Temadag om støtte til børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser

Transkript

1 Temadag om støtte til børn, unge og voksne med Sektionen for selvstændige socialrådgivere mandag d.6.september 2010 Socialrådgiver Inge Louv

2 Program Handicappolitiske grundprincipper Kommunens rådgivningsforpligtelse Hvad er ADHD, autisme, Tourette Støtte til familier og børn under 18 år i dagligdagen i dagtilbud og skole Støtte til voksne i dagligdagen under uddannelse på arbejdsmarkedet 2

3 Principper for tildeling af støtte til mennesker med nedsat funktionsevne Ligebehandlingsprincippet tager udgangspunkt i FN's standardregler om lige muligheder for handicappede. Kompensationsprincippet betyder, at en person med nedsat funktionsevne i videst muligt omfang får kompensation for følgerne af den nedsatte funktionsevne. Kompensationen kan ske ved at gøre samfundets tilbud tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelser. Den kan også ske ved at stille særlige ydelser til rådighed, som specielt imødekommer den enkelte persons individuelle behov. Kompensationsprincippet vedrører kun de merudgifter, der skyldes den nedsatte funktionsevne, og ikke de udgifter som personen i alle tilfælde ville have haft. 3

4 Principper for tildeling af støtte til mennesker med nedsat funktionsevne Solidaritetsprincippet er udtryk for, at alle har et ansvar for at sikre, at mennesker med nedsat funktionsevne får de nødvendige ydelser, når behovet opstår. I praksis er det et led i solidaritetsprincippet, at ydelserne i vidt omfang finansieres af det offentlige via skattebetalingen Sektoransvarlighedsprincippet knæsætter det forhold, at den offentlige sektor, der udbyder en ydelse, en service eller et produkt, også er ansvarlig for, at den pågældende ydelse er tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne. Indsatsen over for mennesker med nedsat funktionsevne er derfor ikke kun en opgave for socialsektoren, men en opgave, der rækker ind på en række andre områder såsom for eksempel bolig-, trafik-, arbejdsmarkeds-, undervisnings- og sundhedssektoren. 4

5 Formål med støtte til børn og unge 46 at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for børn og unge, så de kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende støtten skal ydes tidligt og sammenhængende på baggrund af en konkret vurdering barnets synspunkter skal tillægges passende vægt vanskelighederne skal om muligt løses i samarbejde med familien eller indsatsen skal tydeliggøres overfor forældrene og barnet støtten skal ydes ud fra barnets bedste 5

6 Rådgivning, undersøgelse og behandling efter serviceloven for familier med børn Kommunen skal efter 11 sørge for, at familier kan få en gratis familieorienteret rådgivning tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier inden 3 måneder tilbyde særlig familievejledning for familier med børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne rådgivningen skal kunne ydes anonymt kommunen skal være opsøgende! 6

7 Rådgivning og helhedsorienteret indsats for voksne efter serviceloven 12, Kommunen skal tilbyde gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer skal også være opsøgende 81, Kommunen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne / særlige sociale problemer yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. 7

8 Særlig forpligtelse efter serviceloven 82, Kommunen skal yde hjælpen til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte (dog ikke ved brug af fysisk tvang) påse, om der er pårørende eller andre, der kan varetage borgerens interesser være opmærksom på, om der er behov for at bede statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven 8

9 Hvad er ADHD Autisme Tourette syndrom 9

10 Mennesker er forskellige også mennesker med Et barn er et barn med egen personlighed, egen habitus, egne erfaringer samt biologisk og social arv Et barn med en udviklingsforstyrrelse er et barn med egen personlighed, egen habitus, egne erfaringer samt biologisk og social arv + nogle særlige vanskeligheder og dermed nogle særlige behov 10

11 ADHD Attention Deficit Hyperactivity Disorder ADHD er en forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Man taler om tre forskellige typer af ADHD ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet ADHD kombineret type med såvel opmærksomheds- forstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet Kilde:

12 Vanskeligheder som følge af ADHD uro og uopmærksomhed let afledelighed koncentrationsproblemer rum/retningsforstyrrelser søvnproblemer planlægningsproblemer motoriske vanskeligheder manglende eller nedsat selverkendelse 12

13 Mange har problemer med eksekutivfunktionerne Eksekutivfunktionen i hjernen varetager koordinationen af hjerneaktiviteter, der kræves for at opsætte mål udarbejde planer til at opnå disse mål organisere udførelsen af planerne, så målet nås 13

14 og problemer med perception opfattelse og bearbejdning gennem sanserne koordinering af flere sanseindtryk Mennesker med autisme, ADHD og lignende har ofte gavn af visuel kommunikation (tekst eller billeder) 14

15 Problemer med eksekutivfunktioner og perception giver behov for støtte til motivation! planlægning at opsætte mål og delmål guidning i at nå målene at opfatte meddelelser få overblik at oversætte abstrakte beskeder koordinering 15

16 Barnet / den voksne med ADHD har brug for overskuelighed forudsigelighed struktur ro tid tryghed at blive mødt at blive guidet evt. medicinsk behandling 16

17 Et barn med autisme er ikke automatisk et barn med problematisk adfærd Men problematisk adfærd er langt mere udbredt hos børn med autisme end hos andre Et barn med autisme er en særlig udfordring for forældre, pædagoger, søskende og andre 17

18 Autismespektrumsforstyrrelse, ASF en gennemgribende udviklingsforstyrrelse en dysfunktion eller en nedsat funktion i hjernen, der er medfødt som følge af arvelige forhold, eller forhold under graviditeten eller fødslen 18

19 Autismespektrumsforstyrrelse, ASF Mange diagnoser indenfor ASF f.eks. Infantil autisme højtfungerende autist anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse indenfor autismespektret Aspergers syndrom med flere 19

20 Triaden af funktionsnedsættelser hos et menneske med ASF socialt samspil og forståelse alle former for kommunikation verbal og nonverbal fleksibilitet i tankegang, forarbejdning og adfærd, herunder problemer i forhold til forestillingsevne 20

21 Socialt samspil og forståelse gennemgående problemer med: at kunne sætte pris på at være sammen med andre mennesker (eller at man tydeligt giver udtryk for, at man ikke bryder sig om det) at kunne forstå andre menneskers følelser at kunne forstå andre menneskers reaktioner at kunne forstå meningen med de sociale spilleregler 21

22 Kommunikation gennemgående problemer i forhold til: at kunne udtrykke personlige behov at bruge verbalt sprog i sociale sammenhænge at forstå andre menneskers sprog og kommunikation at opfatte tingene bogstaveligt at abstrakt tænkning er uforståeligt 22

23 Manglende fleksibilitet i tankegang og adfærd gennemgående problemer i forhold til: at have behov for ensartethed og rutine ønske om / insisteren på, at leg / aktiviteter, ritualer og særinteresser skal følge et stereotypt mønster manglende eller nedsat forestillingsevne 23

24 Autisme spænder vidt begavelsesmæssigt f.eks. Infantil autisme fra svær udviklingshæmning til normal begavelse (ca. 75 % og 25 %) tidlig diagnose (indenfor 36 måneders alder) ofte sen sprogudvikling Aspergers syndrom normalt begavet til godt begavet særinteresser ofte tidlig sprogudvikling 24

25 Vanskeligheder som følge af autisme lydfølsomhed lysfølsomhed kropslige sanser (meget sensibel f.eks. taktil) spiseforstyrrelse lugt, smag, konsistens, for stor eller for lille appetit søvnforstyrrelser kan ikke falde i søvn afbrudt søvn lille søvnbehov 25

26 andre vanskeligheder rum / retningsforstyrrelse motoriske problemer lav sårbarhedstærskel lav stresstærskel vanskeligt ved at opfatte advarselstegn ofte comorbiditet (samtidigt forekomne handicaps) f.eks. ADHD, OCD m.v. 26

27 Barnet / den voksne har brug for overskuelighed forudsigelighed struktur ro tid tryghed at blive mødt at blive guidet 27

28 Tourette syndrom Tourette syndrom skyldes en neurobiologisk forstyrrelse i hjernens signalstoffer (basalganglier) Genetisk (oftest fra far til søn) 3 gange så hyppig hos drenge som hos piger børn diagnosticeret i DK Kilde:

29 Tourette findes i to former: Simpel Tourette - motoriske og verbale tics - trækninger i øjne og ansigt - spjætten med lemmer - knækken med fingre - uartikulerede, pludselige lyde - brummen, snøften, grynten, hylen 29

30 Tourette+ er Tourette sammen med andet f.eks.: ADHD som indebærer at barnet er hyperaktivt og har problemer med koncentrationen OCD, som viser sig ved tvangstanker og tvangshandlinger hos barnet tilbøjelige til at få vinterdepression Aspergers syndrom 30

31 Barnet har brug for overskuelighed forudsigelighed struktur ro tid tryghed at blive mødt at blive guidet evt. medicinsk behandling evt. adfærdsterapi 31

32 Støtte til familien og barnet / den unge under 18 år 32

33 i dagligdagen dækning af nødvendige merudgifter dækning af tabt arbejdsfortjeneste særlig støtte f.eks. konsulentbistand aflastning personlig rådgiver / fast kontaktperson døgnanbringelse 33

34 Betingelser for 41, merudgifter at barnet har betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende og kronisk eller langvarig lidelse at de nødvendige sandsynliggjorte merudgifter er en følge af barnets handicap / kroniske lidelse at merudgifterne overstiger kr. årligt 34

35 Principafgørelse forældrene til en 11-årig dreng med adfærds- og koncentrationsmæssige problemer havde ikke ret til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste drengen ikke opfyldte betingelserne om en betydelig og varigt nedsat eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse drengen var efter de foreliggende lægelige oplysninger normalt begavet, gik i almindelig skole og fik minimal støtte i skolen. Han havde nogle adfærds- og koncentrationsmæssige problemer, og han var ængstelig, men ikke i en sådan grad, at hans funktionsevne var varigt nedsat, eller at hans lidelse havde alvorlige følger i den daglige tilværelse. hans vanskeligheder kunne afhjælpes med rådgivning i hjem, skole og SFO. 35

36 Eksempler på merudgifter merudgifter under barnets indlæggelse transport til behandling, fritid m.v. tandem (OBS 112) merudgiften ved (særlig) fritidsaktivitet dagtilbud udover normal alder pasning og praktisk bistand i hjemmet urenlighed som følge af funktionsnedsættelsen forældre- og pårørendekurser ekstra slid af tøj og sko ekstra vask medicin til den sygdom / handicap der er omfattet Boardmaker / piktogrammer evt. udlån fra kommunen ødelæggelser i hjemmet (direkte relateret til forsørgelsen og til handicappet) PA

37 Betingelser for 42, tabt arbejdsfortjeneste Samme som for 41 men yderligere: at det er nødvendigt, at barnet passes i hjemmet, og det er mest hensigtsmæssigt, at det er mor eller far, der passer at forælderen har mange opgaver i relation til barnets funktionsnedsættelse i forbindelse med pasning og pleje af barnet Forsørgeren skal helt eller delvis være ophørt med beskæftigelse for at passe barnet have et indtægtstab ved at passe barnet 37

38 Vurdering af behov for nedsat arbejdstid Timetallet vurderes ud fra de behov, der kræver en ekstra indsats (hvad skal timerne bruges til) den samlede støtte i familien (dagtilbud, pasning i hjemmet, aflastning m.v.) om behovet bedst dækkes ved nedsat arbejdstid om anden støtte er mere hensigtsmæssig 38

39 Eksempler på ekstraarbejde barnet kan ikke kan passes ude eller kan kun benytte dagtilbud en del af dagen pga. udtrætning sover ikke om natten, så forældrene skal sove, når barnet er i dagtilbud kræver ledsagelse udover sædvanlig alder kræver en voksens tilstedeværelse, fordi det ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger ekstra rengøring, ekstra vask af tøj udarbejdelse af kommunikationsmaterialer forældrene kan ikke klare andre opgaver i hjemmet, når barnet er til stede barnet kræver guidning i dagligdagens funktioner barnet har svært ved at klare forandringer og skift i hverdagen støtte til kommunikation 39

40 Særlig støtte 52 stk.3 Rådgivning / behandling nr. 1 konsulentbistand nr. 2 hjemme-hos nr. 3 familiebehandling Aflastning nr. 5 aflastningsfamilie / aflastningsinstitution kan kombineres med 41 om pasning i hjemmet Støtteperson nr. 6 personlig rådgiver for den unge nr. 7 kontaktperson for barnet/den unge og familien (er under ændring samles i en bestemmelse) Døgnanbringelse nr.8 plejefamilie, institution, behandlingshjem, opholdssted 40

41 Forud for indsats efter undersøgelse skal afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket må ikke være mere omfattende end formålet tilsiger 48 børnesamtale skal finde sted inden afgørelse træffes samtalen kan undlades, i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod barnets holdning skal i så fald søges tilvejebragt 140 handleplan skal angive formålet med indsatsen angive hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet bygge på de undersøgelser, der er gennemført opstille mål og delmål i forhold til barnets behov 41

42 Andre bestemmelser i serviceloven Hjælpemidler 112 / Forbrugsgoder 113 Kugledyne / kuglepude Tandem (OBS 41) Handicapbil 114 (i særlige situationer) Boligændringer 116 (i særlige situationer) 42

43 Tilskud til medicin efter Sundhedsloven Enkelttilskud, Sundhedsloven 145 Medicinen skal som hovedregel være afprøvet med effekt Tilskud er uafhængigt af indtægter og udgifter Tilskud søges i Lægemiddelstyrelsen af behandlende læge Udgiften indgår herefter i beregning af det almindelige tilskud Kronikertilskud, Sundhedsloven 147 Medicinen skal som hovedregel være afprøvet med effekt Der skal være tale om en kronisk lidelse Udgiften skal brutto være mindst kr. årligt (se CTRsaldo) Uafhængigt af indtægter og andre udgifter Tilskud søges i Lægemiddelstyrelsen af behandlende læge Ved bevilling opnås en egenbetaling på kr. årligt 43

44 Dagtilbud Dagpleje specialdagpleje tælle for mere end et barn Vuggestue / børnehave Enkeltintegreret gruppeordning særligt dagtilbud (specialbørnehave) OBS udredning Fritidshjem Enkeltintegreret gruppeordning særligt dagtilbud (specialbørnehave) OBS udredning SFO gruppeordning enkeltintegreret 44

45 Folkeskoleloven Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand særlig indretning / afskærmning diverse hjælpemidler (kuglepude o. lign.) støtteperson Specialundervisning m.v. kan gives i egen eller i en anden kommune i regionens specialtilbud på efterskole betales af skolen eller SU styrelsen på privatskole betales af skolen eller SU styrelsen Klageadgang Klagenævnet for Vidtgående specialundervisning 45

46 Støtte i dagligdagen til voksne 46

47 Servicelovens 85, socialpædagogisk bistand hjælp til selvhjælp hjælper med at finde motivationen yder støtte til træning og udvikling af færdigheder og kaldes f.eks. hjemmevejleder bostøtte støtteperson Kan i særlige situationer suppleres af hjemmehjælp efter

48 Eksempler på støtte skabe struktur i hverdagen udarbejde nødvendige systemer komme op om morgenen at huske vigtige ting læse breve fra kommunen betale regninger og få sat det i system købe (de rigtige ting) ind lave mad (i den rigtige rækkefølge) finde rundt i kommunens afdelinger tale med, om det der volder besvær 48

49 Botræning Nye private tilbud de senere år ofte opgangs- eller bofællesskab med udvidet 85 støtte som 107 tilbud - midlertidig bolig Begge vil være omfattet af reglerne om mellemkommunal refusion, hvis der er tale om visitation til tilbudet OBS nye handlekommuneregler! 49

50 Servicelovens 100, merudgifter Betingelser man skal være omfattet af personkredsen varigt nedsat funktionsevne udgiften skal være nødvendig udgiften skal være en merudgift udgiften skal være en direkte følge af lidelsen / funktionsnedsættelsen udgiften skal overstige kr. årligt udgiften ikke kan dækkes efter anden lovgivning (OBS dog Aktivlovens 82!) 50

51 Hvem er omfattet Borgere med lidelser, der er så indgribende i det daglige, at der ofte er behov for iværksættelse af ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger der uden behandling vil være livstruende Principafgørelse C der uden behandling vil betyde en umiddelbar risiko for væsentligt og varigt nedsat funktionsevne Principafgørelse C

52 Kan man grundet udviklingsforstyrrelse få dækket merudgifter Konkret vurdering af, om man kan klare sig selv måske med besvær om der er behov for ofte at sætte ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger om man kan klare sig selv uden medicin måske med besvær om der umiddelbart bliver behov for ofte at sætte ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger, hvis den ophører Til overvejelse: Hvad er ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger? Funktionsevnemetoden! 52

53 Funktionsevnemetoden skal anvendes, når kommunen behandler sager om dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens 100 hvis kommunen umiddelbart vurderer, at borgerens funktionsnedsættelse er ubetydelig, kan den beslutte ikke at anvende metoden skal altid anvendes i de tilfælde, hvor borgeren ønsker det kan anvendes, når kommunen behandler sager om andre handicapkompenserende ydelser efter serviceloven 53

54 102 for borgere med udviklingsforstyrrelse er af mere behandlingsmæssig karakter for at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske funktioner kan ydes som supplement til 85 støtten f.eks. i en kortere periode til et selvforståelseskursus kursus i at få nye handlemuligheder styrkelse sociale kompetencer indsigt i egne vanskeligheder i forhold til det omgivende samfund træning i at tage ansvar for eget liv 54

55 112 hjælpemidler og 113 forbrugsgoder 114 boligændringer 112 hjælpemidler Kugledyne / kuglepude Særligt bestik grundet nedsat finmotorisk funktion 112 hjælpemidler / 113 forbrugsgoder PDA/elektronisk kalender (OBS mobiltelefon) 114 boligændring: I særlige situationer f.eks. lydisolering af bolig ved høj lydfølsomhed 55

56 Støtte i hverdagen efter anden lovgivning 56

57 Tilskud til medicin efter Sundhedsloven Enkelttilskud, Sundhedsloven 145 Medicinen skal som hovedregel være afprøvet med effekt Tilskud er uafhængigt af indtægter og udgifter Tilskud søges i Lægemiddelstyrelsen af behandlende læge Udgiften indgår herefter i beregning af det almindelige tilskud Kronikertilskud, Sundhedsloven 147 Medicinen skal som hovedregel være afprøvet med effekt Der skal være tale om en kronisk lidelse Udgiften skal brutto være mindst kr. årligt (se CTRsaldo) Uafhængigt af indtægter og andre udgifter Tilskud søges i Lægemiddelstyrelsen af behandlende læge Ved bevilling opnås en egenbetaling på kr. årligt 57

58 Lov om aktiv socialpolitik, Aktivloven 82 om tilskud til medicin og anden behandling medicinen eller behandlingen skal være nødvendig og lægeordineret afhængig af familiens samlede indtægter og udgifter afhængig af udgiftens størrelse samlet vurdering af, om familien / borgeren selv er i stand til at afholde udgiften 64 og 64a om særlig støtte til boligudgifter til unge under 25 år ½ revalideringsydelse vurderes efter 64 forrevalidering vurderes efter 64a 58

59 Støtte under uddannelse 59

60 Forsørgelse under uddannelse skoleydelse lærlinge- eller elevløn Søges på skolen eller hos arbejdsgiveren SU SU handicaptillæg ved videregående uddannelser Søges i SU styrelsen revalideringsydelse (OBS ½ ydelse under 25 år) OBS ændringer, Genopretningsplanen! forrevalidering (kontanthjælp/dagpenge) Søges i Jobcenter / Ydelsesafdeling 60

61 Forskellige uddannelsesmuligheder almindelige uddannelsessystem evt. med støtte særligt tilrettelagt indenfor det normale kompenserende specialundervisning for voksne særlige tilbud til unge Erhvervsfaglig grunduddannelse EGU Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov STU 61

62 Støtte under ordinær uddannelse Specialpædagogisk støtte i form af f.eks. støtteperson til planlægning diverse hjælpemidler skærmet plads i forhold til andre studerende Søges hos studievejlederen, der søger støtte i SU styrelsen Se

63 Specialpædagogisk støtte SPS skal sikre, at elever og studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre Kan tildeles under uddannelse på: Erhvervsuddannelser Frie grundskoler Frie kostskoler SOSU og PAU Gymnasier og HF Videregående uddannelse Hvert område beskrives på

64 Hvad er specialpædagogisk støtte Et specialpædagogisk støtteforløb kan fx bestå i: særligt tilrettelagte undervisningsforløb hjælpemidler og instruktion i brug heraf særligt udformede undervisningsmaterialer personlig assistance og sekretærhjælp. særlige vilkår for og arbejdsformer under prøver og eksaminer Listen er ikke udtømmende, men blot eksempler på støtte. Støtten skal alene bruges i forbindelse med undervisningen 64

65 Hvordan søges SPS-støtte Når optagelse er bekræftet, skal den unge kontakte studievejlederen på uddannelsesstedet medbringe eventuel dokumentation for handicap eller funktionsnedsættelse fortælle om vanskelighederne og hvorfor der er brug for støtte til gennemførelse af uddannelsen tale med studievejlederen om, hvilke former for støtte, der kan hjælpe drøfte med studievejlederen, om der skal søges støtte under en eventuel praktikperiode Det anbefales at tage en bisidder med til samtalen 65

66 Lov om kompenserende specialundervisning for voksne Målgruppe og formål personer, der som følge af funktionsnedsættelse har behov for særligt tilrettelagt undervisning eller rådgivning for at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen at lære kompenserende strategier så deltagerens muligheder for aktiv deltagelse i samfundslivet forbedres 66

67 Specialundervisning for voksne Eksempler for vores målgruppe selvforståelseskursus kursus i at få nye handlemuligheder styrkelse sociale kompetencer i det daglige indsigt i egne vanskeligheder i forhold til det omgivende samfund træning i at tage ansvar for eget liv indblik i arbejdspladskultur træning m.h.p. en plads på arbejdsmarkedet 67

68 Erhvervsgrunduddannelse - EGU Målgruppe: - unge, som er mindre bogligt interesseret - som ikke er i gang med anden uddannelse eller job - eller som har afbrudt anden ungdomsuddannelse Formål: - forbedre muligheden for at få job eller anden (ungdoms)uddannelse Betingelse - skal kunne præstere en arbejdsindsats - skal kunne møde frem fuld tid 68

69 Erhvervsfaglig grunduddannelse varighed 2 år evt. 3 år består af skoleperioder og oplæring på en arbejdsplads tilrettelægges individuelt af den unge og EGUvejleder i kommunen undervisning på én eller flere skoler i uger f.eks. AMUcenter, VUC, daghøjskole, produktionsskole, efterskole, ungdomsskole, teknisk skole, landbrugsskole, handelsskole, social- og sundhedsskole praktik i offentlig eller privat virksomhed indenfor f.eks. service, lager, transport, metal, social- og sundhed, køkken, butik m.m. 69

70 EGU fortsat Skoleydelse under skoleophold i 2010: 616 kr. om ugen for unge under 18 år kr. om ugen for unge over 18 år Elevløn under praktik: overenskomstmæssig egu-elevløn eller sædvanlig elevløn indenfor tilsvarende arbejdes elevløn Uddannelsesbevis: Efter gennemførelse af en erhvervsgrunduddannelse får du et uddannelsesbevis, som viser, hvad du har lært i de forskellige praktiske og skolemæssige dele i din EGU. 70

71 Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov STU Målgruppe: Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke, selv med meget støtte, kan gennemføre anden ungdomsuddannelse efter undervisningspligtens ophør eller når de forlader 10. eller 11. klasse eller inden de fylder 25 år 71

72 Formål: at unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Uddannelsen skal fremme: personlig udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet at indgå i sociale sammenhænge og få et selvstændigt og aktivt fritidsliv udvikling af kompetencer til brug i uddannelsesog/eller beskæftigelsessituationer 72

73 Procedure ved STU Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU: udarbejder i samarbejde med den unge og forældrene en uddannelsesplan indstiller til kommunen at bevilge STU Kommunen vurderer indstillingen og skal enten bevilge uddannelsen eller give begrundet afslag med ankevejledning Klageadgang: Klagenævnet for vidtgående specialundervisning i Undervisningsministeriet 73

74 Støtte til at opnå og fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet 74

75 Ved behov for støtte på arbejdsmarkedet Arbejdsgiverforpligtelse: Særlig instruktion til arbejdet Skærmet plads Andre rimelige hensyn Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB) Hjælpemidler Mentorordning 78 Lov om kompensation til handicappede i erhverv Personlig assistance

76 Vurdering af støttebehovet på jobbet for borgere med Borgeren kan have problemer med at overskue arbejdsprocesserne at strukturere arbejdet hukommelse, opmærksomhed og koncentration selvindsigt og social adfærd at indgå i socialt fællesskab, især hvis der er tale om mange personer eller meget uro 76

77 Eks. på opgaver for en mentor / en personlig assistent skabe overblik i hverdagen ved sammen med arbejdstager at udforme en liste over arbejdsopgavers fordeling på daglige, ugentlige eller månedlige funktioner og gennemgå listen over dagens aktuelle funktioner ved arbejdsdagens begyndelse strukturere arbejdsopgaverne ved at hjælpe personen med at opliste den mest hensigtsmæssige rækkefølge af arbejdsopgaverne ved arbejdsdagens begyndelse eller løbende over dagen overskue arbejdsopgaver ved at hjælpe med at opliste dele af arbejdsopgaverne, så hele opgaven løses hjælpe med at indlære eller træne nye arbejdsfunktioner, ikke så meget den faglige træning men mere det at skifte rutiner være bindeled til kolleger, så personen med adhd forberedes, trænes og guides i nye sociale sammenhænge 77

78 Fif til sagsbehandleren i samarbejdet Lav konkrete aftaler om indhold / dagsorden for samtalen og overhold det! Foreslå bisidder, der kan hjælpe med at huske Aftal evt. at ringe og påminde ½ eller 1 time før aftalen Lav aftaler om f.eks. at markere vigtige brev med et rødt mærke, så brevet bliver åbnet Hent oplysninger i kommunen (f.eks. lægelige oplysninger samtaleskemaet, vurdering af behov for hjælpemidler m.v.) Indhent oplysninger fra f.eks. speciallæge om diagnose, prognose og behandling, om evt. dobbeltdiagnoser og behandling af disse og spørg konkret om de, I vil vide HUSK medinddragelse og partshøring Giv huskeseddel / referat med hjem 78

79 Nyttige hjemmesider for mennesker med ADHD og deres pårørende for mennesker med autisme og deres pårørende for mennesker med Tourette syndrom og pårørende Videnscenter for autisme under VISO hjemmeside for søskende til børn med autisme 79

80 Temadag om støtte til børn, unge og voksne med Ekstra dias om brug af funktionsevnemetoden Sektionen for selvstændige socialrådgivere mandag d.6.september 2010 Socialrådgiver Inge Louv

81 Borgere med autisme giver ofte konkret svar på det konkrete spørgsmål Kan du klare personlig hygiejne? Ja, borgeren oplyser, at han ingen vanskeligheder har med at klare personlig hygiejne. spørg ind og få nye oplysninger og detaljer har du et system, når du går i bad får du hjælp af andre til at huske at gå i bad husker de dig også på, at du skal vaske hår hvad gør du, hvis du har sovet for længe og ikke kan nå at gå i bad så kan støttebehovet måske vise sig tydeligere

82 andre eksempler Borgeren med adhd oplyser, at han sagtens kan købe ind og lave mad samt klare almindelig oprydning og rengøring spørg ind og få nye oplysninger og detaljer - måske bliver svaret, at han køber ind, når han er sulten og mangler derfor ofte mælk og WC papir maden bliver færdig i forkert rækkefølge, eller han er måske bange for sit el-komfur oprydningen ender i stabler af papirer, reklamer og vigtige breve

83 flere eksempler Borgeren oplyser, at han både kan læse og skrive han benytter computer og telefon i det daglige han kan holde regnskab og betale regninger Spørg ind til det så viser det sig måske, at i praksis ikke gør det, fordi det kræver en struktur, han ikke har.

84 Anbefaling til sagsbehandleren - når borgeren har udviklingsforstyrrelse..at man efter udfyldelse af hvert stort afsnit i samtaleskemaet, omsætter svarene til eksempler f.eks. som nævnt i forrige dias. det vil give et mere reelt billede af borgerens hverdag det vil lette vurderingen af på hvilke områder, borgeren har brug for støtte om der ofte er behov for at sætte ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger om borgeren er omfattet af personkredsen for 100 hvilke merudgifter, borgeren har som følge af lidelsen

85 Temadag om støtte til børn, unge og voksne med Ekstra dias om tilskud til bolig Sektionen for selvstændige socialrådgivere mandag d.6.september 2010 Socialrådgiver Inge Louv

86 Hjælp til boligudgifter for unge under 25 år på revalideringsydelse Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får den halve revalideringsydelse efter 52, stk. 2 Aktivloven 64

87 Hjælp til boligudgifter for unge under 25 år på forrevalidering Kommunen giver tilskud til nødvendige merudgifter til bolig til unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering efter kapitel 6 modtager nedsat kontanthjælp efter 25 f,2,1 og behovsbestemt tillæg efter 25 f, stk. 3 Aktivlovens 64a stk.1

88 fortsat Tilskud ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsikring overstiger kr. pr. måned inkl. el og varme Tilskuddet kan højst udgøre kr. pr. måned højst udbetales i 12 sammenhængende måneder Aktivloven 64a stk.2

89 men særligt for 64a.. Inden kommunen giver tilskud, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig Aktivlovens 64a stk.3