SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?

Transkript

1 SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU

2 Karen Wistoft November Oplæggets formål At lægge op til en diskussion om: a) Hvordan skolehaver udfordrer etablerede perspektiver på sundhedsfremme? b) Hvordan det kan forventes, at skolehaver bidrager til sundhedsfremme, hvad enten man tænker: Bredt i børns muligheder for at lære, i deres mentale sundhed og i færdigheder, der kan fremme deres egen, andres og jordens sundhed Snævert i det enkelte barns livstil og adfærd (mad, bevægelse, plus/minus ude-aktiviteter mm.)?

3 Karen Wistoft November Pædagogisk sundhedsfremme At leve eller handle sundt At deltage i læreprocesser der fremmer evner, vilje, muligheder for at leve sundt At leve At lære

4 Karen Wistoft November Mental sundhed (Wistoft) Psykisk dimension Tanker, følelser, vilje Selvværd Socialt dimension Social anerkendelse Trivsel Selvværd Trivsel Kropsforhold Biologisk dimension Fysisk velvære Kropsforhold Mental sundhed

5 Karen Wistoft November Mental sundhed i skolen (Wistoft, 2010; 2012) At kunne se mening med tingene At have et positivt selvbillede At kunne indgå i relationer med andre elever og lærere, hvor man føler sig set og taget alvorligt At kunne bruge sine venner og føle sig brugbar At kunne tilpasse sig positivt til andre, til vanskeligheder og til sig selv

6 Karen Wistoft November Mental usundhed Magtesløshed: ingen forventninger om at kunne mestre livets betingelser og opfylde mål Meningsløshed: ingen oplevelse af sammenhæng i hverdagen. Ingen sammenhæng mellem roller i nutid og roller fremtid Normløshed: ingen overensstemmelse mellem normer i forskellige kontekster Social fremmedgørelse: mangel på meningsfulde relationer og involvering i skolekonteksten Jenkins et al., 2008

7 7 Karen Wistoft November 2013 Skrøbelig identitet Negative selvbilleder lurer under overfladen, hvis ikke børnene kan genkende sig selv i de forskellige sammenhænge, de indgår i

8 Karen Wistoft November Evaluering af Haver til Maver

9 Karen Wistoft November Identitet mental sundhed Skolehaver kan bruges som ramme om børnenes identitetsdannelse De genkender sig selv på stedet De er stolte og anerkender også hinandens haver, afgrøder, retter egne og andre præstationer! De ser op til underviserne mange ønsker at blive som dem

10 Karen Wistoft November Sundhedsfremme fortolkningsmuligheder Dedikerede undervisere Programmet (læreplanen) Stedet Eleverne!

11 Karen Wistoft November Koblingen Natur Haver Køkken

12 Karen Wistoft November Haver til Maver s dogmer I. Frirum med anerkendende pædagogik II. Kobling af haver, køkken og natur III. Oplevelsesbaseret læring/undervisning IV. Økologisk jordbrug

13 Karen Wistoft November Frirum mental sundhed Eleverne føler sig set og mødt De er friere end andre steder Får lov til ting, de ikke får lov til hjemme (knive, bål m.m.) Jeg har det bare sådan, at man tænker yes! hver dag man skal i Haver til Maver, for så har man ikke det der indelukket i klassen, man har friheden (pige, 4. klasse)

14 Karen Wistoft November Lærerne om frirummet Man kan egentligt godt sige, at Krogerup er lidt af en tidslomme med den frihed, som ikke er så meget i børns liv, fordi de er så overvågede. Vi overvåger dem selvfølgelig også lidt, men de får alligevel lov til at rende rundt for sig selv (lærer, 3.klasse)

15 Karen Wistoft November Madlavningen Madlavningen er børnene enormt gode til de spiser det alt sammen og siger til hinanden, at jeres mad smager også godt. Der er ikke nogen, der går rundt og håner hinandens mad. De er faktisk høflige over for hinanden og de spiser det alle sammen, og det er en vigtig ting Lærer, 2. Klasse

16 Karen Wistoft November Dedikerede undervisere Undervisningen er højest personlig Underviserne udtrykker deres passion i ord og handling Byder eleverne inden for

17 Karen Wistoft November Sundhedsfremme gennem læring Eleverne kobler sig til undervisningen, suger til sig, stiller mængder af spørgsmål, og prøver at gøre tingene selv De får lyst til at gøre, røre, smage, tage sig af og lære at passe på det, de har med at gøre Lyst til at lære!

18 Karen Wistoft November Kombination af oplevelse og handling Meningsdimensioner Oplevelse saglig meningsproduktion Oplevelse Saglig mening Viden Handling Social mening Kompetencer Handling social meningsproduktion (Luhmann, 2000; Wistoft 2012)

19 Karen Wistoft November Referencer Wistoft, Roed Otte, Stovgaard & Breiting (2011) Haver til Maver et studie af engagement, skolehaver og naturformidling. København: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Wistoft & Stovgaard (2012). Lyst til at lære. Evaluering af konceptet Haver til Maver. MONA 2012/1. Wistoft, K. (2012) Trivsel og selvværd mental sundhed i skolen. København: Hans Reitzels Forlag. Wistoft, K. (2012) The desire to learn as a kind of love: gardening, cooking, and passion in outdoor education. Journal of Adventure Education & Outdoor Learning, 2012, pp. 1 17, ifirst article Mn/full