Undervisningsplan for social- og sundhedshjælperuddannelsen ved Randers Social- og Sundhedsskole
|
|
|
- Johan Poulsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undervisningsplan for social- og sundhedshjælperuddannelsen ved Gældende fra 1. januar 2014
2 1 RANDERS SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLE Praktiske oplysninger om skolen Pædagogiske og didaktiske overvejelser Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser 10 2 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN TRIN Optagelse på social- og sundhedshjælperuddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsens opbygning Grundfagsniveauer Valgfrit specialefag Valgfag Bedømmelsesplan Praktikuddannelsen Din personlige uddannelsesplan 23 3 LÆRINGSAKTIVITETER Skoleperiode Introduktion til social og sundhedsuddannelsen, trin Tema 1: Social og sundhedshjælperen som fagperson Tema 2: Ældres hverdagsliv Tema 3: Livsstil og sundhed Tema 4: Krop og kost Tema 5: Krop og bevægelse Tema 6: Kommunikation og samarbejde Tema 7: Arbejdsmiljø og ergonomi Læringsaktivitet - 2.skoleperiode 43 2
3 3.11 Tema 8: Fagsprog og dokumentation Tema 9: Det komplekse borgerforløb Tema 10: Palliativ pleje og omsorg Valgfag: 1 uge Tema 11: Senhjerneskader Tema 12: Livsstilsrelaterede sygdomme Tema 13: Psykisk sygdom og misbrug Læringselement: Specialefag Læringsaktivitet 3.skoleperiode 63 4 MÅL FOR GRUNDFAGENE Dansk Naturfag Engelsk 74 5 UDDANNELSESBEKENDTGØRELSE 74 6 UDDANNELSESORDNING FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN 74 3
4 1 1.1 Praktiske oplysninger om skolen Praktiske oplysninger om skolen, dagligdagen på skolen og uddannelserne finder du på skolens hjemmeside Her finder du også oplysninger om arbejdstid, regler for fremmøde, regler for orlov samt procedure for klager. I undervisningsplanen refereres og henvises til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 816 bekendtgørelse om uddannelsen i den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, Omsorg og Pædagogik. Bekendtgørelse nr. 834 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Bekendtgørelse nr. 863 bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Bekendtgørelse nr. 876 bekendtgørelse om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv og om vejledning som led i fastholdelse af elever, kursister og studerende i uddannelse. Bekendtgørelse nr om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne samt ændringsbekendtgørelse. 1.2 Pædagogiske og didaktiske overvejelser Din uddannelse tilrettelægges i en vekselvirkning mellem skole- og praktikperioder med udgangspunkt i din motivation, erfaringer og forudsætninger. I uddannelsen anvendes forskellige metoder og undervisningsmidler i samarbejde mellem underviser/praktikvejleder og dig som elev. Vekselvirkningen giver dig mulighed for at gøre faglige og praktiske erfaringer, og bruge og reflektere over den teori du lærer. Skole- og praktikperioder vil gensidigt supplere og understøtte hinanden og de planlægges, så der er en progression i og sammenhæng mellem disse. I skole- og praktikperioder lægges der vægt på, at du får mulighed for at udpege og drøfte uddannelsens kerneområder, dilemmaer og modsætninger og reflektere over uddannelsens indhold, lære at agere i modsætninger og at håndtere valgsituationer. Gennem uddannelsen vil du komme til at beskæftige dig med informationsteknologi, innovation og internationale aspekter. 4
5 Du vil gennem uddannelsen udvikle faglige kompetencer med henblik på aktiv deltagelse i et arbejdsliv, hvor forandring, omstilling, udvikling og fortsat læring er et vilkår. Du skal udvikle forståelse for samt få lyst til og interesse for videre uddannelse. Uddannelsen er tilrettelagt sådan, at simple opgaver afløses af mere komplekse opgaver, hvilket gør at du hele tiden udfordres og udvikler dig. Vi forventer at du gennem uddannelsen udvikler selvstændighed og evne til at søge vejledning. Din faglige identitet udvikles løbende i forbindelse med udviklingen af dine faglige kompetencer. Din evne til at reflektere over egen læring støttes aktivt gennem den vejledning, du modtager i skoleperioderne og i praktikperioderne. Tematiseret undervisning Skoleundervisningen organiseres i temaer, hvor fagene støtter hinanden. Den tematiske undervisning tager udgangspunkt i praktiske situationer beskrevet i cases og problemstillinger fra dit kommende arbejdsområde. Undervisningen understøtter således den praksislæring, der foregår i praktikken. Dette er med til at styrke din forståelse af tværfaglige sammenhænge og udviklingen af dine faglige kompetencer. Simulation vil være en naturlig del af undervisningen. Du får mulighed for at fordybe dig i temaer og emner, der er relevante og almindelige for fagområderne. Temaerne giver dig mulighed for at arbejder opsøgende, undersøgende, analyserende og reflekterende. Hvis du har fået godskrivning for enkelte grundfag eller områdefag er du forpligtet til at følge den tematiserede undervisningen, hvori faget indgår. Læringsmiljø på skolen Skolen har et læringsmiljø, hvor læringsmulighederne er alsidige og fleksible. Du indgår i et forpligtende fællesskab, hvor det forventes at du arbejder med de læringsaktiviteter, der passer til dig med hensyn til udfordring, indhold, niveau og måder at lære på. Undervisningen på tilrettelægges og gennemføres af fagligt og pædagogisk kompetente undervisere. En uges undervisning svarer til en 37 timers arbejdsuge. Ud over de fastlagte undervisningslektioner kan skolen tilbyde mulighed for at deltage i en 5
6 række læringsaktiviteter så som studiecafé, studiegruppe og kontaktlærersamarbejde. I læringsaktiviteterne indgår bevægelse/motion som en naturlig del. Hvis en underviser er fraværende gennemføres undervisningen som planlagt. En af de øvrige undervisere vil så vidt muligt vikariere. Kontaktlærer Du får tilknyttet en kontaktlærer i hele uddannelsesforløbet. Formålet med kontaktlærerfunktionen er at understøtte din faglige og personlige udvikling i løbet af uddannelsen. I skoleperioderne vil din kontaktlærer indkalde dig til kontaktlærersamtaler, der tager udgangspunkt i din personlige uddannelsesplan. Den personlige uddannelsesplan Ved afslutning af hver skoleperiode udarbejdes en skolevejledning. Kontaktlæreren koordinerer også klassens aktiviteter og fælles aftaler. Specialpædagogisk bistand Skolen tilbyder specialpædagogisk bistand til de elever, der har behov for det. Skolen har tilknyttet en specialpædagogisk koordinator, hvis opgave er at støtte og fastholde elever med særlige pædagogiske behov i uddannelserne. Der kan tilbydes specialpædagogisk bistand i form af screening af elever med læse-/skriveproblemer studiestøttetimer lektiehjælp praktikbesøg særlig personlig rådgivning hjælpemidler i form af lydbøger, it-rygsæk etc. særlige vilkår i forbindelse med prøveafvikling Se i øvrigt: Uddannelsesvejledning Skolen tilbyder dig vejledning om gennemførelse af din uddannelse. Vejledningen tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen som individuel eller kollektiv vejledning, der gensidigt støtter og supplerer hinanden. (BEK 6
7 nr og 10, Bekendtgørelse om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv og om vejledning som led i fastholdelse af elever, kursister og studerende i uddannelse). Den individuelle vejledning tager udgangspunkt i dine personlige forudsætninger og i formålet, indholdet og strukturen af den uddannelse, som du er tilmeldt eller begyndt på. Den individuelle vejledning indeholder vejledning om valg af fag, fagniveauer, kurser, særlige moduler, specialeretninger, praktikforløb m.v., der indgår i den enkelte uddannelse, samt vejledning om faglige og personlige forhold, der har betydning for din gennemførelse af din uddannelse. Der henvises i øvrigt til Bekendtgørelse nr. 876 om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv og om vejledning som led i fastholdelse af elever, kursister og studerende i uddannelse. Se i øvrigt: Mentor og psykolog Der er ansat mentorer på social og sundhedsskolen. Mentorerne arbejder tæt sammen med kontaktlærerne omkring elevernes skole-livskompetencer. Mentorerne tilbyder gruppeforløb som Ta Ordet hvor elever kan mødes med andre elever med samme læringsudfordringer og Torsdags - cafe som skaber rammer for socialt samvær mellem skolens elever Psykolog Elever kan tilbydes samtaler med psykolog gennem en psykologisk rådgivning, der er tilknyttet ungdomsuddannelserne i Randers. Hovedformålet med samtalerne er at hjælpe elever med henblik på gennemførelse af uddannelsen. Psykologerne kan kontaktes efter henvisning fra uddannelsesvejlederen. Tosprogskoordinator Skolen har tilknyttet en tosprogskoordinator, som har til opgave at yde en ekstra indsats for rekruttering af tosprogede elever til uddannelserne og for at støtte og fastholde disse elever i deres uddannelsesforløb og derved medvirke til, at denne elevgruppe gennemfører uddannelsen på normeret tid. Tosprogskoordinatoren har mulighed for at yde særlig individuel vejledning for tosprogede elever under skoleuddannelsen men også i praktikuddannelsen i form af praktikbesøg. 7
8 Se i øvrigt: 8
9 Kompetencevurdering og personlig uddannelsesplan Skolen udarbejder inden for de første 14 dage af uddannelsen en uddannelsesplan til dig i Elevplan. Din uddannelsesplan udarbejdes bl.a. på grundlag af din tidligere skolegang og beskæftigelse. Planen omfatter en konkret vurdering af dine forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse herunder et evt. behov for supplerende undervisning. Vurderingen af dine kompetencer foretages ud fra Formelle kompetencer kompetencer du har papir på Realkompetencevurdering af dine uformelle kompetencer Dine muligheder for at gennemføre uddannelsen Vurdering af om du har behov for tiltag i form af specialpædagogisk støtte, ændret uddannelseslængde, behov for supplerende undervisning etc. Uddannelsesplanen fremgår af Elevplan, og du, skolen og praktikstedet er ansvarlige for at følge op på uddannelsesplanen og tage initiativ til evt. revision bl.a. på baggrund af den løbende vurdering. Faglige kompetencer Faglige kompetencer vurderes løbende i den daglige undervisning med udgangspunkt i læringsmål inden for de forskellige fag og temaer i uddannelsen. Faglige kompetencer vurderes også i forbindelse med skolevejledninger, standpunkts- bedømmelser og prøver herunder den afsluttende mundtlige prøve. 9
10 1.3 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser Skolens bedømmelsesplan Skolens bedømmelsesplan har til formål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt og vejledning i forhold til dette (BEK , stk. 6). Skolens bedømmelsesplan består af 5 dele, der skal dokumentere de faglige og personlige kompetencer, eleven har erhvervet sig i uddannelsen: 1. Den løbende vurdering 2. Skolevejledninger 3. Praktikerklæringer i praktikuddannelsen 4. Standpunktsbedømmelser eller prøver i områdefag og grundfag En afsluttende prøve (BEK og 35) Du vil løbende få en vurdering af dit standpunkt og din udvikling gennem uddannelsesforløbet. Dette vil foregå i den daglige undervisning og vil fremgå i beskrivelserne af læringsaktiviteterne for de enkelte uddannelser. Vurderingen skal bl.a. danne baggrund for skolevejledningen ved afslutning af en skoleperiode (BEK ). I slutningen af hver skoleperiode vil der blive udarbejdet en skolevejledning, der udtrykker dit standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål for skoleperioden (BEK ). Der kan også være en vurdering af eventuelle behov for supplerende skoleundervisning og for supplerende oplæring i praktikken. Skolevejledningen udformes og drøftes i samarbejde med eleven. Skolevejledningen er tilgængelig for elev og praktik i Elevplan. På tilsvarende vis vil der i slutningen af hver praktikperiode blive udarbejdet en praktikerklæring. I slutningen af uddannelsesforløbet gives standpunktskarakterer, eller der aflægges prøve i områdefag og grundfag. Dette er nærmere beskrevet i skolens prøvebestemmelser. Standpunktskaraktererne i skolevejledningen i den næstsidste skoleperiode er de afsluttende standpunktskarakter i fagene med mindre andet er aftalt i forhold til elevens uddannelsesplan. Se i øvrigt: 10
11 Prøver Ved bedømmelse af prøver og ved standpunktsbedømmelse af områdefag og grundfag samt ved uddannelsens afsluttende prøve anvendes den til enhver tid gældende bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (BEK stk. 4). Prøver og standpunktsbedømmelser er bestået, når eleven har opnået den til enhver tid gældende mindstekarakter. Prøver med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige. (BEK ) Prøverne afvikles som hovedregel på dansk. (BEK ) Opgaver ved prøver stilles af den enkelte institution. (BEK ) Prøven tager udgangspunkt i målene for faget. Ved en individuel prøve, hvor eksaminanden eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen ved praktiske og mundtlige prøver, herunder mundtligt forsvar af projekter. Institutionen kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering (BEK , stk. 4). Adgang til prøve Eleven aflægger prøve i et fag, når vedkommende har fulgt undervisningen i det pågældende undervisningsforløb eller har opnået godskrivning herfor, medmindre andet følger af reglerne om de enkelte uddannelser. Institutionen afgør, om eleven har opfyldt betingelsen (BEK ) Eleven indstilles til prøve, såfremt de af de respektive skoler beskrevne skriftlige opgaver er afleveret, og såfremt eleven har haft et tilfredsstillende fremmøde. For at elever kan aflægge den afsluttende prøve, skal hvert områdefag være bestået ved prøve eller standpunktsbedømmelse, og gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag skal være mindst karakteren 02. Ingen af karaktererne må være -03. Valgfri specialefag skal være bedømt Bestået (avanceret niveau). Standpunktsbedømmelsen i praktikuddannelsen (Praktikerklæringen) skal være bedømt Godkendt. Afsluttende prøver afholdes efter reglerne i 34 og 35. BEK
12 Prøvers antal, placering samt standpunktsbedømmelser Undervisningsministeriet udtrækker områdefag og grundfag til prøve se nærmere beskrivelse under den enkelte uddannelse. Uddannelse Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Besked til dig om hvilket fag du skal til prøve i 8 dage før prøvens afholdelse Grundfag Prøven i det udtrukne grundfag følger bestemmelserne for prøve i det pågældende grundfag. BEK nr af 16/11/2010 Områdefag Områdefagsprøven er mundtlig og tidsrammen for prøven er 30 minutter pr. elev inklusiv votering. Eksaminationen er individuel. Afsluttende prøve Uddannelsen afsluttes med en mundtlig prøve, der har til formål at vurdere og dokumentere elevens tilegnelse af de faglige kompetencer. Den afsluttende prøve afvikles i slutningen af uddannelsen. Den afsluttende prøve er mundtlig og varer 30 minutter pr. elev inklusiv votering. 12
13 2 Social- og sundhedsuddannelsen trin Optagelse på social- og sundhedshjælperuddannelsen Du har flere muligheder for at kvalificere dig til optagelse på trin 1, social- og sundhedshjælperuddannelsen. Du skal enten have gennemført grundforløbet til indgangen sundhed, omsorg og pædagogik eller du skal have mindst 1 års uddannelse erhvervet efter undervisningspligtens ophør eller du skal have mindst 1 års arbejdserfaring, der er erhvervet efter undervisningspligtens ophør efter folkeskoleloven eller du skal have anden relevant erfaring, der svarer til ovennævnte kvalifikationer, herunder kvalifikationer erhvervet i udlandet. Elever, der har gennemført grundforløbet fra indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik med kompetence til hovedforløbene til den pædagogiske grunduddannelse, hospitalsteknisk assistent eller tandklinikassistent har adgang til hovedforløbet efter 3.1. uden supplering. Godskrivning for dele af uddannelsen Elever har ret til at få godskrivning for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer. Godskrivning meddeles af skolen inden indgåelse af eventuel ansættelsesaftale. Godskrivning for dele af praktikuddannelsen gives på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse inden for social- og sundhedsområdet, det pædagogiske område eller beslægtede beskæftigelsesområder. Elever med minimum 1 års erfaring fra området (hjemmeplejen eller plejehjem) vil kunne få afkortet praktikuddannelsen med normalt 50 %. Elever med minimum 2 års erfaring fra området (hjemmeplejen eller plejehjem) vil kunne få afkortet praktikuddannelsen med minimum 95 %. Godskrivning for dele af skoleundervisningen gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning eller på baggrund af realkompetencer, der står mål med grundfag og områdefag på de relevante niveauer. Godskrivning for prøver kan ikke gives for en hel uddannelse eller for centrale dele i et sådant omfang, at uddannelsen ikke kan anses for gennemført. Skolen skal tilbyde eleven undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning eleven fritages for. (BEK stk.4) 13
14 Skolen tilbyder undervisning i godskrevne grundfag på et højere niveau. Engelsk tilbydes dog højest på D-niveau og dansk og naturfag på C-niveau. Ønsker eleven undervisning på højere niveau end de nævnte, kan der indgås samarbejdsaftaler med andre erhvervsuddannelsesinstitutioner. 2.2 Social- og sundhedshjælperuddannelsens opbygning Social- og sundhedshjælperuddannelsen, trin 1 er en vekseluddannelse med 3 skoleperioder og 2 praktikperioder. Uddannelsen tager 14 måneder, hvoraf skoleuddannelsen udgør 24 uger. Social- og sundhedshjælperuddannelsen ser således ud: Skole 11 uger Praktik ca. 15 uger Skole 11 uger Praktik ca. 15 uger Skole 2 uger Afvigelser på dage forekommer, du kan se det nøjagtige for dit optag på skolens hjemmeside under skole/praktikplan. Undervisningen på skolen består af områdefag, grundfag, valgfri specialefag og valgfag. Områdefagene og de valgfrie specialefag er centrale for udvikling af elevens erhvervsfaglige kompetencer. Grundfagene er almene og grundlæggende i forhold til uddannelsens faglige kompetencer. Valgfag bidrager til udviklingen af elevens faglige og personlige kompetencer. Varighed af de enkelte fag Områdefag Timeantallet er angivet i uger, men fagene er spredt ud over hele uddannelsen. Social- og sundhedssektoren Pleje og dokumentation Rehabilitering & social og sundhedsfaglig indsats Psykologi og kommunikation Arbejdsmiljø og ergonomi 2 uger 5 uger 3,5 uger 2,5 uger 1 uge Grundfag Dansk D-niveau Naturfag E-niveau 4 uger 2 uger 14
15 Engelsk E-niveau 2 uger Anden undervisning Valgfri specialefag Valgfag 1 uge 1 uge 2.3 Grundfagsniveauer Uddannelsens niveau for de tre grundfag er henholdsvis: Dansk D Engelsk E Naturfag E E niveau svarer til bestået 10.klasse i det pågældende fag. Du har mulighed for at vælge andre niveauer, dog skal niveauet være et trin højere, end det niveau eleven sidst har bestået. Hvis man f.eks. har bestået dansk i 10. klasse, skal man på social og sundhedshjælperuddannelsen vælge dansk på det næste trin, som er D niveau. Du får vejledning i forbindelse med valg af niveau. I vejledningen indgår, hvilke overvejelser du har i forhold til videreuddannelse. Der er mulighed for at fravælge engelsk og erstatte det med et andet fag fra fagrækken eller et andet niveau. Engelsk er dermed ikke obligatorisk, men hvis du ønsker at bruge din uddannelse som social- og sundhedshjælper som et skridt på vejen til at blive sygeplejerske eller til en anden mellemlang videregående uddannelse, bør du vælge at tage engelsk. Skolen kan vejleder dig om valg eller fravalg af engelsk. I nogle tilfælde kan du på et senere tidspunkt vælge et andet niveau i uddannelsen. Det vil altid ske i samråd med underviseren. Valget skrives i din uddannelsesplan. Ændring af niveau kan ikke ske efter, at der er udtrukket fag til eksamen. 15
16 2.4 Valgfrit specialefag På trin 1 skal der minimum vælges et valgfrit specialefag. Der kan udbydes valgfrit specialefag af en uges varighed i følgende emner: Borgere med psykisk sygdom Palliation 1 Demens 1 Rehabilitering 1 Velfærdsteknologi 1 Det valgfrie specialefag vurderes bestået/ikke bestået. Det er kompetencegivende og udbydes både internt og eksternt på skolen. Se beskrivelsen af de valgfrie specialefag på skolens hjemmeside: Valgfag I social- og sundhedshjælperuddannelsen er der afsat en uge til valgfag. I denne uge kan eleven vælge mellem forskellige valgfag, som skolen har udviklet. Valgfagsrækken og beskrivelsen af valgfagene findes på skolens hjemmeside Valgfag er ikke formelt kompetencegivende og afsluttes med bedømmelsen gennemført/ikke-gennemført. 2.6 Bedømmelsesplan Bedømmelsesplanen for social- og sundhedshjælperuddannelsen er omfattet af skolens generelle bedømmelsesplan m.h.t. løbende evaluering, skolevejledninger, praktikerklæringer, standpunktsbedømmelser eller prøve i grundfag og områdefag og en afsluttende prøve. Prøver og standpunktsbedømmelser i skoleuddannelsen: Ministeriet for Børn og Undervisning udtrækker ét områdefag eller ét af grundfagene dansk eller naturfag til prøve. De øvrige område- og grundfag afsluttes med standpunktsbedømmelse. Elever og undervisere må tidligst 5 uger inden prøvens afholdelse få meddelt, hvilket fag der er udtrukket til prøve. Prøven i det udtrukne grundfag følger bestemmelserne for prøve i det pågældende grundfag. (jf. grundfagsbekendtgørelsen) Områdefagsprøven er mundtlig og følger skolens prøvebestemmelser for afvikling af prøve i områdefag. 16
17 Det udtrukne prøvefag afvikles i starten af sidste skoleperiode. Prøven er mundtlig. Hvis det udtrukne prøvefag er et grundfag, fremgår tidsrammen for grundfagsprøven af bestemmelserne i grundfagsbekendtgørelsen. Hvis det udtrukne prøvefag er et områdefag, er tidsrammen for prøven 30 minutter pr. elev inkl. votering. Eksaminationen er individuel. Til den afsluttende prøve trækker eleven en case, som danner grundlag for en mundtlig eksamination. Den afsluttende prøve afvikles i slutningen af uddannelsen. Prøven er mundtlig og varer 30 minutter pr. elev inkl. votering. Eksaminationen er individuel. 2.7 Praktikuddannelsen Formål Praktikuddannelsen skal give eleven mulighed for at tilegne sig erhvervsfaglig kompetence i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden for området. Tilrettelæggelse Praktikuddannelsen på trin 1 består af længerevarende forløb indenfor det primærkommunale område. Praktikuddannelsen tilrettelægges, så den understøtter elevens tilegnelse af målene for den praktiske og teoretiske undervisning i områdefag, grundfag, valgfri specialefag og valgfag samt gennem udførelse af og refleksion over de daglige arbejdsopgaver i praktikuddannelsen. Det involverede praktiksted planlægger praktikuddannelsen i overensstemmelse med uddannelsesordningen, den lokale undervisningsplan og ud fra de lokale muligheder. I tilrettelæggelsen af praktikuddannelsen og vejledningen i tilknytning hertil integreres informationsteknologien som kommunikationsog dokumentationsredskab. Eleven introduceres til generelle dokumentationsmetoder i skoleundervisningen, mens det er den ansættende kommunes ansvar at introducere eleven til kommunens konkrete dokumentationssystemer. 17
18 I begyndelsen af hvert skole- og praktikforløb formulerer eleven sammen med henholdsvis skole og praktiksted sine mål for den efterfølgende periode. Standpunktsbedømmelse i praktikken Ved slutningen af 1. praktikperiode udfærdiger praktikstedet en praktikerklæring, som indeholder en vejledende standpunktsbedømmelse: Godkendt / Ikke godkendt. Ved slutningen af 2. praktikperiode giver praktikstedet den endelige standpunktsbedømmelse, som skal være Godkendt for, at eleven kan gå op til den afsluttende prøve. Begge vurderinger sker ud fra de samlede mål for praktikken. Se nedenfor. Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: Begynderniveau Rutineret niveau Avanceret niveau Praktik 1 I praktik 1 begynder eleven at arbejde med de samlede mål for praktikuddannelsen. Eleven forventes at nå målene på begynderniveau. Der er tale om et vejledende niveau. Hvor langt eleven når i arbejdet med målene er individuelt og vil afhænge af elevens forudsætninger, individuelle mål og praktikstedets læringsmuligheder. Begynderniveau: At eleven kan udføre en opgave i en kendt situation eller under vejledning i en ukendt situation. På begynderniveau lægges vægt på lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveau grundlægges selvstændighed i opgaveløsningen. Ved afslutning af praktik 1 afgiver praktikstedet en vejledende standpunktsbedømmelse (praktikerklæring) på begynderniveau. Praktik 2 I praktik 2 arbejder eleven videre med at nå de samlede mål for praktikuddannelsen på henholdsvis et rutineret og et avanceret niveau. Elevens arbejde med at nå de samlede praktikmål på rutineret niveau betyder: 18
19 At eleven kan planlægge og gennemføre en opgave eller løse et problem i kendte situationer og omgivelser alene eller i samarbejde med andre. På rutineret niveau lægges vægt på udvikling af evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. Elevens arbejde med at nå de samlede praktikmål på avanceret niveau betyder: At eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave, kan løse et problem - også i ikke-rutine situationer - alene eller i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art. På avanceret niveau lægges der vægt på udvikling af evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. Ved afslutning af praktik 2 afgiver praktikstedet en standpunktsbedømmelse (praktikerklæring) vurderet i forhold til et avanceret niveau. Praktik i udlandet Det er muligt at afvikle dele af praktikuddannelsen i udlandet. Praktikophold i udlandet tilrettelægges individuelt. Praktikmødet Hvis skolen eller praktikstedet vurderer, at eleven har behov for et praktikmøde, vil praktikstedet kunne modtage besøg fra skolen. Som udgangspunkt vil det være skolens praktikkoordinator, der deltager i praktikmødet. 19
20 Praktikmål 1. Eleven kan varetage sit arbejdsområde som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med arbejdspladsens retningslinjer for aktindsigt, tavshedspligt og utilsigtede hændelser samt kommunens fastlagte kvalitetsstandarder samt efter behov søge hjælp hertil hos relevante kolleger eller samarbejdspartnere. 2. Eleven kan møde andre mennesker på en etisk, respektfuld og anerkendende måde og begrunde sin faglige indsats for kolleger, borgere og pårørende og kan se sin egen rolle i udviklingen af mellemmenneskelige relationer. 3. Eleven kan kende forskel på personlig pleje efter Serviceloven og grundlæggende sygepleje efter Sundhedsloven og kender praktikstedets praksis for delegering af sygeplejeopgaver. 4. Eleven kan professionelt og selvstændigt udføre sengeredning, personlig pleje og omsorg ud fra hygiejniske principper i såvel borgerens eget hjem som på plejecentre. 5. Eleven kan varetage personlig og praktisk hjælp, så borgeren kan bevare sin mulighed for livsudfoldelse og livskvalitet. 6. Eleven kan arbejde sygdomsforebyggende herunder observere ændringer i en borgers fysiske, psykiske og sociale sundhedstilstand samt reagere hensigtsmæssigt herpå. 7. Eleven kan på baggrund af observationer reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens almentilstand i forhold til kost og ernæring. 8. Eleven kan skelne mellem komplekse og ikke komplekse borgerforløb og kan vurdere, hvornår en tildelt borgers forløb kræver inddragelse af relevante fagprofessionelle kolleger. 9. Eleven kan reflektere over og forstå sin egen professionelle rolle i samarbejdet med relevante fagpersoner om borgerforløb herunder understøtte borgeren i at følge træningsplaner. 10. Eleven kan under hensyntagen til borgerens selvbestemmelsesret arbejde rehabiliterende herunder motivere borgeren til egenomsorg med henblik på at bevare sin trivsel og praktiske funktionsevne i hverdagen i videst muligt omfang. 11. Eleven kan støtte, vejlede og igangsætte aktiviteter sammen med borgeren for at støtte borgeren i at mestre eget liv. 12. Eleven kan motivere og understøtte borgeren i forhold til sundhedsfremme under hensyn til livsstil og livsvilkår samt 20
21 kan informere borgeren om relevante tilbud om service, sundhedsfremme og forebyggelse i nærmiljøet. 21
22 13. Eleven kan dokumentere den planlagte og gennemførte indsats i pleje- og/eller handleplaner i overensstemmelse med arbejdspladsens retningslinjer herunder anvende elektroniske dokumentationssystemer. 14. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med social- og sundhedshjælperens kompetenceområde 15. Eleven kan kommunikere relevant og professionelt i mødet med borgere, pårørende og samarbejdspartnere. 16. Eleven kan kommunikere og optræde voldsforebyggende og konfliktdæmpende i forhold til borgere og pårørende for at tage vare på egen og andres sikkerhed. 17. Eleven kan forflytte en borger i overensstemmelse med de ergonomiske principper og kan anvende relevant velfærdsteknologi. 18. Eleven har kendskab til arbejdspladsens retningslinjer for arbejdsmiljø herunder principperne for voldspolitik og kriseberedskab. 19. Eleven kan udvise interesse og initiativ til kontinuerligt at lære og samarbejde. Bedømmelse: Godkendt eller ikke-godkendt. 22
23 2.8 Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder. Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om: Hvilket uddannelsesforløb, du planlægger at gennemføre Dine personlige mål med uddannelsen Grundfagsniveau Realkompetencevurdering og eventuelle fritagelser for undervisning/praktik Skolepraktikplan Oplæg til kontaktlærersamtaler og dine mål for den kommende praktikperiode samt referater fra samtalerne Uddannelsesplanen er samtidig dit redskab til at: blive bevidst om egen læring blive bevidst om egne faglige og personlige kompetencer forberede egen udviklingsproces og arbejde metodisk med denne Evaluere din egen udviklingsproces. Den social- og sundhedsfaglige udvikling i kommuner og region Skolen og det lokale uddannelsesudvalg diskuterer den social- og sundhedsfaglige udvikling i kommuner og regioner på deres møder. Det tilstræbes, at der mindst én gang årligt enten er et fælles besøg på en relevant institution eller et eksternt oplæg, der understøtter viden om udviklingen. Desuden er der etableret et fast mødeforum, skolepraktikrådet, med deltagelse af skolen samt de uddannelsesansvarlige fra alle de kommuner, den regionale psykiatri og de sygehuse, hvor eleverne er i praktik. Formålet med samarbejdet er at koordinere, drøfte og træffe beslutninger omkring principielle og overordnede forhold der berører sosu-uddannelserne. 23
24 3 Læringsaktiviteter 3.1 Skoleperiode Oversigt 1. skoleperiode Introduktion til uddannelsen TEMA 1: Social- og sundhedshjælperen som fagperson TEMA 2: Ældres hverdagsliv TEMA 3: Livsstil og sundhed TEMA 4: Krop og kost TEMA 5: Krop og bevægelse TEMA 6: Kommunikation og samarbejde Bedømmelse TEMA 7: Arbejdsmiljø og ergonomi Pulje; Ud i praktik 15 lekt. 30 lekt. 75 lekt. 12 lekt. 60 lekt. 60 lekt. 30 lekt. 18 lekt. 30 lekt. 3 lekt. Skoleperioden er inddelt i forskellige temaer med hver sit fokus inden for social og sundhedshjælperens kompetence - og fagområde I denne skoleperiode skal du lære social og sundhedshjælperens fagområde at kende. Du skal arbejde med områdefagene social og sundhedssektoren, pleje og dokumentation, rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats, psykologi og kommunikation samt grundfagene dansk og naturfag. Du skal tilegne dig det teoretiske grundlag for dele af de fagområder der udgør social og sundhedshjælperens kompetencer. Du vil gennem 1. skoleperiode skulle arbejde med din kompetenceudvikling på forskellige måder, f.eks. gennem simulationsøvelser, lommefilm, dialog med andre elever og underviser, fremlæggelser af case-arbejde. Du vil komme til at arbejde i grupper, par og individuelt og der vil i undervisningen blive lagt stor vægt på at udvikle dine samarbejdsevner. Du vil gennem læringsaktiviteten komme til at arbejde med de fagmål, der er relevante for de temaer der er knyttet til 1.skoleperiode, samt dele af de kompetencemål, der er social og sundhedshjælperuddannelses slutmål. I grundfaget dansk vil du arbejde med emner og tekster der handler om social og sundhedshjælperens fagområde. 24
25 Områdefaget arbejdsmiljø afsluttes i 1. skoleperiode og du vil få en karakter efter 7-trinsskalaen i dette fag. I slutningen af 1. skoleperiode er der en bedømmelse af din kompetenceudvikling i forhold til fagenes mål og uddannelsens kompetencemål og du vil få en vejledende standpunktskarakter. Varighed: skoleperiode varer 11 uger. Din arbejdstid vil svare til 37 timer pr. uge. Som en del af din arbejdstid skal du arbejde selvstændigt eller i samarbejde med dine elevkammerater med eksempelvis: Casearbejde, der knytter sig til det aktuelle tema. Refleksioner i forhold til din egen kompetenceudvikling. (logbog, noter, mindmaps) Læse tekster som forberedelse til undervisningen. Fordybelse i emner som forberedelse af en fremlæggelse. (f.eks. ved brug af interview, studiebesøg, IT, video) Arbejde med personlige mål, som forberedelse til praktikken. Elevforudsætninger: Du er i gang med uddannelsen til social og sundhedshjælper og vi forventer, at du deltager aktivt, åbent og nysgerrigt. 25
26 3.2 Introduktion til social og sundhedsuddannelsen, trin 1 Formålet er, at du lærer uddannelsens opbygning at kende og får de praktiske oplysninger der er nødvendig for dit videre forløb her på skolen. Varighed: 2,5 dage Indhold: Velkomst Praktiske oplysninger om skolen Introduktion til biblioteket. Introduktion til kontaktlærerordning. Introduktion til Elevplan og First Class Læringselement: 3.3 Tema 1: Social og sundhedshjælperen som fagperson. Formålet med temaet er, at du får en introduktion til arbejdes og kompetenceområdet for en social- og sundhedshjælper. Varighed: 1 uge Indhold i temaet: Du skal arbejde videre med social og sundhedshjælperuddannelsens fag og fagmål, så du kender dit fag, inden du skal i snusepraktik. Hvilket ansvar du har som social og sundhedshjælper og hvordan du forholder dig til din tavshedspligt. Hvordan du møder borgeren med etik og respekt og tager hensyn til borgerens ret til selvbestemmelse. Hvordan du yder professionel omsorg og pleje ud fra borgerens ønsker og behov. Du skal arbejde med dosering af rengøringsmidler og planlægning af rengøring. I temaet indgår disse fag og fag mål: Social og sundhedssektoren: 3. Eleven kan forklare, hvad rollen som fag- og myndighedsperson indebærer. 4. Eleven kan forklare det, der er relevant for social- og sundhedshjælperen at vide om lovgivning og vejledninger inden for området så 26
27 som videregivelse af oplysninger, tavshedspligt, patientsikkerhed herunder utilsigtede hændelser og sygeplejefaglige optegnelser. Pleje og dokumentation: 1. Eleven kan identificere pleje- og omsorgsopgaver ud fra en forståelse af menneskets grundlæggende fysiske, psykiske og sociale behov. 5. Eleven kan forklare, hvornår social- og sundhedshjælperen skal henholdsvis udføre plejen eller støtte borgeren i selv at udføre den. Rehabilitering og social sundhedsfaglig indsats: 6. Eleven kan forklare, hvordan praktisk hjælp planlægges og evalueres, herunder håndtering af post, bank og penge, samt hvordan social og sundhedshjælperen foretager miljørigtig tøjvask og rengøring. Naturfag: 2. Eleven kan anvende matematiske udtryk og beregninger i sammenhæng med naturfaglige arbejde. 3. Eleven kan arbejde eksperimentelt med faget gennem f.eks. forsøg, undersøgelse, eksperiment, observation eller iagttagelse 5. Eleven kan arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier 8. Eleven kan dokumentere og selvstændigt formidle resultater af arbejdet med naturfaglige emner. Dansk: Der arbejdes med alle mål. Læringsmiljø og metode: Du kommer til at arbejde med cases og praktiske øvelser. Der vil være gruppearbejde og oplæg fra de forskellige undervisere. Du bliver introduceret til arbejdsmetoden i forbindelse med faget pleje og dokumentation, så du lærer at se, hvilke fokusområder en case indeholder. Det kan være ud fra billeder, video eller et interview med en borger. Vi forventer, at du deltager aktivt i både de praktiske øvelser og de teoretiske opgaver. 27
28 Læringselement: 3.4 Tema 2: Ældres hverdagsliv Formålet med temaet er, at du kan møde borgeren med forståelse af den kulturelle, samfundsmæssige og psykologiske udvikling borgeren har gennemlevet. Du skal udvikle opmærksomhed på dine egne normer, holdninger, og forestillinger, så du kan samarbejde ud fra en anerkendende holdning til borgeren. Varighed: 2, 5 uge. Indhold i temaet: Du skal forklare, hvordan du vil planlægge og udføre personlig pleje. Du vil arbejde med menneskets identitet og grundlæggende behov. Hvilken betydning de fysiske og psykiske aldringsprocesser har for en borger. Hvordan du støtter borgerens egenomsorgsevne. Hvordan du arbejder med lovgivning og vejledninger, f.eks. i forbindelse med videregivelse af oplysninger, tavshedspligt, patientsikkerhed og sygeplejefaglige optegnelser. Hvordan du arbejder ud fra borgerens ret til selvbestemmelse og demokratiske rettigheder. Du skal arbejde med de socialpolitiske målsætninger og de lokale kvalitetsstandarder. Hvordan du anvender professionel kommunikation og en anerkendende tilgang i samarbejdet med borgeren. Hvordan normer, holdninger, fordomme og kultur kan indvirke på dit og borgerens samarbejde. Du vil få en introduktion til begrebet rehabilitering. Hvordan du arbejder aktiverende og hvilken betydning aktiviteter har for borgeren. Hvordan du inddrager borgerens livshistorie og netværk i dit samarbejde med borgeren. I temaet indgår disse fag og fag mål: Social og sundhedssektoren: 28
29 2. Eleven kender de social- og sundhedspolitiske målsætninger og lokalt fastlagte kvalitets-standarder og serviceniveauer og kan reflektere over disses betydning for arbejdet som social- og sundhedshjælper. 4. Eleven kan forklare det, der er relevant for social- og sundhedshjælperen at vide om lovgivning og vejledninger inden for området så som videregivelse af oplysninger, tavshedspligt, patientsikkerhed herunder utilsigtede hændelser og sygeplejefaglige optegnelser. 5. Eleven kan forklare reglerne for magtanvendelse, og hvordan borgerens selvbestemmelse og demokratiske rettigheder respekteres i social og sundhedshjælperens arbejde. Pleje og dokumentation: 1. Eleven kan identificere pleje- og omsorgsopgaver ud fra en forståelse af menneskets grundlæggende fysiske, psykiske og sociale behov. 2. Eleven kan forklare principperne for observation af borgerens almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion herunder den fysiske og psykiske aldringsproces, og kan forklare, hvordan der skal reageres på observationerne, herunder typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, gener forårsaget af immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd. 4. Eleven kan forklare, hvordan personlig hygiejne og pleje planlægges, udføres og evalueres med omsorg og respekt for det enkelte menneske med udgangspunkt i en forståelse af den alderssvækkedes borgers behov og med et kendskab til de hyppigst forekommende kroniske sygdomme som demens, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse, hjertekarsygdomme og apopleksi. 9. Eleven kan forklare hvordan man skifte linned og reder seng ud fra viden om hygiejniske principper og borgerens ønsker, vaner og behov. Psykologi og kommunikation: 1. Eleven kan forklare, hvordan identitet, normer, holdninger og fordomme har betydning for arbejdet som social- og sundhedshjælper, og kan reflektere over egne holdninger i forhold til en professionel praksis. 2. Eleven kan reflektere over betydningen af egen og andres kultur i relationen til borgere, pårørende og kolleger. 3. Eleven kan forklare hvordan man som social og sundhedshjælper anvender en anerkendende tilgang i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger. 29
30 4. Eleven kan forklare hvordan man som social og sundhedshjælper kommunikerer med borgere og patienter og kan herunder forklare betydningen af verbal og nonverbal kommunikation som redskab i plejen og i samarbejde med borgere, pårørende og kolleger. Rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats: 1. Eleven kan ud fra viden om borgerens behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle rehabiliterende indsats. 3. Eleven kan forklare, hvordan man med en pædagogisk tilgang kan inddrage borgerens livshistorie, når social og sundhedshjælperen skal motivere og understøtte borgere i at bevare sundhed, trivsel og funktionsevne i forhold til daglig livsførelse. 5. Eleven kan forklare netværkets betydning for borgerens rehabilitering i den social- og sundhedsfaglige indsats og kan forklare, hvordan social - og sundhedshjælperen vejleder borgeren om kommunale, private og frivillige aktivitetstilbud. 7. Eleven kan forklare hvordan praktisk hjælp tilrettelægges og evalueres ud fra borgeres behov for og evne til egenomsorg og kan forklare, hvordan borgere inddrages. Dansk: Der arbejdes med alle mål. Læringsmiljø og metode: Der vil være holdundervisning og gruppearbejde. I løbet af temaet skal du arbejde med hvordan en pædagogisk tilgang kan bruges som arbejdsredskab når du skal arbejde professionelt med at bevare borgerens funktionsevne. 30
31 Læringselement: 3.5 Tema 3: Livsstil og sundhed. Formålet med temaet er, at du får viden om relevant lovgivning, sundhedspolitik og livsstilsfaktorer. Derudover skal du tilegne dig viden om begreberne sundhedsfremme og forebyggelse. Varighed: 2 dage Indhold i temaet: Du skal arbejde med sundhedspolitik, serviceloven og sundhedsloven. Du skal arbejde med socialpolitiske målsætninger og du bliver introduceret til lokalt fastlagte kvalitetsstandarder. Du skal arbejde med livsstilsfaktorer og motivation. Hvordan du arbejder med begreberne forebyggelse og sundhedsfremme. Hvordan du tager udgangspunkt i borgerens livshistorie, når du skal motivere borgeren til livsstilsændringer. I temaet indgår disse fag og fag mål: Social og sundhedssektoren: 1. Eleven kan forklare social- og sundhedshjælperens opgaver ud fra Serviceloven og Sundhedsloven. 2. Eleven kender de social- og sundhedspolitiske målsætninger og lokalt fastlagte kvalitets-standarder og serviceniveauer og kan reflektere over disses betydning for arbejdet som social- og sundhedshjælper. Rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats: 2. Eleven kan forklare hvordan man motiverer og understøtter borgere i forhold til sundhedsfremme ud fra en forståelse af, hvordan livsstilsfaktorerne kost, rygning, alkohol og motion påvirker sundheden. 3. Eleven kan forklare, hvordan man med en pædagogisk tilgang kan inddrage borgerens livshistorie, når social og sundhedshjælperen skal motivere og understøtte borgere i at bevare sundhed, trivsel og funktionsevne i forhold til daglig livsførelse. Læringsmiljø og metode: Der vil være teoretiske oplæg og gruppearbejde. Du skal arbejde bevidst med din forståelse af sundhedspolitik og livsstilsfaktorer. Læringselement: 31
32 3.6 Tema 4: Krop og kost Formålet med temaet er, at du får viden om kroppens opbygning og funktion og hvilken betydning kosten har for sundhed og forebyggelse af sygdom. Varighed: 2 uger Indhold i temaet: Du arbejder med hvordan kroppen fungerer og hvilke aldersforandringer der sker fysisk og psykisk. Du skal arbejde med menneskets behov for kost og drikke og hvordan maden fordøjes og væsken udskilles. Du skal arbejde med næringsstoffers opbygning Hvordan du observerer og planlægger handlinger i et samarbejde med borgeren for at forebygge sygdomme i forbindelse med ændret kost og væskeindtagelse. Hvordan du observerer og reagerer på fejlernæring hos borgeren. Du arbejder med hygiejne, mikroorganismer og forebyggelse af infektioner og smittespredning. Du arbejder med betydningen af ernæringsrigtig kost og energigivende stoffer samt anretning af mad i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde hos borgeren. Du arbejder med kost i forhold til diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse, hjertekarsygdomme og apopleksi. I temaet indgår disse fag og fag mål: Pleje og dokumentation: 2. Eleven kan forklare principperne for observation af borgeres almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion herunder den fysiske og psykiske aldringsproces, og kan forklare, hvordan der skal reageres på observationerne, herunder typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, gener forårsaget af immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd. 4. Eleven kan forklare, hvordan personlig hygiejne og pleje planlægges, udføres og evalueres med omsorg og respekt for det enkelte menneske med udgangspunkt i en forståelse af den alderssvækkedes borgers be- 32
33 hov og med et kendskab til de hyppigst forekommende kroniske sygdomme som demens, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse, hjertekarsygdomme og apopleksi. 6. Eleven kan forklare, hvordan viden om ernæringsrigtig kost, anretning af mad og måltidets betydning kan anvendes i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i forhold til ældre og udsatte borgere. 10. Eleven kan forklare, hvordan man som social og sundhedshjælper forebygger smittespredning ud fra en forståelse af de generelle hygiejniske retningslinjer og af grundlæggende mikrobiologi. Naturfag: 2. Eleven kan anvende matematiske udtryk og beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde. 3. Eleven kan arbejde eksperimentelt med faget gennem f.eks. forsøg, undersøgelse, eksperiment, observation eller iagttagelse. 4. Eleven kan forholde sig til naturfagenes betydning for den teknologiske udvikling og for dens påvirkning af mennesket, erhverv og samfund. 5. Eleven kan arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier. 6. Eleven kan søge, udvælge og anvende relevante naturfaglige informationer fra forskellig informationskilder. 7.eleven kan anvende relevante IT-værktøjer til f.eks. informationssøgning, beregninger og dokumentation. 8. Eleven kan dokumentere og selvstændigt formidle resultater af arbejdet med naturfaglige emner. Dansk: Der arbejdes med alle mål i faget. 33
34 Læringsmiljø og metode: Du vil blive præsenteret for teoretiske oplæg og du skal arbejde praktisk med fagene i køkkenet og i øvelokalet. Du kommer til at arbejde individuelt og sammen med dine elevkammerater i par eller grupper. Du vil arbejde med cases i en del af dette tema. Du vil bruge cases som udgangspunkt for observationer, handlinger og konkrete forslag til pleje og omsorg i forhold til sygdomme der er relateret til kost, væske og infektionssygdomme hos yngre og ældre borgere. Du skal arbejde med at begrunde dine handlinger fagligt og med respekt for borgerenes ønsker og aktive deltagelse. 34
35 Læringselement: 3.7 Tema 5: Krop og bevægelse. Formålet med temaet er, at du får viden om kroppens opbygning og funktion, med fokus på bevægeapparatet, kredsløbet, åndedrættet og nervesystemet. Du får viden om betydningen af at igangsætte fysiske aktiviteter. I dette tema skal du også have kendskab til, hvordan du kan arbejde med velfærdsteknologi i dit arbejde som social og sundhedshjælper. Formålet i dette tema er også, at du får førstehjælp og brandbekæmpelse. Varighed: 2 uger Indhold i temaet: Du arbejder med bevægeapparatet, nervesystemet, kredsløbet og åndedrættet. Hvordan du kan motivere borgeren til at leve et aktivt liv for at forebygge sygdom og fremme sundhed. Hvordan du kan støtte borgere i at følge træningsplaner. Du arbejder med hvilke konsekvenser immobilitet har for borgere. Du arbejder med hvordan velfærdsteknologi kan fremme borgeres funktionsevne. Du skal gennemføre og bestå førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. I naturfag arbejder du med syre-base, PH og enzymer i rengøringsmidler og vaskepulver. I temaet indgår disse fag og fag mål: Pleje og dokumentation: 2. Eleven kan forklare principperne for observation af borgeres almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion herunder den fysiske og psykiske aldringsproces, og kan forklare, hvordan der skal reageres på observationerne, herunder typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, gener forårsaget af immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd. 15. Eleven opnår teoretisk viden og praktiske færdigheder svarende til grundfaget førstehjælp og elementærbrandbekæmpelse 0,5 uge jvf. 35
36 Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne. Rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats: 1. Eleven kan ud fra viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle rehabiliterende indsats. 2. Eleven kan forklare, hvordan man motiver og understøtte borgere i forhold til sundhedsfremme ud fra en forståelse af, hvordan livsstilsfaktorerne kost, rygning, alkohol og motion påvirker sundheden. 8. Eleven kan forklare, hvordan det forebyggende arbejde kan udføres i samarbejde med borgeren, herunder hvordan borgere støttes i at følge træningsplaner. 9. Eleven kan forklare, hvordan relevant velfærdsteknologi anvendes for at fremme borgeres funktionsevne med respekt for borgeres opfattelse af livskvalitet. Dansk: Der arbejdes med alle mål Naturfag: Der arbejdes med alle mål Læringsmiljø og metode: Du kommer til at arbejde praktisk i dette tema og du skal deltage aktivt i fysiske aktiviteter ude og inde. Meget af undervisningen vil være gruppearbejde og cases, hvor du arbejder med opgaver, der sætter dig i stand til at anvende teorien i praksis. Der er også mulighed for mindre studiebesøg f.eks. i forhold til at studere velfærdsteknologi i dette tema. Du skal arbejde praktisk med både førstehjælp og brandbekæmpelse. 36
37 Læringselement: 3.8 Tema 6: Kommunikation og samarbejde. Formålet med temaet er, at du lærer at arbejde bevidst med kommunikation, så du får det bedst mulige samarbejde med borgere, pårørende og kolleger. Varighed: 1 uge Indhold i temaet: Hvordan du indgår i det tværfaglige samarbejde. Hvordan du samarbejder og bruger anerkendende kommunikation. Hvordan du kommunikerer med borgere og anvender verbal og nonverbal kommunikation. Hvordan du forebygger konflikter og vold i dit samarbejde med borgere med en demenssygdom, et misbrug eller en psykisk sygdom. Hvordan du forebygger konflikter i dit samarbejde med borger, pårørende og kolleger. I temaet indgår disse fag og fag mål: Pleje og dokumentation: 4. Eleven kan forklare, hvordan personlig hygiejne og pleje planlægges, udføres og evalueres med omsorg og respekt for det enkelte menneske med udgangspunkt i en forståelse af den alderssvækkedes borgers behov og med et kendskab til de hyppigst forekommende kroniske sygdomme som demens, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse, hjertekarsygdomme og apopleksi. Psykologi og kommunikation: 3. Eleven kan forklare, hvordan man som social og sundhedshjælper anvender en anerkendende tilgang i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger. 4. Eleven kan forklare hvordan man som social og sundhedshjælper kommunikerer med borgere og patienter og kan herunder forklare betydningen af verbal og nonverbal kommunikation som redskab i plejen og i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger. 5. Eleven kan forklare, hvordan kommunikation kan anvendes til at forebygge konflikter i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger. Dansk: Der arbejdes med alle mål. 37
38 Læringsmiljø og metode: Du skal arbejde både i grupper og alene og du skal arbejde både teoretisk og praktisk med stoffet. Du skal prøve undervisningens teorier af i praksis, så du får færdigheder i at forebygge og løse konflikter ved at arbejde med situationsspil, cases, praktiske øvelser og refleksionsøvelser, oplæg og brug af feedback. Undervisningen vil både foregå i klasselokalet og i øvelokalet. Bedømmelse efter 1. skoleperiode Varighed: 3 dage Bedømmelsesgrundlag: Dagen før bedømmelsesdagene kl får du udleveret en case med relevante problemstillinger fra social og sundhedshjælperens hverdag. Du vil gennem casen komme til at arbejde med problemstillinger fra områdefagene social og sundhedssektoren, pleje og dokumentation, psykologi og kommunikation og rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats. Social - og sundhedssektoren Rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats case Pleje og dokumentation Psykologi og kommunikation 38
39 Du skal arbejde i lærerudpegede grupper med casen. I gruppen skal I bruge arbejdsmetoden på casen og udvælge relevante problemstillinger fra hvert områdefag. I skal udvælge én problemstilling fra hvert områdefag, I vil fordybe jer i. Gruppen skal forklare og reflektere og kan evt. demonstrere, de enkelte problemstillinger i casen og desuden gå i dialog med underviserne om de fire områdefag som helhed. Der vil ved selve bedømmelsen blive lagt vægt på: Jeres præsentation af casearbejdet, eksempelvis i form af situationsspil og lommefilm. Dialog med undervisere indenfor hvert af de 4 områdefag. Bedømmelseskriterier: Du vil ved fremlæggelse af casen blive vurderet efter: At du kender social og sundhedshjælperens kompetenceområde. Din evne til at udvælge relevante problemstillinger i casen fra de involverede områdefag. Begrundelser for dine handlinger ud fra din faglige viden. At du kan forklare, hvordan du vil planlægge og udføre handlinger i samarbejde med en borger, kolleger og pårørende. At du kan anvende et fagsprog for social og sundhedshjælperens fagområde. At du kender og kan reflektere over etiske og lovmæssige regler. At du kan reflektere over din egen læring. Dine undervisere giver ved 1. skoleperiodes afslutning en vejledende standpunktskarakterer efter 7- trinskalaen. 39
40 Læringselement: 3.9 Tema 7: Arbejdsmiljø og ergonomi. Formålet med temaet er, at du bevarer dit helbred og din arbejdsevne som social og sundhedshjælper længst muligt. Varighed: 1 uge Indhold i temaet: Du arbejder med relevant arbejdsmiljølovgivning. Hvordan din egen rolle er i forhold til et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Du arbejder med hvilke problemer der kan være i arbejdsmiljøet. Du arbejder med det fysiske, kemiske, psykosocial, og ergonomiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Hvordan du forebygger arbejdsbetingede belastninger og arbejdsulykker ved hjælp af velfærdsteknologi. Hvordan du anvender principperne for hensigtsmæssige arbejdsstillinger ved praktisk hjælp, pleje og forflytningsopgaver. Du arbejder med betydningen af en god fysisk form. Hvordan du forebygger konflikter og vold på arbejdspladsen, herunder kendskab til voldspolitik og kriseberedskab. I temaet indgår alle fag mål fra faget arbejdsmiljø: 1. Eleven kan forklare relevant arbejdsmiljølovgivning i forhold til arbejdet som social- og sundhedshjælper og kan reflektere over egen rolle i forhold til udvikling af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. 2. Eleven kan forklare årsager til problemer i arbejdsmiljøet, herunder betydningen af god fysisk og psykisk form, og kan anvende viden om relevante arbejdsmiljøaktører til løsning af problemer i arbejdsmiljøet. 3. Eleven kan forklare, hvilken betydning tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaver har for det fysiske, kemiske, psykosociale og ergonomiske arbejdsmiljø. 4. Eleven kan forklare, hvordan velfærdsteknologi kan forebygge arbejdsbetingede belastninger og arbejdsulykker. 5. Eleven kan tilrettelægge og udføre forflytnings- og lejringsopgaver herunder anvende relevante hjælpemidler. 40
41 6. Eleven har kendskab til faktorer på jobområdet, der kan føre til konflikter og vold, og har kendskab til elementerne i voldspolitik og kriseberedskab. Læringsmiljø og metode: Temaet er samtidig et områdefag og du skal arbejde med alle 7 fagmål. Du skal arbejde både teoretisk og praktisk med stoffet. I temaet er der både lærerstyrede aktiviteter og du skal arbejde både i grupper og individuelt. Undervisningen vil også være tilrettelagt, så du deltager i debatskabende aktiviteter i arbejdet med det psykosociale arbejdsmiljø. Der kan indgå IT til fremstilling af små film, billedcases, power points og til informationssøgning. Du skal arbejde aktivt med forflytning og ergonomi i dette fag. Du vil arbejde aktivt med forflytninger og rengøringsredskaber. Bedømmelse: Arbejdsmiljø og ergonomi. Bedømmelsesgrundlag: 3. dag i sidste lektion udleveres en case, du skal arbejde med de sidste dage. Du skal arbejde i gruppe med denne case, som skal fremlægges den sidste dag, 5. dag. I fremlæggelsen skal I forklare relevant teori i forhold til fagets mål. En underviser stiller spørgsmål i forhold til fremlæggelsen og de problemstillinger gruppen fremlægger. I skal være parat til at svare på spørgsmål, der går ud over casens problemstillinger f.eks. hvad nu hvis 2. Bedømmelseskriterier: Du skal kunne vurdere et problem, kunne planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem også i ikkerutinesituationer alene eller i samarbejde med andre - under hensyn til opgavens art. Der lægges vægt på dine personlige kompetencer til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ, kreativitet samt kompetence til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. 41
42 Du skal opfylde målene for faget på avanceret niveau og vil blive bedømt efter 7- trinskalaen. Ved skoleperiodens slutning: Ved skoleperiodens slutning evalueres skoleperioden mundtligt i klassen og du opfordres til at reflektere over følgende spørgsmål: Hvad har du været mest optaget af i løbet af skoleperioden? Nævn de tre vigtigste pointer fra 1. skoleperiode. Hvilke undervisningsmetoder har du syntes godt om? Hvordan har din indsats været teoretisk og praktisk? Hvad vil du gerne blive bedre til fremover? Hvordan har dit samarbejde med dine elevkammerater fungeret? 42
43 3.10 Læringsaktivitet - 2.skoleperiode Oversigt 2. skoleperiode TEMA 8: Fagsprog og dokumentation TEMA 9: Det komplekse borgerforløb TEMA 10:Palliativ omsorg og pleje Valgfag: TEMA 11: Senhjerneskader TEMA 12: Livsstilsrelaterede sygdomme TEMA 13:Psykisk sygdom og misbrug Specialefag Engelsk Fagprøve 5: Krop og 36 lekt. 33 lekt. 27 lekt. 30 lekt. 36 lekt. 36 lekt. 27 lekt. 30 lekt. 57 lekt. 30 lekt. 2. skoleperiode er som 1. skoleperiode, inddelt i temaer med hver sit fokus indenfor social og sundhedshjælperens kompetence- og fagområde. I denne skoleperiode skal du arbejde med videre med de fire områdefag, social og sundhedssektoren, rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats, kommunikation og psykologi, pleje og dokumentation samt grundfagene dansk, naturfag og engelsk. Du skal nu bygge videre på din viden fra 1. skoleperiode og dine erfaringer fra den første praktikperiode skal du også anvende. Du vil komme til at arbejde med de fagmål der er knyttet til 2. skoleperiode samt dele af de kompetencemål, der er social og sundhedshjælperuddannelses slutmål. Du vil komme til at arbejde i grupper, par og individuelt og der vil i undervisningen blive lagt stor vægt på, at du udvikler dine samarbejdsevner. I 2. skoleperiode skal du gennemføre et valgfag og et specialefag af en uges varighed. Valgfaget vælges ud fra den udbudte valgfagsrække af skolen. Valgfaget skal gennemføres. Specialefaget vælger du ud fra specialefagsrækken. Specialefaget er obligatorisk og skal bestås. 43
44 I 2. Skoleperiode indgår i alt 9 dage med faget engelsk fordelt på 4 enkelte dage i de forskellige temaer og 5 samlede dage. I slutningen af 2. skoleperiode ligger der en bedømmelse af din kompetenceudvikling i forhold til fagenes mål og du vil få en standpunktskarakter i hvert fag. 2. Skoleperiode afsluttes med en fageksamen i et udtrukket fag. Der udtrækkes en fagprøve i et af områdefagene eller i dansk eller naturfag. Varighed: 2. skoleperiode varer 11 uger. Din arbejdstid svarer til 37 timer pr. uge. Du skal arbejde selvstændigt eller i samarbejde med dine elevkammerater med eksempelvis: Casearbejde, der knytter sig til det aktuelle tema. Refleksioner i forhold til din egen kompetenceudvikling. (logbog, noter, mindmaps) Læse tekster som forberedelse til undervisningen. Fordybelse i emner som forberedelse af en fremlæggelse. (f.eks. ved brug af interview, studiebesøg, IT, video). Arbejde med personlige mål som forberedelse til praktikken. Elevforudsætninger: Du er på 2. skoleperiode og derfor forventer vi, at du deltager aktivt og inddrager din viden fra 1. skoleperiode og praktikperioden. Vi forventer også, at du udvikler dig fagligt og at din rolle som fagperson bliver synlig. 44
45 Læringselement: 3.11 Tema 8: Fagsprog og dokumentation Formålet med temaet er, at du får viden om og færdigheder i at dokumentere fagligt og professionelt i overensstemmelse med lovgivningen. Varighed: 6 dage Indhold til temaet: Hvordan du bruger mundtlig og skriftlig kommunikation. At du kan forklare hvordan du arbejder ud fra reglerne om tavshedspligt, notatpligt og patientsikkerhed. Hvordan du dokumenterer og evaluerer dit arbejde i pleje og handleplaner. Hvordan du anvender mundtligt og skriftligt fagsprog, så kvaliteten i dit arbejde sikres. Hvordan du modtager og videregiver faglige overvejelser. I temaet indgår disse fag og fag mål: Social og sundhedssektoren: 4. Eleven kan forklare det, der er relevant for social- og sundhedshjælperen at vide om lovgivning og vejledninger inden for området så som videregivelse af oplysninger, tavshedspligt, patientsikkerhed herunder utilsigtede hændelser og sygeplejefaglige optegnelser. 6. Eleven kan forklare kravene til faglig dokumentation, og hvordan relevante dokumentationssystemer anvendes i overensstemmelse med gældende regler. Pleje og dokumentation: 11. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med for social- og sundhedshjælperens kompetenceområde. 12. Eleven kan forklare principperne for at dokumentere udført pleje, evaluering af pleje og opfølgning på pleje i relevante pleje- og handleplaner samt forklare betydningen af at modtage og videregive relevante informationer og faglige overvejelser til kolleger. Psykologi og kommunikation: 4. Eleven kan forklare hvordan man som social og sundhedshjælper kommunikerer med borgere og patienter, og kan herunder forklare betydningen af verbal og nonverbal kommunikation som redskab i plejen og i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger. 45
46 Naturfag: 3. Eleven kan arbejde eksperimentelt med faget gennem f.eks. forsøg, undersøgelse, eksperiment, observation eller iagttagelse 8. Eleven kan dokumentere og selvstændigt formidle resultater af arbejdet med naturfaglige emner. Dansk: Der arbejdes med alle mål. Engelsk: Der arbejdes med alle mål Læringsmiljø og metode: Du skal prøve forskellige metoder hvor du arbejder bevidst med dit fagsprog og forskellige måder at dokumentere på. Dette kunne være praktiske øvelser, situationsspil og udarbejdelse af borgerjournal. Samarbejde er en central måde at lære på i dette tema og du skal være parat til at give og modtage feedback. Temaet vil veksle mellem teori og praksis, og det forventes, at du deltager aktivt i såvel praktiske øvelser som teoretiske opgaver. 46
47 Læringselement: 3.12 Tema 9: Det komplekse borgerforløb. Formålet med temaet er, at du får viden om, hvordan du kan yde pleje og omsorg til borgere, der er ramt af forskellige sygdomme. Varighed: 1 uge Indhold i temaet: Hvordan du skelner mellem komplekse og ikke komplekse borgerforløb. At du kender de opgaver social og sundhedshjælperen har ud fra gældende lovgivning. Hvordan du arbejder tværprofessionelt og kender din egen rolle i det komplekse borgerforløb og den rehabiliterende indsats. At du kender kvalitetsstandarder og politiske målsætningers betydning for dit arbejde. Hvilken betydning reglerne om magtanvendelse har for dit arbejde som social og sundhedshjælper. Hvordan mennesker kan reagere i situationer, hvor de oplever sorg og krise, og hvordan du kommunikerer hensigtsmæssigt med borgere og hvordan du støtter borgere og pårørende. Hvordan du bruger anerkendende kommunikation i komplekse borgerforløb. Hvordan du støtter borgere i at mestre hverdagslivet med en funktionsnedsættelse ud fra borgeres ressourcer. I temaet indgår disse fag og fag mål: Social og sundhedssektoren: 1. Eleven kan forklare social- og sundhedshjælperens opgaver ud fra Serviceloven og Sundhedsloven. 2. Eleven kender de social- og sundhedspolitiske målsætninger og lokalt fastlagte kvalitets-standarder og serviceniveauer og kan reflektere over disses betydning for arbejdet som social- og sundhedshjælper. 5. Eleven kan forklare reglerne for magtanvendelse, og hvordan borgerens selvbestemmelse og demokratiske rettigheder respekteres i social- og sundhedshjælperens arbejde. 7. Eleven kan forklare opgavefordelingen inden for social- og sundhedssektoren, og hvordan social- og sundhedshjælperen indgår i det sammenhængende borger-/patientforløb. 47
48 Pleje og dokumentation: 1. Eleven kan identificere pleje- og omsorgsopgaver ud fra en forståelse af menneskets grundlæggende fysiske, psykiske og sociale behov. 5. Eleven kan forklare, hvornår social- og sundhedshjælperen skal henholdsvis udføre plejen eller støtte borgeren i selv at udføre den. 8. Eleven kender forskellen på komplekse og ikke-komplekse borgerforløb og reflekterer over sin egen rolle i et tværprofessionelt samarbejde. Psykologi og kommunikation: 3. Eleven kan forklare, hvordan man som social og sundhedshjælper anvender en anerkendende tilgang i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger. 6. Eleven kan forklare, hvordan social og sundhedshjælperen kan støtte borgere og deres pårørende i forbindelse med sorg og krise. Rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats: 1. Eleven kan ud fra viden om borgerens behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle rehabiliterende indsats. 4. Eleven kender til fysiske, psykiske og sociale handicap og betydningen af at kunne mestre hverdagslivet med funktionstab og kan forklare hvordan social og sundhedshjælperen arbejder støttende og vejledende med respekt for den enkeltes trivsel og livskvalitet. 5. Eleven kan forklare netværkets betydning for borgerens rehabilitering i den social- og sundhedsfaglige indsats og kan forklare hvordan social og sundhedshjælperen vejleder borgere om kommunale, private og frivillige aktivitetstilbud. 9. Eleven kan forklare, hvordan relevant velfærdsteknologi anvendes for at fremme borgeres funktionsevne med respekt for borgeres opfattelse af livskvalitet. Naturfag: Der arbejdes med alle fag Dansk: Der arbejdes med alle mål. Engelsk: Der arbejdes med alle mål 48
49 Læringsmiljø og metode: I temaet indgår der f.eks. cases, rollespil og film. Der vil være både praktiske øvelser og teoretiske oplæg fra forskellige undervisere. Det forventes, at du arbejder aktivt både praktisk og teoretisk. 49
50 Læringselement: 3.13 Tema 10: Palliativ pleje og omsorg Formål med temaet er, at du bliver i stand til at varetage omsorgs - og plejeopgaver hos en døende borgere i samarbejde med andre faggrupper. Varighed: 4,5 dage Indhold i temaet: Hvordan du arbejder med palliativ indsats i forbindelse den terminale fase. Hvordan du inddrager de pårørende i omsorg og pleje hos den døende borger, under hensynstagen til borgeres behov og ønsker. Hvordan du forebygger komplikationer ved immobilisation. Hvordan du observerer smerter hos borgere. Hvilke kompetencer du har i forbindelse med medicinadministration hos borgeren. Hvordan du observerer at døden er nært forestående. Hvordan din kommunikation kan bruges i samarbejdet med borgere og de pårørende, som et redskab til at støtte dem i sorgprocessen. Hvordan du professionelt kan modtage og videregive informationer og faglige overvejelser til borgere, pårørende og samarbejdspartnere. I temaet indgår disse fag og fagmål: Pleje og dokumentation: 2. Eleven kan forklare principperne for observation af borgeres almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion herunder den fysiske og psykiske aldringsproces, og kan forklare, hvordan der skal reageres på observationerne, herunder typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, gener forårsaget af immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd. 3. Eleven kan forklare, hvordan social- og sundhedshjælperen hjælper borgere med at indtage medicin. 7. Eleven kender den basale palliative indsats i den tidlige, sene og terminale fase og kan forklare social- og sundhedshjælperens rolle i 50
51 forhold til den døende og de pårørende, samt hvordan en borger plejes de sidste levedøgn, og hvordan afdøde gøres i stand under hensyn til ønskede ritualer. 8. Eleven kender forskellen på komplekse og ikke-komplekse borgerforløb og reflekterer over sin egen rolle i et tværprofessionelt samarbejde. Psykologi og kommunikation: 6. Eleven kan forklare, hvordan social og sundhedshjælperen kan støtte borgere og deres pårørende i forbindelse med sorg og krise. Rehabilitering og social - og sundhedsfaglig indsats: 1. Eleven kan ud fra viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle rehabiliterende indsats. Dansk: Der arbejdes med alle mål. Engelsk: Der arbejdes med alle mål. Læringsmiljø og metode: I temaet indgår der f.eks. cases, rollespil og film. Der vil være både praktiske øvelser og teoretiske oplæg fra forskellige undervisere. Det forventes, at du arbejder aktivt både praktisk og teoretisk. 51
52 Læringselement: 3.14 Valgfag: 1 uge Formålet med valgfaget er, at bidrage til din udvikling af faglige, almene, personlige og kreative kompetencer. Der vælges et valgfag ud fra valgfagsrækken, som udbydes af Randers Social og sundhedsskole: Din sundhed Ældrepædagogik Kommunikation og personlig udvikling Udsatte borgere Kulturmødet Se yderligere information på 52
53 Læringselement: 3.15 Tema 11: Senhjerneskader Formålet med temaet er, at du tilegner dig viden og færdigheder, så du kan varetage pleje og omsorgsopgaver hos borgere med funktionstab. Der er i temaet fokus på mødet med borgere, der er ramt af en demenssygdom eller apopleksi. Varighed: 6 dage Indhold i temaet: Hvordan du kan planlægge, udføre og evaluere den personlige pleje hos borgere med demens og apopleksi, så du udviser respekt for den enkelte borgers behov og ønsker. Forklare årsager, symptomer og adfærd ved sygdommene. Hvordan du kan arbejde med at forebygge konflikter i plejen af borger med en demenssygdom. Hvordan du arbejder støttende og vejledende i forhold til borgerens mestring af hverdagslivet, med respekt for den enkelte borgers trivsel og livskvalitet. I temaet indgår disse fag og fag mål: Pleje og dokumentation: 2. Eleven kan forklare principperne for observation af borgeres almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion herunder den fysiske og psykiske aldringsproces, og kan forklare, hvordan der skal reageres på observationerne, herunder typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, gener forårsaget af immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd. 4. Eleven kan forklare hvordan personlig hygiejne og pleje planlægges, udføres og evalueres med omsorg og respekt for det enkelte menneske og med udgangspunkt i en forståelse af den alderssvækkedes borgers behov og med et kendskab til de hyppigst forekommende kroniske sygdomme som demens, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse, hjertekarsygdomme og apopleksi. 5. Eleven kan forklare, hvornår social og sundhedshjælperen skal henholdsvis udføre plejen eller støtte borgeren i selv at udføre den. 14. Eleven kan forklare, hvordan konflikter og vold kan undgås i forbindelse med pleje af borgere med demens, misbrug eller psykisk sygdom. 53
54 Rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats: 4. Eleven kender til fysiske, psykiske og sociale handicap og betydningen af at kunne mestre hverdagslivet med funktionstab og kan forklare, hvordan social og sundhedshjælperen arbejder støttende og vejledende med respekt for den enkeltes trivsel og livskvalitet. Dansk: Der arbejdes med alle mål Engelsk: Der arbejdes med alle mål Læringsmiljø og metode: I temaet indgår der f.eks. cases, rollespil og film. Der vil være både praktiske øvelser og teoretiske oplæg fra forskellige undervisere. Det forventes at du arbejder aktivt i undervisningen. 54
55 Læringselement: 3.16 Tema 12: Livsstilsrelaterede sygdomme. Formålet med temaet er, at du kan yde omsorg og pleje hos borgere med livsstilsrelaterede sygdomme, som diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse og hjertekarsygdomme. Varighed: 6 dage Indhold i temaet: I naturfag arbejdes der med case og fremlæggelse. Kendskab til de social- og sundhedspolitiske målsætning og KRAM faktorer. Kendskab til årsager, symptomer og udvikling af livsstilssygdommene; KOL, diabetes og hjertekarsygdomme. Hvordan du kan arbejde forebyggende som social og sundhedshjælper. Hvordan du observerer og reagerer ændret sundhedstilstand hos borgerne. Hvordan du dokumenterer udført pleje og hvordan du sikrer opfølgning. Hvordan du formidler faglige overvejelser i samarbejdet mellem dig, borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Hvordan du støtter og motiverer borgeren til at ændre livsstil? I temaet indgår disse fag og fag mål: Social- og sundhedssektoren: 2. Eleven kender de social- og sundhedspolitiske målsætninger og lokalt fastlagte kvalitetsstandarder og serviceniveauer og kan reflektere over disses betydning for arbejdet som social- og sundhedshjælper. Pleje og dokumentation: 2. Eleven kan forklare principperne for observation af borgeres almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion herunder den fysiske og psykiske aldringsproces, og kan forklare, hvordan der skal reageres på observationerne, herunder typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, gener forårsaget af immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd. 4. Eleven kan forklare, hvordan personlig hygiejne og pleje planlægges, udføres og evalueres med omsorg og respekt for det enkelte 55
56 menneske og med udgangspunkt i en forståelse af den alderssvækkedes borgers behov og med et kendskab til de hyppigst forekommende kroniske sygdomme som demens, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse, hjertekarsygdomme og apopleksi. 12. Eleven kan forklare principperne for at dokumentere udført pleje, evaluering af pleje og opfølgning på pleje i relevante pleje- og handleplaner samt forklare betydningen af at modtage og videregive relevante informationer og faglige overvejelser til kolleger. Rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats: 2. Eleven kan forklare, hvordan man motiverer og understøtter borgere i forhold til sundhedsfremme ud fra en forståelse af, hvordan livsstilsfaktorerne kost, rygning, alkohol og motion påvirker sundheden. Dansk: Der arbejdes med alle mål Naturfag: Der arbejdes med alle mål Engelsk: Der arbejdes med alle mål Læringsmiljø og metode: I temaet indgår der f.eks. cases, rollespil og film. Der vil være både praktiske øvelser og teoretiske oplæg fra forskellige undervisere. Det forventes, at du arbejder aktivt. 56
57 Læringselement: 3.17 Tema 13: Psykisk sygdom og misbrug. Formålet med temaet er, at du skal kunne møde borgere med psykisk sygdom eller misbrug på en respektfuld måde. Varighed: 4,5 dage Indhold i temaet: At du kan forklare tegn på psykotisk, depressiv eller selvmordstruende adfærd. Hvordan du kan forebygge konflikter i dit arbejde med borgere med psykisk sygdom eller med et misbrug. At du bliver bevidst om dine egne normer, holdninger og fordomme og kan reflektere over dem i dit samarbejde med borgere med psykisk sygdom eller med et misbrug. I temaet indgår disse fag og fag mål: Pleje og dokumentation: 13. Eleven kan forklare, hvilke tegn der kan være på, at en borger har en psykotisk, depressiv eller selvmordstruende adfærd. 14. Eleven kan forklare, hvordan konflikter og vold kan undgås i forbindelse med pleje af borgere med demens, misbrug eller psykisk sygdom. Psykologi og kommunikation: 1. Eleven kan forklare, hvordan identitet, normer, holdninger og fordomme har betydning for arbejdet som social og sundhedshjælper, og kan reflektere over egne holdninger i forhold til en professionel praksis. 4. Eleven kan forklare, hvordan man som social og sundhedshjælper kommunikerer med borgere og patienter, og kan herunder forklare betydningen af verbal og nonverbal kommunikation som redskab i plejen og i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger. Dansk: Der arbejdes med alle fagets mål Engelsk: Der arbejdes med alle fagets mål 57
58 Læringsmiljø og metode: Temaet vil veksle mellem teorioplæg, film, cases og situationsspil. Du vil komme til at arbejde med de dilemmaer og udfordringer, der er en del af arbejdet med borgere med et misbrug eller med en psykisk sygdom. Du vil komme til at reflektere over dine egne normer, holdninger og fordomme. Der kan være små studiebesøg i dette tema. 58
59 3.18 Læringselement: Specialefag Der kan udbydes valgfrit specialefag af en uges varighed i følgende emner: Borgere med psykisk sygdom Palliation 1 Demens 1 Rehabilitering 1 Velfærdsteknologi 1 Det valgfrie specialefag vurderes bestået/ikke bestået. Det er kompetencegivende og udbydes både internt og eksternt på skolen. Se beskrivelsen af de valgfrie specialefag på skolens hjemmeside: Bedømmelse efter 2. skoleperiode Varighed: 3 dage Bedømmelsesgrundlag: Den første dag får I gruppevis udleveret en case med relevante problemstillinger fra social og sundhedshjælperens arbejdsområde. Problemstillingerne vil omhandle forskellige aspekter af 2. skoleperiodes undervisning. I vil gennem casen komme til at arbejde med problemstillinger fra områdefagene social og sundhedssektoren, pleje og dokumentation, psykologi og kommunikation og rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats. 59
60 Social - og sundhedssektoren Rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats case PLeje og dokumentation Psykologi og kommunikation I skal anvende arbejdsmetoden på casen og udvælge relevante problemstillinger fra hvert områdefag. I skal dernæst udvælge én problemstilling fra hvert områdefag, I vil fordybe jer i. I gruppen skal I vise jeres praktiske kunnen ud fra hver af de valgte problemstillinger for jeres holdkammerater og undervisere. Det kan I gøre ved brug af lommefilm, situationsspil, refleksionsøvelser, dilemmaer fra praksis. I vil få en standpunktsbedømmelse i fagene ved skoleperiodens afslutning. Der vil ved selve bedømmelsen blive lagt vægt på: Jeres praktiske kunnen ud fra jeres valgte problemstillinger Dialog med undervisere inden for hvert af de 4 områdefag 60
61 Bedømmelseskriterier: Du vil blive vurderet efter: At du kan reflektere over social og sundhedshjælperens kompetenceområde. At du kan udvælge relevante problemstillinger i casen fra de involverede områdefag. At du kan begrunde dine praktiske handlinger ud fra din faglige viden. At du kan forklare, hvordan du vil planlægge og udføre handlinger i samarbejde med en borger, kolleger og pårørende At du kan anvende et fagsprog for social og sundhedshjælperens fagområde. At du kender og kan reflektere over etiske og lovmæssige regler. At du kan reflektere over din egen læring. Ved skoleperiodens slutning: I slutningen af 2. skoleperiode evalueres skoleperioden mundtligt i klassen og du opfordres til at reflektere over følgende spørgsmål: Hvad har du været mest optaget af i løbet af skoleperioden? Nævn de tre vigtigste pointer fra 2. skoleperiode. Hvilke undervisningsmetoder har du syntes godt om? Hvordan har din indsats været teoretisk og praktisk? Hvad vil du gerne blive bedre til fremover? Hvordan har dit samarbejde med dine elevkammerater fungeret? 61
62 Læringselement: Fagprøve Fagprøven udtrækkes i et af områdefagene eller grundfagene; Social og sundhedssektoren, Pleje og dokumentation, Rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats, Psykologi og kommunikation Dansk Naturfag. Hvis et af områdefagene udtrækkes er eksamen tilrettelagt som en mundtlig case-eksamen. Formålet med prøven er, at du til fageksamen demonstrerer din viden og færdigheder i forhold til fagets mål. Se prøvebestemmelser på Varighed: 4 dage 62
63 3.19 Læringsaktivitet 3.skoleperiode Fagdage Afsluttende prøve Afslutning Oversigt 3. skoleperiode 4 dage 5 dage 1 dage 3. skoleperiode varer 2 uger. Din arbejdstid svarer til 37 timer pr. uge. Du skal arbejde selvstændigt eller i samarbejde med dine elevkammerater til fagdagene og som forberedelse til den afsluttende prøve. Læringselement: Fagdage. Skoleperioden starter med fagdage, der er tilrettelagt, så du kan repetere og arbejde videre med målene for områdefagene Varighed: 4 dage Formålet er at, du arbejder med fagene og derefter er i stand til at anvende din viden i forbindelse med den afsluttende eksamen. Du skal med udgangspunkt i eksempler fra praktikken arbejde med kompetencemålene for uddannelsen. Der lægges vægt på, at alle fremlægger individuelt. Formålet er at, du arbejder med fagene og derefter er i stand til at anvende din viden i forbindelse med den afsluttende eksamen Besøg fra praksis og studiebesøg kan indgå i fagdagene. Læringselement: Afsluttende eksamen Formålet med den afsluttende eksamen er, at du viser din opnåede viden og færdigheder, der svarer til kompetencemålene for social og sundhedshjælperuddannelsen. Den afsluttende eksamen er tilrettelagt, som en mundtlig case eksamen og hvor du skal inddrage din viden fra alle områdefag. Se prøvebestemmelser på Varighed: 5 dage 63
64 Afslutning: Der afholdes afslutning, hvor du vil få overrakt dit eksamensbevis. Varighed: 1 dag 64
65 4 Mål for grundfagene 4.1 Dansk Bilag 3 i grundfagsbekendtgørelsen findes på retsinformation på linket Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper med forståelse og udbytte. Formålet er endvidere at styrke elevens forudsætninger for at udnytte det danske sprog i uddannelses- og arbejdsmæssige sammenhænge og få erkendelse, oplevelse, tolerance og fællesskab. Niveauer og vejledende uddannelsestid Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2.0 uger Niveau E Undervisningens mål Undervisningens mål er, at eleven kan 1. anvende det skrevne og talte sprog hensigtsmæssigt og korrekt i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, 2. anvende det skrevne og talte sprog med bevidsthed om sproglige normer og vilkår i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, 3. redegøre for og indgå i dialog om egne og andres skriftlige produkter, herunder om skriveformål og målgruppe, valg af sprog og udtryksform samt sproglig form og indhold, 4. læse med sikkerhed, hurtighed, forståelse, indlevelse og eftertanke, 5. udvælge, fastholde og redegøre for det væsentlige i en læst, set og hørt tekst, 6. analysere, tage stilling til og reflektere over forskellige teksttypers indhold og form, budskab og perspektiv, 7. styre en skriveproces med defineret mål, 65
66 8. anvende relevant læsestrategi i forhold til teksttyper og læseformål i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, 9. anvende relevante tale-lytte- og skrivestrategier i forhold til emne og formål i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, 10. anvende it til relevant kommunikation og informationssøgning og 11. anvende sin kommunikative forståelse til nytte for samarbejdet og samværet med andre. Rammer for valg af indhold Læsning og tekstarbejde Undervisningen omfatter læsning og arbejde med tekster samt mundtlig og skriftlig fremstilling. Tekster og mundtligt stof af relevans for den uddannelse eller det uddannelsesområde, eleven har valgt, skal have vægt i undervisningen. Tekstarbejdet omfatter forskellige medier samt erhvervskommunikative, massekommunikative og litterære teksttyper. Herudover omfatter tekstarbejdet brug af grundlæggende danskfaglige metoder og redskaber til analyse, forståelse og perspektivering af tekster. Tekster fra nyeste tid vægtes i undervisningen. Billeder indgår blandt teksterne. Der arbejdes med tekst- og kommunikationsformer i relation til virksomhedens interne og eksterne kommunikation. Der arbejdes med læsestrategier. Mundtlig fremstilling Mundtlig fremstilling omfatter elevens færdighed i at anvende talesproget på en hensigtsmæssig måde og i at lytte og forstå ved samtale og mundtlig fremlæggelse. Der arbejdes med lytte- og talestrategier. Skriftlig fremstilling 66
67 Skriftlig fremstilling styrker elevens færdighed i at udtrykke sig med sans for forskellige teksttypers særlige former og muligheder. Eksempler på faglig skrivning og formidling inden for den uddannelse, eleven har valgt, skal indgå. Der arbejdes med sprogrigtighed, grammatik og retstavning. Der arbejdes med skrivestrategier. Dokumentation Eleven dokumenter løbende sit arbejde med faget. Det skriftlige arbejde omfatter processkrivning og faglig skrivning. Mindst én skriftlig opgave skal repræsentere skrivning på tværs af dansk og et eller flere andre fag. Dokumentationen opsamles i elevens port folio, der indgår i den mundtlige eksamen. Afsluttende bedømmelse gældende for niveau F og E Der gives en afsluttende standpunktskarakter. Standpunktskarakteren udtrykker elevens standpunkt i forhold til fagets mål. Eksamen i fællesindgangen sundhed, omsorg og pædagogik gældende for niveau E Der afholdes mundtlig prøve. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Til forberedelsen må eleven medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler. Prøven inkl. votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende: 1) Den ene del af prøven omfatter eksamination i en ekstemporaltekst, som eleven får tildelt ved lodtrækning. Denne del af prøven skal demonstrere elevens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form samt til at indplacere teksten i en sammenhæng ud fra de grundsynspunkter, som har været anvendt i undervisningen. Eksaminator udvælger ekstemporaltekster med tilknytning til pensum. Forskellige teksttyper, der har været anvendt i undervisningen, skal være repræsenteret. 2) Eleven skal med udgangspunkt i mindst to eksempler på eget arbejde indgå i dialog om egne skriftlige produkter, herunder teksternes funktion, målgruppe, virkemidler, sproglige form samt indhold. Eleven skal desuden indgå i dialog om teksternes sammenhæng med det faglige eller tværfaglige arbejde i undervisningen. Denne 67
68 del af prøven skal demonstrere elevens viden og bevidsthed om formidling, virkemidler og egen skriveproces. Ekstemporaltekster samt kopi af de til eksamen udvalgte elevproducerede tekster sendes til censor. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren fastsættes på baggrund af en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget, dokumenteret gennem elevens eksamenspræstation. I bedømmelsen indgår de kompetencer, som den enkelte eksamensopgave vægter. Som grundlag for bedømmelsen af elevens kompetencer i faget anvendes den mundtlige, skriftlige og evt. praktiske dokumentation, som indgår i elevens eksamenspræstation. Niveau D Undervisningens mål Undervisningens mål er, at eleven kan 1. anvende det skrevne og talte sprog hensigtsmæssigt, korrekt, klart og præcist i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, 2. forholde sig til korrekt sprog, retstavning og tegnsætning samt til regler og normer for sprogbrug i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, 3. redegøre for sprogets opbygning, brug og funktion i konkrete erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, 4. identificere, forholde sig til og anvende viden om sprogets rolle og betydning i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, 5. læse med sikkerhed, hurtighed, forståelse, indlevelse og eftertanke tekster af en rimelig grad af sproglig og indholdsmæssig kompleksitet, 6. indsamle, udvælge, redegøre for samt bearbejde tekstmateriale i trykt eller elektronisk form, 7. foretage en metodisk analyse, perspektivering og vurdering af forskellige teksttyper og udtryksformer, 8. styre en skriveproces fra idé til produkt samt indgå i dialog om egne og andres skriftlige produkter, 68
69 9. formulere sin analyse, perspektivering og vurdering både mundtligt og skriftligt, 10. anvende relevant læsestrategi i forhold til teksttyper og læseformål i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, 11. anvende relevante tale-, lytte- og skrivestrategier i forhold til emne og formål i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, 12. anvende it til relevant kommunikation og informationssøgning og 13. anvende sin kommunikative forståelse til nytte for samarbejdet og samværet med andre. Rammer for valg af indhold Tekstarbejde Undervisningen omfatter tekstarbejde samt mundtlig og skriftlig fremstilling. Tekster og mundtligt stof af relevans for den uddannelse eller det uddannelsesområde, eleven har valgt, skal have vægt i undervisningen. Tekstarbejdet omfatter forskellige medier samt læsning og analyse af erhvervskommunikative, massekommunikative og litterære teksttyper. Tekster fra nyeste tid vægtes i undervisningen. Billeder indgår blandt teksterne. Brug af grundlæggende danskfaglige metoder og redskaber til analyse, forståelse og perspektivering af tekster indgår i tekstarbejdet. Arbejde med sprogets rolle og betydning i en konkret social, arbejdsmæssig eller anden sammenhæng indgår i undervisningen. Der arbejdes med læsning og læsestrategier. Mundtlig fremstilling Mundtlig fremstilling omfatter elevens færdighed i at anvende talesprogets udtryksmidler på en hensigtsmæssig måde og i at lytte og forstå ved samtale og mundtlig fremlæggelse. Der arbejdes med lytte- og talestrategier. 69
70 Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling styrker elevens færdighed i at udtrykke sig med sans for forskellige teksttypers særlige former og muligheder. Der arbejdes med sprogrigtighed, grammatik og retstavning. Der arbejdes med skrivestrategier. Dokumentation Eleven dokumenterer løbende sit arbejde med faget. Det skriftlige arbejde omfatter processkrivning og faglig skrivning. Resumé, referat, beskrivelse, analyse, fortolkning, fri fremstilling samt eksempler på faglig skrivning og formidling inden for den uddannelse, eleven har valgt, skal indgå. Mindst én skriftlig opgave skal repræsentere skrivning på tværs af dansk og et eller flere andre fag. Afsluttende bedømmelse gældende for niveau D og C Der gives to afsluttende standpunktskarakterer: En mundtlig og en skriftlig. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål. I det merkantile grundforløb og i fællesindgangen sundhed, omsorg og pædagogik gives én afsluttende standpunktskarakter, der udtrykker elevens standpunkt i forhold til fagets mål. Eksamen i fællesindgangen sundhed, omsorg og pædagogik gældende for niveau D og C Der afholdes mundtlig prøve. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Til forberedelsen må eleven medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler. Prøven inkl. votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende: 1) Den ene del af prøven omfatter eksamination i en ekstemporaltekst, som eleven får tildelt ved lodtrækning. Denne del af prøven skal demonstrere elevens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form samt til at indplacere teksten i en sammenhæng ud fra de grundsynspunkter, som har været anvendt i undervisningen. Eksaminator udvælger ekstemporaltekster med tilknytning til pensum. Forskellige teksttyper, der har været anvendt i undervisningen, skal være repræsenteret. 2) Eleven skal med udgangspunkt i mindst to eksempler på eget arbejde kunne indgå i dialog om og redegøre for teksternes funktion, målgruppe, virkemidler, sproglige form samt indhold og redegøre 70
71 for teksternes sammenhæng med det faglige eller tværfaglige arbejde i undervisningen. Denne del af prøven skal demonstrere elevens viden og bevidsthed om formidling, virkemidler og egen skriveproces. Ekstemporaltekster samt kopi af de til eksamen udvalgte elevproducerede tekster sendes til censor. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren fastsættes på baggrund af en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget, dokumenteret gennem elevens eksamenspræstation. I bedømmelsen indgår de kompetencer, som den enkelte eksamensopgave vægter. Som grundlag for bedømmelsen af elevens kompetencer i faget anvendes den mundtlige, skriftlige og evt. praktiske dokumentation, som indgår i elevens eksamenspræstation. 4.2 Naturfag Grundfagsbekendtgørelsen bilag 17 Bilag 17 i grundfagsbekendtgørelsen findes på retsinformation på linket Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage til elevernes forståelse for naturfagenes betydning for den teknologiske udvikling og for dens påvirkning af mennesket, erhverv og samfund. Niveauer og vejledende uddannelsestid Niveau E: 2,0 uger Niveau E Undervisningens mål Undervisningens mål er, at eleven kan udvælge og anvende naturfaglige begreber og modeller til at forklare centrale problemstillinger inden for erhvervs- og samfundsmæssige områder, 71
72 anvende matematiske udtryk og beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, arbejde eksperimentelt med faget gennem f.eks. forsøg, undersøgelse, eksperiment, observation eller iagttagelse, forholde sig til naturfagenes betydning for den teknologiske udvikling og for dens påvirkning af mennesket, erhverv og samfund, arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, søge, udvælge og anvende relevante naturfaglige informationer fra forskellige informationskilder, anvende relevante it-værktøjer til f.eks. informationssøgning, beregninger og dokumentation og dokumentere og selvstændigt formidle resultater af arbejdet med naturfaglige emner. Rammer for valg af indhold Naturfag består af elementer fra fysik, kemi, matematik og eventuelt biologi. De matematiske elementer indgår som en integreret del af undervisningen i forbindelse med beskrivelse og beregninger. Det konkrete indhold fastsættes blandt andet på baggrund af overvejelser over: hvilke væsentlige naturfaglige emner, der indgår i det uddannelsesområde, som eleven har valgt og hvilke enkle naturfaglige problemstillinger, der inden for det valgte uddannelsesområde påvirker erhverv, mennesker og samfund. Ved fastsættelsen skal der sikres bredde i indholdet, så undervisningen omfatter alle fagets elementer. Det eksperimentelle arbejde skal have en fremtrædende plads i undervisningen. Dokumentation Eleven udarbejder løbende dokumentation for sit arbejde med naturfag. Afsluttende bedømmelse gældende for niveauerne F, E, D og C Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget. 72
73 Eksamen gældende for niveauerne F, E, D og C Prøven er mundtlig, og der afsættes. ca. 30 minutter pr. elev til prøven, inkl. votering. Eleven inddrager relevant natur- og erhvervsfagligt udstyr i prøven Som prøvegrundlag vælges der mellem: 1. Prøven tager sit udgangspunkt i elevudarbejdet dokumentation for to emner. Eleven fremlægger dokumentationen. De valgte emner skal afspejle fagets bredde. Dokumentationen skal være godkendt af læreren for at eleven kan indstilles til eksamen. 2. Prøven tager sit udgangspunkt i et naturfagligt emne eller en case. Emnet eller casen stilles af læreren tidligst 5 arbejdsdage før prøvens afholdelse. Eleven udarbejder en detaljeret disposition som oplæg til eksaminationen. Prøvegrundlaget fastsættes af skolen. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation. Den elevudarbejdede dokumentation kan indgå i bedømmelsesgrundlaget. Vejledning til grundfagene Naturfag, Fysik og Kemi Hele vejledningen findes på retsinfo på linket For social- og sundhedsuddannelsen fastsættes følgende indhold i naturfag. Niveau E Undervisningens indhold: Faglige beregninger. Beregningerne foretages eksempelvis i forbindelse med måling af væskebalance, fremstilling af fortyndinger, dosering af rengøringsmidler og kostberegninger. Enkle kemiske forbindelser. Der arbejdes med enkle kemiske forbindelser i relation til sundhedsmæssige og fysiologiske sammenhænge, eksempelvis salte, oxygen og kuldioxid. 73
74 Kostens sammensætning. Der arbejdes med de energigivende næringsstoffer og deres energiindhold samt med vitaminer og mineraler. Enzymer. Der arbejdes med enzymernes virkning i forbindelse med tøjvask. Syrer, baser og ph-måling. Der arbejdes med ph-værdier blandt andet i forbindelse med anvendelse af rengøringsmidler. Mikroorganismer. Der arbejdes med mikroorganismers forekomst, vækstbetingelser, udbredelse og smitteveje og disses betydning i sundhedsmæssig sammenhæng, eksempelvis i forbindelse med fødevarer. 4.3 Engelsk Bilag 6 i grundfagsbekendtgørelsen findes på retsinformation på linket 5 Uddannelsesbekendtgørelse 6 Uddannelsesordning for social- og sundhedsuddannelsen I relevante sammenhænge inddrages miljømæssige aspekter i undervisningen. 74
Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper
Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper Vejledende praktikerklæring udstedet af praktikvejlederen og den praktikansvarlige
Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013
Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Indhold Kontaktinformationer side 2 Oversigt over samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul
Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:
Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig
Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag
Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...
ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6
Bedømmelseskriterier Social- og sundhedshjælperuddannelsen Uddannelsesspecifikke fag ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6
Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1
Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Hjælpeskemaet udfyldes med elevens personlige oplysninger. Praktikstedet markerer i skemaet, hvilket niveau (begynder, rutineret,
Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.
Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,
Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens
Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 5-7 Tiltag ved behov for særlig indsats side 8
Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen
Elev navn: Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d. Cpr : Hold : SSH Praktik 1B: d. Praktik 2: d. Praktikstedets/afdelingens navn: Disse ark er udfyldes af praktikvejleder hver gang eleven midtvejs- og
Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen
Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende
Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen. Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d.
Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen Elev navn: Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d. Cpr : Hold : SSH Praktik 1B: d. Praktik 2: d. Praktikstedets/afdelingens navn:
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I
Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017
Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017 Struktur af uddannelsen Strukturen som vi kender den i dag, bibeholdes: 1 uge skole 13 uger praktik 15 uger skole 26 uger praktik 1 uge skole Påbygning
Gældende fra marts 2014. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Skoleperiode 1.
Gældende fra marts 201 Godkendt i LUU November 2012 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 8 uger Skoleperiode 1. Områdefag og grundfag Social - og sundhedssektoren I alt
Bilag - Praktikmål trin 1
Bilag - Praktikmål trin 1 Vejledning vedr. praktikmål Overordnet set, er alle praktikmål i spil i de tre praktikperioder. I forbindelse med bedømmelsen, anvendes taksonomi fra hhv. karakterskala og præstationsstandarder.
Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold
Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier for arbejdsmiljø og ergonomi... 2 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation (Avanceret niveau)... 5 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation
Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.
Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse
BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER
BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til Lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE
Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.
Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR
Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen
Temaeftermiddag for praktikken
Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene
Nyt indhold i LUP for trin 1
Trin 1 1.2.2016 Nyt indhold i LUP for trin 1 Generelt afsnit tilpasset den nye EUD reform og skolens pædagogiske strategi Afsnit om tilrettelæggelse af undervisningen på Trin 1 Opbyggelsen af uddannelsen:
Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen
Udstedelsesdato: 2. oktober 2012 Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 816 af
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR
info dag/rhe
SOSU 2017 Social og sundhedshjælperuddannelse Ny uddannelse Social og sundhedsuddannelse En uddannelse bliver til to Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælperuddannelse
Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen
Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)
Temaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Temaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Skoleforløbets opbygning fordelt på temaer, valgfag og valgfri uddannelsesspecifikke
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 Kompetencemål for
Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2.
Gældende fra marts 01 Godkendt i LUU November 01 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 uger 0-0-01 11:51 Skoleperiode. Grundfag og områdefag Social - og sundhedssektoren
Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger
Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Opsat efter målene i den nye Bekendtgørelse (marts 2012) Mens vi venter på de nye bøger, kan de eksisterende bøger sagtens bruges. Her kommer
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 Kompetencemål for
Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever
Ansøgningsskema Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever For udfyldelse af skemaet se Vejledning til ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever.
info dag/rhe
SOSU 2017 Social og sundhedsuddannelse En uddannelse blev til to Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælperuddannelse Erhvervsuddannelsen til social-
Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor
Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Censor Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad eleven opfylder uddannelsens kompetencemål,
Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Den lokale undervisningsplan for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Revideret den 20.august 2015 Indhold 2.0 Uddannelsen...
Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens
Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik 1 Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 6-8 Tiltag ved behov for særlig indsats side
Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011
Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Indhold Kontaktinformationer side 2 Samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul til T1 og
Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i København. Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i Hillerød
Temaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i København Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i Hillerød Skoleforløbets
Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Den lokale undervisningsplan for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Uddannelsen... 1 2.1 Praktiske oplysninger...
Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Elev
Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Elev Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad du opfylder uddannelsens kompetencemål, der
Afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen 14. november 2014 Prøven afvikles -i henhold til gældende bekendtgørelse for social- og sundhedshjælperuddannelsen BEK nr. 816 af 20/07/2012 Social-
værdigrundlaget ses i de opgaver, på arbejdet.
Mine mål med tema 1: Social- og sundhedshjælperenss rolle og arbejdsområde 1. praktikperiode Fokusområde Hvad har jeg nået Egne noter Introduktion har vist min uddannelsesplan til min leder / praktikvejleder
Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...
Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedshjælperuddannelsen
Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedshjælperuddannelsen Hjælpeskemaet udfyldes med elevens personlige oplysninger. Praktikstedet markerer i skemaet, hvilket niveau (begynder, rutineret,
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Prøvebestemmelser for afsluttende prøve på Socialog Sundhedsuddannelsen, Trin
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for December 2015 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER...
Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Den lokale undervisningsplan for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Uddannelsen... 1 2.1 Praktiske oplysninger...
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Prøvevejledning til afsluttende prøve
Prøvevejledning til afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Formål At give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsens
UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd i SSH - uddannelsen
UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd i SSH - uddannelsen Skole Skole Praktik Elevnavn: Holdnavn: Sidst revideret d. 1marts 2017 1 Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 3 Portfolie og logbog side 4 Hvem gør
Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende
Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende skoleperioder er under udarbejdelse medio foråret 2017 3. Læringsaktiviteter:
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Nov. 2017 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3
Undervisningsplan for. den pædagogiske assistentuddannelse. ved. Randers Social- og Sundhedsskole
Undervisningsplan for den pædagogiske assistentuddannelse ved Randers Social- og Sundhedsskole Gældende fra november 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Randers Social- og Sundhedsskole... 4 1.1 Praktiske oplysninger
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Praktikvejledertræf 2018
Praktikvejledertræf 2018 SSH - Uddannelsen 2. Skoleperiode 1 Mål for (1.og) 2. Skoleperiode Personlig hjælp, omsorg og pleje 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau
LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog
LÆRINGSAFTALEN Vejledning til Læringsaftalen Elevernes hæfter Idé-katalog i forhold til emner/kompetencemål 1 Projekt Læringsaftalen Vejledning til arbejdet med Læringsaftalen Formål At der arbejdes systematisk
Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for Den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Uddannelsesordning 2017
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Uddannelsesordning 2017 1 Prøvebestemmelser for afsluttende prøve på Social- og Sundhedsassistent Indholdsfortegnelse REGLER
Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet:
Prøve Afsluttende PAU Den afsluttende prøve Uddannelsen afsluttes med en individuel mundtlig prøve. Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever et projekt, som danner grundlag for eksaminationen
Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:
Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper
BEK nr 1117 af 18/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen
Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens
Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik 1 Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 6-8 Tiltag ved behov for særlig indsats side
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN 3 BESTEMMELSER
Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og sundhedsassistent
Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse
TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN
TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN Den erhvervsfaglige kompetence, du som elev skal opnå, omfatter såvel viden og færdigheder, samt evnen til at omsætte og anvende disse ansvarsfuldt
Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)
1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin
Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2018 Silkeborg og Skanderborg Juni 2018 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder
Bedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Social- og sundhedshjælperuddannelsen SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION... 5 PSYKOLOGI OG KOMMUNIKATION... 10 REHABILITERING OG SOCIAL- OG SUNDHEDSFAGLIG INDSATS...
5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET
Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet
Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Temadage i praktik 1 & 2
Praktikkatalog Social- og sundhedshjælperuddannelsen Temadage i praktik 1 & 2 Formål: Dagene bidrager til at eleverne udvikler sig fagligt og personligt i løbet af praktikperioderne Temadag 1: Mødet med
Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen
Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 30. juni 2009 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU Rev. februar 2018 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER
Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Prøvebestemmelser for den
Prøvebestemmelser for den pædagogiske assistentuddannelse ved Randers Socialog Sundhedsskole Gældende fra november 2013 PRØVE I GRUNDFAG Prøven i det udtrukne grundfag følger bestemmelserne for prøve i
Lokal undervisningsplan trin 1
Lokal undervisningsplan trin 1 3.0 Læringsaktiviteter for EUD og EUV 14 mdr. Afdelingen for social og sundhedsuddannelserne Aarhus Social og sundhedsskole August 2015 Indhold 3.0 Læringsaktiviteter - social-
I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?
I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? 1. Eleven kan ud fra viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle
Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Kompetencemål Mål for obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Mål for valgfri uddannelsesspecifikke fag
Social- og sundhedshjælperuddannelsen Mål for obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Mål for valgfri uddannelsesspecifikke fag Gældende for hold startet efter 1. januar 2017 Indhold 1. KOMPETENCEMÅL...
Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...
1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer
1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN Navn Uddannelsesretning og holdnummer 2 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede Indholdsfortegnelse: Præsentation og
