Universitetet: Kun adgang for voksne!
|
|
- Bjørn Lorentzen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Universitetet: Kun adgang for voksne! Hvornår i uddannelsesforløbet må man insistere på, at det er unge voksne, der tager en uddannelse? Når man bliver studerende ved de videregående uddannelser og ikke mindst ved universiteterne. En del af universitetets institutionelle selvbevidsthed er, at det altid har et mentalt skilt hængende, der minder institutionen om, hvad der er adgangskravet. Det lyder sådan her: Kun adgang for voksne! DPU s leder Claus Holms fest- og velkomsttale til nye studerende handler om universitetet som et sted, hvor unge og deres undervisere må insistere på, at studerende bliver behandlet som unge voksne mennesker. Tiden er inde til at huske på, hvad det vil sige at være voksen. Af Claus Holm, institutleder, DPU, Aarhus Universitet Kære unge voksne mennesker, velkommen til DPU, velkommen til jeres studietid. I fredags læste jeg et debatindlæg i Weekendavisen om, at universitetet ifølge gamle idealer Humboldtske idealer skal uddanne unge mennesker til at varetage embeder i samfundet i diverse fag. Det er en formulering jeg stort set er enig i, bortset fra, at jeg betragter jer som unge voksne og frie mennesker, der har truffet en beslutning om at tage en universitetsuddannelse her ved DPU, Aarhus Universitet for at kunne varetage opgaver indenfor forskellige pædagogiske professioner. 1
2 Når jeg er optaget af at kalde jer unge voksne og frie mennesker, er det fordi det mærkeligt nok ikke mere er en selvfølge at I og for den sags skyld vi er voksne, eller altid vil være ved, at vi er det og i det hele taget regner det for værdifuldt at være. Lad mig give jer et eksempel på en kontrast fra en tid, hvor man meget gerne ville være voksen: I filmatiseringen af romanen Bogtyven siger en lille og lynende hurtig dreng med skræk i stemmen, at han frygter for ikke at leve længe nok til at opleve den lykkelige tilstand, han forventer, er forbundet med en dag at blive voksen. Filmen Bogtyven skildrer tiden i Tyskland under 2. verdenskrig, og det er helt forståeligt, at en lille dreng frygter det værste en utidig død når bomberne bogstavelig talt falder om ørene på ham. I samme film har den tyske pige Liesel hovedrollen. Også hun knytter sine forhåbninger til fremtiden, til at blive voksen i en anden og bedre verden. For hende er det den fantasi og det håb, som ikke mindst de bøger, hun får fingre i, holder i live. Men i modsætning til denne film og den tid står vi og vores tid ofte for det modsatte. Fremtiden forbinder vi både som enkeltindivider og som samfund ofte med frygtsomhed. Lykken for den enkelte er at holde sig ung, og samfundsnyttigt er det at holde sig i ungdommelig udvikling. Det betyder for eksempel, at udtrykket livslang læring i dag bliver til en idé om livslang ungdom, hvor man arbejder på at forblive evig ung. Af samme grund er der en tendens til at udskyde det at blive voksen og færdigudviklet længst muligt. Og en del af denne tendens er at forsøge både at blive ung hurtigt og at holde sig ung så lang tid som muligt. Idealet om ungdommelighed har 2
3 med andre ord i de seneste årtier bredt sig ud over og ind i alle livets aldre. Og vores forestilling og begreber om progression fra barndom over ungdom og voksendom til alderdom må gentænkes. For eksempel er det åbenlyst, at man ikke i slutningen af sine teenageår er hverken uafhængig, autonom eller selvforsørgende. Nej, det sker først i løbet af 20erne, ja måske først i løbet af 30erne, der i dag udgør den nye ved-at-blive-voksen-periode. Så når I, i dag, står, på tærsklen til DPU, Aarhus Universitet, så er i godt i gang med at blive voksne. For jeg betragter jeres beslutning og dagen i dag som en ny, anden eller snarere tredje konfirmationsfest for jer, hvor vi markerer endnu en afsked med barndom, den rene ungdom og skolegang, fordi I nu træder ind i en verden, hvor vi forventer, at I forholder jer som unge voksne, som frie og ansvarlige i forhold til jeres studier. I den forstand er DPU som universitetsinstitution i sig selv et eksempel på, hvordan man kan tage et ungt voksenansvar, men ikke desto mindre et voksenansvar midt i en ungdomsepidemi. Men hvordan tager vi, I og universitetet, dette voksenansvar? Det er et af tidens helt store og vanskelige spørgsmål. Men det er også et klassisk pædagogisk og uddannelsesmæssigt spørgsmål. Og netop denne type af spørgsmål var, hvad filosoffen Immanuel Kant i sin forelæsninger Om pædagogik (KLIM 2000) kaldte det største og mest vanskelige problem som mennesket er givet. Men hvordan besvarer man det, hvad skal der til for, at lykkes med at blive voksen? Det er der forskellige svar på. Et par af dem synes jeg, I skal have med jer her fra studiestart. 3
4 Først et klassisk svar fra filosoffen Immanuel Kant, der i sit berømte essay fra 1784 Hvad er oplysning? formulerer det at blive myndig et voksent og oplyst menneske som udtryk for at have modet til at gøre brug af sin egen forstand. Kant udtrykker det også sådan, at oplysning handler om frigørelse fra en selvforskyldt umyndighed. Og umyndigheden er selvforskyldt, hvis årsagen er en mangel ikke ved forstanden, men ved beslutsomhed og mod til at bruge forstanden på egen hånd. Hvorfor skal man oplyses? Jo, fordi kun den oplyste borger kan gøre kvalificeret voksent brug af sin frihed. Ligesom man måske kan sige, at kun den forskningsinformerede profession kan udføre sine professionsopgaver med tilstrækkelig autonomi og dømmekraft. Betyder det, at Immanuel Kant var, hvad vi i dag vil kalde en neoliberal tænker, der alene vælger aktørforklaringer på den enkeltes dovenskab og frygt for at gøre brug af sin egen forstand. Nej, sådan forholder det sig ikke. Læser man hele Kants essay, finder man hurtigt ud af, at det ikke alene er den enkeltes skyld, hvis man ikke bliver voksen. Kant taler også om formyndere hvad vi i dag ville kalde statslige formyndere der ikke alene har interesse i at forhindre mennesker i at tænke uafhængigt, men sågar en interesse i at kultivere og udnytte vores hang til magelighed og mangel på mod til at tænke selv. Så spørgsmålet i dag er, om vi lever i en kultur, der ikke er ikke mere er tilstrækkeligt interesseret i oplysning og oplyste voksne i den forstand Kant talte om det. Er vi blevet magelige, uden mod og af samme grund for lette at styre også her på universitetet? Lider også universitetet af 4
5 modnings- og myndighedsangst? Og er universitetet sågar i gang med at gøre det besværligt og farligt at blive et voksent, frit og myndigt væsen? Mit svar på det er, at det ikke kan udelukkes, men det kan heldigvis imødegås. Når jeg siger, at det ikke kan udelukkes er det for det første fordi, at uddannelsessystemet i dag skildres som farligt, ja nærmest helbredsfarligt. Beskrivelse af symptomerne på det helbredstruende uddannelsessystem vil mange af jer kende til. For eksempel fra overskrifter som, at læger udtaler, at skolereformen gør eleverne syge. At gymnasiet gør eleverne særligt tolvtalspigerne stressede. Og at konkurrencen ved de videregående uddannelser gør de studerende konkurrencestressede. Når jeg forholder mig kritisk til og imødegår at uddannelsessystemet skulle være helbredsfarligt for de studerende har det to begrundelser. Den ene er, at man skal kende problemets omfang. Hvor mange bliver for eksempel rent faktisk stressede af at studere på Aarhus Universitet. Et mindretal, langt de fleste finder det ganske ufarligt, ja, faktisk fagligt stimulerende og udfordrende at studere her. Det betyder selvfølgelig ikke andet end, at det selvfølgelig samtidig må være universitetets ambition at forholde sig til trivsels- og stressproblematikken hos mindretallet af studerende. Men det må ikke ske på en måde, der bidrager til et generelt billede af en universitetsstuderende som et følsomt og skrøbeligt individ med modnings- og myndighedsangst, nej, jeg insisterer på billedet af en studerende som en ung voksen, der frit har valgt og vælger, hvordan det vil gribe interessante problemstillinger og svære opgaver an. 5
6 Men den anden grund til, at jeg siger, at det ikke kan udelukkes, er, at der i dag foregår en politisk og faglig diskussion ikke alene om I, vore dages studerende, som generation er (for) målrettede og overfladiske og universitetsuddannelserne (for) skolelignende. De aktuelle diskussioner af fremdriftsreformen, af universitetsuddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet og af studerendes muligheder for at vælge uddannelse, ja, det er alle forhold, der bør indgå i vurderingerne af, om universitetet stadig er et sted for voksne og frie mennesker. Svaret herpå giver ikke sig selv. Hverken i en dansk eller international sammenhæng. Professor og rektor for Southampton Open University Bruce Macfarlane skriver for eksempel i sin seneste bog, der har titlen Freedom to Learn: The threat to student academic freedom and why it needs to be reclaimed (Routledge 2017), at de studerendes frihed er truet. Med det mener han, at studiefrihed friheden til som studerende at engagere sig i studierne og udvikle sig som autonome faglige autoriteter er truet, fordi studerende aktuelt bliver mere begrænset i, hvordan de lærer, hvornår de lærer, og hvad de lærer. For eksempel påpeger Macfarlane, at idéen om den aktive og samarbejdende studerende risikerer at blive et udtryk for deltagelsestyranni, hvis det bliver en for dominerende studieform. Og han argumenterer derfor også for den studerendes ret til at møde en universitetsinstitution, der har tillid og høje forventninger til studerende som voksne mennesker, der er i stand til at tage ansvar for deres uddannelse og ansvar for den tid, de bruger på den. Men hvordan imødegår universitetet, hvordan imødegår DPU som institut ved Aarhus Universitet, så eventuelle tendenser 6
7 altså både jeres egne og vores til at behandle jer som skrøbelige elever, ja, som børn og unge i stedet for voksne, der frivilligt og velovervejet har valgt at tage en bestemt uddannelse? Det ved vi heldigvis også mere og mere om, takket være forskning heri og et af de seneste bidrag til vores viden er et speciale skrevet af Emil Smith, en nu tidligere studerende på kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi ved DPU. Hans speciale hedder og handler om Frafald ved de videregående uddannelser (Kandidatspeciale DPU, juni 2017), og det bidrager med viden om, hvad der er afgørende for, at man ikke falder fra, men falder godt til som studerende ved Aarhus Universitet. Så lad mig afslutte min velkomsttale til jer ved at fortælle jer ganske kort om, hvilke resultater Emil Smith nåede frem til i sit speciale. Hans udgangspunkt var viden om, at frafaldsårsagerne blandt danske studerende i sammenligning med andre europæiske lande er mere præget af mangel på faglig interesse og mangel på oplevelse af personlig meningsfuldhed. Baggrunden herfor er en udtalt individualistisk kultur i Danmark og det danske SU-system. Og undersøger man som Emil Smith gjorde i forlængelse heraf, hvordan social integration og faglig identifikation påvirker studerendes intentioner om at gennemføre højere uddannelse, så når man frem til tre vigtige pointer: For det første, at den studerendes faglige identifikation (det vil sige forståelse af fagets essens samt en såkaldt intrinsisk interesse for og personlig tilknytning til faget) er mere afgørende for studerendes intentioner om at falde fra end deres sociale integration (det vil sige i hvilket omfang man passer ind i det sociale miljø og oplever at være at en del af det.) For det andet fandt han frem til, at den sociale integration kun har betydning for studerendes 7
8 vedholdenhed, hvis den bidrager til den studerendes individuelle identifikation med studiets faglighed. For det tredje, at hvis man som studerende har og får en stor tiltro til egne faglige evner (faglig self-efficacy), så har det dels en positiv påvirkning på den faglige identifikation, som mindsker sandsynligheden for, at få idéer om at forlade studiet, og dels betyder større faglig sikkerhed på sigt, at I bliver mere kritiske over for undervisningen og dens kvalitet. På DPU, Aarhus Universitet er vi selvfølgelig optagede af sådanne sammenhænge, fordi det handler om, hvordan vi tilrettelægger vores uddannelser, men også fordi spørgsmålet om faglig identifikation og relationen til den sociale trivsel i uddannelsessammenhænge er noget mange af jer på forskellig vis kommer til at beskæftige jer med ja, forventes at blive eksperter i til gavn for udviklingen af det danske uddannelsessystem, velfærdsprofessionerne og velfærdssamfundet. Eksperter er I ikke endnu, men I er efter min opfattelse unge voksne og modige mennesker, der har besluttet sig for at studere pædagogik og uddannelse her ved DPU, Aarhus Universitet. Det kan godt give et sug i maven, studerende er ængstelige ind i mellem. Det er en del af det at studere, det er begejstringens sus også og jeg er begejstret for at møde jer her i dag. For verden har brug for modige, unge voksne som jer. Tak for ordet. 8
Aldrig løses du af viljen til at lære. Velkommen til DPU, Aarhus Universitet,
# SEPTEMBER 2018 Aldrig løses du af viljen til at lære Et universitetet skal drage omsorg for den enkelte studerendes vilje til at lære, ikke de studerendes lykke- og sundhedstilstand. Af Claus Holm, leder
Læs mereSUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?
SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereEt eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet
1 Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 2 Find evt. et par gode billeder der passer til! Kort indledende præsentation 3 4
Læs mereBØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Læs mereHvad er en bachelor?
8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø
Unge, motivation og læringsmiljø Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Oplægget i dag Helikopterperspektiv: Motivation i forandring
Læs mereDiplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?
Læs mereFørst og fremmest elsker jeg at arbejde med børn
Først og fremmest elsker jeg at arbejde med børn Nana Vaaben Lektor, ph.d. Pia Rose Böwadt Lektor, ph.d. Rikke Pedersen Lektor Tidsprojektet der ikke var tid til Tak for din henvendelse. Jeg vil imidlertid
Læs mere2
1 2 3 Husk at selvom det er nærmest programmeret i os, at vi gerne vil svare, når vi bliver stillet et spørgsmål, så er det ok ikke at vide det! Og det der sker hvis du svarer på spørgsmål om adgangskrav
Læs mere[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET
[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,
Læs merePræsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014
Betydningen af skole-hjem-relationen for børns trivsel, udvikling, læring Muligheder og udfordringer i den nye skolelov Hvad kan forskningen bidrage med? Niels Kryger, lektor Institut for Uddannelse og
Læs mereVidenscenter om fastholdelse og frafald
Videnscenter om fastholdelse og frafald Elevtyper, frafaldsårsager og fastholdelsesmuligheder. 12. Januar 2009 Birgitte Simonsen og Susanne Murning Center for Ungdomsforskning - DPU, AU www.cefu.dk Generelle
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereINKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA
1 INKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA GOPRINCE ENGLAND PORTUGAL DANMARK BELGIEN LITAUEN TYRKIET HOLLAND ET UDVIKLINGSPROJEKT 2 TYRKIET Tyrkiet fokuserer på integration frem for inklusion af børn med særlige
Læs mereTanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som
Læs mereKarrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereADGANGSKRAV for Historie og Dansk
ADGANGSKRAV for Historie og Dansk CAND.MAG. Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskravav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Historie og
Læs mere2014-2015 FILMKLUBBEN FOR VOKSNE
2014-2015 FILMKLUBBEN FOR VOKSNE 5 Onsdage 5 Gode film BIO Huset byder velkommen til en ny filmsæson. Vi har igen udvalgt 5 gode film, som vi viser onsdag formiddage. Fra kl.09.45 serverer vi frisk kaffe/te
Læs mereCampus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB
Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger
Læs mereKandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:
Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereKONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.
BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV
Læs mereI dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.
DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at
Læs mereMåler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?
Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse
Læs mereVejledning i at skrive en motiveret ansøgning
Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master
Læs mereSAMFUNDSFAG, CENTRALFAG
SAMFUNDSVIDENSKAB SYDDANSK UNIVERSITET SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG 3-årig Bacheloruddannelse Et bredt samfundsengagement Samfundsfag, centralfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige
Læs mereADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Psykologi
ADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk eller Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Arbejdslivsstudier
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mereKonferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereVelkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere
Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING
22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,
Læs mereStudentertale Hvert år omkring Påske er jeg sammen med min familie inde at se Niels Hausgaard i Musikhuset.
Studentertale 2018 Kære studenter Hvert år omkring Påske er jeg sammen med min familie inde at se Niels Hausgaard i Musikhuset. Det er ikke sikker I kender ham men han er en sanger og entertainer fra Nordjylland
Læs mereDimissionstale d. 25/6 2019
Dimissionstale d. 25/6 2019 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus Af Uddannelsesleder Britta Riishede Kære dimittender To be or not to be, that s the question det er et af de mest brugte citater, hentet fra
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereUddannelse til fremtidens samfund:
Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At
Læs mereAlle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris.
v/ann Elisabeth Knudsen, cand. mag i dansk og psykologi, hjerneforsker og forfatter. Esbjerg d. 7. marts 2012 kl. 19.00 til 21.00 Syddansk Universitet, Niels Bohrsvej 9-10, 6700 Esbjerg Hjerner udvikler
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereMENTORPROJEKTERNE AARHUS UNIVERSITET ASTRID SØNDERGAARD LÆRKE FÆRCH USSING 11. MARTS 2015
MENTORPROJEKTERNE PRÆSENTATION Astrid Søndergaard forhenværende projektleder for Udvalgt til Uni Lærke Færch Ussing projektleder for SubUniversity SubUniversity koordineres i samarbejde mellem de tre fakulteter:
Læs mereKVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE Vi studerende oplever i vores hverdag
Læs mereFind metoden knæk IØ-koden
Find metoden knæk IØ-koden Gymnasiefremmede elever runde 3, 2012/2013 FOU projekt nr. 128986 Torben Jensen, ZBC Vordingborg Hanne V. Madsen, ZBC Næstved Baggrund Iflg. bekendtgørelsen, skal hhx-uddannelsen
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens
Læs mereUddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske
Læs mereInterviewguide lærere med erfaring
Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
Læs mereStudentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013
Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Præambel Regeringen vedtog den 18. april 2013 SU-reformen kaldet Bedre gennem uddannelserne. I dette dokument vil vi forholde os til reformen i sin
Læs mereADGANGSKRAV for Globale studier og Kommunikation
ADGANGSKRAV for Globale studier og Kommunikation CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Globale studier og Kommunikation
Læs mereWORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE?
WORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE? Peter Koudahl Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU koudahl@dpu.dk
Læs mereUngdomsliv og uddannelse
Ungdomsliv og uddannelse Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Udfordringer fremover Hvordan vil de unges stadig mere nytteorienterede tilgang præge deres interessedrevne
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereJo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.
Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik
Læs mereGirls Day in Science
Girls Day in Science Side 2 Hvad er Tektanken? 4 Års erfaring med skolevirksomhedssamarbejde vi bygger bro mellem skoler og virksomheder Over 100 aktiviteter og forløb for virksomheder der samarbejder
Læs merePædagogisk eftermiddag om klasseledelse
Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse Mercantec 23. maj 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi AAU, dagard@learning.aau.dk Program 08.00-08.10 Pejlemærket Engagerede og kompetente undervisere
Læs mereEvaluering af kandidatuddannelserne, foråret 2009
Evaluering af kandidatuddannelserne, foråret 2009 Som en del af kvalitetssikringen af Danmarks Pædagogiske Universitetsskoles uddannelser foretages der efter hvert afsluttet semester en evaluering af undervisningen.
Læs merePF formandens årsfesttale 2018
PF formandens årsfesttale 2018 Af Lars Holm Deres excellencer, ærede minister. Kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Det er mig en stor ære at byde jer velkommen til DTU s og
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereUU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes
Læs mere[Det talte ord gælder]
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereStudievejlederkonference
Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse
Læs mereForklaringer til opsætning og layout
0 Forklaringer til opsætning og layout For at gøre politikken indbydende at læse og for at visualisere centrale pointer, begreber mm. vil dette foreløbige udkast bliver sat korrekt op og illustreret af
Læs mereSpørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Læs mereOpmærksomhedsbegrebets
Opmærksomhedsbegrebets historie Anders Kruse Ljungdalh Aarhus Universitetsforlag 1. Opmærksomhedsarbejdets ustyrlige genstand Det vanskeligste i verden er at styre sin opmærksomhed. Når man forsøger at
Læs mereUnge vælger studie med både hjerne og hjerte - og tager ikke let på det
Unge vælger studie med både hjerne og hjerte - og tager ikke let på det 2. september 2017 Baggrund Studievalget udgør et af de vigtige valg i mange unge menneskers liv. Som kommende studerende skal man
Læs mereLivets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen
Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereStudieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne
Læs mereVI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE
[TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som
Læs mereDet udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg
Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler
Læs mereDPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Side 1/5 Undervisningsevaluering på DPU 2016 Nærværende notat er en sammenfatning af drøftelserne i studienævnet på DPU på baggrund af undervisningsevalueringerne for 2016 behandlet og fremsendt af de
Læs mereFravær. Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet. Noemi Katznelson, nka@dpu.dk
Fravær Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet Motivationskrise? Andelen, som virkelig godt kan lide skolen, falder fra 5 9. klasse (for pigerne fra 40 % til
Læs mereAktuelle bøger om ledelse
Aktuelle bøger om ledelse Vi bliver i denne tid oversvømmet med bøger om god og dårlig ledelse. Gode råd og faldgruber for personlig udvikling. Ledelseskoncepter og uddannelses processer. Ved en lidt nærmere
Læs mereJeg er overvældet over, at så mange er kommet her i dag. For mig er det jo en helt
Kære Minister, tidligere Minister, bestyrelsesformand Kære alle sammen Jeg er overvældet over, at så mange er kommet her i dag. For mig er det jo en helt speciel dag. Det er snart 48 år siden, jeg startede
Læs mereHvordan ser det ud med unges mentale sundhed, og hvordan er udviklingen?
Charlotte Overgaard, Lektor i Folkesundhed Institut for medicin og Sundhedsteknologi Hvordan ser det ud med unges mentale sundhed, 5. Sept. 2019 og hvordan er udviklingen? Hvordan ser det ud med unges
Læs mereADGANGSKRAV for Historie og Kommunikation
ADGANGSKRAV for Historie og Kommunikation CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Historie og Kommunikation, har du retskrav
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs merePF Formandens Årsfesttale 2017
PF Formandens Årsfesttale 2017 Deres Kongelige Højhed, excellencer, ministre, kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Rigtig hjertelig velkommen til DTU og Polyteknisk Forenings
Læs mereVejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010
Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mere4 D E n G A M l E B Y
4 DEN GAMLE BY 2018 Den Gamle By skal tjene samfundet Thomas Bloch Ravn Efter mange års udvikling og nybrud er det nu tid at iværksætte en proces, der skal fremtidssikre Den Gamle By i de næste 10, 20,
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: BA i Engelsk. Navn på universitet i udlandet: University of Greenwich, London
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: BA i Engelsk Navn på universitet i udlandet: University of Greenwich, London Land: England Periode: Fra: 11/01-13 Til: 22/06-13 Udvekslingsprogram:
Læs mereUNGDOMSUDDANNELSER Bred indsats skal få unge på skolebænken Af Ivan Mynster Fredag den 10. februar 2017
UNGDOMSUDDANNELSER Bred indsats skal få unge på skolebænken Af Ivan Mynster Fredag den 10. februar 2017 Del: Der skal tages en række forskellige midler i brug, hvis flere unge skal i gang med og fastholde
Læs mereDansk Trivselsforum 2019
9.oktober 2019, Odense Dansk Trivselsforum 2019 Fællesskaber og elevtrivsel på EUD og EUX Fællesskaber og trivsel på EUD og EUX Alle har brug for gode fællesskaber og tillidsfulde relationer. Også elever
Læs merePædagogisk psykologi
PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2019 Campus Aarhus D. 29.-30. august, 2019 Aarhus Universitet 8000 Aarhus VELKOMMEN TIL DPU Kære nye studerende, Tillykke med din optagelse og velkommen til pædagogisk psykologi
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Selam Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Selam Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 751094 Skolens navn: Selam Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Britta Toft 2.
Læs mereAt skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten
At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk
Læs mereEksempler på tilpasning, kompensation og støtte på uddannelsesområdet
Eksempler på tilpasning, kompensation og støtte på uddannelsesområdet Af Mere end almindelig hensyntagen? Borgere med psykiske lidelser en udfordring for arbejdsmarkedet. Landsforeningen af psykiatribrugere,
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mere