Survival Kit. Til fremtidige mentorer i projekt Udvalgt til Uni AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL S

Transkript

1 Survival Kit AU AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL S Til fremtidige mentorer i projekt Udvalgt til Uni Dette opslagsværk skal ses som en guide for fremtidige mentorer i projekt Udvalgt til Uni. Indhold omfatter bl.a. gode råd omkring de enkelte arrangementer ogfacebook, samt hvilken rolle man egentlig har som mentor og hvordan den rolle udfyldes bedst muligt. Survival Kittet er skrevet af tidligere mentorer og bygger udelukkende på deres egne erfaringer.

2 Hvad er en mentor? Hvorfor bliver man mentor? Man bliver mentor, fordi man ønsker at hjælpe udvalgte gymnasieelever fra ikke-akademiske hjem til velinformeret at træffe valg angående deres fremtid. Dette opnåes bl. a. ved at introducere universitetet og studielivet for eleverne. Det er vigtigt, at man som mentor er motiveret og viser engagement. Man skal være villig til at deltage aktivt i planlægningen og komme med nye idéer og forslag. Som mentor bliver man hørt og nye idéer tages seriøst. Planlægningen af aktiviteter for bestemte arrangementer foregår ofte i mentorparrene. Man er derfor to personer om at arrangere og komme med idéer. Det er af den grund vigtigt at være selvstændig og have mod på at prøve egne og andres forslag af. Dine muligheder som mentor Du får mulighed for at have afgørende indflydelse på elevernes studievalg. Du kan hjælpe til, at dine elever får et netværk, så de ikke er Palle alene i verden når de flytter til storbyen. Du kan afdramatisere det, at gå på universitetet (du kan også gøre det modsatte og skræmme elevene væk, men det vil ikke være hensigtsmæssigt). Du kan få lov til at fortælle om dig selv, om dit liv, hvorfor du er endt, hvor du er. - vigtigt at have lyst til at fortælle Du har mulighed for selv at formidle det naturvidenskab, du synes, er det mest spændende. Du får mulighed for at forbedre dine evner til at arbejde i team. Du får trænet dine koordinerings- og planlægningsevner. Du får ansvar. Du kan få lov til at afprøve nogle ideer, bl.a. til faglige og sociale aktiviteter. Både i forbindelse med besøgene, men også via facebook. Forventninger til dig som mentor Du skal være åben. Dine elever vil komme tættere på dig, end du gennem forløbet kommer på dem. Du skal være villig til at videregive personlige erfaringer. Du skal afdramatisere. Du skal altså forsøge at kommunikere med eleverne på deres niveau og behøver på ingen måde at forsøge at være Einstein.

3 At arbejde med gymnasieelever I arbejdet som mentor befinder man sig et sted imellem en autoritets- og søskendefigur. Skønt man arbejder med gymnasieelever, har aldersforskellen ikke meget at sige. Man har stadig meget til fælles og har nemt ved at snakke sammen. Men man har gennemlevet alt det, de skal igennem de næste par år som f.eks. at flytte hjemmefra. Man har derfor en masse erfaringer at viderebringe. De går med de samme spørgsmål, som man selv havde dengang, men er måske for generte til at spørge. Man kan fint selv bringe det på banen og på den måde få eleverne til at åbne sig og stille spørgsmål. Gode råd, når man snakker med eleverne Tal med eleverne på deres niveau. Tænk over dit sprog - du behøver ikke lyde alt for akademisk (med mindre du taler fagligt - her må du godt skille dig ud!). Du fortæller gennem forløbet en masse om dig selv, men sørg for at spørge igen. Lad også eleverne få taletid. Det er den eneste måde, du kan finde ud af, hvad de tænker, og hermed hjælpe og informere dem på bedste vis. Det er ofte svært at få eleverne på tomandshånd, da der i løbet af besøgene er program stort set hele tiden. For at give eleverne optimalt udbytte bør du bestræbe dig på gennem forløbet at tale med alle eleverne på tomandshånd ved mindst én lejlighed (obs. det skal ikke fungere som studievejledersamtaler, men blot som dig der viser interesse for din elev; det kan også være via facebook). Respekter eleverne som individer. Sammenhold i gruppen Man skal arbejde for, at eleverne får et godt socialt samvær med de andre i gruppen. Det er vigtigt at ryste gruppen godt sammen fra start. Man kan eventuelt opdele dem i mindre grupper (det er lettere at bryde isen overfor tre nye mennesker end 13). Find også fra start ud af, hvilke interesser eleverne har tilfælles. Det kan gøre det nemmere at holde en samtale kørende. Sørg også for den første gang at klarlægge, hvad facebook kan bruges til (læs mere under facebook-afsnittet). Det er vigtigt gennem forløbet at vedligeholde gruppedynamikken. De fleste har glemt hinanden, når de møder op ved andet besøg; flere gange undervejs kan det være godt at lave ryste-sammen aktiviteter. Pas blot på, at det tager tid, og eleverne er sultne efter fagligt indhold! Giv gruppen nogle oplevelser sammen, f.eks. fysikshow. Fælles oplevelser er altid med til at holde sammen på folk. Det kan være svært at vide, hvordan man skal håndtere, at nogle taler meget og uopfordret, mens andre altid er stille. Vær klar over, at det ikke nødvendigvis er problematisk, at nogle oftest forholder sig tavse. De suger indtrykkene til sig. Aktivitetscheck indikerer, at selv de tavse elever har fået stort udbytte og tilfredshed ud af stormøderne. Husk på at de jo er her for at lytte og lære. Teamwork - Hvordan fungerer et godt mentorteam? Det er vigtigt, at man gør sig klart, hvordan man gerne vil arbejde. Det kan være en rigtig god idé på forhånd at aftale, hvorvidt man ønsker at lægge et fast møde en gang om måneden eller kun mødes op til dagene med eleverne. Man skal være klar over hinandens roller i samarbejdet. Hvem er planlæggeren, og hvem er den mere idérige? Hvem skal ligge hvad ind på facebook? Og er man allerede fra starten forberedt på, at én person måske vil arbejde mere end den anden? Det er en god ide at drage nytte af, at man er på to forskellige studieretninger på naturvidenskab, da man har hver sine erfaringer fra hver sin studieretning, som tilsammen giver et væld af erfaringer, både fagligt og socialt. Det er vigtigt, at man ikke sælger sit eget fag på bekostning af andre, men at man giver dem så bredt et indblik, som man kan. Hvad gør man, hvis der opstår problemer? Hvis der opstår problemer, er det klart smartest at tage dem sammen i første omgang. Hellere lidt for tidligt end lidt for sent. Hvis problemerne ikke kan løses, må man henvende sig til projektlederen, som kan give én de rigtige redskaber til at løse problemerne.

4 Arrangementerne Generelt Forberedelse og planlægning Arrangementerne skal planlægges i så god tid som muligt. Dette er specielt vigtigt i de tilfælde, hvor du skal finde lokaler og/eller personer udefra HUSK at booke lokale(r). Under planlægningen er man aldrig alene. Du kan både drage fordel af din mentormakker, de andre mentorpar og din projektleder. Desuden er et af mentormødernes primære formål at give inspiration til planlægningen. Husk at Universitetet også selv udbyder aktiviteter f.eks. fysikshow og laboratoriearbejde i forbindelse med Besøgsservice på de forskellige institutter. Hertil skal man være opmærksom på, at aktiviteterne skal tilpasses elevernes niveau og skal involvere dem. Husk at eleverne er udvalgt på baggrund af at være dygtige til naturvidenskab. De skal have lidt mere udfordring end den gennemsnitlige gymnasieelever. Der er risiko for, at eleverne allerede har oplevet det før på deres gymnasium og det skal aktiviteten tilpasses efter (undersøg om de har lavet ligenende øvelser enten på universitetet gennem Besøgsservice eller derhjemme.). Generelt skal man have styr på, hvad fokus for arrangementet er. F.eks. om det er studielivet eller det faglige der er i fokus. Sørg for, at der er en rød tråd gennem dagen. Udførelse på dagen På selve dagen er det vigtigt, hvordan man selv fremstår som person. Det er vigtigt at møde op med et positivt sind og et smil på læben, da det hurtigt smitter af på ens medmennesker og dermed også på gymnasieeleverne. Desuden skal man være tilstede, være opmærksom på eleverne og generelt lytte til, hvad der bliver sagt. Som mentorpar skal man sprede sig og snakke med alle. Det er vigtigt også at fokusere på de stille og generte elever, og ikke kun de snaksaglige. Tag selv initiativ til at begynde samtaler om f.eks. dit liv og stil spørgsmål til deres hverdag. For en 17 årig gymnasieelev kan det nemlig være ret udfordrende. Evaluering Evalueringen er en god måde at forbedre sig på, og man får gjort sig nogle tanker om, hvad man kan gøre bedre. Lav evalueringen både alene, i teamet og evt. med de andre mentorgrupper. Kig desuden aktivitetscheckene fra eleverne og regionsrapporter igennem. Aktivitetscheck fra eleverne kigges dog ikke igennem i elevernes nærvær, da dette kan føre til uærlige svar. Aktivitetscheck modtages senere pr. mail.

5 Arrangementerne Gode råd og overvejelser specifikt til fokus: Under hvert fokus kan det give inspiraton at kigge i værktøjskassen. Mentorkontakt mellem mentor og elever Mentorkontakt vil bl.a. være i fokus til et introduktionsarrangement. Det er vigtigt at skabe kontakt til ens elever igennem sociale aktiviteter. Det kan f.eks. være via navnelege, fordomshatten, vennebøger og rundvisning. Livet som studerende Ved studieliv skal man fokusere på alt udenfor selve undervisningen. Det kan f.eks. være at præsentere sit budget, vise dem sin lejlighed/kollegie og fortælle om sin fritid, interesser og studiejobs. Det er også vigtigt at præsentere universitetets studieliv; fortæl f.eks. om kapsejlads, fredagsbarer og foreninger indenfor de enkelte studier. Forældredeltagelse Forældrenes deltagelse er meget vigtig. Opbakning hjemmefra kan have stor betydning for elevernes uddannelsesvalg. Præsenter derfor gerne dette for eleverne tidligt i forløbet, så de kan forberede forældrene på deltagelse. Forældrene kan have skabt barrierer hos eleverne, som ved forældredeltagelsen kan blive brudt ned hos både forældre og elever. Det kan være svært at få forældrene til at deltage. Fortæl eleverne, at det er vigtigt for ens kommunikation med sine forældre, at de også har en visuel oplevelse af universitetet. Hverdagen som studerende Her handler det om selve ens hverdag på universitetet. Fremvis dit skema og fortæl om dine læsevaner, læsegrupper, bachelorprojekt eller andre projekter. Understreg at hverdagen på universitetet ikke er monoton, men derimod foranderlig og ofte til ens egen disposition. Man skal gøre opmærksom på, at hverdagen som studerende indebærer meget frihed, men samtidig også ansvar for egen læring. Faglighed Her skal eleverne præsenteres for de tre undervisningsformer: forelæsninger, teoretiske øvelser og laboratorieøvelser. Her er det vigtigste begreb: hands on. Det er meget vigtigt, at eleverne selv prøver tingene af, og ikke blot skal sidde og lytte en hel dag. Tænk over at forelæsninger og øvelser skal være velegnet til 1. års studerende, da det derved kan være med til afkræfte fordommen om et højt startniveau på universitetet, samtidig med, at eleverne kan følge med på det faglige niveau. Det er vigtigt at tænke over elevernes faglige niveau, da de flere gange har vist sig at have større evner indenfor naturvidenskab end forventet.

6 Facebook Mentorrollen Mentorens rolle er at vække facebookgruppen til live og holde den i gang gennem de 18 måneder. Hvad kan man lægge ud? Små udfordringer, f.eks. grublere, et fagligt spørgsmål, en lille opgave - eventuelt relateret til noget, der er aktuelt i din hverdag. Henvis til seje/sjove hjemmesider. Læg forslag til relevante aktiviteter ud, f.eks. reklamer for forskningens døgn, U-days, UNF sommerskole osv. Skriv om din egen hverdag; læser du til eksamen, tager i byen, skriver bachelorprojekt, overvejer speciale? Spørg ind til elevernes hverdag. Hvordan går det dem med eksamener, større skriftlige afleveringer, SRP osv. Spørg ind til forventninger til det næste møde; har eleverne nogle ønsker? Dialog Eleverne kan være svære at lokke til at ytre sig på facebook. Vær dog opmærksom på, at de kigger med, selvom de ikke er aktive. Overvejelser og erfaringer Man bør overveje om man vil være facebookvenner med sine elever, og dermed dele sin fritid med dem. Hvis man bliver venner med dem, deler man mange informationer med sine elever, fx festbilleder. Dette kan måske mindske mentorens autoritet. Men på den anden side giver man dem et bedre billede af sig selv. Det er dog en mulighed, at man på facebook kan begrænse nogle venners adgang til billeder og den slags, hvilket kan være en løsning. Mentorerne skal ikke lyde tvungne i deres måde at skrive på; de skal virke naturligt interesserede i eleverne. Dine posteringer skal ikke lyde som om, du er på arbejde. Det kan ikke anbefales at lave lange quizzer. Konkrete eksempler I starten af projektet er det oplagt at lave nogle aktiviteter hvis formål er at ryste folk sammen, eksempelvis en vennebog, som udfyldes til et af møderne og lægges ud på facebook efterfølgende. Man kan også lægge et eksempel på en studerendes månedsbudget ud. En sjov leg kunne være at få eleverne til at skrive nogle fordomme og lægge dem i en hat, hvorefter mentorerne trækker en fordom hver dag. Denne lægges ud på facebook-siden, hvor den enten bliver be- eller afkræftet. Elever, som er stille på stormøderne, er ofte også stille på facebook og skriver ikke noget på væggen. De foretrækker måske at like noget, frem for at skrive noget personligt. Stille elever kan også findes på chatten, hvor de ikke skal udstille sig foran hele gruppen.

7 Værktøjskasse Fagligt indhold / fagligt udfordrende Studieliv Gruppesamvær / mentorkontakt Nedenfor ses en række erfaringsmæssigt vellykkede aktiviteter opdelt efter fokus: Hjemstavnsquiz Bezzerwizzer Navneleg Orienteringsløb i parken Vennebøger Intern quiz i mentorgruppen Fordomshat Rundvisning i uniparken Fysikshow Forslag til indlæg på facebook eller som inspirationskilde: Aargang 10 på AU Aarhus Festuge og andre festlige begivenheder Besøgsservice på institutterne Danskernes Akademi Forskerspire Forskningens Døgn Kapsejlads Karrieremesse fra Sciene Joblink Offentlige foredrag Rusguider (TKM og Mat/Fys) Science & Technology på facebook SRP tilbud fra AU Studieguide til bacheloruddannelserne Studiepraktik i 3.g U-days Udvalgt til Uni s egen hjemmeside UNF Direkte links: studerende.au.dk studievaelgeren.dk ug.dk ungdomsboligaarhus.dk Rundvisning i laboratorier Rundvisning på kollegie / i lejlighed Laboratorieøvelse Teoretiske øvelser Forelæsning Oplæg om projekt (f.eks. bachelor)