Sagsøgeren har påstået sagsøgte dømt til at betale kr. med procesrente fra den 26. juni 2003, subsidiært procesrente fra den 22. april 2008.

Transkript

1 DOM Afsagt af retten på Færøeme den 22. december 2009 IBS-sagnr. 619/2008 Skatteyderi mod TAKS Samandráttur: Málið snýr seg partvís um saksøkjarin, skattagjaldari, skal rinda mvg av skrásetingaravgjaldinum á einum bili, sum hann keypti 26. Juni 2003 og um og partvís um, og partvís um saksøkjarin kann krevja tað møguliga óheimilaða mvgið aftur frá skatøkta, TAKS. Saksøkjarin keypti ein persónbil fyri tils kr. Skrásetingaravgjaldið var kr Mvg-ið var kr. Av hesum var mvg-ið av skrásetingargjaldinum kr. Mvg-ið var flutt til saksøkta, TAKS. Bilasølan helt uppat í Saksøkjarin krevur skasøkta,taks, eftir mvg-num kr við procesrentu, meðan saksøkti,taks, krevur frífinning. Rætturin kom til ta niðurstøðu, at saksøkti,taks, skuldi rinda saksøkjaranum, skattgjaldaranum, kr við procesrentu frá 22. Apríl Denne sag, der er anlagt den 22. april 2008, drejer sig om dels hvorvidt sagsøgeren har været pligtig at betale mvg (færøsk moms) af registreringsafgiften på en bil, som han købte den 26. juni 2003, dels om hvorvidt sagsøgeren kan kræve den eventuelle uhjemlede mvg tilbage hos sagsøgte, TAKS. Påstande Sagsøgeren har påstået sagsøgte dømt til at betale kr. med procesrente fra den 26. juni 2003, subsidiært procesrente fra den 22. april Sagsøgte har påstået frifindelse. Sagens faktiske omstændigheder Sagsøgeren købte ved faktura af 26. juni 2003 hos Sp/f I en personbil for i alt kr. inkl. leveringsomkostninger. Registreringsafgiften udgjorde kr. mvg udgjorde kr. Heraf udgjorde mvg af registreringsafgiften kr. Den 27. juni 2003 overførte bilforhandleren den betalte mvg til sagsøgte. Bilforhandleren er ophørt at eksistere i 2006 efter likvidation. Det retlige grundlag

2 Forud for lagtingslov nr. 31 af 23. april 1999 om ændring af lagtingslov om registreringsafgift af motorkøretøjer havde lovens 1 og 2, stk. 1 følgende ordlyd: 1 For motorkøretøjer m.v., der er registreringspligtige efterfærdselsloven, fastsættes en registreringsafgift, der bygger pa en værdi- og vægtafgift. St. 2. Afgiften betales til landskassen samtidig med at køretøjet indregistreres. 2. Værdigrundlaget for motorkøretøjer er salgsprisen fra sælger på Færøerne til køber, iberegnet at køretøjet er forsynet med standardudstyr og ekstraudstyr. I værdigrundlaget indgår fakturapris, fragtafgift, transportforsikring, vareafgift, losning og klargørelse, men ikke sælgers avance, registreringsafgift, jfr. 1, registreringsgebyr, forsikring, told, vejskat o.l. på Færøerne. Efter lovændringen fik 1 og 2, stk. 1 følgende ordlyd: 1. Fyri motorakfør v.m., sum eru skrásetingargjaldsskyldug eftir ferðslulógini, verður ásett skrásetingargjald, sum byggir á eitt virðisgjald. 2, stk. Gjald verður at rinda í landskassan, samstundis sum akfarið verður skrásett. 2. Tað avgjaldsskylduga virðið á einum motorakfari við allari vanligari útgerð og trygdarútgerð, er tollskylduga virðið við innflntning til landið (CIF virðið føroyska havn). Landsstýrismaðurin kann áseta reglur um, hvat kemur undir vanliga útgerð og trygdarútgerð, og at CIF-virðið kann verda hækkað við peningaupphædd, sum svarar til kostnaðin fyri vanliga útgerð og trygdarútgerð til akfør, um so er, at akfarið ikki hevur slíka útgerð, tá tað verður skrásett. " Lagtingslov nr. 136 af 8. september 1992 om meromsætningsafgift (mvg) fastsætter blandt andet: 1 Efter denne lovs bestemmelser skal der svares afgift til landskassen i alle led af den erhvervsmæssige omsætning af varer og ydelser samt ved indførsel fra udlandet. 7 Ved afsætning afvarer og afgiftspligtige ydelser er den afgiftspligtige værdi vederlaget, heri ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Stk. 21 den afgiftspligtige værdi medregnes: a: De afgifter i henhold til andre afgiftslove, der er opkrævet af tidligere omsætningsled eller som svares i forbindelse med indførsel fra udlandet, eller som det påhviler virksomheden at betale i forbindelse med den pågældende omsætning. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår blandt andet (Lagtingstidende 1992, side 805): Skrásetingargjald, ið verður rindað í samband við sølu av bilum, skal tó ikki roknast við í meirvirðisgjaldsskylduga virðið. Hetta stendst av, at hetta avgjaldprinsipielt skal rindast av honum, í hvørs navni akfarið verður skrásett (keyparanum) Lagtingslov om meromsætningsafgift blev ikke ændret i forbindelse med ændringen af registreringsafgiftsloven i Det færøske Skatta- og avgjaldskærunevndin har i en sag, der vedrører en klager, der har betalt mvg af registreringsafgiften af en bil købt den 14. april 2005, den 25. oktober 2006

3 truffet afgørelse om, at sagsøgte ikke i dagældende lagtingslovgivning har haft hjemmel til at opkræve mvg af registreringsafgift. Det fremgår af afgørelsen blandt andet: Sambært 7, stk. 2, litra a í meirvirðisgjaldslógini skal til avgjaldsskylduga virðið roknast "avgjøld sambært øðrum avgjaldslógum, sum eru uppkravd í underfarnum søluliðum, ella sum skulu rindast í sambandi við innfluting úr útlondum, ella sum eitt virki hevur skyldu at gjalda í sambandi við viðkommandi sølu..." Skrásetingargjald á motorakfør skal sambært 1, stk. 2 í skrásetingargjaldslógini rindast samstundis, sum akfarið verður skrásett, og hetta skal sambært 11 í ferðslulógini gerast, aðrenn tað verður tikið í nýtslu.

4 Staðfestats kann sostatt, at skrásetingargjald er ikki eitt gjald, sum skal rindast við innflutning, og at tá talan er um nýggjan bil, er talan heldur ikki um eitt avgjald, sum er uppkravt í undanfarnum søluliði. Hóast bilasølurnar ofta taka sær av at fáa bilin skrásettan í samband við søluna, so er hetta ikki ein skylda, sum áliggur bilasølunum, men heldur ein tænasta, sum tær bjóða. Skrásetingin skal, sum áður nevnt, gerast, áðrenn bilurin verður tikin í nýtslu og áliggur keyparanum. Tað ber tí heldur ikki at siga, at talan er um eitt gjald, sum virkið hevur skyldu at gjalda í sambandi við viðkomandi sølu. Mett verður sostatt, at mvg-lógin greitt ásetir, at skrásetingargjald skal ikki roknast við í avgjaldsskylduga virðið. Hetta verður eisini stuðlað av viðmerkingunum til 7, stk. 2 í mvg-lógini, har sagt verður, at "skrásetingargjald, ið verður rindað í samband við sølu av bilum, skal tó ikki roknast við í meirvirðistgjaldsskylduga virðið. Hetta stendst av, at hetta avgjald prinsipielt skal rindast av honum, í hvørs navni akfarið verður skrásett (Keyparanum). " Men tá lógin um skrásetingargjald á motorakfør má sigast at verða ein serlóg í mun til mvg - lógina er avgerandi eisini at kanna, um henda lóg hevur ásetingar, sum gera, at mvg kortini skal rindast av skrásetingargjaldinum. Tá kærarin keypti bilin tann 14. april 2005, vóru 1 og 2 í lóg um skrásetingargjald av motorakførum soljóðandi: 1. Fyri motorakfør v.m., sum eru skrásetingargjaldsskyldug eftirferðslulógini, verður ásett skrásetingargjald, sum byggir á eitt virðisgjald. 2. stk. Gjald verður at rinda í landskassan, samstundis sum akfarið verður skrásett. 2. Tað avgjaldsskylduga virðið á einutn motorakfari við allari vanligari útgerð og trygdarútgerð, er tollskylduga virðið við innflutning til landið (CIF virðið føroyska havn). Landsstýrismaðurin kann áseta reglur um, hvat kemur undir vanliga útgerð og trygdarútgerð, og at CIF-virðið kann verða hækkað við peningaupphædd, sum svarar til kostnaðin fyri vanliga útgerð og trygdarútgerð til akfør, um so er, at akfarið ikki hevur slíka útgerð, tá tað verður skrásett. " Henda orðing varð sett inn við 11. Nr. 31 frá 23. apríl 1999 við gildi ftá 1. mai Í viðmerkingunum til hesa broyting verður sagt m.a.: "Eftir øllum at døma eru hesir ívaspurningar íkomnir, t 'lógin um skrásetingargjald ásetir, at skrásetingargjaldið skal ikke vera ein partur av grundarlagnum, tá mvg við skráseting skal roknast, og tá at lógin eisini sigur, at søluvinningurin heldur ikki skal vera ein partur av grundarlagnum, tá mvg við sølu skal roknast út. Hesin mátin er ikki í tráð við vanligu regluna í mvg-lógini, har ásett er, at í grundarlagnum, sum mvg verður riknað av, eru øll avgjøld og søluvinningur. Við hesum uppskoti verður mælt til at strika hesar serliga "mvg reglur ", sum higartil hava verið galdandi fyri motorakfør v.m. soleiðis, at motorakfør frameftir verða viðgjørd eins og allar aðrar innfluttar vørur. Neyðugt er ikki at gera broytingar í galdandi lóg um meirvirðisgjald, tí mvg skal roknast av skrásetingargjaldi við skráseting, um reglurnar í lógini um skrásetingargjald á motorakførum v.m. verða broyttar so, sum mælt verður til í hesum uppskoti" Ongin ivi er sostatt um, at við broytingini av skrásetingargjaldslógini frá 1999 var ætlanin, at mvg skuldi roknast av skrásetingargjaldinum. Men serlig heimild er ikki sett inn í

5 skrásetingargjaldslógina í hesum sambandi. Tí fellur alt aftur á vanligu reglurnar í mvg - lógini.

6 Hóast lógarbroytingin frá 1999 av skrásetingargjaldslógini vísir á, at neyðugt er ikki at gera broytingar í meirvirðisgjaldslógini, tí frameftir skulu innfluttir bilar viðgjørdir eins og allar aðrar influttar vørur, so má staðfestast, at reglurnar í meirvirðidgjaldslógina ikki siga, at mvg skal roknast av skrásetingargjaldinum. Men at tær hinvegin beinleiðis taka støðu til, at skrásetingargjald ikki skal roknast við í avgjaldsskylduga grundarlagið. Samanumtikið má soleiðis sigast, at tá [udeladt] keypir bilin tann 14. apríl 2005, hevur lógin um skrásetingargjald á motorakførum ikki serliga ásetingar um mvg af skrásetingargjaldinum, og sambært 7, stk. 2 í mvg-lógini skal mvg ikki roknast av skrásetingargjaldinum. Hóast ongin ivi er um intentiónirnar við broytingini av skrásetingargjaldslógini í 1999, ber tað ikki til at seta ásetingamar í mvg-lógini úr gildi við viðmerkingum í skrásetingargjaldslógini. Kravið má verða ein beinleiðis áseting í lógini. Tá henda ikki er til staðar, er heimild ikki til at krevja mvg av skrásetingargjaldinum, tá hesin bilur varð seldur. Skatta- og avgjaldskærunevndin avgjørdi at geva kæraranum viðhaldi í, at heimild var ikki at krevja mvg av skrásetingargjaldi, tá hann keypti nýggjan bil 14. apríl Som følge af blandt andet ovennævnte afgørelse og flere tilsvarende afgørelser fra Skatta- og avgjaldskærunevndin, der har fastslået, at der ikke har været hjemmel til at opkræve mvg af registreringsafgiften er der ved lagtingslov nr. 41 af 27. april 2005 om ændring af lagtingslov om registreringsafgifter af motorkøretøjer m.v. indført en ekstraafgift på 25% af registreringsafgiften og således, at tillægsafgiften skal betales samtidig med køretøjets registrering. Procedure Sagsøgeren har til støtte for sin påstand navnlig anført, at der efter indførelsen af lagtingslov nr. 31 af 23. april 1999 om ændring af registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. og indtil lagtingslov nr. 41 af 27. april 2005 om ændring af lagtingslov om registreringsafgifter af motorkøretøjer m.v. ikke har været lovhjemmel til at opkræve mvg af registreringsafgiften således som det tillige fremgår af Skatta- og avgjaldskærunevndins afgørelser i flere sager. Både grundloven og den færøske styrelseslov fastsætter, at ingen direkte eller indirekte skatter må pålægges, ændres eller ophæves uden lov eller lagtingslov. Det er ikke tilstrækkeligt, at det af bemærkningerne til 1999-lagtingsloven fremgår, at det ved lovændringen ikke har været hensigten, at der ikke fortsat skulle betales mvg af registreringsafgiften, når denne hensigt ikke fremgår af lovteksten. Da mvg'en er opkrævet uden lovhjemmel, er sagsøgte pligtig at tilbagebetale den uhjemlede mvg. Det er uden betydning for den juridiske bedømmelse af tilbagebetalingskravets berettigelse, at en tilbagebetaling i denne sag vil afstedkomme tilbagebetalingskrav i forbindelse med flere bilkøb i perioden 1999 til Uanset den uhjemlede mvg er opkrævet af en bilforhandler, der efterfølgende har afregnet mvg'en til sagsøgte og uanset, der som udgangspunkt ikke er adgang til springende regres, bør der imidlertid indrømmes sagsøgeren adgang til springende regres i en sag som den foreliggende, hvor en afgift ikke har haft lovhjemmel og hvor sagsøgte er årsagen til opkrævning af en uhjemlet afgift og hvor sagsøgte har modtaget den opkrævede uhjemlede afgift samt, hvor det ikke er muligt for sagsøgeren, at tilbagesøge afgiften hos bilforhandleren, da denne er ophørt at eksistere. Sagsøgte har som myndighed ikke været i god tro med hensyn til den manglende lovhjemmel, men må anses for at have handlet groft uagtsomt ved at have opkrævet en ulovhjemlet afgift. Forholdet må sidestilles med et vanhjemmelsforhold, hvor det er almindeligt antaget, at der er adgang til springende regres. Sagsøgeren må derfor indrømmes springende regres overfor sagsøgte. Hertil

7 kommer, at sagsøgte som myndighed og endelig oppebærer af mvg bærer ansvaret for, at ulovhjemlet opkrævning af mvg har fundet sted. Sagsøgte har til støtte for sin påstand navnlig anført, at der i lagtingslov nr. 31 af 23. april 1999 er fornøden hjemmel til at opretholde mvg-kravet for så vidt angår mvg af registreringsafgiften. Dette underbygges af bemærkningerne til lovændringen og den heri indeholdte hensigt fra Lagtinget, nemlig at lovændringen skulle være indtægtsneutral for landskassen og udgiftsneutral for bilkøberne, der således hverken skulle stilles økonomisk ringere eller bedre end hidtil. Hertil kommer, at sagsøgte som myndighed har været i god tro med hensyn til hjemmelsgrundlaget for den fortsatte oppebørsel af afgiften, hvorfor der ikke er grundlag for tilbagebetaling på grund af manglende hjemmel. For det tilfælde, at det måtte fastslås, at sagsøgte ikke har haft hjemmel til at oppebære afgiften, da bør sagsøgeren imidlertid henvises til at søge afgiften tilbage hos bilforhandleren, der i sin tid modtog afgiften. Betalingen af afgiften hviler ikke på et retsforhold mellem sagsøgeren og sagsøgte, men mellem sagsøgeren og bilforhandleren. Det forhold, at bilforhandleren er ophørt at eksistere, giver ikke grundlag for at sagsøgeren kan fremsætte tilbagebetalingskravet direkte overfor sagsøgte. I øvrigt vil en imødekommelse af sagsøgerens tilbagebetalingskrav i denne sag kunne have uoverskuelig betydning for det offentlige, da det i tilsvarende sager vil kunne åbne for tilbagebetalingskrav på samlet op til knap 100 mio. kr. Rettens bemærkninger Uanset ordlyden af 7, stk. 2, litra a, i lagtingslov om meromsætningsafgift ikke måtte udelukke, at beregningsgrandlaget for mvg tillige omfatter registreringsafgiften, findes der under hensyntagen til bestemmelsens forarbejder, og da loven forud for ændringerne i 1999 i registreringsafgiftsloven blev administreret i overensstemmelse med bemærkningerne i forarbejderne, samt da ændringerne i registreringsafgiftsloven i 1999 ikke findes at kunne indebære en ændret anvendelse af bestemmelserne i meromsætningsafgiftsloven uden en ændring af denne lov, at måtte gives sagsøgeren medhold i, at der på tidspunktet for sagsøgerens køb af den omhandlede bil, ikke har påhvilet sagsøgeren en pligt til at betale mvg af registreringsafgiften, uanset han på grund af sagsøgtes administration af loven har været af den urigtige formening, at der påhvilede ham en sådan pligt. Sagsøgeren har derfor et tilbagebetalingskrav for så vidt angår den mvg, der er beregnet af registreringsafgiften. Der består som udgangspunkt ikke et direkte retsforhold mellem sagsøgte og sagsøgeren vedrørende den fejlagtigt betalte mvg. Det er imidlertid ubestridt, at den fejlagtigt betalte mvg er indbetalt til bilforhandleren, der efterfølgende har overført beløbet til sagsøgte. I en situation som den foreliggende, hvor sagsøgte har oppebåret den ulovhjemlede afgift, og hvor bilforhandleren er ophørt at eksistere, taler intet hensyn til sagsøgte imod at tillade sagsøgeren at indtræde direkte i tilbagebetalingskravet overfor sagsøgte. Som følge af det anførte tages sagsøgerens påstand til følge, idet samtidig bemærkes, at der ikke i de oplyste faktiske forhold i sagen fíndes grundlag for at lade kravet forrente med procesrente fra et tidligere tidspunkt end fra sagsanlægget den 22. april 2008, jf. rentelovens 3, stk. 4. Da sagsøgeren har givet møde for sig selv, kan sagsøgeren, uanset denne er advokat, ikke antages at have haft nogen udgift til advokatsalær, jf. den færøske retsplejelovens 312, stk. 2. Der er herefter ikke grundlag for at tilkende sagsøgeren et sagsomkostningsbeløb, der overstiger et retsafgiftsbeløb svarende til det beløb, der er givet medhold for samt et skønsmæssigt beløb som kompensation for

8 den tid, den pågældende har anvendt til deltagelse i forberedende retsmøder og domsforhandlingen. Det samlede omkostningsbeløb fastsættes herefter til kr. Thi kendes for ret Sagsøgte, TAKS, skal til sagsøgeren betale kr. med procesrente fra den 22. april 2008 samt kr. i sagsomkostninger. Det idømte skal betales inden 14 dage.