelt først vil vise sig senere, når de studerende er færdiguddannede. Hovedbestyrelsens dispositionssum indeholder for 2013 bl.a. en hensættelse til samarbejde med en anden organisation. For 2015 og 2016 er der ikke budgetteret med en tilsvarende post. Døssingprisen på kr. uddeles ved generalforsamlingen. Prisen uddeles kun i lige årstal, hvorfor der afsættes kr. i hvert af budgetårene. Møder med andre organisationer vedrører typisk rejseomkostninger. Nordisk og Internationalt arbejde vedrører primært samarbejdet med de nordiske lande. Note Regnskab Budget Budget Budget Medlemsindflydelse og interessevaretagelse Generalforsamling og valg Møder og udvalgsvirksomhed Hovedbestyrelsen/formand - frikøb/honorar m.v Hovedbestyrelsens dispositionssum Døssingprisen Hvervning og markedsføring Møder med andre organisationer Medlemsundersøgelse Nordisk og internationalt arbejde International støtte I alt Hovedbestyrelsens kommentarer til budgetforslag for 2015 og 2016 [ 12 ]

13 Kommunikation Bladproduktion indeholder omkostninger til tryk, porto, honorarer m.v. Niveauet for 2013 forventes at fortsætte i 2015 og Information/pjecer/webservices er en del af Bibliotekarforbundets markedsføring. Niveauet svarer til Der er brugt en del til Webudvikling i 2013 i forbindelse med relancering af den nye hjemmeside. For 2015 og 2016 forventes niveauet at falde væsentligt. Note Regnskab Budget Budget Budget Kommunikation Redaktion herunder løn og driftsudgifter Bladudvalg Bladproduktion Løn, pension m.v. til Kommunikation og web Webudvikling Afskrivning m.v. Kulturforvalternes website Information/pjecer/webservices I alt Hovedbestyrelsens kommentarer til budgetforslag for 2015 og 2016 [ 13 ]

14 Job og profession For ikke at belaste regnskaberne med over 1 mio. kr. hvert andet år, er generalforsamlingen og Fagligt Landsmøde fordelt omkostningsmæssigt over to år. Introduktion til Bogsæsonen er ikke længere indeholdt i budgettet. Roadshows/medlemsmøder er alle aktiviteter, der bliver viderefaktureret eller delvist viderefaktureret. Indtægter og omkostninger er generelt lige store. Der er ikke indregnet lønomkostninger i de enkelte poster. Faggruppemøder svarer til Der afholdes to årlige møder. Beløbet dækker rejse- og opholdsudgifter. Grundtilskud til faggrupper og tilskud pr. medlem er budgetteret til ikke at stige i 2015 og Beløbet udgør kr. samt 15 kr. pr. medlem. Derudover er der indregnet tilskud til bestyrelsesmedlemmers rejser. Der er i øjeblikket 12 faggrupper i Bibliotekarforbundet hver med godt 80 til 425 medlemmer. Statsgruppen er nedjusteret til tidligere års faktiske forbrug. Omkostningerne til Statsgruppen er større end til Privatgruppen primært som følge af, at den har flere medlemmer og dermed flere arrangementer end Privatgruppen. Omkostningerne dækker udgifter til bestyrelsens arbejde, generalforsamling, medlemsmøder, udsendelser m.v. Faggruppeseminar dækker inspirationsseminar for medlemmerne af faggruppebestyrelserne. Fagpolitiske projekter indeholder midler afsat til uddannelseskurser til eventuelle videreuddannelsesaktiviteter f.eks. Torsdagsuniversitetet og andre udviklingsprojekter. Individuel ekstern rådgivning er betaling til Falck for psykologisk rådgivning. En del af studenteraktiviteterne blev i 2013 registreret under markedsføring. For 2015 og 2016 er disse aktiviteter registreret under Job og profession. I beløbet er indeholdt løn til studentermedhjælp. Bibliotekarforbundet har valgt at outsource store dele af karriererådgivningen til ekstern konsulent. Note Regnskab Budget Budget Budget Job og profession Løn, pension m.v. Job og profession Fagligt Landsmøde Kulturpolitiske konferencer Lederinitiativer Introduktion til Bogsæsonen Roadshows/medlemsmøder Faggruppemøder Faggruppetilskud/Fagligt netværk MentorNetværk m.v Underskudsgaranti for faggruppekonferencer Statsgruppen Privatgruppen Faggruppeseminar Fagpolitiske projekter Individuel ekstern rådgivning Studenteraktiviteter Dimittendmøder i København, Aalborg og Odense Karriererådgivning Arrangementer for ledige Arbejdsmarkedspolitiske projekter / analyser I alt Hovedbestyrelsens kommentarer til budgetforslag for 2015 og 2016 [ 14 ]

15 Hovedbestyrelsens kommentarer til budgetforslag for Aktionsfonden 2015 og 2016 Note Regnskab Budget Budget Budget Lejeindtægter Direkte omkostninger Bruttoindtjening Andre eksterne omkostninger Tilskud overført til BF s drift Resultat før finansielle poster Finansielle poster Resultat før skat Skat Resultat Der er i de tidligere år overført kr. til Bibliotekarforbundets drift. Hovedbestyrelsen foreslår, at dette tilskud øges svarende til, hvad det koster Bibliotekarforbundet ikke at øge kontingentet i Tilskuddet øges derfor med kr. i Underskuddet reducerer egenkapitalen fra et niveau på 30,0 mio. kr. til 29,4 mio. kr. Generalforsamlingen besluttede i 2000, at Aktions fonden alene skal anvendes til arbejdskampe samt til drift af Bibliotekar forbundets hus. Det betyder, at Aktionsfondens drift alene påvirkes af rente- og kursudviklingen, midler til Bibliotekarforbundets drift samt af udgifter til administration af fonden. i Bibliotekarforbundets hus. Hermed er der opnået en risikodækning, der modsvarer fondens væsentligste formål: At kunne stille midler til rådighed ved en eventuel konflikt. Aktionsfonden står som ejer af forbundshuset på Lindevangs Allé 2. Det medfører f.eks. udgifter til renter af mellemregning med Bibliotekarforbundet, skatter, afgifter, forsikring, vicevært, udvendig vedligeholdelse, renovation, fjernvarme m.v. Bibliotekarforbundet betaler husleje til Aktionsfonden. De interne lejeindtægter udgør 872 kr. pr. m² i 2015 og Der er i alt m². Hovedbestyrelsen har placeret ca. 1/3 af den likvide formue i aktier og 2/3 i obligationer. Resten er placeret I lighed med Bibliotekarforbundet vil de direkte omkostninger ikke stige væsentligt, men gennem en stram Hovedbestyrelsens kommentarer til budgetforslag for Aktionsfonden 2015 og 2016 [ 15 ]

16 Regnskab Budget Budget Budget Finansielle poster Renter til Bibliotekarforbundet Øvrige finansielle omkostninger Finansielle indtægter Kursregulering værdipapirer Finansielle poster i alt Note 1 til budget for Aktionsfonden 2015 og 2016 omkostningsstyring forsøgt holdt på samme niveau som i Andre eksterne omkostninger består af løn, revision og gebyrer. Aktionsfonden (og Bibliotekarforbundet) er skattepligtig af netto renteindtægter, udbytte af værdipapirer og realiserede kursgevinster på værdipapirer. Forbundet har positive finansielle poster, men da de skatteretlige regler samtidig åbner mulighed for et konsolideringsfradrag, skal forbundet (og Aktionsfonden) normalt ikke betale skat. Bibliotekarforbundet har i 2013 opbrugt tidligere års opsamlede skattemæssige underskud, hvorfor der er beregnet skat af de finansielle poster i 2015 og Renter til Bibliotekarforbundet er sat til samme niveau som Finansielle indtægter forventes at have samme niveau som 2013, da renten ikke forventes at stige. Finansmarkederne forventes at blive mere normaliserede de næste år. Kursregulering af værdipapirer er budgetteret forsigtigt til under halvdelen af Hovedbestyrelsens kommentarer til budgetforslag for Aktionsfonden 2015 og 2016 [ 16 ]

17 Bibliotekarforbundet vil rette opmærksomheden på nye jobområder, funktioner og arbejdsopgaver, der matcher medlemmernes kompetencer, og formidle kendskabet hertil. Beretning [ 17 ]

18 Bibliotekarforbundets Princip- og arbejdsprogram 2015 og 2016 Indledning 1 Princip- og arbejdsprogrammet for 2015 og 2016 er resultatet af hovedbestyrelsens drøftelser omkring fremtidens udfordringer i forhold til Bibliotekarforbundet og dets medlemmer. Princip- og arbejdsprogrammet beskriver de mål, der er sat for de kommende to år, og de konkrete aktiviteter, der kan opfylde disse mål. 5 Princip- og arbejdsprogrammet er delt op i henholdsvis en principdel (politisk del) samt et arbejdsprogram (driftsdelen). Principdelen fokuserer på fire politiske fokusområder, som hovedbestyrelsen har valgt at prioritere i 2015 og Arbejdsprogrammet, der omfatter de mere driftsorienterede udviklingsmål, sætter retning for de aktiviteter, der skal styrke Bibliotekarforbundets daglige politiske interessevaretagelse samt ikke mindst udvikle nye og forbedre eksisterende tilbud til Bibliotekarforbundets medlemmer. 15 Med Princip- og arbejdsprogram 2015 og 2016 ønsker vi at sætte en tydelig retning for Bibliotekarforbundets arbejde i den kommende periode. Bibliotekarforbundes hovedbestyrelse har med sine politiske prioriteringer især valgt at tage fat på øgede muligheder og nye opgaver for medlemmerne. 20 Det første politiske fokusområde er Et nyt arbejdsliv og et bredere arbejdsmarked. Det handler her om at placere de bibliotekariske kompetencer i nye funktioner og på nye arbejdsmarkeder. Med det andet fokusområde En mere offensiv lønpolitik, ønsker vi at rette opmærksomheden på, hvor og hvordan medlemmerne tilfører værdi til private og offentlige virksomheder med henblik på i højere grad at omsætte denne værdi til krav om ekstra lønkroner. Læringsprojektet, kulturen og demo kratidannelsen er det tredje fokusområde, hvor vi ønsker at synliggøre bibliotekarernes bidrag til den væsentligste samfundsopgave i forhold til befolkningen at støtte læring og læringsprocesserne. Bibliotekaren er her den væsentligste garant for tilstedeværelsen af de professionelle ressourcer i et uformelt læringsmiljø, som biblioteket udgør [ 18 ]

19 Det sidste fokusområde omhandler den omstillingsproces, som Bibliotekarforbundet har sat i gang for fortsat at være en stærk fagforening for informationsspecialister og kulturformidlere. 1 Vi ønsker med andre ord også i fremtiden at være et stærkt fagligt fællesskab, hvor du som medlem får rådgivning fra kompetente medarbejdere, der kender faget og fagligheden. Vi ønsker at danne rammen om et fagligt fællesskab med netværksmøder, arrangementer, kurser og Fagligt Landsmøde, hvor du kan få tilført nye kompetencer og får inspiration i dagligdagen. 5 Bibliotekarforbundets vigtigste aktiv er medlemmerne. Derfor er medlemsdemokrati, netværk og dialog bærende elementer i forbundets arbejde. [ 19 ]

20 Bibliotekarforbundets vision Vision Bibliotekarforbundet ønsker at være den mest attraktive fagforening for akademikere, der arbejder med information, kultur og viden. Vi ønsker et stærkt professionelt netværk, der gør en synlig forskel. Mission Bibliotekarforbundets formål er at styrke medlemmernes position og udvikling på arbejds markedet og varetage deres ansættelses- og uddannelsesmæssige samt faglige interesser. Forbundets formål er ligeledes at styrke den frie og lige adgang til information, viden og idéer i både samfund, virksomheder og organisationer. Værdier Indsigt Bibliotekarforbundet rådgiver på baggrund af indsigt om arbejdsmarkedet for informationsspecialister og kulturformidlere. Denne indsigt opnår vi gennem analyser og indsamling af viden om de nyeste tendenser på arbejdsmarkedet. Fagligt fællesskab Bibliotekarforbundet faciliterer Danmarks største faglige fællesskab af mennesker, der er optaget af at styrke fagligheden på det biblioteks- og informationsvidenskabelige område. Berigende resultater Bibliotekarforbundets mål er at skabe berigende resultater for medlemmerne. Det betyder, at vi bestræber os på, at ethvert møde med Bibliotekarforbundet og medlemmet opleves værdifuldt og berigende for medlemmet, fordi vi leverer såvel brugbare løsninger som gode oplevelser. [ 20 ]

21 Politiske fokusområder 1 Et nyt arbejdsliv og et bredere arbejdsmarked Fusioner og konstante forandringer af de organisatoriske rammer stiller stadigt større krav til forandringsparathed samtidig med, at stillinger bliver nedlagt og nye bliver oprettet. Denne udvikling gælder såvel det private som det offentlige arbejdsmarked, og derfor vil Bibliotekarforbundet sætte formidling af medlemmernes kompetencer øverst på den politiske dagsorden. Bibliotekarforbundet vil udpege og definere arbejdsområder og opgaver, som gør, at medlemmerne kan søge og skabe nye jobs enten som lønmodtager eller gennem start af egen virksomhed Medlemmernes kompetencer skal eksempelvis markedsføres i forbindelse med de udfordringer, der ligger i håndtering af stadig større mængder af data på forskningsinstitutioner og i den offentlige borgerservice samt i private virksomheder. Dette gør sig især gældende med et stadigt stigende behov for øget kundefokus eller brugerfokus. Endelig er der store faglige udfordringer i de digitaliseringsopgaver, som både private og offentlige virksomheder står overfor, hvor medlemmernes kompetencer ligeledes skal sættes i spil. 20 Derfor vil Bibliotekarforbundet: 25 Arbejde for, at medlemmerne har kendskab til arbejdsmarkedet. Skal ambitionerne om at erobre arbejdspladser lykkes, skal Bibliotekarforbundet inspirere, informere og vejlede til et realistisk og ambitiøst billede af, hvor mange veje en uddannelse som bibliotekar, informationsspecialist eller kulturformidler kan føre til. På det offentlige arbejdsmarked er der sket en udvikling mod et bredere akademisk arbejdsmarked. Selvom budgetterne er stramme i disse år, vil dette arbejdsmarked dog også i fremtiden være relevant og attraktivt for forbundets medlemmer. Øge antallet af ansættelser inden for de nye arbejdsmarkeder. Dette skal bl.a. ske gennem styrkelse af det enkelte medlems evne til at kommunikere præcist og relevant over for nye arbejdsgivere. Med fokus på især forretningsforståelse og personlig branding vil forbundet sikre, at det enkelte medlem er i stand til at se de muligheder, der findes på det brede akademiske arbejdsmarked og kunne formulere sine kompetencer og faglige kunnen i forhold til forskellige kontekster [ 21 ]

22 Politiske fokusområder 1 Arbejde med en ny fortælling om adgangen til et attraktivt arbejdsmarked. Fortællingen skal anvendes til at styrke indsigten i mangfoldigheden i egen faglighed. Målet er samtidig at sætte de bibliotekariske kompetencer i spil ved en målrettet kommunikation til nøgleinteressenter og arbejdsgivere. Dette er blandt indholdet af en stærkere interessevaretagelse fra Bibliotekarforbundets side Formidle analyser om trends og megatrends for arbejdsmarkedet for bibliotekarer, informationsspecialister og kulturformidlere. Der skal på baggrund af nationale og internationale tendenser formidles viden om fremtidens arbejdsmarked, således at forbundets medlemmer kan sætte deres faglighed i spil på nye måder. 15 En offensiv lønpolitik De private overenskomstforhandlinger i foråret 2014 var udtryk for en beskeden optimisme omkring en bedre lønudvikling, efter at den økonomiske krise nu er på retræte. 20 Samme optimisme sporer vi ikke på det offentlige område, hvor der fortsat forventes en del besparelsesrunder. En 3-årig overenskomstperiode også på det offentlige område skal dog resultere i en forbedret reallønsudvikling for Bibliotekarforbundets medlemmer. De centrale lønforhandlinger skal samtidig fortsat suppleres af lokale initiativer. 25 Derfor lægger Bibliotekarforbundet op til en mere offensiv lønpolitik. Det betyder, at vi igen vil stille krav om årlige forhandlinger på både generelle og specifikke områder. Med andre ord vil der blive lagt an til en mere offensiv lønstrategi. 30 Derfor vil Bibliotekarforbundet: Ruste tillidsrepræsentanterne til at tage kampen op for bedre løn. Det vil ske ved at skærpe opmærksomheden fra Bibliotekarforbundet gennem øget beredskab i forhold til mere offensive lønudspil. 35 Fokusere på sammenhæng mellem værditilførsel og flere lønkroner. Bibliotekar forbundet vil synliggøre og dokumentere, hvor og hvordan medlemmerne til fører værdi til private og offentlige virksomheder med henblik på at omsætte denne værdi til krav om ekstra lønkroner. 40 Iværksætte målrettede kampagner for højere løn og bedre arbejdsvilkår. Dette skal ske gennem øget fokus på konkrete tillægsformer, bl.a. rådighedstillæg, specialisttillæg og det kommunale vagttillæg. Samtidig skal forbundets tillidsrepræsentanter udstyres bedre med en lokal lønstatistik til brug for forhand lingerne. 45 [ 22 ]

23 Forbedre lønservice for privatansatte. Bibliotekarforbundet arbejder løbende med at forbedre vores lønservice for privatansatte medlemmer for på denne måde at ruste dem bedre i forbindelse med individuelle lønforhandlinger, såvel ved ansættelse som ved de årlige lønforhandlinger. 1 [ 23 ]

24 Politiske fokusområder 1 Læringsprojektet, kulturen og demokratidannelsen Samfundets krav om udvikling af kompetencer dukker ofte op på den politiske dagsorden. Det handler f.eks. om, hvorvidt børn i folkeskolen eller unge på gymnasiet og på de videregående uddannelser lærer nok, eller om frafaldet på erhvervs skolerne kan reduceres Det er Bibliotekarforbundets ønske, at bibliotekaren skal spille en mere central rolle i forhold til læring og læsning, end tilfældet er i dag, ved at tilbyde et neutralt rum for alle borgere. Samtidig ønsker vi, at der på alle uddannelsesniveauer inddrages bibliotekariske komptencer for f.eks. at hindre frafaldet på uddannelserne, styrke lysten til læring og læsning og øge brugen af digitale læringsmidler. 15 Bibliotekaren arbejder i dag på mange niveauer og bidrager til samfundets læring og læringsprocesser. Men der mangler et større fokus på, hvordan bibliotekaren bidrager til at løfte den store samfundsopgave, der ligger i at højne befolkningens kompetenceniveau og lyst til læring. 20 Den megen fokus på den formelle læring og læringsprocesser kan medføre en udvikling, der gør forskellen mellem forskellige socialgrupper større end tilfældet er i dag. Deltagelse i samfundsdebatten og demokratiet kræver viden, indsigt og færdigheder. Derfor er det vigtig, at også bibliotekerne kommer med på denne dagsorden. Bibliotekerne er en vigtig kulturinstitution, men det er i lige så høj grad det største uformelle læringsrum i Danmark. Men dette læringsrum skal udnyttes som en strategisk ressource på lige fod med andre læringsmiljøer. Kulturtilbuddet som det formidles via de ansatte i danske folkebiblioteker har været under kraftig besparelse ud fra en tankegang om, at kulturtilbud er flødeskum. Dette er en helt forkert tilgang. Biblioteket er hverdagens kulturtilbud og ikke kun en flygtig oplevelse. Bibliotekarforbundet vil derfor fortælle om bibliotekarens samfundsmæssige nødvendighed, når det drejer sig om at sikre fri og lige adgang til information og viden. Dermed synliggøres det ligeledes, hvordan de ansatte i biblio teket hver dag arbejder med at inkludere borgerne i et vidensamfund og dermed bidrager til den nødvendige sammenhængskraft i landet Derfor vil Bibliotekarforbundet: 40 Arbejde for at synliggøre bibliotekarens rolle omkring læring og læringsprocesser. Dette kan ske gennem kampagner og debatmøder for at opnå en større bevidsthed omkring bibliotekarens særlige rolle og ansvar i forbindelse med udvikling af befolkningens kompetencer. Der vil ligeledes blive arbejdet med at synligggøre de områder, hvor bibliotekarerne allerede gør en stor indsats, herunder uddannelsesbibliotekarerne. 45 [ 24 ]

25 Igangsætte debatter om betydningen af det uformelle læringsrum og bibliotekarens rolle eksempelvis i forhold til inklusion, lyst til læsning og læring. Bibliotekarforbundet ønsker i den kommende periode at have fokus på væsentlige udfordringer, der ligger i at løse den samfundsmæssige opgave i forbindelse med at løfte befokningens kompetenceniveau, herunder hvor især bibliotekaren har en rolle og opgave. 1 5 Formidle det bredere kulturprojekt og dets betydning for sammenhængskraften i et samfund. Bibliotekarforbundets intereressevaretagelse tager også udgangspunkt i bibliotekarens rolle i samfundet især i folkebibliotekerne handler det om kultur som sammenhængskraft, hvor man ikke umiddelbart kan måle effekten gennem input/output analyser. Derfor vil Bibliotekarforbundet i sin inter essevaretagelse også arbejde med at formidle de mange værdibærende elementer, som mange kulturinstitutioner er eksponenter for f.eks. gennem deres arbejde for styrkelse af demokratiet, styrkelse af respekten for fællesskabet samt styrkelse af tillidsniveauet i samfundet Formidle eksempler på bibliotekarens bidrag til læring og læringsproceser. Det vil bl.a. ske gennem fortsat formidling af de gode eksempler herunder formidling af resultaterne af Bibliotekarforbundets publikation Samarbejde mellem folkebibliotek og folkeskole, udgivet i Bibliotekarforbundet en stærk medlemsorganisation for informationsspecialister og kulturformidlere Bibliotekarforbundet har i den seneste generalforsamlingsperiode arbejdet for fortsat udvikling af en stærk selvstændig medlemsorganisation. Bibliotekarforbundet udvikles som udgangspunkt i lave administrative omkostninger samt høj professionalisme, når det gælder juridiske, kommunikative og forhandlingsmæssige kompetencer. Endvidere skal fagligheden fortsat sættes i spil gennem udvikling af det faglige fællesskab, herunder et bredt udbud af netværksmøder, værktøjskurser, temamøder, m.v Bibliotekarforbundet vil fortsat facilitere og danne rammerne for Danmarks største faglige fællesskab og netværk af mennesker, der er optaget af at styrke fagligheden på det biblioteks- og informationsvidenskabelige område. 35 Derfor vil Bibliotekarforbundet: Udvikle og implementere Bibliotekarforbundets organisation. Bibliotekarforbundet har besluttet at outsource hovedparten af de administrative opgaver, såsom IT og økonomifunktion, til en BackOffice funktion hos Dansk Magisterforening. Bibliotekarforbundets medarbejdere flytter således over i Akademikerhuset hos Dansk Magisterforening på Frederiksberg. Huset rummer i alt 7 akademiske organisationer herunder Arkitektforbundet, Jordbrugsakademikere, De Offentlige Tandlæger m.v. Der vil blive etablereret en fælles administrativ koordinering af samarbejdet mellem Bibliotekarforbundet og Dansk Magisterforening. Koordineringsfunktionen har ansvar for sikker drift af de administrative systemer og skal i øvrigt have fokus på udvikling af den fælles administrative organisation herunder [ 25 ]

26 IT. Endvidere skal der ses på en samlet plan for den nye organisation. Planen forventes effektueret den 1. januar Arbejde med videreudvikling af Bibliotekarforbundets politiske organisation, herunder en højere grad af medlemsinvolvering. Bibliotekarforbundet ønsker at prioritere medlemsinvolvering yderligere i de kommende år og vil derfor arbejde på at udvikle medlemsdemokratiet i Bibliotekarforbundet, herunder general forsamlingsformen samt ansættelsesgruppernes og faggruppernes fremtidige rolle. Der skal samtidig tages stilling til, om medlemmernes kompetencer og viden kan sættes i spil på en anden og bedre måde end i den formelle struktur, der er i dag, eller om det kræver, at forbundet organiseres på en ny måde [ 26 ]

27 Bibliotekarforbundet ønsker, at der på alle uddannelsesniveauer inddrages bibliotekariske kompetencer for f.eks. at hindre frafaldet på uddannelserne, styrke lysten til læring og læsning og øge brugen af digitale læringsmidler. [ 27 ]

28 Bibliotekarforbundets arbejdsprogram 2015 og 2016 Arbejdsprogrammet er opdelt i fem hovedområder, hvor arbejdsgrundlag og udviklingsmål er beskrevet. Disse er grundlaget for hovedbestyrelsens og sekretariatets målsætninger og arbejde i perioden 2015 og Arbejdsprogrammet er opdelt i følgende områder: Organisation Løn- og arbejdsvilkår Medlemsdemokrati og interessevaretagelse Kommunikation Job og profession Med arbejdsprogrammets aktiviteter ønsker hovedbestyrelsen at understrege nødvendigheden af at støtte medlemmerne i en tid med store forandringer og udfordringer på arbejdspladserne. Samtidig vil vi ruste os til en periode med en vis stigning i ledigheden. Bibliotekarforbundets rådgivning og vejledning vil tage fat på emner som forandringsprocesser, karriereskift, arbejdsløshed, jobsøgning til nye arbejdsmarkeder, seniormuligheder og ikke mindst kompetenceudvikling. 15 Organisation Bibliotekarforbundets sekretariat består i dag af 20 årsværk. Hovedparten af Bibliotekarforbundets medarbejdere har kompetencer på akademisk niveau inden for jura, kommunikation, forhandling, overenskomster og aftaler samt kulturformidling og informationsvidenskab. Ud over den administrative organisation er forbundet på arbejdspladserne repræsenteret af ca. 130 tillidsrepræsentanter, der dagligt yder en stor indsats for at forbedre medlemmernes løn- og arbejdsvilkår. Fagligt understøttes Bibliotekarforbundet af 14 fag- og ansættelsesgrupper, der med udgangspunkt i over 50 frivillige driver disse netværk som et væsentligt bidrag til udvikling af medlemmernes faglighed [ 28 ]

29 ARBEJDSGRUNDLAG Bibliotekarforbundet skal 1 være det naturlige valg af faglig organisation for bachelorer, bibliotekar DB, cand. scient.bibl., cand.mag. og cand.it og informationsspecialister generelt. 5 udgøre det faglige fællesskab for alle, der arbejder professionelt med information, videnhåndtering og kulturformidling på et akademisk niveau. være en moderne serviceorganisation med klare servicemål afstemt efter medlemmernes individuelle og aktuelle behov. 10 løbende tilpasse og udvikle sin interessevaretagelse. UDVIKLINGSMÅL 15 Udvikling af Bibliotekarforbundets organisation gennem fortsat lave omkostninger og en velfungerende organisation. Mobilisere endnu flere medlemmer i forbundets aktiviteter. 20 Samarbejde med uddannelsesinstitutioner omkring fastholdelse af de studerende i forhold til de biblioteks- og informationsvidenskabelige uddannelser. Udvikle flere og bedre medlemstilbud gennem udbygning af samarbejdet med andre organisationer, herunder kommercielle partnere. 25 Arbejde på rekruttering af flere medlemmer, der arbejder inden for informationsvidenskab og kulturformidling. 30 Iværksætte to årlige kampagner i forhold til rekruttering og fastholdelse af flere medlemmer. Kampagnerne vil især blive rettet imod studerende og privatansatte. Målet er at øge antallet af studerende med minimum 150 svarende til 60 procent af hver ny årgang. Kampagnen i forhold til de privatansatte har som målsætning at øge antallet af privatansatte medlemmer med 25 pr. år. 35 Løn- og arbejdsvilkår Bibliotekarforbundets mål er at skabe grundlaget for optimale løn- og ansættelsesvilkår for det enkelte medlem i både den offentlige og private sektor. Det sker gennem forbundets forhandlingsafdeling og ikke mindst gennem forbundets mange tillidsrepræsentanter på det offentlige område. Privatansatte medlemmer tilbydes endvidere rådgivning og tjek af kontrakter ved ansættelser, samt en årlig Lønservicepakke til brug ved deres individuelle forhandlinger. Bibliotekarforbundet og Akademikerne indgår desuden kollektive aftaler og overenskomster for en lang række medlemmer, primært offentligt ansatte. Der skal i den kommende generalfor [ 29 ]

30 samlingsperiode indgås nye overenskomster, som træder i kraft med virkning fra 1. april Besparelser, der i en vis udstrækning fortsat forventes at ramme den offentlige sektor, kommer til at få indflydelse på medlemmernes arbejdsopgaver og arbejdsliv på trods af, at der spores en vis økonomisk optimisme i samfundet generelt. 5 Dette giver ekstra udfordringer for forbundets tillidsrepræsentanter. De skal i dag både fungere som konstruktiv sparringspartner omkring forandringer over for ledelsen samt fortsat have opmærksomheden rettet mod medlemmernes rettigheder. Bibliotekarforbundet har særligt fokus på sparring og rådgivning af tillidsrepræsentanterne for at støtte dem i varetagelsen af disse opgaver. 10 For at styrke brobygningen mellem studerende og arbejdsmarkedet vil der blive iværksat en kampagne, hvor der tilbydes studerende tjek af ansættelseskontrakter m.v. i forbindelse med studiejobs. 15 ARBEJDSGRUNDLAG Bibliotekarforbundet skal 20 sikre medlemmerne optimalt i deres ansættelsesforhold. gennem kollektive overenskomster samt forbundets individuelle rådgivning og forhandling sikre, at medlemmernes lønniveau matcher øvrige ansatte på det akademiske arbejdsmarked. 25 arbejde for, at det enkelte medlems funktioner, faglige udvikling, kompetencer og ansvar afspejles i det enkelte medlems løn uanset ansættelsesform og ansættelsesområde. 30 aktivt anvende viden om udviklingen på arbejdsmarkedet i forbindelse med rådgivning af det enkelte medlem samt af tillidsrepræsentanter. sammen med den øvrige fagbevægelse sikre medlemmerne den bedst mulige kobling mellem arbejdsliv og konkret livssituation. 35 sammen med den øvrige fagbevægelse sikre retten til frie forhandlinger på arbejdsmarkedet. 40 UDVIKLINGSMÅL Ved OK15-forhandlingerne arbejde aktivt for, at reallønnen forbedres, bl.a. gennem fastholdelse af reguleringsordningen på det offentlige område. 45 Gennem en offensiv indsats arbejde for, at der fortsat årligt foregår lokale lønforhandlinger for alle medlemmer. [ 30 ]

31 Igangsætte en kampagne for, at særlige medlemsgrupper, der ikke selv har en tillidsrepræsentant, får forhandlet deres løn- og ansættelsesvilkår. 1 Give medlemmer bedre arbejdsvilkår bl.a. gennem øget fokus på arbejdstilrettelæggelsen på de enkelte arbejdspladser og gråzonen mellem arbejde og fritid. 5 Styrke og udbygge tillidsrepræsentantarbejdet i forhold til de mange roller, som tillidsrepræsentanter skal påtage sig på arbejdspladsen. Følge udviklingen på arbejdsmiljøområdet, herunder iværksætte konkrete initiativer med udgangspunkt i resultaterne af den igangværende arbejdsmiljøundersøgelse foretaget af Akademikerne/Bibliotekarforbundet. 10 Igangsætte kampagne med ekstra fokus på studerendes løn- og ansættelsesformer i forbindelse med deres studiejobs. 15 Medlemsindflydelse og interessevaretagelse Bibliotekarforbundets vigtigste aktiv er medlemmerne selv. Derfor er medlemsdemokrati, netværk og dialog bærende elementer i forbundets arbejde. 20 Bibliotekarforbundets politik og arbejde skal udvikles gennem dialog og indsigt. Bibliotekarforbundet skal være vedkommende for medlemmerne og ramme den dagsorden, der er deres. Det er medlemmernes fagforening, og den skal derfor afspejle deres arbejdsliv og faglige udfordringer. 25 Et væsentligt element i forbundets interessevaretagelse er et bredt samarbejde med interessenter blandt politikere og embedsmænd i ministerier og styrelser. Endvidere er der et bredt samarbejde med øvrige fagforeninger især på akademikerområdet samt interessenter inden for biblioteks-, kultur- og informationsområdet. 30 På det internationale område har Bibliotekarforbundet et engagement, der fortrinsvis drejer sig om deltagelse og netværk blandt skandinaviske aktører på biblioteksområdet. 35 ARBEJDSGRUNDLAG Bibliotekarforbundet skal give alle medlemmer og medlemsgrupper mulighed for at blive hørt samt øve indflydelse på forbundets virke. 40 sikre rammer for øget dialog og netværk mellem medlemmer med fælles interesser og formidle viden herom. bevare og udvikle medlemsdemokratiet og give det nye former. 45 [ 31 ]