Byvision Ringbyen Status og perspektiver 2010
|
|
- Hedvig Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Byvision Ringbyen Status og perspektiver 2010
2 En vision for byudviklingen langs Ring 3 Hvordan kan vi gøre forstæderne mere bæredygtige og attraktive for både bosætning og erhverv? Hvordan kan vi bruge såvel nuværende som kommende stationscentre som løftestang for dette? Og hvor langt vil vi gå med at fortætte byen, etablere bedre byrum og introducere nye aktiviteter for at nå vores mål? Det er sådanne spørgsmål, ti kommuner søger svarene på i et ambitiøst samarbejdsprojekt. Kommunerne vil i fællesskab udarbejde en langsigtet vision for byudviklingen langs Ring 3. Målet er at skabe et attraktivt og bæredygtigt bybælte fra Lundtofte i nord til Ishøj og Avedøre Holme i syd: en såkaldt ringby, der har en kommende letbane som sin trafikale rygrad. Fælles udfordringer Sammen er vi stærke nok til at skabe et byområde af både national og regional betydning. Og vi har hver især kommunaløkonomiske fordele ved at udbygge og udvikle Ringbyen og dermed tiltrække flere borgere og virksomheder. Kjeld Hansen borgmester i Herlev Kommune Kommunerne i området står i forskellig grad med en række beslægtede udfordringer og udviklingsbetingelser: Sammenhængen i Ringbyen skal dels sikres af en førsteklasses kollektiv trafikforbindelse, dels af en gennemtænkt, målrettet byplanlægning. Det er visionens grundtanke, at de to gensidigt vil styrke hinanden. Og med sammentænkningen af Letbanen og Ringbyen er der tale om en vision af betydning for hele hovedstadsområdets udvikling. Et tæt samarbejde er ikke blot forudsætningen for at formulere en fælles byvision, men i høj grad også for at realisere visionen. The City Circle vision in brief Ten Danish municipalities are working together to realise a vision for urban development along Circular 3 the bypass that connects a number of suburbs in the Greater Copenhagen area. These suburbs have declining population figures and worn-down industrial areas that invite transformation into attractive, sustainable and cohesive communities. Establishing a new, advanced public transport system along Circular 3 is central to this urban development project. The project, which enjoys wide political support, will complete its urban vision during Udsigt til et vigende befolkningstal. Erhvervsområder med bygninger, som er skabt til den type industri- og produktionserhverv, der i stigende grad flytter ud af hovedstadsområdet og af Danmark. Geografisk nærhed til Hovedstaden med de fordele og den konkurrence, det indebærer. Voksende trafikbelastning især på grund af pendlingen til og fra hovedstadsområdet. En bystruktur med funktionsopdelte erhvervs- og boligområder med snævre anvendelsesmuligheder. Det samlede mål er at vende en nedslidningsrisiko til et udviklingsscenario, der udnytter områdets store potentialer for ny bosætning og erhvervsudvikling. Tidligere undersøgelser har anslået, at der ved en fortætning af allerede eksisterende byområder kan skabes plads til 1-2 millioner nye etagemeter til erhverv og boliger. Visionen skal demonstrere, at det er muligt at planlægge en samlet byudvikling med en sammenhængende kæde af varierede, tætte og moderne bydele af høj kvalitet. Bæredygtige byer er kompakte byer. Fortætning handler om at øge kompleksiteten og få det eksisterende til at fungere bedre. Glem fortætning af parcelhusområderne, sats på de nye stationsnære områder Jens Kvorning professor på Kunstakademiets Arkitektskole
3 På vej mod en fælles byvision Arbejdet med Ringbyvisionen er godt i gang. I september 2008 godkendte de ti kommunalbestyrelser kommissoriet for ringbysamarbejdet. Siden er et fælles intentionsafsnit blevet indarbejdet i samtlige kommuneplaner. Arbejdet med Ringbyvisionen indgår nu også i den Regionale Udviklingsplan. De umiddelbare kvaliteter i forstæderne er lys, luft, grønne arealer, strand, skov og private haver. Med Ringbyen kan det blive opgraderet med byliv, oplevelser, uforudsigelighed offentligt liv! Søren Møller Christensen partner i Hausenberg I september 2009 blev der afholdt et seminar for de ti kommuners politikere og regionsrådet. Diskussionerne på seminaret viste bred politisk opbakning til arbejdet med byvisionen. Det kommer først og fremmest til at bestå i at formulere den egentlige byvision i Den skal herefter udmøntes i en række konkrete strategier for omdannelse af erhvervsområder. Parallelt med byvisionen arbejdes der med planerne for den kollektive trafikforbindelse. En strategisk analyse af de trafikale udbygningsmuligheder i hovedstadsområdet skal ligge klar i 2013, hvorefter der kan tages politisk stilling til løsningerne herunder en bedre kollektiv trafikbetjening langs Ring 3. Udvikling planlægges i etaper, så koncentrér indsatsen om udvalgte udviklingsområder og få disse til at fungere. Glem konjunktursituationen; det er de strukturelle tendenser, som er væsentlige, når man planlægger byudvikling, der sætter sig spor 100 år frem. Peter Winther direktør i Sadolin og Albæk Citaterne i hæftet stammer fra et seminar for de ti kommuners politikere og regionsrådet. Seminaret blev afholdt den 23. september Jeg håber, at vi i vores fremtidige byvision kan finde en vej til at styrke og udnytte hovedstadsområdets sammenhæng og mangfoldighed på tværs af de administrative grænser. Det har alle chancer for at blive en af de kommende års mest spændende politiske udfordringer. Karin Søjberg Holst borgmester i Gladsaxe Kommune 3
4 Letbanen kort fortalt I næsten ti år har regionale og kommunale myndigheder langs Ring 3 argumenteret for en højklasset kollektiv trafikløsning i Ring 3-korridoren. Der er blevet undersøgt og analyseret mange forskellige trafikløsninger og finansieringsmodeller. Ringbyvisionen opererer med en letbaneløsning, dvs. en højklasset kollektiv trafikforbindelse med lette tog. Planen er at forbinde Lundtofte i nord med Ishøj og Brøndby Strand/Avedøre Holme i syd i alt 35 letbanestationer. Letbanen får sine egne spor, men de lette tog vil også kunne køre på almindelige S-togsskinner. En sådan løsning vil koste i alt cirka 5,8 milliarder kr. De røde pletter på kortet side 6-7 viser de planlagte standsningssteder. Den endelige linjeføring er ikke fastlagt, ligesom der kan blive tale om at gennemføre projektet i flere etaper. Letbanen krydser mange steder S-togs- og busnettet og vil dermed bidrage afgørende til den samlede kollektive trafik i hele regionen. Politisk status I regeringens transportinvesteringsplan fra 2009 er der afsat en pulje på to milliarder kr. til at fremme kollektive transportløsninger blandt andet i Ring 3-korridoren. Regeringen har afsat 25 millioner kr. til en strategisk analyse af udbygningsmulighederne i hovedstadsområdet. I analysens kommissorium er der også fokus på den kollektive trafikbetjening i Ring 3-korridoren: The light rail - in brief Providing well-functioning public transport along Circular 3 is central to the City Circle project and high on the political agenda. Ideally, a light rail system will connect the suburbs in this area. The deadline for this decision is Ring 3-korridoren er en af de trafikkorridorer, hvor der forventes en kraftig vækst i biltrafikken, og hvor der kan være grundlag for en styrkelse af den kollektive trafik, som i dag primært varetages af S-busser. Analysen skal som et første skridt vurdere perspektiver i forhold til hhv. et højklasset bussystem og en letbaneløsning herunder de økonomiske konsekvenser således at der hurtigst muligt kan træffes et overordnet systemvalg som grundlag for det videre arbejde. Resultaterne af den strategiske analyse skal ligge færdige i Herefter vil politikerne kunne tage stilling til de trafikale udbygningsmuligheder i hovedstadsområdet, så der kan udarbejdes beslutningsgrundlag for konkrete projekter. Den højklassede kollektive trafikforbindelse er forudsætningen for at udvikle Ringbyen som en attraktiv og innovativ by, der ligger mellem metropolen og det åbne land. Workshopdeltager
5 Rundt om Ringbyen Ringbyen er det bælte, der ligger inden for en afstand af 600 meter fra de planlagte stationer. På kortet på side 6-7 er Ringbyen markeret med cirkler rundt om stationerne. Eksisterende bymidter i fx Kgs. Lyngby, Herlev og Glostrup bliver automatisk en del af Ringbyen, der således bygger videre på byområder med en relativt god infrastruktur. En tæt og levende by Størstedelen af Ringbyen ligger tæt på en eller flere stationer, hvor det vil være muligt at etablere nye varierede, tætte, moderne bydele, der samtidig har store kvaliteter i udformningen af pladser, torve, promenader, stier og rekreative områder. Samlet set en by, hvor borgerne oplever både bystemning og let adgang til arbejde, indkøb, servicetilbud, fritidsaktiviteter mv. I byområderne tæt ved Letbanen er der allerede indbyggere og arbejdspladser herunder store institutioner som fx DTU, Herlev Hospital og Glostrup Hospital. Blandt andet Vestskoven giver grønne strækninger mellem nogle af bydelene, og mod syd og nord har ringbyboerne adgang til henholdsvis hav og sø. Forudsætningen for at skabe rigtigt byliv omkring letbanestationerne er, at der i høj grad bygges tæt og nogle steder også relativt højt. Men fortætningen bør gennemføres med omtanke og dygtighed, så man tilfører nye byarkitektoniske kvaliteter og samtidig bevarer de kvaliteter, forstæderne allerede har. På Ringbyens arealer vil der set over en længere periode være mange oplagte muligheder for at omdanne erhvervsområder til boliger. Forundersøgelser har anslået, at der kan skabes plads til 1-2 millioner nye etagemeter til bolig og erhverv vel at mærke uden at inddrage et eneste rekreativt område. De markerede områder på kortet viser de områder, som det skønnes muligt at omdanne. Det kræver selvsagt grundigere undersøgelser at vurdere det præcise potentiale. Ved omdannelsen af Ringbyen kan man tænke bæredygtighed ind fra starten. Det gælder ikke kun i forhold til transportsystemerne, men også løsninger inden for bl.a. varmeforsyning, lavenergi, solenergi, anvendelse af regnvand samt grønne tage. Det er kombinationen af et rigtigt byområde, gode boligkvarterer og store, sammenhængende grønne områder, der gør det attraktivt at bo i vores kommuner. Workshopdeltager Tætheden i de stationsnære områder skal være så høj, at den kan tilføre de omkringliggende åbne boligområder et attraktivt byliv. Workshopdeltager The City Circle Community in brief The City Circle includes suburbs that lie within a 600m. range of the stations along the light rail line. Already, people live within this zone. To make room for more, many of the former industrial areas will be converted into close, modern communities that, from the outset, should be sustainable. 5
6 Herlev, Ring 3 Hersted Industripark Lyngby Herlev Hospital Gladsaxe, erhverv Fæstningskanalen Lyngby Copyright, Kort & Matrikelstyrelsen 6
7 Albertslund, industrigrund Ishøj Bycenter Ishøj Havn Brøndby Stadion Ejbysvinget Ishøj Havn 7
8 Lærerige erfaringer Mange andre steder i Danmark og resten af Europa høster man erfaringer med bæredygtig byomdannelse, der kan være med til at inspirere byudviklingen i Ringbyen. Her er fem eksempler der er flere på dk/da. Færre biler mindre P-behov Freiburg, Tyskland I bydelen Vauban er et centralt beliggende kaserneområde i tiåret frem til 2008 blevet omdannet til et blandet byområde med indbyggere og 600 arbejdspladser. Omdannelsen af bydelen er sket via kommunalt ejerskab. Udviklingen har fra starten fokuseret på økologi, 0-energi, bæredygtighed og uafhængighed af personbiler. Store dele af bydelen er parkeringsfri, og mange indbyggere har skrevet under på, at de hverken har eller ønsker sig en bil. For at understøtte uafhængigheden af personbiler har området højklasset kollektiv transport i form af sporvogne. Desuden er der etableret P-huse i udkanten af området. Kun cirka hver fjerde indbygger i området har bil; i Freiburg som helhed er det hver anden. Tæt bebyggelse giver nye muligheder Tübingen, Tyskland I Tübingen har man for udviklingsområdet Südstadt valgt funktionsblanding og tæthed som kriterier for byudviklingen. Tæt bebyggelse gør området finansielt attraktivt, understøtter kollektiv transport og hindrer byspredning. Kommunen har tilladt en mangfoldighed i arkitektur og udtryk og gennemførte byudviklingen ved hjælp af byggegrupper (Baugemeinschaften). Og beboerne sætter pris på det designmæssige spillerum og identificerer sig i høj grad med de færdige bygninger, som tilmed har kunnet opføres 20 pct. billigere end sammenligneligt byggeri. Südstadts bydele er nu nogle af de børnerigeste kvarterer i Tübingen med en stor mangfoldighed, både når det gælder indkomst og generationer. Tæt kan sagtens være grønt Västra Hamnen, Malmö I boligområdet Bo01 på Västra Hamnen i Malmö har kommunen og en række bygherrer i fællesskab udarbejdet et kvalitetsprogram for såkaldt begrønning af området. I programmet, der indgår som en del af købsaftalen, står der blandt andet: Byggeriet skal udformes, så det fremmer biologisk mangfoldighed. Og senere: Inden for planområdet skal der fastlægges en begrønningsfaktor for alle grunde med flerfamiliehuse. Ved at fastsætte en minimumsandel af grønne arealer kan kommunen sikre en høj andel af begrønnede overflader og gode muligheder for nedsivning eller forsinkelse af regnvand inden for et byområde. Der er i Bo01 dispenseret fra byggelovens bestemmelser, så kravet til friareal er reduceret for at opnå en tæt bebyggelse. Som modvægt hertil har kommunen brugt begrønningsfaktoren og Grønne punkter til at skabe en grøn og oplevelsesrig bydel. De grønne punkter er en liste over forskellige grønne tiltag, som bygherren kan vælge at indarbejde. 8
9 Bæredygtig trafik skal give mere byliv Odense Under mottoet at lege er at leve har Odense fremlagt sin vision for de kommende ti års udvikling. En rød tråd i den langsigtede strategi er at udvikle Odense som en bæredygtig og sund by. Det betyder, at bæredygtighed bliver en del af grundlaget for beslutninger på alle niveauer i kommunen. Ambitionen er at være CO2-neutral i 2025, og her er de tre primære indsatsområder byggeri, energi og trafik. På sidstnævnte område udgør kommunens Trafik- og mobilitetsplan en samlet bæredygtig strategi. Der skal etableres nye byrum uden gennemkørende trafik. Midtbyen får et stort fodgængervenligt område med gode parkeringsmuligheder. En del af biltrafikken skal neddrosles og fordeles på andre veje end i dag. Samtidig skal flere af de daglige ture tages til fods, på cykel eller med kollektiv trafik. Byrådet sætter desuden gang i planlægning og anlæg af en letbane på de vigtigste strækninger gennem byen, og en kanalforbindelse etableres, så Odense får sin første ringvej. Trafik og byudvikling skal tænkes sammen Lund, Sverige Lund er en universitetsby med indbyggere. Byen ligger centralt i Region Skåne og fungerer som trafikknudepunkt og regionalt centrum. Lund Kommune har fokus på bymidtens kvaliteter og åbnede i 2003 et letbanespor, Lundalänken, gennem byen. Indtil letbanen etableres, kan sporet anvendes til bustransport. Lundalänken løber fra Lund C til Universitetssygehuset, Lunds Tekniske Højskole, forskerparken IDEON, Brunnshög og videre mod Södra Sandby en strækning på cirka 6 km personer især ansatte og studerende bruger dagligt busforbindelsen. Aktuelt arbejder Lund med at udforme nye spor (tracéer) under devisen Tænk spor kør bus. På de strækninger, der vurderes, tænkes den kollektive trafik sammen med fortætning og omdannelse af byen. Erfaringerne fra Lund viser perspektiverne i at se den kollektive trafik som del af en samlet planlægning, der også omfatter byudvikling mv. Denne integrerede tilgang ses som en væsentlig årsag til transportsystemets succes. 9
10 Sådan er projektet organiseret Projektets grundlag Ringbyprojektet er et byudviklingsprojekt i storskala. Projektets fælles grundlag er samarbejdet om en vision, der kobler byudvikling og kollektiv transport på tværs af kommunerne i regionen. Projektsamarbejdet skal munde ud i en samlet vision for udviklingen af byområderne i Ring 3-korridoren: Ringbyen. Visionen skal vise, hvordan der frem til år 2040 kan udvikles nye, tætte byområder, der understøtter og understøttes af en højklasset kollektiv trafikløsning. Målet er at kunne tilbyde nye attraktive muligheder for bosætning og erhvervslokalisering ved at omdanne nedslidte erhvervsområder langs Ring 3. Byvisionen baseres på et fælles ønske om at arbejde med bæredygtig byudvikling med udgangspunkt i temaerne om de tætte, grønne, blå og sunde forstæder med høj tilgængelighed. The City Circle project organisation and participants The City Circle is a grand-scale urban development project, involving the ten municipalities along Circular 3, the Capital Region of Denmark and representatives from the Danish Ministry of the Environment and The Ministry of Transport. The participants share the vision to connect urban development and public transport across the municipalities in the region and they wish to work together to make this happen. Projektets deltagere og organisering Ringbyprojektet er tænkt som en samarbejdsplatform, hvor der kan opnås gensidig forståelse af den fælles vision og af deltagernes individuelle potentialer i Ringbyen. Det er nemlig ikke nok, at kommunerne langs Ring 3 koordinerer indholdet i deres kommuneplaner. De kommunale aktiviteter skal fra begyndelsen afstemmes, så alle kommuner i Ringbyen satser på det, de er bedst til. Følgende parter deltager i arbejdet med at formulere visionen for Ringbyen: Lyngby-Taarbæk Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Rødovre Kommune Albertslund Kommune Glostrup Kommune Vallensbæk Kommune Ishøj Kommune Brøndby Kommune Hvidovre Kommune Transportministeriet By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Region Hovedstaden Arbejdet er organiseret med en styregruppe og en projektgruppe med repræsentanter fra samtlige deltagere. Desuden er der tilknyttet en politisk følgegruppe bestående af borgmestrene fra de ti kommuner og Region Hovedstaden. Ringbyen er en planlægningsmæssig styrke en samarbejdsplatform, hvor vi kan opnå gensidig forståelse for visionen og aftale en arbejdsdeling, så hver kommune ikke satser på det samme. Workshopdeltager 10
11 Yderligere oplysninger Formand for styregruppen Bo Rasmussen, kommunaldirektør i Albertslund Kommune bo.rasmussen@albertslund.dk tlf.: Projektleder Marianne Bendixen, Byvision Ringbyen marben@gladsaxe.dk tlf.: Fra idé til strategi Opstart, organisering, politisk afsæt Projektbeskrivelse Fokus på byvision Fokus på omdannelse Strategisk analyse Transportministeriet Letbanerapport Intentionspapir Byvision Ti kommuneplaner Omdannelsesstrategier Evt. nyt landsplandirektiv Regional Udviklingsplan Lokalplaner m.v. Letbanerapport I 2008 udarbejdede letbanesamarbejdet en rapport, der beskriver og vurderer potentialet for en letbane langs Ring 3. Rapporten opdaterede og udvidede tidligere analyser af højklassede trafikforbindelser på samme strækning. Formålet var at belyse de enkelte strækninger, der indgår i projektet, ud fra de nyeste modeller, metoder og data. Intentionspapir Et fælles intentionsafsnit, der beskriver intentionerne om at udarbejde en fælles byvision. Intentionsafsnittet blev vedtaget i efteråret 2008 og er nu indarbejdet i alle de ti deltagende kommuners kommuneplaner og i handlingsplanen for den Regionale Udviklingsplan. Byvisionen Dialogprojektets hovedresultat er den fælles byvision. Byvisionen er en sammenhængende vision om den fremtidige by i Ring 3-korridoren: Ringbyen år Omdannelsesstrategier Omdannelsesstrategierne skal vise vejen mod at realisere byvisionen. Strategien skal pege på indsatsområder, barrierer og løsningsmuligheder. Den skal også vurdere, om realiseringen af byvisionen skaber behov for at ændre Fingerplan 2007 (og dermed et nyt landsplandirektiv), samt hvordan det påvirker lokalplanlægningen (og dermed nye lokalplaner). Strategisk analyse af transporten i hovedstadsområdet I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev alle Folketingets partier (bortset fra Enhedslisten) enige om at gennemføre en strategisk analyse af den langsigtede indretning af baneog vejkapaciteten i hovedstadsområdet. En del af analysen vedrører den fremtidige kollektive trafikbetjening i Ring 3-korridoren. 11
12 Udgivet af Projekt Ringbyen. December Tekst: Marianne Bendixen & Klartekst. Grafisk design: Karen Krarup. Tryk: Rosendahls Fihl Jensen. The City Circle urban vision In the future, an advanced public transport system will connect the suburbs along Circular 3 in the Greater Copenhagen area. This service possibly a light rail will define a new urban zone. How can we seize the opportunity to create urban development in this area that is both attractive and sustainable? This question sets the agenda for an ambitious collaborative project initiated by ten Greater Copenhagen municipalities and the Capital Region of Denmark. Phase one of this project is to draft a vision for the so-called City Circle Community. On 23 September, 2009, the project participants met to discuss the project. Based on the discussions from this seminar, this booklet describes how far the project has come and the perspectives involved in its later phases. Byvision Ringbyen Hvordan skaber vi på længere sigt en attraktiv og bæredygtig byudvikling i de forstæder, som bliver forbundet af en kommende letbane langs Ring 3? Det er udgangspunktet for et ambitiøst samarbejdsprojekt blandt de ti berørte kommuner og Region Hovedstaden. Projektet skal i første omgang munde ud i en fælles vision for en såkaldt ringby. Med afsæt i drøftelserne på et fælles politikerseminar den 23. september 2009 beskriver dette hæfte i kort form, hvor langt projektet er kommet, og hvilke perspektiver der tegner sig i det videre arbejde.
Byvision Ringbyen Status og perspektiver 2010
Byvision Ringbyen Status og perspektiver 2010 En vision for byudviklingen langs Ring 3 Hvordan kan vi gøre forstæderne mere bæredygtige og attraktive for både bosætning og erhverv? Hvordan kan vi bruge
Læs mereKommissorium for dialogprojekt om en samlet byvision for forstæderne langs Ring 3
Notat af 24. juni 2009/ justeret den 9. december 2009/revideret den 27. oktober 2011 Kommissorium for dialogprojekt om en samlet byvision for forstæderne langs Ring 3 Indledning Forstæder med udviklingspotentiale
Læs mereDEN REGIONALE KOMMUNE EN VÆKSTSTRATEGI PÅ TRE KLINGER' BO RASMUSSEN, KOMMUNALDIREKTØR GLADSAXE KOMMUNE
DEN REGIONALE KOMMUNE EN VÆKSTSTRATEGI PÅ TRE KLINGER' BO RASMUSSEN, KOMMUNALDIREKTØR GLADSAXE KOMMUNE Agenda Case 1: Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Case 2: Ringby-letbanesamarbejdet
Læs mereEn letbane på tværs af København?
En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,
Læs mereSamarbejdsaftale om en letbane i Ring 3
[Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde
Læs mereESTATE KONFERENCE. Investering i Københavns forstæder. - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling
Investering i Københavns forstæder - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling Indhold På denne konference går vi tæt på status på Letbanen og den meget spændende udvikling, der er i byområderne langs
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereDEN REGIONALE KOMMUNE EN VÆKSTSTRATEGI PÅ TRE KLINGER' BO RASMUSSEN, KOMMUNALDIREKTØR GLADSAXE KOMMUNE
DEN REGIONALE KOMMUNE EN VÆKSTSTRATEGI PÅ TRE KLINGER' BO RASMUSSEN, KOMMUNALDIREKTØR GLADSAXE KOMMUNE Agenda Case 1: Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Case 2: Ringby-letbanesamarbejdet
Læs mereRingbysamarbejdets arbejdsprogram
Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Med arbejdsprogrammet igangsætter vi mange nye projekter Som tilsammen skal realisere by- og erhvervsudviklingspotentialet Hovedtemaerne Internationalt demonstrationsprojekt
Læs mereLOOP CITY. hvidbogen
LOOP CITY hvidbogen Udarbejdet af Ringby - Letbanesamarbejdet maj 2011 INDEX HVIDBOG Forord: Kortbilag: Resume: 5 6 8 Høringssvar: Region Hovedstaden Albertslund Kommune Brøndby Kommune Gladsaxe Kommune
Læs mereINVESTERINGSPOTENTIALE FOR MILLIARDER Christiansborg 26. oktober 2016
INVESTERINGSPOTENTIALE FOR MILLIARDER Christiansborg 26. oktober 2016 Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Herlev Glostrup Rødovre Albertslund Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj 2 Vi har zoomet ind på perioden fra 2011
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKøge vender ansigtet mod vandet
Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig
Læs mereAARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland
AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende
Læs mereStrukturbillede VIBY Sjælland
Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.
Læs mereHøjklasset kollektiv trafik Konference 1. og 2. oktober 2015. Letbanen styrker byudviklingen
Højklasset kollektiv trafik Konference 1. og 2. oktober 2015 Letbanen styrker byudviklingen v/bjarne Holm Markussen, direktør i Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Greater Copenhagen og den regionale
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereStatus for Letbane på Ring 3 Trafikkundepunkter V/ projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet 10. april 2014
Status for Letbane på Ring 3 Trafikkundepunkter V/ projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet 10. april 2014 Islevbro station (Rødov Lov og beslutninger Samarbejdsaftale 2011 Udredning og
Læs mereUdvikling i trafikken
Udvikling i trafikken Informationsmøde om letbaneprojektet Michael Knørr Skov, Afdelingschef Plan og trafik 1 Mobilitet Giver mulighed for økonomiske og sociale relationer Virksomhed til virksomhed Virksomhed
Læs mereAlbertslund. Høje-Taastrup. Brøndby Hvidovre. Vallensbæk. Ishøj. Regionale sammenhænge
Albertslund Høje-Taastrup Vallensbæk Brøndby Hvidovre Ishøj Regionale sammenhænge Redegørelse - Regionale sammenhænge Samarbejdet med Ishøj Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 indgik
Læs mereORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER
BESLUTNING ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT 18-06-2013 17:00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER 3. FORSLAG TIL FINGERPLAN 2013 I OFFENTLIG HØRING PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE Forretningsudvalget
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs merePARTNERE I LOOP CITY:
PARTNERE I LOOP CITY: Region Hovedstaden Transportministeriet Erhvervsstyrelsen 10 kommuner Albertslund, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk kommune
Læs mereForstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler
Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereFORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN
FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN Kommissoriet Udfordringer og muligheder for at gøre forstæderne mere bæredygtige. Afdække hvordan man kan opbygge fremtidens bæredygtige bysamfund,
Læs mereLOOP CITY. grønbogen
LOOP CITY grønbogen FORORD Kære Miljøminister, Tak for debatoplægget om forslag til fi ngerplan 2012, og din håndsrækning til dialog om hovedstadsområdets fremtid. Det vil vi gerne kvittere for med denne
Læs mereDen moderne bæredygtige forstad
Den moderne bæredygtige forstad Holger Bisgaard Kontorchef, Naturstyrelsen, 16. marts 2011 Miljøministeriets arbejde med byen - Debatoplæg - Det bypolitiske råd - Forskningsrapporter - Samarbejdsprojekter
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereRegional Udviklingsplans- og Trafikudvalgs møde den 4. marts 2010
REGION HOVEDSTADEN Regional Udviklingsplans- og Trafikudvalgs møde den 4. marts 2010 Sag nr. 5 Emne: Meddelelser Bilag: 5 En vision for byudviklingen langs Ring 3 Hvordan kan vi gøre forstæderne mere
Læs mereLetbane borgermøde 31. maj 2018 Brøndby Kommune
Letbane borgermøde 31. maj 2018 Brøndby Kommune Program 17.00 Velkomst ved borgmester Kent Max Magelund 17.05 - Præsentation af overordnede rammer for letbaneprojektet ved Louise Høst, Plan- og arbejdsmarkedsdirektør,
Læs mereGodkendelse af Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg Midtby 2025
Punkt 8. Godkendelse af Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg Midtby 2025 2018-060931 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg
Læs mereNotat. A. Overordnede ændringer. Modtagere: MBU/ØU/KB. Orientering om Forslag til Fingerplan 2019
Notat Modtagere: MBU/ØU/KB Orientering om Forslag til Fingerplan 2019 Regeringen har den 24. januar 2019 offentliggjort et regeringsudspil for Hovedstadsområdet 2030 Danmarks hovedstad - initiativer til
Læs mereBornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan
Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal
Læs merePlanstrategi 2011 og Kommuneplan 2013
Årligt møde med Fællesrådene 5. oktober 2010 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Lisbeth Errboe Svendsen Planstrategi 2011 og Kommuneplan 2013 Lidt om lovgrundlaget Om Kommuneplan 2009 Opgaver i perioden
Læs mereGlostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse
Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede
Læs mereSammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport
Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs mereMødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg
Læs mereByudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde
Læs merePhoto: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune
Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt
Læs mereEmner til Planstrategi 2018
Emner til Planstrategi 2018 Til Planstrategi 2018 foreslås fire hovedemner med en række underpunkter, der evt. kan justeres undervejs i processen. I det nedenstående vil underpunkterne blive uddybet. By
Læs mereKravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2
Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Letbane til lufthavnen. Fase 2 Region Hovedstaden udbud af letbaneanalyse til lufthavnen kravspecifikation - Juni 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen
COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund
Læs mereGodkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'
Punkt 13. Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum' 2017-012738 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender igangsætning af ovennævnte debat på 9
Læs mereByudvikling i Lyngby-Taarbæk Kommune
Byudvikling i Lyngby-Taarbæk Kommune Trine Tybjerg Afdelingsleder for Plan og Erhverv Netværkskonferencen Kom i dialog med bygherrer, rådgivere og entreprenører i Lyngby, Rudersdal og Furesø den 2/10 2017
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereDEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan
DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning
Læs mereHvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen
Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv
Læs mereGodkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Nørresundby
Punkt 5. Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Nørresundby 2019-025285 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender igangsætning af ovennævnte fordebat i perioden
Læs mereINVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:
INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by
Læs mereFREMGANG I FÆLLESSKAB
FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske
Læs mereFremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter
Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for
Læs mereKommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne
Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i hovedstadsområdet 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,
Læs mereOdense fra stor dansk by til dansk storby
Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed
Læs mereKommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017
Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereMovia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer
Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og
Læs mereLetbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik
Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereUDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE
TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK
Læs mereNotat Struktur for temadrøftelse om attraktiv bosætning i Planstrategi 2019
Notat Struktur for temadrøftelse om attraktiv bosætning i Planstrategi 2019 Til grund for arbejdet med Planstrategi 2019 ligger den vision for kommunens udvikling, som Byrådet udformede i forbindelse med
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs mereMasterplan Hersted Industripark
Masterplan Hersted Industripark 1. Fastlæggelse af bebyggelsesprocenter 2. Modeller for privat medfinansiering af byudvikling i HIP 3. Scenarie for byudvikling i HIP 4. Udkast til masterplan Parametre
Læs mereKommuneplan 2015 Den sammenhængende by
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater
Læs mereBæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning
Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune Vida Christeller Center for Byplanlægning Fingerplanen Kommuneplan 2015 1. Grøn boligby 6. Infrastruktur 2. Sammenhængende by 5. Greater Copenhagen 3. Kvalitet
Læs mereByen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed
Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse
Læs mereStatus på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)
Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse
Læs mereKira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes styrkepositioner
Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner Trafikalt knudepunkt i Hovedstadsregionen Høje-Taastrup Kommune er placeret lige dér, hvor hovedstadsområdet åbner sig mod resten af landet. Kommunen er et knudepunkt
Læs mereSIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET
Læs mereByplanlægning. Indhold
Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår
Læs mereBorgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Vollsmose 2020-bestyrelsen til udvalget, at byrådet godkender:
6. "Fremtidens Vollsmose" - Byudvikling og Infrastrukturplan Åbent - 2014/133021 Sagsresumé Landsbyggefonden har afsat en ramme på 220 millioner kr. til ny infrastruktur i Vollsmose under den forudsætning,
Læs mereProjektchef Kristian Bransager 6 MAY 2015 COWI POWERPOINT PRESENTATION
Projektchef Kristian Bransager 1 De danske byer må bindes tættere sammen ". the analysis confirms that city productivity tends to increase with city size; doubling city size is found to be associated with
Læs mereGENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013
GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og
Læs mereHvad har du af planer for de næste 10 år?
Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereFælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen
Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008
Læs mereISHØJ PLAN- OG KLIMASTRATEGI Ishøj Kommune
ISHØJ PLAN- OG KLIMASTRATEGI 2012 Ishøj Kommune DEN RØDE TRÅD I ARBEJDET MED PLAN- OG KLIMASTRATEGI 2012 Alt skal ikke ske samme sted, men der skal være steder til alle. Ishøj er en kommune med oplevelser
Læs mere10. Udviklingsudvalget Anlæg
10. Udviklingsudvalget Anlæg Skattefinansieret anlæg 10. Udviklingsudvalget Skattefinansieret anlæg Byen til Vandet... 3 C2C CC Klimabåndet... 5 Byen til Vandet opsparing til Klimabro... 7 Udvalg Udviklingsudvalget
Læs mereDEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.
DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse
Læs mereBæredygtig trafik i Køge Kyst
1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter
Læs mereBILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027
BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget
Læs mereBYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016
BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter
Læs mereForslag til lavere og tættere bebyggelsesplan i Lisbjerg
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C 2. marts 2018 Forslag til lavere og tættere bebyggelsesplan i Lisbjerg Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Byråd har vedtaget en Udviklingsplan
Læs mereHERSTED INDUSTRIPARK PROFIL, HISTORIE OG FREMTID
HERSTED INDUSTRIPARK PROFIL, HISTORIE OG FREMTID FAKTA om Hersted Industripark Albertslund Skovbyerne Hersted Industripark er 160 hektar. Der forventes at være en restrummelighed i området på 1.000.000
Læs mereUdvikling i Furesø Kommune. ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør
ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør Furesø fra 1850 til 2018 1850 2018 Område 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2018 Værløse 2.546 5.072 9.936 16.339 16.835 18.664 19.163 20.041 Farum 4.074 8.072 15.611
Læs mereLetbane og mobilitetssamarbejde langs Ring 3. By- og Miljødirektør Maj Green, KTC oktober 2018
Letbane og mobilitetssamarbejde langs Ring 3 By- og Miljødirektør Maj Green, KTC oktober 2018 Letbane på Ring 3 28 km. 29 stationer 27 togsæt 14 omformerstationer og 2 i reserve 1 kontrol/vedligeholdelsescenter
Læs mereAfdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014
Kommuneplanlægning l 2014-20172017 AAA Niels-Peter Mohr Niels Peter Mohr Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014 Baggrund - Kommuneplan 2009 og 2013 AAA - Byrådskonferencer og budgetforhandlinger
Læs merePLANSTRATEGI EN LEVENDE BY
PLANSTRATEGI 2016 - EN LEVENDE BY INDHOLD Forord Indledning Strategi A. Job og erhverv B. Detailhandel C. Infrastruktur D. Boliger E. Bykvalitet F. Kommunal service Planlægning siden vedtagelsen af Kommuneplan
Læs mereEVENT DESCRIPTION RES-e Regions
EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereByvision og Letbane i Ring 3. TØF 1. oktober 2012
Byvision og Letbane i Ring 3 TØF 1. oktober 2012 Projektet: et storskala byudviklingsprojekt en fælles byvision fælles omdannelsesstrategier en kobling af by- og trafikudvikling 5..Udvikling af den
Læs mereKunsten at skabe by - eller Byudvikling i Aalborg v. Peder Baltzer Nielsen Stadsarkitekt, Aalborg.
Kunsten at skabe by - eller Byudvikling i Aalborg v. Peder Baltzer Nielsen Stadsarkitekt, Aalborg. Debatoplæg fra Nordic City Network 2018 Demokratisk byudvikling Byplanlægning er lederskab. Politik og
Læs mere