Idékatalog til en anmelderklub for børn - Proces og evaluering. Udarbejdet af Signe Keating Vejleder: Gitte Balling Antal ord:

Transkript

1 Idékatalog til en anmelderklub for børn - Proces og evaluering Udarbejdet af Signe Keating Vejleder: Gitte Balling Antal ord: 1

2 Indholdsfortegnelse Abstract... 3 Problemformulering... 4 Motivation... 4 Metode... 4 Metode evaluering... 5 Analyse... 8 Hvorfor fokusere på børn som biblioteksbrugere?... 8 Den virtuelle klub... 9 Evaluering af projektstedet... 9 Resultater og konklusion Kildefortegnelse Bilag Interviewguide Bibliotekar Interviewguide Børn i klubber Interviewguide på gaden Bilag Observation af Læseklubben på Bibliotekshuset Bilag Interview børn i Bibliotekshuset Bilag Interview med bibliotekar på Bibliotekshuset Bilag Interview med børn på gaden

3 Abstract Biblioteker må hele tiden finde på nye tiltag for at promovere dem selv over for det yngre publikum. I dette projektforløb er der lagt vægt på anmelderklubber. Jeg har fremstillet et idekatalog til Dragør Børnebibliotek, hvor de kan læse hvad man skal tænke på før, under og efter man er gået i gang. Det er vigtigt at fokusere på børn som fremtidens biblioteksbrugere. Da bibliotekerne ønsker at bibeholde børnene som brugere når de bliver ældre og måske selv får børn. Derfor er det vigtigt at bibliotekerne får fat i brugerne i en ung alder for at støtte og inspirere deres læselyst, så de har lyst til at komme igen. Hvis man ikke har de fornødne ressourcer til at lægge vægt på en fysisk anmelder klub kan man i stedet lægge sine kræfter over på den virtuelle del. Alt i alt skulle det gerne udmunde i, at det bliver et tilløbsstykke at komme på bibliotekerne. 3

4 Problemformulering Som udgangspunkt lød min problemformulering således: Dragør børnebiblioteker kunne godt tænke sig at starte en anmelderklub, men mangler gode ideer, form og struktur. Målet med klubben er at give børnene i Dragør mulighed for at anmelde film, spil og bøger, såvel fysisk som virtuelt. De ønsker at starte en klub for at understøtte børns læselyst og på den måde udfordre børnene så de også syntes det er fedt at læse bøger. De ønsker også at tilbyde børnene nogle nye og spændende initiativer så de kan skabe god kontakt til børnene i kommunen og de derved bliver ved med at bruge biblioteket Jeg håber at med udarbejdelse af mit produkt, at bibliotekarerne vil få nogle ideer og guidelines af den fysiske anmelderklub samt hjælp til implementering af den virtuelle, der vil give større interesse blandt børnene for at bruge bibliotekets materialer og give bibliotekarerne bedre kontakt til børnene da dette også er et klart plus for at give bibliotekarerne mulighed for at udvikle dem selv rent fagligt Efter udfærdigelse af produktet og ved projektets sidste fase lyder problemformuleringen således: Jeg vil beskrive processen og de brugte metoder til udarbejdelse af idekataloget til Dragør Børnebibliotek. Derefter evaluerer jeg hvorvidt de brugte metoder er hensigtsmæssige og hvilke metoder jeg ellers kunne have gjort brug af. Derudover vil jeg kort komme ind på, hvorfor vi skal fokusere på børn som biblioteksbrugere samt hvorfor man ønsker at lave en anmelderklub. Jeg vil også kort redegøre hvorfor der er blevet lagt vægt på en virtuel klub. Motivation Jeg valgte dette projekt da jeg syntes det lød spændende og jeg fik en del ideer da jeg læste projektformuleringen. Som udgangspunkt ville jeg lave et produkt til biblioteket som anmelderklub.dk, men da dette allerede fandtes, valgte jeg gå andre veje og valgte i stedet at lave et idekatalog. Metode Jeg har indsamlet min empiri ud fra rapporter, observation, kvalitative interviews samt samtale med projektstedet. Observation Jeg observerede et anmeldermøde, hvor jeg sad med ved bordet og svarede på de spørgsmål som børnene også svarede på fra bibliotekaren. Som udgangspunkt havde jeg ingen intentioner om at være med, men da bibliotekaren også spurgte mig om de samme spørgsmål som børnene blev det naturligt at være med. Om observatørens rolle siger Kristensen Når man ikke kender til reglerne for adfærd i de sociale situationer, falder man naturligt ind i rollen som deltagende observatør. Man iagttager, spørger og lytter for derigennem at tilegne sig situationens, organisationens eller institutionens normer, værdier, rolletyper og lignende (Kristiansen 1999, s.146). Min observation blev derved automatisk en deltagende observation, hvor jeg nærmede mig rollen som almindelig deltager. Ved selv at deltage og sidde med børnene i "øjenhøjde" kunne jeg ligeledes se, hvilke børn der ville give mig de mest kvalitative svar i en interviewsituation. 4

5 Interview Jeg har valgt at lave kvalitative interviews. Jeg ønskede mere indsigt i børnenes samt tovholderens livsverden. Kvale beskriver formålet med kvalitative interviews således: Formålet med det kvalitative forskningsinterview er at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på fortolkninger af meningen med de beskrevne fænomener (Kvale s.41, 1997). Derved kunne jeg få et indblik i, hvordan en anmelderklub kunne køre og hvilke faktorer børnene lagde vægt på. Først interviewede jeg tovholderen for klubben. Derefter interviewede jeg fem børn, der kommer i en anmelderklub. Derved fik jeg at vide, hvad det er der driver børnene til at komme og hvad der vedligeholder deres interesse. De sidste interviews foregik en lørdag ved middagstid. Her interviewede jeg seks børn der ikke kommer til arrangementer på deres lokalbibliotek. Ud fra disse interviews fik jeg at vide, hvad deres forhold til biblioteket og bøger var. Derved fandt jeg ud af hvad man kan gøre for at få disse børn til at komme til anmeldermøder. Dog er interviewene ikke repræsentative grundet det lave respondent antal, men ud fra yderligere studier af empirien kan jeg derved danne et forslag til baggrund for at lave en anmelderklub. Grunden til mine interviews ikke er repræsentative er, at jeg kun har interviewet hhv. fem børn fra en klub og seks børn uden et tilhørsforhold til en anmelderklub. Interviewene forestod i Dragør og København. Mine interviewguides er lavet på baggrund af spørgsmål fra andre rapporter (Bluhm 2005). Jeg valgte at lave guiderne, da jeg mente at interviewene ville blive mere struktureret og ikke famlende. En interviewguide angiver emnerne og deres rækkefølge i interviewet (Kvale s.133, 1997). Så ved at lave guiderne ville jeg ikke f.eks. glemme nogle af spørgsmålene eller spørge hen i en forkert retning. I kommende afsnit vil jeg evaluere min brug af interviewguiderne. Metode evaluering Observation Det var spændende at se børnene agere i klubben. Og man kunne tydelig se skellet mellem de lidt ældre og de lidt yngre børn De to der vendte øjne sidder nu og læser i sin egen bog og den anden i en tegneserie. De er også nogle af dem der går i 7. klasse. Så højt læsning er nok det fede for hende. Hun læser en teenager bog der hedder hvem er jeg, men kigger alligevel op engang imellem (Bilag 2). Dette eksempel syntes jeg er godt da det viser at de ældre børn fandt højtlæsningen kedelig, hvor de lidt yngre børn sad og lyttede ivrigt(se bilag 2). Dog gav dette mig muligheden for at se hvordan de inddelte aldersgrupperinger virkede i virkeligheden. Dog burde jeg have observeret flere møder og flere forskellige typer af møder. Jeg valgte at deltage og sidde ved bordet, hvilket gjorde det nemmere da jeg skulle spørge om der var nogen af børnene der ville være med til et interview til sidst. Så havde de hørt og set mig og kunne føle sig, nogenlunde, trygge. Under min observation havde jeg allerede udset mig et par af børnene som jeg ønskede at snakke med efter mødet. Disse fik jeg også med hen for at snakke. Dog var to af de meget ivrige og desværre også forstyrrende børn også villige til at lade sig interviewe og da jeg desværre ikke havde så mange børn og jeg var dårlig til at sige nej, kom disse to piger også med. De havde til gengæld 5

6 meget at sige også noget godt og relevant. Dog følte jeg at de stjal taletiden fra de andre piger, der var med til interviewet. Mere om dette i interview med børn. En god ide havde været at observere flere forskellige anmelderklubber så man kunne få et indblik i hvilke der virkede bedst. Dog skal man huske at det der fungerer i Esbjerg ikke nødvendigvis fungerer i Dragør. Interview Jeg syntes at brugen af interview har været god til indsamling af empiri. Dog kunne jeg godt have løsrevet mig mere fra min interviewguides og fulgt op på de ting børnene fortalte mig. Jeg valgte at følge den slavisk under mine interviews i Fields i stedet for at lade mig guide og følge op på de ting børnene sagde. Herved ville jeg have kunnet givet biblioteket og mig selv en mere kvalificeret indsigt i, hvad der kunne motivere børnene til at dukke op til arrangementer på bibliotekerne og derved gøre det succesfuldt. Da jeg interviewede bibliotekaren kunne jeg have fulgt min guide mere nøje for at få alt det at vide jeg kunne, og herved kunne hun måske også brainstorme og komme i tanke om flere ting. Til mine interviews benyttede jeg mig af en diktafon. Dog passede det ikke ind da jeg snakkede med bibliotekaren for den anmelderklub jeg besøgte da hun snakkede løs og hvor der ikke rigtigt var plads til mine spørgsmål, så under mit interview her brugte jeg pen og papir. Da jeg interviewede børnene fra klubben brugte jeg kun diktafon, hvilket gav bagslag da jeg skulle transskribere, da meget var utydeligt. Til de sidste interviews brugte jeg både skriveredskaber og diktafon. Her forløb det hele godt. Mit valg af interviewsted for børn der ikke gik i klubber kunne muligvis have været bedre. Jeg havde valgt at interviewe børn i Fields en lørdag ved middagstid. Her havde en eftermiddag på strøget nok været bedre da børnene i Fields var med deres forældre og de have oftest travlt. Jeg havde også en aftale med Vesterbro bibliotek, men tovholderen ville holde et af møderne selv først da det var første møde i sæsonen. Desværre aflyste de, da der kun var et fremmødt barn trods markedsføring. Her kunne jeg selv have været hurtig og fået en anden aftale i stand med et andet bibliotek. Dette har jeg dog ikke følt jeg har haft tid grundet fuldtidsjob ved siden af studiet. Hvis man retrospektivt kigger over min valgte metode med kvalitative interviews, kunne jeg også have valgt at have brugt spørgeskema undersøgelser og have lagt disse ud på Københavns børnebiblioteker. Her ville børnene have haft mere tid til at tænke over deres svar og muligvis have svaret mere kvalitativt på spørgsmålene. Dog ville jeg ikke have haft mulighed til at spørge ind til det de havde svaret. Men hvis man senere hen skal lave et større projekt syntes jeg at de to former supplerer hinanden godt, da man vil få både de mere flygtige tanker go dem der er i nuet samt de mere velovervejdede. Interview med børn Det kan være svært at interviewe børn. Specielt efter 1½ times anmelderklub. Selv nogen af de børn der var opmærksomme under mødet var overgearede og larmende da det var slut. Desværre var det to af de børn jeg også fik snakket med. De havde gearet hinanden op Børn er flygtige. De er pjattede. Og de kan være pokkers svære at få til at sige noget meningsfyldt (Stanek, 2004). Et eksempel på dette kan være: Pige: så kan jeg også godt lide at når vi er her så snakker jeg med min moster, hun arbejder her nemlig. Så går vi op og siger hej. Og nogle dage får jeg ting tilbage 6

7 som i dag f.eks. min kam som jeg har glemt. Det er nok langt de færreste der har en moster på biblioteket så fra mit synspunkt var dette ikke relevant. Ved mit spørgsmål om genre svarede samme pige at det bare skulle være alt med katte(bilag 2). Dette er netop en af grundene til at jeg følte de stjal taletiden fra de andre piger. Børn bliver ikke så ofte brugt til kvalitative interviews. En af grundene er også at børn er vægelsindede. Dog kan man få noget kvalitativt ud af dem mens de stadig har et fokus. I mit tilfælde kunne jeg evt. have interviewet dem inden mødet. Jo mere betydningsfuldt et emne er for børnene, desto lettere er det at snakke med dem. (Stanek, 2004). De børn der kom til mødet virkede alle meget begejstrede overfor anmelderklubben. Så hvis man havde sat sig ned og virkelig brugt tid på at lytte til børnene og give dem tid til at tænke, havde mit resultat nok også været anderledes. Hvis man følger Erik Siggaards ni bud over interview med børn, lever mit nogenlunde op til kravene. Erik Sigsgaards ni bud (Stanek, 2004) 1. Betragt barnet som én, der ved. 2. Tag barnet alvorligt. 3. Der er altid en mening i det, barnet siger. 4. Brug din egen erfaring og evne til indlevelse. 5. Spørg om noget, som er vigtigt for barnet. 6. Tal ikke ned til barnet. 7. Vær dig selv og ikke påtaget barnlig. 8. Vær kritisk over for de begreber, du bruger. 9. Vær kritisk omkring dit valg af sted for interviewet I interviewene var det mig der var den uvidende og måtte spørge ind til de ting børnene vidste. Jeg spurgte ind til de ting børnene sagde og tog dem alvorligt. Men den objektivitet der ligger i tredje bud har jeg desværre ikke mestret særlig godt. Jeg kom med en subjektiv mening om alle børnene efter at have observeret dem. Dette kan godt have modvirket min vilje til at lytte til specielt to af pigerne. Som tidligere nævnt brugte jeg diktafon til mine interviews. Til trods for der var nogen støj på optagelserne var det alligevel vigtigt at jeg ikke sad med hovedet ned i en blok og skrev ned hele tiden. Ved brug af diktafon kunne jeg bevare øjenkontakten med børnene og derved skabe tillid til dem (Stanek, 2004). Jeg talte med børnene i en gruppe. En god ide kunne være at tale med dem enkeltvis. Derved kunne jeg lettere opnå en fortrolighed mellem dig og mig samt undgå gentagelser af det bedstevennen lige har sagt. Vi sad ved et bord, hvor vi alle kunne se hinanden. Gå fysisk ned i børnenes øjenhøjde, så barnet ikke skal vride hovedet af led. Du skal ikke være bange for at gå ned på hug. Det udtrykker samtidig en vis afslappethed (Stanek, 2004). Personligt vil jeg sige at jeg ikke var så god til at kontrollere den stilhed der var enkelte gange. Jeg var bange for at interviewet ville gå i stå og jeg ville gerne have så meget ud af børnene som muligt. Frygt ikke pauser. Hjernen på en otte-årig er af gode grunde ikke så veludviklet som en voksen hjerne, så barnet skal have tid til at tænke sig om. Lad stilheden køre, så vil barnet ofte fortsætte (Stanek, 2004). Desværre afbrød jeg selv disse pauser, hvor børnene selv kunne have udfyldt dem med deres svar. 7

8 Analyse Hvorfor fokusere på børn som biblioteksbrugere? Dragør Bibliotek ønskede at opstarte en anmelderklub for børn. De ønskede at have glade børn og håbede på, at børnene ved at starte i en klub, ville få et tættere forhold til bibliotekarerne og biblioteket. Dette ville også gavne bibliotekarerne, da de ville have mulighed for at få et mere kvalificeret bud på den børnelitteratur de skulle bestille hjem. Dette ville de få mulighed for ved at høre hvad børnene ønsker at læse og hvad de syntes mangler på biblioteket. Bibliotekaren på Dragør bibliotek ønskede også at udfordre børnene, tilbyde noget nyt og spændende og generelt understøtte børns læselyst. Børnene lagde meget vægt på det sociale i klubberne. Pige: Togturen og færgeturen var faktisk noget af det hyggeligste fordi alle pigerne snakkede sammen. (se bilag 3). Pige: jeg syntes det er hyggeligt at vi laver noget sammen og sidste år lærte jeg rigtig mange at kende. Specielt på vores tur til Sverige. Alle blev venner. Vi snakkede nærmest sammen alle sammen. Så ved at man får nye venner eller gerne vil have sine gamle venner til at være med i klubben, kan børnene være med til at påvirke hinanden i en positiv retning. I Erik Nørlems undersøgelse af ti anmelderklubber lod det til at det også var venner der var med til møderne og det primært var mund til mund metoden der var blevet benyttet af børnene (Nørlem 2006). Pige: Vi bor også rigtig langt væk herfra. Jeg er fra Amalies nye skole. Interviewer: og så tog du hende med. Pige: ja. Her endnu et eksempel på, at venner tager venner med og bliver påvirket af deres venner og veninder. Børnene bliver rollemodeller for andre børn, der kan se at det er fedt at læse. Derfor er det vigtigt at gøre det endnu mere fristende for børnene at læse. Derfor er aktiviteter som bogklubber, forfattermøder etc. vigtige. Vejen til at få dem, der ikke læser, til at kaste sig over bøgerne, er at målrette indsatsen på dem, der læser altså på at skabe gode rollemodeller, som kan give andre børn en fornemmelse af, hvor sjovt det kan være at læse sandsynligheden for at det kan vække lysten er langt større end at forsøge at vride armen om på dem for at få dem til at læse. (Madsen 2003, s 15) Hvis man skaber de rigtige rammer for børnene på biblioteket er der større mulighed for at de vil blive ved med at bruge biblioteket. Børn er fremtidens biblioteksbrugere ligesom deres børn bliver det. Hvis man sørger for at have nye, relevante tilbud er der større chance for at børnene bliver ved at bruge biblioteket. Dog skal tilbuddene følge med børnene og de må ikke glemmes når de f.eks. ikke er i målgruppen for f.eks. anmelderklubben mere. Biblioteket er fortsat en af de vigtigste kulturressourcer for børn i lokalsamfundene. Biblioteket må derfor skabe, fastholde og formidle en tidssvarende profil som en relevant kulturarena ikke kun hos forældre og institutioner, men også hos børn selv. Men der skal gennemgribende ændringer til, hvis vi vil sikre, at biblioteket fastholder sin status som en central dannelsesinstitution for børn. Vigtige fokusområder i denne forvandling er personalets evne til at kommunikere med børn og til at understøtte deres dannelse og kompetencer samt deres legekultur. Fremtidens bibliotekstilbud til børn skal byde på brede medieoplevelser på tværs af materialer og genrer. Formidlingen skal afstemmes børns behov for deltagelse, og de skal have spændende fysiske rammer at udfolde sig i. Nye samarbejdsrelationer med bl.a. skolebibliotekerne. (Biblioteksstyrelsen 2008) 8

9 Den virtuelle klub Idékataloget til Dragør bibliotek var delt op i to afsnit. Om den fysiske bogklub og den virtuelle bogklub. Jeg vil i dette afsnit kort redegøre for, hvorfor jeg har valgt at lægge vægt på den virtuelle klub. Mange søger informationer på Internettet. Derfor er det også vigtigt at Dragør bibliotek får anmelderklubben annonceret på deres hjemmeside. Hjemmeside skal dog være mere end blot en annoncering for klubben. Den skal køre sideløbende med den fysiske klub og evt. være åben for andre børn så de også kan blive inspireret. Men hvorfor lige det virtuelle rum frem for det fysiske? De fleste børnebibliotekarer har for længst indset nødvendigheden af at de fysiske rum skal give mulighed for mere aktiv og udfordrende formidling af materialerne. Nøgleordene er oplevelse, kvalitet, udfordring og fordybelse. Der er også bred enighed om, at man skal få det virtuelle formidlingsarbejde til at hænge sammen med den fysiske indretning. (Nørlem 2006, s 4.). Som Erik Nørlem her påpeger, er der fokus på den fysiske indretning af børnebibliotekerne og biblioteker generelt, men måske er bibliotekernes hjemmesider lidt gemt hen i glemslen. Det er ikke meningen at Dragørs virtuelle klub skal gå ind og overtage Anmelderklub.dk, men derimod ses som et værktøj til børn og unge i Dragør kommune, hvor det er børnene i nærområdet der er taget hensyn til og fokuseret på. Ideen med den virtuelle klub er at give børnene en præsentation af klubben, se hvem der er medlem, finde informationer og links til f.eks. DotBot og Anmelderklub.dk. Dragør børnebibliotek havde allerede en børneavis på nettet og layoutet og opsætningen skulle være nogenlunde den samme. Klubben skal ikke kun præsenteres på Anmelderklub.dk da det er vigtigt at Dragør Bibliotek præsenterer alle deres tilbud inde på deres egen side. Det er ikke sikkert at det er de samme brugere der vil benytte sig af begge tilbud. Biblioteket må brande sig selv. Biblioteket ville også gerne have nogle resultater de kunne vise frem i forhold til et rent kulturpolitisk sammenhæng. Hvis de kan vise at det nye tiltag er noget værd, og værd at bruge ekstra penge på, og der f.eks. er genereret dobbelt så meget trafik på deres hjemmeside har de også mulighed for at få flere bevillinger fra kommunen. Evaluering af ideerne til Den Virtuelle Klub Markedsføring og branding er meget vigtige. Jeg havde talt med en bekendt der er grafiker. Han indvilligede i at udvikle en animation til bibliotekets virtuelle klub, som de kunne bruge som et genkendelses ikon, eller maskot, på såvel hjemmesiden som på plakater og flyers. Desværre nåede han ikke at gå i gang med den. Det er ikke et problem for selve opgaven. Det var blot mere et ønske om at gøre noget ekstra til biblioteket fra min side. Jeg syntes ideen med den virtuelle klub er god og det interesserer mig meget. Spørgsmålet er bare i hvor stor udtrækning biblioteket ønsker at føre det videre og bruge ressourcer på, når der er tilbud som Anmelderklub.dk. Evaluering af projektstedet Der har ikke været så meget kontakt med Dragør Bibliotek. Vi havde aftalt det første møde den 14. juni Her snakkede vi om de tanker og ønsker biblioteket havde. Vi mødtes til en snak igen 9

10 den 30. september hvor jeg igen fortalte lidt om, hvor jeg var på vej hen og i hvilken retning jeg ville gå. Oplægget fra Dragør Bibliotek har givet mig frie hænder til at køre projektet som jeg ville. Dog ville jeg ønske vi havde haft mere kontakt igennem forløbet. Så jeg netop kunne tage hensyn til deres ønsker eller hvis de havde fået nogle nye ideer selv. Den 1/12 modtog Dragør Bibliotek det udfærdigede idekatalog i et indbundet eksemplar samt elektronisk. Responsen fra biblioteket har været positiv. De mener at jeg kommer godt rundt om det at lave en anmelderklub både det praktiske, det kreative og det hyggelige som en anmelderklub også skal kunne tilbyde. Herefter har de indbudt mig til at komme og tale mere om anmelderklubber og mine tanker bag rapporten i det kommende år. Resultater og konklusion De børn der kommer i klubberne er dem der godt kan lide at læse. De kan lide at komme dels for at få nye ideer til læsning men det sociale spiller også ind. Pige: Jeg syntes også det er hyggeligt og det er godt hun har alle de bøger med, jeg fik i hvert fald en masse gode ideer i dag. Interviewer: Hvad med jer tre piger? Pige: hyggeligt og og at være sammen med andre og man får også nogle gode bog ideer. (Bilag 3) Man behøver ikke være god til at læse eller være populær i skolen. Det drejer sig om at få lyst til at læse, lære nye jævnaldrende at kende og lære biblioteket og bibliotekarerne at kende så børnene får lyst til at tilbringe tid på biblioteket og vide hvad det har at tilbyde. Bibliotekerne er oplagte som formidlere af lektiehjælp, fordi biblioteket har en lang tradition for at formidle viden, samtidig med at biblioteket kan fungere som et fristed uden for skolemiljøet, for de børn som har mange faglige og sociale nederlag bag sig. (Biblioteksstyrelsen 2008) Frivillig læring skal være sjov læring. Man skal derfor passe på i klubberne at det ikke bliver for skoleagtigt og børnene føler de får lektier for. Derfor er det vigtigt at lægge stor vægt på hyggen. Generelt set er anmelderklubberne til for at udvikle børns læselyst og danne børnene i et forum hvor der også er lagt vægt på det sjove, hyggelige og det sociale. Men set fra en bibliotekars side skaber det en dialog der på længere sigt kan føre til at biblioteket bedre kan matche brugernes behov og forventninger. (Nørlem 2006, s 4) 10

11 Kildefortegnelse Anmelderklub.dk. (u.å) Lokaliseret de 14. juni 2008 på Biblioteksstyrelsen (2008) Fremtidens biblioteksbetjening af børn. København:Biblioteksstyrelsen. Lokaliseret den 3januar 2009 Bluhm, M. et al. (2005). Læseheste & Bogkrigere. København: Danmarks Biblioteksskole. Hovedopgave. Dragør Bibliotek. (u.å.). Lokaliseret den 14. juni 2008 på Esbjerg kommunes bibliotek. (u.å). Lokaliseret den 10.november 2008 på Kristensen, S. og Krogstrup, H.S. (1999). Deltagende observation: Introduktion til en forskningsmetodik. København: Hans Reitzels Forlag Kvale, S. (1997). Interview: En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels forlag Madsen, M (2003): Læsningens magi om børn, bøger og læselyst. København: Biblioteksstyrelsen. Lokaliseret den 3. januar 2009 på Nørlem, E (2006): Anmelderklubber på børnenes biblioteker: hvordan og hvorfor. Lokaliseret den 4. januar 2009 på Skov, A. (2007). Referér korrekt!: Om udarbejdelse af bibliografiske referencer. København: Danmarks Biblioteksskole. Lokaliseret den 30 december 2008 på Stanek, H. & Avnesø, B. (2004) Spørg dog børnene. Lokaliseret den 2. januar 2009 på 11

12 Bilag 1 Interviewguide Bibliotekar Hvordan har i defineret aldersgruppen? Og hvorfor netop den gruppe? Hvad er formålet med klubben Hvorfor har i valgt det tidspunkt til afholdelse Hvordan får i børnene til at læse uden at det bliver for skole og lektie agtigt Hvor ofte holder i møderne. Er det åbne eller lukkede møde altså med tilmeldinger Interviewguide Børn i klubber Hvorfor er du kommet i dag Hvorfor kan du lide det Hvad kan du bedst lide at læse/spille/høre Hvad er det bedste ved biblioteket hvad gør de godt Hvad ville du gerne have biblioteket gjorde bedre Hvordan tror du dine kammerater ville komme til at tilmelde sig sådanne klubber Hvorfor/hvorfor ikke Hvad skulle der til for at de kom Interviewguide på gaden Alder Kommer du på biblioteket Hvorfor/hvorfor ikke Hvad kan du lide at læse/se/spille/høre Hvad kan få dig til at komme på biblioteket 12

13 Bilag 2 Observation af Læseklubben på Bibliotekshuset Vand, æbler, cookies 13 børn (2 drenge) fra 3-7 klasse Start: lidt info om arrangement: Netsikkerhed.nu og fortæller om en quiz på nettet angående netsikkerhed. Fortæller også om et af deres andre arrangementer, forfatterskolen, da der er en plads tilbage. Navnerunde Spørger til børnene. Hvad de har lavet etc. f.eks har to af børnene været i Skagen. Dette deler de med Lis og de andre børn Dette giver muligvis børnene lyst til at opleve de samme ting? Lis starter det hele med at læse op fra en bog, Silas og den sorte hoppe, for at pirre børnene til at læse denne bog. Dette er en god ide, men børnene virker lidt urolige. En sidder og vender øjne til sin veninde. De kigger på væggenes udsmykninger (fotoudstilling) og rækker ud efter æbler og cookies. Æbler er nok ikke så god en ide under læsningen da de gnasker meget højlydt. Vi sidder alle rundt om et bord. Dette kunne nok gøres mere hyggeligt. Højtlæsningen er muligvis noget man kunne have i midten for at undgå denne urolighed og man ligesom kunne få en pause. Der lyder et par suk fra nogle af børnene Der var lidt banderi i bogen her kunne høres små grin, store øjne og smil. Alle cookies og æbler er væk. Måske man kunne have disse godter i den pause man holder. Hvis man vælger at holde en lærerig pause. Observation: Glaskander med vand er for tunge for børn at løfte de bliver slæbt hen ad bordet hvilket skaber meget larm. Plastkander havde været mere optimalt. De to der vendte øjne sidder nu og læser i sin egen bog og den anden i en tegneserie. De er også nogle af dem der går i 7. klasse. Så højt læsning er nok det fede for hende. Hun læser en teenager bog der hedder hvem er jeg, men kigger alligevel op engang imellem. Lis læser måske for meget op af bogen. Der var flere steder hun kunne stoppe hvor det ville være spændende at læse mere af bogen selv. Da hun stopper med at læse spørger hun børnene hvad de er i gang med at læse. De to 7. klasser læser pubertets bøger som de selv kalder det. Resten er meget til fantasy. Lis spørger meget til forfatteren og andre bøger af samme slags. Man kan mærke at hun kender børnene godt. Klubben er 3 år gammel. De er meget populært at børnene lige siger hvilken genre det er de læser. Efter runden fortæller Lis om en Science-Fiction/fantasy bog hun har læst (100 låger) og som hun ikke helt forstår og spørger om en af børnene muligvis har lyst til at læse den. Hun fortæller lidt om bogen og flere af børnene er meget vilde for at få lov til at læse den. Det er nok en bog de snakker om næste gang. Det er mest bogsnak hvilket er meget godt. Hen imod slutningen fortæller Lis om København Læser. De forfattere der kommer anbefaler hun og spørger om de ikke skal tage samlet af sted i klubben til arrangementet. Hun sender et brev ud som forældrene skal skrive under på med oplysninger etc. De har også besøgt en bogklub i Helsingborg sammen. Til sidst snakker de om de bøger hun har taget med ned. Børnene kan så låne dem med hjem med det samme. De bøger hun har taget med er blandt andet af en af de forfattere der også kommer til København læser i Bibliotekshuset og nogle af den forfatter der tidligere har været der samt den bog hun læste op af tidligere. Derefter snakker de lidt om hvad de skal i efterårsferien. Børnene vil gerne snakke om det. Især hvis de skal noget specielt. Den sidste plads på forfatterskolen blev udfyldt til mødet. Lis går og jeg 13

14 for lov til at tale lidt med børnene og spørge om de har lyst til at svare på nogle spørgsmål. Heldigvis er der flere der vil. 14

15 Bilag 3 Interview børn i Bibliotekshuset Interviewer: Hvad kan i godt lide ved at gå i bogklubben Pige: Min lillesøster hun er lige startet Interviewer: Syntes det var sjovt? Pige: Ja Interviewer: Hvad syntes du var sjovt ved det. Pige: At der er nogen der sidder og læser op for os, Det er hyggeligt og sådan noget. utydelig snak Pige: Jeg syntes også det er hyggeligt og det er godt hun har alle de bøger med, jeg fik i hvert fald en masse gode ideer i dag. Interviewer: Hvad med jer tre piger? Pige: hyggeligt og og at være sammen med andre og man får også nogle gode bog ideer. Pige: og det er hyggeligt at vi nogen gange ser film og så så spiser vi mad. Interviewer: rigtig mad eller? Pige: nej det er mere snacks så n. Pige: jeg syntes det er hyggeligt at vi laver noget sammen og sidste år lærte jeg rigtig mange at kende. Specielt på vores tur til Sverige. Alle blev venner. Vi snakkede nærmest sammen alle sammen. Interviewer: det lyder hyggeligt. Ja jeg så godt billederne Pige: Jeg var ikke med jeg skulle til konfirmation Pige: Togturen og færgeturen var faktisk noget af det hyggeligste fordi alle pigerne snakkede sammen.. utydelig snak. Interviewer: Gik det godt? Pige. Ja Pige: altså.. tydeligt snak og snak om deres fremtidige mænd Interviewer: Det lød som om i alle sammen læste meget fantasy? Pige: Nej jeg læser mest noget med katte i men der er ikke så meget med katte tilbage. Jeg læser alt med katte i. også hvis det bare er en birolle så er det bare mmmmm Pige: Jeg kan godt lide at læse fantasy, jeg kan faktisk også lide at læse rollespilsbøger, det er bare svært at finde noget der ikke er fantasy. Pige: det er i hvert fald nogle spændende bøger. Interviewer: spændende bøger. utydelig snak. Interviewer: og du var til krimi og gys? Pige: Ja Interviewer: jeg er også meget til krimi og gys. Hvad med dig. Hvad kan du lide at læse? Pige: jeg læser ikke så mange bøger endnu, fordi jeg ikke er så god til at læse endnu. (yngste pige 2. klasse) Interviewer: Nå nej, men det kommer Pige: Men hvad kan du så godt lide at høre at læse Pige: så kan jeg godt lide noget med dyr og sådan noget Interviewer: med dyr, ja. Sådan nogle dyr der kan snakker eller sådan rigtige dyr Pige: rigtige dyr 15

16 Interviewer: Hvad syntes i er det bedste ved at komme på biblioteket? Pige: Det ved jeg. Låne bøger og film og så bogklubben det er det bedste Pige: Jeg syntes det er bogklubben, det at låne bøger og så pc spil. Pige: Også mig..utydelig snak. Pige: Jeg læser nemlig rigtig rigtig rigtig meget Interviewer: Ok. Hvad syntes du Pige: Låne bøger og læseklub og ja og låne film os, jeg syntes bare der ikke er så mange film Pige: Jeg syntes det er hyggeligt bare at sidde og læse nogle Anders and blade og så bare sidde i sofaen og læse dem. Interviewer: altså her på stedet? Pige: Ja Interviewer: Kommer du tit på biblioteket? Pige: Ikke særlig tit (yngste pige) Interviewer: det kan være du kommer til det nu her Pige: Vi bor også rigtig langt væk herfra. Jeg er fra Amalies nye skole Interviewer: og så tog du hende med. Pige: ja utydelig snak Pige: så kan jeg også godt lide at når vi er her så snakker jeg med min moster, hun arbejder her nemlig. Så går vi op og siger hej. Og nogle dage får jeg ting tilbage som i dag f.eks. min kam som jeg har glemt. Interviewer: Hvad syntes i biblioteket godt kunne gøre bedre for jer? Pige: en anden god ting er Wii Pige: jeg syntes biblioteket er meget fint. De måtte gerne skaffe flere film og flere krimi og gyserbøger. De har næsten ikke flere. Interviewer: men du ved godt de kan låne bøger hjem til dig fra f.eks. Hovedbiblioteket. Pige: der er heller ikke nogle Pige Lidt flere film og playstation spil. De burde også have Wii-spil og playstation 3 Interviewer: er der noget it ot sntes? Pige jeg syntes godt det kunne være, altså jeg ved godt det ikke er meningen man skal læse bøgerne på biblioteket, men altså der kunne måske godt være lidt flere stole, der er faktisk kun en pude man kan sidde på. Interviewer: her i klubben læser i så film, eller ser film eller snakker om film og musik? Pige: Altså mener du høre musikken og så snakke om den Pige: Nå jeg nogen gange ser en film.. utydeligt snak.. Interviewer: nu har i to jo taget hinanden med, hvorfor tror i at jeres kammerater kunne få lyst til at komme her. Pige: jeg vil gerne lige sige noget, min veninde utydeligt snak interviewer: Du tog hende bare med en gang og så syntes du bare det var fedt? Pige: ja jeg syntes det er hyggeligt. Og så vidste jeg det ikke kostede noget. Jeg syntes det er dårligt at der kun er klub en gang om måneden. Der måtte godt være lidt flere. En af mine kammerater. Hun går på en anden skole. Hun er skiftet skole, hun vil også gerne gå til det da hun har været her et par gange. Interviewer: Nå så i snakker om det til jeres venner. Piger: Ja Interviewer: ja det var faktisk det, men mindre i har noget i syntes i bare skal sige om klubben, det aller aller bedste eller noget 16

17 Pige: det ved jeg. Lis. Interviewer: Ja. Hende kan vi nok ikke klone og sende til Dragør. Pige: Nej men du kunne være den nye Lis. Interviewer: Ja nu har jeg i hvert fald lige oplevet Lis. Pige: det er også rigtig godt at man hygger rigtig meget og man møder nye venner og der er forskellige typer Piger: og når man sidder og snakker om hvad de andre har lavet og om sjove ting Pige: ja og det er rigtig godt man får ny inspiration til at læse. Jeg fik f. eks en bog i julegave og det var bare sådan en hvor jeg tænkte den læser jeg aldrig. Den ser simpelthen for kedelig ud. Men så havde lis den med her og så fortalte hun det på en måde og fortalte den havde fået meget gode anmeldelser og så ville jeg lige prøve og så læste jeg den på en dag. Jeg kunne slet ikke lægge den fra mig. --utydeligt snak. Interviewer: Læser i alle sådan nogle store bøger? Pige: Det kommer an på hvor lang den er. Nogen gange læser jeg tynde bøger som denne her andre gange større Interviewer: Mange tak fordi i lige gad og svare på nogle spørgsmål. 17

18 Bilag 4 Interview med bibliotekar på Bibliotekshuset Møder hver 4. uge Tilmelding fast gruppe Alder 3-7 kl (de ældre dropper fra så de overvejer en klub til) Begynder når børnene har fri fra skole. Ca. kl15 De har vist film Lis finder bøger ferm til hvert møde - /10- mest med Mette Finderup da der også er et arrangement med hende i efterårsferien samt bøger med en forfatter de tidligere har haft besøg af. Møderne er inspirationsmøder Besøg ud af huset Bl.a. på Helsingborg bibliotek Lavet plakater med de bøger der skulle læses. De håndlavede plakater har givet mere respons end de trykte. Børn til børn kommunikation, børn forstår det bedre, de har en bedre virkning end dem fra bibliotekscentralen Viser biblioteker frem billeder fra besøg i Helsingborg Der var ikke mulighed for at følge interview guiden og optage da vi startede med en rundvisning og Lis fortalte lidt frit fra leveren. Jeg så breve der var sendt ud til børnene for at få dem til at komme. 18

19 Bilag 5 Interview med børn på gaden Interview 1 Utydelig snak. Interviewer: Du går i 6. klasse. Kommer du på biblioteket? Pige: Jeg bor ikke i København Interviewer: Det er lige meget. Pige: Ja Interviewer: Hvorfor gør du det, hvad bruger du det til? Pige: Øh.. Læse bøger Interviewer: Hvad kan du godt lide at læse? Pige: Øh. Sådan nogle pige bøger Interviewer: Pige bøger, ja. Hvor tit kommer du på biblioteket Pige: Hver 14. dag tror jeg Interviewer: Det var meget. Hvorfor kommer du der? Er det fordi du syntes det er hyggeligt Pige: Ja Interviewer: Hvad med klubber på biblioteket. Altså hvor i anmelder bøger. Er det noget du kunne syntes var spændende. Pige: Øh nej. Interviewer: hvorfor ikke Pige: Fordi det ved jeg ikke Interviewer: Nej? Ok. Nå det var det. Tak Interview 2 Interviewer: Hvad klasse går du i? Pige1: Jeg går i 7. Pige2: Og jeg går i 5. Interviewer: Kommer i på biblioteket? Pige1: øhm, vi har et skole biblioteket på vores skole, der kommer jeg lidt tit. Interviewer: ok. Hvad med dig. Pige2: øhm. Interviewer. Kommer du der? Pige2: ja. Interviewer: Det var godt. Hvorfor kommer i på biblioteket? Pige1: Fordi jeg syntes det er spændende at læse bøger og jeg kan godt lide at læse bøger. Pige2: og det samme. Jeg kan også godt lide at læse bøger. Interviewer: hvilken genre kan i godt lide at læse? Pige1: jeg kan godt lide fantasy og sådan noget. Interviewer: ja. Hvis der var sådan en bogklub på biblioteket hvor i anmeldte bøger sammen og sådan noget. Var det noget i kunne være interesseret i? Pige1: måske Interviewer: hvad kunne gøre biblioteket sjovere? Pige1: Tja måske vores biblioteket har ikke så stort udvalg. Det kunne være spændende hvis der kom lidt mere udvalg. Interviewer: Ja. Tusind tak. 19

20 Interview 3 Interviewer: hvad klasse går du i? Dreng: 6. Interviewer: kommer du på biblioteket? Dreng: ja Interviewer: hvorfor kommer du på biblioteket? Dreng: for at låne nogle bøger nogen gange. Interviewer: hvad kan du bedst lide at læse? Dreng: hmmm.. Dungeons and dragons bøger Interviewer: altså rollespil? Dreng: Ja Interviewer: hvad kunne få dig til at komme oftere på biblioteket? Dreng: Ikke noget Interviewer: ikke noget? Nej ok Mor: Prøv lige at fortæl hvor tit du kommer der. Interviewer: hvor tit kommer du der? Dreng: ikke så tit mere, men her fra er det ikke så længe siden, så kom jeg hver dag. Interviewer: nej så er der ikke så meget at gøre. Hvad så med en anmelderklub? Hvor i så n anmelder bøger og spil, er det noget der kunne få dig til at komme? Dreng: Narj.. det gør vi allerede i skolen. Interviewer: ok, jamen det var det. Mange tak. Interview 4 Interviewer: Hvad klasse går du i? Dreng: 5b Interviewer: kommer du på biblioteket? Dreng: Nogen gange. Interviewer: hvad kan du godt lide at læse, spille eller høre Dreng: det er forskelligt. Interviewer: ok. Bare sådan blandet. Øhm. Hvorfor kommer du på biblioteket. Dreng: fordi jeg ikke har andet at lave Interviewer: ok. Øh. Hvad kunne få dig til at komme oftere? Specielle arrangementer og sådan noget? Dreng: hmm hvis de havde et eller andet specielt. Hvis de holdt et eller andet. Interviewer: Tænk hvis de havde sådan en bogklub hvor du kunne komme ned og anmelde bøger og spil og hygge. Dreng:.. hmm ja Interviewer: Hvad kunne få dig til at melde dig ind i sådan en? Dreng: altså jeg kunne godt finde på det hvis jeg ikke havde andet at lave eller tage mig til. Interviewer: ok. Tak for der. Det var det. Interview 5 Interviewer: Hvad klasse går du i? Dreng: 4. Interviewer: Kommer du på biblioteket? Dreng: Næ Interviewer: Hvorfor gør du ikke det? Mor: Det gør du da på skolen. 20

21 Dreng: Nå ja, det er fordi vi skal for læreren. Interviewer: Ok fordi du skal. Hvad kan u godt lide at læse. Altså genre. Dreng: Mafiabøger Interviewer: Krimier Dreng: Ja Interviewer: hvis du kun kommer på biblioteket fordi du skal. Hvad kunne så få dig til at komme på biblioteket? Dreng: Gangster Interviewer: De har gangstertema? Dreng: Ja men så n ja Interviewer: Hvis skolen eller biblioteket nu havde sådan en bogklub hvor man kunne anmelde bøger og sådan, var det så noget du kunne være interesseret i? Dreng: Næ Interviewer: nej, hvorfor ikke. Dreng: Jeg gider ikk. Jeg vil hellere spille playstation Interviewer: Ok, mange tak 21