SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

Transkript

1 Karen Wistoft maj SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring, Grønlands Universitet

2 Karen Wistoft maj Baggrundsspøgsmål Hvorfor kommer risikooplysning og moraliserende sundhedsbudskaber til kort, når det handler om at lære at leve et sundere og bedre liv? Vi trives bedst med frihed, meningsfuldhed og samhørighed og går efter et liv, båret af sådanne værdier Sundhedsoplysningen handler ofte om ulykke, risiko og sygdom i forhold til et sundt liv slet ikke med løftede pegefingre Det fører i værste fald til fiaskofølelse, selvbebrejdelse og skyld og lukker dermed for den betydning sundhed har for et godt liv Vi motiveres ikke til at forandre forhold til det bedre, hvis vejen dertil er belagt med dårlig samvittighed og negative selvbilleder Villighed og samhørighed samt evnen til at give også slip og modtage baner derimod vejen for et sundere liv

3 Karen Wistoft maj Metode Heldagsworkshops m alle lærere (4 i alt) Observation af undervisningen i de forskellige fagområder Feed back / supervision af undervisningen Uformelle interviews m lærerne og eleverne Videns- og værdigenerering Sundhedspædagogiske analyser Teori- og metodeudvikling Skrive-kollektiv bog

4 Karen Wistoft maj

5 Karen Wistoft maj Sundhedspædagogisk praksis Både et konkret pædagogisk sundhedsarbejde samt de holdninger, indsigter, værdier og teorier, der knytter sig til arbejdet Pointe: højskolens pædagogik kan reflekteres, planlægges og håndteres sundhedspædagogisk!

6 Karen Wistoft maj To dominerende pædagogiske forestillinger Sundhed udefra Hvis vi kan motivere det enkelte menneske tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov Behaviorisme (kognitiv indlæringsteori) Adfærdsmodificering Målet er sat af andre Sundhed indefra Vi ønsker at opdrage mennesket til selvomsorg/ selvregulering Klassisk humanistisk reformpædagogik Individuelle handleerfaringer Processen er det vigtigste Problem: virker sjældent! Problem: hvad skal læreren?

7 Karen Wistoft maj Refleksiv sundhed (Wistoft, 2009) Mennesket kun kan regulere sig selv - når det trives socialt og lever i en meningsfuld omverden, der kan forstyrre på en positiv eller skelsættende måde Den sundhedspædagogiske opgave bliver: I. At koble læring til viden og faglighed II. III. At åbne for ny indsigt i forhold, der har betydning for den mentale og fysiske sundhed At skabe gensidige, meningsfulde og lærende rammer

8 Karen Wistoft maj Den refleksive vej Det drejer sig ikke kun om træning eller adfærdsmodificering, men i lige så høj grad om: a) At skabe åbenhed og afklare værdier b) At muliggøre ny indsigt og nye færdigheder c) At sikre udfordring og stimulering i forhold til selvværd og tro på egne evner Målet er både selvindsigt, læring og kompetenceudvikling, der fører til forandringer i en sundhedsfremmende retning

9 Karen Wistoft maj Lærer-elev-relationen Indbefatter involvering og er utænkeligt uden stærk faglighed og sundhedspædagogiske kompetencer Kræver overskud, gåpåmod, gode rammer, refleksion og videns- og erfaringsudveksling

10 Karen Wistoft maj Tre typer mål Sundhed udefra Sundhed indefra Refeksiv sundhed Adfærdsmodificering Risiko for manipulering Selvregulering Risiko for dit eget ansvar Værdiafklaring Motivation Læring og forandring

11 Karen Wistoft maj Ubberups brud med den offentlige sundhedspædagogik

12 Karen Wistoft maj At vide (hvad) At ville (hvorfor) At kunne (hvordan)

13 Karen Wistoft maj Værdiafklaring Individuelle værdier vs Personlige værdier Andres værdier vs Egne værdier Roller og funktioner Faglighed og viden

14 Karen Wistoft maj Fire didaktiske hovedområder I. Elevernes baggrund, tilhørsforhold og forudsætninger for at deltage i undervisningen og aktiviteterne II. III. IV. Højskolens rammer, herunder de fysiske, ideologiske (værdigrundlag), faglige, etiske og politiske Selve undervisningen og aktiviteterne (indhold, proces, målrettethed, lærer-, elevroller mm.) Højskolens ledelse og organisering

15 Karen Wistoft maj Mental sundhed (I) Skab rum hvor alle følelser er tilladte og eleverne kan lære at forholde sig til dem Tro på eleverne på at de kan forandre deres liv og er i stand til at finde egne løsninger Giv eleverne mulighed for at gøre de redskaber, de præsenteres for i undervisningen, til deres egne Lad eleverne få mulighed for at reflektere over deres eget liv, så de kan overgive sig og forholde sig til ting, der har været svære Tag udgangspunkt i den viden, eleverne efterspørger og undgå dermed at dosere viden eller at være bedrevidende Vis eleverne mulige veje til at erfare og forstå, så de lærer at lære, både kropsligt og mentalt. Lad dem gå på opdagelse og støt deres erkendelse og refleksion. Lad eleverne diskutere, hvordan man selv, som ven eller medmenneske kan hjælpe med få gjort ønsker og værdier til virkelighed. Hvordan kan jeg selv få en god dag og et godt liv? Hvad kan jeg andre gøre for andre og hvad kan andre gøre for mig?

16 Karen Wistoft maj Mental sundhed (II) Lad eleverne selv formulere dilemmaer i forhold til, hvordan de har det eller gerne vil have det. Diskuter deres dilemmaer i undervisningen. Vis respekt for sårbarhed og tag individuelle hensyn til de elever, der har behov derfor og gør disse hensyn åbenlyse og begrundede, så de andre elever oplever forståelse, omsorg og ansvarlighed. Sørg for at eleverne får mulighed for at hjælpe hinanden, dvs. forstå og evt. også trøste hinanden i svære situationer og dermed føler sig brugbare overfor hinanden. Lad også undervisningen handle om eksistentielle emner som fx: troværdighed, tillid, ydmyghed, værdighed, håb, respekt, medmenneskelighed. Vær tydelig omkring højskolens holdninger til fx at bevæge sig, være social og tage andre mennesker alvorligt, spise sundt, tage ansvar, ikke være ligeglad, tro på egne evner, løsninger mv.

17 Karen Wistoft maj Spørgsmål gruppearbejde I. Hvad skaber lyst til at lære, tage ansvar og mod til sætte sig selv på spil (hos eleverne)? II. III. IV. Hvordan styrkes organisationens og lærernes kompetencer bedst? Hvad tænker I om fordele og ulemper ved at skulle beskrive pædagogikken på en højskole? Indadtil? Udadtil? Har vi som højskoler noget at inspirere andre udenfor højskolen med? Hvad? V. Hvad kunne være et interessant udviklingspædagogisk projekt på din højskole? Hvordan kunne det gribes an?