ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på
|
|
- Andreas Lassen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En e-bog fra ANIS Se flere titler på Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe på, at andre personer ikke får adgang til en kopi af din fil, da du vil stå som ansvarlig.
2 Rosens Råb
3 Rosens Råb Intelligent design i naturen Opgør med darwinismen JAKOB WOLF Forlaget ANIS København 2011
4 Rosens Råb Intelligent design i naturen Opgør med darwinismen Jakob Wolf Forfatteren og Forlaget ANIS, 2004 Bogen er sat med Garamond på Religionspædagogisk Center 2. udgave 2011 ISBN Omslag: Mindgame Forlaget ANIS Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf fax Jeg takker lektor Phd. Poul G. Hjorth, Danmarks Tekniske Universitet, og lektor cand.scient. Troels Wolf, Solrød Gymnasium, for at have været inspirerende diskussionspartnere undervejs i den erkendelsesproces, det har været at skrive denne bog Til Lærke
5 Indhold I. Indledning 7 II. Teologi og darwinisme Forholdet mellem teologi og darwinisme Kritik af uafhængigheds-teorien 20 III. Den analoge erkendeform Den analoge erkendeform alment Den analoge erkendeform og biologien Den analoge erkendeform mellem teologi og biologi 45 IV. Irreducibel kompleksitet Den komplekse celle Den darwinistiske mekanisme kan ikke forklare irreducible komplekse systemers opståen Eksempler på irreducible komplekse systemer i naturen Behes kritik af de darwinistiske forklaringer Behes kritik af forklaringer på livets opståen, kemisk evolution De fossile fund Kritik af Behe en indirekte udviklingsvej? Hverken darwinismen eller kritikken af darwinismen kan bevises Hvad med fremtiden? Diskussionen kan ikke afsluttes 82 V. Intelligent design teori og naturvidenskab Intelligent design teoriens overskridelse af grænsen Darwinistisk kritik af intelligent design teorien Intelligent design teorien og den analoge erkendeform 101
6 VI. Darwinismen som ideologi Darwinismens overskridelse af grænsen Kritik af darwinismen som ideologi 112 VII. Den analoge erkendelse er the missing link mellem teologi og darwinisme 119 Litteratur 123 Navne- og emneregister 126
7 I. INDLEDNING Der hersker i dag bred enighed om, at teologi og darwinisme ikke bør bekrige hinanden. De bør leve fredeligt sammen. Problemet er imidlertid, hvordan man kan slutte fred mellem darwinisme og teologi, da der umiddelbart består en konflikt imellem dem. Darwinismen hævder, at naturens udvikling skyldes en naturlig udvælgelse af de bedst tilpassede organismer blandt den tilfældigt givne variation, og teologien hævder, at naturens udvikling skyldes en guddommelig skaber. Konflikten består i, at darwinismen hævder, at en immanent naturlov kan forklare naturens udvikling, mens teologien hævder, at naturens udvikling skyldes en transcendent magt. Begge parter kan ikke have ret. Er den ene påstand sand, er den anden falsk. Den mest udbredte løsning på problemet består i, at man hævder, at darwinisme og teologi er to helt forskellige perspektiver på verden, og derfor er der ingen problemer i på én gang at acceptere den darwinistiske teori og teologiens påstand. Det darwinistiske perspektiv vedrører spørgsmålet om, hvordan naturen fungerer, og teologiens perspektiv handler om spørgsmålet om godt og ondt, etikken, og spørgsmålet om, hvad der er meningen med tilværelsen. Disse to perspektiver er helt uafhængige af hinanden. De kan derfor ikke udelukke hinanden, men supplerer hinanden, da vi har brug for begge perspektiver. Denne bog er et opgør med dette synspunkt. Man kan ikke adskille det darwinistiske og det teologiske perspektiv, fordi det hører uløseligt med til det teologiske perspektiv, at teologien påstår, naturens udvikling skyldes en guddommelig transcendent magt. Teologien kan ikke opgive denne påstand uden at opgive sig selv, da en opgivelse af denne påstand opløser selve gudsbegrebet. Det hører uadskilleligt med til begrebet om Gud, at Gud har skabt universet og naturen. En Gud, der ikke har skabt universet og naturen, er ingen Gud. 1 Det kan ikke undgås, at det darwinistiske og det teologiske perspektiv overlapper hinanden. Et andet problem ved adskillelses-synspunktet er, at det fører til en to-verdens eller to-sandheds opfattelse. Konsekvensen af 1. Det gælder i hvert fald for de tre store monoteistiske religioner, jødedom, kristendom og islam. 7
8 I. INDLEDNING synspunktet er, at vi lever i en naturvidenskabeligt forstået verden og en teologisk forstået verden som to adskilte verdener, eller at vi lever med to sandheder, en naturvidenskabelig sandhed og en teologisk sandhed. Dette synspunkt er uholdbart, fordi der hverken findes to verdener eller to sandheder. Verden og sandheden er én. Ligesom det er ensbetydende med at ophæve begrebet om Gud at hævde, at Gud ikke har skabt universet og naturen, sådan er det ensbetydende med en ophævelse af selve sandhedsbegrebet at påstå, at der findes to sandheder. Adskillelses-løsningen er en uholdbar skin-løsning. Problemet ved at forene darwinisme og teologi er, at på den ene side kan man ikke adskille dem som to helt forskellige perspektiver, og på den anden side modsiger de to perspektiver hinanden. Påstanden i denne bog er, at man kun kan løse problemet, hvis der findes noget tredje, der kan være et bindeled mellem den darwinistiske teori og teologien. Stiller man umiddelbart de to størrelser, darwinismen og teologien, over for hinanden, kan resultatet kun være en uforsonlig konflikt. Men findes der en tredje størrelse, som er forenelig med både darwinismen og teologien, så kan darwinismen og teologien forenes igennem dette tredje. Dette tredje findes, og det er den såkaldte analoge erkendeform. Denne erkendeform har især Immanuel Kant ( ) og fænomenologiske filosoffer fra det 20. århundrede gjort opmærksom på. Den analoge erkendeform består i, at vi erkender noget i kraft af analogi. Vi erkender noget ukendt i kraft af, at det ligner noget kendt. Denne erkendeform, hævder den fænomenologiske filosofi, er vores mest fundamentale erkendeform. Det viser en analyse af dagligsproget. Denne erkendeforms relevans for biologien er, at vi kun kan forstå, hvad en organisme grundlæggende er i kraft af en analogi. I et biologisk system er delene integreret i en helhed, der udfører en bestemt funktion, som ingen enkeltdel kan udføre. I et hjerte er delene f.eks. arrangeret således, at de tilsammen udfører funktionen, at pumpe blod. Derved ligner det en menneskeskabt maskine. I et ur er delene f.eks. også sat sammen på en sådan måde, at de tilsammen udfører en bestemt funktion, nemlig at vise tiden. Det vil sige, at vi kun kan forstå et biologisk systems grundlæggende struktur i kraft af en analogi mellem det og en menneskeskabt maskine. Det følger af analogien, at ligesom en menneskeskabt maskine kun kan have en intelligent årsag, sådan kan organismen også kun have en intelligent årsag. Ifølge den fænomenologiske filosofi er den analoge erkendeform en erkendeform i sin egen ret. Den er forskellig fra såvel den darwinistiske, naturvidenskabelige erkendeform som den teologiske erkendeform, men den har en relation til begge erkendeformer. Den analoge erkendelse er forenelig med 8
9 I. INDLEDNING såvel den naturvidenskabelige som den teologiske erkendelse. Derved kan den bygge bro over kløften mellem darwinisme og teologi. Den analoge erkendeform er forskellig fra den naturvidenskabelige erkendeform, da den naturvidenskabelige erkendeform er kausal og ikke analog. I naturvidenskaben erkender man ikke noget i kraft af, at det ligner noget andet, men i kraft af at man blotlægger årsagen til det. Den analoge erkendeform er imidlertid også forenelig med den naturvidenskabelige erkendelse på den måde, at de to erkendelser skal supplere hinanden, hvis vi skal have en fuldstændig forståelse af organismen. Organismen kan ikke forklares alene naturvidenskabeligt som et resultat af mekaniske årsager. Organismen som et komplekst system kan vi kun erkende i kraft af, at vi ser en analogi imellem det biologiske system og den menneskeskabte maskine. Med den naturvidenskabelige erkendelse erkender vi, hvordan delene i organismen virker sammen, og med den analoge erkendelse erkender vi organismens grundliggende struktur. En helhedsforståelse af organismen kræver, at vi supplerer den naturvidenskabelige erkendelse med den analoge erkendelse. Den analoge erkendeform er forskellig fra den teologiske erkendeform ved, at den specifikke teologiske erkendeform ikke som den analoge erkendeform har sin kilde i en iagttagelse af naturen. Den specifikke teologiske erkendeform har sin kilde i en tro på, at guddommen har åbenbaret sig for bestemte personer, og at denne åbenbaring er bevidnet i bestemte hellige skrifter. Ifølge f.eks. kristendommen har guddommen åbenbaret sig i Jesus fra Nazareth, og denne åbenbaring er bevidnet i kristendommens hellige skrift, Bibelen. Den analoge erkendeform er imidlertid forenelig med den teologiske erkendelse, fordi den analoge erkendelse af den organiske natur peger på, at naturen kun kan have en intelligent årsag. Dette forhold er åbent for den fortolkning, at organismen have en transcendent årsag. Den analoge erkendelse forbinder således troen på den åbenbarede Gud med den almen-menneskelige erfaring og erkendelse af naturen. På den måde supplerer de to erkendelser hinanden. Hvis ikke den teologiske erkendelse har en forbindelse til den almen-menneskelige erfaring og erkendelse, isoleres den som en sekterisk, privat erkendelse, der kun kan være af betydning for de indforståede, troende. 2 I den model, der fremlægges her, adskiller man også den naturvidenskabelige og den teologiske erkendelse som to forskellige perspektiver på naturen, men man bliver ikke stående ved adskillelsen; man forener dem også. Den analoge erkendelse skaber en forbindelse mellem den naturvidenskabelige te- 2. Jf. Jakob Wolf Den skjulte Gud Om naturlig teologi Kbh
10 I. INDLEDNING ori og den teologiske erkendelse ved ikke blot at adskille dem i forskellige planer, men ved også at skabe en forbindelse mellem de forskellige niveauer. Den naturvidenskabelige og den analoge erkendelse er to forskellige perspektiver på naturens organismer. Det naturvidenskabelige perspektiv består i, at vi ser på, hvor langt vi kan komme med at forklare naturens organismer udelukkende ud fra mekaniske, immanente årsager, og den analoge erkendelses perspektiv består i, at organismen som en kompleks helhed kun kan forklares som et resultat af en intelligent, transcendent årsag. Disse to perspektiver forenes imidlertid ved tilsammen at give os en fuld forståelse af organismen. Det følger heraf, at den naturvidenskabelige erkendelse af organismen er udtryk for en reduceret erkendelse. Den naturvidenskabelige erkendelse ser nemlig bort fra den analoge erkendelse, når den prøver at se på, hvor langt vi kan komme med at forklare organismen ud fra mekaniske, immanente årsager alene. Den naturvidenskabelige erkendelse modsiges således ikke af den teologiske erkendelse, men den bestemmes som en reduceret erkendelse. Ifølge denne model findes der således ikke to sandheder. Spørger vi, hvad der er årsag til organismen, så får vi kun ét svar: det er en transcendent magt. En immanent naturlov kan kun give en reduceret forklaring på komplekse biologiske systemer. Da mange darwinister sikkert vil hævde, at Kants påstand, at organismen ikke er forklarlig ud fra en mekanisk kausalitet, er blevet overhalet af især biokemiens udvikling de sidste 50 år, så introducerer denne bog den såkaldte intelligent design teori, der er blevet fremsat af biologer og biokemikere i USA de sidste 10 år, som en underbygning af, at Kants påstand stadigvæk står ved magt. Intelligent design forskerne viser naturvidenskabeligt detaljeret, at det er usandsynligt, at den darwinistiske mekanisme kan forklare tilblivelsen af meget komplekse organismer. Den kan højst forklare små ændringer i udviklingen. Disse forskere hævder, at komplekse organismers tilblivelse kun kan forklares ved hjælp af en intelligent årsag, ligesom komplekse maskiner kun kan blive til i kraft af en menneskelig intelligens. Intelligent design teoretikerne forstår selv intelligent design teorien som en naturvidenskabelig teori. Denne opfattelse forholder bogen sig kritisk til. Intelligent design teorien er en teori, der underbygger den analoge erkendelsesforms uundværlighed inden for biologien; den er ikke en naturvidenskabelig teori. Intelligent design teoretikerne overser ligesom darwinisterne den analoge erkendeform og skelner ikke mellem den analoge og den naturvidenskabelige erkendeform. 10
11 I. INDLEDNING Intelligent design teorien bekræfter på sin indirekte måde det, der er bogens hovedpåstand, at den analoge erkendeform er the missing link mellem den darwinistiske teori og teologien. 11
12 II. TEOLOGI OG DARWINISME II. TEOLOGI OG DARWINISME 1. Forholdet mellem teologi og darwinisme Traditionelt består der et konfliktforhold mellem naturvidenskab og teologi. Dette konfliktforhold går helt tilbage til naturvidenskabens opståen i det antikke Grækenland. Naturvidenskaben blev til i et opgør med det religiøse natursyn. Den blev til, da antikkens grækere fik en radikal ny forestilling om, at naturens fænomener ikke fremkommer som følge af gudernes frie beslutninger, men fordi de er nødsaget til det, tvunget af en indre nødvendighed i naturen selv, som tvinger et givet fænomen til at vise sig, hver gang de rette betingelser er til stede (Pedersen 1996: 16). Den centrale bestræbelse i naturvidenskaben er at forklare naturens fænomener ud fra immanente naturlove. Denne bestræbelse står i modsætning til teologiens påstand om, at naturfænomenerne har en transcendent årsag. Naturvidenskaben er således født til at modsige teologien. Derfor er den darwinistiske teori om livets udvikling også født til at modsige teologien. Den darwinistiske teori forklarer livets udvikling ved to faktorer, naturlig udvælgelse og tilfældig variation. Udviklingen skyldes, at naturen udvælger de bedst tilpassede organismer blandt de tilfældige variationer. Denne udvælgelses-mekanisme er den indre nødvendighed i naturen, der forårsager livets udvikling. Det vil sige, at livets udvikling er forklaret udelukkende ud fra immanente, mekaniske årsager. Teologien forklarer livets udvikling ud fra en skaber. Den påstår, at naturen er skabt, og det vil sige, at den forklarer livets udvikling ud fra en transcendent årsag, da en skaber altid er mere end sit skaberværk. En skaber transcenderer sit skaberværk. Der består en grundlæggende konflikt mellem teologi og darwinisme, og det fornemmede man også straks, da Darwin fremsatte sin teori i Teorien skabt furore, og der udbrød en krig imellem darwinismen og teologien. Teologien følte sig truet på livet og gik til angreb på darwinismen. Den fornemmede med god grund, at spørgsmålet om teologi og darwinisme var et enten-eller. Der var ikke plads til begge. Darwinismen skulle bekæmpes og udryddes. De fleste darwinister mente ligeledes, at teologi og darwinisme var 12
13 1. FORHOLDET MELLEM TEOLOGI OG DARWINISME et enten-eller. Darwinismen modsagde teologien og ville ende med at tage livet af den. Mange darwinister gik til modangreb. Krigen bølgede voldsomt frem og tilbage i slutningen af det 19. årh., men derefter ebbede den langsomt ud. Man kunne ikke blive ved med at mobilisere krigs-geist. Det betyder imidlertid ikke, at krigen er hverken afsluttet eller afgjort. Der er snarere tale om, at der er indtrådt en våbenhvile, men konflikten ulmer stadig og fra tid til anden blusser den op i såvel den populære presse som i den videnskabelige debat. Især i de amerikanske sydstater føler man sig stadigvæk truet af darwinismen og mener, at darwinismen udgør en afgørende udfordring for teologien. Her griber man til våben og kommer fra tid til anden med voldsomme udfald imod darwinismen. Krigen føres her først og fremmest i retssalen, hvor man kæmper om retten til at udelukke darwinismen fra skolernes biologipensum. Den såkaldte Scope retssag fra 1925 er specielt kendt, fordi den blev et mediehit, og der blev efterfølgende skrevet et teaterstykke om sagen, Inherit the Wind 3, som fik stor succes. Disse anti-darwinistiske teologer er bibelfundamentalister og mener, at Bibelens ord skal tages bogstaveligt. Når der står i Bibelen, at verden blev skabt på seks dage, og at den kun er ca. 6ooo år gammel, så skal det forstås bogstaveligt. Som et modtræk imod darwinismen udvikler man en skabelses-videnskab, kreationisme, som skal erstatte den darwinistiske videnskab. I 1980 erne lægger den såkaldte creation science bevægelse pres på den statslige lovgivning og skolebestyrelser for at få dem til at forlange, at biologilærere skal undervise i den fundamentalistiske skabelseslære, creation science. Man skal ikke énsidigt docere Darwins lære. Kreationismen er konsekvent i sit syn på forholdet mellem darwinismen og teologien som et konfliktforhold, hvor det ene udelukker det andet; den udvikler en mod-naturvidenskab. Kreationismen er ikke udelukkende et amerikansk fænomen. I f.eks. Danmark findes der også såvel teologer som biologer, der er erklærede kreationister. Molekylærbiolog ved RUC, Ole Vang, tilslutter sig f.eks. en form for kreationisme. 4 I efteråret 2002 blussede der en debat op om kreationismen, fordi der i Danmark bliver oprettet et stigende antal fundamentalistiske kristne friskoler, hvor man afviser Darwins udviklingslære og i stedet underviser i kreationistisk videnskab Jerome Lawrence og Robert E. Lee. Inherit the Wind, New York Jf. interview i Weekendavisen 15. aug. 2003: Biologen tror ikke på Darwin. 5. Debatten fandt især sted i Jyllandsposten, men nåede også andre aviser og TV. 13
J A K O B W O L F ROSENS RÅB I N T E L L I G E N T D E S I G N I N A T U R E N O P G Ø R M E D D A R W I N I S M E N
J A K O B W O L F ROSENS RÅB I N T E L L I G E N T D E S I G N I N A T U R E N O P G Ø R M E D D A R W I N I S M E N Rosens Råb Intelligent design i naturen Opgør med darwinismen JAKOB WOLF Forlaget ANIS
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Historiens største sammenstød mellem religion og videnskab Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Historiens
Læs mereRungende malm og råbende roser. *
Rungende malm og råbende roser. * En anmeldelse af Jakob Wolf (2004): Rosens Råb. Intelligent design i naturen. Opgør med Darwinismen. København: Forlaget Anis. Af Claus Emmeche Teologen Jakob Wolf giver
Læs mere5 TIP FRA EN TVIVLER
5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis
Læs merePrædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.
Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse
Læs mereETIK I TEORI OG PRAKSIS
ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling
Læs mereANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereEn e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereFRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.
1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane
Læs mereSKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx
SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen
Læs merePrincipperne om hvordan man opdager nye sandheder
Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller
Læs mereSynopsis samfundsfag 1 8. klasse
Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde
Læs mereHelhedssyn og forklaring
Helhedssyn og forklaring This page intentionally left blank Helhedssyn og forklaring i sociologi, socialt, sundhedsfagligt og pædagogisk arbejde Morten Ejrnæs og Jens Guldager Helhedssyn og forklaring
Læs mereTro, Viden & Vished. Erik Ansvang.
1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt
Læs mereDawkins bagvendte argument
Dawkins bagvendte argument 21. nov., 2009 Peter Øhrstrøm Den naturlige fristelse består i at tillægge det tilsyneladende udtryk for design et faktisk eksisterende design. I tilfældet med en menneskeskabt
Læs mereTPL-skema kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer
Læs merePræsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM
2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget
Læs mereVerdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet
Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp
Læs mereKommentar til Anne-Marie
Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at
Læs mereAt undre sig over det forunderlige. Den religiøse dimension
At undre sig over det forunderlige Den religiøse dimension Verdens orden fører til undren Det fysiske virkelighed er ordnet i naturlove og kan udtrykkes som den smukkeste matematik Den biologiske virkelighed
Læs mereGrindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18
Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi
Læs mereANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereÅrsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen
Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/2019 - Oure Friskole Marina Andersen Eleverne skal i faget religion tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til
Læs merePrædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider
Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang
Læs mereModerne Kristendom - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 8 TOTEM
Moderne Kristendom - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 34, efterår 2014 - Side 1 af 8 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 34, efterår
Læs mereModerne Kristendom - Astrid Midtgaard Hanssen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 8 TOTEM
Moderne Kristendom - Astrid Midtgaard Hanssen - TOTEM nr. 34, efterår 2014 - Side 1 af 8 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 34, efterår 2014
Læs mereLis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur
Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur
Læs mereSAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV
SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV Hvordan opstod rosen, og hvad betyder de forskellige elementer i tegningen? Martin Luther kaldte selv lutherrosen for et teologisk kendetegn. Hvis man
Læs mereAteisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!
VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!
Læs mereOm min bog: Tro på tvivl
Om min bog: Tro på tvivl Universitetsavisens kronik, nr. 7/2009 Striden mellem det religiøse og det videnskabelige har altid fascineret mig. Og jeg tror i grunden, det var den konflikt, som oprindeligt
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereIndhold. Forord Indledning... 17
Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...
Læs mereDet samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.
1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereMartin Luther. Et kursus om Martin Luther marts Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse
Folkeuniversitetet Slagelse Martin Luther Et kursus om Martin Luther 24. 26. marts 2017 Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse Liselund Møde-og Kursussted, Slotsalléen
Læs mereMENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Læs mereKan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?
Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereDer skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.
Læs mereUndervisningsforløb KORSTOG
Undervisningsforløb KORSTOG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Korstog 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereAntidarwinismens globale succes
Antidarwinismens globale succes Hans Henrik Hjermitslev Problemet med intelligent design som en videnskabelig teori er, at den for det første ikke kan efterprøves empirisk og for det andet, at den ikke
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mereHvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).
Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop
Læs mere- både McGrath og Robertson driver apologetik, trosforsvar, en kombination af defensiv og offensiv apologetik.
Den nye religionskritik VI David Robertson: The Dawkins Letters. Challenging Atheist Myths Vi noterer os undertitlen: Atheist Myths, som indikerer, at Dawkins og co ikke blot, som de selv vil mene, bygger
Læs mereMarie Louise Odgaard Møller
Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereEFTERÅRSPROGRAM Find os og følg med på
EFTERÅRSPROGRAM 2017 Find os og følg med på www.facebook.com/teologiskforening Skabelsesteologi i Aarhus: Vigtig historie aktuel berettigelse? Seminar i anledning 75-årsjubileet for Teologi ved Aarhus
Læs merePsykologiske undersøgelsesmetoder
Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:
Læs mereStudieplan (HFE-hold) Faglige mål, fagligt indhold, fokuspunkter. Gennemgang af fagets nye læreplan. Begrebet Religion. - Herunder Smarts model
Studieplan (HFE-hold) Hold og skoleår: rreced17 (religion efterår 2017) Underviser: RHT/Hanne Toftager Periode Forløb Fag Progression Skriftligt (Uger) Faglige mål, fagligt indhold, fokuspunkter Arbejdsformer
Læs mereAf Katrine Winkel Holm, Tidehverv, 2009, nr. 6, juni, s
Af Katrine Winkel Holm, Tidehverv, 2009, nr. 6, juni, s. 117-119. Kristne og muslimer tror ikke på den samme Gud. Med denne overskrift blev Islamkritisk Netværk søsat foråret 2006 få måneder efter Muhammedkrisen.
Læs mereforord til 2. udgave Leif Andersen
forord til 2. udgave Da Credo Forlag og jeg i 2000-2001 arbejdede med den første udgivelse af ateistisk andagtsbog, var vi rimeligt sikre på, at det var ved at være i sidste øjeblik, hvis vi overhovedet
Læs mereLæsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)
Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereMenighedsfakultetets tilbud om. foredrag
Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,
Læs mereDen religiøse dimension
Den religiøse dimension Oplæg til fordybelse 1 Hvad er den religiøse dimension? Ordet dimension: En dimension noget, som altid vil være der. Rummet har tre dimensioner: længde, bredde og højde. Tiden er
Læs mereEn ny oplysningstid. En af kvantemekanikkens fædre, Erwin Schrödinger, udtrykker det således:
En ny oplysningstid Det 21. århundrede bliver det århundrede, hvor bevidstheden kommer i fokus som den, der driver evolutionen fremad. Vi mennesker vil blive mere bevidste om vores eget kreative potentiale
Læs mereReligion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib
Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at
Læs mereI det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en
Læs mere18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696
18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været
Læs mereTHE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?
The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt
Læs mereSymbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog
Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har
Læs mereSAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FADERVOR Den vigtigste kristne bøn er Fadervor. Det er en bøn, som Jesus lærte sine disciple. I den bøn bliver det tydeligt, at vi kan bede til
Læs merePrædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725
Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereÅrskonferansen 2019 Teologiske samtaler
Årskonferansen 2019 Teologiske samtaler HOVEDFORMÅL # Det er ulike måter å forstå og lese Bibelen på # Vi har alle et bibelsyn Book of Discipline Om den hellige Skrifts tilstrækkelighed for frelse: Den
Læs mereen fysikers tanker om natur og erkendelse
Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh
Læs mereELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS NÆSTEKÆRLIGHED I PRAKSIS Du skal elske din næste som dig selv! Det er kristendommens rettesnor for, hvordan vi skal opføre os over for vores medmennesker.
Læs mere7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den
7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den store, magtfulde mand, -han er lille af vækst, og da han
Læs mereGLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG
Prædiken af Morten Munch 3 s e trin / 21. juni 2015 Tekst: Luk 15,1-10 Luk 15,1-10 s.1 GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Den romerske filosof Seneca har en gang sagt, at sand glæde er en alvorlig sag. Glæde er
Læs mereteentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation
teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud
Læs mereHvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle
Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en
Læs mereForord... 7 Første del... 10
Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22
Læs mereDisposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål
Islam og Evolution Disposition Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Ayat føre til erkendelsen af Allah Sandlig i skabelsen af himlene og jorden (Universet) og i vekslenen
Læs merenævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.
1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det
Læs mereRationalitet eller overtro?
Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,
Læs mereEr mennesket Intelligent Design? Kompleksitet Er Darwins forklaring forældet?
1 Er mennesket Intelligent Design? Intelligent design er en teori som tager udgangspunkt i den videnskabelige forskning. Men den savner desværre den filosofiske dimension samt en forklaring på livets tilblivelse
Læs mereSelam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse
Læs mereOpgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.
Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs merePsyken. mellem synapser og samfund
Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske.
Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker
Læs mereArbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.
Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online
Læs mereReligion og videnskab
Religion og videnskab Undervisningsforløb 3 - Origins2017 1 Religion og videnskab Undervisningsforløb 3 - Origins2017 Dag 1 Lektie til dag 1: Artiklen Videnskab og tro af Niels og Ole Hartling (se alle
Læs mere2. juledag Matt: 10, om sammenhold og familielykke viser sig. at være lige så hul og forloren som. megen af den julepynt vi har været
2. juledag Matt: 10,32-42 om sammenhold og familielykke viser sig at være lige så hul og forloren som megen af den julepynt vi har været Så er freden forbi. Og det skyldes ikke kun de famileskænderier
Læs mere#1 At finde fred gennem biblen
#1 At finde fred gennem biblen Bibelen er en bemærkelsesværdig bog. Den er verdens mest solgte bog. Den blev skrevet over en periode af 1500 år af over 40 forskellige forfattere. Den består af 66 bøger,
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2
Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne
Læs mereNaturfagenes egenart
Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som
Læs mereLivets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling
Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,
Læs mereGennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.
Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet
Læs mereForord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev
Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på
Læs mereVidenskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme
Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)
Læs mereForslag til spørgeark:
Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.
28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige
Læs mereSteen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009
Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at
Læs mereRedigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding
Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren
Læs mere